stersposten -
STEDET TÆLLER - Kvalitet i kysternes turistbyer EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND INDHOLD 1 2 3 ANMODNING EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND 1: PROJEKTETS VISION 2: PROJEKTETS BAGGRUND 3: PROJEKTETS FORMÅL 4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG 5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER 6: PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERE OG FORANKRING 7: PROJEKTETS ØKONOMI 8: TIDSPLAN BILAG 1 KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS 4 BILAG 2 OM EGIL FISCHER FOTOGRAF MED OPHAVSRET TIL BILLEDERNE: KJELD NIELSEN, FEMMØLLER STRAND 4 1.0 ANMODNING 5 6 ANMODNING Dansk Bygningsarv Borgergade 111 1300 København K Stedet-Tæller – Kvalitet i Kysternes turistbyer Ansøgning om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischers Ferieby Grundejerforeningen for Femmøller Strand søger hermed om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischer ferieby. Planerne for Feriebyen blev til som en del af den udvikling, der fandt sted i slutningen af 1800 tallet hos det bedre borgerskab om at have et aktivt ferieliv i de kystnære områder. Egil Fischer udarbejder en byplan for en Ferieby ved foden af Mols Bjerge i 1920’erne. Planen blev realiseret dels ved at Ellen Dal (Karen Blixens søster) og Egil Fischer opkøbte arealet, hvor feriebyen skulle etableres og dermed styrede udstykningen. Derudover udarbejdede Egil Fischer en række servitutter, som blev tinglyst for området. Servitutter som endnu i dag er gældende. Grundejerforeningens medlemmer har været særdeles aktive for at få revitaliseret området, men har ikke haft de fornødne midler hertil. For Molskroen som er en del Fischers ferieby udarbejdede i 1998 Lars Morell og Poul Petersen en bog om Egil Fischer ”Egil Fischer Mols”, hvor hans betydning for området er beskrevet. Syddjurs kommune og Nationalparken Mols Bjerge har begge peget på Egil Fischers Ferieby, som et af kystturismens historiske steder, og de giver begge deres støtte til Grundejerforeningens ansøgning. De vil begge, hvis der bevilges støtte til projektet, deltage i projektets tilblivelse således at de historiske og naturmæssige værdier der er i området bevares og udvikles koordineret med de overordnede planer man har for området. Grundejerforeningen og dermed alle vore 400 medlemmer ser frem til at høre, hvorledes Stedet-Tællers sagkyndige panel og sagsbehandler bedømmer vores projekt. Vedlagt ansøgningen i 10 hardcopy eksemplarer samt en pdf-fil på USB-stik På Grundejerforeningens veje Susanne BødkerLeif Støy FormandBestyrelsesmedlem cc: Nationalparken Mols Bjerge og Syddjurs Kommune. 7 2.0 GIL FISCHERS FERIEBY – E FEMMØLLER STRAND 1: PROJEKTETS VISION 2: PROJEKTETS BAGGRUND 3: PROJEKTETS FORMÅL 4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG 5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER 6: SAMARBEJDSPARTNERE 7: PROJEKTETS ØKONOMI 8: TIDSPLAN EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND 1. PROJEKTETS VISION Visionen er at skabe en revitalisering af Egil Fischers Ferieby fra 1924. Vi ønsker at vise, hvorledes de oprindelige planer for Feriebyen i dag næsten 100 år efter, kan genfindes i området, og hvordan de særlige kulturhistoriske værdier kan reetableres i samspil med den stedfundne udvikling, således at området unikke landskabelige og arkitektoniske værdier bliver tilgængelig for Nationalparken Mols Bjerges og Kystturismens gæster. 2 PROJEKTETS BAGGRUND Kystturismen på Mols Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter – herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje – samt den nære beliggenhed til Århus og Randers, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres i dag til et omdrejningspunkt for både turistudvikling og bosætning. Derfor indarbejdes kulturarven også som et strategisk element i kommuneplanen, med udgangspunkt i de betydelige muligheder der ligger i en målrettet satsning på kystens kulturarv, den historiske turisme-kultur og Nationalpark Mols Bjerge. Langs Syddjurslands kyst findes en bred vifte af kulturmiljøer inden for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Bilag 1 ”Livet langs kysten” I begyndelsen af 1900-tallet opstod feriekolonierne og spejderlejrene på Mols, med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i 1907. Feriekoloniernes bygninger findes endnu, og står som store, specielle bygningsværker, opført med fine arkitektoniske detaljer. Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede vandreturen ad Den Italienske Sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten. Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for landets første sommerhusområde, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers Ferieby ved Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide. Egil Fischers Ferieby Egil Fischer (f. 1878 -*1963) var en betydningsfuld og anerkendt dansk arkitekt, byplanlægger og maler. I begyndelsen af hans karriere var han ansat hos arkitekten Martin Nyrop, og gjorde siden byplanlægning til sit speciale, samtidig med at han varetog en lang række tillidsposter. I 1924 udarbejdede han en plan for udvikling af en Ferieby ved Femmøller Strand. Denne ferieby skulle blive den første af sin art, 10 1 5 8 RANDERS 11 12 15 17 GRENÅ 19 26 32 Havne, ladepladser, pakhuse Gl. Løgten Hestehaveskoven Nappedam med pakhus og skibet “Skødshoved” Knebelbro med pakhus Tved Skødshoved med pakhus og sporanlæg Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker Kongsgårde med pakhus Ebeltoft med pakhuse Rugaard Badehoteller Gl. Løgten Strandkro Kalø Vig Badehotel 14 Skødshoved Badehotel 25 Molskroen 2 6 Hornslet 1 2 3 Knebel 12 11 10 ÅRHUS Balle 4 Rønde 5 6 7 8 9 Vrinners 13 Tved 14 15 16 19 13 16 23 28 24 25 23 22 17 18 32 30 26 27 28 Ebeltoft 29 30 31 3 22 24 29 31 20 Feriekolonier, spejderlejre Hvidovrekolonien Kongslejren Bogensholmlejren Århuskolonien Silkeborgkolonien Sommerhusområder Følle Strand Fuglsø Strand Egil Fischers ferieby Ahl Øer maritime ferieby 21 Helårsområder Egens Havhuse Knebel Bro 10 Ebeltoft 27 Ugelbølle - nye udsigtshuse 4 9 Landmarks Kalø Slotsruin 18 Sletterhage Fyr 20 Tyskertårnet 21 Ryes Skanser 7 Anlæg langs kystlinjen 11 EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND og blev skabt på baggrund af Fischers egen fascination af Mols, som han i første omgang blot besøgte for at male, og siden valgte at bosætte sig i, langt fra det København hvorfra han stammede. Vedlagt i bilag 2 ”Om Egil Fischer”. MOSEPARKEN KIRKEBAKKEN VESTTORVET HO SPORTSPLADS VE DG AD STJERNEPLADSEN ØSTTORVET EN MOLSKROEN GRØNNING FU TENNINSBANER MØLLEÅEN KULTURAKSE 12 G Ø LS VE J LYNGB Æ NØRREHALD K V E JEN Fischer erhvervede selv, og i samarbejde med Karen Blixens søster Ellen Dahl, omkring 1920 de arealer som hans plan omfattede, og sikrede dermed at planerne blev gennemført ved de efterfølgende byggerier og udlægning af friarealer. Byggerier som i dag alle er unikke og fredede. Umiddelbart nord for Feriebyen erhvervede Fischer et skovområde, som i dag er udlagt til rekreative formål. Alle friarealer samt skovområdet vedligeholdes af Syddjurs kommune. Som i de gamle østjyske byer lagde Fischer sin ferieby i en dal ud mod en vig, som en levende ferieby, der kunne fungere hele året og ikke blot henligge som spøgelsesby uden for feriesæsonen. Her skulle være liv, lys, luft og udsigt, med inspiration i det man oplevede som almuens sunde liv på landet. Her skulle være helårshuse, sommerhuse og store fredede friarealer. Her skulle være privat og offentlig adgang til stranden, parkeringspladser, busdrift til de lokale "storbyer", badehotel med anløbsbro, kurhotel, kirke og kirkegård, idrætspladser af forskellig art, udsigtspladser, samt små virksomheder og forretninger. I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald mod vest. Grundplanen består af en akse, Kulturaksen, fra Kirkebakken over Stadion og Grønningen ned til vandet. En anden akse, Den kommercielle, følger Hovedgaden med Østtorvet over for Molskroen og et lignende torv, Vesttorvet, ved Stadion. Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den Kommercielle akse især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den nu berømte Molskroen skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det. Feriebyen fik også sin egen "stjerneplads", hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes. Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil Fischer-huse, der ligesom Nørrehald i dag er arkitektoniske klenodier. Området har siden Fischers tid udviklet sig kraftigt med mange sommerhuse, u-styret beplantning, vej- og parkeringsanlæg og nogle få butikker. Der er nu behov for at ’fremkalde’ de oprindelige værdier og landskabsarkitektoniske intentioner som tidens tand i nogen grad har fjernet eller skjult i området. Hvis man i forvejen kender Fischers plan kan den genfindes, men området ville vinde ved at blive revitaliseret efter Fischers ideer, og således bidrage til Nationalparken Mols Bjerges attraktivitet. Samtidig vil der skabes mulighed for at fastholde og udvikle de helt særlige kulturværdier som stedet repræsenterer, og som sådan være et væsentligt bidrag til Ebeltoft-områdets identitet som turistby. Endvidere har Skulpturlandskab Syddjurs, som er et initiativ iværksat af Syddjurs kommune, valgt Egil Fischers Ferieby som et af de steder, hvor der skal placeres en skulptur. Med baggrund i et stort ønske fra sommerhusejerne, de fastboende i området samt Nationalparken Mols Bjerges og Syddjurs Kommunes udpegning af området til et særligt indsatsområde har Grundejerforeningen for Femmøller Strand, Nationalparken for Mols Bjerge og Syddjurs kommune derfor taget initiativ til dette projekt. 13 EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND 3. PROJEKTS FORMÅL Formålet med projektet er derfor: • At restaurere og videreudvikle Arkitekt Egil Fischers plan for området gennem en udviklings- og vedligeholdelsesplan baseret på de oprindelige ideer, omfattende hele grundejerforeningens område. • At synliggøre og revitalisere kystturismen og fritidskulturens historie på Mols • At skabe en tydelig markering af feriebyens område og fremhæve de udsigtspunkter hvorfra man kan overskue hele planens historiske udlæg. Herudover skal der skabes klare definitioner af ankomst områderne fra de omkringliggende indfaldsveje. • At skabe gode adgangsmuligheder til feriebyen for vandrere og cyklister, til Mols Bjerges stisystemer og i det hele taget Nationalparken Mols Bjerges område. • At gøre friarealer herunder strandarealerne bedre tilgængelig for folkelige fællesaktiviteter. • At repræsentere og informere om Egil Fischers Ferieby ved hjælpaf fotomontager og tegninger af de mange smukke huse tegnet af Fischer. Det vil ligeledes være naturligt at præsentere Feriebyen som en del af Nationalparken Mols Bjerge. Stranden er et Blåt flags område, så det vil også skulle præsenteres som en del af områdets attraktivitet. 4. PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG Syddjurs kommune har, som en del af sit kommuneplanarbejde, udarbejdet en ramme for ”Livet langs Kysten – revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning”. I denne ramme er Egil Fischers Ferieby udpeget som et særligt fokusområde. På samme måde har Nationalparken Mols Bjerge i sin ”Forslag til Nationalparkplan 2012 – 2018” udpeget området som et særligt nedslagspunkt. 5. PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER Projektmidler søges til de indledende initiativer som omfatter et planlægningsprojekt vedrørende en perspektivplan der har udgangspunkt i Egil Fischers planer for hele grundejerforeningens område. Denne perspektivplan udarbejdes af arkitektfirmaet Schønherr A/S. Perspektivplanen rummer ligeledes et arkitektonisk forslag for pladsdannelsen omkring ”bycentret” som udformes med afsæt i Fischers planer for området. Efterstående arbejder vil omfatte udarbejdelsen af lokalplan herunder rammer for de private veje og bevoksninger i området, samt en vedligeholdelsesplan for de grønne områder. Herudover skal der produceres en vedligeholdelsesplan for de fredede bygninger, ligesom det kan overvejes at udarbejde en egentlig kunststrategi for området. Efterfølgende vil der blive ansøgt om midler til restaurering af landskabsplanen, herunder beplantning, park og trappeanlæg, etablering af et nyt ”bycenter” omkring Molskroen, rundkørsel, p-anlæg og vejanlæg, samt et formidlingsområde til synliggørelse af Egil Fischers byplantanker i sammenhæng med Nationalpark Mols Bjerge. 14 Etablering af vandre- og cykelruteforbindelser i området vil også være højt prioriteret., ligesom projektet skal understøtte de muligheder der findes for at udnytte stranden og parken til et folkeligt mødested. 6. PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERNE OG FORANKRING Nedenstående vil alle have interesse i dette projektforslag, og forslaget er støttet af dem alle: • Nationalparken Mols Bjerge • Syddjurs Kommune • BLIS By- og landskabskultur i Syddjurs • Grundejerforeningen for Femmøller Strand • Visit Djursland Projektet vil blive ledet på følgende måde: 1. Projektstyrelse bestående af repræsentanter fra ovenstående interessenter med formand udpeget af grundejerforeningen. 