1. No category

Indhold
Præsentation af institutionen .................................................................................................................................................. 3
Fakta oplysninger .................................................................................................................................................................... 4
Principper fastlagt af bestyrelsen ........................................................................................................................................... 5
Pædagogiske principper og principper for de pædagogiske aktiviteter ............................................ 5
Principper for anvendelsen af budgetrammen .................................................................................. 5
Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv. ....................................................... 6
Principper for personalets sammensætning....................................................................................... 7
Normer for indvendig vedligeholdelse ............................................................................................. 7
Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed .......................................... 7
Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen ............................. 9
MÅLSÆTNING FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG SAMVÆR I BØRNEHAVEN GØNGEHESTEN .... 10
GENERELLE MÅL ........................................................................................................................ 10
SÆRLIGE MÅL FOR DE FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER................................................ 11
LÆREPLANER ..................................................................................................................................................................... 13
DE KULTURELLE DIMENSIONER ............................................................................................ 13
DEN KROPSLIGE DIMENSION .................................................................................................. 17
DEN SOCIALE DIMENSION ....................................................................................................... 22
DEN PERSONLIGE DIMENSION................................................................................................ 27
DEN SPROGLIGE DIMENSION .................................................................................................. 31
NATUREN SOM DIMENSION .................................................................................................... 39
DAGENS FORLØB ............................................................................................................................................................... 44
UGENS FORLØB .................................................................................................................................................................. 45
I løbet af en uge (SKAL): ............................................................................................................... 45
I løbet af ugen har børnene mulighed for på eget initiativ at deltage i (KAN): .............................. 45
ÅRETS FORLØB .................................................................................................................................................................. 46
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER ......................................................................................................................................... 48
Et inkluderende miljø og Børn med særlige behov ............................................................................................................. 52
Overgange............................................................................................................................................................................... 53
SAMARBEJDSFORMER Forældre ................................................................................................................................... 54
Legepladspolitik ..................................................................................................................................................................... 56
Mad og måltidspolitikken ..................................................................................................................................................... 56
Evaluering af 2010 og 2011. .................................................................................................................................................. 57
Børnenes sociale kompetencer : ...................................................................................................... 59
Skov og udeliv : .............................................................................................................................. 59
Kultur : ............................................................................................................................................ 59
BMV................................................................................................................................................ 59
Indsatsområder for Gøngehesten de kommende 2 år. : ................................................................... 60
Økonomi.......................................................................................................................................... 60
Personaleomsætning........................................................................................................................ 60
Gøngehesten har en personale normering som er sammensat som følger : .................................... 60
Sygefravær 2011 ............................................................................................................................. 61
Belægning 2011 .............................................................................................................................. 61
Bestyrelsens årsberetning...................................................................................................................................................... 61
Godkendelse ........................................................................................................................................................................... 61
Virksomhedsplan for Gøngehesten for 2011
Præsentation af institutionen
Børnehaven Gøngehesten åbnede den 1. juni 1999. Børnehaven blev etableret på initiativ af en gruppe
forældre ud fra et ønske om at skabe en lille lokal børnehave for børn i alderen 2 år og op til
skolealderen.
Børnehaven har plads til ca. 30 børn og har til huse i en villa beliggende i landlige omgivelser med
mark og Rude skov på den anden side af vejen. Børnehaven har en dejlig stor have med gamle
frugttræer, en stor bålplads, samt et udendørs værksted opvarmet med brændeovn.
Børnehaven er kendetegnet ved at være indrettet hyggeligt og hjemligt, og ikke som en institution i
traditionel forstand.
Børnehaven blev etableret som en puljeordning, men fra 1. januar 2008 er børnehaven overgået til at
være en privat institution. Børnehaven modtaget et tilskud pr. barn fra barnets bopælskommune. Hertil
kommer en forældrebetaling, som børnehaven opkræver forældrene direkte.
På børnehavens hjemmeside www.goengehesten.dk kan man finde flere oplysninger.
Fakta oplysninger
Da Gøngehesten er en privat børnehave, er bestyrelsen ansvarlig for den overordnede drift af
børnehaven. Børnehaven er derfor afhængig af, at der til en hver tid sidder en bestyrelse i børnehaven,
som er villig til at drive og tage ansvar for virksomheden Gøngehesten. Bestyrelsen har ansat en daglig
leder, som under ansvar overfor bestyrelsen varetager den daglige ledelse med ansvar for det
pædagogiske arbejde, samt den daglige drift.
Børnehaven Gøngehesten
Gøngehusvej 278
2970 Hørsholm
Tlf. 45 89 19 56
Daglig leder Anne Gerdes
leder@goengehesten.dk
Bestyrelsen:
Birgitte Christiansen, birgitte@christiansens.info, formand
Jacob Bech, jb@saxe-bech.dk, næstformand
Kristine Hermann-Gebuhr, kristinehermanngebuhr@gmail.com
Kenneth Birkholm, kenneth.birkholm@faqtum.com, formand støtteforening
Lena Bøttger Pirchert, lenabp@get2net.dk
Ann Bernstorff Lange, bernstorfflange@hotmail.com
Pr. 1. januar 2012 var der indskrevet 32 børn i Gøngehesten.
Børnegruppen er inddelt i 4 fuglegrupper efter årgange. Der er pr. 1. januar 11 ugler (årgang 2006), 9
spætter (årgang 2007), 9 mejser (årgang 2008) og 3 spurve (årgang 2009).
Principper fastlagt af bestyrelsen
Pædagogiske principper og principper for de pædagogiske aktiviteter
Børnehaven Gøngehesten blev etableret i 1999 af en forældregruppe med ønsket om at skabe en
lille børnehave i lokalområdet. I samarbejde med en fantastisk personalegruppe har den
forældrevalgte bestyrelse gennem årene fået skabt ”Verdens Bedste Børnehave”.
De grundlæggende principper bygger på:
- At rammerne skal danne en hjemlig og hyggelig atmosfære
- At inddrage skoven og haven, så natur og udeliv indgår som en vigtig del af de pædagogiske
aktiviteter
- At musik og rytmik skal indgå som en del af de pædagogiske aktiviteter
- At hverdagen i børnehaven skal være en passende kombination af planlagte aktiviteter og fri leg
- At de planlagte pædagogiske aktiviteter varierer mellem faste aktiviteter (så som daglig
samling, ugentlig turdag), daglige aktiviteter af varierende type (alt efter lyst, idé, vejr eller
andet) og længere varende projekter hvor der arbejdes med et tema
- At der skal være tid til spontane indfald så planlægningen må ikke stå i vejen for gode idéer
- At årets gang inddrager årstider og højtider, men at Gøngehesten også selv skaber egne
traditioner
- At der arbejdes målrettet for at skabe en god omgangsform, både verbalt og socialt (* se
nedenfor)
- At de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så de er alderssvarende, men at der også gives
rammer for at børnegruppen kan lege eller have aktiviteter på tværs af alder.
Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at personalet i børnehaven skal overtage ansvaret for børnenes
opdragelse. Jf. ovenfor (*) så kan børnehaven gennem det pædagogiske arbejde medvirke til at
børnene lærer ”god opførsel”, her tænkes på at sige godmorgen og farvel, at tale pænt til hinanden
og mellem børn og voksne, at tage hensyn til hinanden og hjælpe hinanden, at lære gode vaner
omkring spisesituationen, at rydde op efter sig. Normer og rutiner for dette bør indarbejdes i det
pædagogiske arbejde.
Principper for anvendelsen af budgetrammen
Børnehaven Gøngehesten er en privat institution. Bestyrelsen for børnehaven har det overordnede
ansvar for driften af børnehaven, herunder at børnehaven drives økonomisk ansvarligt.
Børnehavens daglige leder er – under ansvar overfor bestyrelsen – ansvarlig for den daglige
økonomiske drift af børnehaven.
Hovedprincippet er, at sikre ligevægt mellem udgifter og indtægter og dermed balance i budgettet.
Det skal sikres, at der til enhver tid er de nødvendige hensættelser til udbetaling af feriepenge mm.
Børnehaven har gennem de år den har eksisteret været drevet økonomisk forsvarligt, og bestyrelsen
har kunnet sikre en fornuftig egenkapital. Denne egenkapital henstår til brug i tilfælde af uforudsete
økonomiske udgifter, som vi ikke på anden vis kan finde dækning til.
Bestyrelsen forsøger med de midler, vi har til rådighed i budgettet, at prioritere så vi kan levere den
bedste kvalitet for pengene.
Børnehaven har 2 indtægtskilder; et kommunalt tilskud pr. indskrevet barn fra den kommune hvor
barnet har bopælsadresse samt en forældrebetaling.
Ultimo året oplyses taksterne for det kommunale tilskud for det efterfølgende år. Vi har ingen
indflydelse på størrelsen af de kommunale takster.
På basis af disse opstiller bestyrelsen et budget for det kommende år og beregner vores
forældrebetalingstakst, således at vi sikrer de nødvendige indtægter for at opretholde det tilbud, vi
ønsker at levere.
På udgiftssiden er lønudgifterne den afgørende faktor. Dels udgør lønudgifterne over ¾ af vores
samlede udgifter, og dels er det en faktor, som er svær at regulere på med kort varsel.
Vi har tilsluttet os overenskomst for private institutioner, og lønudgifterne reguleres således i
henhold til overenskomsten.
Udgifter til regnskabsføring og revision udregnes ifølge vores aftale med Frie Børnehaver og
Fritidshjem, som står for vores regnskabsføring, som en procentdel af den samlede lønsum.
Af andre udgiftsposter kan nævnes udgifter til ejendommen herunder husleje samt vand og varme. I
forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde er der i lighed med andre institutioner hensat et
rammebeløb til bl.a. fødevarer, inventar og beskæftigelsesmaterialer.
Efter afsluttet regnskabsår beslutter bestyrelsen, hvad et evt. overskud skal anvendes til.
Beslutningen træffes i samarbejde med den daglige ledelse ud fra hvilke behov og ønsker der måtte
være omkring anskaffelser eller vedligeholdelsesarbejde. Alternativt at beløbet hensættes til
opsparing til senere anskaffelser.
Ved et evt. ophør af børnehaven, skal en evt. formue anvendes til, at der i første omgang bruges kr.
100.000,- til istandsættelse af ejendommen efter nærmere aftale med ejeren af ejendommen. Evt.
yderligere formue skal anvendes til et formål, som besluttes af bestyrelsen.
Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv.
Bestyrelsens princip er, at der skal arbejdes målrettet og med konkrete tiltag for at sikre et godt
samarbejde med andre institutioner, skoler mv. Ansvaret for at sikre det daglige samarbejde med
relevante skoler og dagplejemødre er uddelegeret til børnehavens daglige leder.
Børnehaven Gøngehesten optager børn fra 2 år. Børnehaven har et godt samarbejde med områdets
private dagplejemødre.
Børnehaven er med sin beliggenhed placeret i Høsterkøb Skoles skoledistrikt. Størstedelen af de
børn, som går i Gøngehesten, starter på Høsterkøb Skole. Børnehaven har et tæt og godt samarbejde
med Høsterkøb Skole for at være med til at give børnene en god overgang fra børnehave til skole.
Gøngehesten samarbejder naturligvis også med andre skoler, i det omfang vi har børn i
Gøngehesten, som søger optagelse på disse.
Da Gøngehesten er en privat institution er vi ikke en del af det kommunale netværk. Den daglige
ledelse deltager på møder og til arrangementer, når de bliver inviteret. Herudover deltager
bestyrelsen og den daglige ledelse i det årlige dialog møde med kommunen, hvor de private
institutioner inviteres til at få en orientering og en dialog med kommunen om aktuelle emner. Et
tiltag som vi fra børnehavens side synes er yderst positivt.
Principper for personalets sammensætning
Bestyrelsens princip er, at vi med de midler vi har til rådighed, har en personalesammentætning
som rummer både faglige og menneskelige kvaliteter.
Bestyrelsen vægter personalets trivsel og et godt arbejdsmiljø. En personalegruppe, hvor der er
plads til forskelligheder og hvor styrken er de enkelte medarbejders forskellige kompetencer. En
personalegruppe som arbejder godt sammen, og hvor 2 + 2 = 5.
Hvis muligt ser bestyrelsen gerne, at vi har både kvindelige og mandlige medarbejdere.
Den rette medarbejder i Gøngehesten, er den der er med til at bevare den helt særlige Gøngehest
kultur.
I Gøngehesten har vi pt. 101 ugentlige pædagog timer samt 108 medhjælpertimer (heraf har vi en
medhjælper på deltid som er under uddannelse til pædagog) til 32 børn i alderen 2-6 år. Dette giver
godt 6,5 timer pr. barn pr. uge – heraf godt 3 pædagog timer pr. barn pr. uge.
Bestyrelsens princip er, at vi ud fra de midler vi har til rådighed, sikrer, at vi prioriterer
personalenormeringen meget højt, både hvad angår kvantitet og kvalitet.
I Gøngehesten har vi pt. en rigtig god normering, hvilket er med til at give den nærhed og tryghed,
som Gøngehesten er kendt for.
Normer for indvendig vedligeholdelse
Som det fremgår af bestyrelsesformandens årsberetning for 2011, fik vi i 2011 foretaget en række
større vedligeholdelsesarbejder indendørs.
Bestyrelsen vil i løbet af 2012 udarbejde en vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed
Bestyrelsen arbejder for at der er en god og åben dialog mellem forældrebestyrelsen og
forældregruppen som helhed.
De sidste 3 år har vi afholdt et informationsmøde for nye forældre, hvor personalet og bestyrelsen i
samarbejde fortæller nye forældre om hvad vi kan tilbyde samt hvilke forventninger vi har til det
kommende samarbejde. Det har været en stor succes.
Da vi i Gøngehesten har en kultur, hvor der er en rar og åben dialog mellem alle – både mellem
forældre og personale, mellem forældre og bestyrelsen, og mellem forældrene indbyrdes, så sker
det yderst sjældent, at et emne er havnet på bestyrelsens dagsorden. Når konflikter opstår, når vi
møder udfordringer, så løser vi dem med det samme. Når forældre har idéer og ønsker, så tager
personalet det op med det samme, og giver forældrene en tilbagemelding.
