1. No category

Stakeholder magasin 2010
Tryg A/S
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Danmark
+45 70 11 20 20
tryg.com/dk
CVR-nr. 26460212
Indhold
Stakeholder magasin 2010
Note Indhold
Side
Relevant UN GC Princip
18
Principper 7, 8, 9
18-19
22-23
Principper 8, 9
Princip 8
22-23
Principper 7, 8, 9
18-19
Principper 7, 8, 9
16, 28, 33
34
Principper 1, 3, 6
35
Princip 1
34-35
35
35
35
Princip 1
Princip 1
16, 28, 33
Principper 1, 2, 3, 4, 5, 6
16
16-17
16-17
17
Principper
Principper
Principper
Principper
16-17
Princip 10
17
Princip 10
Klima og miljø
Klima
2
Inklusion
18
Nyt redskab til screning af klimaskader 4
Når forskellighed gavner forretningen
20
Videndeling med lokale myndigheder
6
To stolte mønstereksempler
22
Miljøforsikring 7
På vandring mod mangfoldighedsledelse
24
Fakta om Rejsen
26
Mentoring i lederudvikling
27
Forebyggelse
8
Trivsel
28
Offentliggørelse af ledelsens tilgang EN6 Initiativer rettet mod energi-effektive
eller energineutrale produkter EN16 Direkte og indirekte CO2-udledning målt på vægt
EN18 Initiativer rettet mod reduktion af drivhusgasser
og opnåede reduktioner EN26 Initiativer rettet mod at imødegå miljøpåvirkning
af produkter og services
Arbejdstagerrettigheder
LA3
LA6
LA7
LA8
LA10
LA12
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Belønninger til fuldtids ansatte Medarbejderrepræsentation i fælles for fora for ledelse
og ansatte om sundhed og sikkerhed
Antallet af arbedejsrelaterede skader og sygedage
samt niveau for sygefravær
Uddannelsestimer, forebyggelsesindsatser m.v.
Gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. medarbejder
Antal afholdte MUS samtaler
Menneskerettigheder
Risikorådgivning forebygger brandskader i erhvervslivet
10
Hurtig behandling giver tryghed
30
Tryghed gennem forebyggelse
12
Fat om finanserne
32
Tryg-bøjen – et traditionsrigt landemærke
13
Fokus på kundernes behov
34
Handlekraftig skadeforebyggelse i vintervejret
14
FNs 2015 mål for bekæmpelse af fattigdom
35
Tryghed i nattelivet
16
Resultatoversigt HR5
HR6
HR7
HR9
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Retten til at udøve foreningsfrihed
og forhandling af kollektiv overenskomst Risiko for tilfælde af børnearbejde
Risko for tilfælde af tvangsarbejde Tilfælde af krænkelse af oprindelige folks rettigheder 1,
1,
1,
1,
2, 3
2, 5
2, 4
2
Samfund
36
SO6
SO7
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Finansiel og lignende støtte til politiske partier,
politikere og tilsvarende institutioner. Retssager om konkurrenceforvridende opførsel,
karteldannelse og monopolstatus. 17
Produktansvar
Resultat og forventninger
38
Tryg-aktien
40
Klimaregnskab
42
GRI-oversigt
44
Redaktion Investor Relations og CSR
Design
Layout
e-types
amo design
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
PR5 Kundetilfredshed
Tryk
Papir
33
33
Principper 1, 8
Centertryk A/S
Munken Polar
This is a translation of the Danish Stakeholder magazine 2010. In case of any discrepancy between the Danish and the English version of the Danish Stakeholder magazine 2010,
the Danish version shall apply.
AR = Årsrapport
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 45
Introduktion
Trygs samfundsansvar er forankret i et ønske om at
Inklusion | Inklusion af alle mennesker på arbejdsmar-
forene sund forretningsudvikling med vores rolle som
kedet uanset alder, handicap, seksuel orientering, etnisk eller
god samfundsaktør.
religiøs baggrund er en væsentlig forudsætning for at skabe
vækst. Vi gør en ekstra indsats for at tiltrække talenter fra
I dette års stakeholder magasin viser vi, hvordan CSR-indsatsen
etniske minoritetsgrupper, fordi vi tror på, at vi bliver bedre til
skaber værdi for vores virksomhed både på kort og langt sigt
at servicere vores kunder og udvikle nye løsninger, når vi har
med eksempler på de produkter, processer og partnerskaber,
mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Vi har i 2010 gjort
som har været i fokus i 2010.
en ekstra indsats for at opbygge kompetence hos vores ledere
til at håndtere og lede mangfoldighed. Det er sket gennem et
Artiklerne præsenteres under fire overordnede CSR-temaer, som
nyt lederudviklingskoncept og mentorordninger, der bringer vo-
er relevante for den tryghedsleverance, vi tilbyder vores kunder,
res ledere i tæt kontakt med unge mennesker med anden etnisk
og som samtidig trækker en rød tråd til vores historie og tradi-
baggrund end nordisk.
tion som forsikringsselskab:
Klima | Klimaforandringerne fører til øgede skader som
Trivsel | Trivsel hos vores medarbejdere er afgørende for
tilfredshed og motivation i dagligdagen og styrker vores kunde-
følge af nedbør, vand og storm. Vi gør derfor en stor indsats for
service. Vi søger også at øge trivslen hos vores kunder, blandt
at hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Tilsvarende
andet gennem de sundhedsforsikringer, som vi tilbyder til kunder
hjælper vi med at identificere og håndtere de risici, som knytter
over 60 år. Vi er i en proces, hvor vi øger fokus på kundernes
sig til virksomheders miljøbelastning. For løbende at forbedre
behov og ad den vej forbedrer vores tryghedsleverance. Med
vores risikorådgivning etablerer vi partnerskaber og samarbejder
vores partnerskab med Ungdomsbyen og Nordea har vi i 2010
med lokale myndigheder for sammen med dem at finde nye
også fået mulighed for at opbygge kompetencer og viden hos
veje til at imødegå klimarelaterede skader, som for eksempel
unge om privatøkonomi og forsikring og på den måde påvirke
oversvømmelse.
til ansvarligt medborgerskab.
Forebyggelse | Forebyggelse af vand-, sne- og
Vores mulighed for at fremme en bæredygtig og ansvarlig ud-
brandskader, personskader og skader på ejendele i byrummet
vikling både for vores forretning og for samfundet er naturlig-
har i mange år været centralt for den måde, vi viser samfunds-
vis bedst i de nordiske lande. Men vi er bevidste om, at vi i en
ansvar på. Også her gør vi en stor indsats for at rådgive vores
globaliseret verden må vi længere end blot Norden. Vi bruger
kunder om effektiv skadeforebyggelse og opnår gennem
derfor UN Millenium Development Goals som en anledning til at
samarbejdet med dem indsigt i nye typer af risici, som bidrager
gøre opmærksom på behovet for inklusiv vækst i udviklingslande
til vores forretningsudvikling. Særligt vores partnerskab med
og vores mulighed for at støtte udviklingen.
Natteravnene i Norge har påvirket vores omdømme som samfundsansvarlig virksomhed. En undersøgelse i 2010 viser blandt
Resultatoversigt | Bagest i magasinet viser vi årets
andet, at 99 % af alle nordmænd kender til den frivillige indsats,
resultat og vores resultater på klimaområdet.
som Natteravnene yder for at skabe tryghed og sikkerhed i
byrummet.
Læs
mere om Trygs CSR-tilgang og -aktiviteter
i Lovpligtig redegørelse for CSR 2010, som kan
downloades på tryg.com/dk > Download.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 1
Klima
CSR – Klima
Som led i vores indsats for at beskytte miljøet og
forebygge klimaforandringer tilbyder vi bæredygtige
løsninger til vores kunder og fremmer bæredygtig
adfærd hos vores interessenter: kunder og leverandører,
medarbejdere, investorer og samfundet generelt. Vi
tilstræber en positiv effekt på deres adfærd, forbrug, valg
af produkter, løsninger og investeringer såvel som på
den nordiske dagsorden for at hindre klimaforandringer.
Klima
Nyt redskab til
screening af klimaskader
Med Miljørapporten tilbyder Tryg et nyt redskab til
industrikunder, som kan hjælpe med at identificere og
håndtere risikoen for klimarelaterede skader i dagligdagen.
4 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Læs
mere om Trygs klimarelaterede CSR-tiltag på
tryg.com/dk > CSR > Temaområder.
Forsikring er baseret på evnen til at identificere og
og undersøge risikohåndteringssystemerne på stedet er vi
klassificere det risikopotentiale, der er relevant for vores
i stand til at bistå ved en screeningsproces, der afprøver de
privatkunder såvel som industri- og erhvervskunder. For at
etablerede systemer eller foreslår forandringer af disse for at
sikre tilstrækkeligt fokus på nye klimarelaterede risici
nedbringe en bestemt risiko. På den måde arbejder vores med-
lancerede Tryg i 2010 et redskab til screening af risiko hos
arbejdere sammen med kunden for at udvikle opmærksomhed
vores industrikunder.
på klimarelaterede risici og etablere effektive systemer til at
forebygge dem.
– Vi har med Miljørapporten introduceret et nyt koncept i vores
risikovurderinger, der muliggør screening af risici, der opstår
– Identifikationen og klassifikationen af risiko bliver på den
som følge af nye typer risici, fortæller koncerndirektør for
måde både et redskab til at identificere en konkret risiko i
Industri, Truls Holm Olsen. - Klimaforandringerne betyder, at vi
kundens virksomhed og til at udvikle interne rutiner til fore-
som forsikringsselskab skal være parate til at håndtere nye ty-
byggelse, påpeger Trond Thorsen.
per af risici på en måde, der sikrer vores industrikunder tryghed
i det daglige.
– Hovedformålet er at påvirke til en
proaktiv risikohåndtering hos kunderne,
så de selv kan være på forkant med at
reducere deres sårbarhed. Ved at gøre
det sikrer vi kunden tryghed og reducerer samtidig vores egen risiko.
Trygs Miljørapport
Målet for Miljørapporten var i 2010 at introducere Miljørapporten for 40 industrikunder. 17 industrivirksomheder
i Norge og 23 i Danmark valgte Miljørapporten som deres
nye redskab til at identificere og håndtere risikoen for
Trygs nyudviklede redskab sætter fokus på kundens eget sy-
klimarelaterede skader.
stem til at identificere risici og på, hvor godt det fungerer med
kundens daglige processer. Miljørapporten indeholder også en
detaljeret guide til håndtering af kundens risici og sårbarhed
ved henholdsvis oversvømmelse, lynnedslag, storm og voldsom
blæst, jordskred og ekstreme temperaturer.
– Ved at skabe bredde i vores kunders opfattelse af risiko så
den også omfatter klima- og miljørelaterede risici, sætter vi dem
i stand til at inkludere disse nye risikotyper i virksomhedernes
strategiske dispositioner og langsigtede planlægning, uddyber
underwritingdirektør Trond Thorsen i forhold til behovet for
udviklingen af Miljørapporten.
Miljørapporterne udarbejdes af Trygs ingeniører og underwritere i tæt samarbejde med kunderne. Ved at identificere
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 5
Videndeling med lokale myndigheder |
Vores samfund bliver mere
udsat for skader i takt med klimaforandringerne. Ved at kombinere vores skadedata og
viden om forbyggelse med kommunale initiativer kan vi øge trygheden i hverdagen.
