NYE BØGER - Commitmentlab.dk
Den Direkte fra PATIENTFORENINGEN Nr. 1-2010 Hvad er vigtigst? Politik, Penge eller Patienterne? - læs mere på siderne 3, 5 og 13 Husk at forny medlemskab – se side 25 og 26 PATIENTFORENINGEN arbejder for alle, der har behov for behandling DEN DIREKTE: Udgives af PATIENTFORENINGEN Udsendt juli 2010. Bladet udsendes to gange årligt. INDHOLD Formanden skriver ................................... 3 Redaktion: Ansvarshavende Villy O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved Telefon. 60 13 00 12 voc@patientforeningen.dk Et godt møde ............................................5 Medlemsservice: Al kontakt til PATIENTFORENINGEN vedr. medlemskab og kontingent skal rettes til Rita O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved. Tlf. 28 55 98 55 E-mail: roc@patientforeningen.dk Reelle informationer ............................... 12 Bank: Den Danske Bank I lægernes hænder ................................... 7 Sundhedsforsikringer .............................. 9 Fratages mulighed for udvikling ............. 11 Diagnose: kroniske lommesmerter ......... 13 Sundhedsudgifter steget ....................... 17 Udenlandske læger ................................ 19 Boganmeldelse ....................................... 22 Husk at forny medlemskab ..................... 26 Reg. nr. 1551 Konto nr. 0007986 Lad falde hvad ikke kan stå .................... 27 Den svære vej til genoptræning ............. 31 Er patientvejlederne gode nok? .............. 34 Dødsdømt i Danmark - reddet i Berlin .... 35 Nyt håb for patient-regler i EU ................ 36 ISSN: 1604-6366 Tryk: Øko-Tryk ApS Mennesket bag sygdommen .................. 38 PATIENTFORENINGEN FOR ALLE Patientforeningens kræver VÆRDIGHED – FØR UNDER OG EFTER BEHANDLING, hvilket efter vores bedste overbevisning opnås ved RETTIDIG ADGANG TIL RELVANT BEHANDLING – UANSET EJERSKAB OG GEOGRAFI. Gennem dialog med politikere og andre beslutningstagere påvirker vi sundhedspolitikken og optimerer dermed det danske sundhedsvæsen. Vi deltager aktivt i den offentlige debat. Vore medlemmer kan drage fordel af sekretariat, juridisk og lægefaglig rådgivning samt en række andre medlemsfordele som f.eks. attraktive tilbud på helbredsforsikringer - læs mere under ”Medlemsfordele”. 2 Vi har ingen direktører eller andet omkostningstungt personale, Alle arbejder på frivilligt plan, derfor er vi afhængige af vore medlemmer og eventuelle gavebeløb. Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum - og ikke omvendt. Ovenstående punkter nås gennem oplysning og argumentation over for politikere og offentlighed. Læs mere på www.patientforeningen.dk Den Direkte nr. 1 • 2010 FORMANDEN SKRIVER Når krybben er tom… Formanden har ordet Af Villy O. Christensen Sygehuse på stribe skal lukkes og specialer samles, hvilket giver patienterne længere vej til behandling, hvis de altså kan få en tid – alt sammen sker det i besparelsernes og centraliseringens hellige ånd. Det er en offentlig kendt hemmelighed, at økonomien sejler rundt omkring på sygehusene, men hvem der bærer ansvaret, kan de ansvarlige parter ikke enes om. Sygehusledelser, der ikke har haft det fornødne økonomiske overblik kaster skylden på regeringens øgede produktionskrav og indførelsen af pakkeforløb for kræft- og hjertepatienter, mens regeringen omvendt påviser, at der aldrig har været tilført sundhedsvæsenet så mange penge, som tilfældet er nu. Midt imellem står de fem regioner anført af formand Bent Hansen (S) og gentager sygehusenes klagesang ”Det er de andres skyld” med omkvædet: ”Send flere penge”. I bestræbelserne på at etablere verdens bedste sundhedsvæsen bevilgede regeringen 40 mia. kroner til nyt sygehusbyggeri og nedsatte et ekspertudvalg, som skulle komme med indstillinger til landets fremtidige sygehusstruktur – om 10-15 år forstås. En ophidset debat har floreret landet over som følge af ekspertudvalgets indstillinger til placering af især de omdiskuDen Direkte nr. 1 • 2010 terede supersygehuse, som medfører sygehuslukninger og nedlæggelse af akutfunktioner, hvilket har ramt ”udkantsdanmark” særlig hårdt. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har ikke just lettet debatten, da den er medvirkende til, at specialer fra velfungerende behandlingssteder – offentlige som private – forsvinder, så alvorligt syge får endnu længere til specialiseret behandling. Statsrevisionen, der burde være en uvildig instans, selvom den er politisk sammensat, kommer med dommerstemmerne 3-2 frem til konklusionen, at overbetaling af privathospitalerne har slået bunden ud af sygehusøkonomien og giver dermed det udvidede frie sygehusvalg skylden. Dette helt uanfægtet at regionerne netop har overbetalt de offentlige sygehuse hele sidste år, som efter de indgåede udbudsaftaler med privathospitalerne har vist sig at være væsentligt dyrere end regionens egne sygehuse – der de første 30 dage har monopol på behandling. Syge fanges i stive dagpengeregler og kræves i aktivering 10 timer om ugen, selvom de undergår eksempelvis kemobehandling. Det er uværdigt for det, der burde være et velfærdssamfund med højt til loftet. Bunden er nået i enhver henseende! Politisk ideologi og penge overskygger det menneskelige aspekt. Det er på tide at få øjnene op for det langsigtede aspekt frem for her og nu ”hovsaløsninger”, der på ingen måde fører os hen mod det overordnede mål om at etablere verdens bedste sundhedsvæsen. Få dog øjnene op for hvad man gør i andre lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, hvor man med hhv. ca. 80 og 56 mio. indbyggere har forholdsvis færre læger og anvender færre penge på behandling pr. indbygger end tilfældet er i Danmark – det til trods har de ingen ventelister. Man behøver såmænd heller ikke gå længere end en tur over broen og se, hvordan de gør i Sverige. Opskriften er såre simpel: Nedlæg de overflødige og fordyrende regioner, der har spillet fallit på rekordtid og indfør et system, hvor pengene følger patienten, så er alle behandlingssteder afhængige af kundetilfredshed og dokumenterede resultater – ikke statslige bloktilskud eller regionale politiske luner. 3 Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00 PATIENT OG POLITIKER ENIGE: - et supergodt møde Af Erling Junker Holst Jonna Mortensen er patient. Rikke Karlsson er politiker. vathospitalet – dels i ryggen, dels i hånden. De deltog begge i det debatmøde, som Patientforeningen holdt i forbindelse med sin generalforsamling på privathospitalet i Skørping. Debatmødet havde som tema: ”Er politik og penge vigtigere end patienter?” Hun meldte sig ind i Patientforeningen i begyndelsen af 2009. Det samme gjorde hendes mand, Christian. Til dagligt bor de i Tebbestrup syd for Randers. I panelet sad tidligere sundhedsminister og ind til for nylig adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed (S), Marian Geller, viceborgmester i Aalborg og medlem af Region Nordjylland, Sanne Nørgaard, adm. direktør på privathospitalet i Skørping, advokat Svend Aage Helsinghoff, Århus, og Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen. Ordstyrer var Venstres sundhedspolitiske ordfører Birgitte Josefsen. Rikke Karlsson er lærer og bor i Støvring. Men hun er også politiker. Hun er medlem af Regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Rebild Kommune for Dansk Folkeparti. I regionsrådet er hun formand for udvalget for specialer og forskning, og i byrådet er hun medlem af social- og sundhedsudvalget. - Det var et udmærket debatmøde, og vi kunne sagtens have brugt mere tid. Det var præget af, at mange havde meget på hjerte, siger Rikke Karlsson. Hun oplever, at sundhedsområdet optager flere og flere. - Jeg synes, at vi politikere har en tendens til kun at se det halve sygdomsbillede. Vi tænker mere i økonomi end i visioner. Vi skal blive bedre til at se på det enkelte menneske i sygdomsforløbet og få skabt en helhed, som også omfatter familie og pårørende. Patienten i centrum Konklusionen på debatten blev, at det skal være slut med bureaukrati og kassetænkning i sundhedsvæsenet. Patienten skal i centrum. Folketingsmedlem Birgitte Josefsen fandt, at ”vi er nødt til at Jonna Mortensen og Rikke Karlsson er enige om, at det var et rigtig godt møde. - Det var en meget givende debat, supergodt, siger Jonna Mortensen. - Og så var det sjovt at gense privathospitalet som gæst og ikke patient, tilføjer hun. Jonna Mortensen er blevet opereret fire gange på priDen Direkte nr. 1 • 2010 Jonna Mortensen – medlem af Patientforeningen og tidligere patient på privathospitalet, hvor hun er blevet opereret i hånden. Rikke Karlsson, politiker 5 få en ordentlig dialog mellem det offentlige sygehusvæsen og privathospitalerne”. - Dialog er bedre end krig. Min prioritering er patient-politik-penge. Og ikke i omvendt rækkefølge. Også privathospitalets adm. direktør Sanne Nørgaard gav udtryk for, at der skal samarbejdes: - Privathospitalerne har overkapacitet, mens der er underkapacitet på de offentlige sygehuse. Ved at samarbejde får vi en bedre udnyttelse af de knappe ressourcer, pointerede hun. Tidligere sundhedsminister Arne Rolighed deltog i debatmødet sammen privathospitalets adm. direktør Sanne Nørgaard. Arne Rolighed fandt, at man i det danske sundhedsvæsen har brugt for megen tid på at diskutere struktur i stedet for patienter. Marian Geller fandt, at patienten skal inddrages langt mere aktivt i sit eget sygdomsforløb. Rikke Karlsson har i øvrigt efterfølgende besluttet at melde sig ind i Patientforeningen. - Det har været meget positivt at få kontakt med foreningen, siger hun. Patientforeningens formand Villy O. Christensen blev sammen med de øvrige