1. No category

Brande Jul
2013
Brande Jul blev første gang udgivet i 1943 og siden
er bladet, med få afbrydelser, sendt med posten til
samtlige husstande i gamle Brande Kommune som
et sikkert tegn på julens komme.
Igen i år bidrager en række Brande-borgere og borgere, der har haft deres barndom her, med artikler
og historier.
Her er beretninger fra nær og fjern, julefortællinger for små og store, men også om barndommen i
Brande i en svunden tid. Desuden fortæller Brande
Jul i glimt, hvad 2013 har budt på i vores by.
Hvert år sendes Brande Jul til branditter i hele
landet og udlandet, så de kan følge med i hvad der
foregår på deres hjemegn.
Glædelig Jul
Forsiden prydes af et billede af den vinterklædte
stendysse i anlægget i Ørbæklund.
Foto: Erik Midtgaard.
Brande Jul 2013
Udgiver: Brande Bladet
Tryk: Brande Bladet
Redaktion: Erik Lauritzen
Oplag: 4.800
Der skal lyde en tak til følgende,
som har bidraget med tekst og billeder:
Arne Holst-Larsen, Erik Midtgaard,
Bo Nielsen, Marie Nytoft, Mogens Sommer Madsen,
Gitte Dierner, Jan Svendsen, Bent Rasmussen,
Frank Pedersen og Peder Palshøj Pedersen.
2
”Jeg er ikke
Sognepræst Arne Holst-Larsen, som
man kender ham, når han på sin cykel
bevæger sig rundt i byen.
Mens dette skrives, er jeg mentalt
ved at forberede mig på Allehelgen,
altså den søndag i november, hvor
de døde mindes i kirken, derved
at der tændes lys for hver enkelt
af dem . Når dette så læses, vel
nok ind under jul, så er tankerne
på årets døde ikke blevet mindre.
Tværtimod. Savnet af dem og mindet om dem bliver særligt intenst i
højtidsdagene.
I år ser jeg tilbage på begravelsen
af et menneske, som jeg – desværre
- ikke kendte på forhånd, nemlig
Martin Kristensen. Han kom til
verden i det Herrens år 1919 og
nåede den høje alder af 93 år. Han
fik et langt og rigt liv, bl.a. nåede
han næsten at kunne fejre 6o-års
bryllupsdag med Anne Marie, med
hvem han fik tre børn. Det er imidlertid først og fremmest nogle ord
af Martin, som er anledningen til
disse juleovervejelser
Da jeg nemlig skulle forberede
begravelsen sammen med Frits,
Martins søn, stødte vi på hele tre
særligt religiøs…”
…”
avisinterviews i Vejle Amts Folkeblad fra august måned 2008.
Hér fortalte Martin om de tre
menneskealdre, han levede i.
Den 13. august sagde Martin
således:
”Jeg er ikke særligt religiøs, men
jeg kan godt lide at komme i
Guds hus.”
Hvad Martin helt konkret har
ment, ved jeg imidlertid ikke.
Men jeg har altså ikke kunnet
lade være med at tænke videre
over ordene. De har rumsteret i
mit sind lige siden.
Det er en lettere overrumplende
bemærkning, for mange i dagens
Danmark vil sige ”religiøs” og
”komme i Guds hus” – er det
ikke det samme?! Åbenbart ikke
for Martin. Og endnu flere vil
i dag slå på, at ordet ”religiøs”
sådan set er fint nok, men det
behøver altså ikke have noget
med kirken at gøre. Men Martin
var ikke religiøs…
Som ung mand besøgte Martin
Ryslinge Højskole. Hvis ikke
han havde lært den i forvejen
(det havde han nok), så lærte
han den i hvert fald dér – sangen,
som adskillige generationer har
slidt på: Grundtvigs ”Et jævnt og
muntert virksom liv på jord.” Det
er den sang, som synger om, at
menneskelivet er godt, fordi det
er skabt, men også at det kun bliver forløst med kræfter udefra,
fra Gud – livet bliver ”kun fyldestgjort af glans fra evigheden”,
som der så poetisk står.
Simon Kvamm fra ”Nephew”
har sagt, at han ”må overlade
de store issues til Gud.” Den
tankegang
har han
ikke fra
fremmede,
for allerede
Grundtvig
skrev i sin
sang, at
når hans
sjæl blev
træt af at
gruble, så
kunne den Billedet er taget i Brande kirke ved Allehelgen-gudstjenesten.
h v i l e s i g Fra venstre ses præsterne Anne Dolmer, Rie Mortensen og
ved at bede Arne Holst-Larsen.
Fadervor.
Måske var det så i virkeligheden udtryk for Guds egen vej ”ned”
det gamle motto: ”Menneske til menneskene.
først, kristen så”, som sang med Og det er lige præcis det, som
i Martins ord. Hvad det så end det handler om i Guds hus, især
betyder? For det første, at ræk- i juledagene: Guds vej ned til
kefølgen er vigtig: at troen på menneskene. Det er ikke menneGud ikke kan undvære et broget skenes religiøse følelser og formenneskeliv som udgangspunkt. nemmelser, som kommer først,
Dernæst: At et broget menneske- men Guds ankomst til menliv fuldendes i troen på Gud. Var neskene. Menneskene skal blot
det det, som Martin mente?
modtage denne julegave – helt
uden religiøse kvalifikationer
For nogle år siden havde Keld og tilbøjeligheder. Tomheden
Heick en TV-udsendelse ved mødes jo af fylden. I kirken er
navn ”Musikbutikken.” Ved en menneskene mao. altid lige for
lejlighed kom ingen ringere end Gud og aldrig delt op i ”mere”
Cliff Richard forbi. Keld spørger eller ”mindre.”
Cliff på sit bedste Valbyengelsk:
”You are very religious?” (”Du Var det det, som Martin mente
er meget religiøs?”) og Cliff med ordene: ”Jeg er ikke særligt
svarer: ”No, not religious really, religiøs, men jeg kan godt lide
i’m christian!” (”Nej, egentlig at komme i Guds hus?” Det er i
ikke, jeg er kristen!”). Se, sådan hvert fald dét, som hans ord har
ville Martin vist ikke lige have sat i gang hos mig, så derfor vil
udtrykt sig. Men hvad mente jeg sige:
Cliff da? Han mente, at religion
og religiøsitet udspringer af
Æret være Martins minde
menneskenes mere eller mindre
og Glædelig Jul!
famlende forsøg på, at nå ”op”
Arne Holst-Larsen
til Gud. Kristendom derimod er
Brande Jul 2013
3
Julen varer lige til Påske…
Jeg er den mellemste af tre
søskende født på Nytoft, en gård
lidt nord for Brande. En gang
var vi mange i Brande og omegn
der hed Nytoft, og Brande var en
vigtig del af vores liv.
Jeg har ikke boet i Brande siden
jeg var knapt tyve. Efterhånden
som det er tyndet ud i familien
er kontakten med Brande også
blevet sparsom, nu bliver det
stort set kun til en klassefest
hvert femte år - men hvilken fest!
Jeg blev student fra Herning
Gymnasium i 1975 og i efteråret 1975 tog jeg til Moskva for
at være barnepige i en norsk
diplomatfamilie. Det var under
Leonid Brezjnjev, længe før man
kunne forestille sig at der en
gang ville komme noget, der blev
kaldt Perestrojka og Glasnost. I
Sovjetunionen fejrede man ikke
jul. Det havde jeg lært i mine
russisktimer i gymnasiet, så
jeg havde da heller ikke nogen
forventninger om jul, julepynt,
kirkeklokker eller lignende. Jeg
vidste godt, at hvis der ville være
noget, der lagde op til en fest, så
ville det være forbundet med nytåret, et nytårstræ og Fader Frost.
Og ganske rigtigt, det man i 1975
kunne se i gadebilledet i Moskva
fra cirka midten af december og
frem mod den 31. december,
det var Fader Frost og hans barnebarn, Frøken Snefnug, samt
nytårspyntede nytårstræer. Der
stod blandt andet et stort og flot
et af slagsen på pladsen foran
Bolsjoj Teatret.
Norsk jul på sovjetisk
Marie Nytoft er født og opvokset på gården ”Nytoft” lidt nord for Brande. Siden
har hendes uddannelse og rejselyst bragt hende ud i verden, blandt andet til
det daværende Sovjetunionen hvorom hun beretter i denne artikel specielt
skrevet til Brande Jul.
4
Brande Jul 2013
Jeg fejrede selvfølgelig julen
sammen med den norske familie.
Det blev en jul, hvor vi kombinerede danske og norske traditioner med det vi kunne skaffe
i Moskvas butikker, der efter
skandinaviske standarder var alt
andet end veludstyrede. Vi var
så heldige, at vi fik fat i et nytårstræ tidligt nok til at det også
kunne bruges som juletræ. Jeg
havde fundet noget acceptabelt
farvet papir i GUM (det statslige
universelle supermarked), så
jeg lavede julepynt med mine to
norske piger og julesmåkager
fik vi også bagt. En stor del af
de ingredienser til julemaden,
som vi ledte efter fandt vi, men
for eksempel fandt vi hverken
mandariner eller appelsiner,
så selvom vi havde et grantræ
i huset var duften ikke helt
rigtig. Udenfor var der masser
af sne, men ingen kirkeklokker.
Selvfølgelig var det en anelse
surrealistisk at holde fri og fejre
jul og forsøge på at få julefreden
til at indfinde sig samtidig med
at ca. 8 millioner moskovitter
var ved at være oppe i omdrejninger, de havde travlt, fulgte
børn til nytårstræsfester, ledte
efter nytårsgaver og lækkerier
til nytårsbordet. Der var ikke
antydninger af julekrybbe, Betlehem, Jesusbarn eller julefred
over den oplevelse.
Kalenderforvirring
Nytåret har ikke altid været den
store fest midt om vinteren for
russerne. Hvis vi går tilbage til
midten af det 19. århundrede
brugte russerne den julianske
kalender mens vi i Vesteuropa
allerede var gået over til den
gregorianske kalender, hvilket
betyder, at russernes tidsregning
på den tid var 12 dage forskudt
i forhold til vores (13 dage i det
20. årh.). Det betød, at når vi
var kommet til den 6. januar
var russerne kun kommet til
den 25. december. På den tid
festede russerne netop fra den
25. december til den 6. januar,
til Hellig Trekonger. Det var 14
dage med en blanding af kristne
og formodentlig hedenske traditioner. En relativt streng faste
gik forud for julen og julen
blev blandt andet fejret med en
midnatsgudstjeneste, hvor en
vigtig del af gudstjenesten var
et ritual, hvor menigheden en
efter en skulle op, kysse evangeliet og en bestemt ikon og
salves, have smurt korset tegn
i panden med en bestemt olie.
Samtidig var juletræet kommet
til Rusland i 1840’erne og Santa
Klaus var blevet blandet med
den menneskeliggjorte frost og
begyndte så småt, at komme med
julegaver. Natlige slædeture med
bjældeklang, maskerader, baller,
skøjtebaner og optog, hvor folk
gik udklædte rundt i gaderne
var en del af festlighederne og
selvfølgelig fejrede man også det
nye år i denne strøm af fester.
Nyopfundne
”traditioner”
Straks efter revolutionen i 1917
gik bolsjevikkerne i begyndelsen
af 1918 i gang med at reformere
og afskaffe religiøse helligdage
og i januar 1918 annoncerede
man overgangen fra juliansk
til gregoriansk kalender. Denne
overgang havde betydning for
hele det verdslige samfund, men
den russisk-ortodokse kirke
fulgte ikke med – og dermed blev
der byttet om på rækkefølgen.
Nu kom nytåret først og derefter
seks dage senere Kristi fødsel
ifølge den julianske kalender og
derefter endnu en gang nytår,
men efter gammel kalender,
nemlig den 13. januar, men om
det senere.
I midten af 20’erne forsøgte man
sig med at blande nyopfundne
kommunistiske ”traditioner”
med de mere verdslige tradi-
tioner fra det 19. århundrede og
der blev afholdt maskeradeballer,
opført særlige teaterstykker, og
arrangeret optog med udklædte
og den 25. december (efter ny
tidsregning) var en fridag.
Fra 1929 til midten af 30’erne var
hverken juledagene eller den 1.
januar fridage og juletræet blev
forbudt. Man kunne simpelthen
blive arresteret og få sig en tur i
fængsel og lejr for at placere et
grantræ i sin stue og pynte det.
Sammen med juletræsforbuddet
faldt også julemanden (Fader
Frost) i unåde.
Den 28. december 1935 dukkede en artikel pludselig op i
den kommunistiske partiavis
Pravda. Den opfordrede partiet,
ungkommunister og pionerledere samt fabriksråd til at arrangere nytårsfester med pyntede
nytårstræer for børnene. Dette
blev effektueret øjeblikkeligt,
der dukkede straks nytårspynt
op i forretningerne og der blev
arrangeret nytårsfester. Dermed var en stor del af det man
kunne kalde juletraditioner
blevet gjort til nytårstraditioner.
