1. No category

G
L
A
D
S
A
X
E
L
Æ
Nr. 1 I Marts 2012
•Leder
• Bagsværd Kostskole og Gymnasium
• Gladsaxe Integrationsråd holdt konference
• Åbent kursus
R
E
R
F
O
R
E
N
I
N
G
Kontoret
Formand for Gladsaxe Lærerforening
og Hovedbestyrelsesmedlem
Stengårds Allé 197
Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648
E-mail: 020@ dlf.org
www.glf.dk
Åbent:
Ma. - to.
Fre.
Sekretær
Rita Hagmann
Kolonierne
Forretningsfører Poul Hansen
Koloni-
kasserer
Gert Hermansen.
Gironr. 805-8814.
hp@ dlf.org
Thomas Agerskov
Næstformand i GLF,
thag@ dlf.org
Mette Fredensborg
Ansvarlig for det pædagogiske arbejde
Medlem af koloniudvalget
mejo@ dlf.org
Ole Kobberup Larsen
Webmaster, medlem af koloniudvalg
okla@ dlf.org
nida@ dlf.org
Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer
Skolerådet:
Thomas Agerskov - Henrik Poulsen
Med-systemet:
Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov
Børneinst.:
Thomas Agerskov
Udviklingsrådet:
Mette Fredensborg
Tyverne udgives af
Sats og tryk
Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20
Grafia Design
Vandtårnsvej 100
2860 Søborg
Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen
Bladet udkommer 5 gange årligt.
Oplag:
1453
ISSN:
1396-7266
m
ær
ne
Arbejdsmiljøansvarlig, kasserer
9.00 - 15.00
9.00 - 13.00
Sva
Nikolaj Dahlkild
Tyverne 1 | 2012
Formand for kolonierne og redaktør af
Tyverne
jeac@ dlf.org
Deadline er xxx xxx 2012. Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren.
Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.
Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at
forkorte indsendte indlæg.
Indhold nr. 1 – Marts 2012
Leder. Igen fokus på lærerne ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Talent og sport et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium. . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Udfordringer for børnehaveklasselederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Pensionistudflugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
John Rasmussen
Pensionsberegning m.m.
jras@ dlf.org
Integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Åbent kursus 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
En ulv i forklæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kolonierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Rita Hagmann
Det sker også i huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Sekretær
riha@ dlf.org
Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org
Har du brug for en personlig samtale med råd og
vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid
i lærerforeningen.
ket tr yksag
Stof til næste nummer af Tyverne
Jeanette H. Christiansen
Forside: Vi finder selv udfordringer at bruge kræfter på i frikvarteret.
41
-75
7
2
Henrik Poulsen
5
3
Tyverne 1 | 2012
Igen fokus på lærerne!
D
e sidste par måneders medieomtale af lærernes og deres
arbejdsvilkår har ikke just været
opmuntrende for lærerne.
Villigt har pressen kolporteret fejlagtige
statistikker fra Eurostat, om at lærer/
elevrationen var den højeste i Europa,
hvorefter politikere som pavlovske hunde
straks meldte ud, at lærerne underviser for
lidt. Sandheden var en fejlindberetning
fra ministeriet, så statistikken var helt
misvisende.
Kommunernes Landsforening har vel
nærmest kørt en kampagne om at lærerne
underviser for lidt: I gennemsnit kun 39
% af undervisningstiden – underforstået
hvad pokker bedriver de så i resten af
tiden med?
Der var også en begrædelig historie fra en
tidligere elev, der beklagede sig over sit
manglende udbytte af sin skolegang i den
folkeskole, hvor han aldrig havde sat sine
ben. Han havde nemlig gået i privatskole,
viste det sig!
Ja, man skal høre meget, før ørerne falder
af.
Kommunernes Landsforening synes nu i
gang med at undergrave den aftale, som
der er indgået om lærernes arbejdstid. Jan
Trøjborg, der er KLs formand skriver i
Politiken den 31.1.12, at ”De nuværende
arbejdstidsregler kan være en hindring for
såvel effektivisering som udvikling af folkeskolen.” Dette er dog en grov påstand,
som bl.a. modsiges, af de undersøgelser
som DLF og KL i fællesskab har udarbejdet.