Forældre er altid velkomne til at blive om morgenen og få en kop te eller kaffe – ligeledes når de
henter om eftermiddagen. Det er med til at forældrene lærer hinanden at kende, og til at skabe en
åben dialog mellem forældre og mellem forældre og personale.
Bestyrelsen har som princip, at vi ikke vil have ”parkeringspladssladder”! Og det tager vi alvorligt.
Det er ikke Gøngehest ånd, og vi opfordrer altid til at forældre snakker enten med personalet, hvis
det drejer sig børnehavens hverdag, eller med bestyrelsen hvis det er et punkt, man ønsker drøftet af
bestyrelsen.
Bestyrelsen har som princip, at vi ikke kan behandle anonyme henvendelser. Det er ikke
konstruktivt, hvis bestyrelsen på et bestyrelsesmøde skal snakke med den daglige ledelse og sige, at
”nogen snakker om”, ”nogen føler” eller lignende. Vi tager alle henvendelser seriøst og vil gerne
hjælpe, men det kræver åben dialog med de involverede parter, og sager behandles fortroligt idet
bestyrelsen har tavshedspligt.
Efter hvert bestyrelsesmøde hænger der et referat af møde på tavlen i entreen, således at
forældregruppen er orienteret om bestyrelsens arbejde.
Bestyrelsen indkalder til forældremøde 2 gange årligt, forår og efterår. Mødet om foråret er
samtidig årlig generalforsamling med valg til bestyrelsen.
Herudover skriver bestyrelsen nyhedsbreve efter behov, som regel i starten af det nye år og om
sommeren.
Bestyrelsen har vedtaget et princip om, at når bestyrelsen modtager en henvendelse fra forældre
med et ønske om at et punkt tages op på først kommende bestyrelsesmøde, så skal de pågældende
forældre være søde at aflevere en kort skriftlig beskrivelse af emnet, som ønskes taget op, med den
begrundelse, at så kan der ikke rejses tvivl om, hvorvidt emnet er korrekt forelagt samtlige
bestyrelsesmedlemmer.
Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen
Bestyrelsens princip er, at der skal arbejdes konstruktivt og med konkrete tiltag for at sikre et godt
og tæt forældresamarbejde. Da Gøngehesten er en privat børnehave er der pr. definition en høj grad
af forældreindflydelse. Dette gælder først og fremmest på bestyrelsesniveau, hvor Gøngehesten er
afhængig af, at der til en hver tid sidder en bestyrelse i børnehaven, som er villig til at drive og tage
ansvar for virksomheden Gøngehesten.
Det er en vigtig faktor i Gøngehesten, at vi har engagerede forældre, som gerne deltager i vores
arrangementer. Forældre er altid velkomne.
Udover at deltage i de af børnehaven planlagte arrangementer, så har alle forældre i Gøngehesten et
ansvar for at deltage i en række forældre opgaver.
2 gange om året bliver der gjort hovedrent i børnehaven af forældrene. Forældre til ugler og spætter
gør rent om efteråret – forældre til mejser og spurve gør rent om foråret. Dette arrangement er uden
børn, og der møder én forældre op pr. barn. Én fra bestyrelsen styrer rengøringsdagen, og vil sørge
for at indkalde og planlægge. Er man forhindret i at deltage, så får man en tjans, som man udfører
en anden dag. Alternativt kan man vælge at betale kr. 1.000,- til børnehavens støtteforening.
2 gange om året er der fælles havedag. Dette arrangement er med børn og er nogle rigtig hyggelige
timer. Det kræves, at man deltager mindst én gang om året og meget gerne i begge. Jo flere der
deltager, jo flere ting får vi ordnet til glæde for alle. Er man forhindret i at deltage, så kan man få en
tjans, som man udfører en anden dag. Er man forhindret begge gange, så koster det kr. 1.000,- til
børnehavens støtteforening.
Hver weekend er der et forældrepar som har fejetjansen. Dette indebærer, at man kommer ca. 2
timer og enten fejer, river blade, skovler sne – eller en anden opgave i haven, som man bliver bedt
om. Én fra bestyrelsen sørger for, at der bliver lavet en liste over fejeweekenderne samt giver
besked til de pågældende forældre, hvad der skal gøres. Da vi er ca. 30 børn i børnehaven og der er
52 weekender, så bliver det til 1-2 gange om året. Man er meget velkommen til at bytte indbyrdes,
hvis man har fået en weekend, som passer dårligt. Men opgaven kan udføres fra torsdag til søndag,
så det burde være muligt at passe det ind. Hvis man ikke kan bytte sin weekend, og ikke har
mulighed for at komme, så må man vælge at betale kr. 500,- til børnehavens støtteforening.
MÅLSÆTNING FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG
SAMVÆR I BØRNEHAVEN GØNGEHESTEN
GENERELLE MÅL
Kvaliteten i samværet mellem børn og voksne har høj prioritet i børnehaven. Dette betyder bl.a., at de
ansatte har deres opmærksomhed rettet imod, hvordan børnene har det, og hvilke generelle og aktuelle
behov de har. Det kan være hjælp til at finde nye kammerater, nye udfordringer eller brug for ro til
fordybelse i lege. Alle børn har brug for tryghed, nærhed og opbakning fra de voksne. Disse behov
danner baggrund for tilrettelæggelsen af dagligdagen.
Gøngehesten er et udviklende og inspirerende sted, hvor børn, forældre og personale kan lide at være
og, hvor børnene glæder sig til at komme.
Gøngehesten danner ramme for læringsprocesser, hvis emnevalg og forløb udspringer af en dialog, et
samspil mellem børn og voksne. Vi søger nye udfordringer, lærer af hinanden og tager udgangspunkt i
børnenes interesser, ønsker og behov. Vi giver børnene nogle af de oplevelser og aktiviteter, som vi
selv er gode til og glade for. Vi lader børnene være medstemmende i udviklingen af forløbende.
Legen er en af de mest udviklingsfremmende aktiviteter for børn i børnehavealderen og har derfor høj
prioritet i børnehavens hverdag.
Vores hus opfodrer til leg på tværs af grupperne og vores store have opfordrer både til vilde fælleslege
men også til leg, hvor der er tid til ro og fordybelse.
Forældre og personale er forbilleder og inspirationskilder for børnene, så hvis vi udstråler f.eks. glæde,
harmoni og overblik, smitter det af på børnene. Ligeledes, hvis vi er stressede.
Vores mål er at skabe balance i aktiviteterne og aktivitetsniveauet, så det er muligt at have tid til god
kontakt og nærvær med de enkelte børn.
Vi formidler traditioner for eksempel på de årlige højtider og fester, som er en del af den danske kultur.
Vi præsenterer børnene for kulturtilbud f. eks film, teater og udstillinger/museer, som er relevante for
børnene på deres individuelle alderstrin.
Vi arbejder med etik (normer og samværsformer) med udgangspunkt i at udvikle børnenes respekt for
sig selv og andre.
Det kan være, hvordan man taler til hinanden, eller hvordan man skal begå sig, når man kører i tog.
Formålet er, at børnene udvikler situationsfornemmelse og kendskab til de normer, der gælder i
samfundet i øvrigt. Det gør vi bl.a. via naturoplevelser, hvor børnene lærer at værne og bruge naturen
på en positiv måde.
Vi arbejder med børnenes fantasi og kreativitet dels i det daglige samvær men også i mere konkrete
aktiviteter som f. eks teater, cirkus og eventyrfortælling.
Vi arbejder med at give børnene kropslige og sansmæssige aktiviteter, der bevidstgør og udvikler egen
formåen.
Endelig arbejder vi med musik, sang og fingersanglege for at styrke børnenes rytmesans, sangglæde og
selvoplevelse og også bare for at have det sjovt sammen.
SÆRLIGE MÅL FOR DE FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER
Børnene i Gøngehesten er opdelt i 4 grupper: Spurve, Mejser, Spætter og Ugler.
Børnehaven er ikke stue opdelt, dvs. at børnene bruger hele huset. Grupperne bliver brugt i frokost
sammenhæng, til fødselsdage og på ture.
Flytning fra gruppe til gruppe sker umiddelbart inden sommerferien.
Vi oplever, at børnene har stor glæde af at kunne lege på tværs af gruppe og alder, og samtidig er det af
stor værdi, at man kan trække sig med en gruppe, hvor børnene er alderssvarende, og lave en aktivitet.
De generelle mål er gældende for alle børn, sådan at børnene, igennem de år de går i børnehaven,
møder tilbud ifølge målene.
Vores grundlæggende mål er at tilrettelægge arbejdet, så det tager udgangspunkt i børnenes interesser
og behov. Motivationen er afgørende for, om barnet får noget ud af at deltage, men i nogle tilfælde er
det nødvendigt at bestemme for barnet af hensyn til dets udvikling. Personalets opgave er at se bagom
barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad barnet har brug for.
SPURVEGRUPPEN
I forhold til de mindste børn vil vi tage udgangspunkt i følgende:
Børnene har behov for omsorg, faste rytmer og gentagelser i dagligdagen.
De har brug for overskuelige ture, kendskab til nærmiljø og tæt voksenkontakt.
Selvom de mindste børn har behov for overskuelighed og genkendelighed, har de også brug for
udfordringer og krav f. eks nye aktiviteter, behov for at blive selvhjulpne med tøj, deres mad, dække
bord m.m. Børnene skal stimuleres til at kunne reagere på deres egne fundamentale behov f. eks det at
være sulten, tørstig, eller at skulle på toilettet
Majshøst med spurve gruppen
MEJSEGRUPPEN
Denne gruppe har brug for tilbud om aktiviteter og lege, som har deres interesse. Der skal være tid til
fysisk udfoldelse inde såvel som på legepladsen og på ture ud af huset. Der skal være mulighed for
grov motorisk konstruktions leg og tilbud om kreative aktiviteter.
SPÆTTEGRUPPEN
Såvel som mejsegruppen har spættegruppen også brug for tilbud og aktiviteter, som har deres interesse.
Der skal være plads til rolle-lege og tid til fordybelse.
De skal tilbydes længerevarende projekter som f.eks cirkus eller teater. Der skal være tilbud om
kreative aktiviteter som maling, ler, perler osv.
Spættegruppen skal have mulighed for længerevarende ture ud af huset.
UGLEGRUPPEN
De store børn skal have udfordringer intellektuelt og motorisk. Dialogen har en stor betydning f. eks
den daglige samtale.
Børnene skal have ansvarsopgaver og møde respekt for selvstændighed, tilbud om og hjælp til at
organisere regellege under vejledning fra voksne. Inspiration udefra og medbestemmelse af ture og
aktiviteter. De skal have mulighed for at undersøge verden, lære nyt samt selvstændigt samvær med
kammerater.
De skal have tilbud, som styrker deres selvstændighed og dermed deres skoleparathed.
Mejser på tømmerflåde.
Spætte fødselsdag.
Ugle fisketur
LÆREPLANER
Læring skal ses som dimensioner i hverdagslivet og ikke som et adskilt fagområder. Det vil sige, at den
hverdag, som børn og voksne har med hinanden, rummer elementer af natur, kultur, sprog, krop, socialt
samvær og personlig udvikling. Det er alt sammen hele tiden og vævet ind i hinanden. Vi har dog valgt
i det følgende på baggrund af loven at fokusere på en enkelt dimension ad gangen og arbejdet med at
undersøge vor egen praksis for at få øje på læring, fastholde læringssituationer, tænke over dem og
udvikle dem.
DE KULTURELLE DIMENSIONER
Arbejde med kultur kommer typisk til udtryk i form af leg med og projekter om musik, dans, maling,
skulpturer, højt læsning, eventyr fortællinger, drama samt ud af huset besøg til forskellige kultur tilbud.
Kultur er identitetsskabende. Børn får en forståelse af egen og andres kultur. Dvs. at børn udvikler en
forståelse for ”mig” i verden.
Kultur er bl.a. med til at udvikle barnets kreativitet, fantasi, refleksion og æstetik.
Det kulturelle og det sociale fællesskab er tæt forbundet med hinanden. Dvs. at kultur må forstås som
noget meget dagligdags præget, der handler om at skabe rammer for det gode liv via en fælleskultur i
mindre grupper. Den pædagogiske opgave bør derfor som helhed bestræbe sig på at skabe grobund for
det gode liv ved at tilrettelægge sociale fællesskaber orienteret mod ligeværd og respekt.
Indianerprojektet
KONKRETE KULTURELLE TILBUD I GØNGEHESTEN
I Gøngehesten ligger vi vægt på at arbejde med højtider og traditioner. Traditioner er med til at skabe
en institutions kultur, og højtider er med til at skabe en forståelse for den kultur, man lever i.
I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for, at de kan udvikle og bruge deres kreativitet og fantasi.
Dette gør vi bl.a. ved at stille materialer frit til rådighed for børnene, fortælle fantasi historier, og tager
ud af huset for at opsøge forskellige kulturelle tilbud.
Vi er lydhøre over for børnenes egne initiativer, hvilket ind imellem indebærer, at vi må foretage
ændringer for at tilpasse aktiviteterne mere til børnenes
interesser. På den måde er der plads til, at børnene erobrer aktiviteterne og gør dem til deres egne
(børnekultur).
Redeudspring
Vi går den lange sommerdag
Imellem sten og strå,
Og mærkeligt og mageløst
Er alt vi træffer på.
Der gynger græs. Der sejler sol.
Der tordner bølgetrav.
Vi vandre i et grænseland
Af himmel, jord og hav.
Fra sommervandring med et barn af Piet Hein.