Juletræet var blevet til et nytårstræ, julegaverne til nytårsgaver
Brande Jul 2013
5
og julemanden, der måske før
var en variant af Santa Klaus var
klart og entydigt blevet til Fader
Frost. Senere fik Fader Frost
Frøken Snefnug som hjælper.
Han kører som regel i en slæde
trukket af tre heste, selvom det
nu også hænder, at Fader Frost
har en rensdyrtrukken slæde. Et
par år senere blev den 1. januar
en fridag og sådan har det været
lige siden.
Jul i Leningrad
Et par år senere fejrede jeg
jul i Leningrad, som byen hed
mellem 1924 og 1991. Jeg var
i mellemtiden begyndt at læse
russisk på universitetet i Århus
og jeg var udvekslingsstuderende i Leningrad. Jeg boede på
det kollegium på Vasilijøen, som
alle danske studerende, der har
været på ophold i Leningrad, har
boet på. I vinteren 79-80 var jeg
den eneste dansker og de fleste
af mine venner på kollegiet var
italienere. Den 25. december
arrangerede vi et kæmpe sammenskudsgilde, hvortil vi havde
inviteret de russere vi havde lært
at kende. Desværre dukkede de
ikke op, det var stadig under
Brezjnjev og det var ikke fordi, de
ikke måtte, men de vidste, at hvis
de kom på besøg hos os, på vores,
de vesteuropæiske studerendes
kollegium, så ville de være i
KGB’s søgelys de næste par år
og hvem beder åbenlyst om den
type opmærksomhed. Nytårsaften arrangerede de så et sammenskudsgilde, der blev holdt i
en lejet datja udenfor Leningrad
og vi havde selvfølgelig ikke de
samme betænkeligheder ved at
deltage i deres fest, som de havde
haft ved at deltage i vores.
”Ikon-kysset”
Den 6. januar 1980 var jeg sammen med min italienske veninde
til midnatsmesse i Nikolskij
katedralen i Leningrad og eftersom den russiske ortodokse
kirke stadig holdt fast i den
julianske kalender, var det jo
for de russisk-ortodokse den
24. december. En stille blød sne
havde indtaget byen og stod både
for lyd og lys, så lyset kom fra den
snedækkede jord, mens det var
meget, meget stille. Vi så næsten
ingen mennesker i gaderne på
vej til katedralen. Derfor blev
vi selvfølgelig ret forbavsede, da
vi kom ind og der var stuvende
fuldt. Nikolskij katedralen har to
Billedindtryk fra julen/nytåret i Sovjetunionen.
6
Brande Jul 2013
kirkerum, både et i stueplan og et
på 1. sal, og overalt både i kirkerummene og på trappen var der
tæt pakket. En russisk-ortodoks
gudstjeneste har selvfølgelig
både en begyndelse, et bestemt
forløb og en afslutning, men
døren er altid åben og de troende
kan støde til gudstjenesten på
ethvert tidspunkt i forløbet. De
kan selvfølgelig gå fra og til og
kan forlade rummet på ethvert
tidspunkt, da alt foregår stående
og i bevægelse mellem ikoner og
placering af vokslys med mere.
Stolerækker eller bænke er der
ingen af, hvilket i dette tilfælde
var heldigt, for så ville der jo
kun have kunnet været måske
en tredjedel af dem der vitterligt
var i katedralen denne nat. Der
var meget varmt i Nikolskij katedralen og alle de tændte vokslys
kæmpede om kap med menigheden om den sparsomme ilt, der
blev svinget med røgelseskar,
bedt, sunget og placeret vokslys
foran ikoner. Det var smukt og
uforståeligt og mindede slet ikke
om en dansk julegudstjeneste.
Vores nysgerrighed var større
end vores iltmangel, så vi fik os
manøvreret frem gennem menneskemængden og pludselig
forstod vi, at vi var en del af en
strøm, der var på vej op forbi et
ikon, der skulle kysses og hvor
der stod en sortklædt præst med
kæmpeskæg klar til med olie at
gøre korsets tegn på vore pander.
Jeg husker tydeligt, hvordan
Anna, der stod foran mig sagde,
nej, hvor uhygiejnisk, jeg kysser
ikke den ikon, de har jo alle sammen kysset den og få øjeblikke
senere pegede præsten strengt
på ikonen og Anna adlød og jeg
gjorde det samme. Klokken var
over midnat da vi var ude af katedralen igen. Natten var meget
kold i sammenligning med det
overophedede kirkerum og turen
hjem var lang og kold, men heldigvis blev vi ikke syge, hverken
af at have kysset ikonen eller af
den kolde tur hjem til kollegiet.
”Staryj novyj god”
med vennerne
Den 13. januar 1980 oplevede jeg
så for første gang ”staryj novyj
god”, nytår efter den julianske
kalender og tro det eller ej, men
det var endnu en gang en fest,
denne gang inde i Leningrad
og festen var i dette tilfælde
knapt så våd og løssluppen
som den første nytårsfest. Det
var ellers ikke sådan de fleste fordelte festerne i Sovjettiden. Det store flertal holdt
festen d. 31. december sammen
med familien og ’staryj novyj
god’ sammen med vennerne.
Siden 82 har jeg været gift med
en russer, eller hvis jeg skal være
helt præcis, en ikke troende russisk jøde og vi har ingen fasttømrede juletraditioner. Som oftest
har vi fejret julen i Danmark
sammen med ”min” familie. Ofte
er denne jul blevet beriget af
folk, der af en eller anden grund
ikke havde et sted at holde jul.
En af de juleaftener ingen af os
glemmer, var en jul, hvor vores
ældste søn lillejuleaften meddelte os, at han havde inviteret to
efterladte frysende nigerianske
klimaaktivister fra COP 15 til at
holde jul hos os. Som oftest har
vi derefter fejret nytår i Sankt
Petersborg med Boris’ familie, så
vores 3 heldige drenge har fået
både julegaver og nytårsgaver,
juletræ og nytårstræ, juleand
den 24. december og kaviar, og
da de blev lidt større, også vodka
den 31. december. ’Staryj novyj
god’ fejrer vi med venner.
Igen i år fik
Uhre Revyen
royalt besøg og
atter en gang
lagde Gitte
Romlov krop til
monarken.
Ørkenens
Sønner havde
fået genvalg ved
årets Uhre Revy,
hvor deres sang
om den fagre
Amanda, var et
af forestillingens
absolutte højdepunkter. Fra
venstre er det Jan
Grarup, Peder
Jensen og Peter
Larsen, der har
iklædt sig den
karakteristiske
fez.
Brande Jul 2013
7
Ved børnefestivalen i juni slog de århusianske Sambananas takten an og trak optoget som en hale efter sig ad
Storegade, Godsbanegade og Nørregade for at slutte på Torvet, hvilket var med til at sætte Brande Marked i gang med
maner. På Torvet ventede Kolling og Lillebror med deres musikalske klovnerier.
8
Brande Jul 2013
B I O M A R
WORLD CLASS FISH FEED
Glædelig jul
& godt nytår
-RXIXNYPIFSVHYHIR½WO
Prøv for eksempel at servere lækre ørredhapser. Alt, hvad du behøver, er at
V VIRSKIX¾ HISWXQIHPMHXTIFIVVSHSKFPERHIQIHQSWIXZEVQV KIX
VVIH*SVHIP VVIHFPERHMRKIRToWOMZIVEJOSPHV KIXPEOWHV]WQIHHMPHVYP
PEOWIWOMZIVRIWEQQIRSKERFVMRKHIQToWQoWX]OOIVFV H:IPFIOSQQI
1IHSTHVŸXXIX VVIHSKPEOWIVHYWMOOIVToEXJoIXRIQXWYRHXSKPŸOOIVX
QoPXMH* HIZEVIWX]VIPWIRERFIJEPIVEXHYKIVRIWOEPWTMWIK½WOSQ
YKIRLIVEJGEKJIH½WOWSQJSVIOWIQTIP VVIHPEOWQEOVIPSKWMPH
&MS1EV+VYTTIRIVFPERHXZIVHIRWJ VIRHIPIZIVERH VIVEJJSHIVXMP½WOISTHVŸX
:MPIZIVIVJSHIVXMPVYRHXVIKRIXIRJNIVHIHIPEJHI VVIHIVSKPEOWWSQSTHVŸXXIWMZIVHIR
(YOERWIQIVISQ&MS1EVTo[[[FMSQEVHOSK[[[FMSQEVGSQ
&MS1EV%7ø1]PMYW)VMGLWIRWZINø&VERHI
Vreden for dælen
Forstander på Brande Højskole, Mogens Sommer Madsen,
følte sig så inspireret af opfordringen til at skrive i Brande
Jul, at han straks sprang til tasterne og nedskrev denne
øjebliksoplevelse af Danmark (og Brande) år 2013.
Vreden, gudinde, vreden for dælen.
Bankpakker giver statspenge til de, der var grådige nok til at lade fornuften rådne.
Danmark på finansiel katastrofekurs - regeringen sætter damp under boligboblen.
Læringen fra den forrige krise er glemt under optakten til den nye.
Bobleprædikanter venter på den næste boble.
Konkurrencestaten, siger de. Og hvad mener de andet end at lade de smarte fortsætte deres
uanstændige overforbrug af andres penge.
En indigneret journalist taler dunder på Nordsøolieselskabernes vegne i indignation over, at også
olieselskaberne skal betale skat.
Medierne, den "fjerde statsmagt", holder mikrofon for de tre andre.
Løftet om gratis tandlægecheck til unge med de laveste indkomster blev en kæberasler.
Betalingsringen blev en røgring.
Øremærket barsel til mænd blev en ørefigen til kvinderne.
Gælden øges, arbejdsløsheden stiger.
Spekulation for omtanke, hurtighed for omhyggelighed, op for ned.
Muskler uden mening, mænd uden kvinder.
Farlig fremtid.
Borgerne finder sig i statslig overvågning på video, mails og sms.
Så meget for nysgerrighed.
Borgerne hygger sig; men fællesskabet flopper, og kun gyldne håndtryk gælder.
Så meget for solidaritet.
Borgerne i Vuggestuestaten vil hellere være babies end borgere.
Så meget for personlig myndighed.
Vi æder vredeskager, som andre æder burgere.
Ligegyldige ting gør vi vigtige, vigtige ting gør vi ligegyldige.
Vejvrede, fuckfingre, fantasiløshed.
Vi vender vreden mod alle og enhver. Mig mod dig. Os mod hinanden.
Så var det, at de bed hovedet af al skam, slog hul på pænheden og pandede livet en skalle.
Så var det, at tilværelsen gik op for dem som et lys.
Så var det, at de blev vrede over den åndløshed, den overfladiskhed, den troløshed,
de havde ladet sig nøje med.
10
Brande Jul 2013
Så var det, at de blev et folk, som turde slå til søren, slå til bolledejen, slå til.
Så var det, at nysgerrigheden genopstod, solidariteten, myndigheden.
Så var det, at de søgte svar på:
Hvor er verden på vej hen?
Hvilke værdier bygger vi på?
Hvad vil vi med hinanden?
Findes der et folk?
Og hvad vil folket?
Så vendte de op op og ned ned. Så kaldte de en spade for en spade. Så synger de sange om lykke og sorg.
Så tænder de lys i vintermørket.
Så fejrer de jul.
Igen i år løb pigerne fra
Brande Åcenter af med
præmien for bedste og sjoveste
udklædning da firmafodbolden
rullede i Brande Hallerne,
hvilket indbragte dem
adskillige gavekort fra
stævnets sponsorer.
I slutningen af marts kunne
Brande HK’s herrer juble,
efter at de havde sikret sig
oprykning til serie 1. Oprykningen kom i hus efter en sejr
i den sidste kamp over HA85.
Yderst til venstre ses holdleder
Jan Helleberg og til højre ses
træner René Svit og forrest til
venstre er det assistenttræner
Benjamin Grarup.
Brande Jul 2013
11
Omkring 150 branditter og andet godtfolk fra nær og fjern var mødt frem til afsløringen af murmaleriet, men ”Finns
Campingvogn” overmalet med øgenavne fra byen vakte stor interesse og blev studeret nøje. Det kunne jo være man
kendte en af dem, der var på.
De rullende øgenavne...
”Krøl Hans”, ”Kaj Frø”,
”Tågehornet”, ”Skelet
Viggo”, ”Tage Suppeske”,
”Fru Frø”, ”Revolver
Bent,” ”Sussi Vandkam”,
”Sofa Jensen”,
”Grammofonen”, ”Kurt
Tyrk”, ”Stiften”...