I fire kommuner, herunder Gladsaxe har
man set på virkningerne af den nye aftale
A08, herunder om den lokale implementering indfrier de centrale parters
målsætninger om øget engagement,
professionalisme, fleksibilitet og mindre
bureaukrati.
Hovedindtrykket er, at der med implementeringen er sat en positiv udvikling i
gang. Hovedindtryk fra de 4 kommuner,
Gladsaxe, Guldborgsund, Hjørring og
Århus, er opsummeret således:
”• Planlægningen af skoleåret for skolen
som helhed og for lederne og de enkelte lærere er blevet lettere
• Der er kommet et øget fokus på kerneopgaven - den samlede undervisningsopgave
• Skolelederne er optagede af at udvikle
kommunikationsformer, der udvikler
dialogen med lærerne om mål, retning,
prioritering og resultater”
”Kommuner og kredse angiver samstemmende, at processen omkring aftalens
intentioner har været en værdifuld,
tillidsskabende foranstaltning, som også
vil kunne bruges i andre sammenhænge.
Arbejdet med indgåelse af A08 har således
været en katalysator for et tættere samarbejde imellem kommune og kreds.”
Man må derfor undre sig over KLs nu
direkte går til angreb på lærerne.
Nu påstår Jan Trøjborg pludselig, at det
handler om kvalitet for børnenes skyld.
Men det projekt, som KL har haft i gang,
har ikke givet mere undervisning til
eleverne. Det har alene haft til formål at
angive, hvor der kan spares lærerstillinger.
Det, som KL med Jan Trøjborg i spidsen
ønsker, er mulighed for at kunne nedlægge endnu flere lærerstillinger, så de
resterende lærere kan overtage de ledige
undervisningsopgaver. Det giver ikke en
time mere til eleverne, men det skæpper i
kommunekassen.
Kommunerne har de sidste år nedlagt
over 4.000 lærerstillinger primært af økonomiske grunde. I dag går 3.000 lærere
rundt uden arbejde. De spareøvelser har
ikke givet kvalitet, og nationaløkonomisk
er det så som så med besparelsen.
Det sørgelige i historien er, at man over
for offentligheden tegner et billede af en
medarbejderstab, der ikke laver det, de
skal.
KL har alene fokuseret på undervisningstiden og ikke som det fremgår af aftale
den samlede undervisningsopgave. Det
er rigtigt smart at isolere selve undervisningstiden fra hele undervisningsopgaven.
Når lærerne i gennemsnit underviser 39
% af arbejdstiden, så hænger det jo sammen med, at der foregår noget før og efter
undervisningen: forberedelse, evaluering,
elevpauser, opgaverettelse og teamsamarbejde. Hertil kommer årsplaner,
elevplaner, møde med ledelsen og andre
medarbejdere om elever, m.m. Vi skal
hilse og sige, at inklusionsopgaverne ikke
har mindsket behovet for koordinering og
tværfagligt samarbejde.
Endelig er der jo lærere, der har fået andre
opgaver som vejledere, skolebibliotekarer
m.m. De underviser selvfølgelig mindre
end andre lærere og trækker gennemsnittet ned.
I Gladsaxe har foreningen og kommunen
ved forhandling tilpasset A08 aftalen.
Det er således ikke, som beskrevet i
et TV-indslag KLs partnerskab med
Gladsaxe Kommune, der har bevirket
at lærerne i gennemsnit underviser 650
timer. Det skyldes en kombination af den
nye lokalaftale samt en nedprioritering på
de enkelte skoler af andre opgaver, bl.a.
lærernes efteruddannelse. Om mindre
efteruddannelse vil løfte kvaliteten i
folkeskolen på den lange bane, er der vist
ingen der endnu vil påstå.
Og jeg har ikke fantasi til at forestille at
man seriøst mener, at den enkelte lærer
skal undervise mere end 25 lektioner om
ugen!

4
Tyverne 1 | 2012
Talent og sport
Et kig ind i Bagsværd kostskoles skolegård.
et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Af Jeanette Christiansen
”Det er ganske almindelige elever, fulde af liv og ballade som
andre, det eneste der er forskelligt er, at de opfatter sig
selv som nørder…”
J
Bagsværd kostskole.
eg tror faktisk, vejret var mildt
stemt den dag den 29. november. Det var kun få dage inden
endnu en julemåned ville sætte
ind ifølge kalenderen. Solen skinnede
vist afdæmpet, når jeg tænker efter,
for jeg måtte gå et stykke vej, fordi
jeg fik parkeret et galt sted. Jeg kom
derfor på afveje og ind i SFOen. Her
måtte jeg spørge en pædagog om vej.