2. Projektsekretariat og ledelse drevet af Grundejerforeningen i samarbejde med kommunen. Rådgiver: SCHØNHERR A/S samt evt. andre 3. Borgerinddragelse vil ske løbende med afholdelse af borgermøder og nedsættelse af ad-hoc grupper som har speciel indsigt i forhold til særlige emner 4. Statsautoriseret revisor til monitorering af projektets økonomi vil være Henrik Steenfeldt Jacobsen Ansøger og kontaktperson: Ansøger er Grundejerforeningen for Femmøller Strand repræsenteret ved Formand Susanne Bødker og Bestyrelsesmedlem Leif Støy. Kontaktperson er: Leif Støy, cand.oecon. Fortebakken 22, 8240 Risskov Tlf.: 23115999 eller 86178538 Email: leif.stoy@mail.dk 7. PROJEKTETS ØKONOMI Der søges om i alt kr. 125.000 til planlægningsprojektet. Planlægningsprojektets økonomi er budgetteret således: • Arkitekthonorarkr. 110.000 • Andre udgifterkr. 15.000 I alt kr. 125.000 Anlægsomkostninger forventes at anddrage omkring 5 mio. kr til restaurering af beplantning, park og trappeanlæg, samt pladsdannelsen ved 'Bycenteret' ved Molskroen. Etablering af projektet søges finansieret på følgende måde: • Udarbejdelse af lokalplan – betales af Syddjurs Kommune og med bidrag af Grundejerforeningen • Igennem driften af arealerne som varetages af Syddjurs Kommune, vil en renovering af området blive etableret 15 16 • Grundejerforeningens eget bidrag vil omfatte både midler og frivilligt arbejde • Lodsejerne (virksomheder, sommerhusejere og helårsbeboere) vil bidrage gennem vedligeholdelse af egne arealer samt økonomiske bidrag. • Det er håbet at Skov og Naturstyrelsen, som i forvejen har driftsforpligtigelserne af dele af området, etablerer stiforbindelser til Nationalparkens områder. • Til restaurering af landskabsplanen, etablering af bycentret, informationsstedet og kunststrategien søges midler i næste fase af projekt ”Stedet-Tæller”. 8. TIDSPLAN Fase 1: Planlægningsprojektet fra 01.03 til 01.10.2012 Fase 2: Udarbejdelse af- og godkendelse af lokalplan 01.10.2012 til 01.04.2013 Fase 3: Restaurering af landskabsplan og etablering af bycenter 01.04.2013 – 01.04.2015 17 3.0 B ILAG 1 KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS Udviklingsprojekt for Syddjurs Kommune Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning 20 Syddjurs Kommune og kulturarven Livet langs kysten side 2 Syddjurs Kommune er beriget med en 137 km lang kystlinje, et storslået landskab og en velbevaret kystkultur. Byrådet har i sin Planstrategi 2007 understreget, at ”vores historie i udpræget grad (er) kystkulturens historie”. På den baggrund ønsker byrådet at opbygge den nye kommunes fælles identitet. Kulturarv og landskab er derfor naturligt blevet et centralt tema i kommuneplanen for Syddjurs Kommune Byrådet arbejder frem mod, at kystens kulturhistorie bevares, synliggøres og formidles i tilknytning til kommuneplanarbejdet med sigte på blandt andet helårsturisme og bosætningsstrategi. For slag Pla - på til nst et s und rate t og bæ gi 2 red ygti 007 gt g run dlag Udviklingspotentialet for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter - herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje - samt den nære beliggenhed til Århus, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter denne proces er i sjælden grad bevaret i området og kan med en målrettet indsats blive et stort aktiv for Syddjurs Kommunes strategiske udviklingsarbejde i kystområderne. Sagt med andre ord kan de mange spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres til et omdrejningspunkt for fremtidens turistudvikling og bosætning. Det fordrer, at kulturarven indarbejdes som et strategisk element i kommuneplanen. Det er Syddjurs Kommunes vision, at en målrettet satsning på kystens kulturarv i samspil med Nationalpark Mols Bjerge rummer betydelige muligheder. Nationalpark Mols Bjerge forventes i kraft af sin status som en af landets Syddjurs Kommunes Planstrategi 2007 første nationalparker, at blive en magnet og en dynamo for turisme og oplevelseskultur i Syddjurs Kommune. Djursland er udnævnt til helårsturistdestination. Produktudvikling og markedsføring med udgangspunkt i kystkulturen kan medvirke til udbredelse af helårsturismen. Kystkulturmiljøet som kilde til udvikling af oplevelsesproduktet kan gøres til genstand for ”story-telling” og levendegørelse af historiske begivenheder. Det er hensigten at: a. Benytte kystkulturarven som grundlag for produktudvikling i forhold til turister og besøgende. b. Kystkulturen skal danne ramme for gæsternes, turisternes og den lokale befolknings oplevelse og læring. 