1. No category

FAGLIGT
Sandkolik
LOPPEFRØSKALLER
OG
FORFANGENHED
Kolik hører til blandt
hestens værste fjender
og sandkolik er en af
de både farligste og
mest lumske kolik­
typer. (Foto: Ridehe­
sten.com/Annette Boe
Østergaard).
Små skaller
LØSER STORT
PROBLEM
Sand i hestens tarme er et relativt ALMINDELIGT PROBLEM, der kan få alvorlige
konsekvenser, men HELDIGVIS KAN LØSNINGEN VÆRE MEGET SIMPEL
Af Nina Marie Villadsen
46
RIDEHESTEN
h
08/12
T
ørre og nedgræssede folde, hvor hestene fortsat nipper de mindste græsstrå af og måske endda graver efter rødder
er velkendte scener, når man kigger ud
over hestefoldene sidst på sæsonen. Umiddelbart kan det blotte øje ikke afsløre sensommerens sandede fare, men når hestene
nipper og graver slipper der konstant små
mængder sand med græs og rødder ned i
maven og tarmene. Her ligger sandet og
kan ikke komme videre og kan skabe problemer for hesten. Først, når hesten står
med koliksmerter eller andet bliver hesteejeren opmærksom på problemet – sådan
er det i hvert fald ofte, men der er faktisk
meget man som hesteejer kan gøre, for at
undgå den frygtede sandkolik.
Sand i tarmen
Heste får bl.a. sand i tarmen, når de græsser på nedgræssede folde eller hvis de æder
fx stråfoder fra et jord- eller sandholdigt
underlag. Der er stor forskel på, hvor meget sand den enkelte hest indtager – også
selvom flere heste fx går på samme fold og
tilsyneladende spiser det samme. Nogle
heste kan have decideret lyst til at indtage
sand og jord, hvis de ikke får dækket deres behov for eksempelvis næringsstoffer,
tyggetid og beskæftigelse på anden måde.
Ofte kan man forhindre, at hesten indtager for store mængder sand gennem bedre
management – fx ved at sørge for adgang
til stråfoder på nedgræssede folde, samt
sørge for, at fodringen ikke foregår di-
En gruppe amerikanske
forskere undersøgte om
loppefrøskaller påvirker
blodets glukoseniveau og
insulinkoncentration efter
et måltid, samt om de
påvirker samme faktorer
efter intravenøs tilførsel
af glukose. Studiets 16
heste blev opdelt i fire
grupper; én der fik 90 g
loppefrøskaller pr. dag, én
der fik 180 g loppefrøskaller
pr. dag, én der fik 270 g
loppefrøskaller pr. dag
og én kontrolgruppe, der
ikke fik loppefrøskaller.
Forsøget varede 60 dage.
Undersøgelsen viste, at
heste, der fik loppefrøskaller
havde lavere insulin- og
glukosekoncentration
i blodet efter måltider
end heste, der ikke fik
loppefrøskaller. Det
samme var tilfældet ved
intravenøs tilførsel af
glukose og undersøgelsens
konklusion blev, at
loppefrøskaller ændrer
glykæmi og insulinæmi
efter måltider hos raske og
ikke-overvægtige heste,
der ikke bliver motioneret.
Både blodsukker og insulin
er faktorer der spiller ind
i forhold til forfangenhed,
hvorfor undersøgelsen også
siger noget om en eventuel
forbindelse mellem mulig
forfangenhedsforebyggelse
og loppefrøskaller.
Kilde: ’Psyllium Lowers
Blood Glucose and Insulin
Concentrations in Horses’ af
Shannon, John J. Moreaux
DVM, Jyme L. Nichols MS,
Janice G.P. Bowman ph.d.,
Patrick G. Hatfield ph.d.,
offentliggjort i Journal of
Equine Veterinary Science
31 (2011).
RIDEHESTEN
h
08/12
47
FAGLIGT
Sandkolik
Nedgræssede folde er en realitet for rigtig
mange danske heste sidst på sommeren og her
øges risikoen for, at hesten indtager jord og
sand betragteligt. Én løsning er at give hestene
stråfoder på folden – en anden er loppefrøskal­
ler. (Foto: Ridehesten.com/Stine Gertsen).
hesten kan få tarmbetændelse. Jord og
sand i tarmen kan desuden være medvirkende til dannelsen af såkaldte tarmsten,
der dannes og vokser rundt om fremmed­
legemer som fx sand- og jordklumper og
kan vokse sig til en størrelse a la en bowlingkugle og veje flere kilo. Disse er naturligvis ikke gode for hesten og kan bl.a.
være medvirkende til tarmslyng.
Man kan afsløre om hesten har sand
i tarmen ved at lytte til tyktarmen med
stetoskop, se efter sand i gødningen, ultralydsscanning eller røntgen – de to sidste anses for at være de bedste metoder.
Milde tilfælde af sandkolik behandles
normalt med ikke-steroide anti-inflammatoriske midler, mineralolie, dioctylnatriumsulfosuccinat, magnesiumsulfat og/
eller loppefrøskaller.