deltagere i debatmødet og generalforsamlingen vist rundt på privathospitalet. Her afprøver han en af sengene. Kig på Patientforeningens hjemmeside hver dag. www.patientforeningen.dk 6 Den Direkte nr. 1 • 2010 I lægernes hænder Af Susan Mujak Allerede den første dag, min datter og jeg var til samtale med lægen fortalte vi, at hun ikke ville kende udviklingen af hendes sygdom. Derfor afleveret vi også en samtykkeerklæring lydende på, at jeg, som mor, skulle informeres om alle resultater fra de forskellige undersøgelser min datter gennemgik. Jeg kunne så formidle den viden videre til min datter i små doser, i takt med at hun var klar til at få dem. Det virkede ikke som værende noget problem på det tidspunkt. Min datter var i høj grad bevist om hendes sygdom, og alvoren i den. Hun var klar over at hun ville dø af knoglekræft. Hun ville bare ikke vide hvornår. Det synes jeg er til at forstå, når man kun lige er blevet 23 år. Og så var hun i øvrigt også mor til en lille dreng på 15 måneder. Det er barske vilkår, at skulle forholde sig til sin egen død, når livet egentligt først skal til at begynde. Men jeg skal da love for, at det skabte problemer mellem os og den læge der behandlet min datter. Han ville ikke respektere min datters ønske og rettigheder, om ikke at ville kende resultaterne af de forskellige undersøgelser. Første gang det går rigtig galt, er 2 dage før juleaften. Min datter er til den normale lægesamtale før en kemobehandling. Forinden havde vi sagt til den sygeplejerske der skulle med til samtalen, at min datter ikke kendte resultatet af den seneste scanning, og hun ville heller ikke vide det. Vi bad sygeplejersken om, at fortælle dette videre til lægen inden samtalen. Det første lægen fortæller os, er at den seneste scanning viser en spredning til lungerne, og så siger til min datter, du er vel klar over, at vi ikke kan helbrede dig ikke? Louise mistede håbet – Lucas mistede sin mor. Den Direkte nr. 1 • 2010 7 Vi var begge rystede, min datter gik nærmest i chok. Lige inden lægen fortalte min datter, at kræften havde spredt sig til hendes lunger, afbryder jeg ham, ved at sige, at det ved min datter ikke noget om, for det vil hun ikke vide, til det svaret han, nej men det kommer hun til nu! Jeg ville ikke sige noget til lægen mens min datter var der, men da jeg var kommet hjem ringede jeg lægen op, for at forhøre mig om hans hensigt, med at gå imod min datters ønske. Det blev en lang og mærkelig samtale. Jeg sagde til lægen, at jeg sådan set var enig i at det var bedst, at min datter kendte sandheden om hendes sygdom, men at vi måtte respektere at hun ikke ville vide noget. Han gad ikke det skuespil, sagde han, så skulle den ene ud for døren og så den anden, an på hvem der ville vide hvad. Så begyndte han pludselig at snakke om, at han skulle være blevet fejlciteret i SE & HØR, og at han nu også havde fået en klagesag om transport på halsen. Hverken det ene eller det andet, har noget at gøre med hvorvidt han skal respekter min datters rettigheder til at frabede sig visse informationer om hendes sygdom. Men det lod ikke til at påvirke ham. Uanset hvad lægen mener, så skal han respektere min datters ønske. Næste dag talte jeg med en patientvejleder, der oplyste 8 mig om, at min datter har ret til at frabede sig informationer, medmindre hun ikke er ved sine fulde fem. Jeg talte også med kræftens bekæmpelse, der kun kunne bekræfte patientvejlederen. Derefter kontaktede jeg formanden for Patientforeningen, der også var helt enig, min datter har ret til ikke at få besked. Formanden tilbød at tage med til en samtale med lægen, for at forsvare min datters rettigheder. Men lægen havde ikke noget at tale med formanden om, så der blev aldrig noget møde, han var for øvrigt også ligeglad med hvad både Kræftens bekæmpelse og patientvejlederen havde fortalt. Han sagde, at hvis han skulle behandle min datter, så skulle hun vide besked om hendes sygdoms udvikling. Denne gang begrundede han det med, at han ikke ville tage ansvaret for hendes behandling, hvis ikke han kunne fortælle hende, når sygdommen spredte sig. Jeg foreslog at vi fik en anden læge at kommunikere med, en der kunne forstå min datter. Det afviste han også, fordi det stadig ville være ham der var ansvarlig for min datters behandling. Vores juleaften var et mareridt, min datter aflyste at have sin lille søn, hun kunne slet ikke overskue det. Hun spiste ingenting, hverken mad eller medicin. Det var noget af det mest frustrerende at være vidne til. Og mine tanker kræsede igen om, hvorfor skulle min datter 2 dage før juleaften have den besked? Hvorfor kunne jeg ikke beskytte hende mod dette? Hvorfor kunne lægen ikke imødekomme dette lille ønske? Da vi skulle til den næste lægesamtale, havde min datter ondt i maven i flere dage forinden, hun var så nervøs for, hvad hun skulle få at vide. Hun skrev et brev til lægen, hvor hun forklaret ham hvorfor hun ikke ville vide besked. Det var nu spild af tid, han var stadig ligeglad. Jeg var så tosset over den måde han modtog hendes brev. Men sagde stadig ingenting mens min datter var til stede. Igen kontaktet jeg lægen da jeg var hjemme, og endnu engang ramte jeg panden mod en mur af manglende forståelses fra lægens side. Han så kun hvad han synes, og ud fra hvad der var bedst for ham. Totalt blottet for situationsfornemmelse og empati for patienten. Det var et par dage før jul, derefter talte lægen mere og mere om, at han ikke længere kunne gøre mere for min datter. 2 måneder efter, natten til den 1.2. sov min datter stille ind. Hun mistede håbet, nej hun blev frarøvede håbet, det håb der var så vigtigt for hende, og som igennem hele hendes sygdomsforløb, havde været hendes stærkeste følgesvend. Den Direkte nr. 1 • 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER har bred dækning Af Johannes Due, adm. Dir. ”danmark” Sygeforsikringen ”danmark” plejer at holde en relativ lav profil i forhold til de fleste politiske diskussioner. Men når det drejer sig om debatten private sundhedsforsikringer, er det vel rimeligt, at vi har synspunkter. Fra tid til anden dukker diskussionen op, om hvorvidt de private syge- og sundhedsforsikringer skaber et A- og B-hold. Den diskussion er under alle omstændigheder ikke relevant i forhold til ”danmark”. Flere undersøgelser af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet har vist, at det er et meget repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning, der er medlem hos os. Men det er efter min mening også interessant at konstatere, at de sundhedsforsikringer, der udbydes af forsikringsselskaber og pensionskasser faktisk også har en bred dækning. Forsikring & Pension har for nylig offentliggjort nogle betragtninger over, hvem der har en arbejdsgiverfinansieret sundhedsforsikring. Undersøgelsen viser, at blandt de privat ansatte er der en næsten identisk fordeling af sundhedsforsikrede i forhold til alle ansatte. Udviklingen Den Direkte nr. 1 • 2010 siden 2002 er klart gået i retning af, at alle på en arbejdsplads bliver dækket af sundhedsforsikringerne. Analysen viser, at i en 5-årsperiode er antallet af lavtuddannede, der har fået en sundhedsdækning 6-doblet, men der kun er sket en 3-dobling for personer med en lang videregående uddannelse. På den baggrund kan det undre, at der fortsat er så hidsig en diskussion mellem de politiske partier om det hensigtsmæssige i at have private sundhedsforsikringer som en overbygning over den offentlige sundhedssektor. En kritik mod nogle af de arbejdsgiverfinansierede sundhedsforsikringer har været, at de kun dækker, mens man er erhvervsaktiv. Den kritik er vanskelig at forstå. Sundhedsforsikringerne er finansieret som et led i overenskomsterne eller som et element i arbejdsmarkedspensionerne. Det er en naturlig følge heraf, at dækningen er knyttet til arbejdspladsen. Arbejdsgivere og lønmodtagere har bevidst valgt at lade en del af den lønsum, der ellers skulle have udbetalt som løbende løn eller som pensionsbidrag, gå til at betale en sundhedsforsikring. Der findes en række ordninger, der er knyttet arbejdspladsen (ulykkesforsikringer, ATP, barsels- og uddannelsesfonde, feriebetaling og ikke mindst pensioner). Jeg mindes ikke at havde set kritik af, at disse ordninger er knyttet til en placering på arbejdsmarkedet. Hvis man enkelte i øvrigt ønsker en dækning ud over den erhvervsaktive periode er der flere muligheder. Dels er der naturligvis et medlemskab i ”danmark”. Analyser har vist at ca. hver anden af de personer, der har en sundhedsforsikring, også er medlem af ”danmark”. Flere forsikringsselskaber tilbyder også dækninger for personer, der ikke længere er erhvervsaktive. Det er ikke en hel billig forsikring, men det er jo helt op til den enkelte, om man vil bruge midler på en privat sundhedsforsikring eller på andre ting. 9 Vores patienter søger eksperterne – Vi sikrer kvalitet gennem specialisering Kontakt os på telefon 39 77 70 70 (København) 65 48 70 70 (Odense) www.ryghospitalet.dk Center for Rygkirurgi Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Center for Rygkirurgi Pantheonsgade 25 5000 Odense C - et privathospital med speciale i udredning og behandling af lidelser i ryg og nakke PRIVATHOSPITALER FRATAGES mulighed for udvikling Specialeplaner endelig offentliggjort: Privathospitaler får ikke lov til at varetage højt specialiserede funktioner indenfor ortopædkirurgien. Privathospitalernes formand er chokeret, og frygter at det i sidste ende bliver patienterne der må betale prisen. Onsdag den 23. juni kunne Sundhedsstyrelsen endelig melde ud om hvilke hospitaler – både private og offentlige – der fra 2011 kan varetage hvilke behandlinger. Formålet