Hun pegede venligt ud af et vindue
mod nogle større murstensbygninger
overfor. Jeg skyndte mig gennem
skolegården og fik på vejen et kig ind
i kantinen, hvor en del elever befandt
sig. Kameraet dinglede ildevarslende
om livet på mig, hvilket fik en forbi-
gående lærer til at stoppe op og kigge
insisterende spørgende på mig, så jeg
skyndte mig at spørge efter Rune,
TR, på skolen. Pudsigt som et kamera
kan få det mest loyale op i ansatte!
Man kan ikke bare sådan gå rundt og
fotografere vel?…
Bio Tek-linjen et naturfagligt hit
De sad fire mand høj, den ene var nu
kvinde, men alle lærere på Bagsværd
Kostskole(forkortet BK) og de ville
rigtig gerne fortælle om deres skole og
gymnasium, privatskolen i Bagsværd.
Samtalen skal dreje sig om BKs nye
tiltag; Den naturfaglige linje, som
starter fra 8. Kl. i grundskolen og om
talentklassen, der har fokus på sport.
Gymnasiets nye fag bioteknologi har inspireret
Kirsten fortæller, at bioteknologi er et
5
Tyverne 1 | 2012
nyt fag i gymnasiet og de første blev
færdige i sommers. Faget indeholder
kemi, biokemi og biologi.”Vi har
forsøgt at kigge ind i fremtiden og vil
med vores nye naturfaglige linje fra
8.klasse skabe noget attraktivt for de
elever, ikke for alle, men for de som
er interesseret i naturfag. Den første
klasse startede i år og kører altså nu.”
Naturlig overgang fra grundskole til gymnasie
Claus fortsætter: ”Når de starter i ottende klasse vil de have bioteknologi i
5 år, hvis de fortsætter på gymnasiet.
De vil ikke opleve et afbræk, men en
glidende overgang fra grundskole til
gymnasium.”
”Hvordan har I udviklet ideen om en
bio Tek - linje?” spørger jeg om.
Claus: ”Det hele startede for et par år
siden, hvor vi havde nogle elever, som
var meget optagede af det naturfaglige. – Og vi var nogle lærere, som
syntes vi havde nogle rigtig gode
ideer omkring disse elever, som havde
markant og specifikt drive, interesse
og et godt niveau. Dem ville vi gerne
tilbyde noget. Det vil sige, vi ville
gerne tilbyde noget fagligt, som var attraktivt. Den naturfaglige linje var en
mulighed, ikke for alle elever, men for
nogle. Der bød faget bioteknologi fra
gymnasiet ind med gode ting.”
Kirsten fortsætter: ”Vi oplever, vi kan
køre langt med disse elever fagligt.
Det er både bioteknologi, fysik, kemi
og matematik de er interesserede i.
De er meget videbegærlige og det
er elever, som nyder at være i klassen, hvor man er flittig og gerne må
boge den og høre efter. Målet er, at
de slutter grundskolen på gymnasielt
C-niveau i biologi, kemi og matematik
og fortsætter i gymnasiet, hvor de får
fagene på A-niveau. Det giver dem
også mulighed for at tage et ekstra fag
på A-niveau.”
Claus: ”Bio Tek linjen er tilrettelagt
sådan, at vi til fulde tilgodeser de
forventninger der er i 8.-9. Klasse,
det vil sige ”De fælles Mål” er implementeret. De går op til folkeskolens
afgangsprøver. Vi har bare denne linje,
som kommer mere i dybden med det
naturfaglige. Vi har fx matematikken
som understøtter biologi, fysik og biotec. Det sker i et samarbejde. ”
Teori og praksis hånd i hånd
”Har I praktikforløb og samarbejde med
virksomheder omkring det naturfaglige?”
Kirsten fortæller: ”Vi har først og
fremmest samarbejde med DTU. Mine 2. `ger har været på DTU. Her har
de lavet forsøg og de har øvet sig i at
formidle, det de selv har lært til andre
gymnasieelever. De har fået rigtig god
hjælp fra nogle studerende på DTU.