Af Erik Lauritzen
Listen er nærmest uendelig
over de lokale øgenavne, som
var malet på den campingvogn,
der sommeren igennem fungerede som ”arbejdsskur” for
maleren Finn Birkelund, mens
han udførte murmaleriet ”Røde
Anna i birkelund”, der nu pryder
Nordea-muren ved P-pladsen ud
mod Strømmen.
12
Brande Jul 2013
-Og det var netop under arbejdet,
idéen opstod, for ”Røde Anna”
er jo også et øgenavn – i øvrigt
for min mor, fortæller Finn
Birkelund.
-Hun var fra en tid, hvor alle
i Brande havde øgenavne og
mange var ikke kendt under
andet.
-Jeg tror det måske stammer fra
brunkulstiden, men øgenavnene
har overlevet og ”traditionen”
lever stadig i bedste velgående
i Brande.
Man skal ikke gøre sig ret meget
bemærket, før man får et øgenavn – i mange tilfælde må det
opfattes som en cadeau, men
naturligvis huserede og huserer
der også mindre pæne øgenavne,
men dem har jeg udeladt på
campingvognen, fortæller Finn
Birkelund.
Selv betegner han campingvognen som en farvestrålende
hyldest til øgenavnene i Brande
– og man kan vel sige, at han har
leveret et stykke Brande-historie.
Den farvestrålende campingvogn blev beundret, da Brandes
nye murmaleri ”Røde Anna i
birkelund” blev afsløret den 31.
august.
De mange øgenavne gav anledning til snak og latter og flere
af gæsterne kunne nikke genkendende til flere af navnene.
Enkelte af de fremmødte opdagede også deres eget øgenavn
på den farvestrålende campingvogn.
2100 KVM.
VAREHUS I BRANDE
Nu kan du handle alle ugens 7 dage hele året rundt.
Mandag-fredag 8-20 · Lørdag-søndag 8-18
Besøg bl.a. vores...
Store tekstilafdeling
Store flotte grøntafdeling
rafdeling med
Betjente slagte
hver dag
friskskåret kød
Parfume og
kosmetikafdeling
Bagerafdelingen med
friskbagt brød
3TOREGADEs"RANDEs
www.kvickly.dk
Drømme går i opfyldelse
Jeg vil gerne fortælle, hvordan
en af mine egne drømme gik i
opfyldelse. Og hvorledes det gik
til, at jeg den 1. juli fik udgivet
min første bog ”stilhed indefra”
som er en Haiku digtsamling.
Vores familie har oplevet nogle
svære år, med forskellige udfordringer. Derfor begyndte jeg at
skrive, for at få styr på tankerne.
Jeg skrev mig ud af frustrationerne, både ved at beskrive
oplevelserne og ved at skrive
”humør” digte.
Jo mere jeg skrev, jo mere afhængig blev jeg af ordene.
Jeg udviklede et billedsprog, og
ledte efter noget der kunne lære
mig at skrive af lyst og glæde.
Ikke kun ved private oplevelser
og indre kampe, og som kunne
give samme følelse videre, til
dem som måtte læse mine ord.
Nysgerrigheden drev mig til
Haiku. Det fangede mig, at skulle
lave historier som kun måtte
fylde 3 linjer og kun have 17
stavelser. Og det fascinerede mig
at de skulle omhandle naturen.
Det tændte en indre glød i mig.
Jeg føler mig nærmest lykkelig,
når jeg sidder og skriver på et
digt.
Jeg skriver også andre slags digte
og små historier. Men det er en
helt anden snak.
Mine Haiku skal helst danne
billeder og vække sanser hos
læseren. De er egnede både til
unge og gamle, og dem midt i
mellem.
Jeg oplever at de unge hurtigt
kan overskue og gennemskue
de korte vers. Ældre mennesker
fortæller, at mine Haiku vækker minder, og sætter gang i
fantasien, som en slags voksen
billedbog.
Dem midt imellem, kan skabe
sig en stille stund, og eventuelt
meditere.
Huske på hvordan det føles at gå
Gitte Dierner var ikke klar over,
at hun gemte på en strøm af
haiku-digte, men det er digtsamlingen ”Stilhed indefra”,
som her i sommer er udgivet på
Forlaget Mellemgaard, et tydeligt bevis på. Hermed har en
helt ny og spændende verden
åbnet sig for hende.
14
Brande Jul 2013
ude, og have tid til, bare at nyde
naturen.
Nu har jeg så fået muligheden
for at skrive her til Brandes Jul,
og jeg vil gerne fortælle hvad
jeg føler omkring julen, og dens
mange traditioner.
Ingen, der kender mig, er i tvivl
om at jeg elsker alt ved julen.
Vi pynter op, både ude og inde,
med farvestrålende lyskæder.
- Alverdens julepynt og nips, pryder vores hjem hele december.
Hos os varer julen nemlig hele
måneden.
Den 24. er selvfølgelig højdepunktet, men altså hverken
begyndelsen eller afslutningen,
på den bedste tid på året.
Jeg vil gerne beskrive julestemningen, med haiku.
Disse er dog, i modsætning til
dem i min bog, som er skrevet
ud fra de oprindelige japanske
principper, skrevet ud fra den
almindelige danske haiku-fortolkning, som ikke har naturen
som fast indhold.
1.
Bladet udkommer
læser alle artikler
her er ”Brandes jul”
2.
Butikken bugner
gave ideer til dig
glæden at give
4.
Maden på bordet
følger traditionen
og ønskes hver gang
5.
Ser ind i flammen
mærker en varm forventning
min juleaften
6.
Glade ansigter
familiens sammenhold
taknemmelighed
Glædelig julehilsen
Gitte Dierner
3.
Alle lyskæder
blinker om kap i haven
på en stille vej
Som omtalt andetsteds i Brande Jul brød dæmningen ved Brande Elværksø sammen den 7. november og i løbet af
ganske kort tid var søen forvandlet til en stor mudderpøl med en lille smal å løbende igennem. Hermed forsvandt en af
Brandes naturperler og en sø, hvortil der knytter sig mange minder for især lidt ældre branditter, som i deres barndom
har lært at svømme i søens vand. Frem til bygningen af friluftsbadet ved Brande Hallerne i 1968 var her nemlig anlagt
badestrand med broer og vipper, som om sommeren dannede masser af liv for hele familien, der blandt andet brugte
det som udflugtsmål. Billedet stammer fra omkring 1965 og er blevet tilsendt af Bent Jensen, Ørbækvej i Brande.
Brande Jul 2013
15
Millioner fra møller
Brødrene Carsten og
Jens Risvig Pedersen
har siden Brande
Beholderfabriks
arbejde med at flikke
en vindmølle sammen
i 1981 oplevet mere
turbulens i branchen
end de fleste.
- Vi har fået øretæver hver gang,
vi gik ind på et nyt marked, siger
Carsten Risvig Pedersen.
- På Sicilien vandt vi et projekt,
hvor vi rejste ned for at forhandle
tilbud på de enkelte opgaver,
men på den lokale kro vidste de
da godt, hvem der skulle have
arbejdet og til hvilke priser. Og
sådan endte det. Banditter! Vi
havde også hyret det forkerte
vagtselskab på byggepladsen,
hvor der blev stjålet rigtig meget
trods mange vagter. Så betalte
vi et andet selskab det dobbelte,
og derefter forsvandt der uden
vagter ikke en møtrik.
- Da jeg var i Pakistan, havde vi
både militær og vagtselskab med
lige under krisen med Muhammedtegninger. Jeg følte mig
virkelig utryg, for med dansk
pas skulle jeg mange omveje og
troede slet ikke, jeg kom hjem
igen. Første gang i Kina i 1991
skulle jeg udfylde en masse
papirer, hvor jeg stod både som
producent, kvalitetskontrol, projektleder og sælger. Den slags går
ikke i dag, men vi har lært at leve
med papirvældet. Besøget var
rigtig spændende, for dengang
gik de stadig i Mao-dragter i Beijing, hvor vi kørte rundt på cykel.
Og jeg skulle drikke en masse
16
Brande Jul 2013
risbrændevin, for ellers var jeg
uhøflig. Det samme i Mongoliet,
hvor jeg blev helt dårlig. På den
måde har jeg fået mange spændende oplevelser, hvor jeg skulle
tænke på mine manerer.
- Under mit første oplæg i Indien
blev jeg forfærdelig nervøs, for
inderne sad hele tiden og rystede
på hovedet. ”Åh nej, lad mig
komme hjem!” Først bagefter
fandt jeg ud af, at deres rysten
på hovedet betyder ja. Jeg blev
faktisk inviteret hjem privat og
ville give hånd til konen. Det må
man ikke!
- Som unge kastede vi os jo bare
ud i alt, men i dag ville jeg forberede mig på lokal skik og brug,
siger storebror.
Jens Risvig Pedersen har besøgt
Iran en del gange. Han tog bare
af sted uden at tænke over regler
for god opførsel i det pågældende
land.
- Selvfølgelig var jeg almindelig
høflig, men de lokale regler
forberedte jeg mig ikke på. Jeg
lærte nogle få iranske gloser,
men vi kunne dengang ikke
surfe på internettet, inden vi
tog af sted. I Canada besøgte
jeg et indianerreservat, hvor de
dansede og arrangerede meget
for os. I Frankrig skulle jeg hele
tiden spise fisk, som jeg ikke kan
fordrage. De kender mig stadig
som, ”ham, der ikke kan lide
fisk”, siger lillebror.
Hvad gik jeres personlige overvejelser ud på, da I solgte Welcon
til Skykon i 2008?
- Vi skulle trække os tilbage fra
vindmøllebranchen og prøve
noget andet som iværksættere.
Vi har via CJ Holding oprettet
og købt en række selskaber; for
eksempel Damixa og Byggros
med blandt andet BG Biovarme.
Det har dog artet sig sådan, at jeg
nu sidder her som direktør i Welcon, hvilket jeg er meget glad for,
men jeg er da også blevet bedre
til tennis og bruger tid på at
spille og synge i Green-Hill,
som optræder med folkrock ni-ti
gange om året, siger Jens Risvig
Pedersen.
- Da jeg stoppede hos Nordex,
købte jeg en ryttercykel. Jeg er
igen begyndt at spille badminton
på rimeligt niveau og dyrker
sport hver dag. På den måde
er tilbagetrækningen lykkedes
for mig, men jeg arbejder altså
også som formand i vores mange
bestyrelser, siger Carsten Risvig
Pedersen.
Hvordan har I det med medieomtalen som mølle-millionærer?
- Vi har tjent rigtig mange penge
og har bestemt intet at klage
over. Vi har betalt huse og biler,
og det giver en frihed, men primært er pengene i arbejde gennem vores mange selskaber, hvor
vi i kraft af vores gode indtjening
næsten ikke bruger en bank. Det
er meget tilfredsstillende, siger
storebror.
- Vi investerer hele tiden i nyt
for at følge med og for at skabe
noget, som er det sjove og den
egentlige drivkraft. Penge på en
konto giver selvfølgelig en dejlig
sikkerhed, men der er trods alt en
grænse for vores forbrug. Mange
henvender sig hver måned med
forslag om gode projekter, men
vi investerer kun i egne firmaer,
som vi endda har skåret ned
i, fordi verden har ændret sig.
Nok står vi med mange penge i
selskaberne, men det er trods alt
risikovillig kapital, siger lillebror.
Du kan læse mere om brødrenes med- og
modvind i vindmøllebranchen i forfatter
Jan Svendsens nyeste bog ”Energi for
evigt”. Heri får du også historien fra
Danregn Vindkraft til Siemens fortalt af
blandt andre Peter Stubkjær Sørensen,
Henrik Stiesdal, Ejler Kristensen og
Erling Dybro. Desuden beretter Per
Bjerke Hansen om, hvordan vindmøllelaug i Uhre er blevet landets førende.
Springtårnet faldt...
Af Erik Lauritzen
Tirsdag den 3. september tog man fat på at bryde det gamle
springtårn ved Brande Hallerne ned. Det skete for at få plads
til udvidelsen af Brande Fitness Center. Hermed blev det
sidste spor fra det hedengangne friluftsbad fjernet. Friluftsbadet blev taget i brug i 1968 og fungerede frem til 1995,
hvor det blev nedlagt i forbindelse med opførelsen af Brande
Svømmecenter ved Brande Hallerne.
For mange i Brande knytter der sig
sikkert gode sommerminder fra dengang man mødtes i og omkring
badet for at morgenbade, lære at
svømme eller blot boltre sig i sommervarmen. Siden nedlæggelsen af
friluftsbadet har det gamle springtårn
med sin vandblå udsmykning været
et vartegn for centret, men nu må
det altså give plads for udvikling af
stedet. Springtårnet faldt og der blev
sat et sidste punktum for et stykke
af byens historie.