Hvad er loppefrøskaller?
rekte på jorden. I nogle tilfælde er det dog
ikke i praksis muligt at begrænse indtaget
af sand tilstrækkeligt og i nogle områder
er der så meget sand i jorden, at hestene
let optager sand under fx græsning. Problemet er størst, når græsset bliver mere
sparsomt på foldene og hestene begynder
af grave efter rødder eller nippe de sidste
græsstrå helt nede ved jorden.
Skadeligt sand
Jord og sand vil lægge sig i bunden af tarmen (fortrinsvis i tyktarmen og blindtarmen), da det er tungere end foderet
og ikke kan fordøjes. Mens det ligger
her kan det skabe et væld af problemer
for hesten. Først og fremmest får hesten
48
RIDEHESTEN
h
08/12
Loppefrø består af 27% skal og 73%
kerne/frø, og det er selve skallen, som
sidder omkring loppefrøet, der har den
gode virkning idet den indeholder mellem
10 og 12% slimfremkaldende stof. Loppefrøskallerne bliver til en gelelignende
masse i hestens tarme, som indkapsler
eventuelt sand og fører det ud sammen
med gødningen. Dertil mener man, at
nedsat peristaltik (tarmbevægelser), hvor- loppefrøskallerne fremmer peristaltik og
ved fordøjelsen af det øvrige foder bli- forkorter fordøjelsestiden. De er næsten
uden kalorier, så de kan også nemt
ver nedsat og hesten kan tabe
anvendes til heste med oversig. De manglende tarmvægtsproblemer.
bevægelser øger også
risikoen for forstopGiv gerne grovfoder på
Derudover er loppefrøskaller gode for hestens
pelse, da foderet opnedgræssede folde, så
generelle fordøjelse. Er
hober sig i tarmene.
hestene ikke indtager for
hestens gødning fx løs
Sandet irriterer også
meget jord eller sand – det
i konsistensen, så vil
tarmens slimhinde,
er dog en god idé at lægge
de få gødningen til at
så den efterhånden
det på et andet underlag
samle sig og er den derbliver fortykket og
frem for direkte på jorden.
derfor mister en del
imod for fast, så vil gelen
i tarmene hjælpe hesten af
af evnen til at optage
med gødningen. Særligt ældre
vand og næringsstoffer. Det
heste kan drage nytte af loppefrøskallerkan igen føre til lind afføring og
endda diarre. Længerevarende irritation nes gavnlige effekt, da de kan have nedsat
af tarmslimhinden kan blive kronisk og peristaltik og nedsat tarmfunktion efter
Billedet viser et loppefrø med skal og derefter, hvordan det ser ud, når man skiller frøet og
skallen fra hinanden. (Foto: daminoshop.com).
skader fra ormeangreb og udposninger
på tarmen.
Forskning i loppefrøskaller
En gruppe østrigske forskere har undersøgt loppefrøskallers evne til at hjælpe
sand ud af hestens tarme. I undersøgelsen blev 12 sunde heste fodret med et kilo
sand hver i fem dage (hestene spiste sandet, som var blandet op i mash) og herefter blev de delt op i to grupper. De næste
fem dage fik hestene i den første gruppe
to liter mineralolie én gang om dagen,
mens hestene i den anden gruppe fik både
mineralolie og et halvt kilo loppefrøskaller to gange om dagen (hestene fik loppefrøskallerne sammen med en liter mash og
mineralolien via en slange gennem næsen
til mavesækken). Forsøget blev gentaget
to uger senere, hvor der blev byttet om på
de to grupper. Inden hestene fik sand blev
der indsamlet gødning fra hver hest henover tre dage og man bestemte indholdet
af råaske (sand) i gødningen – denne var
den samme inden både første og anden del
af forsøget. Efter hestene havde indtaget
sand, blev der de efterfølgende fem dage
indsamlet gødning fra hver hest og både
gødningens vægt, mængde af tørstof og
mængde af sand blev bestemt.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at
alle hestene udskilte mere sand, når de
fik loppefrøskaller og mineralolie, end
når de kun fik mineralolie. Samtidig viste undersøgelsen også, at udskillelsen af
sand varierede meget fra hest til hest, men
at der alt i alt fortsat var en større udskillelse af sand ved brug af loppefrøskaller
og mineralolie, sammenlignet med brug
af mineralolie alene.
Et andet studie viste dertil, at fodertilskud bestående af præbiotika, probiotika
og loppefrøskaller øgede udskillelsen af
sand fra tarmen betydeligt.
Andre muligheder
Nogle vælger at bruge loppefrø frem for
loppefrøskaller i den tro, at effekten er
den samme, men da det kun er skallerne
der besidder den gavnlige geleringseffekt
og 27% af frøet er skal, så vil dosen af
loppefrø skulle øges tilsvarende i forhold
til den anbefalede dosis loppefrøskaller.
Skal hesten fx have 100 g loppefrøskal-
ler dagligt, så skal den have hele 370 g
hele loppefrø, for at opnå samme effekt.