21 side 3 Livet langs kysten Molsbåden ”Mols” på vej ud af Århus Havn i 1904 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus) c. Kystkulturen skal styrke turismen som erhverv. Projektet Projektet vil kortlægge kystens kulturspor med henblik på at tilvejebringe grundlaget for en ambitiøs synliggørelse og formidlingsindsats af Syddjurs Kommunes mangesidede kystkultur. Fokus ligger på tiden fra slutningen af 1800-tallet og frem, men der vil også blive trukket linjer længere tilbage i historien. Kortlægningen af kulturarven vil også omfatte en registrering af det enkelte kulturelements beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen vil også belyse hvilken beskyttelse eksisterende lovgivning giver: Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier (især strandbeskyttelseslinien og fortidsmindebeskyttelsen), landskabsfredning, bygningsfredning, servitutter, lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner, landzonebestemmelser, osv. Projektet vil analysere disse beskyttelser med henblik på forslag til supplerende beskyttelse gennem kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser. Projektet vil endvidere udvikle projektideer, Knebel Bro Knebel Bro er et byområde med helårsboliger der er opstået i tilknytning til sejladsen i 1800 og 1900tallet. På billedet til venstre ses Kong Christian X og dronning Alexandrine på besøg på dampskibsbroen i Knebelbro omkring 1920 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus). Billedet til højre viser Knebel Bro år 2008. 22 1 5 8 RANDERS 11 12 15 17 GRENÅ 19 26 32 Badehoteller Gl. Løgten Strandkro Kalø Vig Badehotel 14 Skødshoved Badehotel 25 Molskroen 2 6 side Livet langs kysten Havne, ladepladser, pakhuse Gl. Løgten Hestehaveskoven Nappedam med pakhus og skibet “Skødshoved” Knebelbro med pakhus Tved Skødshoved med pakhus og sporanlæg Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker Kongsgårde med pakhus Ebeltoft med pakhuse Rugaard Hornslet 1 2 3 Balle 4 Rønde 5 6 7 8 9 Vrinners Knebel 13 16 23 28 24 25 23 12 11 10 13 Tved 22 14 15 16 17 ÅRHUS 18 19 32 30 26 27 28 Ebeltoft 29 30 31 3 22 24 29 31 20 Feriekolonier, spejderlejre Hvidovrekolonien Kongslejren Bogensholmlejren Århuskolonien Silkeborgkolonien Sommerhusområder Følle Strand Fuglsø Strand Egil Fischers ferieby Ahl Øer maritime ferieby 21 Helårsområder Egens Havhuse Knebel Bro 10 Ebeltoft 27 Ugelbølle - nye udsigtshuse 4 9 Landmarks Kalø Slotsruin 18 Sletterhage Fyr 20 Tyskertårnet 21 Ryes Skanser 7 Anlæg langs kystlinien Pakhuse Billedet yderst til venstre viser pakhuset ved Skødshoved Havn: Pakhuset anvendes stort set ikke i dag. De gamle banespor findes stadig. Til venstre ses en bygningsdetalje fra pakhuset ved Knebel Bro. 23 Målene med projektet er således • at kortlægge kystens kulturarv i Syddjurs Kommune med henblik på synliggørelse og formidling. • at registrere og vurdere beskyttelsen af kulturarvselementerne. • at beskrive projektideer, som respekterer kulturarvselementernes integritet. • at udvikle kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser til at omfatte kulturarvselementer. Det er målet at skabe et bedre grundlag for myndighedsbehandlingen. indledende sondering har udpeget en bred vifte af kulturmiljøer langs Syddjurslands kyst inden for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Arbejdet med kulturarvskategorierne leder i en senere fase frem til en helhedsbetragtning af såvel formidlingen som af planlægningen af sammenhængende geografiske områder. Således kan Kalø-området være udgangspunkt for den ældre historie, Knebel Bro for paketsejladsen og Femmøller Strand for ferieanlæggene. Omstændighederne er vidt forskellige for de mange kulturspor: Nogle kulturspor er nationale klenodier, fx Kalø Slotsruin og Fregatten Jylland. Bevaring, anvendelse og organisation er på plads og har været det i mange år til gavn for turister og lokale. • at videregive erfaringer med beskyttelse og anvendelse af de enkelte kulturarvskategorier til andre kommuner . Nogle kulturspor er foreningsejede eller privatejede og anvendes og restaureres under respekt for den kulturarv, de repræsenterer, fx Molskroen, nogle pakhuse, sommerhusområdet Fuglsø Strand, spejderlejren Bogensholm m.fl. Kulturarvskategorier Andre kulturspor er oversete. Enten anvendes de ikke eller også bruges de på en måde så der Søvejenes forbindelseslinjer og de tilknyttede anlæg på land samt ferie- og fritidsområdets mange kulturspor er i centrum for projektet. En Feriekolonier Bogensholmlejren på billedet til højre er 100 år. Johannes Frederiksen, en bror til hushjælpen på gården Bogensholm, var på besøg hos sin søster en varm sommersøndag i 1906. Sammen cyklede de ned til stranden og her fik han, der var leder af Århus KFUM, ideen til at der skulle være en sommerlejr. Ejeren af Bogensholm stillede velvilligt et areal til rådighed og allerede året efter blev der opstillet 2 store telte til 14 drenge og 2 ledere. I 1908 blev de første barakker rejst og i 1920 blev den første rigtige lejrbygning indviet. I dag ejes lejren af FDF Århus. Den er nu en moderne, firlænget lejr og bruges året rundt. Billedet til venstre viser en detalje på Københavns Lærerforenings Koloni Ahlhage. 