1. No category

KOLINDSUND
AVIS
11. ÅRGANG NR. 1 - MARTS 2013
Arkitektvisioner om
Kolindsund
INDHOLD:
●● Små dryp i
Kolindsund
Samlet af Thøger Pauli
Side 2
●● "Water Urbanism" og
Kolindsund - Projekt
Kolindsund Ribbon
ved K.U. Leuven
Af Jesper Nielsen
side 3, 4 og 5
●● "Water Urbanism" og
Kolindsund - Projekt
Fra en til mange
ved Arkitektskolen
Aarhus
Af Jesper Nielsen
Side 6
●● BLIS om Kolindsund
Af Eivind Vad og Thorkild
Hansen, BLIS
Side 7
Gennem et helt år
har Kolindsunds
Venner samarbejdet
med Arkitektskolen
Aarhus og Katolieke
Universiteit
Leuven om Projekt
Kolindsund – Ny
Natur, hvor arkitektstuderende fra de
to læreanstalter har
arbejdet koncentreret om, hvordan
et gendannet
Kolindsund og dets
opland vil kunne
udformes ud fra en
betragtning om natur i det urbane landskab. Et koncept,
der kaldes ”Water Urbanism”. Det kom der to forskellige
scenarier ud af fra hver af de to skoler.
Læs mere om begge scenarier inde i bladet
Kom til foredrag i personlig
og spirituel udvikling
på højskolen med
udsigt over
Kolindsund!
Læs mere på
www.vaeksthojskolen.dk
Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000
Udgives af foreningen Kolindsunds Venner
En partipolitisk uafhængig
interesseforening for gendannelsen af
Kolindsund.
Adresse:
Thorsagervej 40​, Skarresø Mark, 8410 Rønde
Formand og ansvarshavende:
Jesper Nielsen
Tlf 31619733
Email: jni@fiber.dk
www.kolindsund.dk
Små dryp i
Kolindsund
Af Thøger Pauli
Generalforsamling og foredrag
KOLINDSUNDS VENNER inviterer til
foredrag og 13. ordinære generalforsamling
tirsdag 19. marts 2013 kl. 19 i Fællessalen,
Kolind Skole.
Naturvejleder og TV-vært Morten DD Hansen
indleder og fortæller om, hvilken betydning et
gendannet Kolindsund kan have på natur og
miljø på Djursland udfra erfaringer fra lignende
genopretninger.
Mulighed for at stille spørgsmål.
Efter dette oplæg (ca. kl. 20) starter
generalforsamlingen.
Alm. dagsorden ifølge vedtægterne.
Valg til bestyrelsen: Jesper Nielsen, modtager genvalg
og Sally Salminen er på valg og ønsker ikke genvalg.
Alle er velkomne til både foredrag og GF, men
kun medlemmer har stemmeret til GF.
ELEKTRONISK NYHEDSBREV
Kolindsunds Venner udsender et par gange om
året et elektronisk nyhedsbrev til
interesserede og til pressen med sidste nyt. Hvis
du er interesseret i at modtage
dette bedes du indsende din email adresse til
redaktionen. Nyhedsbrevet sendes
som blind copy, dvs. anonymt.
KOLINDSUNDS VENNER på Facebook og
på internettet
Du kan også få sidste nyt om foreningen ved at
tilmelde dig vores gruppe på
Facebook eller ved at kigge på vores webside:
www.kolindsund.dk
GEOCACHING i KOLINDSUND
Kolindsunds Venner har med støtte fra
Friluftsrådet startet et projekt med geocaching
i og omkring Kolindsund. Dette projekt har
ligget stille her i vinterperioden, hvor der
har været en del sne i området, men vi fortsætter
så snart foråret pibler frem. Geocaching
går ud på at finde små skatte i naturen, der
fortæller en historie om det sted, hvor de er
placeret. På denne måde ønsker vi at fortælle
Kolindsunds historie.
EKSKURSION til FIIL SØ
Kolindsunds Venner planlægger at arrangere
en guidet tur til den gendannede Fiil Sø i
Vestjylland
i løbet af foråret 2013. Nærmere besked gives
i lokalavisen, på websiden, facebook og i det
elektroniske nyhedsbrev.
Hold øje, for det bliver et tilløbsstykke.
Kolindsund Ribbon af K.U. Leuven som
E-bog
Bogen "Kolindsund Ribbon" udkommer snart
som E-bog. Hold øje med vort nyhedsbrev!