Brande Jul 2013
17
Årets Brandit taget på sengen
Af Mikael Lund
- Den havde jeg ikke lige set
komme, sagde Teaterkompagniets
formand Jørgen ”Omme” Lauridsen, da han lørdag den 15. juni,
som den 14. i rækken takkede for
udnævnelsen til Årets Brandit. Det
var nu ikke derfor, han var mødt
op i natskjorte, men efter overrækkelsen af diplom og blomster
gav han sammen med en halv snes
andre repræsentanter for Teaterkompagniet et par smagsprøver fra
efterårets jubilæumsforestilling,
som bliver den tyvende i rækken.
Stor ildhu
18
I motiveringen for tildelingen
fremhævede indstilleren bl.a., at
Jørgen Lauridsen med stor ildhu
har formået at holde sammen på
Teaterkompagniet med plads til
både børn og voksne i alle aldre.
-Jørgen er ikke bare den, der
holder trådene samlet, men også
den, der er med på scenen. Ydermere stiller han også op til mange
udadvendte opgaver til stor glæde
for rigtig mange, lød skudsmålet.
Indstilleren betegnede desuden
Jørgen Lauridsen som en personlighed, der fortjener at blive
Årets Brandit, fordi han udøver en
kæmpe indsats for Teaterkompagniet; ind i mellem er der nærmest
tale om et fuldtidsjob, og samtidig
er han med til at sprede glæde og
underholdning.
Peder Holt supplerede bl.a. med,
at Jørgen Lauridsen ofte stiller
op som konferencier og altid er
hjælpsom med mange ting.
Ved udpegelsen af Årets Brandit
lægger man fra Borgerforeningens
side desuden vægt på, at personen
har ydet en indsats for byen gennem en længere årrække.
Brande Jul 2013
Vi er på landevejen
hver dag...
Med 120 biler kører vi rundt i landskaberne med
turister, passagerer og patienter - hver dag året rundt.
12 BUSSER KØRER TURISTFART, 77 KØRER RUTER OG 30 MINIBUSSER OG 1 TAXA BETJENER VORE KUNDER I NÆROMRÅDET.
1. november 2008 overtog vi Herning Turisttrafik og beskæftiger
i dag 150 ansatte. Har I brug for en bus eller anden form for transport
- så kontakt os på tlf. 97 18 26 36 - 97 18 12 89
- vi har altid et godt tilbud på hånden..!
Med venlig hilsen Rune, Ronny, Elsebeth og Aage Gasbjerg
Taksvej 8 . 7400 Herning
Tlf. 97 12 89 11
Langkærvej 35 . 7330 Brande
Tlf. 97 18 26 36
Juleaften har altid
ligget den 24. december
Brande Jul har bedt
pensioneret overlærer
Bo Nielsen, der i en
årrække skrev julehistorier
til sine børnebørn, om en
julehistorie, der kan læses
højt for børnene i Brande.
For 250 år siden fandt en mand i England ud af at
opfinde en dampmaskine, og så puttede han vand
og ild ind i den ene ende af maskinen. Ud af den
anden ende kom der så røg og damp, mens et stort
hjul kørte rundt.
50 år senere fandt nogle andre englændere på at
sætte hjul under dampmaskinen og hejse den op
på nogle skinner, og så var toget lige pludselig
opfundet. Det var nisserne meget, meget glade
for. Nisser elsker at køre i tog og havde ventet i
mange hundrede år på, at en eller anden fandt på
at opfinde et tog, så de kunne komme ud at køre.
For hundrede år siden kom der nogle mænd til
Brande og lagde skinner på jorden, og så kunne
der pludselig køre tog til Brande. Det var nisserne
også glade for. Nisserne syntes nemlig, at Brande
var en hyggelig lille by, og straks da de hørte, at
nu kørte der tog til Brande, var der en lille flok
nisser, der besluttede sig for at flytte ind på loftet
i Remisen, og der har de boet lige siden.
Nu vil du måske mene, at det er noget sludder,
fordi du aldrig har set en nisse henne ved remisen.
Men det er bestemt ikke sludder. Når du ikke kan
få øje på dem, er det fordi, nisser kan noget, som
du nok ville ønske, at du også kunne: De kan både
gøre sig usynlige og skifte størrelse!
Når de løber rundt på loftet hjemme i remisen,
har de ingen problemer. Børn og mennesker kan
ikke komme op på loftet og få øje på dem, men
når de skal ud i byen efter ris og nisseøl, kan det
gå galt. De kan både blive opdaget af børn og af
mennesker, som vil løbe efter dem.
20
Brande Jul 2013
Når nisserne skal ned fra loftet
i remisen, tager de derfor deres
nissehue af, ruller den pænt sammen og holder den i venstre hånd;
- og straks er de usynlige! Så peger de med højre
hånds pegefinger på f.eks. deres knæ, og straks
skrumper de til knæhøjde! Det er meget, meget
praktisk, især når man er en nisse! Nu kan de gå
ud i byen efter ris og nisseøl uden at blive set,
og de kan komme ind de fleste steder. Når de så
kommer hjem på loftet igen, tager de deres nissehue på, og straks er de synlige igen og lige så
store som en nisse.
I gamle dage, da nisserne flyttede ind på loftet
i remisen, fejrede man også jul i Brande - men
kun én gang om året, og så var næsten alting
helt anderledes. Julemanden besluttede, at de
nye Brande-nisser skulle sørge for, at det blev
jul i Brande én gang om året, og at alle børn og
mennesker i Brande opdagede, at det var jul, og
købte juletræ, julemad og julegaver, inden det
var for sent.
Nisser har en lang sommerferie. Den begynder,
når de har spist den risengrød, som de levner
juleaften; og så varer ferien ellers hele vinteren,
foråret, sommeren og efteråret - helt frem til den
næstsidste lørdag i november måned. Den dag
tog de i gamle dage toget til Christianshede og
samledes på loftet i stationsbygningen. Nu skulle
de til at beslutte, hvornår det skulle være juleaften.
De skændtes altid om det, og det var en græsselig
historie og en stor redelighed. Nissefar sagde altid,
at der ikke blev serveret risengrød og nisseøl, før
nisserne var blevet enige! Efter én times ballade,
løb nissernes sorte kat sin vej, men efter to timers
ballade blev nisserne som regel enige. De ældste
og klogeste nisser sagde altid: ”Juleaften har altid
ligget den 24. december! Hvis vi laver om på det,
kan børn og mennesker ikke finde ud af det!”.
Derfor besluttede nisserne hvert år, at juleaften
skulle være den 24. december. Så satte nisserne sig
i en rundkreds og spiste store mængder risengrød
og drak 27 liter nisseøl. Det er ret meget - selv
for nisser, men så faldt de også i søvn og sov lige
til den første søndag i advent, hvor nissefar og
nissemor vækkede dem. Nede på perronen holdt
toget til Brande. I dagens anledning var det pyntet
med gran og flag. Nu vågnede nisserne og drønede
rundt i byen. De huskede at lade være med at gøre
sig usynlige, og de beholdt den størrelse, som nisser nu engang har. Så inviterede de alle børn og
mennesker med til Brande; - de skulle bare sætte
sig ind i toget. Så kørte toget til Hjøllund, og så
drønede nisserne igen rundt og inviterede alle
børn og mennesker med til Brande. Det gjorde
de også i Hampen, Ejstrupholm og Lundfod; - og
så ankom juletoget til perron 3 på Brande station.
Alle børn og mennesker i Brande var gået op til
stationen for at byde nisserne, nissefar og nissemor velkommen til Brande.
Nisser er helt vilde med at køre i tog, men de kan
også lide at køre i Falck-biler. Derfor havde de
flinke Falck-folk kørt Falck-bilerne ud af garagen
og helt op til Brande station. Nisserne drønede
ned af toget og over til brandbilerne og kranbilerne. I løbet af et øjeblik sad alle nisserne oppe
på bilerne og vinkede til alle børn og mennesker.
Nissefar og nissemor kom også, men det gik lidt
langsommere; - de var jo ældre og langsommere
end de yngre nisser, hvoraf nogle kun var ca. 300
år gamle. Nissefar sagde ikke ”Ho, Ho, Hoooo”. Det
var fordi, nissefar ikke var julemand - kun nissefar,
men julemanden havde lånt nissefar sin sæk, så
nissefar kunne dele gaver ud. Nissefar sagde: ”Rigtig glædelig jul til alle børn og voksne”! Det sagde
nissemor også, men først når nissefar havde sagt
det. Nissefar lignede for resten en mand, der hed
Tage og som også kunne lide at køre med tog og
som boede henne på Mellemvej, men Tage påstod
altid, at han helt bestemt og absolut ikke var i
familie med nogen som helst nisse.
Så kørte Falck-bilerne ganske langsomt væk fra
stationen. Foran bilerne gik nogle damer. De frøs
noget så forfærdeligt. De havde ellers lange støvler,
nylonstrømper og flotte pelshuer på, men deres
kjoler var alt, alt for små. Til gengæld var de gode
til at spille på trompet, tuba, klarinet, tværfløjte
og trommer. En af dem gik forrest. Hun spillede
ikke men svingede med en lang pind for at få de
andre til at spille den samme melodi og bevæge
benene samtidig, selv om de frøs forfærdeligt i de
små kjoler.
Ved siden af brandbilen og kranbilen og alle de
andre Falck-biler gik alle børn og mennesker i
Brande Jul 2013
21
Brande. Børnene forsøgte at komme så tæt på
bilerne, at de kunne røre ved dem; - og måske
lokke en ekstra flødekaramel ud af en af de alleryngste nisser. Menneskene gik også ved siden af
bilerne og hev i børnene, for at de ikke skulle
blive kørt over.
Brandbilerne og kranbilerne kørte forbi De gamles Hjem, så de gamle mennesker kunne hilse på
nisserne og høre damerne spille musik, og damen
med den lange pind vinkede altid til de gamle mennesker og smilede. Til slut endte Falck-bilerne på
torvet, hvor nisserne kastede med flødekarameller.
Nisser er ellers bedst til at kaste med grankogler,
men til jul kastede de altid med flødekarameller.
De var også gode til at kaste med flødekarameller,
og somme tider var de i rigtigt drillehumør. Så
kastede de flødekaramellerne hen over hovederne
på alle børnene og ind under en parkeret bil. Så
gik børnene rundt om bilen for at se, om der var
et sted, hvor de kunne komme til at kravle ind
under den efter flødekaramellerne. Menneskene
havde meget travlt med at hive i børnene for at
holde dem væk fra bilen, og nisserne sad oppe på
Falck-bilerne og lo og syntes, at det var en rigtig
sjov redelighed!
Nissefar og nissemor sagde: ”Rigtig glædelig jul
til alle børn og voksne”! Damerne i støvlerne,
nylonstrømperne, pelshuerne og de alt, alt for små
kjoler stillede sig i en rundkreds og blev ved med
at spille julemusik, og damen med den lange pind
var blevet træt i armen, så hun byttede den lange
pind ud med en lille pind, men nu skulle hun jo
heller ikke sørge for, at de andre damer flyttede
benene samtidig, for de stod jo stille.
De handlende så meget, meget glade ud, selv om de
var på arbejde på en søndag, men nisserne havde jo
også inviteret rigtig mange mennesker til Brande
for at købe julegaver, og der var fyldt med børn og
mennesker i alle forretningerne. Når nisserne løb
tør for flødekarameller, drønede de ned af Falckbilerne og hen til forretningerne, hvor de hjalp til
med at åbne og lukke butiksdøren for de mange
kunder. Når damerne løb tør for musik, skyndte de
sig ind i en bus for at få varmt tøj på og køre hjem.
I dag kommer nisserne ikke længere med tog
til Brande for at kaste med flødekarameller. De
mænd, der kom til Brande og lagde skinner på jor-
22
Brande Jul 2013
den, kom tilbage 70 år senere og tog skinnerne op
igen, men nisserne bor stadig på loftet i remisen.
Nu holder de fri næsten hele tiden, og måske kan
du få et glimt af en af dem, når juletræet på torvet
tændes. Du skal se op mod det venstre vindue over
Sydbank. Der har nisserne fundet en god udsigtsplads, hvorfra de kan se, når juletræet tændes; - og
måske har en af nisserne glemt at gøre sig usynlig!
Her sidder nissefar, nissemor og nisserne og taler
om gamle dage og nye tider. Nisserne er faktisk
ikke kede af, at de ikke længere kører i tog til
jul: ”Tog er slet ikke, hvad tog var engang”, siger
nissefar. Da vi kom til Brande, var der forskel på
et tog. I dag er et tog ens i begge ender og ligner
noget, der har tabt et lokomotiv. Det kan ikke
tænde ild i noget, - og så larmer det næsten ikke!