24 Livet langs kysten som sigter mod en mulig nutidig og fremadrettet brug i harmoni med bevaring af bygninger og anlæg. Syddjurs Kommune betragter i den sammenhæng kommuneplanen som et handlingsorienteret dokument, der er mere end en arealanvendelsesplan. side Kongslejren ved Begtrup Vig bysamfundet Knebel Bro, der er et enestående eksempel på en marin ”stationsby”. En molbohistorie Livet langs kysten side I midten af 1800-tallet var det sydlige Djursland og ikke mindst Skødshoved, Helgenæs og Mols en afsides del af landet. Det er næppe tilfældigt, men heller ikke helt retfærdigt, at vandrehistorier om bondske og fiffigdumme folk først og fremmest blev kendt over det ganske land som molbohistorier. Andre afsides liggende egne af landet, som Agger og Mors, var også befolket af ”molboer”, men opnåede kun at blive genstand for lokalt drilleri. De fleste steder i landet var det jernbanen, der åbnede op for handel og udvikling i fjernereliggende landområder, men på Syddjurs var det små rutebåde i fast fart på Syddjurslands kyst. eksisterer en fare for spekulativ udnyttelse fx i forbindelse med et ejerskifte. Arbejdet disponeres med relation til kulturarvskategorier, som også er repræsenteret i andre af landets kommuner, hvorfor disse kommuner kan drage umiddelbar nytte af projekterfaringerne. Havne, ladepladser, pakhuse Sejlads på Kalø Vig og øvrige åbne vande omkring Syddjurs var gennem århundreder forudsætningen for transport af varer og personer til og fra Syddjurs kystlinie. Lodsning og lastning foregik ved primitive ladepladser. En overgang varetog de såkaldte paketbåde besejlingen. En egentlig rutetrafik langs kysten blev først etableret med de pålidelige dampskibe, der modsat sejlskibene var uafhængige af vejr og især vind, samt med etableringen af anløbsbroer på passende steder langs kysten mellem Århus og Ebeltoft. Over en kort årrække blev der lavet anløbsbroer - nogle steder med pakhuse - i Nappedam, Knebel Vig, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. I Knebel Vig førte anlæggelsen af anløbsbroen til Badehoteller Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede vandreturen ad Den italienske sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten, men knap så mondæne. Feriekolonier I begyndelsen af 1900-tallet opstod også feriekolonier og spejderlejre med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i 1907. Feriekoloniernes bygninger findes endnu. De er ofte store, specielle bygningsværker, der er opført med fine arkitektoniske detaljer. Sommerhusområder Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for et af landets første sommerhusområder, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide. Disse 2 sommerhusområder husede de bedst stillede, mens et område ved Følle Strand med små sommerhuse på små grunde mere var for Egil Fischers ferieby Arkitekt Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand fra 1920erne er enestående som den første feriebebyggelse i Danmark, der fra starten var planlagt med veje, alleer, beplantninger, rekreative områder og udstykninger. For at sikre planens realisering købte han jorden op og fik tinglyst servitutter, der forudsatte hans godkendelse af de enkelte huse. Han tegnede desuden selv 8 af husene. Fischer sørgede også for at beplantningen blev som planen forudsatte ved med sin stok at lave huller og putte agern i. En stor del af den smukke plan er realiseret. Bebyggelsen og planen bør yderligere sikres gennem kommune- og lokalplanlægning, måske med fuldendelse af Fischers planideer. 