1. No category

Risekirke.dk
Kirkeblad for december, januar, februar 2011
BOGSTAVJAGT FOR
BØRN SIDE 4
Kirkelig vejviser
Menighedsrådets
årsberetning 2010
Rise Kirkekontor
Vivi Ravnskjær Terp
I dette år har menighedsrådet især arbejdet med
babysalmesang, minikonfirmander og forskellige
former for gudstjeneste.
Rise Bygade 23
6230 Rødekro
Tlf. 74 69 40 07
Fax 74 69 40 90
Mail: vrt@km.dk
Træffes:
Mandag-fredag kl. 10-12
Torsdag tillige kl. 15-17
Sognepræst
Helle Domino Asmussen
Ringvej 5
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 22 39
Mail: heda@km.dk
Træffes:
Tirsdag-fredag efter aftale.
Mandag er fridag
Sognepræst
David Johannes Kessel
Egeparken 64
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 17 62
Mail: djk@km.dk
Træffes:
Mandag-torsdag efter aftale.
Fredag er fridag.
Kirketjener og graver
Jes Jessen Iversen
Rise Bygade 19 A
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 22 17
Træffes:
På telefon mandag-fredag
kl. 8.30-9.30
Og efter aftale på kirkegårdskontoret
Organist
Solvejg Borgaa
Stegholt 50
6200 Aabenraa
Tlf. 74 63 10 41
Mail: solvejg.organist@mail.dk
Kirkens fysiske rammer har også været i
menighedsrådets søgelys. For med den nye skolestruktur med samling af 7. årgang på én skole,
så bliver vi nok nødt til at samle konfirmationsforberedelsen på færre ugedage. Derfor er det
nødvendigt med endnu et undervisningslokale.
Dette kunne etableres på sognegaardens loftetage
eller i kirkens sideskib. Hvilket forslag, der skal
arbejdes videre med afhænger af, hvilket forslag,
der vil blive godkendt “i systemet”.
Men som jeg ser det, så ønsker menighedsrådet
en modernisering af kirkerummet, så sideskibet
kan anvendes til konfirmationsforberedelse og
tagetagen i sognegaarden vil så blive indrettet med
kontorer og mødelokale.
Der arbejdes også med en ændring af graverbygningen, således at de ansatte får tidssvarende
faciliteter. Det betyder, at der skal etableres et nyt
og større redskabsrum.
Kirkeværge
Ejner Vibe
I år kunne vi ansætte en ny kordegn, så vi igen
kunne få én person, som har ansvaret for alt
arbejdet på kirkekontoret.
Menighedsrådsformand
Ove Sten Jørgensen
Menighedsrådet er meget tilfreds med den måde,
som alle ansatte klarer de daglige gøremål. Og
det er vores indtryk, at alle i sognet deler vores
tilfredshed.
Grønningen 52
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 27 70
Funkevej 8
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 14 46
Dåb, vielse og begravelse anmeldes på
kirkekontoret. Derefter træffes aftale med
den præst, som skal foretage handlingen.
2
Disse nye tiltag kræver en ekstra indsats fra
kirkens personale, og det synes vi, at de har
klaret meget fint - men vi skal hele tiden huske
på, at øget aktivitetsniveau også vil betyde, at der
afsættes mere tid - ikke kun til dem, som står for
de enkelte aktiviteter, men det indebærer også en
større indsats fra dem, som servicerer os.
For at få sammenhæng i tingene skal vi følge op
på babysalmesangen ved at kunne tilbyde legestue
til børnene.
Formand Sten Jørgensen
Da verden blev en anden
Til Jul blev Gud selv født i skikkelse af et lillebitte drengebarn, i en stald i Betlehem. Det forandrede
verden for altid. På den mest forunderlige vis.
Af sognepræst Helle D. Asmussen
Hvis man forestiller sig jorden – som en kvinde.
Alle, der har været tæt på en gravid kvinde, ved, at
hun forandres af at vente sig.
I begyndelsen gemmer hendes øjne på den sødeste lille hemmelighed. Og man kan tage hende i at
være ukarakteristisk mild – hendes øjne bliver blide og bløde. Hun bliver mere sårbar. Mere hudløs.
Der er ikke mange, der ved hvorfor. Men mange
aner, at noget er på vej.
Sådan var jorden, de Jesus blev født. Jorden blev
formildet. Uden helt at forstå hvorfor. Men som
en stille forudgribelse af glæden. Noget er på vej.
Nu skal vi bare vente.
Prøven, der bekræfter det, man allerede tror, er for
jordens vedkommende det, hyrderne så, og det,
de vise mænd gik efter. Nu ved jorden, at det er
sandt. Og kan hviske det for sig selv. Men endnu er
det ikke helt officielt. Giv tid. Vent. Men man må
gerne glæde sig.
Den søde forventning gentager vi hvert år til advent. Vi bliver – som de gravide kvinder – mildere,
blidere. Mere stille i sindet. Mere sårbare. Men –
det er ikke altid, som det heller ikke er for gravide
kvinder, uden ubehag. Uden svære tider. Der er
tanker, der skal tænkes. Ting, der skal forberedes.
Og selv kvalmen kan vi finde i december. (smil).
Til jul får vi det bekræftet. Et barn er født os, en
søn er givet os. På ham skal Herredømmet ligge.
Den er god nok. Jorden venter sig. Forventer sig.
Og vi med den.
Da Jesus blev døbt i Jordanfloden, og Guds Ånd,
som en due dalede ned over ham og kaldte Jesus
for Guds elskede søn. Det var ligesom den første
skanning. Nu har vi set ham. Et lille menneskefrø.
På vej. Nu er det officielt.
Maven vokser – Jesus begynder at virke. Det, der
er på vej, bliver tydeligere for enhver. Nu kan vi se,
hvorfor jorden bliver mere sårbar. Mærker sin træthed. Sine smerter. Sin sorg. Det, der savnes. Sådan
er det at være gravid. Også for jorden. Men skjult i
det hele er også glæden. Det bliver bedre – det går
væk – når glæden for alvor kommer.