”Water Urbanism” omkring Kolindsund
Af Jesper Nielsen, formand for Kolindsunds Venner
”Badekarsscenariet”
”Kolindsund Ribbon – Crating New Urban
Natures in Denmark” ved K.U. Leuven
Det første, der slår en, når man betragter det internationale teams bud på et nyt Kolindsund, er, at der er tale
om en lukket sø, kaldet et ”badekarsscenarie”. Søen er
ikke i forbindelse med sine åsystemer, og både nord- og
sydkanalen står intakte. Søen har sin fulde udstrækning,
men har hverken tilløb eller afløb og får alt sit vand fra
grundvandsspejlet. Det bærende koncept i projektet er,
at man beskæftiger sig alene med et smalt bånd rundt
om søen, hvor man arbejder med at blande urbane og
naturlige landskaber sammen og indlejre naturen i det
urbane landskab. Man har delt området op i fire nedslagsområder, hvor man i detaljer har beskæftiget sig
med udformningen af området.
Sivested Odde og Søholm pynt.
I en sø, der tidligere var præget af sedimentering og
efterfølgende opdyrkning af jorden, er det vigtigt at
indtænke måder, hvordan man trækker næringsstoffer
ud af søen. Her har arkitekterne tænkt ud af boksen og
introducerer produktion af spiselige alger og en produktion af dammuslinger, der enten kan omdannes til foder
eller oparbejdes som delikatesse. Hele produktionskomplekset er kombineret med lange flydebroer, der
rækker langt ud på søen, så offentligheden kan gå ud på
søen og opleve landskabet fra søens overflade.
Brokkedal, Ginnerup og Allelevsund
Kysten langs Brokkedal og Ginnerup er den del af
sundet, der vil undergå størst forandring i K.U. Leuven’s
bud på fremtidens Kolindsund. Eksisterende skov bag
Kolind området.
ved Gammel Dæmning og Pilehaven får lov at stå
En væsentlig brik i puslespillet om Kolindsund er
uberørt, mens store dele af nærområdet til søbredden
overflodssikring. I et scenarie, hvor Kolindsund ikke
anlægges som park med adgang til en jollehavn og
direkte kan fungere som buffer for vandmængderne fra brudt op i felter af store byggede terrasser med markedsådalene, er det vigtigt at indtænke plads til overskydpladser og sportsfaciliteter. De to gamle gårde, Gammel
ende vand, for at undgå oversvømmelser. Derfor har
Dæmning og Pilehaven, er bevaret og anlagt som to
man omdannet engarealerne ud for Kolind til en vådøer med diger rundt om og forbundet til søbredden med
områdepark med varierede naturværdier med en serie
inddigede veje. Gammel Dæmning skal visuelt funaf sammenkoblede lavninger og større damme i engen. gere som en del af et ”projekt trædesten”, hvor syd og
Stianlæg er anlagt ud i området, så naturværdierne
nordkyst forbindes visuelt af Gammel Dæmning og fire
kan opleves tæt på. Systemet vil binde sedimenter og
små holme som trædesten mellem kysterne. Tanken er,
reducere afløbshastigheden ved forhøjede vandstande
at disse små kunstige holme skal danne basis for et rigt
og derved reducere risikoen for oversvømmelser læn- fugleliv i form af ynglende fugle.
gere mod øst. De små damme og lavninger vil få stor
Sydkysten er udlagt som engareal for græssende kvæg
betydning for fuglelivet, hvor en del arter foretrækker på de højere liggende arealer, mens de våde engarealer
små søer frem for det åbne vand. Vejen ud i Sundet fra med skiftende vandlinje skal græsses af mere eksotiske
Kolindbro fortsætter ud i vandet i form af en anlægsbro. græsædere, f.eks vandbøffel.
Kolindsunds østlige ende, Kragsø og Grenaa
engsøen i tørre perioder.
Kolindsund er en lukket sø og kan derfor ikke funDen nye engsø er koblet til Grenaaen og Kolindsund
gere som buffer for de overskydende vandmængder
via slusesystemer, der sikrer, at Grenaa ikke overved voldsomt nedbør og forhøjet vandstand i Kattegat.
Derfor har det været vigtigt at finde plads til vandet,
og samtidig give Grenaa en ny kystlinje for at forbedre
sammenhængen mellem Kolindsund og byen.