Kolde vintre og skybrud gør os
ekstra udsatte for skader
Formålet med aktiviteterne var dels at sikre tilstrækkeligt fokus
2010 blev året, hvor vi fik større indsigt i den stigende risiko for
processerne i området og dels at styrke samarbejdet og viden-
skader som følge af klimaændringerne. De usædvanlige kolde vin-
delingen mellem kommunerne i regionen.
på klimarelaterede risici og få dem integreret i planlægnings-
tre i både Danmark og Norge resulterede sammen med de voldsomme skybrud i Danmark i en dramatisk stigning i skadekrav.
Videndeling og fremtidssikring
af tryghedsleverancen
Eftersom disse begivenheder var vejrrelaterede, demonstrerede
Samarbejdet med DSB og kommunerne omkring Kristiansand
de nogle af de tiltagende risici i forbindelse med pludselige
giver Tryg mulighed for at stille vores kompetence inden for
omskift i vejret og unormale mængder nedbør. Men de tydelig-
identifikation og klassificering af risici til rådighed og til at
gjorde også den øgede sårbarhed, som vores samfund er
rådgive om, hvordan man bedst reducerer eller helt undgår, at
udsat for, og som især ses i infrastrukturen for vandtilførsel
riskoen fører til skader. Partnerskabet med DSB og samarbejdet
og -afledning.
med en række kommuner er afgørende for den fortsatte udvikling af vores evne og kompetencer til at sikre, at vores kunder
Ny indsigt via skadedata
og vand- og kloaksystemer
oplever, at deres forsikring giver dem tryghed i hverdagen.
Som ejere af infrastrukturen for vandledning, herunder kloakker, vandrør og drænsystemer, er de lokale myndigheder
ansvarlige for driften og vedligeholdelsen af disse systemer.
Da vi som forsikringsselskab ligger inde med solide data om
antallet af vejrskader i forskellige geografiske områder, er et
samarbejde mellem myndighederne og forsikringsbranchen
helt afgørende for, at vi kan sikre en effektiv infrastruktur, der
er tilpasset de udfordringer, som et ændret klima medfører.
En fælles klimaindsats
Klimarisiko i den kommunale planlægning
Tryg søger at etablere samarbejde med lokale myndigheder
For at finde nye måder at fremme fokus på klimarelaterede
for at forebygge klimarelaterede skader og for at bidrage til
risici og sårbarhed på i kommunerne har Tryg etableret et
sikring af systemer, der er tilpasset klimaforandringerne.
samarbejde med det norske direktorat for civil beskyttelse og
Vi samarbejder med Bergen Kommune om de regionale
beredskabsplanlægning (DSB). Herigennem får vi mulighed for
udfordringer, der følger i kølvandet af et ændret klima, og
at dele viden på tværs af sektorerne til gavn for begge parter.
deltager på workshops og seminarer for at dele viden og
bidrage til identificering af ’best in class’ tiltag for at
Samarbejdet med DSB førte i 2010 til en række initiativer i
fremme klimatilpasning.
regionen omkring Kristiansand, blandt andet gennem en række
seminarer og workshops, hvor vi kunne diskutere risikoafdæk-
Som samarbejdspartner med Bergen by deltager Tryg i det
ning og behovet for øget bevidsthed og viden om redskaber
EU baserede MARE-projekt, et projekt, der sætter fokus
og systemer til forebyggelse af oversvømmelse. Regionen
på udvikling af håndteringsstrategier til at imødekomme
udgøres i vid udstrækning af kystområder og er derfor udsat i
tiltagende oversvømmelsesudfordringer både på lokalt,
forhold til forandringer i havoverfladens niveau og til de øde-
regionalt og nationalt niveau i Europa.
læggelser, de fører med sig på kysterne.
6 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Miljøforsikring |
Transportvirksomheder har i stigende grad behov for en
effektiv miljøforsikring. Transport af gods, forurening af jord, vand og nærområder
er risici, som nu kan forsikringsdækkes.
heder tidligere kun blev mødt med krav om oprensning, hvis de for
eksempel forurenede et vandløb, vil de nu også blive mødt med
krav om genopretning, således at planters og dyrs livsbetingelser
bringes tilbage til tilstanden, før skaden indtraf. Konsekvenserne
af lovændringerne er endnu ukendte, men en større miljøskade kan
i værste fald lukke en vognmandsforretning.
Hvor går det typisk galt?
• Transport af gods, hvor køretøjet ved et kørselsuheld eksempelvis
forurener en offentlig mark, et vandløb eller en sø, og hvor vognmanden modtager et påbud fra myndighederne
• Gradvis eller pludselig forurening på egen – og/eller tredjemands
grund fra over – og/eller underjordiske tanke
• Spild fra eget standeranlæg på egen grund
Tryg tilbyder en bred dækning og
overtager sagsbehandlingen
Transportvirksomheder har brug
for en bedre miljøforsikring
Tryg har udviklet en miljøforsikring, der sikrer professionel hjælp
Med EUs miljøansvarsdirektiv udgør miljøansvar en stadig
forureningsbegivenhed. Forsikringen dækker 10 mio. DKK
stigende og omkostningstung risiko for transporterhvervet.
pr. skade maksimalt pr. år og dækker i hele EU.
og rådgivning, hvis en vognmandsvirksomhed involveres i en
Implementeringen i national lovgivning har skærpet myndighedernes opmærksomhed på at håndhæve de nye regler
Fremtidens miljøskader vil kræve store økonomiske ressourcer,
for ansvar for miljøskader.
særlige kompetencer samt dyb involvering. Trygs nye miljøforsikring
tager højde for disse skærpede krav og fjerner utrygheden ved, om
Den nye miljøskadelov bygger på et ubetinget ansvar. Virksom-
vognmænd er forsvarligt dækket. Vi overtager sagsbehandlingen
heder bærer således ansvaret for et forureningsudslip fra vogne,
og dialogen med de implicerede parter, så kunden fuldt og helt
tanke eller eventuelle standere – uanset om de bærer skylden
kan koncentrere sig om sine daglige opgaver.
eller ej. Desuden kan virksomheder gøres ansvarlig for forurening
af jord, vand, ødelæggelse af naturtyper samt udryddelse
af dyrearter.
Trygs miljøforsikring
Miljøskadeloven er kompleks, men konsekvensen af lovgivningen
er helt enkel: Vi vil i fremtiden se nye, større og langt dyrere
Trygs miljøforsikring er relevant for alle typer af industri- og
skadeforløb end tidligere.
landbrugsvirksomheder. 1.120 af disse virksomheder valgte
i 2010 at reducere deres risiko for miljøskader gennem den
En miljøskade kan true vognmandens
økonomiske eksistens
rådgivning og dækning, der er indholdt i Trygs miljøforsik-
Alle vognmandsvirksomheder bærer en risiko for, at deres
for benzinhandlere.
ring. Miljøforsikringen indgår desuden i en kollektiv ordning
aktiviteter kan resultere i en forureningsskade. Hvor virksom-
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 7
Forebyggelse
CSR – Forebyggelse
Som tryghedsleverandør bidrager vi til sikkerhed og
skadeforebyggelse inden for vores påvirkningssfære.
Den omfatter vores kunder og leverandører, vores
medarbejdere og de samfund, vi er en del af.
Vi engagerer os aktivt i at skabe sikkerhed og tryghed
i lokalområder og byrum og yder rådgivning om
tryghedsskabende løsninger.
Forebyggelse
Risikorådgivning forebygger
brandskader i erhvervslivet
Hos Tryg Industri er forsikring et samarbejde med kunden,
hvor målet er færre skader. På Trygs brand-event får
forsikringstagerne risikoforståelse, så de ser branden,
før den opstår.
På Trygs brand-event for industrikunder får deltagerne både mulighed for at slukke mindre brande under kontrollerede forhold og prøve
kræfter med brandvæsnets slukningsudstyr.
10 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Få
gode råd om skadeforebyggelse i hverdagen
på tryg.dk > Privat > Forebyg skader.
– Det har gjort stort indtryk på mig, hvor lidt der skal til, før en
lille brand udvikler sig katastrofalt. Det ved mine tekniske medarbejdere selvfølgelig alt om, men i sidste ende ligger ansvaret
hos direktionen, og derfor skal vi forstå værdien af skadeforebyggende investeringer – ikke mindst i et 110 år gammelt fredet hus
som vores, siger direktør for Aarhus Teater, Henning Kærsgaard.
Han er en af de virksomhedsledere, der i 2010 har fået et nyt syn
på brandforebyggelse efter Trygs brand-event.
En god forretning
Brand-eventet er arrangeret i samarbejde med Københavns
Brandvæsen og Tivoli og er en del af Tryg Industris kunderådgivning. Siden 2006 har industriafdelingen suppleret forsikringsleverancen med markedsledende risikorådgivning, og det er med til
Københanvs Brandvæsen og Tivoli giver sammen med Tryg
deltagerne indsigt i både slukning og forebyggelse af brand.
at adskille Tryg fra konkurrenterne, vurderer Martin Hay Schmidt,
direktør i Industri:
– Vores brand-events primære formål er at hjælpe en holdnings– Alle kan sælge en forsikring til erhvervslivet, hvis den er billig
ændring på vej i virksomhederne, så ikke bare den tekniske chef,
nok, men det er evnen til at vurdere risiko og rådgive om fore-
men også økonomidirektøren og fabrikslederen kan se potentialet
byggelse og beredskab, der giver kunden størst værdi i det lange
i at arbejde dedikeret med forebyggelse af brand, forklarer chefin-
løb. Samtidig betyder en grundig risikovurdering, at vi kan stille
geniør i Tryg, Erik Isbrand Møller og fortsætter:
de nødvendige krav til kunderne, hvis de ikke lever op til et acceptabelt sikkerhedsniveau, siger han.
– Og så gør vi deltagerne bevidste om risici og mulighederne for
at begrænse skader ved brand. Det handler for eksempel om brug
En brand kan betyde både driftstab og store materielle tab, men
af branddøre, evakueringsplaner og god gammeldags disciplin,
også ofte afledte tab, der ikke er dækket af forsikringen. Det kan
så flugtveje er farbare og brandslukningsudstyr tilgængeligt. Vi
for eksempel være mistede markedsandele eller gode medarbej-
prøver simpelthen at videregive vores egen risikoerfaring, så vores
dere, der skifter til en anden virksomhed. Derfor er det naturligvis
kunder opdager ulykkerne, før de sker, siger Erik Isbrand Møller.
en god forretning for en virksomhed at undgå brand og andre
Efter teaterdirektør Henning Kærsgaards deltagelse i brand-eventet
skader. Men Trygs investering i forebyggelse betaler sig også,
har Aarhus Teater sat flere tiltag i gang. En ny risikoanalyse er
når kunderne anmelder færre og mindre skader.
mundet ud i nogle anbefalinger, som teatret allerede er ved at føre
ud i livet. Og det kommer både Aarhus Teater og Tryg til gode.
Derfor vurderer Industri alle nye store kunders risiko på baggrund af individuelle risikokortlægninger og hjælper også
Global risikovurdering
med udarbejdelse af forsikringspolitikker og beredskabsplaner.