SKEMA TIL DEN KULTURELLE DIMENSION
HVAD: Lære om egen og andres kulturer
Være med til at skabe institutionens kultur
Arbejde med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier inden for børne- og
voksen kultur
HVORFOR:
Det er identitetsskabende at have kendskab til egne og andres kulturer. Det er
udviklende for børns selvværd og selvtillid at kunne udtrykke sig kreativt
AKTIVITETER:
I institutionen:
- tegne
- male
- klippe
- klistre
- perle
- synge
- danse
- sanglege
- højtlæsning
- rim og remser
- traditioner og højtider
- bygge med klodser
- udklædning
- samling
- temaer om andres kulturer
- teater
På legepladsen:
- børnenes egne lege
- voksen igangsatte lege
- temaer
- sanglege
- forskellige former for spil
- bål
Tur i nærområdet:
- skovture
- kirke besøg
- hjemme besøg
Længere væk
Ture:
- byture
- teater
- museer
- strand
- naturskolen
Vi skal give mulighed for at de:
2-3 år (spurve)
- præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer
- de udvikler deres fantasi og kreativitet
- lære danske børnesange
- lære at lege med ord
- introducere dem for den danske kultur via højtider og traditioner
- introducere dem for andre kulturer end den danske
- introducere dem for aldersvarende kulturelle tilbud
3-4 år (mejser)
- præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer
- de udvikler deres fantasi og kreativitet
- lære forskellige børnesange
- eksperimentere med ord
- introducere dem for den danske kultur via højtider og traditioner
- introducere dem for andre kulturer end den danske
- kan lege både pige og drenge lege.
- introducere dem til alderssvarende kulturelle tilbud
4-5 år (spætter)
- præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer
- de udvikler deres fantasi og kreativitet
- lære forskellige børnesange
- forståelse for egen og andres kulturer
- introducere dem for alderssvarende kulturelle tilbud
5-6 år (ugler)
- præsentere dem for alderssvarende materialer
- de udvikler deres fantasi og kreativitet
- udvikle ligeværd og respekt for egne og andres kulturer
- introducere dem for alderssvarende kulturelle tilbud
Evaluering og dokumentation:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag og op til
konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi giver dem.
Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer.
Hvad gør vi, hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud:
Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad der ligger til
grund for denne. Vi vil finde ud af, hvor barnet har sine interesser og bakke op om disse.
Andet materiale: ”Guld guiden” (Familie- og Forbrugsministeriet)
DEN KROPSLIGE DIMENSION
Krop og bevægelse vedrører børns motoriske og bevægelsesmæssige færdigheder. Kroppen er børnenes
adgangs billet til læring. Gennem en kropslig og sanselig måde tilegner børn sig læring og at få
kendskab til både verden og sig selv.
Når krop og bevægelse betragtes som en mulig tilgang til egen personlighed og identitet skal børnene:
Opleve sig selv som mestre på det kropslige og motoriske plan
Opleve at få positiv respons på deres handle- og væremåde og derigennem styrke deres selvopfattelse
Styrkes i deres personlige og kropslige autonomi og værdi
Tilegne sig viden om og indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for sundhed og et rigt liv
Børn udtrykker sig gennem deres krop, og derfor er det med til at styrke deres identitet og deres sociale
kompetencer, at de får mulighed for at bruge deres krop.
De 2-3-årige er eksperimenterende med deres kroppe. De er nysgerrige og vil gerne imitere større børn.
De er meget sanselige og konkrete i deres tilgang til tingene.
Deres balance og afstandsbedømmelse kan stadig være noget usikker. De har svært ved at koordinere
flere ting ad gangen. De besidder et stort gå på mod og vil gerne alting selv.
De 3-4-årige har fået bedre kendskab til deres kroppe. De kan nu udtrykke sig både verbalt og
kropsligt. De øver sig i at aflæse andres kropssprog.
Deres balance og afstandsbedømmelse er nu kommet på plads. De kan f.eks. løbe og hoppe, hvor de
slipper underlaget. Deres finmotorik er nu betydeligt mere udviklet end hos de 2-3-årige, hvilket
betyder at de bl.a. kan klippe og arbejde med mindre perler.
De 4-5-årige har styr på egen formåen. De kan bl.a. løbe, hoppe, klatre og hinke. De bruger ikke så
meget energi på at holde styr på deres krop og kan derfor flere ting på en gang.
Motorisk kan de f. eks hamre, snitte og save.
De 5-6-årige er så sikre på deres kroppe, at de gerne vil udfordres rent kropsligt. For dem er det ikke
længere nok bare at løbe og hoppe. De skal også udfordres på deres intellekt, i forhold til hvordan
tingene kan løses rent kropsligt f.eks. ved at svinge sig i et reb over en grøft. De kan nu forstå
sammenhængen mellem en verbal instruktion og udførelse af denne.
KONKRETE KROPSLIGE TILBUD I GØNGEHESTEN
I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for at bruge deres krop. Dels ved at vi skaber rum og
mulighed for, at børnene kan bruge deres krop, både inde og ude.
Som voksne tilskynder vi børnene til at bruge deres krop enten ved at bidrage med ting, de har behov
for, eller ved aktivt deltagelse og igangsættelse af kropslig aktivitet.
Vi giver børnene mulighed for at undersøge deres omgivelser og eksperimenterer med kroppens og
omgivelsernes muligheder. Det gør vi ved til stadighed at have en omskiftelig legeplads, der giver
mulighed for kropslige udfordringer og sanseindtryk. Børnene har adgang til både vand, ild og jord. De
har mulighed for at klatre, løbe, cykle, gynge og rulle ned af bakker. Vi giver dem mulighed for at øve
sig ved at gentage en handling igen og igen, til et nyt mestringsniveau er opnået.
I Gøngehesten ser vi skoven som en særlig velegnet plads til børns kropslige og sanselige læring.
Børnene retter sig med opmærksomhed mod det, skoven tilbyder. De eksperimenterer og øver sig, de
udforsker deres eget mod og opbygger deres selvtillid.
Skovbunden er uforudsigelig, den er bakket, der er huller og brombærranker, man kan falde i. Der er
klatretræer og grene, man kan holde balancen på eller vippe på. Der er skrænter, man kan løbe ned af.
Der er meget plads, og legen kan uhindret flytte sig fra sted til sted.
Som voksne er vi bevidste omkring, at vi optræder som rollemodeller for børnene. Vi er som voksne
meget omsorgsfulde og uddeler gerne mange knus og kram. Samtidig lærer vi børnene, at det er vigtigt
at kunne mærke sin egen krop – hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide og at kunne sige til og fra i
forhold til det.
Jeg bruger min krop
Børnene undersøger deres omgivelser
SKEMA TIL KROPSLIGE DIMENSION
HVAD:
Børn skal have forskellige muligheder for at bruge deres krop
HVORFOR:
Fordi barnet er sin krop
Barnet sanser og lærer gennem sin krop
Barnet bruger sin krop til at kommunikere og udtrykke sig med
Forebygger livsstilssygdomme
Udvikling af en sund kropskultur
AKTIVITETER:
I institutionen:
Grov motoriske aktiviteter:
- hoppe i trampolin
- trille bold
- danse
- sangleg
- samling
- fælles leg
- slås
- berøring (knus og kram)
Fin motoriske aktiviteter:
- spise med kniv og gaffel
- lave perleplade - ælte dej
- tegne
- male
På legepladsen:
Grov motoriske aktiviteter:
- sjippe
- klatre i træer
- bold spil
- løb
- hoppe
- fælles lege
- cykle
- gynge
- rutsche
- balance lege
- tegne
- male
- pudse vinduer
- slås
- kælke
- berøring (knus og kram)
Fin motoriske aktiviteter:
- plukke blomster
- snitte
- hugge
- save
Tur i nærområdet:
Grov motoriske aktiviteter:
- klatre i træer
- løbe
- balancere
- hoppe
- kravle
- hinke
- svømme
- soppe
- trille
- kælke
- berøring (knus og kram)
Fin motoriske aktiviteter
- plukke blomster
- snitte
- hugge
- save
Længere væk
Ture
Grov motoriske aktiviteter:
- klatre i træer
- løbe
- balancere
- hoppe
- kravle
- hinke
- svømme
- soppe
- trille
- kælke
- berøring (knus og kram)
Vi skal give mulighed for at de:
2-3 år (spurve)
- eksperimentere med deres krop
- fælles lege
- ugentlig tur i skoven
- skovuger
- øve sig i at klæde sig af
3-4 år (mejser)
- øve sig i og få hjælp til at tage tøj af og på
4-5 år (spætter)
- vejledning i at tage tøj af og på
5-6 år (ugler)
- fået sit snittediplom
- fået sit cykeldiplom
- lært at sjippe
- kunne tænde et stearinlys
- tørre sig selv når men har været på toilettet
- klæde sig selv af og på
- skrælle hundredevis af gulerødder
- klatre højt op i et træ
- have balanceret over en å
- rulle ned af en stejl bakke
- slå en koldbøtte
Evaluering og dokumentation:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag
og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi
giver dem
Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer
Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud:
Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad
barnet har brug for. Særlig pædagogisk opmærksomhed. Eventuel henvisning til PPR
Andet materiale:
DEN SOCIALE DIMENSION
Sociale kompetencer er gode at have for at opnå adgang til fællesskaber og blive integreret i disse
fællesskaber. Man kan skelne mellem de fællesskaber, som børn er en del af, mens de er børn, og de
fællesskaber, som de skal være en del af som voksne. Pædagogik retter sig mod begge mål: et godt liv i
barndommen og børnenes fremtidige liv som voksne.
At have en social kompetence indebærer, at man skal kunne forstå andres tanker og følelser og dermed
deres bevæggrunde for at gøre, som de gør. Allerede i 4-års alderen kan børn sætte sig ind i andres
tanker og følelser.
De 2-3-årige er styret af deres egne følelser og behov. De leger stadig til dels parallellege. Gennem
legen øver de sig i at indgå i sociale relationer. De øver sig i at vente på tur og tilsidesætte egne behov.
De øver sig i at forstå regler og normer i de miljøer, de færdes i. De øver sig i at tolke lege signaler. De
lærer at læse andres kropssprog og på en hensigtsmæssig måde at give udtryk for egne følelser og
behov.
De 3-4-årige kan begynde at indgå i rollelege. Børnene socialiserer hinanden gennem rollelege. De
lærer hinanden, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Hvis man ikke godkender reglerne i legen,
kan man ikke være med i fællesskabet omkring legen.
De 4-5-årige har nu forstået og accepteret de sociale spilleregler. De kan sætte sig i andres sted og har
en større forståelse for andres følelser. De 4-5-årige er meget omsorgsfulde i forhold til andre og drager
gerne paralleller til egne lignende følelsesmæssige erfaringer.
De 5-6-årige er meget optaget af gruppefællesskabet, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er
retfærdigt, og hvad der ikke er. De 5-6-årige har svært ved at nuancere. F.eks. at det, der er ok i én
sammenhæng, ikke nødvendigvis er det i en anden sammenhæng. De besidder et overskud og er gode
til at vise omsorg for yngre børn. Det sociale rækker sig nu også mod større sammenhæng, et kan f.eks.
være kammerater uden for børnehaven.
Det er godt at have en at lege med.
KONKRETE SOCIALE TILBUD I GØNGEHESTEN
I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for at indgå i sociale relationer med andre børn og voksne.
Vi har bevidst valgt, at børnene kan lege på kryds af alder og køn ved ikke at opdele børnehaven i
stuer. Dette giver dem mulighed for at indgå i relationer, de selv vælger.
Vi lægger vægt på at give børnene en masse fælles sociale oplevelser, som her igennem giver dem
fællesskab og oplevelser, som videre kan indgå i deres leg.
Som voksne er vi opmærksomme på vigtigheden i, at alle børn skal have mindst en god relation til et
andet barn og til en voksen.
Gode venner
SKEMA TIL DEN SOCIALE DIMENSION
HVAD:
Børn skal kunne indgå i relation sammen med andre mennesker:
- ved at kunne lytte til andre og tyde deres kropssprog
- ved at lære at udskyde egne behov
- ved at respektere andres forskelligheder
- ved at sætte sig i andres sted
- ved at være omsorgsfulde overfor hinanden
HVORFOR:
Det er i samspil med andre at vi udvikler os selv som mennesker
AKTIVITETER:
I institutionen:
- samling
- fri leg /ligeværd
- kreative aktiviteter
- dialog
- fælleslege
- traditioner
- spille spil
- højtlæsning
- madlavning
- frugt
På legepladsen:
- samling
- fri leg /ligeværd
- kreative aktiviteter
- dialog
- fælleslege
- traditioner
- spille spil
- højtlæsning
- madlavning
- frugt
- snitte, save og bål
- pasning og leg med dyr
Ture i nærområdet:
- skov
- sø
- mark
- hjemme-besøg
- skolebesøg
- kirkebesøg
- fælleslege
Længere væk
Ture:
- biblioteks-besøg
- byture
- teater
- museer
- transport i tog, bus og bil
- strand
- naturskolen
Vi skal give mulighed for at de:
2-3 år (spurve)
- lære at vente
- lære at dele
- lære at tænke på andre
- lære at lege sammen
- lære at være søde overfor hinanden
…..ved at vise dem hvordan
3-4 år (mejser)
- lære at vente
- lære at dele
- lære at tænke på andre
- lære at lege sammen
- lære at være søde overfor hinanden
…ved at vise dem hvordan, og at de prøver selv
4-5 år (spætter)
- lære at vente
- lære at dele
- lære at tænke på andre
- lære at lege sammen
- lære at være søde overfor hinanden
…øver og prøver selv
5-6 år (ugler)
- få og være en god kammerat
- skal dele
- skal vente på tur
- skal lytte til hinanden
- skal udsætte eget behov
- prutte og fjolle sammen
- skal være
omsorgsfulde overfor hinanden
Evaluering og dokumentation:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag
og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi
giver dem
Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer
Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud:
Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad
barnet har brug for. Særlig pædagogisk opmærksomhed. Eventuel henvisning til PPR
Andet materiale: ”Guld guiden” (Familie- og Forbrugsministeriet), ”Skæld ud”
(Erik Sigsgaard), ”På vej i en anerkendende retning” (Berit Bae)
DEN PERSONLIGE DIMENSION
De personlige og de sociale kompetencer er tæt forbundet, man kan sige, det er to sider af samme sag.
Hvilket vil sige, at man skal have visse personlige kompetencer for at kunne indgå i socialt samvær
med andre.
For at udvikle børns personlige kompetencer er det vigtigt at styrke dem i deres selvværd og selvtillid.