har været at samle de mest specialiserede behandlinger på færre sygehuse, ud fra et princip om at “øvelse gør mester”. I alt drejer det sig om 1100 specialer. At få godkendt et speciale kan betyde liv og død for de enkelte hospitaler, ikke bare de private. For specialerne afgør om man overhovedet kan få lov til at foretage behandlinger. I Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, er specialeplanerne modtaget med bestyrtelse. - ”Det er chokerende at ingen privathospitaler overhovedet har modtaget tilsagn om varetagelse af højt specialiseret funktion på det ortopædkirurgiske område. Indenfor ortopædkirurgi har de private hospitaler en væsentlig del af den samlede produktion, og Den Direkte nr. 1 • 2010 samtidig en betydelig ekspertise og erfaring. Sundhedsstyrelsen har dermed de facto frarøvet privathospitalerne muligheden for at bidrage til udvikling, forskning og uddannelse indenfor ortopædkirurgien,” siger Bent Wulff Jakobsen, formand for BPK. Hos de danske privathospitaler brancheforening har den endelige specialeudmelding været ventet med visse forhåbninger. - ”Sundhedsstyrelsen har med specialeplanerne haft en enestående mulighed for at sikre et højt fagligt niveau via et samarbejde mellem private og offentlige sygehuse på højt specialiseret behandling. Men I stedet fratager man nu patienten et reelt frit valg, da det i praksis er privathospitalerne der har ekspertisen inden for en række områder,” siger Bent Wulff Jakobsen. Specialeplanerne på det ortopædkirurgiske område er i høring indtil den 27. august. BPK vil derfor omgående gå i dialog med Sundhedsstyrelsen mhp. at få et overblik over bevæggrundene for udformningen af specialeplanerne. Hjertecenter Varde fik en kurv I Region Syddanmark har der længe været forhandlinger i gang mellem regionen, Sund- hedsstyrelsen og Hjertecenter Varde. Men trods fremragende resultater gennem 12 år på landets eneste private hjertecenter, er der med specialeudmeldingen reelt lukket for hjerteoperationer i Varde, dog med undtagelse af hjerterytmeforstyrrelser.. - ”På hjerteområdet må vi konstatere, at Hjertecenter Varde desværre ikke fik godkendelse. Det er sørgeligt, at man herved ikke får mulighed for at udnytte den ekspertise og de kompetencer der er opbygget eller giver reel mulighed for at sikre faglig højt kvalitet i region syd via et formaliseret samarbejde mellem det regionale hjertecenter på Odense Universitetshospital og Hjertecenter Varde,” siger Bent Wulff Jakobsen. Sundhedsstyrelsen har i et brev til Region Syddanmark i maj givet udtryk for, at en samarbejdsaftale mellem Odense Universitetshospital og Hjertecenter Varde først skal være indgået ved udgangen af 2011. Derfor vil BPK og Hjertecenter Varde fremadrettet arbejde videre med at etablere et formaliseret samarbejde mellem Hjertecenter Varde og Odense Universitetshospital. 11 INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR generalforsamling Patientforeningen indkalder til ekstraordinær generalforsamling d. 14. september kl. 16:00 på Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg. Formålet med den ekstraordinære generalforsamling er at få tilpasset foreningens vedtægter med henblik på opnåelse af økonomisk støtte til foreningens arbejde og drift fra fonde og offentlige puljer, hvilket hidtil ikke har været muligt med den nuværende formulering. Senest 4 uger før afholdelsen vil de foreslåede ændringer til vedtægterne blive offentliggjort på foreningens hjemmeside www.patientforeningen.dk. Eventuelle ændringsforslag og kommentarer bedes tilsendt formand Villy O. Christensen på mail voc@patientforeningen.dk eller som almindelig post til Banetoften 26, 4700 Næstved senest d. 31. august 2010. Tilmelding og spørgsmål kan rettes til formanden på tlf. 60 13 00 12 – der vil også være mulighed for at tilmelde sig direkte via hjemmesiden (tilmelding er nødvendig – senest d. 7. september 2010). NB: Kun foreningens fuldgyldige og betalende medlemmer har møde- og stemmeret. Bestyrelsen For dig, mig og hele Danmark Hvorfor vente? Hvad kan vi gøre for dig? Aleris Privathospitaler er Danmarks landsdækkende privathospital med afdelinger i Aalborg, Esbjerg, Herning, Hørsholm og Århus. Inden for 20 behandlingsområder og med mere end 100 speciallæger behandler og opererer vi private, patienter med sundhedsforsikringer og patienter henvist fra det offentlige. AALBORG 12 TLF. 7020 2624 ESBJERG HERNING INFO@ALERISPH.DK HØRSHOLM WWW.ALERISPH.DK ÅRHUS Den Direkte nr. 1 • 2010 DIAGNOSE: kroniske lommesmerter sen, endnu ikke har fået godkendt ansøgningen om 6,35 mia. kroner af Erik Juhl-udvalget. Det skal ses i forhold til at regionen oprindeligt havde ønsket 10,4 mia. Resultat: 38.000 kvadratmeter og et ukendt antal sengepladser færre. Debatten om placering af supersygehuset i Region Midtjylland medførte også dannelse af et nyt politisk parti, Fælleslisten, der opstod i protest mod lukning af sygehuse i udkantsområderne. Af Villy O. Christensen Blækket er knap nået at blive tørt på aftalerne om placering af landets nye såkaldte supersygehuse, før der opstår nye problemer. En til tider overophedet debat om, hvilke sygehuse der skal ligge hvor, og hvilke der skal have status af akut- eller nærsygehuse, afløses af diskussioner om penge og sengepladser. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er fup eller fakta, med hvad er egentlig problemet? I Region Hovedstaden har Vibeke Storm Rasmussen (S) og Co en plan om at bygge nyt supersygehus i Hillerød og sammenlægge Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler til et nyt supersygehus. Pris Den Direkte nr. 1 • 2010 10 mio. kroner for 224 færre sengepladser end tilfældet er i dag på de eksisterende sygehuse. Steen Bach Nielsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland, har med et flertal i ryggen reelt ser foræret Region Hovedstaden et fjerde supersygehus ved at vælge Køge som hjemby for Sjællands supersygehus. Pris 6,8 mia. kroner og langt til højtspecialiseret behandling for de fleste sjællændere, mens især københavnere kan nyde godt af det frie sygehusvalg og tage til Køge. Første spadestik til Det Nye Universitetshospital i Skejby er taget, selvom regionen, med Bent Hasen (S) i spid- Heller ikke Carl Holst (V) og Region Syddanmark undgik en heftig debat om lukning af sygehuse og placering af specialer. Værst gik det ud over det private Hjertecenter Varde, der først blev godkendt af Sundhedsstyrelsen som højt specialiseret hjertecenter, for dernæst at blive mødt af uforståelige volumenkrav, der sætter kvantitet højere end kvalitet. Regionen kunne have fortsat en hidtidig aftale frem til udgangen af 2011, men det ønskede regionen ikke på trods af hjertecentrets dokumenterede gode resultater. Carl Holst henviste til at Sundhedsstyrelsen havde umuliggjort opretholdelse af samarbejdet, hvilket direkte modbevises i et brev til regionen fra Sundhedsstyrelsen. Mest roligt har der været i Region Nordjylland, hvor der 13 har været bemærkelsesværdigt få protester i forhold til landets øvrige 4 regioner. Her synes den største problemstilling at have været antallet og placering af parkeringspladser i forbindelse med et nyt supersygehus. Pris 40 mia. Regeringen har i første omgang afsat 40 mia. kroner til nyt sygehusbyggeri, selvom der under sidste valgkamp blev talt om 80 mia., noget som især regioner og oppositionen ikke har været sene til at påpege, men på baggrund af Erik Juhl-rapporten beslutte et flertal i Folketinget altså at øremærke 40 mia.. Regionerne sagde pænt tak med beskeden: Send flere penge! Regionerne er ikke uventet utilfredse med selv at skulle finansiere 15 mia. kroner af de samlede sygehusinvesteringer og forsøger med næb og klør at få bevilget flere penge, hvilket kategorisk afvises af regeringen, der henviser til den igangværende finanskrise og konvergensprogrammet, der pålægger Danmark at finde besparelser for 24 mia. kroner på de offentlige udgifter for at leve op til EU’s økonomiske krav. 14 Regionernes økonomi De kommende økonomiske forhandlinger mellem regionerne og regeringen bliver givetvis heller ikke lette, da regionerne mener, at regeringens øgede produktionskrav nødvendigvis må medføre flere penge end det, de modtager i dag. Regeringen forholder sig på den anden side til, at der aldrig har været anvendt så mange penge i sundhedsvæsnet, som tilfældet er nu. Ikke desto mindre har regionerne formået at oparbejde et underskud på godt en mia. kroner. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, har forud for økonomiforhandlingerne lanceret en debat om sygehusenes stigende udgifter til medicin – herunder anvendelsen af kopimedicin og relaterede præparater. Ikke overraskende kommer også den største torn i øjet på regionerne – det udvidede frie sygehusvalg – også i spil. Interessant er det dog, at også regionernes næstformand, Carl Holst (V), går direkte i rette med hans partifælle, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), når han Grundlovsdag til medierne udtaler, at differentierede ventetider er nødvendige, hvis regionernes økonomi skal hænge sammen. Er penge og politik vigtigere end patienter? Nej, vil de fleste sige, men ikke desto mindre ser det efterhånden sådan ud. Hvis der indføres differentierede ventetider, vil det bero på et læ- gefaglig skøn, om en patient er ”syg nok” til hurtig behandling. Lidt søgt sagt svarer det til, at kokken på en restaurant skal bestemme, hvornår gæsterne er sultne nok til at få mad. Det er klart, at de mest alvorligt syge skal behandles først, hvorfor der også er indført forløbspakker til kræft- og hjertepatienter. Det kniber blot med regionernes evne eller vilje til at overholde disse forløb. Nye tal viser, at kun ca. halvdelen af kræftpatienterne bliver opereret 42 dage efter påbegyndelsen af det diagnostiske forløb. Forklaringerne spænder over hele spektret: for få penge, mangel på udstyr og sundhedspersonale. Som altid er det de andres skyld! Regionernes evige svar på de verserende problemstillinger er: ”Send flere penge”, hvortil regeringen retorisk svarer: ”Der er aldrig brugt så mange penge på behandling som nu”. Alt imens beskyldningerne fyger på tværs af bordet, er ventetiderne for planlagt operation steget fra 60 dage i 2007 til 67 dage i 2009. Altså er regionernes egne højt besungne øgede produktivitet på sygehusene ikke nok til holde ventelisterne nede. En fair løsning Det er på tide, at slidt retorik og forældet ideologi viger pladsen for kreativitet og ansvarlighed, hvis det danske Fortsættes side 16 Den Direkte nr. 1 • 2010 ������������������ ��������������������������������������������������������� ����������������������������� ����������������������������������������������� ������������������������������������ ������������������������������������ ���������������������������������������� ������������������������������ �������������������� ������������������������������������� ������������������������������������� ������������������������������������� ���������� ������������������������������ ������������������������������������ ���������������������������������� ���������������������������������� ������������������������������� ���������������������� ���������������������� ������������������������������ ��������������������������������� ������������������������ ��������������������������������� ���������������������������� ��������������������������������� ������������������� ��������������������������������������� ����������������������������������� ������������������� ������������������������������ ������������������������������ ��������������������������������� ���������������������������������� �������������������������������� ������������ ������������������������ ��������������������������������������� ����������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������� sundhedsvæsen ikke køres helt i sænk. skal Nogle vil have befolkningen til at arbejde 12 min. længere om dagen som deres svar på Danmarks økonomiske problemer, men hvor i alverden vil de finde pengene til at betale de offentlige ansatte for den ekstra arbejdstid? Andre vil hæve skatten, hvilket vil ramme de lavest lønnede hårdest – det er da ikke en ”fair løsning”. Hvis vi tog ved lære af f.eks. lande som Tyskland og Frankrig, hvor private og offentlige hospitaler arbejder side om side og konkurrer om patienternes gunst via parametre som kvalitet og service – ikke kvantitet, i stedet for at føre en indædt kamp mod det private ”uvæsen”, ville man kunne komme et godt stykke hen ad vejen. Kombineres ”pengene følger patienten” med en grad af den svenske model med brugerbetaling, hvilket vi faktisk allerede har her i landet for den offentlige sygesikrings gruppe 2 medlemmer, så vil der blive tilført de skrantende kasser på sygehusene tilstrækkelige midler til behandling. En strammere økonomistyring på sygehusene er en himmelråbende nødvendighed efter det er kommet frem, at der især på hovedstadens sygehuse er ansat mere personale, end der har været økonomisk dækning for. Om regionerne så tillige er en overflødig og et fordyrende mellemled i det danske sundhedsvæsen er et helt andet men ikke uvæsentligt spørgsmål. En mindre brugerbetaling og retten til selv at kunne vælge det behandlingssted man har mest tillid til baseret på opnåede resultater – det ville i sandhed være en fair løsning! Røntgen og scanning ... uden ventetid ULTRALYD · MR · RØNTGEN · MAMMOGRAFI Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag. Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk SUNDHEDSUDGIFTER STEGET MED 2,4 % årligt i 42 år Af: Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, SDU Fyringerne på en række københavnske hospitaler har givet genlyd. Årsagen er budgetoverskridelser i 2009 og stramme krav for 2010. Mange har været næsten chokerede, fordi fyringer ikke er hverdagskost på sygehuse. I debatten forfølger deltagerne tydeligvis mange og modstridende dagsordener. Man jager syndere, ikke nuancerede forklaringer. Helikopterperspektivet De samlede sundhedsudgifter per indbygger er steget Den Direkte nr. 1 • 2010 med i gennemsnit 2,4 % årligt i perioden 1966-2008. Den seneste rapport fra Det økonomiske Råd viser, at sygehusudgifterne er steget med 3 % om året fra 1999 til 2008. Det siger i sagens natur ikke, om det har været tilstrækkeligt, men viser, at enhver tale om nedskæringer er ubegrundet, selvom der naturligvis er enkelte sygehuse, der har oplevet egentlige budgetreduktioner, men samlet set har der været ikke blot vedvarende vækst, men en vækst over det målsatte for den offentlige sektor. I første halvdel af 2009 har der været tale om en bemær- kelsesværdig stigning i antal heltidsansatte, altovervejende blandt sygeplejersker, ligesom antallet af læger er steget med 23 % fra 2001 til midten af 2009. Hvad med aktiviteten? Antallet af operationer er steget med knap 4 % per år fra 2001 til 2008, og meget tyder på, at tallet for 2009 ligger mellem 5-7%. Antallet af ambulante 17 besøg stiger med mindst 4 % om året – og antallet af udskrivninger stiger omkring 1,3 % om året. Uden mellemregninger kan man konstatere, at den samlede produktivitet på sygehusene vokser pænt og tåler sammenligning med private servicevirksomheder. 1,4 % til privathospitaler Det udvidede frie sygehusvalg med mulighed for behandling på privatsygehuse for offentlig regning efter 1 måneds ventetid på et offentlig sygehus gøres ofte til syndebuk. De samlede årlige udgifter ved ordningen er på 1 – 1,2 mia. kr. – svarende til ca. 1,4 % af de samlede sygehusudgifter. I det sidste par år har omkring 100.000 personer hvert år be- 18 nyttet ordningen, svarende til ca. kr. 10.000 per patient. Budgetoverskridelserne Uden endnu at kende regnskabstallene for 2009 forventer man en samlet budgetoverskridelse på landets sygehuse på ca. 1 mia., svarende til ca. 1,3 % af det samlede sygehusbudget. Betragtet som økonomistyring er det ikke alarmerende, ja faktisk pænt. Antal fyringer i forhold til den samlede arbejdsstyrke på hovedstadens sygehuse er ret beskedne og bringer på ingen måde antal ansatte under niveauet medio 2009 og får derfor næppe heller voldsomme konsekvenser for patientbehandlingen. Det er heller ikke sandsynligt, at ret mange oplever egentlig arbejdsløshed inden næste ledige job andre steder melder sig. For det tredje er det blevet meget sværere at styre et sygehus’ økonomi med decimalers nøjagtighed. Én af årsagerne hertil er det stigende antal patientrettigheder, som ikke efterlader megen rum til tilpasning af økonomien. For 10-15 år siden var det god latin ved budgetproblemer, at man behandlede akutte patienter først og lod ventelisten og ventetiden vokse for planlagte behandlinger. Med 1måneds-garantien er denne stødpude reelt set forsvundet. Akutgarantien for kræft og hjerter har også indsnævret handlemulighederne. Den Direkte nr. 1 • 2010 HVAD ER en patientforening? Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen I sagens natur burde det være en forening der varetager patienternes interesse i den offentlige debat og behandlingssystemet, men forholder det sig nu også sådan? PATIENTFORENINGEN er en upolitisk og helt igennem frivillig forening, der varetager alle patienters interesse, hvis fornemmeste opgave er at sikre lige adgang til relevant og rettidig behandling uanset diagnose og geografisk tilhørsforhold. En selvfølge, vil nogle sige, men praktisk erfaring viser, at det ikke altid er det, patienterne oplever. Derfor undrer det Patientforeningen, at eksempelvis Hjerteforeningen har været påfaldende tavs i den offentlige debat om placering af hjertecentre og de forhøjede volumenkrav, der prioriterer kvantitet frem for kvalitet. Man skulle mene, at en forening med 108.000 medlemmer ville være de første til at fremkomme med relevante synspunkter og anbefalinger på dens kerneområde. Hvorfor er det, landets store patientforeninger med sygdomsrelaterede særinteresser ikke engagerer sig mere i enkeltsager og den offentlige debat? Det må bero på spekulationer om, at der i disse foreninger er ansat læger, der bremser for involvering i eksempelvis klagesager, hvor kolleger står for skud. En anden forklaring kunne være, at nogle sygdomsforeninger (som jeg vil kalde dem) er støttet af lægemiddelindustrien, hvilket er stærkt betænkeligt for deres troværdighed i den offentlige debat. Måske det afholder nogle fra at tage ordet – eller slet og ret ikke kan komme til orde i medierne? Igen er der tale om spekulationer. Faktum er dog, at 15 af de ”store” sygdomsforeninger har samlet sig i paraplyorganisationen, Danske Patienter, der hæv- der at repræsentere 810.000 medlemmer, som med løntungt personale udtaler sig om stort og småt, men i patientspørgsmål henviser til medlemsforeningerne. En ægte patientforening er en forening, der sætter patienten i centrum, rådgiver og vejleder i alle patientrelaterede spørgsmål – herunder behandlingssteder, -former, økonomi og rettigheder. Sådan en forening er vi – derfor hedder vi kort og godt: PATIENTFORENINGEN. Økonomisk er vi helt og holdent afhængig af kontingentindbetalinger, da vi ikke modtager privat eller offentlig støtte, hvorfor alle, der ønsker at støtte en god sag, opfordres til at bruge girokortet på side 45. Det er også muligt at melde sig ind i foreningen og betale kontingent via hjemmesiden www.patientforeningen.dk. En for alle – alle for en PATIENTFORENINGEN Den Direkte nr. 1 • 2010 19 14622 · BureauLIST.dk S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E Akupunktur · Alloplastikoperation · Diætist · Fysioterapi · Idrætsenhed Hovedpineklinik · Håndkirurgi · Kardiologi · Kiropraktik · MR skanning Neurokirurgi · Neurologi · Ortopædkirurgi · Psykologi · Reumatologi Rygkirurgi · Røntgen · Smerteenhed · Sundhedstjek · Ultralydskanning Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling... Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder du ekspertisen til både diagnostik – herunder lav- og højfelt MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse. Vi dækker alt fra fysioterapi, kiropraktik, medicinsk behandling, kardiologi – herunder belastnings-EKG og ekkografiundersøgelser samt kirurgi i et nyt højteknologisk operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer. Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner. Aftale med sundhedsforsikringsselskaber samt sygeforsikringen Danmark. Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14 · www.phvaldemar.dk BOGANMELDELSE Dette må ikke ske igen Frantz Schrum har på fremragende måde indfriet sit løfte til sin hustru. Han har fået skabt en flot og gribende bog. Ud over at beskrive det svigt og den håbløshed, de oplevede i det offentlige behandlersystem, er bogen også tænkt som en håndbog for døende og deres familie til at komme bedre gennem den sidste tid sammen. Frantz Schrum lovede sin hustru at skrive en bog som et værktøj i kampen mod et ineffektivt behandlersystem. Af Erik Bach Frantz Schrum gav sin døende kone det løfte, at han ville skrive en bog om det svigt, de følte i forbindelse med Lone Schrum kræftsygdom og død. ”Lone vil med bogen gøre opmærksom på den manglende effektivitet i det offentlige behandlersystem, hvor man på seks uger ikke kunne gennemføre en eneste un22 dersøgelse. Kun papirarbejde fra et sygehus til det næste. Men på Privathospitalet Hamlet klarede de tre store undersøgelser på halvanden time efter kun et døgns ventetid. Lone håber, denne bog vil skabe så meget opmærksomhed om en række fejl, at det ikke vil ske for andre.” Ovenstående citat er fra bogens omslag. Bogen indledes med gengivelser fra Lones dagbog, fra hun konstaterer sin sygdom, og til hun ikke orker at skrive mere. Det er hårrejsende læsning. Når man læser, får man lyst til at fare ud og skrige, at disse forhold skal bringes til ophør. Den afgrundsdybe forskel på oplevelsen på privathospital og til det, der skete på de offentlige sygehuse, ville, hvis den blev kendt af tilstrækkeligt mange, føre til et folkeligt oprør med krav om, at ingen skal være henvist til at finde sig i hvad som helst. Behandling på hospitaler, der er afhængige af kundetilfredshed, skal ikke være forbeholdt mennesker, der på en eller anden måde kan skaffe penge til behandling på privathospitaler. Titel: ”En døende er også et menneske” Forlag: Siesta Forfatter: Frantz Schrum Sider.192. Pris. 179 kr. Den Direkte nr. 1 • 2010 I sikre hænder på Eira og Hamlet Høj sikkerhed døgnet rundt Med speciallæge i døgnvagt på alle operationsdage, er du sikret optimal smertebehandling og hurtig lægehjælp døgnet rundt. Den førende ekspertise samlet under ét tag Vi har et stort antal klinikker og speciallæger, der alle er førende inden for netop deres felt. De arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den rette behandling for dig. Kvalitet i særklasse Vi arbejder målrettet med dokumenteret kvalitet for at sikre højeste kvalitet i alle patientforløb. Mennesket i centrum Vi skaber tryghed for dig gennem personlig dialog med den samme speciallæge, som følger dig gennem hele forløbet. Vi giver os altid god tid til at inddrage, lytte og informere. Kontakt os Eira (Århus): Telefon 8742 4140 � Besøg www.eiradanmark.dk Hamlet (København): Telefon 3817 9002 � Besøg www.hamlet.dk Sammen skaber vi Danmarks førende, landsdækkende privathospital Eira – Privathospitalet Skejby er nu gået sammen med Privathospitalet Hamlet. Sammen sætter vi standarden for den højeste kvalitet i den private sundhedssektor. Vores fælles vision er at skabe Danmarks førende, landsdækkende privathospital baseret på høj dokumenteret kvalitet, stor sikkerhed og et fagligt niveau i international klasse. Kombineret med stærkt fokus på kundeservice får du et privathospital i særklasse. eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY Den Direkte nr. 1 • 2010 23 RØNTGENKLINIKKEN Klinikken drives i det daglige af speciallæge Frands Illum, som har hjælp af 3-4 radiografer til at tage billederne. På klinikken er der hver dag tre sekretærer til tidsbestilling, røntgenbeskrivelser og meget andet. Derudover har vi en sygehjælper til at hjælpe, hvor der er brug for det. Klinikken benytter sig desuden at Røntgenklinikken kompetente speciallægekonsuSpeciallægernes Hus lenter indenfor områderne mamMorten Børupsgade 10 mografi og ultralyd. 8000 Århus C Telefon: 86 19 84 22 Fax: 86 12 00 02 E-mail: rk@roentgen-klinikken.dkWeb: www.roentgen-klinikken.dk AARHUS MR-KLINIK Klinikkens skanner er en meget åben model og derfor særdeles velegnet til patienter med klaustrofobi. Efter undersøgelsen får patienten udleveret en CD-ROM med MR-billederne. Undersøgelsen vurderes af MR-læger med hver sit kompetenceområde. MR-lægens tolkning af billederne er den henvisende læge i hænde to dage efter undersøgelsen. Aarhus MR-klinik undersøger alle patienter inden for tre-fire arbejdsdage. Aarhus MR-klinik Speciallægernes Hus Morten Børupsgade 10 8000 Århus C. Telefon 86 12 12 00 Fax 86 12 12 46 E-mail info@aarhus-mr-klinik.dk Hjemmeside www.aarhus-mr-klinik.dk � � kr. 200,kr. 300,kr. 400 kr. 1.250,kr.___________ � ��� ����� � � � ��������� �������������������������������������������������������������������� ������ ❏ Personligt ❏ Par ❏ Husstand ❏ Virksomhed ❏ Gavebeløb: VIGTIGT: HUSK TYDELIG NAVN OG ADR. PÅ INDBETALER, BÅDE PÅ GIROKORT OG VED NETBANK. � Med venlig hilsen Patientforeningen Medlemsservice Banetoften 26 4700 Næstved Tlf. 28 55 98 55 roc@patientforeningen.dk � Medlemskontingent: Enkelt 200 kr. Par: 300 kr. Familie 400 kr. ���������� Nye medlemmer Så snart der er indsendt medlemskontingent for 2010, er man resten af 2009 omfattet af PATIENTFORENINGENs medlemsfordele og støtter kravet om bedre forhold for patienter, der har behov for behandling på hospital eller klinik. ��� ����� �� ����� ������������������� � � ������������������������������������� ������ ���������� ������������� ����� ������������������������ � ����������������������������� ����������������������������� ����������������������������������������� ����������������� PATIENTFORENINGEN �������������������������� Banetoften 26 ������������������������������ 4700 Næstved �������� ����������������������������������������� ����������������� PATIENTFORENINGEN �������������������������� Banetoften 26 ������������������������������ 4700 Næstved �������� ����������������������������������������� ��� ���������� ������������������������������������������������������������ ��������� ���������������� �������� ��������� ��� �������� ���� �������������������������������������������������������������� ����������������������������������������� Nuværende medlemmer Vi skal venligst opfordre til at sende medlemskontingent for 2010 hurtigst muligt. ��������������� Vedr. medlemskab/kontingent for 2010 �������������������������� PATIENTFORENINGEN Patientforeningen Banetoften 26 4700 Næstved Giro: 0007986 Bank: Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 0007986 Husk at forny medlemskab Af kasserer John Rasschou Det kan ikke siges ofte nok: Patientforeningen er en forening, der drives af frivillige kræfter, der bruger tid og kræfter på at forbedre forholdene for alle, der har behov for behandling – uanset diagnose og behandlingssted. Vi har ingen sygdomsrelaterede, økonomiske eller politiske særinteresser. Patientforeningen modtager ikke offentlig eller privat støtte, hvorfor vi er afhængige af vore medlemmers kontingentindbetaling. Det er derfor vigtigt at medlemmerne sørger for at forny medlemskabet, hvilket kan ske ved at benytte modstående girokort eller ved overførsel direkte til foreningens konto i Danske Bank. 67 øre om dagen Så lidt koster det faktisk at være personligt medlem af Patientforeningen i et helt år. Udover at støtte en god sag får du til gengæld adgang til: • Patientvejleding • Advokathjælp • Socialrådgivning • Favorabelt tilbud på helbredsforsikring • Rabat på rekreationsophold Medlemsrådgivning Patientforeningen bistår med råd og vejledning i alle patientsager – uanset om det er før under eller efter behandling. Vi har ingen kontortid men svarer telefonen 7 dage om ugen på 60 13 00 12, hvor du trygt og evt. anonymt kan henvende dig, hvis du har spørgsmål og/eller behov for vejledning. Du er også velkommen til at benytte kontaktformularerne på vores hjemmeside www.patientforeningen.dk eller skrive til patientforeningen@patientf oreningen.dk – vi er lige her! 26 Den Direkte nr. 1 • 2010 LAD FALDE hvad ikke kan stå Af Villy O. Christensen Flere har kritiseret flytningen af specialoperationer for at skulle udvande det offentlige. Jes Søgaard, direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen, forstår kritikken. Men han understreger, ”at den bedste mand i klassen må vinde”. ”Tiden er ikke længere moden til, at det offentlige bliver favoriseret, bare fordi det er offentligt”. ”Lad falde hvad ikke kan stå”, siger Jes Søgaard og indrømmer, ”det er kynisk. Men det er konsekvenserne, hvis det viser sig, at det private er kvalitetsmæssig bedre end det offentlige”, sagde han d. 