Målet er, at gymnasiets bioteknologi
elever skal give inspiration til 8. klasse
eleverne og de har allerede undervist
i 8. med stor succes. Det kommer de
til at gøre løbende. På den måde får de
mentorstatus for 8. klassen. 8. klassen
er med i et Og eleverne har været
pro-jekt: Jagten på den vilde planche.
Et projekt hvor eleverne skal være med
Claus og Rune studerer apparaturet i fysiklokalet.
Kirsten Thøgersen Bagsværd Kostskole gym.
til at finde de bakterier, der angriber
patienter med cystisk fibrose. Det er
en konkurrence, hvor klassen bl.a.
kan vinde 10. 000 kr. til klassekassen.
Desuden er klassen flere gange blevet
undervist af studerende fra DTU. Så
vi har lavet meget med DTU. Men
ud over det skal vi på Novo Zymes.
Vi skal meget ud og har allerede været
meget ud af huset. Skemaet er lagt, så
vi hver onsdag har denne mulighed.”
6
Tyverne 1 | 2012
på jagt med skovvæsenet. Eleverne var
med som klappere. Så kommer foråret
med førstehjælps kurser og andet”
”Har I gjort jer erfaringer, som betyder
I vil ændre på noget?”
Claus: ”Vi har lige haft forældremøde.
Forældre og elever har netop evalueret – vi må knibe os selv i armen!
De er utrolig positive. Vi havde nogle
forældre, som var bekymrede i starten,
fordi eleverne havde haft et skoleskift.
Ca. 50% kommer udefra og resten har
gået på skolen siden bh. klassen. Det
er meget entydigt, de er meget glade
for det alt sammen.”
Rune TR på Bagsværd Kostskole.
Claus: ”Da vi startede op, havde vi
kontakt med DTU, Novozymes og
Københavns Universitet og fik lagt et
grundlag, som styregruppen fortsat
har kontakt til. Men vi regner også
med virksomheder og uddannelsesinstitutioner efterhånden som eleverne
kvalificerer sig. Det betyder, at en del
af deres undervisning kommer til at
ligge ude.”
Kirsten: ”I morgen skal vi have besøg
af nogle studerende på Københavns
Universitet, som skal lave forsøg med
dem hele dagen. Så der sker nogle
anderledes ting. ”
”Prøv at give et billede af klassen?”
Kirsten: ” Det er elever som fagligt
kan kapere meget og deres faglige
interesse smitter af på de humanistiske
fag. I engelsk har de en lærer fra gymnasiet, som underviser dem. Eleverne
melder tilbage, at de synes sprogfagene
er spændende.”
Claus: ”De har samme pakke som andre elever og har en del valgfag. Faktisk er de nogle af dem, som har flest.
Friluftsliv er populært. Om sommeren
surfer vi, har en del vandaktiviteter;
kano og kajak. Kanoture med overnatning ned af Mølle åen. Roning og
orienteringsløb. Her i efteråret var vi
”Hvordan ser en elev fra Bio Tek - linjen ud?”
Claus grinende: ” De ligger og roder i
en bunke på gulvet, ligesom alle andre
børn!”
Kirsten: ” De er ganske almindelige
børn. De er fulde af liv og ballade.
Det eneste der er forskelligt er, at de
opfatter sig som nørder. De kan lide at
lave lektier.
Claus nikker: ” Jeg kommer ikke ind
i en klasse, hvor der er en anden dagsorden. De vil gerne det der skal ske.
Men det handler ikke om at præstere,
de er bare interesseret. Motivation er
drivkraften.
”Det lyder ikke til at I har de store sociale udfordringer og mobbeproblemer
– hvordan med forældresamarbejde?”
Spørger Jeg
Claus: ”Hvis der bare var nogle
problemer! Vi får enkelte elever, som
kommer fra folkeskolen pga. mistrivsel. Vi har nogle stykker i klassen, for
hvem det har været en lise at komme
i Bio Tek klassen. Det er fordi det
her er legalt at være interesseret. De
er begyndt at blomstre pga. den nye
rummelighed. ”
”Vil det sige I ikke kender til specialundervisning? Hvad med inklusion af
elever med særlige behov?” spørger jeg.