25 side 7 Livet langs kysten Et landemærke: Sletterhage Fyr arbejderfamilier fra Århus. Helårsområder Den ældste bebyggelse i Syddjurs Kommune, som udspringer af kystnærheden er søkøbstaden Ebeltoft. Byen havde sin storhedstid i 100100-tallet, hvor korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet fra byen. Ebeltoft blev ikke mindst favoriseret af sin centrale beliggenhed tæt på de vigtigste sejlruter, men Ebeltoft Vig var også en god nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne. del relateret til skibsfart (som fx i Knebel Bro) , mens det i vore dage bl.a. er havudsigten, der trækker, senest ved en større boligbebyggelse i Ugelbølle. Landemærker Endelig en kulturarvskategori, som er givet fællesbetegnelsen landemærker (”landmarks”). Det er de kulturarvselementer, som ses fra land og vand som fixpunkter på kystlinien. På oversigtskortet er nævnt fire. Den oprindelige helårsbosætning var for en stor Sommerhusområdet Fuglsø Strand Et 70 tønder land smukt beliggende område mellem landsbyen Fuglsø og kysten mod Ebeltoft Vig blev i 1918 opkøbt af arkitekt Madsen og ingeniør Nielsen med henblik på udstykning til sommerhuse. Lykkeligvis havde de to nye ejere sans for områdets naturværdier og for god arkitektur. Derved skabtes et af Danmarks mest ekstensive og eksklusive sommerhusområder med start i 1920erne og 30erne og med den kraftigste udbygning i 1960erne. Arkitekten tegnede et hus om året og kontrollerede indtil sin død i 1930 gennem servitutter, at de øvrige huse også besad arkitektonisk kvalitet. Sommerhusbebyggelsen og en ekstensiv videreudbygning med respekt for de oprindelige tanker er sikret gennem en nylig vedtaget lokalplan, men historien er ikke synliggjort på stedet. 26 Litteraturhenvisninger • Albeck, G. og P. Rasmussen: Ebeltoft Købstadshistorie • Egevang, R., 1975: Det gamle Ebeltoft • Hansen, V. F. (red.): Folk og liv på Røndeegnen • Hansen, V. F. (red.), 2005: Molslandet - højdepunkter og seværdigheder • Jensen, K. C. & Vedsted, J., 1994: Ebeltoft - en søkøbstad • Jensen, K. C. & Vedsted, J., 2001: Ebeltoft - købstadsliv i 700 år • Morell, Lars, 1998: Egil Fischers Mols • Månsson, P., Hansen, H. O., Pedersen, M. L. (red.), 2005: Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge - Styregruppens samlede rapport til miljøministeren • Saunte, Lise, m.fl, 1998: Fuglsø Strand • Skov- og Naturstyrelsen: Kommuneatlas Ebeltoft • Århus Amt 2005: Kulturmiljøer i Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde Kommuner • Århus Amt 1997: Kulturhistoriske bevaringsinteresser i Ebeltoft og Rønde Kommuner • Århus Amt 1997: Natur- og kulturguide Udarbejdet af: Planlægningschef Mika Leth Pedersen, Syddjurs KomUdviklingskonsulent Tina Degn Rasmussen, Syddjurs Kommune Kulturhistoriker Poul Henning Jensen, Kulturhistorie & Landskab Byplanarkitekt Kisa Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard Byplanlægger, ingeniør Gert Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard SYDDJURS KOMMUNE Plan, Udvikling og Kultur Hovedgaden 77 8410 Rønde tlf. 8753 5000 syddjurs@syddjurs.dk 27 4.0 B ILAG 2 OM EGIL FISCHER EGIL FISCHER EGIL FISCHER Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Egil Fischer (21. oktober 1878 i København – 23. april 1963 i Ebeltoft) var en dansk arkitekt, byplanlægger og maler. Egil Fischers forældre var landskabsmaleren Hans Christian Fischer og kunstvæveren Emma Elise Kirstine Fabricius. Han blev murersvend 1896 og tog afgang fra Teknisk Skole i København 1897. Han var medarbejder hos Martin Nyrop (på Københavns Rådhus) 1897-1901 og hos Martin Borch 1903. Fischer var i bestyrelsen for Den frie Architektforening 1909, ansat hos Stadsarkitekten i København 1910-12, formand for Byggelovsudvalget under Akademisk Arkitektforening 1929 og byplankonsulent for Horsens, Svendborg, Ebeltoft og Dragør. Egil Fischer, der oprindelig ville have været maler, gjorde tidligt byplanlægning til sit speciale og vandt en række konkurrencepræmier. Udfaldet af konkurrencen om Københavns banegårdsterræn var ham imidertid en stor skuffelse, og han beskæftigede sig derefter i flere år mest med malerkunst og handel med spansk kunst og antikviteter. Byplanlægningen vedblev imidlertid at drage ham, og 1922 begyndte han på egen hånd anlægget af bebyggelsen Femmøller Strand. Efter vedtagelsen af Byplanloven af 1938 genoptog han sin virksomhed som byplanarkitekt og udførte betydningsfulde arbejder og rådgivning. En stor indsats gjorde han i inden for byggelovgivningen, navnlig ved udformningen af betænkningen af 1931. Han grundlagde den første planlagte ferieby og sommerhusområde i Danmark, Femmøller Strand, der fik nogle servitutter, der siden blev toneangivende for lignende områder: 9. december 1924 udsendte Egil Fischer sit berømte manifest med de grundlæggende sommerhusdeklarationer for området. Disse deklarationer blev tinglyst og henvist til i skøder, ofte suppleret med særlige