Børn, der hviler i sig selv, kan bedre skabe plads til andre, det giver dem overskud og en følelse af at
jeg er ok, og du er ok.
Det er i samspil med andre, at man udvikler sig som menneske.
Hvad gør vi i Gøngehesten for at udvikle børns personlige kompetencer?
I Gøngehesten er vi meget opmærksomme på, at hvert enkelt barn er unikt. Vi ved, at hvert barn
kommer som en lille personlighed, som rummer en masse forunderlige ting.
I Gøngehesten skal børnene mærke, at de altid bliver set og hørt, at de voksne er glade for dem og
gerne vil dem.
Børn spejler sig i andre børn og i voksne. Derfor er vi beviste om, at både børn og voksne er gode
rollemodeller for hinanden.
Som voksne er vi beviste om, at når et barn f.eks. slår et andet barn, er det barnets handling og ikke
dets personlighed, vi regulerer, f.eks.: ”Jeg kan godt lide dig, men jeg vil ikke have, at du slår”.
For at børn kan udvikle sig, skal de føle sig trygge i de miljøer, de færdes i. I børnehaven lægger vi
vægt på at være omsorgsfulde og tydelige voksne. Det giver tryghed for børn at vide, at vi passer på
dem og at det, der bliver sagt, det står vi ved som voksne.
På ture og på hjemmebesøg lærer børnene om deres nærmiljø, og om hvem er jeg i forhold til andre og
deres familier.
Vi arbejder på at styrke børnenes selvstændighed, da det udvikler børns selvværd og selvtillid at kunne
selv. Det er dejligt ikke at være afhængig af en voksen hele tiden.
Ved at styrke børnenes selvstændighed lærer vi dem at stole på deres egne impulser og giver dem
mulighed for at handle på dem, f.eks. jeg skal tisse, jeg fryser, jeg har våde strømper, hvad kan jeg gøre
ved det?
Det er, når man mærker, at man er elsket,
at man er allermest lykkelig!
Fra Indianerugen
Der flettes indianerhår
SKEMA TIL DEN PERSONLIGE DIMENSION
HVAD:
Børn skal udvikle selvværd, selvtillid, selvbestemmelse og selvhjulpenhed
HVORFOR:
For at kunne indgå i relationer med andre mennesker, og for at kunne mestre eget liv
AKTIVITETER:
I institutionen:
- de ting, børnene må bruge i institutionen, er placeret i børnehøjde
- børnene inddrages i hverdagens gøremål
Børnene vælger selv:
- hvor de vil sidde
- hvem de vil lege med
- hvad de vil lave
- hvem vil de vinke med
- morgen-samling
- leg
- teater
På legepladsen:
Børnene vælger selv:
- hvor de vil lege
- med hvem de vil lege
- hvad de vil lege med
- hvad de vil lege
Tur i nærområdet:
- hjemme-besøg
- skoven
- kirken
Længere væk
Ture:
- museer
- teater
- transport i bus og tog
Vi skal give mulighed for at de:
2-3 år (spurve)
- spiser i små grupper
- fast tilknytning til en voksen
- føler sig trygge i egen gruppe
- lærer børnehavens rytme at kende
- kommer på små udflugter
- bliver set og hørt
- er til samling
- der er en voksen, der løser børnenes konflikter
- mulighed for at indgå i sociale relationer
3-4 år (mejser)
- selv dækker bord
- er med til at lave mad
- bliver set og hørt
- deltager i samling
- får voksenhjælp til konfliktløsning
- får mulighed for at indgå i sociale relationer
4-5 år (spætter)
- deltager aktivt i samling
- blive set og hørt
- ved vejledning at løse deres egne konflikter
- får mulighed for at indgå i sociale relationer
5-6 år (ugler)
- deltager aktivt i samling
- blive set og hørt
- selv løser deres konflikter
- får mulighed for at indgå i sociale relationer
Evaluering og dokumentation:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag
og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi
giver dem
Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud:
Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad
der ligger til grund for denne. Vi vil finde ud af, hvor barnet har sine interesser og
bakke op om disse.
Andet materiale: ”Guld guiden” (Familie- og Forbrugsministeriet)
DEN SPROGLIGE DIMENSION
Sprog er vigtigt, fordi det er et medlemskort til socialt samvær.
Sproget skal hjælpe barnet til at fortælle noget, opnå noget, påvirke nogen, udtrykke følelser og tanker,
få og opretholde kontakt. Gennem sproget lærer vi de sociale sammenhænge. Når vi lærer sprog, skal
vi både kende:
- sprogets form og indhold (betydning, bøjning, sammensætning)
- hvad sproget skal bruges til
- hvordan sproget bruges
Højtlæsning i naturen
Højtlæsning af postkort til samling
For de 2-3-årige er ”gøre sproget” det vigtigste. Dagligdags gøremål som at dække bord, spise, gå tur,
skifte bleer, tag tøj på osv. ledsages af sprog i direkte overensstemmelse mellem sprog og handling og
barnet efterligner. Her og nu oplevelser ledsages af sprog. Dialogen med den voksne er altafgørende.
For de 3-4-årige er samspillet med andre børn stadig vigtigere, og sprogets virkemidler og forskellige
roller afprøves.
De 4-6-åriges fortælle-kompetence øges. De kan nu i højere grad fortælle uafhængigt af situationen og
uden dialog støtte. Eventyrfortælling, drama, højtlæsning, historiefortælling, rollelege og computerspil
er med til at understøtte den voksende fortællekompetence
KONKRETE SPROGTILBUD I GØNGEHESTEN
I Gøngehesten tænker vi sprogudvikling ind i de daglige aktiviteter, og både kvalitet og kvantitet
vigtigt. Børn tilegner sig sprog:
I samspil med andre
Børnene i Gøngehesten stifter bekendtskab med sproget i samspil med andre ved at:
- deltage aktivt i samtaler f.eks. i konfliktsituationer, som både kan være barn/barn situationer og
voksen/barn situationer. Herigennem lærer barnet at sætte ord på følelser og handlinger
- deltage i samling. Børnene øver sig i at formulere sig i en større gruppe og lytte til hinanden.
- lege. Når børnene leger, udvikler de sproget ved at afprøve roller i rollelege, ”pjattesnak” og ved at
opdigte historier, som udleves gennem legen
- stå i ”mesterlære”. De mindre børn lærer af de større. De lytter og afprøver ord, de hører de større
børn og voksne bruge
Leg ved bålpladsen
Vi lærer af hinanden
I samspil med omgivelserne
I indretningen af børnehaven tænker vi på at præsentere børn for sprog ved at lægge op til samtale
gennem billeder og tegninger.
Gennem den daglige dialog præsenteres det talte sprog, og gennem højtlæsning og simpel brug af
skriftsprog introduceres børnene til vigtigheden og betydningen af det skrevne. At stifte bekendtskab
med skriftsproget på et tidligt tidspunkt, er med til at styrke en senere tilegnelse af skriftsproget. Derfor
skriver vi voksne navn og evt. en lille historie på børnenes tegninger. Forældrene skriver på besked
tavlen (ind imellem også børnene) og børnene ved betydningen og vigtigheden af det skrevne. Børnene
og børnehaven skriver kort og breve, som læses højt. Børnehaven er indrettet med: Plakater med skrift,
fotos med undertekster, hylder med bøger, navneskilte på børnenes skuffer, tavler hvor de voksne
skriver og en børnetavle til ”legeskrivning” og tegning. Navn og billede på børnenes skuffer, garderobe
plads, tegninger. Vi udvider børnenes begrebsverden gennem ture i naturen og ved museums besøg. Vi
udvikler børnenes sproglige fantasi ved sang, højtlæsning og teaterbesøg. Vi stimulerer børnenes
nysgerrighed for videre sproglig læring ved ”før skole aktiviteter” samt besøg på skolen og skaber
interesse for ”sprogets afkroge” gennem børnehavens traditioner ved fødselsdage, højtider og besøg i
kirken.
Kirkebesøg
Besøg på naturskolen
Fødselsdag
I dialog med voksne om dagligdags gøremål.
Børnene deltager i de dagligdags gøremål f.eks.:
- af og påklædning
- bleskift
- borddækning
- oprydning
- madlavning
- ture ud af huset
I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for gennem de dagligdags gøremål at forstå vigtigheden af, at
de kan opnå noget ved at sige noget. De kan få kontakt og opmærksomhed, få hjælp til at få noget at
spise og drikke, til at få noget gjort som f.eks. at få hjælp med af og påklædning eller få fat i noget, de
ikke selv kan nå. I de daglig gøremål taler vi med børnene om hverdagsagtige ting og situationer: ”Nu
skal du have ren ble på”, ”vi skal spise”, ”du skal sove”, ”vi skal ud” m.m.
Vi viser børnene ting og nævner navnet på tingen.
Vi lytter og reagerer på det, børnene siger, så de oplever, at talesproget ”virker”.
Vi svarer på spørgsmål og stiller spørgsmål.
Vi lader barnet røre, lugte, smage, se og lytte til de ting, der omgiver det
Gennem gentagelser og fornyelser
Børnene i Gøngehesten stifter bekendtskab med ritualer i sproget gennem gentagelser, der knytter sig
til bestemte sociale sammenhænge. Gennem disse ritualer vækkes en følelse af samhørighed, som
styrker følelsen af at høre til:
- ankomst og afhentning
- spisning
- højtlæsning/historie fortælling
- lege den samme leg igen og igen
- spille det samme spil igen og igen
- fødselsdage
- samling
Når vi arbejder med børnene i små grupper (spurve, mejser, spætter og ugler), er de alders- og
udviklingsopdelt for at stimulere børnene ud fra deres eget niveau. Gennem fordybelse og nærvær
prøver vi at støtte det enkelte barn på dets eget præmisser. Det kunne være f.eks. ved spisning, male
aktiviteter, bagning, madlavning, bleskift, putte tid, ture ud af huset, rytmik forløb, højtlæsning og
historiefortælling. Her udvides barnets ordforråd og evner til at udtrykke sig.
Spille spil
Spille spil
Læse eventyr
Gennem planlagte sprogstimulerende aktiviteter
Når planlagte sprogstimulerende aktiviteter foregår i mindre grupper, kan det være med enkelte børn, i
fuglegruppen eller med frivillig deltagelse. Vi benytter os af sprogposer som udgangspunkt for
forskellige lege til træning og øvelse i bestemte ting, fortælletræning, begrebsdannelse, lyd træning,
sprogforståelse mm. Sprogposerne indeholder ting med forskellige lyde, begyndelsesbogstaver, ting til
forskellige emner eller overbegreber (dyr, møbler, mennesker, frugt, osv.), eventyrting, ting til rim og
remser, modsætninger mm.
Når vi i børnehaven har børnene i en større gruppe sammen som f.eks. ved morgensamling (alle eller
mere end en gruppe), er børnene i ”mester lærer”. Dvs. at de små lærer af de store. De øver sig i at være
en del af gruppen, øver sig i fælles opmærksomhed, øver sig i at turde sige noget i en stor forsamling,
øver sig i at lytte til andre, øver sig i at modtage en kollektiv besked, øver sig i at række hånden op og
vente på tur, tilegner sig nye ord og begreber.
Gennem leg med andre.
Når barnet leger, afprøver det sproget i et ligeværdigt samspil med andre. De afprøver forskellige roller
og ”som om” verdener.
Børnene vil gennem leg med de andre børn og voksne i Gøngehesten på en sjov og spændene måde
udvikle, afprøve og forøge deres ordforråd samt ord forbrug, idet de hver især har forskellige
indgangsvinkler og baggrund for udviklingen af sprogets mange facetter.
De børn som endnu ikke har taget talesproget i brug, men befinder sig i tankesproget, vil pr. automatik
tage de nye ord og vendinger med i deres videre udvikling, da legen ofte består af mange gentagelser.
F.eks. i rolleleg, som er en yndet leg gennem børnehavealderen – ”skal vi lege, at så var du moderen,
og jeg var lillesøsteren, og så sagde du” osv.
Gennem sprogvurdering
Vi tilbyder alle 2,10 årige – 3,4 årige en sprogvurdeing.
Det er frivilligt for forældrene om de vil have at deres barn skal deltage, indtil videre har alle forældre
taget imod tilbuddet.
Forældrene udfylder et forældreskema der afleveres til en personale. Herefter tester 2 personaler ( som
har været på kursus i sprogvurdering ) barnet. Den ene personale tester barnet, den anden observere og
skriver ned.
Personalet evaluere på testen og forældrene bliver informeret om sprog testens udfald og hvilke tiltag
børnehaven har tænkt sig at tage hvis det er nødvendigt at handle på test resultatet.
Kryds og bolle spil i skoven
Leg og sang i stuen
SKEMA TIL DEN SPROGLIGE DIMENSION
HVAD:
Børn skal have adgang til forskellige måder at bruge sprog ved:
- at se og høre sprog i forskellige sammenhænge
- at få lov til at udtrykke sprog i forskellige sammenhænge
HVORFOR:
Sprog er adgangskort til sociale samvær
AKTIVITETER:
I institutionen
På legepladsen
I nærområde
Længere væk
- fri leg/ligeværd
- samling
- dagligdags gøremål/efterligning
- spille spil
- sprogposer
- hukommelseslege
- sanselege
- indretning
- traditioner
- fælleslege
- fri leg/ligeværd
- samling
- dagligdags gøremål/efterligning
- spille spil
- sprogposer
- hukommelseslege
- sanselege
- indretning
- traditioner
- fælleslege
Sætte ord på
ture:
- skov
- strand
- sø
- mark
- hjemmebesøg
- skolebesøg
- kirkebesøg
- fælleslege
Sætte ord på
ture:
- bytur
- teater
- museer
- transport i tog, bus, bil
- fælleslege
VI SKAL GIVE MULIGHED FOR AT DE:
2-3 Årige
3-4 Årige
4-5 Årige
5-6 Årige
- deltager i samling (observerende)
- lytter til/ benævner dagligdagsgøremål
- lægger puslespil
- kirkebesøg
- teater
- skovuger
- deltager i samling
(med mimik)
- spørger til dagligdagsgøremål
- billedlotteri
- deltager i fælleslege
- naturskole
- skovture
- fri leg
- deltager aktivt i samling
- vende spil
- deltager med erfaring i samling
- førskole-aktivitet
- skolebesøg
- alle spil også computerspil
- fortæller historier
EVALUERING OG DOKUMENTATION:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder op til barnets fødselsdag og
op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi
giver dem
Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer
HVAD GØR VI, HVIS ET BARN IKKE TAGER IMOD VORES TILBUD:
Det er personalets opgave at se bagom barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad
barnet har brug for
F.eks. særlig sproglig indsats eller evt. henvisning til PPR
ANDET MATERIALE:
Motorisk-Perceptuel Udvikling 0-7 år
Sprogligt evalueringsskema og Tegn til tale
Tras
NATUREN SOM DIMENSION
Vi ser natur som mange forskellige ting, der rummer mange elementer.