26. februar til DR Kritikere herunder overlæger og opposition anklager Sundhedsstyrelsen for ikke at leve op til målet om at samle specialerne på færre steder af hensyn til kvaliteten. Men det afviser sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen. tjener samfundet bedst, på dette område er fuldstændig på linje i deres udtalelser. ”Hvis Sundhedsstyrelsen kan dokumentere, at det er bedre at have specialer samlet på 25 hospitaler end 15, så kan jeg ikke se problemet, siger han. Alt andet lige er det godt at have det spredt, hvis det Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), som i øvrigt hverken er økonom eller professor, er ikke uventet lodret uenig. Til Ritzau udtalte han efter offentliggørelse af specialeplanen i går: viser sig, at kvaliteten er den samme for patienten, for så er nærheden større”, pointerer Kjeld Møller Pedersen overfor DR. Det er bemærkelsesværdigt, at to af landets førende eksperter i sundhedsøkonomi, som ikke altid er enige om, hvad der Den Direkte nr. 1 • 2010 ”Det er dybt betænkeligt. Der ligger et politisk pres på Sundhedsstyrelsen for ikke kun at tage faglige hensyn, men også til at flytte opgaver fra det offentlige til det private” 27 På trods af forsikringer fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker om, at privathospitaler underlægges samme krav til kvalitet og godkendelse som offentlige sygehuse, er Bent Hansen også her uenig: ”Vi har nogle regioner, hvis rammer vokser år for år. Hvis man ikke dér vil tage ansvaret for økonomien, er vi nogle andre, der bliver nødt til at gøre det”, sagde statsministeren fra Folketingets talerstol d. 20. januar i år. ”Det er dybt forkasteligt at stille forskellige kvalitetskrav alt efter, om der er tale om et offentligt eller et privat sygehus”, siger han. Villy Søvndal (SF) spurgte ved den lejlighed statsministeren om regeringen løber fra ansvaret i sygehusenes dårlige økonomi, hvortil svaret lød: Bent Hansen er tilsyneladende klogere end eksperter og professorer. Mon det har noget med at gøre, at han har set skriften på væggen og erkender, det er ved at være slut med regionerne? Regionerne er dumpet på rekord tid og har slået bunden ud af økonomien på sygehusene. En forsker konkluderer i Ugebrevet Mandag Morgen d. 17. august 2009, at ”regionspolitikerne stort set kun er administratorer, og embedsmænd, der har sat sig på magten”. ”Jeg fraskriver mig ikke noget ansvar. Men jeg vil gerne spørge Villy Søvndal, om han synes, jeg skal tage ansvaret? Foreslår SF, at vi skal lave et statsligt forankret sundhedsvæsen? Det er en spændende tanke, og jeg vil gå ind i den med åbne øjne”. Kilder tæt på regeringen har oplyst, at hvis der atter bliver borgerligt flertal efter et Folketingsvalg, skal regionerne ikke vide sig sikre på fortsat eksistens. Det er vel derfor egentlig forståeligt, at Bent Hansen på den baggrund reagerer på blinkende advarselslamper med sædvanlig slidt retorik og politisk ideologi. Det gavner dog desværre ikke patienterne, der fastholdes i et system, hvor politik og penge tæller højest – altså langt fra regeringens ambition om at vi i Danmark skal have verdens bedste sundhedsvæsen. Det er med samfundet og sundhedsvæsenet som med virksomheder, foreninger og andre, der ikke er i udvikling - de er under afvikling! Regionerne har med al tydelighed bevist, at de ikke ønsker en udvikling på sundhedsområdet. Så må de afvikles. Også landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har bidraget til Bent Hansens bekymring for den økonomisk attraktive taburet han så ihærdigt klæber sig til. 28 Den Direkte nr. 1 • 2010 P AT I E N T E N I C E N T R U M Undersøgelse og operation i trygge rammer og kyndige hænder – og uden ventetid, så du hurtigt bliver klar igen. Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme kompetente speciallæge gennem hele forløbet. Se mere på www.molholm.dk Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 . www.molholm.dk PrivatHospitalet Skørping - et privathospital i særklasse! PrivatHospitalet Skørping tilbyder: • Rygkirurgi • Gynækologi • Kikkertundersøgelse knæ/skulder • Organkirurgi • Hånd- og ankel kirurgi • Kunstig hofte/knæ • Idrætskirurgi • Plastikkirurgi • Åreknuder • Anæstesi • Fysioterapi • Øjenundersøgelse og operation (grå stær) • Helbredsundersøgelse • Røntgen og Ultralyd • MR scanning • Smertecenter Den højeste ekspertise i trygge rammer · Behandling i særklasse www.skoerping.dk Skørping 150x220.indd 1 18/03/09 10:09:36 DEN SVÆRE VEJ TIL genoptræning Af Line (der ønsker at være anonym, men fulde navn og adresse er redaktionen bekendt) Jeg er 21, snart 22 år. Jeg lider af den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn, som jeg har haft siden jeg var omkring 6-7 år. Jeg er og har været meget præget af denne sygdom mere eller mindre det meste af tiden. I starten af sygdomsforløbet var det medicinske behandlinger i form af binyrebarkhormon og immundæmpende medicin. Siden hen er der blevet til endnu mere medicin, og i takt med udviklingen kom også de biologiske mediciner. Sideløbende med dette er der også stødt en del operationer til – 10 i alt, hvor den første var da jeg var 10 år, hvor de fjernede en meter tyndtarm og den seneste i august 2009, hvor de lavede stomien om. Og sideløbende igen har og er der mange problemer med at holde vægten mv. Så der har også været en del ernæringsprodukter inden over med parenteral ernæring, drikke, sondeernæring mv. Så alt i alt kan man vist godt sige, at jeg efterhånden har taget min tørn. Status nu er, at jeg starten af 2009 var den situation, at der ikke var andet at gøre end at anlægge stomi. Først var det midlertidigt, men senere går de mere over til at det muligvis er permanent. Jeg var derefter, i sommeren 2009, på Montebello til genoptræning, hvilket gjorde en stor forskel og gav store fremskridt. Varmen sammensmeltet med daglig og intensiv træning gav virkelig porte. Jeg var også selv indstillet på, at den skulle have en skalle for jeg ved, at hvis jeg ikke er med til at gøre noget selv sker der intet. Så efter 3 uger kom jeg hjem med ny energi, lidt flere muskler og i det hele taget kunne jeg mærke velvære i kroppen efter 3 uger med træning og varme – dog kunne sygdommen stadig mærkes, men det hele var ligesom lidt mere acceptabelt. Det er her vigtigt at understrege, at jeg foruden denne sygdom Crohn, som giver smerter, kvalme, træthed mv. også døjer en del med ryg –og ledsmerter, hvilket der tydeligt kunne mærkes en forbedring af i varmen og ved træning – dog gik det ikke væk, men blev heller ikke forværret. Efter dette ophold var jeg dog så uheldig, at jeg måtte indlægges og opereres med akut tarmslyng og var efter- følgende indlagt i en måned. Noget uheldigt, men omvendt havde jeg fået oplevelsen af, at opholdet med træning og varme gav porte og var en kombination der var god for mig. Mens alt dette sker og frem til i dag, maj måned 2010, prøver de stadig med medicin for at få sygdommen kontrolleret. Det er en kronisk sygdom og den kan brænde ud, men det sker bare ikke hos mig endnu. Jeg døjer stadigvæk dagligt med smerter, træthed, kvalme, stomi, ledsmerter mv. De, hospitalet, er kommet dertil, at de ikke rigtig ved hvad medicin de skal give. Jeg er meget følsom over for medicin og tåler derfor ikke meget, men sygdommen bliver ved at bryde ud. Så det er altså der jeg er i dag. Går hjemme på førtidspension, da jeg ikke kan magte arbejde lige nu, får lidt medicin selvom de ikke ved om det hjælper, og udvalget er småt da jeg har været det meste igennem. Tankerne kommer så i mit hoved: Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan gøre min situation bedst mulig? Er der noget at gøre? Osv. fortsættes side 33 Den Direkte nr. 1 • 2010 31 AROS KOMMUNIKATION Få en kvalitetsoplevelse uden ventetid Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behandling inden for 17 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både undersøgelse, behandling og eventuel genoptræning er du i trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der har topmoderne udstyr til rådighed. Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne speciallæger tilknyttet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivelser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital. Læs mere på www.ciconia.dk Send en mail til aarhus@ciconia.dk Ring på 86 27 76 26 · Andrologi · Anæstesi · Bryst- og organkirurgi · Ergo- og Fysioterapi · Fertilitet Udredning og behandling · Gynækologi Helbredsundersøgelse · Forebyggende, lungemedicinsk og allergi · Hudlægecenter · Idrætsklinik · Karkirurgi Ortopædkirurgi · Skulder, albue, hånd, knæ, fod og underben Plastikkirurgi ·Bryst, mave og øjne · Psykolog · Rygcenter · 3D/4D scanning · Tumorkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR · · Øre-, næse- og halskirurgi Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikringsselskaber, indgår i samarbejde om uddannelse Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med af sundhedspersonale, og er koncernpartner forDanske AarhusRegioner Elite. og førende forsikringsselskaber, indgår i samarbejde om uddannelse afMedlem sundhedspersonale, er medlem af sammenslutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite. af BPK – Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker Forløb omkring ansøgningen til Montebello: I januar 2010 forslår min læge, at hun skulle ansøge om, at jeg kom til Montebello endnu engang. Vi er alle sammen enige om, at det gjorde noget godt for mig. Det gav et skub i den rigtige retning. Det helbreder ikke, det kan ikke styre sygdommen og det kan heller ikke forhindre eventuelle udbrud i fremtiden. Men til gengæld