Industris ingeniørkorps udarbejder de individuelle risikorapporter,
Industri afholder også kurser for kunderne, for eksempel om
der ligger til grund for risikovurderingen af hver enkelt virksom-
brand og forebyggelse.
hed. Og det gør de i hele verden:
Holdningsændring er det vigtigste
– I et globalt marked er det vigtigt at vide, at fabrikken i Østen
Brand-eventet rummer både praktiske øvelser og teoretiske op-
lever op til de sikkerhedsmæssige krav, vi har i Danmark – både
læg både hos Københavns Brandvæsen og hos Tivoli, der har et
af hensyn til medarbejderne og virksomhedens økonomiske situa-
af Danmarks største beredskaber i forhold til brand og håndtering
tion. Vi foretager cirka 40 risikovurderinger om året i udlandet,
af store menneskemængder på begrænset plads. Eventet har to
så det er en naturlig del af vores tryghedsleverance til industri-
overordnede mål:
kunderne, siger Erik Isbrand Møller.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 11
Tryghed gennem forebyggelse |
Forebyggelse af skader skaber tryghed hos
kunderne og god lønsomhed hos Tryg. Det er til gavn for alle. Skadeforebyggelse er derfor
centralt både for den løbende forbedring af tryghedsleverancen og for vores samfundsansvar.
Brand, vand, indbrud, rejser og trafik
Mange skader opstår på grund af brand og vand. De fleste
vandskader sker i forbindelse med pludseligt nedbør som skybrud og tøbrud og er ofte forbundet med dårlige kloakforhold
eller mangelfulde rørsystemer i bebyggelser. De store snemængder, vi har set i år, har derudover givet anledning til
mange snetrykskader på bygninger.
En anden type skader knytter sig til tyveri fra boligen i forbindelse med indbrud. Mange oplever også tab eller skader
i forbindelse med rejser. Det kan være bagagen, der bliver
væk, forsinkelse på fly, skader på bilen eller sygdom, der
kræver behandling eller hjemtransport.
Også i trafikken oplever vi skader både alvorlige personskader
Tryghedsrådgiveren
Mange uheld og bekymringer i hverdagen kan undgås.
Man skal bare vide hvordan. På tryghedsraadgiveren.dk
eller på trygghetsraadgiveren.no har vi samlet vores viden
om tryghed i hverdagen. Som privatkunde kan du her
finde konkrete råd og tjeklister, så du kan forebygge
skader, der knytter sig til brand, vand og indbrud eller
opstår under en rejse.
Også for børn
Børn mellem 6 og 12 år kan lege brandinspektør og lære
de vigtigste ting om brand: Hvordan kan man undgå
brand? Og hvad skal man gøre, hvis det alligevel sker?
og skader på biler og gods. Mange af disse kan undgås ved
god planlægning af ture og rejser eller gennemførelse af
professionelle transporter.
Vi hjælper vores kunder med at
forebygge skader
Vi hjælper med at forebygge skader gennem rådgivning til vores
kunder, blandt andet ved at vise, hvordan man konkret kan forebygge brand og undgå vandskader og indbrud. Det sker i form
af personlig rådgivning til både privatkunder og erhvervs- og
industrikunder. Den personlige rådgivning står vores taksatorer
og assurandører for, når de er ude hos kunderne samt over
telefonen i forbindelse med salg og skadebehandling.
Derudover opfordrer vi gennem kampagner til øget omtanke
og giver gode råd. I 2010 gennemførte vi for eksempel en
kampagne om røgalarmer i Norge i forbindelse med påsken,
hvor mange traditionelt holder ferie i deres hytter på fjeldet.
trygtransport.dk
Trygtransport.dk understøtter transportvirksomhedens ar-
Få
gode råd om skadeforebyggelse i hverdagen på:
bejde med trafiksikkerhed og indeholder informationer og
tryg.dk/Privat
tips til at forbedre sikkerheden og trygheden på vejene.
tryg.no/Privat
Trygtransport.dk er udviklet som et led i International
Find
os også på facebook:
Transport Danmark (ITD)s og Trygs samlede tiltag for at
facebook.com/TrygDanmark
fremme trafiksikkerheden i transportvirksomhederne og
facebook.com/TrygNorge
på vejene.
12 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Tryg-bøjen – et traditionsrigt landemærke
Idéen til Tryg-bøjerne blev skabt i Norge i begyndelsen
Det offentlige rum
af 1950’erne. Markedsdirektør Bård Isdahl fra det davæ-
De fleste livbøjer er placeret i det offentlige rum og har på den
rende selskab Vesta fik på kajen i Bergen øje på et flot
måde mulighed for være redningsmiddel for alle. Det er unikt,
livbøjemærke med ’Salhus Husmorlag’.
at samtlige 430 norske kommuner, både ved kysten, i indlandet
og de fleste havnemyndigheder i Norge, bruger Tryg-livbøjen
Isdahl var stærkt engageret i forebyggende tiltag mod drukning
til at bidrage til tryghed i lokalsamfundene. Beboerforeninger,
og koblede umiddelbart livbøjen med forsikring. Han tog idéen
marinaer og lignende er også betydelige faddere for livbøjer i
med tilbage på kontoret, og i 1952 blev de første Vesta-bøjer
deres alment tilgængelige nærområder. Tryg-bøjen findes også
placeret i Bergen-området. Isdahl modtog senere H.M. Kongens
ved bilfærgekajer, anløbshavn og badesteder.
Fortjenestemedalje for sit omfattende sociale engagement.
Livbøjens tilgængelighed er vigtig, hvis der skulle ske en ulykke.
Igennem årene har den røde og hvide livbøje været et trygt og
Men den vigtige daglige funktion for livbøjen er, at den også
pålideligt landemærke langs de norske kyster, floder, badeste-
fungerer som en påmindelse og et vartegn om, at man færdes
der, svømmebassiner og lignende. Bøjen har vist sig at være en
i et område, hvor man skal passe på, at en ulykke ikke sker.
effektiv livredder og har siden 1952 bidraget til at bjærge mere
end 1.000 mennesker fra druknedøden.
Livbøjefaddere er nøglen til succes
I dag hænger flere end 33.000 Tryg-livbøjer langs de norske kyster og i samtlige kommuner i Norge. Hver livbøje har en fadder,
som passer på redningsudstyret.
Kriterierne for at kunne få tildelt en Tryg-livbøje er, at livbøjen
skal være almen tilgængelig, hænges op på et egnet sted nær
vand (ikke om bord på både), grundejers tilladelse til ophængning og synlighed. Fadderen skal også sørge for, at redningsudstyret er rengjort og i orden. Mangler der udstyr, eller er
det blevet ødelagt, er den vigtigste forpligtelse for fadderen at
varsle Tryg herom, så vi kan erstatte udstyret.
Livbøjen består af selve den røde og hvide livbøjering med
gribetag og reflekser. I midten er der placeret en linebeholder
af plast, som indeholder cirka 25 meter line. Derudover følger
der et ophængsbeslag med til livbøjen.
Idéen til Tryg-bøjerne blev skabt i Norge i begyndelsen af
1950’erne. Siden dengang har livbøjerne bidraget til at
bjærge mere end 1.000 mennesker fra at drukne.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 13
Handlekraftig
skadeforebyggelse
i vintervejret
Flere snetrykskader skal forebygges med en ny samarbejdsaftale,
hvor vores kunder kan få ryddet taget for store snemængder.
Tiltaget er det seneste i rækken af skadeforebyggende initiativer,
som Tryg har lanceret siden foråret 2010.
14 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
”Af skade bliver man klog”
– I vores daglige dialog med kunderne er alle lige fra taksatorer
Skulle vinteren i år blive lige så hård som den forgangne – hvilket
til skadebehandlere og kommunikationsfolk opmærksomme på
den tidlige start på vinteren kunne tyde på, kan Tryg nu henvise
at give såvel kunder som omverdenen i det hele taget et eller
koncernens danske kunder til selskabet Sydslam A/S, som vi
flere gode råd med på vejen for at undgå eller forebygge skader.
netop har indgået en samarbejdsaftale med:
For eksempel er medarbejderne i Bilskade opmærksomme på,
at de i deres dialog med kunderne kan opfordre til, at de husker
– Vi har forhandlet en aftale hjem, som betyder, at vi kan hen-
at skifte til vinterdæk, og at indkøbte julegaver skal opbevares
vise vores kunder til Sydslam A/S, som inden for 2-3 timer kan
i bagagerummet for at undgå indbrud i bilen, fortæller Per Olav
rykke ud i hele Danmark for at rydde et tag for sne. Kunder, som
Digerud.
henvises via Tryg, får en særlig pris, som ligger under det normale, fortæller Frank Cronfalk, nordisk indkøbschef for Bygning/
Af andre eksempler nævner Per, at på Trygs Facebook-side og
Ejendele.
hjemmesider indtager skadeforebyggende råd en central rolle,
mens vi også med jævne mellemrum udsender pressemed-
Håbet er naturligvis, at samarbejdsaftalen
kan medvirke til at forebygge snetrykskaderne, som sidste år løb op i en samlet
erstatningssum på næsten 160 mio. DKK
i Danmark alene.
delelser om forebyggelse. Og for nyligt lancerede vi i Danmark
en annonce med fem skadeforebyggende råd til at forebygge
vinterskader.
Vi er kun lige begyndt
Selvom mange initiativer og samarbejdsaftaler internt og
eksternt allerede så småt er skudt i gang, forventer Skade, at
arbejdet med at opbygge, bevare og konkretisere de skade-
Et initiativ blandt mange
forebyggende tiltag er en opgave, som også vil fylde meget
Den nye samarbejdsaftale sker som led i en øget indsats i Tryg
fremover:
for at sætte ekstra fokus på skadeforebyggelse både internt
blandt kolleger og eksternt blandt kunder og samarbejdspart-
– Der er allerede sat mange ting i gang, men vi skal have dem
nere – både i Norge og Danmark. Indsatsen er særligt møntet
fulgt til dørs og sørge for, at der kommer endnu mere handling
på de områder, hvor vi har oplevet store stigninger i skadeudbe-
bag ordene. Derfor er det også glædeligt, at vi har fået aftalen
talingerne – nemlig inden for villa- og indboforsikringer, hvor i
med Sydslam i hus, sådan at vi og vores kunder forhåbentlig kan
særdeleshed vand- og indbrudsskader fylder meget i Danmark.
få glæde af den allerede denne vinter. Det er et konkret eksempel på handling, slutter Per Olav Digerud.
– Siden vi startede op i foråret, har vi indledningsvist gjort
meget for at få identificeret og mobiliseret interne interessenter
på norsk og dansk bane, som kan spille en rolle i udbredelsen af
skadeforebyggende råd og tiltag. Målet er, at skadeforebyggelse
Snetrykskader
i langt højere grad bliver en naturlig del i hele organisationen,
fortæller Per Olav Digerud, der er sektionsleder i Skade.
Sidste års hårde vinter resulterede i næsten 2.400 snetrykskader i Danmark fordelt med 1.577 hos privatkunder,
Skadeforebyggende råd
360 hos erhvervskunder og 435 i landbruget. Sammen-
I forbindelse med den tidlige start på vinteren i Danmark blev
lignet med forrige år, hvor der kun blev registreret i alt 11
det således også tydeligt, at alt benarbejdet med at få sat
skader, var der således tale om mere end 200 gange flere
skadeforebyggelse højt på dagsordenen i Tryg begynder at
snetrykskader.
bære frugt.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 15
Forebyggelse
I midten ses Bjørn Nordstrand,
leder af Natteravns Rådet,
deltager som frivillig Natteravn
i byen Tønsberg.