Det har man gjort ved ikke alene at medtage Kragsø i
projektet, men også engarealerne omkring søen. Herved
opstår en lavvandet engsø, der giver villakvarteret ved
Aarhusvej en søfront, de aldrig har haft før. Mellem
engsøen og boligerne har man anlagt fælles nyttehaver
ned mod bredden på en del af området, mens en anden
del er udpeget som bufferzone for vandet ved store
nedbørsmængder i form af små damme, der vil opstå og
udtørre i takt med vandmængdernes kommen og gåen.
Birkeskov står som en træbevokset ø ude i engsøen
med en fuglekiggerplatform yderst i søen. Engsøen vil
være så lavvandet, at gamle diger vil stå synlige i vandet
som små holme og øer. Området øst for Birkeskov er
udpeget som urbant landbrugsområde. Hele søområdet
er gennemskåret af cykel- og gangstier, der forbinder
det sydvestlige Grenaa med Kolindsund, engsøen og
Grenaa indre by. Engsøen fortsætter på den nordøstlige
side af omfartsvejen og når helt ind til atletikstadion og
jernbanen vil være synlig fra Aarhusvej ved jernbaneoverskæringen. Grenaa har fået en søfront helt ind til
midtbyen. Engsøen vil her på nordsiden af omfartsvejen være smal og forløbe langs Sydkanalen og dreje
ind mod byen for at afgrænses af atletikstadionet og
villakvarteret mod nord og jernbanen mod øst. Det store
engareal øst for engsøen skal sikre mod oversvømmelser
ved høj vandstand og sikre, at der permanent står vand i
Stormflodsparken ved Kolind
svømmes ved ekstreme
vandstande i Kattegat
og/eller ekstreme
nedbørsmængder
over Djursland. Engsøen anslås at kunne
rumme ca. 600.000 m3
overskydende vand,
hvorefter der kan hentes
yderligere kapacitet
på 8.000.000 m3 ved
at åbne slusen ind til
Kolindsund i helt ekstraordinære situationer.
Kolindsund – Ny Natur ved Arkitektskolen
Aarhus
”Åbent vandsystem scenariet”
Modsat Team K.U. Leuvens projekt er
”Kolindsund – Ny Natur” ikke et badekarsscenarie, men derimod et åbent vandsystem,
som den oprindelige sø.
Denne opdeling i design-koncepter – ”Badekarsscenarie” versus ”Åbent vandsystem” var
en principbeslutning truffet af Projektleder
Professor Kelly Shannon og co-supervisors
Stefan Darlan Boris og Thomas Juel Clemmensen.
Årsagen skal findes i, at Team Leuven havde
base på universitetet i Leuven og derfor ikke
havde mulighed for løbende at kunne lave
markstudier og undersøgelser i området, på
samme måde som Aarhus teamet havde.
Temaet i Team Aarhus’ projekt hedder ”Fra et
til mange”, at gå fra et stort landbrugsområde
til mange forskellige habitater med forskellige funktioner og oplevelser. Man er gået ud
over selve Kolindsund og har inddraget arealer
i de vestlige ådale med designs til rekreative aktiviteter og Kragsø og engarealerne
RELATION
/T
øst for Kolindsund ind mod Grenaa
til stormflodssikring.
Team Aarhus har foreslået ikke mindre end
14 urbane, nye bebyggelser i tæt kontakt med
den nye sø. På sydsiden både ved øst og vestsiden af
Søholmsodde, ved Benzonshøj, ved Kolind ned mod
ådalen, ved Kolindbro langs Grenaavej, ved Sivested,
en ny landsby ved Koustruplund, ved Fannerup, ved
Enslev, tre sammenhængende landsbyer anlagt på et
lavt værft eller kunstigt plateau langs indersiden af
Gammelå, som igen afvander Kolindsund og støder til
Nordkanalen, en landsby langs sydkanalens dige øst for
søen og en landsby helt ude i kanten af rørskoven ude
ved søen.
Watergarden in the
pruduction landscape
- Cleaning
- Enviroment
Watergarden in the new delta
on the edge of the lake
- Public space
- Fluxuration
Watergarden in the
urban fabric
- Stormwater management
- Enviroment
HREE
W ATERG ARDENS
250 m
genserne kan gå mellem flydende højbede med nytteurter
og blomster på gangbroer, både ud i Kolindsund ved
Ryom Å’s udløb i søen og i de våde enge bag Kolindbro.