Nissefar gør en lille pause og griner så i skægget:
”Nye tider er faktisk bedre end gamle dage. I dag
klæder børn og mennesker sig ud som nisser og
laver det meste af vores arbejde; - én, der hedder Preben, kommer og tænder juletræet, og vi
behøver ikke længere trylle i flere dage for at lave
hvid jul og snevejr i Brande, - vi kan bare bruge
vores I-pad og hacke os ind på Anja Vejrpiges
computer; - men julemanden har selvfølgelig sagt,
at det er en alvorlig sag og at vi kun må gøre det,
når borgmesteren og byrådet har fortjent det!”.
Og når juletræet er tændt, og Julius sidder på
sin gren, siger
nissefar til nissemor og alle
nisserne: ”Nu
rejser vi oss og
ønsker alle børn
ker i
og mennesker
Brande en glædelig jul, ogg så
m i
går vi hjem
piremisen, spiioser to portioød,
ner risengrød,
drikker 27
øl
liter nisseøl
og glæder os
n,
til juleaften,
for så får vi
snart som-merferie”.
KMC ønsker alle en
glædelig, hvid jul
KMC
Tel.: +45 9642 5555
Herningvej 60
DK-7330 Brande
Denmark
Fax: +45 9642 5500
e-mail: kmc@kmc.dk
www.kmc.dk
Billedet stammer fra forestillingen i 2010, hvor Teaterkompagniet havde givet sig i kast med forestillingen ”Midt om
Natten” som totalteater – og denne satsning indbragte kompagniet en solid succes. Her ses Jørgen Lauridsen i en af
sine glansroller som Tusindfryd, hvor han har et godt øje til den dansende Bitten Jacobsen.
20 år med Teaterkompagniet
Af Mikael Lund
I år er det 20 år siden, at Teaterkompagniet blev stiftet. I Brande
Bladet d. 5. oktober 1993 kunne
man således læse:
”Under festlige omstændigheder stiftedes lørdag aften en
ny forening i Brande. Nogen
vil måske finde foreningen lidt
besynderlig, idet der hverken er
en bestyrelse eller nogen egentlig formand. Der vil således ikke
blive holdt generalforsamlinger,
ligesom der ikke vil være kasserer, regnskab, budget m.v.
Foreningen fører det pompøse
navn: Brande Teaterkompagni.
Enhver kan blive medlem af
foreningen for det beskedne
beløb af 20 kroner. De skal gå til
24
Brande Jul 2013
frimærker og annoncer, og når
der ikke er flere penge i kassen,
skal man igen indbetale 20 kroner, med mindre der er skaffet
lidt kapital ad anden vej. Måske
er der en rig onkel, der forærer
os en beskeden startkapital,
hvem ved”, funderede en af det
nystiftede kompagnis bagmænd
og frontfigurer, daværende sognepræst Arne Ørtved.
Cigarkassen
Foreningens formål var dengang som nu at tage initiativ
til eller være behjælpelig med
at få teaterarrangementer op at
stå i Brande, det være sig revy,
musical, dilettant, der indebærer optræden af lokale talenter.
Udover en cigarkasse med tyve-
kronesedler bestod startkapitalen af en garanti på 10.000
kroner på en konto i Bikuben
stillet til rådighed af Brande
Håndværker- og Borgerforening
og Handelsstandsforeningen i
fællesskab – ikke meget, hvis
det gik galt, men det gjorde det
heldigvis ikke.
Drømmerejsen
Op igennem 80’erne blev der
spillet Brande-revy på Hotel
Dalgas, men med tiden samlede
forestillingerne færre og færre
tilskuere. Udviklingen gav til
slut revyerne dødsstødet, men
flere af deltagerne havde ikke
mistet lysten til ”de skrå brædder”. Blandt dem Arne Ørtved,
som både spillede med og skrev
tekster, og en ung bankfuldmægtig, Jørgen Lauridsen. Med
Birgit Vinge som fødselshjælper
udmøntede det sig i forestillingen ”Drømmerejsen” i 1992
i Remisen. Stykket var skrevet
af Peter Homer og havde musik
af Anders Koppel og omfattede
bl.a. forskellige optog og optrin
fra jernbanehistorien, oplæsning
af digte fra kørende dræsiner og
damplokomotiver, som kørte ind
i den dengang mildest talt faldefærdige remise-bygning.
ligesom i rigtige foreninger. Vi
diskuterer livsvigtige spørgsmål.
Vi drøfter teaterplanerne for det
kommende år. Alt sammen i.h.t.
vores fine vedtægter”, lyder det
således på umiskendeligt Ørtvedsk i indkaldelsen til den første
generalforsamling.
Røgmaskine
Udover ham selv bestod den første bestyrelse af Rie Mortensen,
Helle Majlund, Bent Pedersen og
Gwili Bergenholtz.
Efter nogle år som formand og
leverandør af yderligere 2 stykker, ”Jeppe på Heden” og ”Lykkens Søn” overlod Arne Ørtved
depechen til Ebbe Glarborg, som
også stod for udviklingen af kompagniets første røgmaskine med
en kummefryser som udgangspunkt. Den seneste halve snes år
har Teaterkompagniets frontfigur heddet Jørgen Lauridsen. En
indsats han tidligere på året blev
hædret med titlen som ”Årets
brandit” for.
Togrejsen
Forestillingen blev starten på
Teaterkompagniet, som blev
stiftet året efter og lagde ud med
”Eventyr på togrejsen”, Arne
Ørtveds meget frie fortolkning af
Hostrups ”Eventyr på fodrejsen”.
– Rummet var udgangspunktet,
forklarer tekstforfatteren, som
undervejs måtte skrive stykket om konstant for at tilpasse
det til de forhåndenværende
medvirkende. Ved den lejlighed
havde han blandt mange andre
fornøjelsen af at arbejde sammen
med sin datter Lise, som i flere år
også stod for scenografien.
En rigtig forening
Arne Ørtved blev også kompagniets første formand, da den
første ”anarkistiske” periode var
et overstået kapitel. På opfordring af netop afdøde borgmester Rubech Rasmussen fik
foreningen både vedtægter,
bestyrelse og en årlig generalforsamling. At det ikke ligefrem
havde højeste prioritet, skinner
tydeligt igennem: ”Endelig skal
vi jo også holde generalforsamlinger. Mindst én om året.
Sådan cirka! Ved den lejlighed
skrives alverden i mandtal! Vi
aflægger beretning og regnskab
Plakaten til den første ”rigtige” Teaterkompagni-forestilling ”Eventyr på togrejsen”, som blev opført i 1993 og var skrevet af Arne Ørtved.
Brande Jul 2013
25
ikke et helt overstået kapitel. I
anledning af 200-året for H.C.
Andersens fødsel omskrev han i
2005 eventyret om Lille Claus og
Store Claus. Stykket blev for første og eneste gang spillet udendørs i præstegårdshaven, imens
Remisen var under ombygning.
– Det regnede under samtlige
prøver, erindrer Jørgen Lauridsen, hvilket ikke kun var skidt
for skuespillerne, men også for
teknikken. Heldigvis holdt skyerne tæt, da det var alvor.
Med hele vejen
Arne Ørtved har overværet
samtlige hidtidige forestillinger
uden på den baggrund at kunne
udpege en egentlig favorit, mens
Jørgen Lauridsen hælder mest
til Cyrano, som var på plakaten
i 2008.
– Det har nok været den flotteste – mange ting gik op i en
højere enhed, begrunder han sit
valg. Nogle få har været med på
hele ”togrejsen”, blandt dem Rie
Pedersen, som både har spillet
med og lavet kostumer, Folmer
Sandberg, som har haft fingrene
i skiftende teknik og Vagn B.
Pedersen, som også både har
været på og bag scenen.
Per Søndergaard var en djævelsk god Lucifer, ligesom han også klarede rollen
som Thomas Blachmann med bravour i Teaterkompagniets jubilæumsforestilling.
Genkendt på stemmen
At lave teater kan for øvrigt
føre til mange pudsige episoder.
Mange år efter opførelsen af
”Lykkens Søn”, som var baseret
på historien om Abildtrup-slægtens grundlæggelse, kom Arne
Ørtved tilfældigt i snak med en
efterkommer af stykkets hovedperson udenfor Hjarbæk Kro.
– Det var da dig, der spillede
med i historien om vores slægt,
26
Brande Jul 2013
udbrød hun, hvilket præsten
erkendte. Men hvordan var hun
kommet på det?
-Jeg kunne genkende dig på
stemmen, lød forklaringen godt
10 år efter stykkets opførelse i
1996.
H.C. Andersen i
præstegårdshaven
Den tidligere sognepræsts bidrag
til Teaterkompagniet var dog
Himmel og Helvede
Jubilæet med forestillingen
”Himmelsk” blev en stor succes.
Den var spækket med referencer
til de meget forskelligartede
forestillinger, Teaterkompagniet
har spillet gennem 2 årtier.
– Vi vil gerne prøve lidt forskelligt – men det skal være skægt og
underholdende, forklarer Jørgen
Lauridsen.
Bo Pedersen midt
i billedet leverede
varen i skikkelse som
Stage, til venstre ses
Ursula Bach. De to
sang en flot duet i
”Midt om Natten”.
Billedet viser afslutningsscenen, hvor
alle de medvirkende
slog sig løs.
Verdens største af sin art – intet mindre – var, hvad Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt tirsdag den 12.
marts fik lejlighed til at indvie. Stedet var Siemens Wind Power i Brande, og anledningen var virksomhedens nye testcenter, verdens hidtil største indenfor vindmøllebranchen.
Med et statsministerligt tryk på den røde knap satte Helle Thorning-Schmidt gang i et laserlysshow, der markerede
den officielle indvielse af Siemens Wind Powers nye testcenter. Her ses statsministeren sammen med Siemens Wind
Powers teknologichef, Henrik Stiesdal.
Brande Jul 2013
27
Garagen gemte gammelt
murmaleri
I Bent Rasmussens garage i Torvegade 11 gemmer
sig dette gamle murmaleri udført af Hans Rauff
Nielsen bedre kendt som ”Hans Tuborg” midt i
1960’erne. Her har han fastholdt det gamle gademiljø. Fra venstre ses damefrisør Midtgaards salon,
hvor i dag Mamma Mia Pizza har til huse. Ved siden
af ses Renseriet Perfekt, hvor man i dag finder
Hosekræmmeren. Næste bygning på billedet er
”Fynbogården” med porten ind til gården. For enden
af bygningen havde Birchow Jensen sin bagerforretning med bageri i gården. Endelig havde ”Ejner
Pottemager” sin lille butik. Siden kom Tøjboden. En
overgang havde blikkenslager Madsen også værksted
her. Endvidere kunne man se skrædder Falkenberg
sidde på bordet med sit sytøj, ligesom Vesterager
Madsen solgte møbler fra bygningen. I den sidste
bygning havde Heine Linnemann sin viktualieforretning. I baggrunden med den hvide bue ses slagter
Eriksens ejendom ved siden af bygningen, som i dag
rummer Handelsbanken. Endvidere skimtes Thaarups butik med dametøj og metervarer ved siden af
Lauge Jørgensens bageri.
28
Brande Jul 2013
Dette gamle kort er sendt som en julehilsen
til en familie i Brande i 1913. Det er venligst
udlånt af Brande Museum, hvor det netop nu
indgår i en udstilling, der beskriver en stor del
af byens historie og udvikling gennem gamle
postkort.
Juletilbud
Sanita flextræsko
350.Sort kaptræsko
Str. 36-48.
380.LIDT
FLERE
SKO
Str. 36-48.
Føres også
i hvid str. 36-41.
SKOLAND
Storegade 14 . Brande . Tlf. 97 18 42 90
På strejftog i min barndoms
Af Erik Lauritzen
brugsbanken, hvor min far havde
konto.
Fortalt af Frank Pedersen,
Fuglevænget 9:
Mine første minder fra den tid
går tilbage til 2-3 års alderen,
hvor mine forældre var gået i
biografen og ladet mig sove alene
hjemme. Men jeg må åbenbart
være vågnet og stået op af sengen
og gået ud i haven, hvor naboen
til den anden side – en sparekas-
-Jeg er født i 1943 i et ganske
lille hus på Vejlevej 24 som
nabo til Møllegården, her boede
Evald Østergård, der var bankfuldmægtig i Handels- og Land-
sedirektør og hans kone – havde
taget mig ind til sig. For jeg har
et billede for mit indre øje af,
at jeg sad i deres vindue og så
mine forældre komme hjem fra
biografturen. Hvad der herefter
hændte, husker jeg ikke.
Indlagt på
Brande Sygehus
Min næste erindring stammer
fra dengang jeg i 4-års alderen
blev indlagt med lungebetændelse på Brande Sygehus. Især
husker jeg sygeplejersken, der
gik under navnet ”Lille Terp”,
hun tog sig godt af mig og gav
mig en appelsin, som var ret så
sjældent på det tidspunkt.
Som 5-årig flyttede vi ind i
Storegade 64, der lå på hjørnet
af Hyvildvej, hvor der i dag er
grønt areal. Som nabo havde
vi købmand Møller Nielsens
butik – huset er der stadig med
navnet ”Kikop” på facaden.