Tryghed i nattelivet
Risikoen for tilfældige skader på personer og ting er stor,
når børn og unge færdes alene om aftenen og i nattelivet.
Natteravnene sørger for at være tilgængelige dér, hvor de
unge opholder sig og bidrager dermed til både tryghed og
skadeforebyggelse.
16 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Læs
mere om Natteravnene på
natteravn.no.
Natteravnene i Norge er en frivillig bevægelse, hvor voksne,
– Det er et fantastisk potentiale for at sprede vores aktiviteter
især forældre og bedsteforældre, er involveret i tryghedsska-
endnu mere og også til at fastholde rekrutteringen i lokal-
bende aktiviteter i deres lokalområde. Hovedformålet er at
områderne, udtaler Bjørn Nordstrand, leder af det nationale
være tilstede dér, hvor børn og unge mødes om aftenen og i
Natteravns Råd. Rekruttering er ikke altid let, blandt andet fordi
nattelivet, og hvor risikoen for druk, mobning og tilfældig vold
vi konkurrerer med andre frivillige aktiviteter om at tiltrække de
erfaringsmæssigt er stor. Ved at være tilstede og synlige i de
samme mennesker. Men det, der gør Natteravnene specielle,
områder, hvor de unge opholder sig, er Natteravnene med til at
er, at vi er tilstede på områder, hvor der traditionelt ikke er
fremme den offentlige tryghed og sikkerhed i samfundet.
tilsyn med børn.
– Jeg tror, at dét, at vi er tilgængelige for
de unge om aftenen, er værdifuldt, uanset
om de kontakter os eller ej. Det, at de ved,
at voksne er på gaden for at drage omsorg
for dem og er tilgængelige, når de har
brug for dem, er vigtigt i sig selv, siger
Tove Røsten, en erfaren Natteravn i Oslo.
Natteravns Rådet har som formål at fremme aktiviteterne både
på nationalt og lokalt plan. Rådet fokuserer i 2011 på distrikter
og områder med lav eller ingen aktivitet og hjælper dér med
at opbygge lokale grupper og oplyse om vigtigheden af det
frivillige arbejde.
Trygs mål er, at deltagelse i Natteravnene ikke skal påføre de
frivillige nogen udgifter, og vi finansierer derfor nødvendig
beklædning, førstehjælpspakker og informationsmateriale.
Grupperne har også mulighed for at opnå støtte til sociale
Hendes gruppe omfatter cirka 120 voksne, der på skift i week-
aktiviteter som for eksempel temaaftener og førstehjælps-
enderne går gennem Oslos gader. – Behovet for seriøse voksne,
kurser. Alle Natteravne er forsikret i Tryg.
der er synlige og tilgængelige om aftenen og om natten, er
temmelig åbenbar i en storby som Oslo. Når forretningerne
lukker om aftenen, er det folk, der skal på bar og restaurant,
der fylder gaderne, påpeger Tove Røsten.
– Overraskende mange mindreårige børn er ude i byen sent om
aftenen, og vi møder ofte meget unge teenagere, der er ude
midt om natten.
Et aktivt partnerskab
Sammen med Natteravnene har Tryg etableret et aktivt partnerskab, og vores samarbejde omfatter i dag mere end 370 grupper
i hele Norge. Siden samarbejdets start i 1995 er Natteravnene
steget markant i antal: Fra omkring 15 grupper i de store byer til
en bevægelse, der nu dækker hele landet. Tryg gennemførte
i maj 2010 en undersøgelse, der viste, at 99 % af den norske
befolkning kender Natteravnene som en frivillig indsats. Undersøgelsen indikerede derudover, at cirka 500.000 personer over
18 år har deltaget i Natteravnene mere end én gang, og at
1,2 millioner voksne er interesserede i at deltage i bevægelsen.
Tove Røsten (yderst til højre) og frivillige Natteravne ved et
informationstelt i Oslo, august 2010.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 17
Inklusion
CSR – Inklusion
Vi bidrager til inkluderende samfund og skaber
plads til forskellighed i de nordiske lande og i
Tryg som arbejdsplads. Vi sikrer repræsentation
af mangfoldigheden i Tryg og viser, hvordan
mangfoldigheden kan bruges til at skabe
innovation og udvikling af produkter og
løsninger, som er attraktive for vores kunder
uanset deres baggrund.
Inklusion
Når forskellighed
gavner forretningen
Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for
forretningen. En del kunder med anden etnisk baggrund
sætter nemlig stor pris på muligheden for at kunne
kommunikere på eget sprog, når de er i dialog med Tryg.
Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal ser begge fordelene og mulighederne ved at have noget andet at tilbyde i form af sprogkundskaber og
en anden kulturel baggrund.
20 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Sprogbarrieren kostede næsten en kunde
Det tyrkiske sprog gjorde forskellen
46-årige Yusuf Kavur, der er dansk-tyrker og indehaver af et
Det var derfor også en noget frustreret kunde, der kom igen-
kødgrossistfirma i Københavnsområdet, ringede egentlig til Tryg
nem til Aynur Yildiz:
for at opsige alle sine privatforsikringer. Heldigvis var det privatkunderådgiver Aynur Yildiz, der besvarede opkaldet –
– Jeg kunne ud fra navnet og accenten høre, at det var en
og det viste sig at være en fordel for Tryg.
kunde med tyrkisk baggrund, og han lod mig hurtigt forstå, at
han ikke længere ønskede at være kunde hos os, fordi han ikke
Forud for dette opkald til Tryg havde Yusuf Kavur i flere omgange
kunne forstå, hvorfor hans bilforsikring var steget så meget.
været i dialog med en anden medarbejder fra Tryg, fordi han
Derfor tilbød jeg ham, at vi kunne fortsætte dialogen på tyrkisk,
i forbindelse med købet af en ny og dyrere bil ønskede at få
fortæller Aynur Yildiz.
forklaret, hvorfor forsikringen af den nye bil var betydeligt dyrere
end på den gamle bil, og hvorfor den skulle udstyres med en GPS:
På tyrkisk forklarede Aynur derefter sammenhængen mellem det
at have en dyr bil og forsikringens pris, hvor hun blandt andet
– Jeg kunne ikke få forklaret på en forståelig måde, hvorfor jeg
fortalte Yusuf Kavur om de elementer, der ligger til grund for
pludselig skulle betale så meget mere for en bilforsikring, og
prissætningen.
hvorfor det var nødvendigt med en GPS. Vi forstod simpelthen
ikke hinanden. Derfor besluttede jeg mig for at skifte til et andet
–Det var helt afgørende, at jeg fik fat i Yildiz. Min intention var
forsikringsselskab, fortæller Yusuf Kavur.
jo at opsige alle mine forsikringer, da jeg ringede. Men efter
samtalen med Yildiz forstod jeg, hvordan tingene hang sammen, og derfor var det helt afgørende, at jeg kunne tale med
én på mit eget modersmål, siger Yusuf Kavur, der efterfølgende
besluttede sig for at forblive kunde i Tryg.
Anbefaler Tryg i omgangskredsen
I dag har Yusuf alle sine privatforsikringer i Tryg. Det vil sige
bil-, indbo-, ulykkes- og årsrejseforsikringen. Og når snakken
falder på forsikringer i selskab med kolleger, venner eller familie,
er Yusuf Kavur heller ikke bleg for at anbefale Tryg til andre
– blandt andet fordi det er muligt at komme til at tale med
tyrkiske medarbejdere hos Tryg.
— Jeg er stolt over at være ansat i Tryg, og jeg
er ikke bleg for at anbefale virksomheden til
andre i min omgangskreds, som er på udkig
efter et job.
Aynur Yildiz, Privatkunderådgiver.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 21
Inklusion
To stolte
mønstereksempler
Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal er mønstereksempler på,
hvordan anden etnisk baggrund kan tilføre merværdi for
virksomhed, kolleger og ikke mindst kunder.
Dobbelt-kultur baggrund
sådan, at vi er fælles om at tilberede maden. Det er super
Der er ingen tvivl om, at Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal er to
hyggeligt, og jeg har fået god respons af mine kolleger på
mønstereksempler på inklusion. Men de er mere end det. De
initiativet, fortæller Yasemin.
ser begge fordelene og mulighederne ved at have noget andet
at tilbyde i form af sprogkundskaber og en anden kulturel
Hjælp til kundehenvendelser
baggrund. Alt sammen noget, som er til gavn for Tryg, hvor
Og kollegerne ved også, at de kan tage fat i Yasemin eller
de to kvinder er ansat som henholdsvis privatkunderådgiver og
Aynur, hvis de for eksempel skal have hjælp til at oversætte en
skadebehandler.
tyrkisk politirapport, eller hvis en kunde med tyrkisk baggrund
har brug for at kommunikere med Tryg på eget sprog.
Tyrkisk middag for kollegerne
For Yasemin Ünsal var starten i Danmark turbulent. Hun kom
– Det sker jævnligt, at jeg får henvendelser fra tyrkiske kunder,
først hertil som 16-årig og måtte således sige farvel vil venner,
som er blevet henvist direkte til mig fra en anden kollega eller
familie og skole i Tyrkiet for at starte en helt ny tilværelse i et
via en anden tyrkisk kunde. Det kan være med spørgsmål til de
ukendt land med et ukendt sprog. Men møder man hende i dag,
breve, vi udsender. De reaktioner, jeg møder fra disse tyrkiske
er det ikke til at mærke, at starten i Danmark var vanskelig.
kunder, er, at de føler sig mere trygge, når de kan kommunikere
på deres modersmål, fortæller Aynur, der ikke er i tvivl om, at
– Jeg befinder mig godt i Danmark, men har selvfølgelig holdt
det er til gavn for forretningen, at Tryg arbejder aktivt med at
fast i mine rødder og min religion, fortæller Yasemin.
rekruttere medarbejdere med anden etnisk baggrund.
Som ansat i Tryg er det meget begrænset, hvad Yasemin har
Stolte af at være i Tryg
mødt af fordomme. Tværtimod er det hendes oplevelse, at
Begge kvinder er stolte over at være ansat i en virksomhed,
kollegerne synes, det er spændende og godt at have en
der gør noget aktivt for at rumme forskellighed.
kollega med anden etnisk baggrund.
– Jeg er stolt over at være ansat i Tryg, og jeg er ikke bleg for
– Én gang årligt holder jeg en tyrkisk middag for mine kolleger.
at anbefale virksomheden til andre i min omgangskreds, som
Første gang lavede jeg al maden selv, mens det nu er blevet
er på udkig efter et job, slutter Aynur.
Aynur Yildiz
Yasemin Ünsal
Alder
30 år
Alder
35 år
Ansat i Tryg siden
2005
Ansat i Tryg siden
2005
Stilling
Privatkunderådgiver
Stilling
Skadebehandler
Civilstand
Gift og mor til to
Civilstand
Gift og mor til to
Bosat i Danmark
Siden hun var 3 år
Bosat i Danmark
Siden hun var 16 år
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 23
Inklusion
På vandring mod
mangfoldighedsledelse
Interkulturel forståelse bliver et krav til mange ledere i fremtiden.