Vi definerer natur som:
den uberørte: Uberørt af menneskehånd. f.eks. klipper, råstoffer
den vilde: Landskabsområder som mennesket ikke har ændret på f.eks. mose, hede, strand
den landlige: Noget det udfolder sig under åben himmel på f.eks. mark skov, eng
den grønne: Alt det som er organisk og levende f.eks. park, have, husdyr, potteplanter
KONKRETE NATURTILBUD I GØNGEHESTEN
Naturen er en del af dagligdagen og rummer elementer af:
Mystik:
Naturen rummer elementer af eventyrets magi – at ikke alt behøver at blive forklaret – der skal opleves
og sanses gennem vores krop, følelser og sanser. Undren og facinasion over naturfænomener,
oversvømmelser, storm, torden. Noget kan forklares men ikke altid styres. Vi voksne behøver ikke at
henlede børnenes opmærksomhed på naturens mystik. Vi lader dem i høj grad selv sanse og opleve
uden at give dem forklaringer. Lader dem have deres egne følelser og fornemmelse af naturen. Vi
fortæller eventyr og giver plads til ”det mulige” ved ikke at afvise eksistensen af det magiske. Vi
samler nødder, rødder og bær til nisserne om efteråret og bærer det ud til et bestemt sted i skoven, hvor
nisserne (muligvis) bor. Om efteråret møder vi Morten Lygtemand i skoven og glæder os over, at han
har tændt stjernerne på himlen.
Musikalitet:
Naturen er rytmisk f.eks. i årstider og fødekæder. Lyde vækker vores interesse for hvad, som ligger
bag. Død og fødsel (nye spirer, nyklækkede fugleunger, en påkørt hjort, en død ræv, visne blade).
Naturens rytme bliver anskueliggjort. Naturen rummer varierende oplevelser afhængigt af tid på døgnet
og tid på året, den rummer overraskelser. For barnet kræver det et kropsligt samspil med naturen, en
rytme af åndedræt og agtpågivenhed når barnet bliver opmærksom på, om en gren kan holde til barnets
vægt. Krop og natur må spille sammen. Børnehaven følger naturens primære rytme – årstiderne der
skifter – i vores traditioner og valg af sange. Vi holder skovuger
jævnt fordelt over året, så alle børnene oplever, at naturen skifter afhængigt af årstiden. På skovugerne
er vi ude hele dagen, og børnene kan derved opleve, at naturen skifter, når døgnet skifter. Når vi finder
døde dyr i naturen, får vi en snak om liv og død. Vi tager stilling til, om dyret skal begraves, smides i
skraldespanden, sendes til udstopning eller tages med til børnehaven og kranieres. Vi henleder børnene
på naturens lyde, når vi er på ture. Børnene kan således blive opmærksomme på, at der lyder forskelligt
på stranden, i byen og i skoven.
Ræv på vej til at blive kranieret
Et rådyr foster fra et påkørt rådyr
Æstetik: Gennem vore sanselige indtryk oplever vi dufte, farver, forme, symitri, kontraster og harmoni.
Ved at vælge mange forskellige mål for vores ugentlige ture, kan vi give børnene varierende sanselige
indtryk. I haven bruger børnene alle deres sanser, når vi leger med de 4 elementer (ild, jord, luft og
vand). På maddagen tilbereder vi maden på forskellig måde - en fisk kan f.eks. både koges og steges
laves inde på komfuret eller ude. I et varieret valg af råvarer, tilberedningen og serveringen af mad
pirres børnenes sanser. Vi lader børnene smage naturens ”mad”. Det kan være spirer, bøgeblade, bog,
skvalderkål mm.
Bål mad
Pandebrød
Krop:
På ugentlige (skov)ture, skovuger og i haven udfordres kroppen og afprøves i naturen. Naturen lægger
op til særlig iagttagelse, undersøgelse, eksperimentering og kropslig udfoldelse. Bevægelse af kroppen
er uundgåelig i naturen, der kravles, klatres og balanceres. Vi bruger dagligt sav og økse, der snittes
med kniv, bruges lup og bindes knuder. Vi laver tovbaner, bryde og forhindringsbaner. Vi tænder op i
bål sted, brændekomfur og trangia. Vi finder dyr.
Bryde bane
Balancegang
Koncentration
Socialt:
I naturen bliver samværet mere levende, der er mere plads og færre konflikter, legeterritorier er ikke
fysisk reguleret og begrænset. Der er tid til fordybelse, intet praktisk arbejde og telefoner, der ringer. Vi
oplever det i haven, på vores ugentlige ture men i særdeleshed på vores skovuger.
Inde:
Inde synger vi og laver sanglege om naturen. Materialer fra naturen inddrages i værkstedsaktiviteter,
som oftest handler om årstiderne og traditioner. Der samles birkegrene, som laves til fastelavnsris om
vinteren. Der findes, trilles og pustes æg til påske. Der sås og plantes om foråret. Om sommeren laves
hyldedrik og presses blomster, som kan bruges vinteren over. Om efteråret syltes og bages der, vi maler
mel og kværner smør, udhuler og laver græskarmænd. Vinteren går med at forarbejde de
naturmaterialer, som er fundet i årets løb, og hvis forældrene er heldige kan de eventuelt indgå i en
julegave.
I Gøngehesten bruger vi som baggrund for at lærer barnet om naturen at bevæge barnet og pirre deres
nysgerrighed. Det gør vi ved at bruge naturen som fristed for uforudsete og spændene oplevelser (Den
vilde), ligesom vi giver dem oplevelser og erfaring med det, der er levende og organisk (den grønne).
Vi prøver at indtage en ydmyg position, som én der videregiver naturkendskab men samtidig giver
plads til at barnet bevæges af naturen, som noget mystisk.
HVAD:
Børn skal opleve forskellige former for natur
Børn skal bevæges af natur
Børn skal have respekt for natur
HVORFOR:
Fordi vi vil stimulere børnenes nysgerrighed og lyst til at prøve nye udfordringer
Fordi naturen er forgængelig og en begrænset ressource, hvis vi ikke passer på den.
Naturen er en del af os selv – At passe på naturen er at passe på os selv
AKTIVITETER:
I institutionen
På legepladsen
I nærområdet
Længere væk
- årstidsemner
- synge årstidssange
- fortælle eventyr
- bearbejde fundne ting
- arbejde med naturmaterialer
- madlavning
- arbejde med de 4 elementer: ild, vand, jord og luft
- fodre fugle, mus, kaniner mm.
- være ude i alt slags vejr
- arbejde i værksted
- koge døde dyr
- save, snitte, hugge, hamre
- så, plante, høste
- madlavning
Ture til:
- sø, skov, mose, eng, mark, strand, haver
- skovuger
- hjemmebesøg
- naturskolen
Ture til:
- natur legepladser, zoo, Danmarks akvarium, bondegårdsture, høstmarkeder, Jagt- og
skovbrugs-museet, zoologisk museum, frilandsmuseet, eksperimentariet
VI SKAL GIVE MULIGHED FOR AT DE:
2-3 Årige
3-4 Årige
4-5 Årige
5-6 Årige
- leger med jord og vand
- deltager i skovuger
- klapper kaniner
- arbejder med årstider gennem traditioner
- synger årstids sange
- sår, planter, høster
- smager mad tilberedt over bål
- saver, hamre
- leger med ild og luft
- kommer på ture til skov, sø, mark og mose
- smager på ”mad” fra naturen
- kommer på ture til naturskolen
- snitte, hugge
- laver bål
- kommer på museer
- har udfordret egne grænser
- har følt når de hopper ned fra noget højt
- har mærket en gren knække
- har fået en sok
- har smagt en brænd varm suppe
- har brændt sig på en glød
- har duftet en rose
- har set en græskar mand lyse i mørke
- har lugtet den skarpe lugt af hestemøg
- har set skyerne blæse over himmelen
- har hørt en solsort synge
EVALUERING OG DOKUMENTATION:
Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder op til barnets fødselsdag og
op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi
giver dem
Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer
HVAD GØR VI HVIS ET BARN IKKE BENYTTER SIG AF VORES
TILBUD:
Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad
barnet har brug for. Eventuel henvisning til PPR
ANDET MATERIALE: Diverse natur bøger
DAGENS FORLØB
Dagen forløber i grundtræk på følgende måde i Gøngehesten:
7.00 – 8.00 En medarbejder åbner børnehaven. Der er mulighed for at spise et stykke knækbrød eller en
anden form for morgenmad.
8.00. Nr. 2 medarbejder møder ind.
8.00 – 11.00. Det resterende personale møder ind. Børnene leger eller deltager i spontane eller
planlagte aktiviteter. Der bages boller eller anden form for brød. De børn, der skal på tur, gør sig klar
med pakket rygsæk og går.
9.30 – 10.00. Vi holder Bjørnemøde.
10.00 – 11.00. Leg og aktiviteter. Der gøres klar til frokost.
11.15. – 11.45. Frokost
11.45 – 14.00. De små puttes og de resterende børn hjælpes i tøjet og går ud. Der ryddes op og gøres
klar til frugt. De små bliver taget op. Tur grupperne kommer hjem.
14.00 – 14.30. Frugtspisning
14.30 – 17.00. Leg enten inde eller på legepladsen afhængig af vejret. Oprydning inde såvel som ude.
17.00 (16.00). Børnehaven lukker.
Samling i haven
UGENS FORLØB
I løbet af en uge (SKAL):
- Alle grupper er på tur mindst en gang om ugen
Vi bruger først og fremmest skoven, men med til tur hører også fødselsdage, museumsbesøg, teaterture,
besøg på skolen mm.
- Alle grupper når en kreativ (inde) aktivitet mindst en gang om ugen
Vi bruger oftest naturen og årstiderne i vores indgang til det kreative. Aktiviteterne kunne være
tegning, modellering, maling, køkken, filtning, rytmik, snitte kursus, bål tænding, opgaveløsning kims
lege mm.
- Alle grupper deltager i mindst en (oftest 4) morgensamling om ugen
Vi bruger samlingen til at få en snak om aktuelle ting, synge, danse, bevæge os mm.
- Alle børn deltager i maddag en gang om ugen
For tiden deltager børnene i madlavningen på frivillig basis.
- Alle grupper spiser med en fast voksen, på et bestemt sted
I løbet af ugen har børnene mulighed for på eget initiativ at deltage i (KAN):
- Værksteds aktiviteter: save, hamre, snitte, hugge, tænde bål, lave snobrød, pandekager og lignende
- Bage boller/brød til frugt
- Skrælle gulerødder og lignende
- Få læst højt
- Lege voksen i gang satte lege som gemme, fange, ”lille hund”, ”i haven”, ”alle mine kyllinger kom
hjem” med flere
- Spille bræt spil
I løbet af dagen og ugen prioriterer vi en vekselvirkning mellem børnenes egen aktivitet, det de skal, og
det de må.
I løbet af dagen og ugen er der tid og rum for børnene at lege frit og ligeværdig leg med sig selv og
ligestillede.
I fordelingen af rum både ude og inde, er der taget højde for, at der samtidig med, at der er opsyn, også
er steder, som er børnenes private (pude rum inde og køkken siden ude)
ÅRETS FORLØB
JANUAR
I Januar slapper vi af efter julen, som ofte har været en travl tid.
FEBUAR
I Februar fejrer vi fastelavn. Vi henter ris i skoven som børnene pynter med forskelligt pynt og slik.
Der bliver indkøbt 3 tønder, som børnene selv maler og pynter. Fastelavnsdag møder børn og voksne
udklædte i børnehaven, hvor vi slår katten af tønden. Til frugt er der bagt fastelavnsboller.
MARTS
I Marts klipper vi påske ting og maler æg. Vi holder påskefrokost. Vi øver teater ( hvordan sneen fik
sin farve ) med Uglerne samt Spættepigerne. Stykket bliver opført slut April.
APRIL
I April måned afholder vi cykeluge for ugler. Børnene lærer om trafikregler og at cykle, stoppe og
starte, række armen ud osv. Vi cykler i skoven. Ugen afsluttes med pølser på grill samt et cykeldiplom.
I April holder vi vinter skovuge. Hele børnehaven rykker ud i skoven i en uge. Vi har på forhånd
bestemt os for et skovuge tema, det kan være indianer eller trolde tema. Eller også har vi planlagt
bestemte aktiviteter, som vi laver i skovugen. På skovugen er der også plads til helt almindelige
skovaktiviteter så som at klatre, fiske, eller gå en tur og udforske området. I vinterskovugen flyver
uglerne fra reden, så der er plads til nye ugler, spætter, mejser og spurve. I April holder vi en
overnatning for alle kommende skolebørn. Der er planlagt forskellige aktiviteter og lege. Det er en
rigtig hyggelig måde at tage afsked med de store børn på.
MAJ
I Maj tager vi imod nye børn som starter i Gøngehesten
JUNI
Indkøring af nye børn
JULI
Juli måned står i sommerferiens tegn.
AUGUST
Vi holder sommerskovuge.
Vi forberede os til høstfest i september. Vi samler bær og nødder og maler mel, så vi kan bage til
festen.