Købmandens søn var min bedste
legekammerat. Jeg husker også,
han havde en meget fremmelig
søster, der absolut ville lege ”far,
mor og børn”. Ikke lige noget
for os, men vi lod os alligevel
overtale.
Ved siden af købmanden havde
snedker Pedersen privat bolig
og værksted med trælager – et
spændende sted at komme for os
drenge. Der var også spænding
Frank Pedersen tager læserne
med på strejftog gennem dele af
Brande, som byen så ud i hans
barndom. Forrest i billedet ses et
par af de stenøkser han ”arvede”
efter Bjarne Kielgast.
30
Brande Jul 2013
Brande...
i luften, når vi gik på ”æblerov”
i ”Maskin-Møllers” have.
Fisketur i kanalerne
Vores have gik helt op til ”Martensens vandtårn” og på den
anden side af vejen, hvor nu
Kvickly ligger, lå Brande Maskinfabrik og lidt længere henne
med facade mod Storegade, lå
Brande Mølle. Hvor P-pladsen er
i dag, havde også Viggo Hansen
sine garager med plads til fire
rutebiler, der blandt andet kørte
til Herning og Vejle. Endelig må
jeg ikke glemme kælkebakken
fra maskinfabrikken og ned – her
boltrede vi os om vinteren. I det
hele taget var området en fantastisk legeplads for alle vi børn i
området både vinter og sommer.
Især området ved møllen med
tilhørende kanaler fra Brande
Å, var særdeles spændende for
mig, der holdt af at fiske. Hver
lørdag tømte man nemlig møllekanalerne for vand – jeg ved ikke
hvorfor – men i de tømte kanaler
blev der altid nogle ”vandlommer” tilbage, som var fyldt med
fisk. Dem fik vi drenge travlt
med at få fisket op, med hvad
vi nu havde ved hånden – og så
kunne jeg stolt komme hjem til
min mor med middagsmaden.
En gang lå der en kæmpe havørred i en af slusekasserne, i min
erindring var den på omkring
en meter – men den fik jeg dog
ikke fat i.
På den anden side af åen, hvor
i dag malermester Kortemand
Hansen bor, var en tekstilvirksomhed, som vi af og til kiggede
ind til.
Bange for Martensen
Flyttede til Ågade
Ved åen var der også et stemmeværk, men her ville Ejnermøllersvend ikke have vi legede,
det var for farligt.
Vi gjorde det nu alligevel. Når
han så kom, gjaldt det om at
tage ”benene på nakken”. Det
samme gjorde sig gældende, når
vi kom for tæt på ”Martensens
Vandtårn”, der også var forbudt
område. Martensen var en stor
og stærk mand, som vi var bange
for. Min far, der var vognmand,
betegnede ham som sin bedste
kunde – og jeg kan endnu høre
ham sige: Hvis Martensen blot
havde levet fem år længere, var
jeg blevet en rig mand.
Min far bad mig i øvrigt om at
gå over og lege med datteren,
Lis, hvilket gjorde et voldsomt
indtryk på mig. Men det blev nu
kun den ene gang, for det var
ingen succes.
I T-krydset ved Storegade og
Hyvildvej skete der mange alvorlige færdselsuheld i mine drengedage. Især husker jeg et, hvor
en mand på en Nimbus motorcykel tørnede ind i lysmast og
pådrog sig åbent benbrud. Jeg
kan endnu høre ham skrige og
at min far forsøgte at dulme
hans smerter med brændevin til
F a l c k
nåede frem.
Omkring 1954 købte min far
ejendommen Ågade 2, der fremstod som landbrugsejendom
med eng og marker. Det udstykkede han siden til byggerunde til
Solkrogen og en del af Præstelunden hen til Præstelundskolen. Jeg husker, det blev ham
et dyrt projekt. Min far solgte
grundene for billigt og havde
samtidig glemt, at han også
skulle stå for byggemodningen
med kloak og vej. Vores grund
grænsede op til de daværende
tennisbaner i Præstelunden.
I Ågade lå dengang en stor rød
bygning med gavlen op mod Storegade. Den blev siden revet ned
for at give plads til ”Solgården”
og Brande Motor Compagni.
I den røde bygning havde Robert
Nielsen sin fiskehandel, ligesom
her boede to familier, der hver
havde to piger og på de anden
side boede læge Holm, som
havde tre piger, så jeg var rigtig
kommet i ”pigeland”.
Men mere interessant var skomager Victor Jepsen, der havde
sit værksted i kælderen af ejendommen på
Brande Jul 2013
31
Jenny Sko og Ernst Borgaards
butik lå tre små værksteder med
en skomager, en sadelmager og
en cykelsmed – han var i øvrigt
også filmoperatør i Brande Bio.
Et af værkstederne var også
øvelokale for musikgruppen
”Danish Dreamers”.
Banderne
Maleriet af barndomshjemmet i Ågade er malet af Kai Husum og hænger
hjemme i stuen hos Frank Pedersen som et minde fra barndommen.
hjørnet af Storegade, hvor i dag
Matas har butik.
Her tilbragte jeg mange timer.
Han var en hyggelig mand og
god til at fortælle – så var han
jæger og havde en tysk korthåret
jagthund, som jeg var meget
betaget af. Skomageren var
stærkt medvirkende til, at jeg
tog jagttegn som 15-årig og at
vi fik en tysk korthåret jagthund
ved navn ”Lassi”. Den sov ude i
stalden ved hestene, som min
far brugte i sin vognmandsforretning. Men det vender jeg
tilbage til.
andre ting fra stenalderen, som
han havde efterladt. Det tændte
for alvor vores interesse for disse
ting, men jeg tror aldrig vi selv
fandt noget. Jeg har stadig et par
af Kielgasts efterladte stenøkser.
Men tilbage til området ved den
røde ejendom. Her lå nemlig
også Søndergårds Tekstilforretning med facade ud mod
Storegade og en trappe, der tog
hele fortovet. Som nabo hertil
havde bager Ankær Nielsen sit
bageri og butik. I gården bag
Erindringen fra barndommen
i Brande omfatter også ”banderne”, hvor drengene fra byens
forskellige gader ”lå i krig” med
hinanden. Generalen i vores
bande var Frede Gertsen og
så var der Skivild-brødrene,
som var nogle hårde nysere og
Niels Ibsen, der var chef for
”Borgergade-kliken”. Men især
husker jeg, vi var bange for dem
fra Kirkegade – også kaldet ”kirkerotterne”.
Ole Fritzen var også med, men
han ville hellere spille fodbold
på banen, hvor Q8 på Vejlevej
nu ligger.
Jeg husker en gang, hvor vi 30-40
drenge lå på lur efter ”Linges”
bande, hvordan det endte husker
jeg ikke. Men jeg husker, at vi
”krigere” var hurtige til at finde
Bjarne Kielgast
I Ågade tæt ved vort hus boede
Bjarne Kielgast i et lille, hvidt
hus. Som dreng besøgte jeg ham
ofte, for hos ham åbnede der sig
en helt ny verden af udstoppede
fugle og dyr – også han var god
til at fortælle. Indirekte kom han
til at give inspiration til mange
”ekspeditioner” langs åen og
i oplandet sammen med min
bedste kammerat, Frans. For
da Bjarne Kielsgast flyttede fra
huset og det blev revet ned, fandt
vi store bunker af stenøkser og
32
Brande Jul 2013
Billedet her er taget i december i år og viser samme parti fra Ågade, som den
tager sig ud i dag. Den hvide bygning er Frank Pedersens barndomshjem.
Det er ikke
LVOJKVMFOEFS
FSUJEUJMO¥SW¥S
hos os
GLÆDELIG JUL OG VELKOMMEN
I DEN JYSKE SPAREKASSE I 2014
FRA ALLE OS TIL ALLE JER
7JFSEJOMPLBMFTQBSFLBTTF
I Den Jyske Sparekasse vil vi først og fremmest skabe overblik
for vores kunder, så de oplever overskud - personligt og økonomisk. Og det gør vi professionelt!
Samtidig vil vi også være en del af det lokalsamfund, hvor vores
kunder bor.
Glædelig jul og velkommen i Den Jyske Sparekasse i 2014 til
meget mere af det gode.
Storegade 5 Ţ#SBOEF Ţ 97 14 81 00 Ţ www.djs.dk
havde han fået Tetrachlor og
næste dag var alle grisene døde.
Nedstyrtningen
ved Petersborg
hjem, hvis
vi fik et svirp af en pilegran
– så mere krig var der trods alt
ikke.
Vognmand med
hestevogn
Foruden vognmandsforretning
havde min far også øldepot for
Thor øl i Randers – og lørdag
aften kom her ofte folk, der lige
skulle havde en kasse øl ved bagdøren – dengang var der jo 50 i
en trækasse. Som dreng har jeg
slæbt mange af disse kasser, når
jeg sammen med min far og med
hestevogn skulle levere øl til
byens restauranter og købmænd.
Men med hestevogn hentede vi
også madaffald på alderdomshjemmet, på sygehuset, på Højskolehjemmet, på hotellet, hos
bageren og på ægpakkerierne
– alt sammen blev kørt hjem
og brugt til foder for vore grise.
Det samme gjorde spande med
ølsjatter for hotellet.
Jeg husker, min far gav det hele
en sjat saltsyre – det var nok for
at tage de værste bakterier – men
en dag gik det galt. Ved en fejl
34
Brande Jul 2013
En aften, jeg mener det var i
1955, nogle kammerater og jeg
legede i provstens have så
vi en jetjager komme
flyvende lavt ind over
byen, vende om og
vippe med vingerne.
Pludselig begyndte
motoren at hoste og få
øjeblikke efter styrtede
den direkte mod jorden
ca. en kilometer fra, hvor
vi stod. Der lød et brag og vi
så en ildsøjle efterfulgt ef flere
mindre eksplosioner. Vores første reaktion var at smide os ned
på jorden, men lynhurtigt kom
vi op igen og løb, alt hvad remme
og tøj kunne holde op mod nedstyrtningsstedet. Vi var nogle af
de første, der nåede frem. Her
var slået en kæmpe hul i vores
kælkebakke på Petersborg, hvorfra der stod kæmpe flammer op
fra. En af mine kammerater gik
tæt på og samlede noget op, som
han puttede i lommen, men jeg
skulle ikke nyde noget.
Den nedstyrtede pilot var søn af
daværende redaktør Jessen på
Vejle Amts Folkeblad. Sønnen
havde for vane, at når han fløj
over Brande, vippede han med
vingerne som en hilsen til
forældrene.
Det forlød, at man
gravede 14 meter
ned i jorden for at få
stumperne af flyet fri.
I dagene efter kørte
militærbiler rundt i
Brande med højttalere
og opfordrede folk til at
melde sig, hvis de havde
fundet noget ammunition
ved nedstyrtningsstedet. Min
kammerat var stædig, men til
sidst indrømmede han at have
fundet noget. Der blev ringet til
politiet og han måtte aflevere
de syv ca. 20 centimeter lange
højeksplosive projektiler, han
havde fundet.
Min skolegang
Desværre kom jeg i skole allerede som 6-årig – et år for tidligt,
hvilket kom til at præge hele
min skolegang, for jeg følte mig
altid bagefter. I 5. klasse blev
vi delt og toppen fik de bedste
lærere, mens vi andre blev gemt
væk og fik nogle uerfarne lærere,
der ikke kunne styre os. Vi var
nok heller ikke de nemmeste.
Efter mellemskoleeksamen og
på vej mod realeksamen besluttede jeg mig for at sige farvel til
skolen og som 16-årig fik jeg
arbejde hos min fars bror, der
havde dambrug ved Skarrild
Mølle, inden jeg kom til dambruget ved Råsted Mølle og som
18-årig tog jeg stort kørekort,
for at komme hjem og køre kul
for min far – men det er en helt
anden historie.
Sangen er skrevet af Arne Ørtved i anledning af
Remisen den 7. oktober 2000 kunne fejre 10-års jubilæum
Mel.: Den spillemand snapped …
I Midtjyllands hjerte der ligger en by
:/: med huse, butikker og mænd /:
Med sladder og vrøvl
Og slagsmål og bøvl,
Med kvinder og børn, som får skænd;
Med bureaukrati,
og papirnusseri,
Problemer i flok og i dynge.
Trods alt det dog går
både vinter og vår,
Når branditterne bare vil synge:
I Midtjyllands hjerte der ligger en by
:/: med olie, naturgas og kul :/:
Der er vindenergi;
Der er løbsk fantasi;
Der vibrerer fra loft og til gulv.
Og på Brandtex, der sy’s,
Og på Sødal er lyst,
Ja, og Martensen sætter kulør på;
Og fra murværk og spir
Vore gavlmaleri’r
Muntrer op og gi’r Brande humør på!
Syng en sang i sol i regn!