I Tryg foregår lederudviklingen på primitive vandreture med unge
andengenerationsindvandrere, som selv har store udfordringer
Da daværende koncernchef Stine Bosse i efteråret 2008
– De unge andengenerationsindvandrere har behov for støtte for
gennemførte en vandring på pilgrimsruten El Camino de San-
at kunne lykkes som mønsterbrydere i forhold til deres familie og
tiago i Spanien sammen med fire unge indvandrerdrenge, var
deres lokale miljø. De har alle fire gjort dumme ting. Men det var
en af erfaringerne, at denne type udfordring rummede store
fantastisk at opleve dem på vandringen som nogle gode fyre –
muligheder for lederudvikling.
søde, åbne og sjove at være sammen med. Jeg så dem ikke som
problemunge.
På baggrund af erfaringerne fra Spanien tilrettelagde Tryg
lederudviklingskonceptet Rejsen. I sensommeren 2010 vandrede
Udvikler forretningen
først en dansk og senere en norsk gruppe i fem dage fra hytte
Lars Bonde understreger, at aktiviteter som Rejsen også har et
til hytte på det norske højfjeld med indkvartering under primitive
klart forretningsmæssigt sigte i Tryg:
forhold og fokus på samarbejde og fordybelse.
– For et forsikringsselskab har det stor betydning, at vores
Koncerndirektør Lars Bonde anførte den danske gruppe, som
organisation afspejler samfundet omkring os. Øget mangfoldighed
desuden bestod af fire udvalgte Tryg-ledere og fire unge anden-
er nødvendig for at sikre innovation og gode løsninger, så vores
generationsindvandrere mellem 18 og 20 år. De fire unge med
forsikringsprodukter kan appellere til alle grupper i samfundet.
en broget fortid havde alle brug for en ekstra chance og fik med
Rejsen mulighed for oplæring og job i Tryg.
Møde på lige vilkår
Rikke Larsen, der er direktør for Rådgivning og Salgsstøtte i
De fire ledere var udvalgt til at være vejvisere for de unge
Tryg, vurderer, at hun er kommet hjem fra fjeldvandringen som
mænd, som de nu har indgående kendskab til. Vejviserne følger
en bedre leder:
op på deltagerne og er deres mentorer under elevtiden i Tryg.
Vejviserne skal desuden støtte de 15-20 ledere, som i det dag-
– Kombinationen med fysisk udfoldelse og dybe samtaler var
lige har ansvaret for de fire elever i skiftende afdelinger.
meget effektfuld og udbytterig. Naturen og vandringen åbnede
os. Vi ledere var taget ud af de mere stive kontorstrukturer og den
Støtte til mønsterbrydere
kultur, som følger med der. Tilsvarende var drengene væk fra deres
– Erfaringerne fra Rejsen har givet mig et andet perspektiv. Skal
hverdag. Vi havde alle det samme udstyr, det samme tøj og skulle
man være leder for de fire drenge, er det vigtigt at kende til
igennem de samme opgaver. Dermed mødte vi drengene på lige
kompleksiteten i deres baggrund. Personlige erfaringer er bedre
vilkår, og det gav grobund for en åben og fordomsfri dialog.
end at sidde på skolebænken, og der findes ikke mange kurser i
mangfoldighedsledelse. Men det er en kompetence, virksomhe-
Alle ledere bliver undervist i situationsbestemt ledelse, hvor de
der får mere og mere brug for, konstaterer Lars Bonde.
lærer at tage udgangspunkt i medarbejderens faglige ståsted.
24 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Unge andengenerationsindvandrere vandrede sammen med Tryg-ledere i det norske højfjeld. Rejsen gav de unge en ekstra chance og
mulighed for job og oplæring i Tryg.
For at lede unge andengenerationsindvandrere kræves et ekstra
I bussen fra Gardermoen til første stop på fjeldet stillede jeg
element – interkulturel forståelse. Det bliver ekstremt vigtigt i
tre spørgsmål til en af drengene. Så fortalte han om sig selv i
al fremtidig ledelse i takt med, at Danmark får tilgang fra andre
to timer. Før turen havde drengene været i kontakt med en af
nationer. En dygtig leder er nødt til at være nysgerrig på frem-
deltagerne i Stine Bosses vandring i 2008. Det hjalp tydeligt på
mede kulturer.
tilliden til os.
Udfordringer i spændingsfelt
Mit råd til ledere i andre virksomheder, som gerne vil styrke de-
– Det er tydeligt, at de unge andengenerationsindvandrere har
res kompetencer i mangfoldighedsledelse, lyder: hvis I i forvejen
brug for en anden type ledelse, fordi de lever i et spændingsfelt
har medarbejdere med en anden etnisk baggrund, så snak med
mellem deres families kultur og den danske kultur. Det er jeg
dem om, hvordan det er at have en anden tilgang til det at være
nødt til at forstå, hvis jeg som leder skal løfte dem. En af delta-
dansker.
gerne var tyrker og har kurdisk kultur med hjemmefra, men han
var derudover i sit værdisæt utrolig præget af at være vokset op
Man kan uddanne sig på mange måder: Kurser, vandreture el-
i et område med mange pakistanske indvandrere og taler paki-
ler ved blot at være nysgerrig og åben i hverdagen, siger Lars
stansk. Han gennemfører et dobbelt mønsterbrud, og det gav
Bonde.
anledning til mange dybe samtaler, fortsætter Rikke Larsen.
Vejen til større forståelse
Hvis man vil arbejde udviklingsorienteret med andengenerations-
– Et åbent mindset er nødvendigt, understreger Rikke Larsen.
indvandrere, skal man som leder kende til de udfordringer, som
de unge har i dette kulturelle spændingsfelt. Det bliver enklere
– Når nydanske medarbejdere kommer med et andet værdisæt,
med tredje og fjerde generation.
så skal virksomhederne lade være med at ville assimilere dem og
give dem 100 % danske værdier. Det er ikke ægte integration. Vi
– Drengene var ikke vant til folk med fine titler. Men de følte, at
taber dem, hvis vi ikke giver plads til andet end danske værdier.
vi viste en oprigtig interesse og ville lytte. Vi kom så tæt ind på
hinanden, at en af deltagerne spurgte mig om gode råd til at
Det er et krav til ledelse i fremtiden, at man kan acceptere med-
udfordre sine forældre på nogle af forældrenes værdipositioner,
arbejdere med et helt andet værdisæt. Kan man det, får man
siger Rikke Larsen.
ikke bare en god medarbejder. Den enkelte leder får også et
personligt udbytte og en større forståelse, mens det ikke mindst
Snak med andengenerationsindvandrene
også gavner forretningen.
Lars Bonde supplerer: – Den største overraskelse for mig var,
at drengene meget hurtigt viste åbenhed og tillid over for os.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 25
Fakta om Rejsen |
Rejsen er en proces, der handler om inklusion, CSR og ledelsesudvikling. Tryg ønsker at tage et samfundsansvar, der ligger udover den daglige forretning.
Ønsket er at bidrage til et bedre samfund, hvor fordomme, eks-
Gennem vandring ude i naturen skabes rum for dybe refleksio-
klusion og historier om vold tilsidesættes af historier om gensi-
ner. I mødet mellem mennesker med en ukendt og anderledes
dig respekt, forståelse, inklusion og samhørighed. Drømmen er
baggrund opstår spændende samtaler, og lederen når frem til
et tryggere og mere inkluderende samfund for alle.
nye erkendelser om sine egne tanker, holdninger og måden at
træffe ledelsesmæssige beslutninger på. Det handler blandt
Det ledelsesmæssige udviklingsforløb i Rejsen er rettet mod
andet om at være åben og inkluderende i forhold til det ukendte
den personlige dimension i lederskabet for den enkelte leder.
og om at gå forrest som rollemodel.
1
2
Vandreturen i de norske højfjelde. Klar til afgang fra Københavns Lufthavn. Fra venstre M. Sheraz Naeem, Onur Cakmak,
Lars Bonde, Muhammed Mustafa og Shoiab Hassan Hussain. Vådt augustvejr gav deltagerne i Rejsen ekstra udfordringer.
Naturen og vandringen på det norske højfjeld åbnede deltagerne og skabte grobund for dybe samtaler.
3
26 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
4
Mentoring i lederudvikling
Ledelse af mangfoldighed
Læring gennem mentorrollen
I Tryg lægger vi stor vægt på, at vores ledere kan møde medar-
I projektet Nye Veje til Arbejdsmarkedet, som er igangsat af
bejderne med åbenhed, respekt og tillid. Det er især gennem
Foreningen Nydansker, rådgiver tre af vores medarbejdere unge
deres ledelse, at vi udvikler os som en arbejdsplads, der er
mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk om,
attraktiv for alle uanset alder, køn, etnicitet, handicap, seksuel
hvordan de bedre kan skaffe sig indsigt og kontakter på det
orientering, tro og religion. De skal derfor kunne håndtere
danske arbejdsmarked.
mangfoldighed i dagligdagen og udnytte de mange forskellige
erfaringer og kompetencer i udviklingen af vores virksomhed.
Vi har også støttet de dansk-tyrkiske ungdomsorganisationer
O.n.e. Århus og O.n.e. København i deres indsats for at hjælpe
For at fremme ledernes kendskab til den
mangfoldighed vi har i de nordiske lande
i dag, indgår Tryg i en række projekter,
der giver vores ledere mulighed for at
være mentorer for unge mentees med
anden etnisk baggrund end nordisk.
unge ind på arbejdsmarkedet. Som led i det har vi afholdt seks
workshops, som gav de unge redskaber til at skrive et godt CV
og en god ansøgning og til at forberede en jobsamtale.
Et tilsvarende samarbejde om etnisk mangfoldighed på arbejdsmarkedet er etableret i Norge sammen med ambisjoner.no.
Teenagedrenge med anden etnisk baggrund end dansk, der bor
Projekterne udføres i samarbejde med NGO’er.
i udsatte områder af Nørrebro i København, er i fokus i projektet
’Mind your own business’. Sammen med Dansk Flygtningehjælp
Et nyt lederudviklingskoncept
hjælper Trygs medarbejdere drengene med at etablere en lille
I 2010 gennemførte vi Rejsen i både Danmark og Norge. Rejsen
virksomhed, som kan planlægge og afholde et motionsløb på
er et lederudviklingskoncept, som bygger videre på El Camino
Nørrebro i foråret 2011.
rejsen, som Stine Bosse gennemførte i 2008. Det er udviklet
med det formål at hjælpe unge kvinder med flygtningebaggrund
og udsatte unge mænd med anden etnisk baggrund og en plettet
straffeattest ind på arbejdsmarkedet og bidrager samtidig til, at
vores ledere får udfordret deres fordomme og åbner for de nye
perspektiver for forretningsudvikling, der ligger i mangfoldighed.
Vil du høre mere?
Vi deler gerne vores erfaringer med at fremme virksomheders samfundsansvar og deltager derfor i både
konferencer, seminarer og workshops om emnet. I 2010
fortalte vi om vores CSR-indsats ved 54 arrangementer
og interviews i Danmark og Norge.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 27
Trivsel
CSR – Trivsel
Som virksomhed og i vores rolle som samfundsaktør
bidrager vi til velfærd i de nordiske lande gennem
øget trivsel. Det sker gennem vores produkter og
løsninger, men også gennem de sundhedsfremmende
tiltag, vi iværksætter for vores medarbejdere. Hvor det
er relevant og muligt, bidrager vi også til at fremme
sundhed og trivsel globalt.
