Eksempel: 1 Christian 4. og Kobbermølle Kong Christian 4. har grundlagt Kobbermøllen. Han levede for 400 år siden og var en mægtig dansk konge, der samtidig var hertug over hertugdømmet Slesvig. For at vise hvor mægtig han var, byggede han mange slotte. Alle slottene fik kobbertage, lavet af kobberplader fra bl.a. Kobbermølle. Således er også tagene på Børsen og Rosenborg Slot i København lavet i Kobbermølle. For at købe og sælge varer havde han brug for handelsskibe, og da han førte mange krige, havde han også brug for krigsskibe. Skibene, der dengang var lavet af træ, fik skibssiderne dækket med kobberplader. Det gjorde man for at beskytte skibene mod alger, muslinger og snegle, som borede i træet, og som kunne sidde i store klumper på 50 kg. Så Christian 4. var på udkik efter egnede steder til at opføre et kobberværk, hvor kobberpladerne kunne fremstilles hurtigt med store mekaniske hamre. Det siges.................... 1 Spørgsmål A: Hvem var Christian 4.? ⃝ en tysk konge ⃝ en dansk konge ⃝ en kobbersmed B: Hvad var forudsætningen for anlæggelse af et kobberværk? ⃝ en kobbermine på stedet ⃝ en å der er vandførende hele året, og som har et konstant fald ⃝ en stor by C: Hvorfra kom metallet kobber til Kobbermølle?............................ .................................................................................................................... 1 Svarnøgle A: en dansk konge B: optimal beliggenhed ved Krusåen, som var vandførende hele året og som havde et konstant fald – (samt gode transportforhold) C: Norge (kobberet kom fra Rørås i Norge) D: .............................................................. 1 Lidt baggrundsviden Christian 4. levede fra 1577 – 1648 (regerede 1588 – 1648). Han var konge over Danmark, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Norge og dele af Sverige. Han forsøgte at forstørre sit kongerige – dog uden held – (1611 Kalmarkrigen, 30-årige krig, 1643 Torstenssonkrigen). Han var også kendt for at være en aktiv bygherre. Han lod bl.a. Kristiansand, Kristianstad, Glückstadt og Christianshavn bygge. Til de store bygningsværker havde man brug for kobbertage.
© Copyright 2024