Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden og skoven. Alle rækkehuse er med to terrasser og egne haver og indrettet med højt til loftet og nem adgang både inde og ude. I de eksisterende rækkehuse udskiftes vinduer og døre, badeværelserne renoveres og der etableres nyt varmesystem. I de 2 tilbageværende etagebebyggelser udskiftes taget. Der laves ny udsugning i lejlighederne og elevatortårnet inddækkes. Altangangene overdækkes på 2. sal. Læs mere om renoveringsprojektet på www.søhusene.nu Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.dk Søhusene - et dejligt sted at bo Søhusene ligger i natuskønne omgivelser, tæt på fjorden og skoven. Til husene hører en lille sø, som ligger bagved - heraf kommer også navnet Søhusene. Langs Søhusene løber Nakskovs ringsti, hvor der er rige muligheder for gå- og løbeture. Søhusene set fra oven Ved ringstien, ved bagindgangen til området, ligger en skøn naturlegeplads, som bruges flittigt af hele byens børn. I forbindelse med renoveringssagen vil de grønne arealer mellem de enkelte rækkehusbebyggelser, blive etableret med åbne kanaler til afledning af regnvand, med små gangbroer til boligerne henover kanalerne. Midt i boligområdet ligger Striben, som består af et fælleshus til 60 personer, café og overnatningsværelser som kan lejes af beboerne til private sammenkomster og til overnattende gæster. Kontakt kontoret i Søhusene, hvis der er spørgsmål, eller ved ønske om at leje lokalerne. Afdelingsbestyrelsen har fokus på trivsel og velvære. Der arrangeres løbende fælles aktiviteter for beboerne og Nakskov Almene Boligforenings andre afdelinger. Eksempler på aktiviteter er blandt andet krolf, petanque, cykelture og linedance. Det er frivilligt, hvorledes man har lyst til at deltage. Striben Forkæl dig selv - bo til leje i Søhusene Indretningen af de enkelte boliger er forskellige. Nogle har indvendige trapper med 4-5 trin og andre er i ét plan. Der er til hver enkelt bolig i indgangssiden - sydvest - en delvist overdækket træterrasse og egen have, mens der på nord-øst siden er yderligere en fliseterrasse med egen mindre have. Lejer vedligeholder selv haven i boperioden. Adgang til de enkelte rækkehuse sker via de nyanlagte boligveje, ligesom der findes parkeringspladser i tilknytning til boligen. Der hører til hver bolig et kælder-/opbevaringsrum. 1 rums bolig Eksempel på 1 rums bolig* Antal boliger: Antal rum: BBR-areal: Husleje kr.: Indskud kr.: 2 1 65,8-71,2 m2 4.850-5.040 kr. pr. mdr. 9.600-10.390 Priserne er vejledende og excl. forbrug *Se plantegninger på samtlige størrelser og boligtyper på www.søhusene.nu I hver bolig er der indbyggede skabe. Køkken/alrummet er udstyret med køleskab m. frys, indbygningsovn i højskab, indbygget kogeplade i bordpladen og emhætte. I baderummet er der vaskemaskine. Hver bolig er yderligere forsynet med indbygget røg-, brand- og indbrudsalarmer. 2 rums bolig Eksempel på 2 rums bolig i ét niveau* Eksempel på 2 rums bolig med indvendig trappe* Antal boliger: Antal rum: BBR-areal: Husleje kr.: Indskud kr.: 27 2 65,6-87,6 m2 4.840-5.620 kr. pr. mdr. 9.570-12.780 Priserne er vejledende og excl. forbrug 3 rums bolig Eksempel på 3 rums bolig i ét niveau* Eksempel på 3 rums bolig med indvendig trappe* Antal boliger: Antal rum: BBR-areal: Husleje kr.: Indskud kr.: 62 3 89,9-114,5 m2 5.700-6.580 kr. pr. mdr. 13.120-16.710 Priserne er vejledende og excl. forbrug *Se plantegninger på samtlige størrelser og boligtyper på www.søhusene.nu 4 rums bolig Eksempel på 4 rums bolig i ét niveau* Eksempel på 4 rums bolig med indvendig trappe* Antal boliger: Antal rum: BBR-areal: Husleje kr.: Indskud kr.: 11 4 105,5-120,4 m2 6.260-6.790 kr. pr. mdr. 15.390-17.579 Priserne er vejledende og excl. forbrug Tænk på fremtiden - skriv dig op nu og lad tiden arbejde for dig Boligerne opføres i etaper og de første færdige rækkehuse forventes indflytningsklar 01.05.2015. Indflytning sker ligeledes i etaper. Der er to km til stationen, hvorfra der går tog mod Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og videre mod København. Butikker ligger i gåafstand fra bebyggelsen, og der er 2 km til centrum. Der kører bus mod centrum med stoppested lige ved Søhusene. Læs mere om renoveringsprojektet og skriv dig op på ventelisten til de nye rækkehuse på www.søhusene.nu eller kom ind forbi vores afdelingskontor på Axeltorv. Her står vi altid klar til at hjælpe dig Nakskov Almene Boligselskab Axeltorv 18, 4900 Nakskov Telefon: 73 75 76 40 E-mail: nakskov@bdk.dk mandag:09:00-13:00 tirsdag:09:00-13:00 onsdag:Lukket torsdag: 09:00-13:00 & 15:00-17:00 fredag:09:00-12:00
© Copyright 2025