Og det er ok at være sårbar, at sørge. Det er naturligt for vores menneskeliv, at det gør ondt. Men
der er trøst at hente. Der er lindring i vente. Vi går
mod lysere tider.
Jordens veer kommer, da Jesus hænger på korset.
Kvinderne iler til og fra. Hele jorden skælver af
veer. Af smerte. Det bliver helt mørkt indeni og
udenpå. Der er kun plads til smerten.
Så fødes det nye liv: Kvinderne er klar med salve
og med klæder. Jesus er opstanden. Så er det her,
Smerten fortoner sig. Og glæden kommer. Kærligheden indfinder sig, og nu vil vi dele nyheden. Alle
skal vide, at nu er de sket. Til pinse vises vidunderet frem.
Jorden har fået et nyt liv med Gud nu. Det vokser
op i os og hos os. Den er omsluttet og indesluttet
i kærlighed. Guds kærlighed. Han kæmper med os
imod alt det, der binder os i mørket. I døden. Og
han vinder. Vi er hans i liv og i død. For evigt. Vi
er elskede. For han elsker os. Og vi kan mærke det.
Det nye liv vokser op i os – og en dag er det færdig
med at vokse op. Den dag vil Jesus stå foran os –
kalde på os – myndigt og stærkt – Der forsvinder
alt det svære og mørke. Der er kun lys og glæde.
Men allerede nu vokser livet op hos os. Man kan
se det på den søde, milde kærlighed, der breder sig
blandt os.
Det vokser allerede.
3
Børnehjørnet
Bogstavjagt
Kig på de 5 billeder herunder og se hvilke lokale
steder billederne er taget af. Hvis du besøger
stederne vil du finde 5 bogstaver, som tilsammen
danner et ord. Når du har fundet alle bogstaverne skriver du ordet ned og sender det til eller
afleverer det på kirkekontoret senest den 4.
januar 2011.
1
4
2
3
Blandt alle deltagerne trækker vi lod om 3 gavekort til Rødekro Boghandel på 200 kr.
Vinderne får direkte besked og offentliggøres i
næste nummer af kirkebladet, der udkommer i
starten af marts måned 2011.
4
5
Sidste nummers vindere
Tusind tak til de børn, der har brugt tid
på at lave tegninger og sendt dem til os
tegningerner har været hængt op i kirken,
så alle kirkegængerne har kunnet beundre
dem. Vi siger tillykke til de 3 vindere.
Julie Vendelbo Enghave, 9 år
Bøgeparken 31, Rødekro
Alexander Gubi, 2 år
Smedevænget 2, Rise
Lykke Staub Thomsen, 6 år
Parkvej 29, Rødekro
For børn
Kan du li at synge?
Kom og vær med!
Babysalmesang
i Rise kirke
For babyer (0-7 måneder)sammen
med deres mødre, fædre eller
bedsteforældre
Mød op tirsdag kl. 15
eller ring til organist Solvejg
på tlf. 7463 1041/ 2619 5041
Opstart uge 8 2011
Tilmelding til Solvejg Borgaa
tlf. 7463 1041/mail: solvejg.organist@mail.dk
5
Valentinsarrangement
Den vi elsker højest i hele verden har en enorm magt over os. Ligesom vi har en enorm magt over dem,
der elsker os. Den skal vi bruge til at gøre hinanden godt.
Af sognepræst Helle D. Asmussen og Harry og Connie Kaas
På Kroen stod bordene ikke for tæt – og der var
kun plads til to ved hvert bord. Menuen var romantisk – og meget lækker. 3 retter. Parrene valgte
selv, hvad de ville drikke til.
Aftenen blev indledt af Helle Domino Asmussen.
Hun talte os alle ind på emnet romantik. At hvis
man vil have romantik handler det først og fremmest om at give sig selv væk – helt og fuldt til den
anden. Og at modtage lige så helhjertet den anden.
At man må give sig hen – til hinanden. Turde at behøve hinanden. Turde at lægge sin egen sårbarhed
i den andens hænder – uden at holde igen og blive
nærig. Det handler om at elske og lade sig elske.
Flytte sit fokus fra sig selv – til at lade sig fylde helt
af den anden.
Den vi elsker højest i hele verden har en enorm
magt over os. Ligesom vi har en enorm magt over
dem, der elsker os. Den skal vi bruge til at gøre
hinanden godt. Gøre ting, der gør den anden godt
– bare fordi vi kan. Sige det, den anden trænger til
at høre fra os. Om hvor meget han/hun betyder.
Hvorfor. Hvad vi sætter sådan pris på i den anden.
Osv.
Det er bare svært at få den slags sagt i hverdagene,
sagde Helle Asmussen. Derfor lå der på hvert bord
en lille stak spørgsmål til at hjælpe på vej. Spørgsmål som hvert par kunne besvare – alene til hin6
anden – over den gode mad og vinen. De kunne
tage alle spørgsmålene eller bare nøjes med dem,
de helst ville. Det var helt op til dem.
Harry og Connie Kaas var med sidste år og var
begge utroligt glade for aftenen.
For dem blev aftenen en mulighed for at få et kærligt skub i retning mod hinanden.
De fortæller, at de sad uden at kunne høre andre
end dem selv – og atmosfæren den aften var dejlig.
Så de endte med kun at se hinanden, og det var
godt! Og det gjorde godt.
Connie fortalte, at for hende var spørgsmålene på
bordet en hjælp til at komme ind på noget mere
hyggeligt, end de ellers ville være kommet en aften,
hvor de gik ud at spise. Spørgsmålene satte gang i
det, supplerede Harry, så de kom til at snakke om
dejlige ting – som de ikke havde snakket rigtigt om
i mange år.
Spørgsmålene gjorde også, at de blev opmærksomme på små ændringer i hverdagen, der kunne gøre
den varmere og rarere for begge.
