Optagelsesprøve til Designteknolog – Studiestart februar 2011

PrivatInvestor
Børsen
Formue
Mandag 6. december 2010
PRIVATINVESTOR
Køb og salg af guld
er blevet et hit
Stadig flere private benytter sig af, at der er skudt en række mindre virksomheder
op, som lever af køb og salg af guld. Men det er stadig salget af gamle smykker der
fylder mest, og eksperterne advarer da også mod at private investerer for meget
guld
AF MORTEN JEPPESEN
En række mindre virksomheder, der køber og sælger
guld, er i kølvandet på finanskrisen og den eksplosive
stigning i guldpriserne skudt
op af jorden i Danmark.
Det forklarer direktør
Christoffer Ritzau fra Guldsmedebranchens Leverandørforening.
»Der er rigtig mange private, der har kapitaliseret
det guld, de har haft liggende
derhjemme. Og derudaf har
der været en eksplosiv vækst
i virksomheder, der køber og
sælger guld,« siger Christoffer Ritzau.
Realiserer varelagre
Ifølge direktøren i Guldsmedenes Leverandørforening
er der også mange guldsmede, der har benyttet disse nye
virksomheder.
»Der er guldsmedeforretninger, som har haft varelagre for mange mio. kr. liggen-
de, som har konkluderet, at
det var bedre at få det solgt,
fordi det alligevel aldrig bliver solgt. Det skyldes selvfølgelig, at guldprisen har været
så hysterisk høj,« siger Christoffer Ritzau.
I blandt andet England har
der samtidig været en stor
vækst i private, der har investeret i blandt andet guldmønter og -barrer.
Antallet af solgte guldmønter er ifølge den britiske avis Sunday Times steget med over 50 pct. i forhold
til sidste år. Det tolker avisen
som om, at briterne i stor stil
køber guldmønter, som en
investeringsjulegave i forbindelse med børneopsparinger.
Men Christoffer Ritzau
forklarer, at den tendens
endnu ikke er set herhjemme.
»Vi har endnu ikke oplevet, at private kunder er begyndt at købe rå guld som
investeringsobjekt,« siger direktøren i Guldsmedenes Le-
verandørforening.
Samme melding lyder fra direktør Helene Sørensen fra
guldhandlerselskabet Nyfortuna i København.
Hun forklarer, at private indtil videre primært har
henvendt sig med henblik på
at sælge guld, som de har haft
liggende derhjemme.
»Vi ser primært, at folk
rydder op og finder nogle
gamle arvesmykker eller noget ekskæreste-guld, som de
ikke har brug for. Det kommer de og sælger til os, fordi man får meget for det, nu
hvor prisen er så høj. Vi har
nogle få private, som kommer og køber guld som investering, men det er ikke
så mange,« fortæller Helene
Sørensen.
Useriøse handlere
Hun bekræfter samtidig, at
der er skudt rigtig mange selskaber op, som handler med
guld. Og i den forbindelse
slår direktøren fra Nyfortuna
fast, at man som privat skal
tænke sig om, inden man
vælger hvilken virksomhed,
man handler med.
»I og med at guldprisen er
steget voldsomt er der skudt
mange guldhandlere op.
Nogle tager det mere seriøst
end andre,« siger Helene Sørensen.
Hun løfter samtidig en advarende pegefinger mod at
investere for voldsomt i guld.
»Vi er meget påpasselige
med at råde folk til at sætte hele pensionsopsparing i
guld. For selv om man altid
kan sælge det, så giver guld
jo ikke noget afkast. Så man
kan investere i det, fordi det
har en herlighedsværdi, men
man bør ikke investere for
meget i guld som privat investor,« siger Helene Sørensen.
Den vurdering er Arne
Lohmann Rasmussen, chefanalytiker for råvarer og valuta i Danske Bank, helt enig
i.
»Man skal huske, at guld
ikke giver noget løbende afkast, fordi der ikke udbetales
renter eller udbytte. Afkastet
kommer udelukkende fra
prisstigninger,« siger han.