SEPTEMBER
I September holder vi høstfest/høstfrokost for børnene i børnehaven. Børnene medbringer frugt,
grøntsager, rosiner, brød osv. til festen, som altid bliver afholdt en fredag. Vi pynter op med halm og
ting fra naturen og spiser de medbragte ting til frokost.
OKTOBER
I Oktober afholder vi efterårs skovuge.
Konsultationer for nye børn og Ugler.
NOVEMBER
I November holder vi lanternefest. Børnene medbringer et syltetøjsglas, som de maler. Dette bruges til
lanternelygte. Børnene skal også medbringe et græskar, som de sammen med de voksne i børnehaven
udhuler. Selve festen holdes i børnehaven. Forældre, børn og personale mødes kl. 16.30. Børnene
placerer deres græskar rundt omkring i haven. Herefter får de udleveret deres lanterner, og vi går i
skoven, hvor vi synger lanternesange og kalder på Morten lygtemand, som kommer med slik. Bagefter
går vi tilbage i børnehaven, hvor der er tændt bål. Her kan man få varmt saft og muffins, som børnene
har været med til at bage.
I November starter vi på julegaver og julekalender.
DECEMBER
Hele December måned bliver der trukket honning hjerter til morgensamling, som børnene selv har bagt.
Vi synger julesange og leger julelege.
Vi holder julefrokost med børnene.
Julemanden kommer på besøg i børnehaven.
Vi tager til julegudstjeneste i Høsterkøb kirke, hvor vi pynter kirkens juletræ med pynt, børnene har
lavet i børnehaven.
Vi holder juleafslutning for børn og forældre med æbleskiver og gløgg. Uglerne går Lucia, og de andre
grupper synger julesange.
Lygte fest
Høstfest
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER
MORGENER OG MODTAGELSE
Det er vigtigt at starte dagen godt i børnehaven. Derfor gør vi meget ud af at modtage børnene på en rar
og positiv måde. Børnene får tilbudt lidt at spise inden frokost.
Der er altid frisk kaffe eller te til de forældre, som har tid og lyst til at blive.
Det er vigtigt, at man som forældre får sagt ordentligt farvel til sit/sine børn. Nogle børn klare det fint
selv, mens andre har brug for lidt hjælp til at sige farvel.
TURE
Skoven er det primære udflugtsmål i Gøngehesten. Planlagte og spontane ture foregår mellem 9.30 og
14.00, hvor vi som regel tager af sted med 1 gruppe og 2 voksne. Tit aftales det med børnene, hvor i
skoven vi skal gå hen. Vi bygger huler, klatre, fisker blandt mange andre ting, afhængig af hvor turen
går hen. Dette er en god og naturlig mulighed for motorisk udvikling og kendskab til naturen.
SAMLING
Vi holder så vidt muligt samling hver dag kl.9.30. Vi synger, leger sanglege og taler om, hvad dag det
er, og hvilken gruppe man går i. Dette er et forum for bevidstgørelse omkring børnegruppen, for
formidling af fælles information og for dialog med børnegruppen.
I samlingen bruges rim og remser og sanselige ord som ”ligger godt på tungen”. Det skærper børnenes
interesse for lydene og den æstetiske brug af sproget. Det kan være en hjælp for børnene, når de skal
tilegne sig nye ord, og finde ud af hvordan de udtales.
I samlingen øves børnene i viljestyret, fælles opmærksomhed. Dvs. at barnet hjælpes til at rette sin
opmærksomhed mod det, der i den givne situation er mest relevant. De øver sig i at modtage en
kollektiv besked, vente på tur og række hånden op.
I samlingen har vi også små sanglege og bevægelses forløb, som er med til at give børnene en
forståelse af sproget gennem kropslig handling, hvilket især har betydning for deres forståelse af
udsagnsord (f.eks. hoppe, løbe, kravle mm.) og forholdsord (f.eks. op, ned, ved siden af, unde, over
mm.)
FØDSELSDAGE
I Gøngehesten vægter vi børnenes fødselsdage højt. Når man som barn har fødselsdag, bliver der holdt
speciel morgen fødselsdagssamling. Der bliver flaget og hængt fødselsdags plakat op, så alle kan se,
hvem der bliver fejret. Til samling er der tradition for, at fødselsdagsbarnet deler en lille ting ud.
Børnehaven køber en gave. Hvis ens barn gerne vil give en gave til fødselaren, bedes dette gøres uden
for børnehave tid, så undgår vi at nogle børn får ekstra gaver, og andre ikke får.
Børnefødselsdage med deltagelse af personalet kan enten fejres i børnehaven eller hjemme hos
fødselsdagsbarnet. Såfremt forældrene ønsker at fejre fødselsdagen et andet sted, kan børnehaven ikke
tilbyde at stille med personale og tage ansvar. Man er naturligvis altid velkommen til at invitere
børnene i privat regi, det er bare uden for børnehavens ansvarsområde, og skal aftales direkte med
forældrene.
Børnene inviterer altid sin egen gruppe, men hvis barnet har gode kammerater i andre grupper kan man
også invitere disse med, såfremt hele gruppen bliver inviteret.
MÅLTIDER
Vi lægger vægt på, at måltidet er en hyggelig samlingsstund.
Hver gruppe spiser for sig selv, og om onsdagen har vi maddag.
Inden frokost hjælper nogle børn med at dække bord.
Der sidder en voksen ved hvert bord. Her har børn og voksne muligheder for at tale sammen, og gode
spisevaner indlæres f. eks at blive siddende på sin plads, hjælpe andre med at hælde mælk op m.m.
Det er meget individuelt, hvor længe et barn er om at spise. Derfor får børnene lov at rejse sig, når
næsten alle er færdige. De børn, som har behov for at sidde lidt længere med deres mad, samles hos en
voksen og spiser stille og roligt færdigt.
Det er børnenes ansvar at hjælpe til ved afrydning.
Bliver et barn sultent i løbet af formiddagen, kan han eller hun få tilbudt noget at spise af børnehaven,
som spises ved bordet i køkkenet. Vi har besluttet at børnene først må tage mad fra deres madpakker til
frokost, da vi har oplevet børn, der når at få tømt deres madkasse inden frokost.
Det er sundt at spise mellemmåltider, og det er vigtigt, at børnene lærer at lytte til deres krop og har
kompetence til at reagere på kroppens signaler. Børnene kan hele dagen tage et glas på badeværelset og
drikke noget vand.
SOVETIME
Børnene bliver puttet ved en 12-tiden. En voksen går med ind og synger eller læser en historie. Den
voksne bliver en halv time, og hvis der er et barn der ikke sover, bliver barnet taget op og med ud på
legepladsen.
FRUGT
Alt efter vejret og aktiviteter spiser vi frugt på en af følgende måder:
1. Alle børnene spiser frugt sammen. De børn, der har været med til at bage, får lov at dele brødet ud.
Frugten er en hyggestund, hvor der bliver talt om løst og fast, eller der bliver læst historie eller fortalt
eventyr.
2. Frugt, vand og boller stilles frem omkring kl. 14.00 således at børnene selv kan gå til og fra.
Personalet opfordrer alle børn til at tage mindst et stykke frugt og en bolle samt noget at drikke.
EFTERMIDDAGE
Efter frugt leger børnene inde eller ude. På denne tid bliver børnene hentet løbende, og personalet taler
med forældrene om stort og småt.
INDKØRING AF NYE BØRN
At modtage nye børn og forældre er en vigtig proces, som kræver noget af alle parter. Det er vigtigt, at
opstarten bliver god. Forældrene bør afsætte et par dage til indkøring, dvs. at de er her sammen med
barnet, taler med medarbejderne og viser barnet, at Gøngehesten er et rart sted at være.
Det er godt at give barnet nogle korte dage i starten, men børn er forskellige, og det er bedst i forløbet
at lave individuelle aftaler med personalet om indkøring af barnet. Og husk at man som forældre
kender sit eget barn bedst. De ”gamle” børn og forældre indgår i processen med at modtage nye børn,
idet de gamle børn er med til at vise nye børn, hvordan dagen forløber og være forbilleder for dem i
den omgangsform, der er i børnehaven. De gamle forældre er vigtige for de nye som et slags socialt
netværk.
RENLIGHED
Vi samarbejder med forældende om, hvornår tidspunktet er kommet for børnene til at holde op med at
bruge ble, eller at bruge toilettet samtidig med at de bruger ble. Vi giver børnene en påmindelse om, at
de skal gå på toilettet i begyndelsen ifølge med en voksen, som også hjælper til med tørring og
håndvask. Renlighedsprocessen kan være langvarig og med ”uheld”. Det er derfor nødvendigt med en
masse skiftetøj i denne periode.
MEDBESTEMMELSE
I Gøngehesten lægger vi stor vægt på at tage børnene alvorligt, lytte til deres ønsker og hjælpe med at
gennemføre dem. Rammerne i institutionen udvikles efterhånden, som vi ser hvilke behov, der er hos
børn forældre og personale.
Børnene har gode muligheder for at vælge selv, og der er en høj grad af frihed i forhold til deltagelse i
aktiviteter, hvor de vil lege og med hvem. Vores holdning er, at lyst og motivation fremmer udvikling.
Samtidig ønsker vi at lære børnene at holde fast i deres valg for at fremme ansvarligheden for
fællesskabet, kammeraterne og gruppen.
Børnene får også et nej ind i mellem.. Det krænker ikke børnenes generelle oplevelse af
selvbestemmelse, men kan være en støtte til udvikling af situationsfornemmelse: Det som kunne lade
sig gøre i går, kan ikke lade sig gøre i dag, fordi…
AKTIVITET
Forældre ønsker sig ofte mange aktiviteter for deres børn, men hvad forstår forældre og personale
egentlig hver især ved ”aktivitet”?
En aktivitet kan defineres ved en konkret målrettet handling, som forudsætter bevidst planlægning
f.eks. en tur eller et kreativt forløb.
En aktivitet kan også være spontan med hyggeligt samvær som formål: perler eller modellervoks, eller
et langt projekt forløb.
Personalet ser også det udviklende samspil mellem børn og voksne eller børn og børn som ”aktivitet”.
Denne form for aktivitet udgør den vigtigste del af det pædagogiske arbejde, en del som det
umiddelbart er sværere at beskrive.
BØRNENES LEGE
Legen er den aktivitet, som er mest udviklingsfremmende for børnene i børnehavealderen. I
Gøngehesten ønsker vi at respektere børnenes lege ved at skabe gode rammer, dvs. at give tid plads og
ro til legene og hjælpe børnene, når der opstår konflikter. Det 2-årige barn afprøver handlinger i legen
og påbegynder et socialt samvær i "parellellegen", dvs. at børnene leger socialt ved siden af hinanden
og efterligner hinanden. For børnehavebørn over 3 år er "rollelegen" den vigtigste form for leg. Heri
afprøver børnene roller og kompetencer, de danner venskaber og sætter grænser i forhold til hinanden.
KONFLIKTLØSNINGER
I Gøngehesten arbejder vi med at styrke børnenes egen evne til at løse konflikter. Når den voksne går
ind i en konflikt, prøver han eller hun at få børnene til at tale sammen i stedet for at fungere som
dommer og give det ene eller det andet barn ret. Børnene har ofte brug for hjælp hertil, og den voksne
kan f.eks. spørge barnet om, hvordan det oplever situationen og formidle denne oplevelse videre til det
andet barn. På denne måde lærer børnene på længere sigt at forstå hinanden og tage hensyn.
SELVHJULPENHED
Vi arbejder på at gøre børnene selvhjulpne i situationer som på og afklædning, f.eks. når vi skal på
legepladsen, ved toiletbesøg personlig hygiejne og ved spisning. Det er en meget væsentlig, men
tidskrævende proces især hos de mindste og i perioden, hvor vi får nye børn. På trods af dette er det
noget, vi prioritere højt i hele barnets børnehave tid, således at børnene ved overgangen til skolen har
udviklet alderssvarende færdigheder på disse områder.
Et inkluderende miljø og Børn med særlige behov
Mange børn vil i løbet af 0 til 6års alderen, i en eller flere perioder, have behov for en særlig
opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats fra det pædagogiske personales side.
Disse børn er børn med særlige behov.
Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med forskellige særlige behov.
Fx børn med motoriske, sproglige, sociale, opmærksomhedsmæssige behov og børn i
sorg.
Børnehavens personale har til opgave at skabe et inkluderende miljø hvor det gode barndomsliv
kan leves og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn
der permanent, periodisk eller akut har særlige behov.
"Alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening
for det enkelte barn og fællesskabet som gruppe..[ ]...Det er en ret for alle børn at blive
medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at og have udbytte af de fællesskaber
de indgår i".
Børn med særlige behov kan i perioder have et negativt selvbillede, og et selvværd der
bærer præg af barnets vanskeligheder. Institutionens personale har til opgave at fremme
barnets positive selvbillede gennem en anerkendende og en pædagogisk fokuseret kontakt.
Institutionens børn tilbringer mange vågne timer sammen med det pædagogiske personale,
hvilket bevirker, at personalet har et godt kendskab til og nærhed med barnet. Denne
viden og relation skal personalet benytte til at identificere tidlige tegn på særlige behov hos
barnet. Fx hvis barnet i en periode kommer i mange konflikter, ændrer grundstemning, eller
hvis barnet har en regredierende adfærd
Hurtig indsats, og nære relationer med de voksne, giver barnet det bedste grundlag for at
overvinde vanskelighederne mens de er små og mindre udfordrende.
3
Mål for inklusion og børn med særlige behov:
Et inkluderende miljø
Fællesskabet har en inkluderende væremåde
Tidlig indsats (til personale, barn og børnegruppe)
Nære relationer med personalet
Nære relationer børn og børn imellem
Pædagogisk sparring til personalet
Fokus på barnets forcer frem for begrænsninger
Aktiv pædagogik der giver barnet mulighed for at håndtere og i bedste fald overvinde
barnets særlige behov
Overgange
I Gøngehesten har vi et tæt samarbejde med de private dagplejere i området.
De børn vi modtager fra dagplejen er altid på besøg i Gøngehesten med deres dagplejemor et par gange
op til deres opstart i børnehaven.
De børn vi sender videre i skole vil altid komme på besøg på deres skole samt SFO sammen med deres
skolegruppe fra børnehaven og deres voksen.
