pdfPraktikstedsbeskrivelse CAS 1.pdf

Så kønt er der ved Horsens.
Velkommen til landsbyerne
HORSENS
Landsbyen med storladen natur
Horsens ligger bestemt ikke ved alfarvej. Vil man se Horsens og landsbyens kønne
omegn, må man køre efter den. Den ligger ude for enden af en af de store bakkeknuder,
der som et næs går ud i Lindenborg Ådal. Derfor er landskabet også meget kuperet ved
byen, og i sagens natur er det med til, at den ligger i storladen natur.
Klaus Gerding, hvis bog ”Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie” udkom
i 1890, fortæller meget om Horsens. Blandt andet mener han, at ”Hors” betyder hest, og
da man tidligere ofte havde hestehaver på bakkemassiver som her, skulle det være
baggrunden for byens navn.
Endnu mens Klaus Gerding levede stod der et såkaldt ”rollinghus” ved den
nordøstligste gård i Horsens. Allerede på den tid var et sådant hus uhyre sjældent, og i
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Horsens er en hyggelig landsby.
dag har man kun ganske få i Danmark. Det var huse bygget af svært egetømmer, der i
dette tilfælde var fældet i skoven Blåhvæse ved Lindenborg Slot.
Det var en magtfuld herre, der boede i den ejendom, for det var selveste
herredsfogeden for Hellum Herred. Denne havde i øvrigt en bror ved navn Jens Nielsen
Horsens, der var præst i Bælum, og han var oldefar til Jyllands forfatter Steen Steensen
Blicher.
Horsens ligger ikke langt fra Lindenborg, og derfor har byens gårde i vid
udstrækning tilhørt lensgrevskabet. Mellem slottet og landsbyen byggede man
Henriksdal – opkaldt efter skatmesteren Heinrich Carl von Schimmelmann. Gården er sat
meget smukt i stand.
Hvor Lindenborg Ådal pryder Horsens mod nord, ligger der en lang og smuk dal
mod vest. Dybt nede ligger dét, der engang var Røde Mølle eller Oxenvads Mølle, og det
er ikke svært at forestille, hvor charmerende det må have set ud med møllen i den kønne
dal. Det er imidlertid ikke så nemt at finde ned i dalen, og man bliver nødt til at spørge
sig for, men folk er flinke i Horsens og hjælper dig gerne på vej.
Røde Mølle eller Oxenvad Mølle, som den hed i gamle dage.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Hesten, der er byens vartegn, er opstillet inde midt i byen i form af en træskulptur, og
opstillingen af den er et billede på det gode sammenhold, der i byen. Horsens Bylaug
afholder adskillige arrangementer for de lokale, og byens placering gør, at vandreture,
jagt og fiskeri er indenfor rækkevidde.
Hesten er Horsens vartegn.
Seværdigheder
Lindenborg Ådal
Lindenborg Slot
Henriksdal
Egeskoven Skindbjerglund
Volsted Plantage
Tekst og foto: Helge Qvistorff