De føler begge, at de kom tættere på hinanden
med hjælp fra spørgsmålene, atmosfæren og ikke
mindst hinanden.
Begge gav udtryk for, at den aften havde været en
rigtig god aften. De havde fået snakket alt det gode
og dejlige, de har sammen, helt op til overfladen,
så de kunne mærke det og hinanden. De huskede
begge noget, man let kommer til at glemme i hverdagene og smilene blev varme igen bare ved tanken.
Valentinsarrangementet finder sted
fredag den 11. februar kl. 18.15.
Helle D. Asmussen vil sørge for et kort oplæg
og derefter vil Røde-Kro servere en romantisk
treretters menu, pris: kr. 200,00. Drikkevarer
kan købes til. For at få et af de eftertragtede
borde, skal man ringe til Røde Kro på tlf. 74
66 22 49 for at booke et bord. Husk at nævne,
at det er til Valentins-arrangementet
Minikonfirmander
Så skal vi en tur i kirken. Her ser vi på Rise Kirkes inventar og billeder, nej, vi nøjes ikke med at se,
vi rører ved - og vi bruger tingene. Et godt budskab, fremsagt fra prædikestolen er en smal sag for en
10-årig..
Af minikonfirmandunderviser Lena Remmer Lund
En lille flok minikonfirmander er kommet godt i
gang med det, vi kalder minikonfirmandundervisning. Undervisning er nok ikke det helt rigtige ord,
for vi forsøger at lægge vægt på samvær. Et samvær om det, der er omdrejningspunktet: børnenes
lokale kirke og kristendommen.
Hver onsdag bliver børnene hentet ved skolen, så
går turen gennem Rødekro og ud til sognegården
og kirken. Allerede i bilen snakkes der livligt. Et
tilbagevendende spørgsmål er, om det mon bliver i
dag, vi skal op i klokketårnet, og hvad med den leg
fra sidst? Skal vi lege den igen ?
Når vi kommer til sognegården er der stillet frugt
og saft frem til ungerne, og samtidig med, at de går
løs på det, genopfrisker vi lige, hvad vi lavede sidst,
vi mødtes.
Jo, de fleste kan huske, at det var det med dåben,
og de har sandelig også husket, at få spurgt derhjemme, hvorfor de nu lige fik det navn, de har
fået.
Så skal vi en tur i kirken. Her ser vi på Rise Kirkes
inventar og billeder, nej, vi nøjes ikke med at se, vi
rører ved - og vi bruger tingene. Et godt budskab,
fremsagt fra prædikestolen er en smal sag for en
10-årig..
Jesu fortællinger kan bruges til meget andet en genfortælling. Børnene har meget nemt ved at leve sig
ind i historierne, og den store have øst for konfirmandstuen kan i deres fantasi sagtens blive til en
vingård og en chokoladekiks til en denar. Og så er
der lagt op til ”Arbejderne i vingården” (MT.20,1
ff.) Og en efterfølgende snak om retfærdighed og
misundelse.
Så er klokken lige pludselig – og alt for hurtig blevet 14.30, og der er tid til at klippe klistre lidt, børnene er fotograferet sammen med et udvalg af kirkens inventar. Hver uge får de ”ugens foto”, som
klistres ind i deres arbejdsmappe.
Og så er der tid til at finde tilbage til skolen.
Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående er
det vores ønske at give børnene noget, de ikke oplever andre steder.
Vi vil give dem et engageret samvær om fortælling,
aktivitet og leg, oplevelse og samtale. Og helt sikkert – det er en flok meget engagerede og nysgerrige børn vi møder.
7
Gudstjenester og øvrige arrangementer i Rise Kirke
DECEMBER
Søndag d. 5. kl. 10.30
2. s. i advent
Tekst: Luk 21,25-36
Helle D. Asmussen
De ni læsninger
Tirsdag d. 7. kl. 17.00
Hverdagsandagt
David J. Kessel
Tirsdag d. 7. kl. 19.00
Gudstjeneste med Husholdningsforeningen
David J. Kessel
Søndag d. 12. kl. 10.30
3. s. i advent
Tekst: Matt. 11,2-10
David J. Kessel
Tirsdag d. 14. kl. 19.30
Julekoncert med Kirkekoret
Søndag d. 19. kl. 10.30
4. s. i advent
Tekst: Joh. 1,19-28
Helle D. Asmussen
Fredag d. 24. kl. 13.00
Juleaften
Tekst: Luk. 2,1-14
David J. Kessel
Juleaften kl. 14.30
David J. Kessel
Juleaften kl. 16.00
Helle D. Asmussen
Lørdag d. 25. kl. 10.30
Juledag
Tekst: Luk. 2,1-14
Helle D. Asmussen
Søndag d. 26. kl. 10.30
2. Juledag
Tekst: Matt. 23,34-39
David J. Kessel
Søndag d. 30. kl. 10.30
4. s. e. H3K
Tekst: Matt. 14,22-33
Helle D. Asmussen
JANUAR
Lørdag d. 1. kl. 16.00
Nytårsdag
Tekst: Luk. 2,21
Helle D. Asmussen
FEBRUAR
Tirsdag d. 1. kl. 17.00
Hverdagsandagt
David J. Kessel
Søndag d. 2. Ingen gudstjeneste
Tirsdag d. 4. kl. 17.00
Hverdagsandagt
David J. Kessel
Torsdag d. 6. kl. 14.00
Nytårsgudstjeneste med Pensionistforeningen
David J. Kessel
Søndag d. 9. kl. 10.30
1. s. e. H3K
Tekst: Mark. 10.13-16
David J. Kessel
Mandag d. 10. kl. 19.30
Evangelisk Alliance Bedeuge
David J. Kessel og Helle D. Asmussen
Søndag d. 16. kl. 10.30
2. s. e. H3K
Tekst: Joh. 2,1-11
Helle D. Asmussen
Kirkefrokost
Søndag d. 23. kl. 10.30
3. s. e. H3K
Tekst: Matt. 8,1-13
David J. Kessel
Tirsdag d. 25.kl. 17.00
Gud og Spaghetti
Helle D. Asmussen
KIRKEBIL
Der er kirkebil til gudstjenester og
menighedsrådets arrangementer.