Trivsel
Hurtig behandling
giver tryghed
Siden maj 2010 har det været muligt for privatpersoner
over 60 år at købe en sundhedsforsikring hos Tryg.
Forsikringen øger trygheden hos den livserfarne kunde.
Mød én af dem her.
30 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Vagn Lindhardt, 66 år, havde længe været misundelig på folk på
sin egen alder, som via en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
havde adgang til hurtig behandling på privathospitaler. Men da
han selv ikke længere var aktiv på arbejdsmarkedet, var det ikke
muligt for den pensionerede jyde at blive dækket af en sundhedsforsikring.
Derfor var han også blandt de første kunder, som købte en
sundhedsforsikring, da Tryg i maj 2010 begyndte at tilbyde
sundhedsforsikringer til privatkunder over 60 år.
Tid er en vigtig faktor
– Jeg har oplevet at stå i en situation, hvor min egen læge vurderede, at jeg med stor sandsynlighed havde hudkræft. Imidlertid skulle dette bekræftes af en speciallæge, hvor jeg dog først
kunne få en tid halvanden måned senere. For mig var det alt
for lang tid at skulle vente, og jeg havde ikke lyst til at gå rundt
så længe og være nervøs for, om min egen læges vurdering var
korrekt. Derfor valgte jeg i den givne situation på eget initiativ
og for egen regning at opsøge et privathospital for at få klar
besked af en specialist, fortæller Vagn Lindhardt.
– Det giver også en ekstra tryghed at
de privathospitaler, fysioterapeuter med
flere, som Tryg samarbejder med, er
kvalitetssikrede af Trygs eksperter på
området.
Vagn Lindhardt, privatkunde
Heldigvis viste undersøgelsen på privathospitalet, at der ikke var
tale om hudkræft. For Vagn Lindhardt er muligheden for hurtig
Pris og risiko skal følges ad
diagnosticering og behandling en helt afgørende faktor for, at
Umiddelbart kan det synes dyrt at skulle købe en sundhedsfor-
han i dag har en sundhedsforsikring.
sikring, når man som Vagn og hans hustru har rundet de 60.
Stor tiltro til de private tilbud
– Vi betaler cirka 6.000 DKK pr. person pr. år for vores sund-
– Jeg har for egen regning tidligere benyttet et privathospital to
hedsforsikring. For mig at se er det klart, at det skal være dyrere
gange. Og begge gange har jeg været imponeret over at opleve
for mig på 66, end det skal for en ung 20-årig. Sandsynlighe-
høj effektivitet og særdeles god service. Jeg har stor tiltro til
den for at jeg får brug for min forsikring er alt andet lige større,
privathospitalerne. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville
end det er hos en ung. Jeg synes, pengene er godt givet ud,
betale for en sundhedsforsikring, da det blev en mulighed for
og hvis man tænker over det, så når man jo ikke langt for
mig, siger Vagn.
6.000 DKK, hvis man selv skal betale for en behandling,
slutter Vagn Lindhardt.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 31
Trivsel
Fat om finanserne
Unge mennesker har ikke tilstrækkelige kompetencer til at
vurdere, om de har den nødvendige forsikring og pension,
eller om deres hverdagsøkonomi er sund.
På et kursus i Ungdomsbyen vil de unge nu kunne styrke
Stor efterspørgsel
deres finansielle kompetence og lære, hvordan orden i
– Kurset er allerede voldsomt efterspurgt. Vi har oprettet en
privatøkonomi og forsikring giver dem øget tryghed.
venteliste med 20 klasser, der gerne vil med på kurset, og får
fortsat henvendelser fra lærere i matematik og samfundsfag,
I et samarbejde med Ungdomsbyen i Rødovre er Tryg og Nordea
der synes kurset er ekstra vigtigt netop for deres klasse, oplyser
i gang med at udvikle et kursus, der skal styrke børns og unges
Lone Smidt, der er projektleder i Ungdomsbyen. Med de 45
finansielle kompetencer. Under overskriften ’Fat om finanserne’
klasser, der er tilmeldt, vil der være mere end 1.000 elever, der
udvikler vi et undervisningsmodul og et spil, der skal lære elever
spiller og regner sig gennem deres livsøkonomi i 2011.
fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne om valg og konsekvenser i forbindelse med privatøkonomi og forsikring.
– Vi håber, at eleverne ad den vej får styr på deres eget behov
for forsikringer, og så går hjem og tester deres nye viden på
– Med ’Fat om finanserne’ har vi mulighed for at give eleverne
deres families forsikringer, tilføjer Birgitte Kofod Olsen.
nogle redskaber til at vurdere, hvordan de sikrer sig bedst muligt i hverdagen. Vi ruster dem til at blive kompetente forbrugere
Dialog med eleverne
og ansvarlige medborgere, der kan tage hånd om deres egen
Spillet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Tryg, Nordea,
økonomi. Forhåbentlig oplever de også, at der følger både tryg-
Ungdomsbyen og eleverne. Eleverne inddrages i udviklingsfasen,
hed og trivsel med den nye indsigt, fortæller CSR-chef i Tryg,
og får mulighed for at påvirke det endelige resultat, således at
Birgitte Kofod Olsen.
spillet bliver så vedkommende og relevant for dem som muligt.
I løbet af spillet skal de unge diskutere en række valg og prio-
Når ’Fat om finanserne’ efterfølgende skal spilles i Ungdoms-
riteringer, ligesom de skal forholde sig til, hvordan uforudsete
byen, vil det være med deltagelse af en medarbejder fra Tryg.
hændelser kan påvirke deres situation. Meningen er, at de
– Det giver os mulighed for at fortsætte den tætte dialog med
efterfølgende skal kunne forholde sig kritisk til deres nuværende
eleverne og forstå deres syn på forsikring. På den måde får vi
og fremtidige økonomi, og at dette skal danne grundlag for
ny indsigt, som vi kan inddrage i vores produktudvikling, og som
efterfølgende dialog om emnet med klassekammerater, lærere
hjælper os til at sikre, at vores produkter og serviceydelser er
og forældre.
tilpasset de unges behov, slutter Birgitte Kofod Olsen.
32 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Ungdomsbyen
Ungdomsbyen er et kursuscenter og et mødested for
skolen og det omgivende samfund. Ungdomsbyen tilbyder
kurser til elever og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne om aktuelle samfundstemaer. Udvíklingen
af kurserne sker i samarbejde med erhvervsliv, organisationer, ministerier, kommuner og andre partnere.
Fokus på kundernes behov
Læs
mere om Trygs produkter
i kapitlet Kunder og produkter i årsrapporten.
I Tryg bestræber vi os på at servicere vores kunder bedst muligt.
Vi ønsker at målrette vores produkter, ydelser, skadebehandling
De livserfarne kunder
og salgskampagner, så kunderne oplever, at vi imødekommer
deres konkrete behov. Det gør vi ved at stille skarpt på de livsfa-
De livserfarne kunder omfatter personer på 60 år og
ser, som kunderne befinder sig i, så vi kan tage højde for både
derover og udgør cirka 33 % af den voksne befolkning.
alder, og om kunderne har hjemmeboende børn eller ej.
De livserfarne er i den ene ende den 60-årige direktør, som
stadig er erhvervsaktiv, og i den anden ende den 90-årige
Vi arbejder med fem livsfaser, som er karakteriseret ved forskel-
folkepensionist på 3. sal, der får bragt mad ud. Denne kun-
lighed i aktivitetsniveau, samlivsform, arbejdsliv, økonomi og
degruppe har generelt et stort forsikringsbehov, som knyt-
tryghedsbehov. Der er de unge og dem, der er ved at etablere
ter sig til deres ejendom, indbo, rejseaktivitet og sundhed.
sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet, der er familierne og
Kundegruppen er voksende, dels fordi der kommer flere og
dem, der har valgt en livsstil som single eller par uden børn og
flere i den aldersgruppe i samfundet i dag, dels fordi de er
så de livserfarne på over 60 år. Inden for hver gruppe er en så
bevidste om deres behov for tryghed gennem forsikring.
høj grad af ting til fælles, at vi kan tilbyde rådgivning og løsninger, der matcher kundernes konkrete behov. Den målrettede
rådgivning og individuelle service giver os endnu mere tilfredse
kunder og forbedrer samtidig vores muligheder for salg.
Sikrer at vi opleves som tryghedsleverandør
Vores fokus på livsfaser er et vigtigt skridt på vejen mod Trygs
vision om at blive oplevet som Nordens ledende tryghedsleverandør. Vi vil efterhånden få flere og flere tiltag, aktiviteter og
ydelser målrettet de forskellige kundegrupper, og her vil livsfaserne fylde mere og mere i værktøjskassen hos de medarbejdere, der er i kontakt med kunderne i det daglige.
Indsatsen i forhold til kundernes livsfaser udgør derfor en
YoungLiving
integreret del af koncernens interne uddannelse til tryghedsle-
YoungLiving er Trygs forsikringspakke til unge mellem 18
verandør. Størstedelen af alle medarbejdere med kundekontakt
og 29 år. Den er tilpasset de behov, man har som ung, så
i Danmark gennemgik uddannelsen i 2007-2009. Fra efteråret
længe man er uden forpligtelser i forhold til familie og fast
2010 ruller uddannelsen ud til alle medarbejdere i Norden.
ejendom. Normalt betaler man forsikring én gang om året.
På uddannelsen lærer salgsmedarbejderne at sætte fokus på
Med YoungLiving kan man fordele betalingen og betale én
behov og rådgivning frem for på produkter. Kunder køber ud fra
gang om måneden.
deres behov, og derfor skal vi i hver kundesamtale sætte os i
kundens sted og rådgive ud fra kundens aktuelle behov.
34 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
FNs 2015 mål for bekæmpelse af fattigdom
I Norden er tryghed og trivsel tæt knyttet til individuel sundhed,
velvære og udvikling, men også til vores samfunds evne til at
skabe vækst. I andre dele af verden er nøglen til tryghed og
trivsel for det enkelte menneske at finde en vej ud af fattigdom.
Med FNs generalsekretær, Ban Ki-Moons udpegning af Stine
Bosse til medlem af UN Millenium Development Goals Group
of Advocates i sommeren 2010, fik Tryg en mulighed for at vise,
at nordiske virksomheder kan bidrage til at sætte fokus på
fattigdomsbekæmpelse i de fattigste egne af verden.
Ved at trække på vores solide viden og mange års erfaringer
med både risikovurdering, forretnings- og kompetenceudvikling
har vi mulighed for at bidrage til et nyt fundament for vækst i
Afrika. Fattigdom er her ofte tæt forbundet med konsekvenserne
af klimaforandringer og miljøbelastning, som blandt andet bringer oversvømmelse, tørke og forurening med sig.
Bæredygtighed i både produktionsforhold og finanseringsmodeller er derfor afgørende for, at fattigdom kan bekæmpes, og de
fattige selv kan tage del i at vende udviklingen til positiv vækst
for dem selv og de samfund, de er en del af. Særligt kvinders
adgang til at drive egen virksomhed under trygge og sikre
forhold ses som en væsentlig løftestang til både vækst, øget
sundhed og forbedret uddannelse.