Rune kommer pludselig på banen: ”
Det er tit det vi bliver kritiseret for, at
vi ikke tager ansvar! Det synes jeg vi
gør. Men vi er måske ikke så bela-
Kirsten viser stolt fysik-kemi lokalet frem, Bagsværd Kost.
7
Tyverne 1 | 2012
stede, som I er i folkeskolen. Vi har få
elever med diagnoser. Dem tager vi
hånd om. Fordi vi generelt har så gode
elever, kan vi gøre det godt…”
kommer flere talenter fra Karateklubben, men vi vil også gerne have nogle
tennisspillere og svømmere. Så det er
simpelthen det!
”Hvor mange har I en klasse?” Vil jeg
vide.
”Det må jeg nok sige! Hvad med pigetalenter?” spørger jeg lidt fornærmet.
Torben er også ”med i kampen” nu:
” Vi har ikke nogen klasser, hvor der
ikke sidder nogen”.
Torben griner: ”Vi havde 2 karatepiger, som skulle starte i 7., men de takkede nej pga. det overvældende flertal
af drenge. Blandt lærerne var der en
vis skepsis ved fagfordelingen, fordi
det var en ren drengeklasse. Men det
går over forventning. Igen handler det
om målrettethed! Vi har et slogan:
”Bogen og bolden”, hvilket vil sige: Er
man ikke på bogen, er man heller ikke
på bolden! Det er voldsomt motiverende, for det er drenge som rigtig
gerne vil være professionelle fodboldspillere. Næste år regner vi med, at
der kommer 4 piger! Erfaringen viser
at pigerne først kommer i 8. Klasse.
Hvorfor det er sådan ved jeg ikke,
måske satser de først på elitesporten
senere.
Rune: ”Vi har en del elever som ikke
er udredt, men det er et særsyn med
klasser uden elever med særlige behov.
Vores klassekvotienter er også lavere.
Vi har ikke mere end 24 elever i klasserne. Det betyder noget.
Og nu til noget lidt andet: Talent
klassen
Torben som er koordinator for skolen
og klubberne, fortæller, at de efter
sommerferien har startet en 7. Klasse
op med 17 sportstalenter: ”Egentlig er
det båret frem af vores egen erfaringer
med sportstalenter; Talenter er som
regel ekstremt målrettet. De er nødt
til at skemalægge al deres træning. De
lægger al deres fritid til træning. Den
viden, kombineret med at vi fik en
henvendelse fra FC Nordsjælland om
vi ville stille lokaler og skema/lærere
til rådighed. Det kunne vi naturligvis
godt tænke os. Det har mundet ud i
at vi har denne her klasse som er fuld
af fodbolddrenge og et par karatedrenge…”
”De er simpelthen kommet udefra!?”
Udbryder jeg forbavset.
”Simpelthen! – Og mange af disse
drenge kommer fra det meste af nord
sjælland. Vi har drenge fra Helsinge
og Hundested, som har brug for at
udnytte denne mulighed. Drengene
har et specielt skema, hvor de møder
sent tirsdag og torsdag. De dage har
de morgentræning i Farum. Karatedrengene træner i Gladsaxe Karateklub. Næste år regner vi med, at der
Men vi har kontakt til forskellige
sportsklubber, men ikke alle har svaret
tilbage endnu.
”Jeg har selv en datter, som var elite
gymnast i redskaber, men som efter
konfirmationen droppede helt ud.
Hun var pludselig ikke til at drive
op i ringene eller op på en bum! Død
ærgerligt”, udbryder jeg.
Torben: ” Det er netop det vi prøver
at afhjælpe ved det her. At det ikke
er mærkeligt, at have et talent! Vi
prøver at afhjælpe med skemalagt tid,
så træningen ikke forgår sent og du
kommer smadret hjem. Vi har lagt
lektiecafe 3 gange om ugen, hvor der
er en lærer tilstede og de bliver ”holdt
lidt i hånden”. På den måde kommer
du ikke uhjælpelig bagud fagligt bare
fordi du bor i Hundested.”
Claus: ”Kommer klubben ikke også
og henter dem til træning?”
Torben: ”Jo, mandag og onsdag”.
Claus: ” Vi vil gerne sige omkring
vores Bio- Tek linje og talentklassen,
at vi meget opmærksomme på at det
er talenter og ikke elite. Det er meget
vigtigt og der en markant forskel. Det
er vi obs på ved vores optagelsessamtaler med elever. Talent handler om
potentiale på baggrund af interesse.”