Tanken er at skabe et tilhørsforhold mellem byboerne og
deres nye sø, mens man henter urter i ”vandhaven”.
Bosætning i landskabet, ved vandet og på
vandet
Der er i projektet lagt meget vægt på ny bosætning og
de muligheder, Kolindsund vil rumme. I engene øst for
Kolindsund kan man vælge at bo som i marsken på et let
hævet plateau i et tæt landsbysamfund i tre klynger. Til
Nordkanalen bevares
dagligt vil der ikke være vand her bortset fra Gammel Å,
Alligevel er det første man noterer sig, når man ser
der nu afvander Kolindsund ud til Nordkanalen, men i
Team Aarhus’ projekt, at Nordkanalen er bevaret i hele lange regnperioder er her plads til vandet, hvis det bliver
sin udstrækning, ud fra hensynet til det eksisterende
nødvendigt at lukke sluserne ved Grenaa for at undgå
sportsfiskeri i Nordkanalen.
oversvømmelser i byen.
Man kan også bosætte sig i moderne boliger langs
Flere små søer i søen
Sydkanalens gamle dige med udsigt over vandet eller
Det har været vigtigt at opnå mange forskellige
ligefrem bo i vandkanten i flydende boliger, der løfter sig
habitater i scenariet, og det ser man blandt andet i flere med tidevandet helt ude i kanten af rørskoven.
små ”søer” i søen, hvor kildevæld kommer op fra undergrunden og skaber en hel anden mere næringsfattig
Bufferzoner ved Skod Å og Nygaard Å og en
vandkvalitet end det næringsrige vand i selve Kolind- genetableret Kragsø
sund. Her vil man kunne gå ud på digerne mellem
Overflodssikring er vigtigt i "Åbent vandsystem
vandhullerne og Kolindsund og opleve den varierede
scenariet”, og ved Skod Å og Nygaard Å har Aarhusnatur. Stisystemer forbinder de satellitsøer, der ligger i teamet valgt at kreere bufferzoner i de lave enge ved
området ud for Enslev.
åernes udløb og har indført de naturlige overdrev, hvor
vandet kan få plads til at brede sig i takt med ekstremt
”Vandhaver” ved Kolind
højvande i søen. Kragsø er gendannet og de omkringKolindsund er i høj grad lagt an på at blende det religgende lave enge står grønne og som overflodsbuffer
kreative med naturen. Ved Kolind har man anlagt ”Vand- i de perioder med voldsom regn, man forventer at få i
haver”, der strækker sig ud i søen, og hvor Kolindoverskuelig fremtid.
BLIS om Kolindsund
- By-og Landskabskultur i Syddjurs er en selvstændig forening, der
har til formål hos befolkning og myndigheder at skabe interesse og
arbejde for: Bevaring af kommunens værdifulde byer, bygninger og
landskaber samt at der gennem ændringer og tilføjelser sikres et
kvalitetsmæssigt samspil med eksisterende værdier.
Af Eivind Wad, landskabsarkitekt og bestyrelsesmedlem i BLIS
og Thorkild Hansen, næstformand i BLIS
Vi har med interesse fulgt Arkitektskolens projekter
til genskabelse af Kolindsund, og var med til præsentationen af projekterne i Kulturhuset i Grenaa. Forslagene
er spændende og interessante. De unge arkitektstuderende er enormt dygtige på deres felt.
På trods af mange interessante elementer i projekterne,
mener vi dog, at begge arkitektteams har overset – eller
måske fravalgt – det mest naturlige udgangspunkt for
genskabelse af Kolindsund.
Bosætningsmulighederne ved et genskabt Kolindsund har for øvrigt den klare fordel, at ligge tæt på den
kommende letbane Grenaa - Aarhus. Ved genskabelse
af Kolindsund tilføres de større byer og landsbyerne
en herlighedsværdi, som sammen med effektiv kollektiv trafikbetjening via letbane vil gøre det attraktivt at
bosætte sig der.