Bestilles dagen før på tlf. 74 66 15 00
8
Søndag d. 6. kl. 9.00
5. s. e. H3K
Tekst: Matt. 13,24-30
Helle D. Asmussen
Søndag d. 13. kl. 10.30
Sidste s. e. H3K
Tekst: Matt. 17,1-9
David J. Kessel
Søndag d. 20. kl. 10.30
Septuagesima
Tekst: Matt. 20,1-16
David J. Kessel
Kirkefrokost
Tirsdag d. 22. kl. 17.00
Gud og Spaghetti
David J. Kessel
Søndag d. 27. kl. 10.30
Seksagesima
Tekst: Mark. 4,1-20
Helle D. Asmussen
MARTS
Tirsdag d. 1. kl. 17.00
Hverdagsandagt
David J. Kessel
Søndag d. 6. kl. 14.00
Fastelavn
Tekst: Matt. 3,13-17
David J. Kessel
TYSKE GUDSTJENESTER
Søndag d. 5. december kl. 14.00
med kaffe i den tyske skole
Fredag d. 24. december kl. 10.00
Søndag d. 2. januar kl. 10.30
Søndag d. 6. februar kl. 10.30
Søndag d. 6. marts kl. 10.30
Døbte, viede og begravede i Rise Sogn
Døbte:
01.08.
15.08.
22.08.
22.08.
22.08.
29.08.
29.08.
Josefine Holst Blaabjerg
Hærvejen 63, st. tv.
Lucas Madsen Nielsen
Birkeparken 37
Shasmina Josefine
Westensee,
Kolstrup 42 A, 1,
Aabenraa
Lærke Brill Jessen
Løkkegårdsvej 21
August Kristian Schultz
Søparken 31
Frederik Jef Windfeld
Åløkke 19
Magne Norbeck
Jochimsen
05.09.
05.09.
12.09.
19.09.
19.09.
19.09.
25.09.
Nørremark 21
Emilie Lyngbak Stabel
Kristiansmindevej 3
Maja Riis
Klosterbakken 47
Clara Victoria Tang
Johannsen
Søst Bygade 14
Anne Schmidt Knudsen
Bakkevej 11
Tobias Haugaard Holm
Mjølsvej 1 B
Branden Piquero Uecker
Jyllingevej 53, st. tv.,
Vanløse
Mathias Bager
Vestergade 39
03.10.
24.10.
24.10.
24.10.
31.10.
Isabella Paasch Otte
Plantevænget 23
Tristan Miikalski
Byskoven 13
Marius Horskjær Madsen
Søst Markvej 4
Jonathan Samsted Boisen
Søvænget 75
Mikkel Autzen
Tværgade 8
Viede og velsignede:
07.08. Malene Egelund Handke
Brian Egelund Handke Petersen
Lærkeparken 10
14.08. Birgitte Paulsen
Lars Eliasson Jacobsen
Hellevadvej 51
14.08. Kirsten Tina Jespersen
Finn Jakobsen
Stationsvej 9, Hovslund
28.08. Majbritt Lotzkat
Jimmy Sten Andreas Lake
Forstalle 73, Aabenraa
28.08 Marlene Overbye
Rune Sørensen
Grønnevej 14
25.09. Rikke Bager
Martin Michael Petersen
Begravede:
06.08. Gunnar Lamp
Christensen
Rise Bygade 48 F
Kære Far i himlen,
Jeg er gennemtræt.
Der er så meget jeg skal.
Ting, der skal gøres. Ting jeg skal sige.
Mennesker, jeg skal gøre noget for og med.
Papirer, der skal være i orden.
Opkald, der skal foretages.
Jeg slår slet ikke til.
Alle steder hvor jeg kigger hen, mærker jeg krav.
Krav på mig.
Det trækker i mig alle steder fra.
Jeg bliver helt trukket ud af form.
Jeg bliver en anden.
Sur og vrangvillig.
Bøvlet og vred.
Kort for hovedet.
07.08.
10.08.
17.08.
24.08.
04.09.
09.09.
16.09.
16.09.
18.09.
20.09.
23.09.
25.09.
28.09.
08.10.
28.10.
30.10.
Jes Peder Jessen
Ryttervænget 68
Elly Rosenquist
Klovtoftevej 26
Kaj Oluf Lawaetz Nørby
Nørrevang 56
Tine Bordorff
Ryttervænget 79
Erik Eichen
Årslevvej 14
Alice Ludvigsen
Rise Bygade 33
Gero Stefan Hofmeister
Søvænget 52
Iver Christensen
Grønnevej 8
Eva Sørensen
Stationsvej 39, st.
Christian Carsten
Siewertsen
Ryttervænget 72
Annelise Petersen
Funkevej 9
Marine Nielsen
Rise Bygade 50
Erna Cecilie Nielsen
Ryttervænget 7
Anna Jensine Asmussen
Rise Bygade 58 B
Sofie Katrine Margrethe Jakobine Rafaelsen
Søvænget 5, st.
Olaf Degn Kristensen
Granhaven 2, st., nr. 3
Jeg kan hverken se eller høre.
Ånd på mig, Far.
Ånd kærlighed ind i mig, så jeg ved, at jeg ikke
bare er det værd, som jeg får gjort.
Ånd mig et åndehul. Så jeg kan få luft. Kan blive
mig selv igen.
Huske hvad der er vigtigt og hvad der ikke er.
Skærm mig – fra alle kravene og alt det, der skal
gøres.
Til jeg er så fyldt af dig og dit liv, din kærlighed,
og dit lys,
At jeg kan prioritere sandt og rigtigt igen.
Stryg mig kærligt over sjælen og trøst mig
Til jeg kan igen.
Amen.