Kirsten slutter vores samtale med, at
det er vigtigt at det er barnets interesse
og ikke forældrenes.
Torben er enig: ”Det skal være et fornuftigt fagligt indgangsniveau, ikke
elitært. Der skal være balance!”
Jeg tager nogle billeder af lærerne og
får bagefter lov til at se et par faglokaler, inden jeg tager afsked.

Rune Ibsen har været lærer i 7 år på
skolen og underviser i matematik og
sløjd og så har han været TR i 2½ år
for grundskolens lærere.
Kirsten Thøgersen har undervist i
gymnasiet i 23 år, men har også
undervist i brobygningsforløb i 10.
Klasserne. Kirsten underviser i biokemi, biologi og bioteknologi.
Claus Rentza har været lærer siden
74 og er læreruddannet, har læst
idræt på universitet og startede
egentlig i et vikariat med idræt på
gymnasieskolen. Er i dag underviser
i grundskolen i fagene matematik,
fysik og friluftsliv.
Torben Rahn Karstensen har undervist 3 år i grundskolens udskoling i
dansk, historie og samfundsfag og
er koordinator for talentklassen med
idrætstalenter.
8
Tyverne 1 | 2012
Udfordringer for
Børnehaveklasselederne
Møde med bh. klasselederne i Gladsaxe Lærerforening
onsdag den 11. januar 2012
Af Jeanette Christiansen
D
er var et rigtig pænt
fremmøde til, hvad bh.
klasselederne selv betegner som gode tilbagevendende møder i kredsen. Mødet fandt
sted den første onsdag i det nye år,
den 11. januar. På mødet var der nyt
fra bh. klasserne og der blev drøftet
forskellige emner med kollegerne
imellem.
Henrik Poulsen, formand, bød velkommen og indledte mødet med en
generel information fra hovedstyrelsen
om skoleområdet. Henrik orienterede
om, at der efterhånden er mange måder at lave børnehaveklasser på fra
• den traditionelle model med faste
klasser
• samordnet skolestart med 1. og 2.
klasser
• en rullende skolestart med sen
klassedannelse
• skolestarts projekter, som man skal
søge dispensation til ifølge folkeskolelovens § 55.
Der blev spurgt til, hvad det vil sige
at varetage undervisningen. Kan en
pædagog (skolepædagog) sættes til at
undervise?
Henrik kunne svare, at det er netop
er en ”varm kartoffel” i disse år, idet
BUPL direkte søger at udvide skolepædagogerne arbejdsopgaver. BUPL
har på KLs ”Skolerigsdag” omdelt en
pjece, hvor det fremgår at skolepædagoger kan varetage undervisning.
bh klasseledere på mødet den 11.jan.2012
Henrik understregede, at det er
folkeskolelovens uddannelsesparagraffer og de gældende overenskomster,
der regulerer hvem der kan undervise:
I grundskolen 1.-10 klasse er det læreruddannede, og i børnehaveklassen
pædagoguddannede. Loven giver i dag
lærerne mulighed for også at varetage
undervisning i børnehaveklassen.
Henrik nævnte også, at eventuelt
kommende skolelovsændringer om
”helhedsskolen” også vil kunne
influere på børnehaveklasseledernes
arbejds- og ansættelsesforhold.
Henrik slog fast at for varetage undervisningen kræver det didaktiske
kompetencer. De er forudsætningen
for at organisere, tilrettelægge og
strukturere et indhold og en proces, så
alle elever bliver udfordret i forhold til
de fastlagte mål.
Der blev rejst en række problemstillinger:
• På en skole var der givet timer til
SFO til at inkludere elever, som
har særligt behov, men der var
ingen støttetimer i undervisningstiden!
• Det er en kæmpe udfordring, at en
del elever ikke er renlige og meget
umodne, det er der ikke på nogen
måde taget pædagogisk højde for.
• Samarbejdet med pædagogerne er
meget forskelligt fra skole til skole.
• Bemandingen af børnehaveklasserne er også meget forskellig fra
skole til skole.
• Pædagogisk kontinuitet fungerer
meget forskelligt. Børnehaveklasselederne mener, at de har et
behov for at vidensdele vedrørende
overgangen mellem børnehave og
børnehaveklasse. På mødet kom
det frem, at der er mange forskellige erfaringer.