kan det gøre sådan, at hverdagen med sygdommen bliver mere acceptabel og på sigt kan jeg måske opbygge mere livskvalitet i hverdagen. Sygdommen kan man ikke styre, men der er trods alt også et menneske bag denne sygdom. Derfor ansøges der om ophold på Montebello igen. Jeg får 3-4 uger efter afslag med begrundelsen at ”de tager ikke længere folk på rekreation”. Hm. Min mening er jeg overhovedet ikke skal på rekreation. Det er overhovedet ikke det der er hovedpointen med, at jeg skal derned. Jeg var dernede i sommeren 09, og der var jeg den der knoklede. Godt nok kunne jeg ikke deltage i bassintræningen, men til gengæld gik jeg dagligt og frivilligt alene i fitness-rummet og trænede efter program. Jeg gjorde det hver dag, og selv den sidste dag inden afrejse stod jeg tidligt op for at få den sidste træning. Mine oplevelser af de andre derimod var noget anderledes. Mange var ældre, og tog det mere som en badeferie. Mange havde været der flere år i træk. Det galt mere om, hvor meget man kunne se, Den Direkte nr. 1 • 2010 hvor mange markeder man kunne nå og hvor tit man kunne komme på den lokale bar. Tilfældigvis overhørte jeg en der havde været dernede en 6-7 gange sige: ”Så må jeg jo se hvad jeg kan fejle til næste år, så jeg kan komme herned igen”. Sådan udtalelse gør mig noget rasende og gal. Hun deltog knap nok i træningen, men kunne godt tage på udflugt, gå ud om aftenen osv. Det kan simpelthen ikke være meningen af sådanne typer skal optage pladsen for nogle der reelt gerne vil dette. Jeg ønsker ikke at pege fingre af nogen, og gøre mig selv hellig, men det her er sandt og det er min oplevelse af det! Efter afslaget i februar 2010 anker min læge, og skriver endnu engang til visitatoren. Der går lang tid, hvor jeg ikke hører noget. Så lang tid, at jeg selv tager kontakt til kontoret i Frederikssund den 6. april. Jeg snakker med sekretæren, og forklarer hende, at min læge har sendt anke mv. Jeg finder så ud af, at de ikke har modtaget (eller har smidt væk) min anke fra min læge. Jeg bliver noget sur og frustreret. Jeg ringer efterfølgende til hospitalet, og forklarer dem, at de ikke har modtaget anken. Hospitalet mener de har sendt den. Det ender med at hospitalet faxer anken, skrevet af min læge i februar, til kontoret i Frederikssund. Jeg ringer igen i Montebello-kontoret, og snakker med sekretæren, og forklarer det hele igen. Mens jeg snakker med hende får hun faxen fra hospitalet. Og får nu af vide, at der vil gå en 3-4 uger før jeg hører, hvad visitatoren siger til denne anke. Efterfølgende går der lang tid, og jeg hører først noget omkring den 5. maj. Jeg får da afslag endnu engang med beskeden om, at de har sendt et brev til min læge den 14. februar, om at de ikke tager folk til rekreation, og at lægen skulle give mig besked, men det er ikke sket, så derfor dette brev. Der er bare noget der ikke stemmer overens. Sendt et brev den 14. februar – Hvordan skal de kunne tage stilling til noget den 14. februar, når de tidligere har sagt at de ikke har modtaget anken? Jeg ringer samme dag, som jeg har fået min andet brev med afslag, og snakker med visitatoren. Han siger, at han kunne godt huske mig, og at han havde læst mine ansøgninger, men ja nu kunne han ikke lige finde den. Dernæst fik jeg af vide, at jeg var for syg til at komme der ned. Det var en tarm jeg var syg i. At jeg ikke blev helbredt af at komme derned osv. Jeg prøver, at sige at jeg faktisk også døjer ret meget med mine led og min ryg (er ved at få undersøgt om hvorvidt min ryg er begyndt at afkalke pga. medicin) for den sags skyld, og på en eller anden måde kan det godt sammenlignes med gigtpatienter, som ellers får pladser på Montebello. Men får så af vide, at det er noget andet. Jeg bliver ved at forklarer, men får hele tiden af vide, at det ikke kan lade sig gøre. Men så siger han, at hvis jeg nu brækkede et ben og skulle til genoptræning vil det være noget andet, og de 33 ville se bort fra min kroniske sygdom. Hm. Afslutter samtalen og ja hvad skal man sige? Opgiver det hele lidt. Sidder med fornemmelsen af, at jeg er kronisk syg, nærmest for syg, og mig vil man ikke hjælpe. Jeg ved udmærket godt, efter så mange år med denne sygdom, at jeg ikke vil blive helbredt. Men altså, selvom man er kronisk syg, er der noget der hedder livskvalitet. At kunne gå en tur. At hverdagen med sygdommen bliver mere acceptabel mv. Men nej jeg er kronisk syg, og derfor vil man ikke hjælpe, fordi jeg ikke kan blive raks af at komme derned til Montebello. Det her er så min udlægning af sagen. Det er vigtigt at sige endnu engang, at jeg ikke ønsker at pege fingre af nogen, og gøre mig selv hellig. Men jeg føler virkelig, at jeg ikke bliver behandlet fair. Dette er særligt fordi jeg har oplevet, hvordan forholdene reelt er, når man kommer derned, og ser pensionister på badeferie – groft sagt! På nuværende tidspunkt er jeg ved at se om jeg i stedet kan komme til Prosana, som også er et genoptrænings sted i nærheden af Malaga. Jeg ved bare, hvordan den intensive træning samt varmen går i harmoni med min krop. Jeg ved, at det ville gøre noget i den rigtige retning. Problemet er blot, at jeg nu er afvist fra at komme til Montebello og på Prosana skal jeg desværre selv betale for at komme derned til trods for at jeg har læger der siger at det ville være godt for mig. Jeg ansøger kommune om, at de skal betale og håber at det giver pote. Men vejen er hård og lang, men håber det kan lade sig gøre. Et er at være kronisk syg, hvilket man jo nærmest skal ”straffes” for på den ene side, og den anden side er der også alle de andre ting der følger med! Er patientvejlederne gode nok? Hos Patientforeningen sår man tvivl om, hvorvidt de regionale patientvejledere er godt nok inde i reglerne: ”Jeg kan ikke sige det på anden måde, end at jeg alene i år, i 2010, har haft henvendelse fra to patientvejledere, offentlig ansatte, der selv var blevet patienter og skulle have råd til, hvordan de kunne komme igennem systemet,” siger formand Villy Christensen. Denne information vil Regionernes Formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman ikke kommentere på. Fra artiklen: ”Patienter farer vild i en jungle af regler” Af Line Dall og Karina O. Dahlgaard, studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 34 Den Direkte nr. 1 • 2010 DØDSDØMT I DANMARK - reddet i Berlin Af Line Dall og Karina O. Dahlgaard, studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mai Nielsen opgav ikke håbet, da lægerne konstaterede, at de ikke kunne redde hende fra hendes kræft og at hun ville dø inden længe af det. Efter at have taget sagen i egen hånd, tog Mai Nielsen chancen og blev opereret i Berlin. Det skulle vise sig at være hendes held, for havde hun ikke gjort det, var hun død i dag. To år efter operationen i Berlin, kæmper Mai Nielsen stadig en stædig kamp for at få medhold i, at hun burde være sendt til dygtigere specialister i udlandet og for at få refunderet de 300.000 kr., operationen har kostet hende. Ingen i verden, kunne redde hende I 2008 var 52-årige Mai Nielsen glad, veltilfreds og havde travlt med sin forretning, da hun pludselig fik konstateret levergaldekræft. I juli 2008 lagde hun sig under kniven for at få fjernet den 6,5 centimeter store kræftsvulst. Hun fik inden operationen at vide, at den eneste risiko var den velkendte lille risiko ved narkose. Derfor blev Mai Nielsen chokeret, da hun vågnede op på Odense Universitetshospital og fik at vide, at de ikke Den Direkte nr. 1 • 2010 havde kunnet fjerne knuden alligevel. To dage efter denne besked var Mai Nielsen og hendes mand til møde med lægen, der havde forsøgt operationen. Hun blev sendt hjem til Esbjerg med beskeden: ”Du har tre-tolv måneder tilbage at leve i.” ”Jeg spurgte ham, om der var mulighed for behandling i udlandet. Og jeg fortalte ham også, at vi selv havde mulighed for at betale det. Han svarede: ”Når vi ikke kan operere dig, er der ingen i verden, der kan”,” fortæller Mai Nielsen. Nægtede at opgive håbet Hun blev tilbudt livsforlængende, eksperimentel kemoterapi, til trods for hun fik at vide inden operation, at kemo ingen virkning ville have på hendes type kræft.Det afslår hun. ”Jeg skulle indstille mig på at dø. Jeg skrev et brev til Jens (red. mand) og til Michael (red. søn), fordi der var mange ting i mit liv, jeg ikke havde fortalt dem,” fortæller Mai Nielsen i dag. Mai Nielsen og familien søgte efter håb alle steder. De fandt selv ud af, at der var mulighed for at komme til en regional patientvejleder. Hverken hos patientvejlederen eller forskellige læger fik Mai svar på hendes spørgsmål om behandling i udlandet. ”Jeg var i panik. Jeg vidste jo godt, jeg skulle dø af det. Jeg spurgte alle, fra portører til kunder,” siger Mai Nielsen. Lys forude Pludselig rendte Mai Nielsen ind i en medarbejder på Vejle Sygehus, som havde kendskab til en kvinde, der var blevet opereret i udlandet for en lignende svulst. Kvinden kunne fortælle, at en af verdens tre bedste leverkirurger fandtes så tæt på som i Berlin. ”Det var nålen i høstakken. Jeg havde stadig mundsvamp og alle mulige følgesygdomme fra den mislykkede operation, og så pludselig var der lys forude,” siger Mai Nielsen. Det skulle gå stærkt Dr. Neuhaus i Berlin ville gerne forsøge at operere hende, 35 men det kunne ikke gå hurtigt nok, hvis det skulle lykkes, inden kræften spredte sig så meget, at alt håb var ude. Desuden skulle pengene være gået ind på hospitalets konto inden operationen. ”Jeg kunne ikke nå at få en godkendelse fra regionen og Sundhedsstyrelsen, fordi min tidshorisont var så lav,” forklarer Mai Nielsen. Fem uger efter at de danske læger afskrev hende, og kun få dage efter at have mødt Dr. Neuhaus fik Mai Nielsen fjernet al sin kræft i Berlin. En sej kamp I dag, to år senere, er Mai Nielsen stadig kræftfri. Hun er taknemmelig for, at hun selv fandt kirurgen i Berlin. ”Hvis jeg havde levet i Uruguay, så kunne jeg have forstået det. Men når vi levet i et rigt land som Danmark, så er det dybt frustrerende, at man ikke får nogen vejledning,” siger Mai Nielsen. Og hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun lever i dag: ”Hvis ikke det havde været for min økonomi, kampgejst og vedholdenhed, så havde jeg været død.” Mai Nielsen har den 17. juni 2010 fået afslag fra Region Syddanmark om refusion med den begrundelse, at hun ikke havde fået en forhåndsgodkendelse. NYT HÅB FOR patient-regler i EU Af Line Dall og Karina O. Dahlgaard, studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efter en politisk aftale kan danskere og andre europæiske borgere snart se frem til nye regler for behandling på et hospital i andre EU-lande. Fremover bliver det meget nemmere for danskerne at få et overblik over, hvilke regler der gælder for deres sikkerhed, når de bliver indlagt på sygehuse over alt i Europa. Det besluttede et flertal af de europæiske sundhedsministre, da de forleden mødtes til Ministerrådsmøde i Luxembourg. Det så ellers ud til, at forslaget, der har formål at skabe regler for sundhedsydelser i EU-landene, var blevet lagt på hylden af det spanske formandskab. 