Lad lyde kart hver stemme!
Vi hylder Brande by og egn:
Den plet, hvor vi har hjemme!
Syng en sang i sol i regn!
Lad lyde kart hver stemme!
Vi hylder Brande by og egn:
Den plet, hvor vi har hjemme!
I Midtjyllands hjerte der ligger en by
:/: med skoler og skure og skrot :/:
Med tvivl og med tro,
Med kirke og kro,
Med banker, station og kachot;
Med filur og filet
Og med S-M- og P
Og åen med mange nuancer;
En rapkæftet knægt
Og en gal arkitekt
Og med branditske søde romancer.
I Midtjyllands hjerte der ligger en by
:/: med skinner, remise og sport! :/:
Først går bommene ned,
Så et kys og afsted!
Og der futtes mod syd og mod nord!
Tog kommer og går,
der går dage og år,
medens drømmene lever og vokser!
Og fra fortidens dunst,
Dukker liv, dans og kunst,
Så den gamle Remise den kokser!
Syng en sang i sol i regn!
Lad lyde kart hver stemme!
Vi hylder Brande by og egn:
Den plet, hvor vi har hjemme!
Syng en sang i sol i regn!
Lad lyde kart hver stemme!
Vi hylder Brande by og egn:
Den plet, hvor vi har hjemme!
Vers og
viser om
Brande
Brande Lokalhistorisk Forening arrangerede onsdag
den 16. oktober en eftermiddag med viser, skrevet
af branditter og andre om
Brande.
Brande har i årenes løb fået
skrevet en del viser om livet
omkring Brande og især
viser, der priser det, der er
sket i Brande. Dem havde
man fundet en lille buket af,
som blev præsenteret denne
eftermiddag.
Henning Jensen sang og
Manne Østergaard ved pianoet, præsenterede sangene, og nogle af dem kunne
publikum naturligvis synge
med på.
Jubilæums-sang skrevet i anledning af
Brandes 800-års jubilæum i 1975 af Eric Storel
Mel.: Mads Doss…
Som Jyllands navle ligger vi her
Med alt, hvad man kan begære.
Med sø og å, med mose og kær
En hyggelig rar atmosfære!
Enhver, der kom hid for at ta’ sig et tit,
Drog hjem og beklaged’ han ej er Brandit!
Gavlmalerier,
Dejlige pi’er,Kom!, så tror vi nok, I si’er:
»Ved urhanens fjer!Vist er det her,
Alt det sjove sker.«
I Jylland håer vi en guer gammel uer
- å de æ den vildest mell manne –
Næer folk ska åstej å hjem, hwur de buer,
så sejer di gjaen te hwæanne:
»Fåwal no å tak, - kom å gi mæ di håend, vi sier’s, næer igjen di håer mærken i Bråend!«
Gavlmalerier,
Dejlige pi’er,Kom!, så tror vi nok, I si’er:
»Ved urhanens fjer!Vist er det her,
Alt det sjove sker.«
Brande Jul 2013
35
KMC’s domicil på Herningevej i Brande
har modtaget hele to forskønnelsespriser.
Første gang i 2001, hvor man modtog Brande
Kommunes forskønnelsespris og nu i 2013.
KMC-direktør Nicolai Hansen skruede den anden skrue i plaketten, som i dag pryder facaden hos KMC som tegn på
tildeling af Focus Ikast-Brandes byforskønnelsespris 2013.
KMC’s ”bølge” hædret
med forbyskønnelsesprisen
Svanerne lettede og landede på
den spejlblanke sø, og var således
med til at skabe en ekstra festlig
stemning, da KMC’s administrationsbygning på Herningvej i
Brande den 2. december dannede
rammen om uddelingen af Focus
Ikast-Brandes byforskønnelsespris 2013 – der helt fortjent
tilfaldt KMC.
36
Brande Jul 2013
-Der findes næppe mange
moderne bygninger med en så
enestående beliggenhed, som
KMC´s domicil i Brande. Dette
har kun kunnet virkeliggøres,
fordi der har været en respekt
for omgivelserne og en sikker arkitektonisk hånd. Den
bevidste arkitektur er fortsat i
tilbygningen, der i sin videre-
førelse af temaet understøtter
den horisontale bevægelse langs
søbredden og kompletterer sammenhængen mellem bygningen
og det omgivende landskab.
Sådan lød noget af begrundelse
for hæderen til KMC.
Gå på opdagelse i RemisenBrandes store
KULTURPROGRAM FORÅR 2014
Se et udsnit af arrangementerne herunder
Bryan Adams Tribute
NOAH
Nalle & his Crazy Ivans
8. marts
14. marts
Back In Black
Billy Cross Band
Remisen igennem 100 år
BEST OF KAVALKADE
11. april
23. maj
7. juni
s
år
0 um
10 bilæ
ju
17. januar
Se hele programmet på www.remisenbrande.dk
Sæt kryds i kalenderen allerede nu
Stor festuge i anledning af
Brandes 100 års jubilæum som stationsby
Fredag den 6. juni – søndag den 15. juni
- en byfest for hele området
Det spændende program for festugen er ved at tage form. Har du en god idé til en jubilæumsaktivitet
i din forening eller virksomhed, så kontakt os venligst på tlf. 9718 0909.
Alle henvendelser modtages med glæde!
RUNRIG
GO GO BERLIN
Gå ikke glip af den store Openair koncert den 13. juni med
RUNRIG samt GO GO BERLIN,
og andre kendte navne der offentliggøres senere. Køb billetter
på www.brandebilletten.dk
Remisevej 1
7330 Brande
Tlf.: 97180909
Fax: 97181009
center@remisenbrande.dk
www.remisenbrande.dk
En naturperle skyllede bort...
I løbet af ganske få minutter blev en af Brandes naturperler
forvandlet til en stor mudderpøl, da dæmningen ved Brande
Elværk brød sammen den 7. november og Elværkssøen blev
tømt for vand. Det udløste en flodbølge der blandt andet
oversvømmede dele af Brande Camping, ligesom store
mængder mudder dræbte mange fisk i åen.
Brande Elværk er Danmarks
ældste vandkraftværk, og indtil dæmningsbruddet den 7.
november klokken ca. 13.30
2013 fandtes her Danmarks
ældste igangværende kobberturbiner, der producerede 400.000
kWh om året, hvilket svarer til
100 husstandes årlige forbrug.
Lidt historie
I 1888 blev højspænding første
gang introduceret for offentligheden på verdensudstillingen i
38
Brande Jul 2013
København og ca. 20 år efter i
1907 tog nogle driftige mænd
fra Brande initiativ til at etablere
et vandkraftværk ved Skjern Å.
Elselskabet blev stiftet i 1909,
hvor man købte 28 hektar jord
og derpå byggede en dæmning
og et vandkraftværk. Elværket
blev etableret på en stiftende
generalforsamling på Brande
Kro 26. november 1909. Et år
efter 26. november 1910 tændtes
det elektriske lys i Brande.
Brande Elværk blev et af de
allerførste højspændingsanlæg
i Danmark. Det blev efterfulgt af
omkring 18 andre vandkraftværker opført mellem 1911 og 1923.
Elværket var dengang af uvurderlig betydning for Brande.
Blandt andet på grund af elværket voksede byen og allerede i
1913 blev den første turbine for
lille, hvorefter man udvidede
med en ny 80 HK turbine, der var
dobbelt så stor som den første.
De to turbiner klarede forbruget
indtil 1922.
Der skete efterfølgende flere
udvidelser, indtil Brande Elværk
i 1940 fik en aftale med Midtjysk
Elektricitetsforsynings Selskab
(MES), og via et nyt ledningsnet blev koblet på den Østjyske
elforsyning.
Med tiden blev Brande Elværk
igen for lille og da man ønskede
færre men større selskaber,
solgtes forsyningsretten i 1976
til MES. Herefter stiftede man
et nyt selskab, som købte de
gamle produktionsbygninger
og driftsmateriel samt hele
det skønne område ved søen.
Elværkets bestyrelse har gennem årene gjort et stort arbejde
for at bevare elværket og det
producerer derfor forsat en
beskeden del af elforbruget i
Brande. I 1910 tænkte de initiativrige branditter antagelig kun
på at producere elektricitet. At
der skabes et skønt rekreativt
område, har man nok ikke ofret
mange tanker.
Billedet er taget af Erik Midtgaard cirka 14 dage før dæmningen brød sammen
torsdag den 7. november om eftermiddagen.
Skyllet væk i 1940
Men det er ikke første gang, at
værket rammes af dæmningsbrud. Det skete også den 23.
februar 1940. Det havde været en
hård vinter, ismasserne pressede
på og en lækage ved frislusen
satte dæmningen i skred og
den blev skyllet væk.
Dog blev huset stående. Skaderne
på dæmningen blev
udbedret og
i maj
måned
var der
atter vand i
søen.
Vandet underminerede ret hurtigt turbinehuset, som ganske langsomt og i
nogenlunde hel stand gled ned i åen.
Billedet her fra vi modtaget fra Erik Midtgaard og viser situationen fra
dæmningsbruddet i vinteren 1940.
Brande Jul 2013
39
Herreholdet fra Brande
Hallerne skød sig helt til tops i
årets Firma-skydning, med 372,5
point henviste de sidste års vindere
fra Siemens Wind Power til
andenpladsen. Vinderholdet bestod
af fra venstre Jan Binzer, Benny
Jack Nielsen, Kent Pedersen og
Sigurd Kristensen.
Efter en andenplads sidste år strøg
damerne fra Kvickly helt til tops
ved årets Firmaskydning med
357,2 point og henviste hermed
sidste års vindere fra Siemens Wind
Power til andenpladsen. Vinderholdet bestod af fra venstre Iben
Jespersen, Mette Holm Rasmussen,
Anita Andreasen og Lone Øgelund.
Individuelle vindere af
Firmaskydningen blev
Allan Baunsgaard fra Virkelyst
Tømrerforretning med 97,2 point
og Mette Holm Rasmussen fra
Kvickly, der skød 96,1 point.
40
Brande Jul 2013
Nybygning - tilbygning ombygning - reparationsarbejde
Flere og flere lægger vægt på at bevare og fremtidssikre en eksisterende bygningsstil
– renovere for at forbedre og modernisere - eller bygge nyt i en særlig stil.
Mange huse fra 60erne og 70erne kan få et
tiltrængt løft: Byggestilen kan moderniseres,
udnyttelsesmulighederne kan forbedres og ikke
mindst kan energiforbruget reduceres væsentligt.
FØR
EFTER
FØR
EFTER
UDESTUE
Det er ofte detaljen, der sætte prikken over i’et
– så hvorfor ikke få prikken med, når der skal bygges
nyt, bygges til, bygges om eller blot udføres reparationsarbejde?
Det betaler sig at bygge med kvalitet fra starten!
Vi kommer gerne til dig for en helt uforpligtende drøftelse af dine planer – vore medarbejdere kan lide at
lave det, de er gode til - det siger ikke så lidt.
Og så rydder vi op efter os, selvom ”mor” ikke er
med på arbejde!
• Udskiftning af vinduer og døre
• Udskiftning af køkken
• Reparation af tag og isolering
• Glasarbejde
Borupvej 1 - 7330 Brande - Tlf.: 97 18 70 63 - ad@arnedanielsen.dk - www.arnedanielsen.dk
Morten Patrzalek, præst og
daglig leder af Frikirken Betania
KirkeCenter i Blåhøj kunne lørdag
den 5. oktober byde indenfor til
80-års jubilæum for menigheden.
Samtidig markerede man indvielse
af 350 nye kvadratmeter, så man i
dag råder over et cirka 1.500
kvadratmeter stort kirkecenter.
Ved afsløringen den 31. august af
Brandes nye murmaleri ”Røde
Anna i birkelund” fortalte kunstneren Finn Birkelund om den tre
måneder lange proces, der var
gået forud for værket. Han kunne
fortælle, at mange af byens borgere
havde fulgt arbejdet og kommet
med kommentarer. Den sjoveste
kom fra en dreng, der ville vide om
Finn Birkelund nu også havde fået
lov til at male på muren.
Peder Palshøj Pedersen er mesteren bag dette stemningsfyldte fotografi af Brandes nyeste murmaleri ”Røde Anna i
birkelund”. Maleriet er blevet til i et samarbejde mellem Nordea Brande, Gavlmaleriforeningen MUREN og maleren
Finn Birkelund.
42
Brande Jul 2013
Alderen indhentede
Ungdommens Hus
Det er ikke småting,
der er gået for sig
i bygningerne på
Engtoften 28, som
nu er en saga blot.
De fleste indfødte
branditter husker
formentlig bedst
adressen som
Ungdommens Hus, en
funktion det havde
fra 1960 – 1984, men
det har også været
benyttet som hønsehus,
til kaninopdræt,
som vandrerhjem og
hindutempel, ligesom
Guldalderklubben også
er mødtes her..
vatbolig til sig selv, og resten blev
til Brande første vandrerhjem.