Der kommer en lærer fra Høsterkøb Skole og hilser på de børn der skal starte der.
Hvis der er behov for et overleveringsmøde afholder vi det med børnehaveklasse lærerne.
Vi begynder at forberede børnene på skolestart mere intensivt efter jul.
Det foregår bl.a. ved at børnene får skrivedans, her lærer de at mestre bogstavernes former gennem leg
og musik. De har en opgave dag med bundene ”skoleopgaver” og generelt vil vores forventninger
omkring selvhjulpenhed blive intensiveret.
SAMARBEJDSFORMER Forældre
FORÆLDRESAMARBEJDE
Samspillet mellem forældre og personalet har stor betydning for børnenes trivsel og hermed for, om det
pædagogiske arbejde lykkes. Børn, forældre og personale er hver især faktorer i en udviklingsproces og
påvirker hinanden gensidigt.
INDKØRING
Det første møde med Gøngehesten foregår oftest ved, at forældre og barn kommer ned og besøger
børnehaven. Dette sker som regel inden, at barnet bliver skrevet op i børnehaven.
Hvis ens barn får tilbudt plads, får man et postkort fra børnehaven med en lille hilsen. De mere
formelle papirer tager bestyrelsen sig af.
Ved den egentlige start i Gøngehesten er det vigtigt at afsætte et par dage til indkøring, dvs. at være i
børnehaven sammen med barnet.
Barnet vil blive tilknyttet en bestemt voksen i indkøringsperioden, som man som forældre kan
henvende sig til og høre, hvordan dagen er gået.
DET DAGLIGE SAMARBEJDE
Vi lægger vægt på samtale med forældrene i det daglige for at fortælle små hyggelige historier fra
dagen og videregive eller modtage vigtige informationer, når forældre henter eller aflevere børnene.
Vi prøver så vidt muligt at skrive dagbog hver dag på børnehavens hjemmeside, så forældrene kan
følge med i hverdagens små oplevelser og gøremål. Endvidere udkommer der et ugebrev hver fredag,
som kort fortæller om ugen, der er gået, og aktiviteterne for den kommende uge.
Vi har entusiastiske og engagerede forældre
FORÆLDREKONSULTATIONER
Når barnet har været i børnehaven i ca. 3 mdr., tilbyder vi en samtale om, hvordan det går. Cirka et år
herefter vil vi tilbyde en samtale igen. Man vil få tilbudt samtaler løbende en gang om året, så længe
ens barn går i Gøngehesten.
Forældre er i øvrigt altid velkomne til at bede om en samtale, hvis de føler der er behov for det.
Personalet kan også indkalde til samtale, hvis der er behov for det på andre tidspunkter.
FORÆLDREMØDER
Gøngehesten afholder årligt 2 forældremøder for alle forældre, ét i foråret og ét i efteråret.
PERSONALETS FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET
Personalet tilstræber et fordomsfrit, aktivt og engageret samarbejde, hvor det er centralt at børn,
forældre og kolleger tager hinanden alvorligt.
At tage hinanden alvorligt vil sige, at pædagogerne respektere forældrenes livs/arbejdsvilkår, indsigt og
ønsker i forhold til børnene.
At forældrene til gengæld respektere pædagogernes faglige viden og erfaringer og viser forståelse for,
at opgaven består i at tilrettelægge arbejdet, så hele børnegruppen tilgodeses over tid med de
ressourcer, der er til rådighed.
Personalet forventer engagement, indlevelse og interesse i børnehavens arbejde og vilkår, og at
forældrene vil indgå i en åben og direkte dialog.
55
Legepladspolitik
Gøngehestens legeplads er en gammel have med frugt træer, bær buske et højbed med krydderier og
mange grønne buske og træer og blomster. Legepladsen er opdelt således at der er områder hvor der
kan leges fordybende lege, skabelseslege og lege der kræver plads og rum.
På legepladsen har vi et udeværksted som vi bruger til at snitte, hamre, save og male i. Endvidere
bruger vi værkstedet i dårligt vejr til frugt.
Vi har en bålplads hvor vi ofte har bål. Nogen gange bare fordi det er hyggeligt og afstressende at sidde
ved bålet og kigge på flammerne og snitte i en pind, andre gange fordi vi laver suppe, popcorn eller
varm kakao.
På Gøngehestens legeplads får børnene mulighed for at stifte bekendtskab med sand, jord, sten mudder,
vand og ild.
Vores legeredskaber består af gynger, rutsjebaner, en lille høj med indbygget sandkasse i 3 niveauer ,
klatrepæl, balancebom, samt 2 legehuse.
Vi bruger vores legeplads dagligt i mange timer og den fungerer som et ekstra pædagogisk rum.
Legepladsen bliver gennemgået en gang om ugen hver fredag af personalet, hvert halve år af lederen
samt en repræsentant fra bestyrelsen. En gang om året bliver der lavet en inspektion af legeredskaber af
legepladsinspektør Gert Olsen.
Mad og måltidspolitikken
Bestyrelsen for Gøngehesten har sammen med den daglige ledelse vedtaget en Mad og Måltidspolitik,
som vedhæftes som bilag nr. 1
56
Evaluering af 2010 og 2011.
Musik :
Vi arbejder løbende med musik som udtryk i Gøngehesten. Alle børn har min. musik en gang om ugen.
Vi synger sange, hvor tekst og melodi er tilpasset børnenes udviklingstrin, og hvor der er mulighed for
improvisation. De 1-2årige reagerer på musik med rytmisk gentagne bevægelser, såsom vippe, nikke,
gynge og svinge med forskellige kropsdele. Mens de 2-3årige kombinerer disse bevægelser til en slags
dans, fx gang kombineret med at dreje omkring sig selv. Først omkring 4-års-alderen kan vi forvente
en vis koordination af musik og bevægelse.
Leger sang og bevægelseslege og danser til musik.
Vi understøtter børnenes lyst til at bevæge sig både til musik, der udføres af andre, og til deres egen
sang. Omvendt medfører bevægelse også musik. Barnet tænker med sin krop. De erfaringer barnet gør
med sin krop er grundlaget for udviklingen af såvel personlighed som intellekt. Mange bevægelser
udløser uvilkårligt rytmiske lyde, ord og remser når fx børnene gynger, hopper, hinker og sjipper. Vi
arbejder bevidst med de grundlæggende bevægelsesmønstre at kravle, gå, løbe, hoppe, springe, kaste
og gribe. Børnene er aktive med skabere af musikforløbet og foreslår ofte selv mange af
grundbevægelserne når de på skift er inde i midten af en sangcirkel. Vi supplerer så med de øvrige. Vi
leger også med at tilpasse bevægelsesmønstrene til den aktuelle situation, så barnet bevæger sig og
orienterer sig i rummet på samme tid, fx trold i æske, hvor børnene er liste, kravle, trampe, hoppe
dreje- trolde og på en bestemt trommerytme, skal de skynde sig ud i hver sin æske. De skal finde hjem
uden at støde ind i de andre børn. På legepladsen synger vi rigtig mange gyngesange, vrøvlesange og
børnevalgte sange når børnene gynger.
Vi synger og digter historier understøttet af rytmeinstrumenter.
Vi laver marimba-historier, hvor et barn synger og digter en historie, som de andre børn så mimer.
Form og formulering er afhængig af barnets alder. De 5-årige kan fortælle drabelige historier om
drager, prinsesser og riddere, mens en 2-3-årig typisk vil synge om deres handlinger og oplevelser, fx ”
lave, lave mad” når de pludselig finder ud af at rytmekassens pind kan stikkes ned i et hul og røre
rundt. Eller en lille klokke-bold lige kan ringe hjem til mor. Vi improviserer, skaber en historie,
springer ud i det ukendte og
opmuntrer barnet til at give slip på sig selv. At turde træde frem som sig selv i stedet for at optræde
som et af tidens idoler. Det er processen der er vigtig, for når vi ind imellem balancerer på kanten af
”kaos”, så sker nytænkningen og magien og det er sand næring til den lille musiske barnesjæl. Gennem
musikleg udvikler vi tone og rytmesans, der er et vigtigt grundlag for dialogen og for evnen til at lytte.
Lære børnene at håndterer forskellige rytmeinstrumenter.
Fx trommer, marimbaer, lyd kasser, rasle æg, rytmepinde, sten etc. Vi bruger primært trommer,
marimba og lyd kasser til de 2 -3-årige, da de er store og solide og understøtter børnenes grov
motoriske udvikling. De 4-5årige spiller små sekvenser med fastlagte pauser og rotation, hvor de i
pauserne skifter instrumenter. Fællesspil, solosekvenser og sammenspil i mindre grupper. Også enkelt
nodelære med pinde og ærte poser for de 5-6årige.
57
Vi bruger vores sanser. Sansning og bevægelse hører sammen.
Det er kroppen som sanser den fine rytmepind, som børnene selv har snittet og slebet så glat og fin, at
den må mærkes med den bløde kind. Det er kroppen, som sanser den glatte kolde sten, som kan spille
rytmer og byttes med naboen så man pludselig sidder med en dejlig varm sten, eller rasle ægget som
kan tegne en sol, et hjerte eller en motorcykel på ryggen af et af de andre børn. Det er kroppen, som
sanser ,når to ris poser er små ”dansemus” på ryggen af et liggende barn, og børnene skal gætte hvem,
der sidder ved siden af dem og fører ”dansemusene”. Alle børn danser forskelligt med ”dansemusene”.
Børnene lærer gennem bevægelse at deres venner er forskellige, de tegner, spiller, klapper og danser på
forskellig måde, med forskelligt tempo, tryk og bevægelsesmønstre.
Vi styrker barnets rytmesans.
Både når vi spiller og synger med børnene og når vi lytter og danser til rytmisk musik (fx Lotte Kærså,
Søren Hedegård m.f.). Når vi laver små fingerdukke spil med rim og remser fx: ” inde i det store
bjerg”, ”der var en lille teske”, ”Hop, hop, hop, hvem kommer der” eller når vi fortæller eventyr og
fører dukkerne i de små bordteaterstykker. Det er tonen og rytmen der skaber mening. Denne
musikalitet som talesproget låner kaldes prosodi. Prosodien bygger på musikkens elementer:
klangfarve, betoning, tempo og lydstyrke. Prosodien er barnets første sprog (når det synger
spontansang). Vi prøver derfor at styrke barnets sproglige og motoriske udvikling ved at træne barnets
rytmesans. Rytmen er afgørende i dialogen, og den styrer opmærksomheden, sansningen, erkendelsen
og hukommelsen. Rytmen koordinerer desuden kroppens bevægelser og samspillet mellem de
fysiologiske processer.
Musik socialiserer børnene.
Vi arbejder med udgangspunkt i respekten for, hvad det enkelte barns kan her og nu. Med de små sejre
når et barn første gang stiller sig ind i midten. Når barnet, der trives mest i centrum, giver plads til de
andre og måske får en ny ide, fordi det ser, at andre børn også er fuld af gode ideer. Vi presser ikke, det
skal være barnets egen sejr, måske med hjælp fra en god ven i starten, men så stille og roligt knækker
vi koden og finder ud af, hvad det enkelte barn er god til og kan få succes med. Fx hvis et barn er bange
for trommerne i trolde legen, får det tilbudt at være med til at tromme, så det selv kan styre det, som det
er bange for sammen med en tryg voksen. Er der en dreng der, ikke vil sidde ved siden af pigerne, så
kan det være ganske effektivt at lave tegne lege med rasle æg, hvor pigerne er ret gode til at tegne på
ryggen, og drengene skal gætte hvem der sidder ved siden af. Så glemmer man lige, at man i hvert fald
ikke vil være sammen med en pige, for man vidste jo ikke! Der findes dog ingen garantier, men det
plejer at løse sig selv med tiden. Hvis et barn ikke er så populært i gruppen, måske ikke er den bedste
fodboldspiller, men i musik viser sig at være super god til at finde på, spille, danse synge eller bare
være ”sygt uhyggelig” eller virkelig morsom, ja så bruger vi musikken til at hæve det enkelte barns
status, for der er altid et eller andet man er god til.
58
Musik leg og bevægelse er voksenstyret.
Vi bruger mange forskellige legeredskaber. Fx små ris poser, bløde bolde, tørklæder, vimpler,
faldskærm, hulahopringe, balloner osv. Vi har et righoldigt udbud af instrumenter og redskaber, som
pirrer børnenes fantasi. Børnene er hele tiden nytænkende og eksperimenterende, hvorfor musik leg og
bevægelsestimerne lever og til stadighed forandrer sig, for når vi slipper børnenes intuition og fantasi
løs, ja så kan alting ske, og så er det sjovt at være både barn og voksen i Gøngehestens musiktime, selv
om det stadig er den voksne, der har sat de ydre trygge rammer. I øvrigt kan børnene altid låne
instrumenterne og selv lave musik i mindre grupper uden voksenstyring, og så er det svært at holde sig
væk, hvis man er voksen, for det er her at guldet ligger.
Vi vil fortsat arbejde med musik som et mål for året 2012.
Børnenes sociale kompetencer :
I Gøngehesten har vi bevidst valgt, at børnene kan lege på kryds af alder og køn ved ikke at opdele
børnehaven i stuer. Dette giver børnene mulighed for at indgå i relationer, de selv vælger.
Vi lægger vægt på at give børnene en masse fælles sociale oplevelser, som her igennem giver dem
fællesskab og oplevelser, som videre kan indgå i deres leg.
Som voksne er vi opmærksomme på vigtigheden i, at alle børn skal have mindst en god relation til et
andet barn og til en voksen.
Vi har arbejdet med ” den gode stol ” et projekt hvor de ældste børn øver sig i at give og modtage ris –
og kun ris.
Gennem vores musik forløb lærer børnene mange sociale kompetencer. Vi leger fælles sanglege, de
skal vente på tur o.s.v
Skov og udeliv :
Vi vægter skov og udeliv højt i Gøngehesten. I det forløbende år har vi brugt skoven meget. Vi har
afholdt 3 skovuger med forskellige temaer, samt haft stor glæde af naturskolens tilbud. Vi bruger
skoven som vores anden legeplads, her er plads til at udforske kroppen, råbe højt som en farlig bjørn,
ligge stille og opdage alle de sjove figurer som skyerne danner, klatre på væltede træer og meget meget
mere.