— Især styrkelsen af kvinders uddannelse og
deres mulighed for at starte egen virksomhed
kan virkelig gøre en forskel. Danske virksomheder er vigtige i den sammenhæng. Jeg tror,
at vi i et aktivt samarbejde med NGO-erne kan
søsætte projekter, som kan vende udviklingen i
Afrika. Men det kræver nytænkning og handlekraft, og jeg håber derfor, vi vil se mindre snak
og mere handling.
Stine Bosse, daværende koncernchef
Verdens Bedste Nyheder
UN MDG
verdensbedstenyheder.dk er en informationskam-
UN Millenium Development Goals (UN MDG) Group of
pagne om FNs 2015 mål for fattigdomsbekæmpelse. Bag
Advocates er sammensat af en række forretningsfolk og
kampagnen står FN, Danida og 60 danske NGOer samt
notabiliteter, som favner nobelprismodtagerne Muham-
en række virksomheder. Tryg var med på kampagnedagen
mad Yunus fra Bangladesh og Wangari Maathai fra
den 10. september 2010, da 115.000 danskere delte
Kenya, HKH Sheikha Mozah Bint Nasser, Qatar, tidligere
morgenbrød ud sammen med oplysninger om, hvordan
præsident i Chile Michelle Bachelet samt Bill Gates og Bob
Danmark bidrager til at bekæmpe fattigdom.
Geldof. Foruden Stine Bosse deltager Jan Elliasson som
nordisk repræsentant. Gruppen ledes af et formandskab
bestående af Spaniens premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero og præsident i Rwanda, Paul Kagame.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 35
Resultater
Resultater
Tryg offentliggør finansielle rapporter hvert
kvartal på både dansk og engelsk. Inden for
CSR-rådet offentliggør vi årligt rapporter med
vores CSR-resultater. Alle koncernens rapporter
er tilgængelige på vores hjemmeside for at
sikre transparens og fremme videndeling.
Årets resultat og forventninger
Læs mere om koncernens resultat
og forventninger i årsrapporten.
I 2010 udgjorde Trygs bruttopræmieindtægter 19,5 mia. DKK
Det samlede investeringsresultat (fri og matchportefølje) i 2010
og væksten 4,5 % (9,0 % i DKK), hvilket var som forventet, men
udgjorde 570 mio. DKK mod 1.086 mio. DKK i 2009. Bruttoin-
betydelig højere end markedsvæksten. 2010 var udfordrende på
vesteringafkastet (før overførsel af forsikringsteknisk rente og
mange områder. Der var færre værdier at forsikre og tiltagende
før andre finansielle udgifter) var på 1.746 mio. DKK i 2010 mod
konkurrence specielt blandt større industrikunder. Prisdan-
2.513 mio. DKK i 2009.
nelsen var til tider ulønsom, og Tryg valgte i flere tilfælde ikke
at deltage i udbudsrunder for ikke at gå på kompromis med
Resultatet før skat udgjorde 941 mio. DKK i 2010 mod 2.610
lønsomheden. Sverige og Finland leverede igen en stærk vækst
mio. DKK i 2009.
i bruttopræmierne på omkring 20 %. Væksten i de nye markeder
fastholdt således det positive momentum i 2010.
I foråret 2010 solgte Tryg fornyelsesretten til sin marineportefølje. Porteføljen udgjorde på salgstidspunktet godt 400 mio.
Det forsikringstekniske resultat faldt til 375 mio. DKK fra 1.562
DKK og havde gennem en længere periode givet et utilfredsstil-
mio. DKK i 2009. Resultatet var særlig påvirket af enkeltstående
lende resultat. Resultatet af afviklingsporteføljen indgår under
begivenheder, hvor den første ramte forretningen i starten af
’ophørte aktiviteter’ i regnskabet. Ved årsskiftet var under 10 %
2010 i form af den hårdeste vinter i mange år. Dette blev afløst
af porteføljen tilbage, som forventes afviklet inden sommeren
af det værste skybrud i mange år, der ramte Danmark i august,
2011, mens afviklingen af skadereserverne forventes at stå
og endelig gav en principiel højesteretsdom i Danmark inden for
på i en årrække. Det samlede resultat af ophørte aktiviteter
arbejdsskade mulighed for genåbning af og yderligere udbeta-
udgjorde -83 mio. DKK.
ling på tidligere anmeldte skader. Sammen med flere storskader
beløb disse ekstraordinære begivenheder sig til godt 1,4 mia.
På baggrund af årets resultat foreslår bestyrelsen, at der udbe-
DKK, hvilket er omtrent 1 mia. DKK mere end i et normalt år.
tales et kontant udbytte på 256 mio. DKK, som svarer til 4,00
Ejerskifteforsikringer var også et område, der gav problemer
DKK pr. aktie. Der planlægges ikke et aktietilbagekøbsprogram
i 2010. Produktet er ulønsomt, og tiltag er iværksat for at
for 2011.
dæmme op for den utilfredsstillende udvikling.
Forventninger
De senere års udvikling i erstatningsudgifterne – specielt i
Tryg forventer fortsat på mellemlang sigt at have en egenkapi-
Danmark – har medført øget behov for præmieforhøjelser og
talforrentning på over 20 %, som svarer til en combined ratio
alene i 2010 påvirkede de gennemførte præmieforhøjelser med
i niveauet 90 inklusive et eventuelt afløbsresultat ved samme
0,9 mia. DKK. Sammen med øvrige lønsomhedsaktiviteter ventes
renteniveau som i 2010.
lønsomheden at blive forbedret i 2011 og 2012.
I 2011 forventer koncernen en forbedret combined ratio, en
I 2010 ekspanderede Tryg fortsat i Sverige og Finland, hvortil kom
præmievækst på samme niveau som i 2010 og et fald i omkost-
øgede omkostninger til brandingaktiviteter som følge af nyt nor-
ningsprocenten. Niveauet for både vejr- og storskader forven-
disk navn og logo samt omkostninger forbundet med et flerårigt
tes at blive højere i 2011 primært som følge af hyppigere og
proces- og it-projekt under navnet Tryg Transition. På trods af
voldsommere skybrud.
øgede omkostninger til branding lykkedes det at reducere omkostningsprocenten fra 17,2 til 17,0, hvilket var bedre end ventet.
I forhold til koncernens investeringsvirksomhed forventes et
afkast i den fri portefølje på aktier på 7 % og på ejendomme på
6 %. For obligationer danner de aktuelle renteniveauer i slutningen af året basis for det forventede obligationsafkast.
38 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Hoved- og nøgletal
Mio. DKK
2006
2007
2008
2009 2010
ruttopræmieindtægter
B
Bruttoerstatningsudgifter
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt
Resultat af bruttoforretning
15.715
-10.292
-2.662
2.761
16.262
-10.448
-2.730
3.084
16.976
-11.473
-2.964
2.539
17.862
-12.882
-3.056
1.924
19.475
-15.617
-3.304
554
Resultat af afgiven forretning
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
-554
337
-553
494
-598
491
-520
158
-313
134
Forsikringsteknisk resultat
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente
Andre indtægter og omkostninger
2.544
1.228
-31
3.025
340
-51
2.432
-988
-49
1.562
1.086
-38
375
570
-4
Årets resultat før skat
Skat
3.741
-632
3.314
-893
1.395
-513
2.610
-625
941
-265
Årets resultat af fortsættende aktiviteter
Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat a)
3.109
102
2.421
-155
882
-36
1.985
23
676
-83
Årets resultat
3.211
2.266
846
2.008
593
Afløbsresultat f.e.r.
561
792
800
683
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 26.005
26.969
25.228
29.042
Forsikringsaktiver, i alt
1.561
1.587
1.036
1.320
Egenkapital, i alt 9.916
9.975
8.209
9.631
Aktiver, i alt
42.783
43.830
38.445
44.740
Nøgletal
Bruttoerstatningsprocent
65,5
64,2
67,6
72,1
Nettogenforsikringsprocent
3,5
3,4
3,5
2,9
Skadeforløb
69,0
67,6
71,1
75,0
Bruttoomkostningsprocent
16,9
16,8
17,1
17,2
824
32.031
1.588
8.458
50.591
80,2
1,6
81,8
17,0
Combined ratio
85,9
84,4
88,2
92,2
98,8
Bruttoomkostningsprocent uden justering
Operating ratio
Egenkapitalforrentning efter skat (%)
Relativt afløbsresultat
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Solvensdækning
16,9
84,2
35,5
3,0
3.783
58
16,8
81,9
22,8
4,2
3.788
81
17,5
86,1
9,3
4,1
4.065
100
17,1
91,3
22,5
3,6
4.310
97
17,0
98,1
6,6
3,9
4.291
125
Aktieudvikling
Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter á 25 DKK
45,8
35,8
13,3
31,3
Indre værdi pr. aktie (DKK)
146,2
147,5
127,5
152,3
Udbytte pr. aktie (DKK)
33,0
17,0
6,5
15,5
Price Earnings
9,4
10,8
24,7
11,0
Antal aktier, ultimo (1.000 stk.)
67.790
67.638
64.378
63.228
10,8
139,5
4,0
23,8
60.634
Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter.Øvrige nøgletal er beregnet
i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalingerog nøgletal 2010’.
Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio,består af et tillæg af en
beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje o
g et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger
på domicilejendomme.
a) Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretning.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 39
Tryg-aktien
Tryg-aktien åbnede i 2010 i kurs 351,50 DKK og sluttede året i
der købt 2.615.470 egne aktier for 799 mio. DKK. Tryg ejer i
kurs 257,50 DKK. Inklusive udbytte faldt aktien 22,3 % i 2010.
alt 3.495.322 egne aktier svarende til 5,8 % ved tilbagekøbets
Afkastet er under det generelle markedsafkast i 2010, hvor OMX
afslutning. Det samlede antal aktier udgør 63.931.573. De
C20-indekset steg med 35,9 %, og indekset for forsikringsaktier
opkøbte aktier vil blive annulleret i juni 2011.
i Europa (DJ Euro Insurance Index) var på samme niveau som
2009. Tryg-aktiens udvikling i 2010 var præget af et lavere ind-
Aktiekapital og ejerforhold
tjeningsniveau end ventet, som i vid udstrækning skyldtes flere
Trygs samlede aktiekapital på 1.598.289.325 DKK har én aktie-
ekstraordinære begivenheder, der reducerede indtjeningen med
klasse (63.931.573 stk. á 25 DKK nominelt) med lige rettighe-
1,4 mia. DKK i forhold til et normalt år.
der for alle. Hovedaktionæren, TryghedsGruppen smba, Kgs.
Lyngby, Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier og er den
Omsætning og aktietilbagekøb
eneste aktionær sammen med Tryg med mere end 5 % ejerskab.
Tryg-aktien havde i gennemsnit en daglig omsætning på
TryghedsGruppen investerer i nordiske selskaber inden for tryg-
43,1 mio. DKK i 2010 i forhold til 27 mio. DKK i 2009. Omsæt-
hed og sundhed og yder støtte til almennyttige aktiviteter.
ning i Tryg-aktien for hele 2010 på Nasdaq OMX København
var 12,1 mia. DKK inklusive OTC-handler (Over-The-Counter)
Læs mere om TryghedsGruppen på
i forhold til 6,7 mia. i 2009. Nye handelsplatforme som Chi-X,
tryghedsgruppen.dk
Turquoise og BATS havde cirka 5 % af al handel med Tryg-aktien
i 2010. Herudover blev der omsat for 4,4 mia. DKK via MTF-hand-
Pr. 31. december 2010 var Trygs 40 % free float-aktier for-
ler, som udgør 22 % af alle handler med Tryg-aktien.
delt mellem 28.608 navnenoterede aktionærer. Af free floataktierne ejede de 200 største aktionærer 73,2 % af aktierne.