9
Interview
Vi fortsætter serien med interviews. I dette kirkeblad med Theodor Hansen, som er næstformand
for menighedsrådet. Menighedsrådet tager sig af en stor del af arbejdet omkring kirken. Den er en
slags “sognebestyrelse”, dvs. menighedsrådets opgave er at forvalte kirkens penge, beslutte, hvad
pengene skal bruges til, hvilke tiltag, der skal igangsættes for at synliggøre sognets kirkelige arbejde
og ikke mindst være arbejdsgiver for de ansatte.
Af sognepræst David J. Kessel
Jeg mødes med ham en
dejlig efterårsformiddag
hjemme i hans hus på
Kløvermarken, hvor vi
starter samtalen med en
kop kaffe og et stykke kage.
Jeg begyndte med at spørge Theodor om de opgaver, han tager sig af i menighedsrådet.
Min primære opgave er nok det arbejde, jeg har kontaktudvalget. Dvs. det, at ha’ kontakten med personalet. Jeg har
den indstilling, at personaledelen, den skal fungere for at alt
andet kan fungere. Det er ikke meningen, at menighedsrådet skal kontrollere alt, men vi skal sørge for at de fysiske
rammer og ikke mindst de psykiske rammer er i orden. Og
hvis man vil motivere, så skal man selvfølgelig også interessere sig for menneskerne og deres arbejde.
Og det er lige præcis også det, Theodor arbejder
med i sin hverdag. Han har altid interesseret sig for
ledelse; det at sørge for, at en arbejdsplads er en
god arbejdsplads og at menneskerne har det godt i
deres arbejde. Mennesket har altid interesseret ham
mere end teknikken.
I menighedsrådet i Rise sogn har vi ikke en kontaktperson, men et kontaktudvalg. og det synes
Theodor er en klog beslutning.
Det er selvfølgelig i realiteten én, der står for kontakten til
personalet. Men ved at der er tre mennesker, der sidder i
udvalget, er også de forskellige grupper repræsenteret, og det
gør det nemmere, at forsvare beslutningerne over for resten
af menighedsrådet. Det er ofte personalespørgsmål, der kan
være svære at håndtere, for der skal man i nogle situationer
holde tæt. Personalespørgsmål egner sig ikke til at skændes
om.
Udover det, er Theodor også næstformand for menighedsrådet.
Og om denne opgave siger han:
10
Jeg håber, jeg kan være en støtte for formanden. For der er
mange ting, der skal tages beslutninger om, og der er det
vigtigt, at man har en form for sparring.
Det fungerer godt, men Theodor er også kritisk
over for ledelsesstrukturen i kirkelige sammenhænge.
Systemet med menighedsrådets ansvar og ledelse er meget
skrøbeligt. I kirken er det meget uklart, hvem der er ansvarlig for hvad, og hvem der formelt har ledelsesansvaret.
Det fører ofte til, at man først reagerer, når konflikterne
er opstået og ikke længere kan løses over en kop kaffe. Det
er en umulig opgave for en formand eller et kontaktudvalg,
der reelt har ledelsesansvar, men samtidigt ikke er en del af
arbejdspladsens dagligdag.
Jeg spurgte så om Theodors motivation for at engagere sig i menighedsrådet. Udgangspunktet var,
at hans børn var med i en fredagsklub, og i den
forbindelse blev han spurgt, om han ikke kunne
tænke sig at være med.
Da børnene var store, følte jeg nok, at det var min tur, at
give noget tilbage, efter jeg havde trukket på kirkens ressourcer. Inden jeg startede, vidste jeg slet ikke rigtigt, hvad menighedsrådets arbejde var. Det var spændende, at få indblik
i det, og især at forstå den demokratiske proces, der præger
menighedsrådets arbejde. I erhvervslivet er det jo noget andet.
Der mødes man, og på et eller andet tidspunkt tager man en
beslutning. Den demokratiske proces kan virke bremsende,
men det er jo noget, vi skal respektere, og det giver en forståelse for, hvordan det kan være at lede en kommune eller
et land.
Afsluttende spørger jeg ham, om der var ting, han
godt kunne tænke sig at ændre i menighedsrådet.
Men Theodor synes at der er et godt samarbejde
mellem menighedsrådet og personalet, og der er
også en god stemning menighedsrådsmedlemmerne imellem. Og dette syn kan jeg kun tilslutte mig!
Møder i Menighedshuset, Hærvejen 54, Rødekro
MARTS:
Tirsdag, den 15.03.
Møde ved pastor Jens Jensen, Løgumkloster.
Hvor intet andet er nævnt, starter møderne kl. 19.30
og er med kaffe til medbragt brød.
Kontakt: Misse Simonsen Tlf.: 74 66 24 68
DECEMBER:
Tirsdag, den 7.12.
Adventshygge for bibelkredse og menighed.
Bibelkreds 1 kl. 14.30
Aftaler efterhånden.
Kontakt: Ejner Vibe Tlf.: 74 66 27 70
Onsdag, den 29.12.
Julefest ved Tove og Aksel Kristiansen, Aabenraa.
Bibelkreds 2 kl. 19.30
Tirsdag, den 15.02.
Niels Jørgen Højland, Søst Bygade 2.
Tirsdag, den 8.03.
Nis Christensen, Hvedemarken 44
JANUAR
Evangelisk Alliance Bedeuge
Mandag, den 10.01.
Rise Kirke ved sognepræsterne Helle Domino Asmussen og David Johannes Kessel.
Bibelkreds 3 kl. 19.30
Tirsdag, den 18.01.
Paul Thomsen, Kirsebærparken 24.
Onsdag, den 23.02.
Else Jessen, Grønningen 73.
Onsdag, den 12.01.
Menighedshuset: Missionsforbundet ved Erik Andersen.
Danmission
Kontakt: Else Jessen tlf. 74 69 35 45
Torsdag, den 13.01.
Hærvejskirken: The Power House ved Tommy Gubi.
Fredag, den 14.01.
Menighedshuset: Aage Vibe.