– Når man taler om geleringseffekt,
så ligger loppefrøskaller i toppen. Hørfrø, hele loppefrø, mash, roepiller, klid
og andet, der benævnes sandudrensende
har ikke nær den samme effekt. Hørfrø
har en lav kilopris, men deres indhold
af blåsyre debatteres jævnligt, ligesom
det er en hel religion, hvorvidt de skal
koges eller ej, og hvor meget hesten kan
tåle. Har hesten problemer med overvægt
bør man dertil tage hensyn til hørfrøenes høje kalorieindhold. Hørfrøene er
desuden slet ikke lige så effektive som
loppefrøskaller, fortæller Betina Bisgaard Lauridsen fra daminoshop.com og
fortsætter; – Der er ikke meget i mash,
som kan danne gel. Mash har mange andre gavnlige egenskaber, men sandudrensning er ikke umiddelbart en af dem.
Roepiller renser ikke sand ud på samme
måde som loppefrøskaller, men er derimod kendt for at kunne indeholde jord
og sand, hvorved de blot medvirker til at
forværre problemet.
Sandkolik
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
FAGLIGT
Loppefrøskallerne som også
kaldes Psyllium, stammer fra
planten Plantago Ovata, som
især dyrkes i Indien. Når
loppefrøene er høstet, bliver
de bearbejdet mekanisk, så
frøene kan sorteres fra og
kun de virksomme loppe­
frøskaller er tilbage. (Foto:
daminoshop.com).
Sandkolik kan i værste fald føre til tarmslyng og en operation for tarmslyng
er både risikabel og omkostningsfuld. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen).
Forskellige varianter
Det er altid en god idé at starte langsomt Effekten af formalede loppefrøskaller, der
op, når hesten skal vænne sig til nyt foder ofte er tilsat vaniljesmag eller lignende, er
eller tilskud. Loppefrøskallige så god, som ved hele loppefrøskaller, men de formalede
lerne gives oftest tørt i
skallers konsistens er som
hestens daglige foder
(husk hesten skal
Peristaltik er tarmens
mel og de gelerer derhave fri adgang til
bevægelser, der
for lynhurtigt op – fx
frisk vand), men
transporterer den
kan man ofte se den
er hesten meget
fordøjede føde (afføring)
klistrede gel på hekræsen kan man
gennem tarmkanalen.
stens mulehår og ved
hælde en sjat foPeristaltikken styres af det
krybben. Dette kan
derolie eller lidt
give hesten en ubeautonome nervesystem.
hagelig ædeoplevelse
melasse i foderet
Kilde: Wikipedia
og der kan være diverse
og røre rundt inden
fodringen, så loppefrørisici forbundet med den
skallerne bliver sværere at
hurtige gelering, fx gelering
sortere fra. Man kan også udrøre
allerede i spiserøret. Nogle dyrlæger
loppefrøskallerne i fx mash lige inden benytter produktet ved akut behov, hvor
fodring, så de ikke når at gelere så me- det gives via sonde.
Der findes også forskellige former for
get, at hesten vil vægre sig ved at æde
dem. Men det er vigtigt, at man først blandingsprodukter, hvor loppefrøskalrører dem i lige inden fodringen og at lerne fx er blandet op med andre ingredimashen er kølet ned. Samme fremgangs- enser. Derved bliver andelen af loppefrømåde kan anvendes med roepiller. Man skaller naturligvis mindre end ved samme
bør til gengæld ikke blande loppefrøskal- mængde af det rene produkt – dosis skal
lerne op med vand, da geleringseffekten derfor øges tilsvarende for at opnå samme
så allerede vil opstå i krybben og en sådan effekt.
gelemasse er der mange heste, som ikke
Et nyt produkt på markedet er coatede
bryder sig om at spise.
loppefrøskaller, som er særligt velegnede
50
RIDEHESTEN
h
08/12
til kræsne heste eller heste, som ikke får
ret meget krybbefoder. Loppefrøskallerne er blevet dækket af formalede bukkehornsfrø, som ligger i toppen på listen
over hestens yndlingssmage og dertil har
en gavnlig effekt på bl.a. fordøjelsen. I
denne udgave er loppefrøskallerne derfor både sprøde og velsmagende for hesten. Geleringseffekten er forsinket pga.
coatningen, men når de når ud i tarmen
opløses indkapslingen og de coatede loppefrøskaller har derved samme effekt som
de almindelige loppefrøskaller (læs mere
på daminoshop.com).
nm@wiegaarden.dk
h
Kilder:
Betina Bisgaard Lauridsen fra www.da­
minoshop.com.
’Evacuation og sand from the equine in­
testine with mineral oil, with and without
psyllium’ af K. Hotwagner og C. Iben, of­
fentliggjort i Jounal of Animal Psysiology
and Animal Nutrition, 2007.
‘Fecal Sand Clearance Is Enhanced with a
Product Combining Probiotics, Prebiotics,
and Psyllium in Clinically Normal Horses’
af Allen D. Landes, Diana M. Hassel,
Janel D. Funk og Ashley Hill, offentlig­
gjort i Journal of Equine Veterinary Sci­
ence, vol. 28, no. 2 (2008).
GRAFIKER: KH
Kræsen hest?