36 Klarere regler I dag har patienterne kun tidligere afgørelser i patientsager fra EF-domstolen at holde sig til. Men det vil blive lettere, hvis den nye lovgivning kommer. Det vurderer Dorte Sindbjerg, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som forsker i patientmobilitet: ”Fordelen bliver, at man får klarhed over, hvilket regelsæt der gælder. Der kommer en regulering, som staterne vil føle sig mere forpligtet til at gennemføre nationalt, end de er, når det drejer sig om dommene fra EF-domstolen.” Nu skal Parlamentet tage stilling til sundhedsministrenes udkast til forslaget. Her har Parlamentet mulighed for at komme med ændringsforslag. Dansk begejstring De danske parlamentarikere er begejstrede for, at det endelig ser ud til, at forslaget er på vej: ”Jeg tror, det er muligt at finde fælles fodslag. Jeg vil skyde på, at vi inden udgangen af dette år har et forslag,” siger europaparlamentariker Christel Schaldemose, (S), der sidder med i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse. I den liberale gruppe i Parlamentet mener Jens Rohde, (V), at mere overskuelige regler er i patienternes interesse: ”For ellers ved de ikke, hvad de har. Jeg synes, det er godt, hvis man kan skabe nogle rammer for, hvordan man som patient kan være sikret.” Den Direkte nr. 1 • 2010 Det er luksus... - men ikke så dyrt som du tror! Vi dækker 15 forskellige specialer, og har den nyeste teknologi - bl.a. åben MR-scanner, kikkertkirurgi og avanceret elektronisk laser. På Arresødal Privathospital har vi ingen ventetid på undersøgelse eller behandling. Ring 47 78 19 00 og hør hvordan vi kan hjælpe dig, eller kig ind på vores hjemmeside www.arresoedal.dk. Arresødalvej 100, 3300 Frederiksværk, tlf. 4778 1900 MENNESKET BAG sygdommen Debatindlæg ved Patientforeningens generalforsamling ved Marian Geller, sygeplejerske 2. viceborgmester i Aalborg og medlem af regionsrådet i Nordjylland for Venstre Der er et menneske bag enhver sygdom. Et menneske som naturligt har brug for at blive forstået, respekteret og anerkendt. Et menneske som aktivt ønsker at få indflydelse, få medbestemmelse på egen sygdomssituation og behandling Nyt? Nej egentlig ikke, sådan har det faktisk altid været, men en stor autoritetstro til det behandlende system gjorde, at mange mennesker bag sygdommen følte både stor tiltro, men samtidig også med stor afmagt hvis noget ikke gik som det skulle. Sådan er det ikke mere. Mennesket bag sygdommen vil respekteres, forstås, informeres – mennesket vil vide. Det danske sundhedsvæsen konfronteres i disse år med et krydspres af markante udfordringer. Hver især og tilsammen stiller de krav om nye løsninger og udfordrer 38 den måde, sundhedsvæsenet prioriteres og organiseres på. Fællesnævneren i en del af krydspresset tager sit udspring i brugerne – deres adfærd og forventninger. Det pres kan forudses at accelerere de kommende år i takt med fremkomsten af en mere bevidst og krævende generation af brugere. Det vil uvilkårligt betyde, at der stilles krav om nye løsninger, for sundhedsvæsnet udfordres både i forhold til den måde der prioriteres og organiseres på. Derfor mener jeg ikke at kortsigtede udstedelser af nye garantier til patienterne alene kan løse fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet. Jeg mener derimod der er brug for et gennemgribende paradigmeskifte, og indførelse af en helt ny viden- og forandringskultur i sundhedsvæsenet. Der er brug for en samlet strategi i stedet for spredte initiativer, patienten skal langt mere aktivt inddrages i eget sygdomsforløb. Der findes en model som hedder shared decision making – fælles beslutningstagning. Denne model går ud på, ganske kort, at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og at patientens perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. Der lægges således op til, at patienten får øget indflydelse på og deltagelse i de behandlingsmæssige beslutninger. I sin egen forståelse sigter fælles beslutningstagning mod at etablere et partnerskab mellem behandler og patient. Det betyder blandt andet, at behandler og patient gennem dialog skal finde frem til hvilken behandling der er bedst, og hvilken behandling der skal gennemføres. Udveksling af viden og information er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne gennemføre modellen om fælles beslutningstagning i klinisk praksis. I Danmark er interessen for fælles beslutningstagning endnu kun i sin begyndelse. Modellens grundlæggende forestillinger om, at patienten har ressourcer, som bør udnyttes bedre i sundhedsvæsnet, at patienten bør inddrages i beslutninger, og at patientens personlige præferencer er vigtige, synes imidlertid at få stadig mere bevågenhed. Den Direkte nr. 1 • 2010 Kan det så overhovedet lade sig gøre at indføre fælles beslutningstagning, er der ikke for langt fra ideal til virkelighed? bliver behandlerne ikke bare udsat for endnu flere dilemmaer hvor de på den ene side skal udvise hensyntagen til klinisk evidens, et lægefagligt skøn, økonomiske rammer og på den anden side patientens accept? Det er helt klart at der må tages hensyn for den lægefaglige hverdags indbyggede dilemmaer, men modellen tager hensyn til, at der træffes beslutninger på baggrund af viden, at beslutningerne stadfæstes og afgrænses i tid, og at de deltagende parter i deres handlinger er styret af en stræben efter det bedst mulige behandlingsvalg. Desuden formodes, at patient og behandler træffer valget på baggrund af en fælles afvejning af behandlingsalternativer og deres konsekvenser. Ideen fra mig med at fremføre denne model her i dag er, at jeg ønsker at fælles beslutningstagning som model kan bruges til at stille skarpt på problemstillinger som har stor betydning for patientens mulighed for at få medindflydelse på behandlingsmæssige beslutninger. Patientinddragelse i beslutningstagning handler for mig ikke om selve beslutningstagningen som sådan, men mere om at skabe eksplicitte dialoger. Det kan i hvert fald konstateres, at patienter og behandlere i dag bruger al for megen energi på at tolke hinanden, og den situation de er i, og meget af den tolkning foregår implicit. Og spørgsmålet er faktisk hvor meget af den tolkning der egentlig behøver at være tavs? Som jeg startede vil jeg slutte patienter opfattes i stigende grad som aktive, informationssøgende borgere, som kræver medinddragelse – og som sundhedsvæsnet kan forvente gør en aktiv indsats for egen sundhed. Ingen tvivl om at patientinddragelse er præget af stærke idealer, men hvordan kommer man fra ideal til virkelighed? Og hvorfor er virkeligheden ikke lig idealet? ����� ������ ����������� ������� ���� �� �������� ����������� ������ ��� ������������������ ������������� ��� ������ ����� ��������� �� �� ������� � ������ ������������ ����� ��� �� ���� � � ����� �� ����� �������� ��� �� ����� ���� ���� ����� ��� �� ������ � ������ ������������������� ����� �� ���� � ������������ �� ����������������� �� ��������� ����� ��� ���������� ������ ������� ���� ��� � ���������� ��� �� ����� �������� �� ������������ ����� ��� ���������� ������� ���� �� �� ��� ��� ������ ������������ �� ������� ��������� �� ����������� ��� ������������� ������ ���� ���������� ���������� �������� �� ������������ ���������� ��� ���� ������� ��� ��������� ����� ��� �������� ���� ������������ �� ��������� ��������� ���������� ������� ��������� �� ���������� ������ ����� �� ����������� ������� ������� ��������������������������� ������������������������ ��� �� �� ����� ��������� ��� �� �������� �� ��� ��������� �� ���� �������� ����� ������������������������� Den Direkte nr. 1 • 2010 39 Returneres ved varig adresseændring B medlemsfordele advokathjælp Advokathjælp Socialrådgivning Socialrådgivning Sundhedsforsikring forundersøgelse GratisGratis forundersøgelse Uvildig patientvejledning RabatUvildig på feriepatientvejledning i ind- og udland Rabat på kur- og wellnessophold Sundhedsforsikring Rabat på ferie i ind- og udland Socialrådgivning Sundhedsforsikring Gratis forundersøgelse advokathjælp www.patientforeningen.dk Læs mere på: 40 WWW.PATIENTFORENINGEN.DK Afsender: PATIENTFORENINGEN Banetoften 26, 4700 Næstved Rabat på ferie i ind- og udland Den Direkte nr. 1 • 2010
© Copyright 2024