KLF Kirke & Medier
Kontakt: Emil Taulborg Tlf.: 74 66 61 27
DSUK - Danske Sømands- og Udlandskirker
Kontakt: Niels Jørgen Højland Tlf.: 74 66 15 95
Lørdag, den 15.01.
Hærvejskirken: Baptistkirken ved John Herd.
Lørdag og Søndag, den 22.01. og 23.01.
Vinterstævne i Hjordkær. (Program følger).
Tirsdag, den 25.01.
Ordinær generalforsamling.
FEBRUAR:
Tirsdag, den 8.02.
Møde ved indremissionær Arne Nørgård, Gram.
Fredag, den 25.02.
Møde ved Henrik Christensen, Haderslev.
Rødekro Koret medvirker.
Fællesspisning kl. 18.00
11
Konfirmanderne på plejehjemmet
På Rise Plejehjem fik vi for et par år siden et tilbud, som vi ikke kunne takke nej til. Det drejer sig om
at to hold konfirmander tilbød deres hjælp til vores julebagning på Rise Plejehjem.
Af forstander Børge Moos, Rise Plejehjem
På alle plejehjem i Åbenrå Kommune arbejder man
ud fra Eden filosofien - hvad er nu det for noget?
…Eden-filosofien…
The Eden Alternative® er en global filosofi og strategi udsprunget af antropologi og økologi skabt
af den amerikanske læge (geriater) og nu professor, dr. William H. (Bill) Thomas i begyndelsen af
90’erne som reaktion på en uværdig, institutionel
tilværelse i plejehjem, der førte til tre unødvendige
omsorgsplager hos beboerne:
Ensomhed, Kedsomhed og Hjælpeløshed.
Eden Alternativet hjælper med at skabe den nuværende ældrepleje- og omsorg om til fællesskaber,
der styrker ældres selvbestemmelsesret. Her kan
enhver vokse og gro, og her er livet værd at leve.
Eden er således sundhedsfremmende og styrker
oplevelsen af meningsfuldhed hos både beboere
og personale.
Navnet The Eden Alternative opstod ud fra en
overbevisning om, at livet udleves bedre i en have
end i en institution. Ordet ’Eden’ betyder paradis,
som stammer fra persisk og betyder indelukket eller have. Navnet anvendes ud fra betydningen ”en
lille have omkranset af en mur”. Dette afsæt bringer muligheden for at arbejde med en ny fælles metafor og et nyt fælles sprog ind i den pleje- og omsorgsfaglige hverdag. I en haves terminologi bliver
vi alle gartnere, der skal give hinanden mulighed
for at vokse og gro.
Hvordan omsættes en filosofi så til hverdagen på
et plejehjem. På Rise Plejehjem fik vi for et par år
siden et tilbud, som vi ikke kunne takke nej til. Det
drejer sig om at to hold konfirmander tilbød deres
hjælp til vores julebagning på Rise Plejehjem.
12
Det har vist sig at være meget værdifuldt – dels
får de unge mennesker en konkret opgave, hvor de
kan være noget for andre – men beboerne får også
mulighed for at møde de unge mennesker over et
fællesskab, hvor de kan bidrage med deres erfaringer. Begge parter oplever værdi og at være en del
af et aktivt samfund, hvilket er et basalt behov for
alle mennesker.
Der er en stadig tagen og given i dette forhold – vi
ser store drenge, som pludselig er i stand til at give
omsorg, og den indesluttede ældre, som lyser op
ved at kunne bidrage med råd og dåd. Der bliver
produceret kager – men også kontakter og forståelse for hinanden og en enestående chance for, at generationer kan mødes over et fællesskab. Vi synes,
at det er dejligt, at vi kan indgå i konfirmandundervisningen og ser frem til, at de unge mennesker
kommer igen efter at de er blevet konfirmeret –
her ”plejer” emnet at være gamle lege. Vi ser frem
til mødet i november.
Rise Plejehjems Gode Råd
fra Økonoma Birgit Berthel
500 g. mel
250 g. sukker
250 g. blødt margarine
1 æg
1 æggeblomme
2 1/2 tsk. bagepulver
2 kopper fløde
4 tsk. vanilje
Revet citronskal
Røres sammen på én gang
Bages i et gode råd jern
Konfirmanderne på plejehjemmet
Derfor er det så dejligt, at vi må komme på Rise plejehjem og hjælpe med julebagningen der. For der
får vi lov til for alvor at bære frugt. Vores livlige glæde, kan vi mærke, smitter de andre.
Af sognepræst Helle D. Asmussen
Hvert år begynder konfirmandundervisnigen hos
Helle Domino Asmussen med historien om vintræet
og grenene. Jesus er vintræet – vi er grenene. Hver
gren, som ikke bliver på ham visner og dør. Men
hver gren, som hører sammen med ham og er forbundet med ham, vil bære frugt.
At bære frugt, er at blive ændret af det, man får af
Jesus. Hans ord – hans gerninger, hans kærlighed –
når vi møder den, bliver vi større, rigere, gavmildere,
kærligere. De gerninger, som vi gør ud af det, vi så
er, er at bære frugt. En af de vigtigste måder at bære
frugt på, er at gøre og være noget for nogle. Nogle
som man ikke behøvede at gøre noget for. Nogle,
som man ikke er i familie med – ikke er venner med,
før bagefter måske. Konfirmanderne får lektier for.
De skal gå hjem og bære frugt. Men det er svært.
Derfor er det så dejligt, at vi må komme på Rise plejehjem og hjælpe med julebagningen der. For der får
vi lov til for alvor at bære frugt. Vores livlige glæde,
kan vi mærke, smitter de andre. Vi gør noget, som
gør godt – og vi mærker, at så gør det også godt på
os. Vi griner, pjatter, synger julesange, bager, og bager, og som regel snupper vi også en boogie woogie
for at få noget energi ud af vores kroppe, og fordi
så er der mere at grine ad. Vi møder nogle livsvilkår,
som mange ikke rigtig kender, og vi bliver rørte over,
at det alligevel kan være sjovt at være der – sammen.