Den 16. april 2010 iværksatte Tryg et aktietilbagekøbspro-
Ved udgangen af 2010 ejede Tryg egne aktier svarende til
gram, som løb frem til den 7. februar 2011. I perioden blev
5,5 % af aktiekapitalen.
Tryg-aktiens udvikling med udbytte i 2010
DKK
400
350
300
250
200
Jan
Feb
Mar
40 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Finansiel kalender 2011
14. april 2011 kl. 14.00
Generalforsamling 2011
15. april 2011
Tryg-aktien handles eksklusive udbytte
20. april 2011
Udbetaling af udbytte
11. maj 2011 efter kl. 17.00
Delårsrapport for 1. kvartal 2011
17. august 2011 efter kl. 17.00 Halvårsrapport 2011
9. november 2011 efter kl. 17.00 Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2011
Generalforsamling
Spørgsmål til generalforsamlingen
Tryg afholder ordinær generalforsamling den 14. april 2011 kl.
Bjarne Lau Pedersen, Chefjurist
14.00 i Falkoner Centret, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg,
+45 21 71 30 28
Danmark. Indkaldelsen kan ses i dagspressen i marts 2011 og
bjarne.lau@tryg.dk
vil blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Generalforsamlingen annonceres desuden på tryg.com/dk. For de aktionærer,
Ole Søeberg, Investor Relations-direktør
som ikke har mulighed for at deltage på generalforsamlingen,
+45 40 30 00 04
kan den følges live via webcast på tryg.com/dk.
ole.soeberg@tryg.dk
Aktionærfordeling
Geografisk fordeling af aktionærer
Pr. 31. december 2010
Pr. 31. december 2010
TryghedsGruppen
10
Større danske
aktionærer a)
17
Større udenlandske
aktionærer a)
Procent
13
60
Mindre aktionærer
1
Danmark
12
UK
8
6
USA
Procent
Norden
73
Øvrige
a) Aktionærer med mere end 10.000 aktier.
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 41
Klimaregnskab
Tryg er bevidst om, at koncernens aktiviteter har indvirkning på
miljøet. I 2007 vi opstillede vi derfor et mål om at reducere vores
CO2-udledning
CO2 -udledning med 10 % over en tre årig periode. Reduktionen
Ton
skulle opnåes gennem en reduktion af de CO2 -udledninger, der
8.000
stammer fra flytransport, men også gennem ombygningen af
hovedkontorerne i Ballerup og og Bergen.
6.000
4.000
Ambitionen om at reducere koncernens CO2 -udledning fra flyrejser blev hjulpet godt på vej af ombygningerne. Værktøjer som
2.000
for eksempel smart boards og faciliteter til at afholde videokon-
0
ferencer, mobile kontorløsninger og adgang til trådløse netværk
2008
2009
viste sig at være en effektiv måde at skabe daglig dialog på
Elektricitet
Naturgas
mellem kontorer og medarbejdere på tværs af landegrænserne.
Fly
Bil
2010
Varme – fyringsolie
Effekten var en reduktion i behovet for flyrejser og dermed også
CO2 -udledningen.
Energiforbruget i vores hovedkontorer udgør også en væsenlig
kilde til CO2 -udledning, som vi siden 2008 har forsøgt at reducere i Ballerup og Bergen. I 2011 udvider vi klimaregnskabet til
CO2-udledning fra energiforbrug
Ton
3.500
3.000
også at omfatte andre dele af koncernen, ligesom vi vil integrere
2.550
affaldshåndtering og vandforbrug i det samlede klimaregnskab.
2.000
1.500
1.000
500
0
2008
Elektricitet
CO2-udledning
Tryg reducerede koncernens samlede CO2-udledning med 607 tons CO2 eller
7,8 % i løbet af reduktionsperioden. Dette skal ses i forhold til reduktionsmålet
på 10 %, hvilket svarer til 774 tons CO2.
2009
Naturgas
2010
Varme – fyringsolie
CO2-udledning fra rejser
Ton
5.000
CO2-udledning fra energiforbrug
Trygs CO2-udledning fra transport med fly og bil varierede i reduktionsperioden.
I 2008 og 2009 steg udledningen fra flytrafik, mens den faldt i 2010. I 2011
forventes et yderligere fald i udledningen fra flyrejser, mens udledningen fra
biltransport ventes at forblive nogenlunde stabil.
4.000
3.000
2.000
CO2-udledning fra rejser
Tryg oplevede et markant fald i CO2-udledningen fra koncernens energiforbrug
i løbet af reduktionsperioden. I Norge skyldes denne positive tendens hovedsageligt implementeringen af en varmepumpe i 2008, som gav en væsentlig
reduktion på 15 % i elforbruget i 2009. Tendensen for 2010 var også positiv.
I Danmark reducerede Tryg udledningen med 40 % i forhold til 2009-niveauet
som følge af anvendelse af naturgas – en reduktion på 247 ton CO2. Tendensen
forventes at fortsætte i 2011.
42 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
1.000
0
Fly
2008
2009
Bil
2010
GRI-oversigt |
Global Reporting Initative (GRI) er en netværksbaseret organisation,
der har banet vejen for verdens mest anvendte format til rapportering om bæredygtighed. Ved
at basere rapporter om bæredygtighed og ansvarlighed på GRI-formatet kan virksomheder og
organisationer dokumentere deres engagement i bæredygtig udvikling, sammenligne resultater
over tid og måle deres opfyldelse af lovgivning, normer, standarder og frivillige initiativer.
Note Indhold
Side
Relevant UN GC Princip
Strategi og analyse
1.1
Erklæring fra CEO
3
Organisationsprofil
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
Organisationens navn
Primære brands og services
Operationel struktur
Placering af hovedkontor
Lande, som organisationen opererer i
Ejerskab og juridisk struktur
Markeder
Organisationens omfang
Signifikante ændringer i rapporteringsperioden
Priser og anerkendelser i rapporteringsperioden
8
8
AR 9
8
8, AR 18-19
AR 58, 59, 144
8, AR 18-19
AR 8, 26f
AR 5f
41
Rapport parametre
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.10
3.11
3.12
Rapporteringsperiode
Seneste rapport
Rapporteringscyklus
Kontaktperson
Proces for definering af rapportens indhold
Rapportens afgrænsning
Specifikke begrænsninger for rapportens afgrænsning
Basis for rapportering på joint ventures, datterselskaber osv. Redegørelse for effekten af rettelser og præciseringer af informationer i tidligere rapporter
Signifikante ændringer i forhold til tidligere
rapporteringsperioder Oversigtstabel med placering af ”Standard Disclosures”
i rapporten
16
16
16
2
16-17
16-17
16-17
16-17
16-17
16-17
42-43
Ledelse og engagement
4.1
4.2
4.3
4.4
4.14
4.15
Ledelsesstruktur Formanden for koncernledelsens organisatoriske placering Uafhængige og/ eller ikke-ledelses medlemmer
af koncernledelsen
Mekanismer rettet mod aktionærers og medarbejderes
mulighed for at give anbefalinger til koncernledelsen
Interessentgruppers inddragelse i organisationen Identificering og udvælgelse af interessenter 14-15
14
14
14
14
14
Økonomi
EC2
EC9
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Financial påvirkning i relation til klimaforandringer Signifikant indirekte økonomisk påvirkning AR 8, 38f
18
18
Principper 1, 4, 6, 7
Princip 7
AR = Årsrapport
44 | Stakeholder magasin 2010 | Tryg A/S
Indhold
Stakeholder magasin 2010
Note Indhold
Side
Relevant UN GC Princip
18
Principper 7, 8, 9
18-19
22-23
Principper 8, 9
Princip 8
22-23
Principper 7, 8, 9
18-19
Principper 7, 8, 9
16, 28, 33
34
Principper 1, 3, 6
35
Princip 1
34-35
35
35
35
Princip 1
Princip 1
16, 28, 33
Principper 1, 2, 3, 4, 5, 6
16
16-17
16-17
17
Principper
Principper
Principper
Principper
16-17
Princip 10
17
Princip 10
Klima og miljø
Klima
2
Inklusion
18
Nyt redskab til screning af klimaskader 4
Når forskellighed gavner forretningen
20
Videndeling med lokale myndigheder
6
To stolte mønstereksempler
22
Miljøforsikring 7
På vandring mod mangfoldighedsledelse
24
Fakta om Rejsen
26
Mentoring i lederudvikling
27
Forebyggelse
8
Trivsel
28
Offentliggørelse af ledelsens tilgang EN6 Initiativer rettet mod energi-effektive
eller energineutrale produkter EN16 Direkte og indirekte CO2-udledning målt på vægt
EN18 Initiativer rettet mod reduktion af drivhusgasser
og opnåede reduktioner EN26 Initiativer rettet mod at imødegå miljøpåvirkning
af produkter og services
Arbejdstagerrettigheder
LA3
LA6
LA7
LA8
LA10
LA12
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Belønninger til fuldtids ansatte Medarbejderrepræsentation i fælles for fora for ledelse
og ansatte om sundhed og sikkerhed
Antallet af arbedejsrelaterede skader og sygedage
samt niveau for sygefravær
Uddannelsestimer, forebyggelsesindsatser m.v.
Gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. medarbejder
Antal afholdte MUS samtaler
Menneskerettigheder
Risikorådgivning forebygger brandskader i erhvervslivet
10
Hurtig behandling giver tryghed
30
Tryghed gennem forebyggelse
12
Fat om finanserne
32
Tryg-bøjen – et traditionsrigt landemærke
13
Fokus på kundernes behov
34
Handlekraftig skadeforebyggelse i vintervejret
14
FNs 2015 mål for bekæmpelse af fattigdom
35
Tryghed i nattelivet
16
Resultatoversigt HR5
HR6
HR7
HR9
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Retten til at udøve foreningsfrihed
og forhandling af kollektiv overenskomst Risiko for tilfælde af børnearbejde
Risko for tilfælde af tvangsarbejde Tilfælde af krænkelse af oprindelige folks rettigheder 1,
1,
1,
1,
2, 3
2, 5
2, 4
2
Samfund
36
SO6
SO7
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
Finansiel og lignende støtte til politiske partier,
politikere og tilsvarende institutioner. Retssager om konkurrenceforvridende opførsel,
karteldannelse og monopolstatus. 17
Produktansvar
Resultat og forventninger
38
Tryg-aktien
40
Klimaregnskab
42
GRI-oversigt
44
Redaktion Investor Relations og CSR
Design
Layout
e-types
amo design
Offentliggørelse af ledelsens tilgang
PR5 Kundetilfredshed
Tryk
Papir
33
33
Principper 1, 8
Centertryk A/S
Munken Polar
This is a translation of the Danish Stakeholder magazine 2010. In case of any discrepancy between the Danish and the English version of the Danish Stakeholder magazine 2010,
the Danish version shall apply.
AR = Årsrapport
Tryg A/S | Stakeholder magasin 2010 | 45
Stakeholder magasin 2010
Tryg A/S
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Danmark
+45 70 11 20 20
tryg.com/dk
CVR-nr. 26460212