servitutter for den enkelte parcel. Af de almindeligt gældende bestemmelser kan særligt nævnes: •"at der ikke på parcellen må findes nogen virksomhed,der ved røg, støj eller ilde lugt forulemper de omboende, •at det er forbudt at henstille beboelsesvogne på parcellen i længere tid end tre måneder, •at ny bebyggelse ikke må finde sted før tegninger hertil med angivelse af placering, materiale, farve,hegn m.m. er godkendt af Naturfredningsforeningen og hovedparcelejeren..." For at sikre hele Femmøllers ubebyggede friarealer for eftertiden overdrog Fischer disse til daværende Dråby Kommune i 1957. I gavebrevet står: "De overdragne ejendomme skal i henhold til den af Danmarks Naturfredningsforening den 30. juni 1942 godkendte byplan for bebyggelse for Femmøller Strand stedse henligge som vejarealer, strandarealer, grønne områder og naturpark m.v. og bebyggelse af arealerne eller anvendelse af disse i strid med nævnte byplan må derfor ingen sinde finde sted". 30 Fischer, der selv bosatte sig i Femmøller, blev således en pionér inden for såvel planlægning som naturbeskyttelse i Danmark. Egil Fischer fik Stoltenbergs legat 1912-13, Akademiets stipendium 1930, tildeling fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse 1931, Eckersberg Medaillen 1939 og blev æresmedlem af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1941. Han var i Tyskland og Italien med faderen 1884-85, i Tyskland, Italien 1901-02, i Tyskland, Schweiz, Frankrig, Spanien 1904-05, i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien 1912-13 og i Spanien 1915, 1916, 1917, 1919 og 1920. Fischer blev gift første gang 21. maj 1904 i Kristiania (Oslo) med Magnella Kirstine Djørup Arentz (f. 30. december 1874 i Tromsø), datter af læge, senere distriktslæge Fr. Chr. Holberg A. og Johanne Emilie Djørup. Ægteskabet blev opløst 1932. Han ægtede anden gang 12. juni 1943 i Svendborg Olga Hersom (5. juni 1920 sammesteds - 7. august 2004), datter af snedker Axel Hersom og Anne Cathrine Faigh. Fischer er begravet i en urne i naturparken, Femmøller Strand, Mols. Egil Fischers Vej i Femmøller er opkaldt efter ham. Dråby Kommune rejste et mindesmærke for Fischer 25. april 1964. INDHOLDSFORTEGNELSE • 1 Værker • 1.1 Tegninger • 1.2 Byggerier • 1.3 Vej- og bebyggelsesplaner • 1.4 Konkurrencer • 1.5 Skriftlige arbejder • 2 Litteratur • 3 Kilder • 4 Noter VÆRKER Tegninger •Gadebillede fra Trastevere i Rom (udst. 1914) •Tempelherrekirken Veracruz (udst. 1914) •Middelalderlige tårne, Corneto (udst. 1914) •Aften ved grevinde Mathildes kastel i Corneto (udst. 1915) Byggerier • Villaer til Landsudstillingen i Århus 1909 • Holbæk Kaserne (1912-14, sammen med Olaf Petri) • Molskroen, Mols (1923) • Direktør Gunnar Sadolins Museum, Dragør, nu bibliotek (1933-34) • Mange villaer, bl.a. eget hus i Nørhald ved Femmøller Strand [redigér] Vej- og bebyggelsesplaner • Udstykningsplan for Femmøller Strand [1] (1935-38) 31 32 • Gade- og bebyggelsesplan for de centrale ældre dele af Århus (1939, Eckersberg Medaillen) • Forslag til bebyggelsesplan for det sanerede Borgergade-kvarter, København (1940, ikke udført) • Byplan for Svendborg (1941) • Byplan for Ebeltoft (1941) • Byplan for Horsens (1942, sammen med C.O. Gjerløv-Knudsen) Konkurrencer • Bebyggelsesplan for kvarter i Odense (1901, 2. præmie) • Bebyggelsesplan for Grønningen, København (1902, 2. præmie) • Bebyggelsesplan for Islands Brygge, København (1907, 2. præmie) • Plan for arealer ved Marselisborgvej, Århus (1908, 1. præmie) • Plan for kvarter i Randers (1910, 2. præmie sammen med Erik Erstad-Jørgensen) • Bebyggelsesplan for banegårdsterrænnet, København (1911, 1. præmie sammen med Holger Rasmussen) • Regulering af Algade, Holbæk (1915, 2. præmie) • Ordning af Børsrampen, København (1922, 1. præmie) • Ordning af Rådhuspladsen, København (1942, 1. præmie sammen med Tyge Hvass) Skriftlige arbejder • Talrige artikler om byplanspørgsmål og byggelovgivning i dagblade og tidsskrifter, især i Arkitekten • "Byplanlægningens Love" i: Kjøbenhavn, som den er og som den burde være, 1914, 43-77; • Betænkning, der blev afgivet til regeringen 1931, udarbejdet som formand for Byggelovsudvalget, Akademisk Arkitektforening • Byggelovgivningen, 1939. • Dragør, 1949. Litteratur • Lars Morell og Poul Pedersen, Egil Fischers Mols, Molskroen 1998. Kilder • Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994 Noter 1. Grundejerforeningen Femmøller Strand Historien om Femmøller Ferieby og Egil Fischers Naturpark 33
© Copyright 2024