Når vi, duftende af vanilje og med mel de underligste steder, går derfra igen, har vi gjort en forskel.
Og opdager, at det gjorde de også for os. Det er en
god dag.
Min Gud. Min skaber og frelser
Jeg tænder et lys foran mig. Og synker hen i
stilhed.
Ind til dig. Trækker vejret – og lægger hverdagen bag mig.
Lad mig sidde her hos dig.
Lad min sjæl blive stille, så jeg kan mærke dig,
Din kærlighed.
Din omsorg for mig.
Jeg lader den omsvøbe mig. Og slipper mig
selv.
Her i stilheden ånder jeg dit lys ind i mig.
Mærker varmen – og ser mørket vige for dig.
Ved du er her. Fornemmer aftrykket af dig i
min sjæl i stilheden.
Jeg lægger alle mine bekymringer fra mig her
– på dine skuldre
Og ånder friere.
Jeg lader mig bygge op.
Fyld mig med din kærlighed, så jeg kan elske,
dem, du giver mig at dele livet med.
Lad mig flyde over, som du gør.
Fyld mig med din tro, så jeg tør og kan leve
som det menneske jeg er – og åbne mig udad.
Til livet. Til verden.
Fyld mig med dit håb, så jeg ikke giver op, når
det er svært. Og giv mig nok til at jeg kan dele
ud af det. Til de andre håbløse sjæle.
Amen.
13
I Sognegården
DECEMBER
Fredag d. 17. kl. 14.30
Eftermiddagshygge
JANUAR
Torsdag d. 6. kl. 14.00
Nytårsgudstjeneste med Pensionistforeningen med efterfølgende samvær i Sognegården.
Tirsdag d. 25. kl. 17.00
Gud og Spaghetti gudstjeneste
med efterfølgende fællesspisning i Sognegården.
Onsdag d. 26. kl. 19.30
Menighedsrådsmøde
Fredag d. 25. kl. 14.30
Eftermiddagshygge
FEBRUAR
Tirsdag d. 22. kl. 17.00
Gud og Spaghetti gudstjeneste
med efterfølgende fællesspisning i Sognegården.
Onsdag d. 23. kl. 19.30
Menighedsrådsmøde
Fredag d. 18. kl. 14.30
Eftermiddagshygge
Hver tirsdag
Kl. 8.00-10.00
Konfirmandundervisning
Kl. 15.00-16.00
Børnekoret øver
Hver onsdag
Kl. 8.00-10.00
Konfirmandundervisning
Kl. 13.15-14.45
Minikonfirmander fra uge 5
2011
Kl. 16.30-18.30
Kirkekoret øver
Hver torsdag
Kl. 8.00-10.00
Konfirmandundervisning
Kl. 10.00-11.30
Babysalmesang fra uge 8 2011
Hver fredag
Kl. 13.15-14.15
Konfirmandundervisning
Højskoleaftener 2011
Rise-Egvad Højskoleforening inviterer i samarbejde med ældresagen og Rødekro Kunst- og litteraturforening til 5 foredragsaftener i sognegaarden i Rise.
Tirsdag den 11. januar
Livet som folketingsmedlem. Lise Von Seelen fortæller om sit arbejde i folketinget.
Tirsdag den 25. januar
Det tyske mindretal. Siegfried Matlok fortæller om det tyske mindretal.
Tirsdag den 8. februar
Tro-tørklæde-kultur. Erfaringer fra mødet mellem kristendom og islam ved
sognepræst Inge With Johannesen.
Tirsdag den 1. marts
Med Kirsten og Jørgen Rasmussen i lastbil tværs over Sydamerika til Bolivia. Iguazu vandfald, Pampas, bjerge, sølvmine, saltslette, jungle, Titicacasøen ved Kirsten og Jørgen Rasmussen
Tirsdag den 8. marts
Kirkegang i Guds grønne katedral - at bevæge sig i troens landskaber.
Pilgrimspræst Elisabeth Lidell
Alle aftener starter kl. 19.30. For at deltage i alle foredragene betales kr. 125 den første aften.
Enkelt foredrag betales med kr. 40. Kaffe og kage medbringes.
Tilmelding til Johannes Møller, tlf. 74 66 19 14 / David J. Kessel, tlf. 74 66 17 62
14
Opslag
De 9 læsninger i Rise Kirke
Husholdningsforeningen Julegudstjeneste i Rise Kirke
ved David J. Kessel
Gudstjenesten er bygget op
omkring ni tekster fra Bibelen,
der alle fortæller om eller varsler
Jesu fødsel.
Tirsdag d. 7. december kl. 19.00
Teksterne læses af menigheden,
og ind imellem teksterne er der
salmer eller musik.
Søndag d. 5. december kl. 10.30
Sognepræst Helle D. Asmussen
Organist Solvejg Borgaa
Rise Kirkekor
Adventshygge i Borgerhuset
med Pensionistforeningen
Torsdag d. 9. december kl 14.00
Dagpleje, børnehaver og skoler i Rise Kirke i december
Tirsdag den 14. kl. 10.00 Juleafslutning med Børnehaven Solsikken
Onsdag den 15. kl. 9.30 Juleafslutning med Dagplejebørn
Torsdag den 16. kl. 10.00 Juleafslutning med Fladhøj Børnehave
Fredag den 17. kl. 10.00 Juleafslutning med Børnehaven Grankoglen
Tirsdag den 21. kl. 9.00 Juleafslutning med Fladhøjskolen
Tirsdag den 21. kl. 10.00 Juleafslutning med Rødekro Skole
Juleaften i Rise Kirke
Kl. 13.00 v/ David J. Kessel
Kl. 14.30 v/ David J. Kessel
Kl. 16.00 v/ Helle D. Asmussen
Hverdagsandagter i Rise Kirke
ved David J. Kessel
Tirsdag den 7. december kl. 17.00
Tirsdag den 4. januar kl. 17.00
Tirsdag den 1. februar kl. 17.00
Julekoncert i Rise Kirke
Kirkekoret, organist Solvejg Borgaa og
David J. Kessel på cello
Tirsdag d. 14. december kl. 19.30
Fastelavn er mit navn
Børne- og familiegudstjeneste
i Rise Kirke
Efter gudstjenesten slår vi katten af
tønden, vil bliver underholdt af en tryllekunstner og får kage, kaffe og sodavand.