Arne Lohmann Rasmussen forklarer, at det dog kan
være en ide, at have en lille portion guld i sin investeringsportefølje.
Spekulativt instrument
»Man kan overveje, om man
skal have en lille andel af
guld eller guld-aktier i sin
portefølje som et værn mod,
at alting går af lave. Men jeg
vil bestemt fraråde det, som
det eneste investeringsaktiv.
Det er et af det mest spekulative instrumenter, der er i finansverdenen,« siger han.
Arne Lohmann Rasmussen også på, at guldprisen
fortsat kan stige i 2011.
»Guldprisen kan godt stige videre i 2011. Der er stadig
masser af usikkerhed i økonomierne, og det kan styrke
guldpriserne. Og hvis dol-
Kinesisk bil-boom styrker palladium
AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN
Det kostbare metal palladium lever i investorforstand en relativt anonym tilværelse,
men det er en stor fejl, mener råvareekspert
Ian Henderson fra den londonbaserede kapitalforvalter J.P. Morgan Asset Management.
Palladium er en vigtig bestanddel i de katalysatorer, der renser bilers udsødningsgasser, og med et decideret boom i salget af
biler i Kina, er der store gevinster at hente
på netop metallet med grundstofnummer
46.
»I modsætning til guld, så bruges palla-
dium i industrien, og den økonomiske udvikling i emerging markets og især Kina
gør, at efterspørgslen efter metallet stiger
markant i disse år,« forklarer Ian Henderson.
Rødglødende efterspørgsel
Salget af biler i Kina er gået fra knap 2 mio.
om året i år 2000 til et forventet salg på
knap 20 mio. biler i 2010. Og sammen med
det øgede fokus på luftforurening i Kina er
dette boom med til at gøre efterspørgslen
på palladium nærmest rødglødende.
Palladium udvindes i miner, hvor der også udvindes platin og det ekstremt sjældne
grundstof rhodium. Ifølge Ian Hendersen
blev der under Sovjetunionen opbygget et
stort lager af palladium i Rusland, som primært Kina har købt op af de sidste mange
år. Det er imidlertid væk nu og også derfor
er der udsigt til store prisstigninger på det
platin-lignende metal.
»Palladium er uden sammenligning det
mest attraktive metal i øjeblikket. Som regel flytter prisen sig sammen med guldprisen, men det er ikke sket denne gang.
Formodentlig på grund af den store spekulation i guld via ETF’er (exchange traded
funds – en form for indeksfonde – red.). Jeg
er ikke i tvivl om, at prisen skal op,« siger
laren igen begynder at bliver svækket, eller hvis inflationen kommer tilbage som
følge af de meget lave renter,
så vil det tendere til at styrke
guldprisen« siger chefanalytikeren fra Danske Bank.
Han forventer dog ikke, at
stigningen bliver meget voldsom.
»Hvis man tror, at verden
er ved at gå under, og den
amerikanske
centralbank
ikke har styr på inflationen,
så skal man købe guld. Hvis
man tror – som vi gør – at det
faktisk ser bedre ud for verdensøkonomien i 2011, så er
det ikke der, man skal kaste
alle sine penge hen,« siger
Arne Lohmann Rasmussen.
Chefanalytikeren agter da
heller ikke selv at købe guldmønter til sine egne børn i julegave.
»Jeg tror mine børn hellere vil have en Nintendo i julegave«.
morten.jeppesen@borsen.dk
Ian Henderson.
Ud over i industrien anvendes Palladium
i nogle tilfælde som ædelmetal i smykker i
stedet for platin eller hvidguld. Specielt Kina har siden starten af 2004 fremstillet betydelige mængder af palladium-smykker.
Palladium bruges også som alternativer til
nikkel og sølv i fremstillingen af hvidguld.
Købes gennem fonde
Investeringer i Palladium kan enten ske
gennem mineselskaber, eller gennem indeksfonde – de såkaldte exchange traded
funds. Den første palladium-ETF blev lanceret i januar 2010 af den britiske udbyder
ETF Securities.
heidi.birgitte.nielsen@borsen.dk