Selvejende institution
I 1960 skænkede Ejner Bech
Rasmussen bygningerne til den
selvejende institution ”Ungdommens Hus” med den klausul,
at han kunne blive boende i
sin lejlighed. Det gjorde han
frem til sin pludselige død få
dage efter sin 85 års fødselsdag,
mens Ungdommens Hus et par
år senere flyttede til Centerparken. Pengene fra salget gik til
en fond, som i årene fra 1987
– 2008 sammenlagt uddelte
over 800.000 kroner til lokale,
almennyttige formål for unge.
Bl.a. fik Ungdomsskolen doneret
300.000 til indkøb af EDB-udstyr
i Pakhuset.
Guldalder og hinduer
Også Guldalderklubben benyttede fra starten i 1964/65 lokalerne til deres møder, så en form
for bro over generationskløften
kan man godt betegne huset
som. Og måske også en form
for bro mellem religionerne:
Frem til 2001 blev bygningerne
anvendt som hindutempel, indtil
tamilerne fik kommunens tilladelse til at påbegynde opførelsen
af Sree Abirami Amman på Nr.
Askærvej.
Alt dette er nu historie, og det
er efterhånden mere end 10 år
siden, der har været officielle
aktiviteter i bygningerne.
Af Mikael Lund
Ifølge ejendomsregisteret er
bygningen opført i 1942, men
ifølge bygherren, maskiningeniør Ejner Bech Rasmussens
(1899 – 1984) egne optegnelser,
købte han grunden, som på
daværende tidspunkt lå et godt
stykke uden for byen, i 1934.
Hønsehuset, som var den oprindelige anvendelse, blev opført
og taget i brug året efter, men 2.
Verdenskrig satte en stopper for
hønseriet. Fjerkræ blev erstattet
af angorakaniner, Ejner Bech
Rasmussen, som hele livet var
ungkarl, indrettede en lille pri-
De faldefærdige bygninger på Engtoften, som tidligere husede Ungdommens
Hus, har længe været modne til nedrivning. Murermester Sven T. Nielsen har
købt grunden og er i skrivende stund i gang med at opføre 4 helt nye rækkehuse på stedet.
Brande Jul 2013
43
Året i glimt
I begyndelsen af januar blev
Anne T. Dolmer indsat som ny
præst i Brande.
Ved Falcks nytårsparade i januar
tog man afsked med indsatsleder Niels Kemph efter 35 års
tjeneste.
I slutningen af januar afviklede
man firmafodboldmesterskaberne i Brande Hallerne for 40.
gang.
Den 8. februar kunne tømrermester Knud Sørensen markere
25-års jubilæum med sit tømrerog snedkerfirma i Blåhøj.
Ved årets Firmaskydning i
begyndelsen af februar blev
Mette Holm Rasmussen og Allan
Baunsgaard individuelle vindere,
mens Kvickly og Brande Hallerne vandt holdskydningen.
I februar gik Kims Plade- &
Autoværksted og Lakexperten
Midtglans sammen om at etablere et skadescenter på Industrivej 13.
I februar blev Lotte Pedersen
valgt til ny formand for Blåhøj
Beboerforening, hun afløste
Henry Kristensen.
Den 1. marts kunne Lisbeth
Kjeldsen, administrationschef
hos Kvickly i Brande, fejre 40-års
jubilæum.
Den 2. marts samlede den sidste
Tresserfest omkring 400 gæster
i Brande Hallerne. Hermed blev
der sat punktum for en festlig
epoke, som i sin tid blev startet
af Jørn Bach og Leif Jensen.
I begyndelsen af marts lukkede
Bøger & Papir efter at være
erklæret konkurs. Hermed slut-
tede en mangeårig boghandlerepoke i Brande.
I marts kunne Vita Jørgensen
markere 50-års jubilæum som
gymnastikinstruktør i BGU.
I marts indviede KMC en 1.200
kvadratmeter stor udvidelse af
firmaets administrationsbygning på Herningvej.
Efter 40 år i branchen heraf 29
år som selvstændig med Midtjysk Anlægsgartner besluttede
Bjarne Jensen at lukke firmaet
og gå på efterløn med udgangen
af marts.
Den 6. april kunne Linda Eg
fejre 25-års jubilæum på Kirkekontoret.
Den 7. april blev SuperBest til
EuroSpar.
Den 12. april kunne Brande
Baptistmenighed fejre 150-års
jubilæum.
Den 16. maj kunne Anna og
Esper Christensen,
Stadion Allé 11, fejre
krondiamantbryllup.
Med en årlig omsætning på mellem 680.000 og 700.000 kr. viser Indre Missions Genbrugsbutik i Brande, at der er gode penge at tjene på genbrug. I
september kunne butikken fejre 15 år med genbrug. Fra venstre ses Erna
Simonsen, daglig leder af Indre Missions Genbrugsbutik i Brande sammen
med Anker Østermark, Inga Rasmussen og Karen Rasmussen, trofaste frivillige hjælpere, der har været med lige siden genbrugsbutikken åbnede dørene
for 15 år siden.
44
Brande Jul 2013
Den 22. maj
kunne vognmand Knud
Sørensen markere 25-års jubilæet som selvstændig.
Den 1. juni overtog Heidi Zacho
ERHVERVS- OG UDDANNELSESRETTET – ISÆR FOR ORDBLINDE!
H E R N I N G V E J 1 4 · 7 3 3 0 B R A N D E · T L F. 9 7 1 8 4 5 4 5 · B R A N D E H S . D K
Å R S P L A K AT E N 2 0 1 3 · A C R Y L P Å L Æ R R E D A F K I R S T E N LY N G E M A D S E N
Daugaard og Kristian R. Jespersen Blåhøj Fiskesø.
I juni solgte Kirsten og Bjarne
Rahbek firmaet Rahbek Brande
A/S til Ole Søgaard, Jørgen
Jakobsgård, Gert Venning Larsen, Simon Søgaard og Sten
Sønderbæk.
Ved Brande Marked blev Jørgen
Lauridsen, formand for Teaterkompagniet, udnævnt til Årets
Brandit 2013.
Den 1. juli kunne Mona Brøndum fejre 40-års jubilæum med
Salon Monika i Borgergade.
Den 1. juli kunne bankfuldmægtig Jørgen Aunbøl Lauridsen
fejre 40-års jubilæum i Sydbanks
Brande-afdeling.
Den 2. juli kunne Flemming
Andersen, salgschef hos Stark i
Brande, fejre 40-års jubilæum i
firmaet.
Den 8. juli kunne Erna og Cilius
Knudsen, Jernbanegade 6, fejre
diamantbryllup.
Den 9. juli fik Falck-redder
Regnar Hollænder fra Uhre
tildelt jubilæumstegnet for 40
års ansættelse som Falck-redder.
Den 1. august kunne Lili Jakobsen, Engebækvej 30, fejre 40-års
jubilæum hos SKAT.
I august kunne Jens Mathiasen
fejre 25-års jubilæum hos Rahbek A/S.
I begyndelsen af august blev
første spadestik taget til en 1000
kvadratmeter stor udvidelse
af Brande Fitness ved Brande
Hallerne.
Den 7. august kunne Erik Moth
fejre 25-års jubilæum som hundefører og medlem af DCH.
Den 31. august kunne maleren
Finn Birkelund fejre ferniseringen på Brandes nyeste murmaleri ”Røde Anna i birkelund”, der
kan ses på Nordea-muren ved
P-pladsen på Strømmen.
Mere end 1000 besøgende lagde
vejen forbi Uhre Friskole, hvor
Hobby og Fritid fyldte hele skolen den 14. september. Hermed
kunne folkene bag den genoplivede tradition med Jutta Bjerre
i spidsen notere sig for en solid
succes.
Den 28. september døde statsautoriseret revisor Eli Rubech
Rasmussen, 76 år. Han var borgmester i Brande fra 1980 til 1990
valgt for De Konservative.
Den 1. oktober døde varehuschef
Ole Rasmussen, 48 år. Han nåede
at stå i spidsen for Kvickly i
Brande i næsten 20 år. I en lang
årrække var han formand for
Brande Handelsstandsforening.
Den 5. oktober kunne Frikirken
Betania KirkeCenter i Blåhøj
fejre 80-års jubilæum.
Den 5. oktober kunne Teaterkompagniet fejre 20-års jubilæum.
I begyndelsen af oktober kunne
Morten Orluff, Tøjeksperten i
Brande markere 10-års jubilæum som selvstændig ”tøjmand”.
I Skærlund lever traditionen om dilettant i bedste velgående, hvilket årets
forestilling var et levende bevis på.
Hele holdet bag årets stykke i Skærlund Forsamlingshus er her samlet på scenekanten. Forrest fra venstre er det sufflør Helle Knudsen, Helle S. Pedersen,
Ane W. Frandsen, Caroline Poulsen og Christina M. Jensen. Bagest fra venstre ses Morten Bøjesen, instruktør Jens Jørgen Rasmussen, Jens S. Pedersen,
Tommy D. Sørensen og Chris Husum.
46
Brande Jul 2013
Med udgangen af oktober fratrådte Michael Wester, skoleleder
på Præstelundskolen sin stilling
på grund af sygdom. Han døde
den 25. september.
Den 9. oktober kunne Ruth og
Carl Nørgaard, Nørregaardsvej
11 i Uhre, fejre krondiamantbryllup.
I oktober kunne Ulla Bundgaard
fejre 10-års jubilæum med butikken by Heart i Storegade.
I oktober kunne Lægerne i
Brande markere 50-året for indgåelse af det første lægekompagniskab i Brande. I den anledning
blev der udgivet en bog med
titlen ”Læger i Brande – træk
af sundhedsvæsenets historie,
redigeret af læge Ebbe Glarborg.
Den 25. oktober markerede Røde
Kors i Brande, at besøgstjenesten har eksisteret i 30 år.
Den 1. november blev Klaus Toft
Høg ansat som ny skoleleder på
Præstelundskolen.
Den 1. november markerede
Uhre Friskole, at det var 60 år
siden, at Uhre Kærby Centralskole blev indviet.
og Henrik Christiansen(V).
Simon V. Nielsen(O), AnneGrethe Sørensen(O), Frank H.
Sørensen(A), Birthe Sørensen(A),
Inge Dines(A), Peter Kempf(A),
Kirsten Hoffmann(A) og Martin
Skøtt(A). Tove Videbæk(C), Helle
Mathiasen(Å), Carl Jensen(Å),
Hanne B. Pedersen(Å) og Ismael
Yalcin(Å).
Redaktionen er afsluttet den 9.
december 2013.
I november kunne Lieu Thuy
Nguyen markere 20 år med
Peking-restauranten på Storegade.
I november vandt Ove Kristensen DM i veteranpløjning. Det
skete med en Lanz Bulldogtraktor årgang 1940.
Den 30. november kunne Esther
Sørensen, Engparken, fejre sin
100-års fødselsdag. Sammen
med sin mand, Henning, drev
hun i mange år garnforretning
i Brande.
-Hvis man har gnisten og ellers er
nogenlunde fornuftig, så skal man
ikke holde sig tilbage, siger Søren
Frank Sørensen med et glimt i øjet. I
november blev han valgt som ny formand for Ældrerådet i Ikast-Brande
Kommune.
Den 6. november kunne Thornvig Pedersen fejre 50-års jubilæum som kørelærer.
Den 7. november brød dæmningen ved Brande Elværk sammen
og i løbet af få minutter blev
denne naturperle forvandlet til
en mudderpøl, ligesom elværket
var skredet ned i åen.
Ved kommunalvalget den 19.
november kom byrådet til at
bestå af følgende 23 medlemmer:
Borgmester Carsten Kissmeyer(V), viceborgmester
Preben Christensen(Å),
Annette Mosegaard(V), Henrik
Engedahl(V), Ib Lauritsen(V),
Brian Bøge Christensen(V), Brian
Sigtenbjerggaard(V), Morten
Bak(V), Thomas Kristensen(V)
Ved rejsegildet for udvidelsen af Brande Fitness den 19. september udtrykte
Ralf Løth, formand for Brande Hallernes bestyrelse glæde over de nye rammer
de til mange fitness-dyrkere, men han var også meget tilfreds med, at centret
samtidig havde fået to squashbaner.
Brande Jul 2013
47
Uhre Friskole
- ind i debatten!
Uhre Friskole ønsker
alle elever, forældre og
samarbejdspartnere en
rigtig glædelig jul og
et godt nytår
dser i
Ledige pla
klasse.
.
9
g
o
e
s
s
0. kla
ommen
k
l
e
v
d
i
t
l
a
I er
ptagelse
o
r
o
f
s
o
e
t
k
til at konta
klasser.
s
n
e
l
o
k
s
i
r
f
i en af
www.uhrefriskole.dk