Kom gerne udklædt, så er det endnu mere
festligt! Alle er velkomne.
Søndag d. 6. marts kl. 14.00
Spaghettigudstjenester
i Rise Kirke
Tirsdag den 25. januar kl. 17.00
Tirsdag den 22. februar kl. 17.00
En kort børnegudstjeneste efterfulgt af
spaghetti og kødsovs i sognegården
15
Traditioner med mening
I et boligblad så jeg for nogle år siden en artikel om årets juletrend. Artiklen gik ud på, at, hvis man vil følge
moden, så skulle julen holdes i sort og hvidt. Der var billeder af julepynt, adventskranse, fint dækkede borde
til julemaden – alt i sort og hvidt. Meget smukt, meget stilfuldt!
Denne artikel viste mig noget, som sikkert er typisk for
vores forhold til juletraditionerne. På den ene side holder vi fast i traditionerne, på den anden side skal der
også gives et nutidigt præg. Traditioner holder vi af. De
giver os tryghed og sørger for, at der er en eller anden
form for tryg ramme omkring det, vi gør.
Men traditioner er ikke kun det. Traditioner har en symbolværdi. Der står noget bag ved traditionerne, som
skal formidle et indhold. Men ofte er det sådan, at traditioner overlever meget længere, end det indhold, der
skal formidles.
Måske er det alligevel en god idé at gør sig traditionernes indhold bevidst. For så kan man komme tilbage til
at bruge traditioner til at få en mening ind i deres brug.
Derfor her en kort gennemgang af nogle af de ting, vi
gør omkring jul og advent.
Adventskransen:
Det var den tyske teolog og pædagog Johann Hinrich
Wichern, der i året 1839 lavede den første adventskrans.
Han så det som sin opgave at tage sig af fattige børn i
Hamborg og købte et hus, hvor han boede med dem.
I juletiden tog han et gammelt hjul, som han pyntede
med 19 røde og fire store hvide stearinlys. Hver dag
blev der tændt et nyt lys, og på den måde blev det synligt for børnene, hvor lang tid der var tilbage, til det
blev jul.
Adventskransen blev hurtig noget, mange mennesker
brugte. Mest udbredt var og er versionen med fire lys,
der tændes på de fire adventssøndage. Meningen er at
synliggøre, at lyset tiltager, jo nærmere vi kommer Jesu
fødsel. For i ham bliver verdens lys født, midt i den
mørkeste tid om året.
Kransens runde form bliver ofte sat i forbindelse med
kredsen som symbol for evigheden og dermed til det
evige liv, der kommer ind i verden med Jesu død og
opstandelse.
Og så er der det med farverne. Grøn er livets farve,
og det giver mening i en tid, hvor der ikke er så meget
grønt omkring os. Omkring lysenes farve er der mange
forskellige traditioner. Mest udbredt er lilla lys, for lilla er adventstidens liturgiske farve. I katolsk tradition
findes også adventskransen med tre lilla og et lyserødt
lys, idet den tredje søndag i advent i den katolske tradition er glædens søndag. Nogle steder har hver søndag i
advent en anden tradition, og derfor har man adventskranse med et lilla, et rødt et lyserødt og et hvidt lys.
16
Af sognepræst David J. Kessel
Men som sagt er det oprindeligt sådan at der var røde
og hvide lys på den første adventskrans.
I Danmark var det først efter anden verdenskrig, at adventskransen blev populær.
Det er i hvert fald smukt, at man, når man tænder adventskransens lys, tænker på, at evighedens lys tiltager,
jo nærmere vi kommer Jesu fødsel.
Juletræet:
Det er ikke helt klart, hvornår juletræet begyndte at
blive en fast tradition. Derimod er der stor enighed om,
at juletræet symboliserer paradistræet. Derfor blev den
oprindeligt pyntet med æbler, nogle steder også med
bagte figurer, som skulle forestille at være Adam og Eva
og slangen. Den 24. december er ofte forbundet med
Adam og Eva, og i nogle kirker – ikke i folkekirken – er
den gammeltestamentlige læsning historien om syndefaldet. Den katolske kirke var i starten ikke så glad for
indtoget af juletræet i hjemmene, da kirken ejede mange
skove og folk ofte plyndrede kirkens skove i juletiden.
Med paradistræet som baggrund, står juletræet i vore
stuer som et minde om, at udgangspunktet for Jesu
fødsel var syndefaldet, som krævede, at Gud i sin søn
forsonede sig med os mennesker.
Julemand og gaver:
Jeg har hørt mange gange, at julemanden er opfindelsen
af et amerikansk firma, der producerer drikkevarer (og
hvis navn jeg ikke nævner, da vi i dette blad kun gør
reklame for os selv). Det er ikke helt rigtigt. Men at julemanden i dag ser ud som den gør, er i høj grad, fordi
det nævnte firma lavede en reklamekampagne med julemanden, sådan, som vi ser den mange steder.
Egentlig havde Martin Luther efter reformationen flyttet det med gaverne til juleaften, fordi han gik imod
de katolske helgentraditioner. Før fik børnene gaver af
den hellige Nikolaus. Efter reformationen var det selve
julebarnet, der kom med gaverne. Med julemanden har
Nikolaus-traditionen sneget sig ind igen gennem bagdøren.
Det her er kun tænkt som inspiration til at kigge lidt
på, hvor de mange traditioner, vi har omkring advent
og juletiden egentlig kommer fra. Traditioner kan berige vore festforberedelser. Og de kan berige os endnu
mere, når vi forstår, at der er en mening bag de ting vi
gør.