Ved at indtænke mulighederne for øget bosætning
omkring et genskabt Kolindsund i kommuneplanen,
kan man formentlig både give hele Sundet tilbage
Kolindsund skal føres tilbage til naturen
til naturen og skabe forudsætninger for en betydelig
- så tæt på den oprindelige natur som muligt. Det kan bosætning.
ske ved at genskabe et sund med vandspejlet så tæt på
havets overflade som muligt, d.v.s. i kote 0,00 til 0,50m I BLIS håber vi, at Djursland kommunerne arbejder
over havet. Det betyder, at både nord- og sydkanalen
videre med visionen om at genskabe Kolindsund og
nedlægges. Alle vandløbene fra ådalene og engene om- nedsætter en tværfaglig projektgruppe til at udarbejde et
kring, føres tilbage til deres naturlige løb og afvander
projektforslag til genskabelse af Kolindsund på naturens
det omkringliggende landskab naturligt til sundet. De præmisser.
omliggende enge og vådområder bør ryddes for bevoksning og afgræsses. Herved vil dyre- og planteliv i og
Vi finder det også naturligt og nødvendigt, at komomkring sundet kunne genfinde en naturlig balance.
munerne og andre interessenter sikrer, at de umiddelVi mener, det er forkert at bevare nordkanalen
bart mest berørte interessenter, lodsejerne i Kolindsund,
primært af hensyn til sportsfiskeriet, og mener heller
inddrages i det kommende arbejde med at afdække poikke, at man bør etablere andre former for produktion i tentialet i og mulighederne for at genskabe Kolindsund.
sundet i form af vandhaver med flydende urtebede eller
lign. Det må være naturen man skal priotere, ellers kan
Bliv medlem af foreningen
man med lige så god ret bevare landbruget i sundet.
"Kolindsund Venner"
Kolindsund er jo også smukt som landbrugsland.
Et andet vigtigt element er at tilføre Djursland
merværdi
- i form af ny bosætning ved sundet. Helårsbebyggelser
kan placeres i tilknytning til de eksisterende bysamfund
i Kolind og Ryomgård. Helårs- og ferieboliger kan
placeres i tilknytning til landsbyerne, ved gårdene og
som vejbebyggelser på begge sider af sundet. Nye bebyggelser bør ligge i skråningszonerne omkring sundet,
8-10m over sundets vandspejl, d.v.s. i kote 8-10m over
havet, hvilket vil forstærke den landskabelige oplevelse
i forhold til sundets vandspejl.
I betragtning af mulige havstigninger på 1-2, ja helt
op til 5 m, måske mere, hvis isen ved polerne helt forsvinder, er det ikke fornuftigt at placere nye bebyggelser
helt nede ved vandet på lave diger. Nye beplantninger på
udvalgte skrænter og højtliggende steder omkring sundet
vil sammen med nye bebyggelser kunne blive attraktive
levesteder både for mennesker og dyr.
Det koster 100 kr. om året - 150 kr. for
støtte/familiemedlemskab.
Beløbet kan indsættes via netbank
Reg. nr. 1551
Konto 16825867
eller direkte på Giro 1-682-5867
Husk at anføre navn og adresse samt
Email.
Eller send en Email til
tp@123zone.dk med navn og adresse
og få tilsendt et girokort
med posten.
www.kolindsund.dk
TØMMERHANDEL OG BYGGECENTER
Vestergade 108 • 8550 Ryomgård • Tlf. 87 74 12 34 • www. vorupgruppen.dk
Mandag-torsdag . . . kl.
Fredag . . . . . . . . . . . kl.
Lørdag . . . . . . . . . . . kl.
9.00-17.30
9.00-18.00
9.00-13.00
Tømmerh. åbner dog man-fre kl. 7.00
KANALVEJ 15, ENSLEV
720°
Grenaa
- Liebhaverejendom - helt i særklasse
- Ejendommen har gennemgået en super flot restaurering
- Villaen er på 350 m2 og ligger højt med kig ud over Kolindsund
- Både bolig og udhuse er totalt restaureret.
- Gode udhuse - velegnet til erhverv - herunder butik eller galleri.
- En helt igennem gennemført ejendom som bare skal opleves.
Villa
Kontant/Udb.:
4.995.000/250.000
Brutto/Netto:
26.452/21.392
Alternativt finansieringsforslag:
Rentetilpasning BRT/NT: 24.038/20.448
Bolig m²:
370 Grund m²: 58.000
Værelse:
7
Byggeår:
1887/93
Sag:
108-2012142 Energi:
E
danbolig Norddjurs
Statsaut. ejendomsmæglere, MDE · Søndergade 7B, 8500 Grenaa · Tlf. 7025 2599 · grenaa@danbolig.dk · www.danbolig.dk