Mødet sluttede med, at der fra flere
sider blev udtrykt ønske om flere
møder. Der blev udarbejdet en mailliste, således at kommunikationen kan
foregår hurtigere og smidigere.

9
Tyverne 1 | 2012
Pensionistudflugt
til Koldkrigsmuseum Stevnsfort
og Gjorslev Gods
driftsleder og kvægbrugsleder. I dag
arbejder 17 mennesker på Gjorslev
inkl. 2 landvæsenselever. Vi får en
kompetent og levende rundvisning på
slottet. Derefter vil der være mulighed
for at købe kaffe og kage i traktørstedet Bøgeskoven.
Transport til Koldkrigsmuseet,
Gjorslev Slot og hjem igen
Pensionistudflugt
der er
medlemmer af Gladsaxe Lærerforening,
Sørger man selv for på delbasis. Der er
nsfortPensionister
og Gjorslev
Gods
ca. 75 km til Koldkrigsmuseet,
og det
inviteres
hermed
til
en
forårstur
til
Koldkrigsmuseum
til
Koldkrigsmuseum
Stevnsfort
og
e Lærerforening, inviteres hermed til en forårstur til
til medlemmer
ca. 1 time og 12
der er
af minutters
Gladsaxe Lærerforen
Stevnsfort
Gjorslev
Gods mandag
den 21. maj d.å. Pensionistersvarer
Gods mandag
den 21.og
maj
d.å. Vi mødes
på Koldkrigskørsel.
Kører
man
i
egen
bil, bedes Gods manda
Koldkrigsmuseum
Stevnsfort
og
Gjorslev
Vi mødes
på 10:30.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort Korsnæbsvej 60,
673 Rødvig
klokken
man ved tilmeldingen give besked
museum Stevnsfort
Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig
4673 Rødvig klokken 10:30.
e den
nne
2
evns
ed
olde
e
at
på
om hvor mange andre man kan tage
med. Ønsker man at være ”køreStevnsfort
med-passager”
meddeler man det ved
på vores guidedeKoldkrigsmuseum
tur, der
I
begyndelsen
af
Den
Kolde
Krig
besluttede
tilmeldingen.
Alle der
er med
i denne den
starter kl. 11:00. Rundhvordan
landet
bedst muligt
aftaler
indbyrdes
mødetidkunne
og
visningen varer danske
ca. 1½ stat,ordning
forsvar
I 1952
ellermod
man Østblokken.
mødes på foreningens
time og er ca. 3 opbygge
km lang. et sted,
anlæggelsen
af Stevnsfort
i Stevns
kontor
og skal være
klar til at køre
kl.
Temperaturen i påbegyndtes
underSå skulle man
sagtens
kunneaf
vægrunden er ca. 12
grader
Klint.
Selve9:00.
udgravningen
blev
foretaget
re
ved
Koldkrigsmuseets
indgang
kl.
C. Efter rundvisningen
arbejdere fra hele Stevns – og fra det nærved
10:30. Rundvisningen
begynder
spiser vi vores medbragte
liggende Boesdals
Kalkbrud. Under
Denkl.Kolde
11:00.
Kørevejledning
kan
afhentes
madpakke i terrænet,
Krig var det Stevnsforts mission at afspærrepå
eller modtages via
hvor der er borde, bænke
Østblokkensforeningens
adgang tilkontor
Øresund
og i øvrigt at
e-mail.
og læskure. Foreningen
holde
øje
med
alle
Østblokkens
bevægelser
på
medbringer øl og vand.
FraTilmelding
1980´erne blev Stevnsfort
Derefter kører viØstersøen.
til
varslingsstation
for NATO. I år 2000 blev
Gjorslev.
Af hensyn til regler for rundvisning
kommandoen på Stevnsfort strøget. I 2008
v det unikke fæstningsværk med 1,6 km gange, 18 meter
de 2 steder er antallet af deltagere
åbnede Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Oplev det unikke
Koldkrigsmuseum
Stevnsfort
Gjorslev
Gods
dede tur, der starter kl. 11:00. Rundvisningen varer ca.
begrænset til 30 personer, så hvis
I begyndelsen
af Den
Kolde Krig
Middelalderborgen Gjorslev ligger
under jorden, og hør historien på vores guidede tur, der
i undergrunden
er ca.