Kultur :
Vi har arbejdet med forskellige kulturelle udtryk gennem det sidste år.
Alle børn har opført 2 teaterstykker, de har været i teateret 2 gange, nogle børn har været på statens
museum for kunst. Her arbejdede vi med temaet ” Hånd i hånd ” som omhandlede venskaber og det at
hører til i en gruppe og i en familie.
Alle børn har tegnet deres familie og vi har afholdt fernisering.
Vi har arbejdet med forskellige former for maling og måder at anvende det på.
Vi har forsøgt at præsentere børnene for en bred vifte af forskellige kulturelle udtryk gennem året.
BMV.
Vi har endnu ikke lavet en BMV
59
Indsatsområder for Gøngehesten de kommende 2 år. :
Musik
Skov og udeliv
BMV
Krop og bevægelse
Inklusion
Økonomi
Årsregnskab for 2011 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Jf. vedhæftede årsberetning fra
bestyrelsesformanden, så var 2011 økonomisk set et fornuftigt år.
I 2011 er der foretaget væsentlige investeringer i vedligeholdelse indvendigt.
Som det fremgår af årsberetningen, vil bestyrelsen i 2012 udarbejde en overordnet
vedligeholdelsesplan.
I 2011 har der ikke været foretaget væsentlige investeringer på legepladsen.
Årsberetningen er vedhæftet som bilag nr. 2
Personaleomsætning
I år 2011 har personaleomsætningen været som følger i Gøngehesten :
En personale har selv sagt op pga. sygdom. Opsigelsen skete i fuld forståelse fra begge parter.
En personale er på barsel, vi har en barselsvikar.
Gøngehesten har en personale normering som er sammensat som følger :
3 pædagoger
4 medhjælpere hvoraf en er under uddannelse
60
Sygefravær 2011
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
10,7%
12,0%
12,0%
2,27%
2,31%
1,49%
1,77%
6,56%
2,28%
0%
2,23%
1,27%
Belægning 2011
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
31
31
31
31
31
31
31
32
32
32
31
32
Bestyrelsens årsberetning
Bestyrelsesformandens årsberetning for 2011 er vedlagt som bilag.
Godkendelse
Virksomhedsplanen for Gøngehesten er godkendt af bestyrelse
61
Bilag 1.
Mad og måltidspolitik for Gøngehesten
Gøngehesten har følgende tilbud, som er indregnet i den gældende takst for forældrebetaling:
- Om formiddagen tilbydes børnene et stykke knækbrød med smør eller andet tilsvarende
mellemmåltid.
- Om eftermiddagen serveres der hjemmebagte boller og frisk økologisk frugt fra Årstiderne.
- Lejlighedsvis arrangeres der fælles smør selv frokost eller laves fælles mad over bål. Ved disse
lejligheder medbringer børnene ikke egen madpakke.
Kost og ernæring indgår som et led i det pædagogiske arbejde bl.a. på følgende måder:
- De børn, som har lyst, kan deltage i at bage boller
- Ved fælles spisnings arrangementer kan de børn, som har lyst, deltage i madlavning, udskæring
af frugt og grønt mm.
- I forbindelse med den årlige høstfest og forberedelserne hertil.
- I forbindelse med forskellige sundhedsuger.
Beskrivelse af frokostordning:
- Bestyrelsen har overordnet besluttet, at en eventuel frokostordning valgt af ét eller flere
forældrepar, skal være omkostningsneutral for børnehaven. Det vil sige, at beløbet som betales
af forældrene for en evt. frokostordning skal inkludere udgifter til administration, forberedelse
og servering af frokosten, samt inkludere udgifter til eventuelle køkkenforanstaltninger og til
bortskaffelse af meraffald i relation til ordningen. Desuden skal en eventuel frokostordning
være sådan indrettet, at den kan medtages på turdage mm.
- Bestyrelsen er pålagt at indhente tilbud på en eventuel madordning. Dette tilbud er vedlagt som
bilag.
- Forældregruppen har på forældremødet i oktober 2011 ved håndsoprækning fravalgt en
frokostordning.
62
Generelle holdninger til kost
- Børnehaven arbejder ud fra et princip om at fremme gode og sunde kostvaner hos børnene, både
ved at give børnene et indblik i sund mad, og ved at vejlede og rådgive forældrene om
madpakker.
- Børnehaven arbejder ikke ud fra et fast regelsæt om madpakkens indhold. Vi antager at
forældrene tager ansvar for deres eget barns sunde ernæring. Men vi rådgiver gerne og vægter at
give feedback på madpakkens indhold. Det gør vi gennem at observere hvad barnet kan lide at
spise, hvad de gerne vil prøve, hvor meget de spiser, og så giver vi en tilbagemelding til
forældrene med gode råd.
- Forældrene opfordres til ikke at give usunde ting med i madpakken, med mindre der er særlige
grunde. Og forældrene opfordres til ikke at give saft med i drikkedunken andet end
lejlighedsvis.
- Den mad som tilbydes af børnehaven er i vid udstrækning økologisk.
Fødselsdage
- I forbindelse med fødselsdage, må fødselsdagsbarnet gerne dele ud efter eget valg til
morgensamling.
- Der må ikke deles usunde ting ud ved andre lejligheder end ved egen fødselsdag.
- Hvis fødselsdagsbarnet inviterer sin gruppe hjem til fødselsdag, så tages der ikke slikposer med
tilbage i institutionen.
63
Bilag 2
Årsberetning 2011
Året i børnehaven
2011 har været endnu et fantastisk år i Gøngehesten. Traditionerne er holdt i hævd. Således er de faste
højtider som fastelavn, påske og jul blevet fejret på behørig vis. Og med over 12 år på bagen, så har
Gøngehesten også masser af egne traditioner omkring sommerfest, høstfest og lanternefest. Høstfesten
er et arrangement, hvor bedsteforældre deltager. Og i 2011 var bedsteforældrene også inviteret til en
blomsterdag, hvor de sammen med deres barnebarn plantede blomster i børnehavens krukker og bede.
Gøngehestens berømte skovuger blev afholdt 3 gange med stor succes.
Forældrearrangementer
I Gøngehesten er der tradition for stor forældreopbakning og forældre deltagelse. 2011 var ingen
undtagelse. Vi afholdt 2 effektive havedage – forår og efterår. Herudover har forældrene på tur
varetaget weekend tjansen med at feje og rive blade. Og 2 gange har vi gjort hovedrent, hvert
forældrepar én gang om året.
Julefrokosten med deltagelse af forældre og personale har vi valgt at udsætte til januar 2012.
64
Bestyrelsesarrangementer
Bestyrelsen har i 2011 afholdt 4 bestyrelsesmøder i Gøngehesten. I forbindelse med det årlige valg til
bestyrelsen på forældremødet i foråret sagde vi tak til Christian Zohnesen og Jesper Skotte, og bød
velkommen til Ann Lange og Lena Pirchert.
Hele bestyrelsen og hele personalegruppen afholdt et fællesarrangement, dels med et fagligt indhold
omkring emnet inklusion, og dels med et socialt indhold i form af efterfølgende hyggelig middag.
Formålet med at tage emnet inklusion op, var at få taget hul på temaet, og at komme til en fælles
forståelse af begrebet og en fælles opbakning til at det er noget, som vi aktivt vil arbejde med. I første
omgang vil personalet på deres personalemøder snakke om, dels hvordan de allerede arbejder
inkluderende, hvordan man kan være mere bevidst i dette arbejde og hvordan vi kan udvide arbejdet i
fremtiden, så forældrene bliver inddraget mere aktivt.
På det efterfølgende forældremøde i efteråret, havde vi aftalt med Høsterkøb Skole at de kom og
fortalte om deres arbejde med inklusion. Vi havde besøg af både skoleleder og AKT medarbejdere fra
personalet og SFO. For nogen forældre var emnet nyt, mens forældre med børn på Høsterkøb skole
kendte til det. Men et interessant møde for alle.
Udover de 2 forældremøder afholdt vi et informationsmøde for nye forældre. Det er nu tredje gang at vi
i juni måned afholder et informationsmøde for forældre til børn, som starter i august måned. Det har
været en stor succes, som vi har fået meget positiv respons på fra nye forældre. På mødet deltager både
den daglige leder, de voksne i personalegruppen som skal have de nye børn i deres gruppe og en stor
del af bestyrelsen.
Økonomi
De væsentligste faktorer i børnehavens budget er personaleudgifterne og taksterne for tilskud. Da vi i
2011 både måtte forholde os til lavere kommunale takster end det foregående år samt var bekendt med
at en medarbejders fratrædelse ville koste os en del pga. opsparet ferie – var vi nødt til at hæve
forældrebetalingstaksterne væsentligt.
I det oprindelige budget for 2011 havde vi kalkuleret med et mindre underskud.
Årsregnskabet for 2011 foreligger ikke endnu. Foreløbig information viser, at vi afslutter regnskabsåret
2011 med et overskud på ca. 27.000,-.
Denne positive afvigelse fra budgettet er hovedsageligt forklaret i, at vi har haft en overbelægning i
forhold til det forventede antal børn.
Hertil kommer at vi haft godt styr på udgifterne og lagt de nødvendige reserver ind i forbindelse med
en medarbejders barsel.
Så alt i alt et økonomisk set meget fornuftigt resultat.
Bestyrelsen besluttede ultimo året, at forældrebetalingstaksten for 2012 er uændret i forhold til 2011.
65
Istandsættelser
2011 var året, hvor vi fik udført store tiltrængte istandsættelsesarbejder. Hele børnehaven er blevet
malet indvendigt i sommerferien. Og i de 2 store stuer har vi fået lagt nyt gulv.
Herudover har vi købt en ny opvaskemaskine, som lever op til de krav, som levnedsmiddelstyrelsen
stiller til institutionskøkkener.
Efter en storm skade måtte vi reparere overdækningen foran døren fra garderoben til haven, hvor vi fik
lagt nye tagplader.
På børnenes badeværelse fik vi opsat vandbesparende vandhaner med automatisk tænd og sluk
funktion, hvilket har givet væsentlige besparelser på vand regningen.
Med udgangspunkt i de afholdte regninger for istandsættelsesarbejdet, vil bestyrelsen i 2012 udarbejde
en overordnet vedligeholdelsesplan for de større vedligeholdelsesarbejder.
Bestyrelsen besluttede at bogføre de afholdte udgifter over 4 år, således at vi i 2011 har udgiftsført ¼ af
udgifterne, og de efterfølgende 3 år starter året med at bogføre ¼ af udgifterne hvert år.
Børnegruppen
Januar 2011 havde vi indskrevet 31 børn i Gøngehesten – heraf 3 2-årige og 28 3-6-årige.
December 2011 havde vi indskrevet 32 børn i Gøngehesten – heraf 3 2-årige og 29 3-6-årige.
Over året har vi i gennemsnit haft ca. 3 små børn på 2 år og 28 store børn på 3-6 år.
Med en normering på 30 børn, har vi haft en overbelægning hele året.
Det skal dog tilføjes, at de heraf afledte øgede indtægter også har gjort, at vi har øget timetallet for
personalet.
Personale
Også I 2011 har vi haft en personalegruppe, som har ydet en fantastisk indsats, og som er med til at
gøre Gøngehesten til den dejlige børnehave, som den er.
Vi har haft enkelte ændringer i personalegruppen.
Efter længere tids sygdom måtte vi sige farvel til en medarbejder primo året. Stillingen fik vi hurtigt
besat med en vikar, Anna, frem til august 2011, hvor vi fastansatte Maria i stillingen.
Sommer 2011 fik Randi en lille dreng, og Randi er på barsel og orlov indtil sommer 2012. Christoffer
er ansat i Randis vikariat.
Rengøring
Bestyrelsen besluttede ultimo 2011 at skifte rengøringsfirma. Det nye firma starter op fra 1. marts
2012.
Madordning
Bestyrelsen har i samarbejde med den daglige ledelse formuleret en Mad- og Måltidspolitik for
Gøngehesten.
Bestyrelsen har indhentet et tilbud på en mulig frokostordning, som blev forelagt forældregruppen på
forældremødet i efteråret 2011. Forældregruppen besluttede ved afstemning ved håndsoprækning
blandt de tilstedeværende at fravælge en frokostordning. Alle stemte imod – ingen stemte for.
66
Projekter for 2012
Ultimo 2011 besluttede kommunalbestyrelsen at indføre tidlig skolestart, hvilket betyder at vi er nødt
til at sende de store børn videre til SFO fra 1. maj. Det vil få betydning for Gøngehestens traditioner og
årsrytme, idet de tilbud vi tidligere har haft til de store skolebørn i forårsmånederne må prioriteres, så
vi kan nå at afslutte på en god måde inden 1. maj.
Tidlig skolestart betyder på den anden side at de nye små børn starter allerede 1. maj og ikke som
tidligere 1. august. Vi skal derfor være klar til de små – men kan glæde os over at de nye små får hele
sommeren i Gøngehesten.
På de sidste bestyrelsesmøde i 2011 tog vi bl.a. fat i emnet forebyggelse af smitte – hvad kan vi gøre
for at forebygge smitte, således at vi er med til at minimere sygdom blandt børn og voksne? Det vil
være et område, vi vil kigge på i 2012.
I forbindelse med vores tema om inklusion i efteråret 2011, besluttede bestyrelsen at der skulle arbejdes
videre med Red barnet projektet ”Fri for mobberi”. Dette indebærer blandt andet at 2 medarbejdere skal
på kursus.
Ét af de temaer, der har været arbejdet med på en skovuge, er affald i skoven og ”skovsvin”. På et
bestyrelsesmøde har vi snakket om muligheden for, at vi arbejder målrettet hen mod at få det grønne
flag. Vi vil i 2012 se nærmere på dette.
Sandbjerg januar 2012
På bestyrelsens vegne
Birgitte Christiansen
Bestyrelsesformand
67