12 grader
C. Efter rundvisningen
man vil være sikker på at komme i
besluttede
den danske
stat,og
hvordan
omgivet af voldgrave som mindelser
1½ time og er ca. 3 km lang. Temperaturen i undergrun
ænet, hvor
der er borde,
bænke
læskure. Foreningen
bedes man tilmelde sig
landet bedst muligt kunne opbygge
om den tidligste herregård påspiser
stedet. vi voresbetragtning,
medbragte madpakke i terrænet, hvor de
l Gjorslev.
snarest
muligt
ved henvendelse til
et forsvar mod Østblokken. I 1952
En af de første ejere er antagelig
Rane
medbringer
øl og vand. Derefter kører vi til Gjorslev.
foreningens sekretær Rita Hagmann
påbegyndtes anlæggelsen af Stevnsfort
Jonsen – en af de sammensvorne bag
på telefon 39 56 55 11 og senest
i Stevns Klint. Selve udgravningen
kongemordet i Finderup Lade i 1286.
Gjorslev Gods
t af voldgrave
som mindelser
den tidligste
herregård
blev foretaget
af arbejdereom
fra hele
Gjorslev
Gods ved Holtug på Stevns
mandag den 19. marts d.å.
Middelalderborgen Gjorslev ligger omgivet af voldgrav
Rane Jonsen
af de
Stevns –– en
og fra
det sammensvorne
nærved liggende bag kongemordet
er på 880 ha ager og 770 ha skov
på stedet.
af venlig
de første
i Finderup
i 1286.
Gjorslev
påpark. Herregården
BoesdalsLade
Kalkbrud.
Under
Den Gods ved
samtHoltug
ca. 10 ha
var En
Med
hilsenejere er antagelig Rane Jonsen
Stevns
er Krig
på 880
ha ager
og 770
ha skov 1370-1536
samt ca. 10
Kolde
var det
Stevnsforts
misi Roskilde bispestols eje. I
Jørgen, Ole og Robert
 i Finderu
Stevns e
sion atHerregården
afspærre Østblokkens
adgang i Roskilde
to omgange, 1536-40 og 1679-1743,
ha park.
var 1370-1536
ha park.
til
Øresund
og
i
øvrigt
at
holde
øje
var
den
i
kronens
eje.
Peter
bispestols eje. I to omgange, 1536-40 og 1679-1743,
med
alle
Østblokkens
bevægelser
på
Henrik
Tesdorpf
blev
ejer
bispesto
var den i kronens eje. Peter Henrik Tesdorpf blev
Frai1980´erne
blevsin
Stevnsaf Gjorslev
var den i
ejerØstersøen.
af Gjorslev
1970 efter
far, Edward
Tes- i 1970 efter sin
fort varslingsstation for NATO. I år
far, Edward Tesdorpf, som
ejer af G
dorpf, som overtog i 1930. Driften af godset er under
2000 blev kommandoen på Stevnsfort
overtog i 1930. Driften af
dorpf, so
central ledelse af ejeren, der som sine nærmeste
strøget. I 2008 åbnede Koldkrigsmugodset er under central lecentral l
medarbejdere
har en
godsfuldmægtig,
driftsleder
seum Stevnsfort.
Oplev
det unikke
delse af ejeren, der som sine
medarbe
og kvægbrugsleder.
dag
på
fæstningsværk med I1,6
kmarbejder
gange, 1817 mennesker
nærmeste medarbejdere
og kvæg
Gjorslev
inkl. 2jorden,
landvæsenselever
. Vi fårhar
enen godsfuldmægtig,
meter under
og hør historien
kompetent og levende rundvisning på slottet.
kaffe og kage i traktørstedet Bøgeskoven.
Gjorslev
kompete
Derefter vil der være mulighed for at købe kaffe og kag
10
Tyverne 1 || 2012
Integration
Af Jeanette Christiansen
Lørdag den 28. januar deltog jeg i en konference som Gladsaxes Integrationsråd havde arrangeret. Det første oplæg
var fra Graham Smith og Vibeke Bradbury, ledere af The
Ethnic Minority Achievement Service, Islington. Graham og
Vibeke fortalte om tosprogsundervisning i den nordlige del
af London.
Statistik som våben og massiv
indsats giver faglig bonus
På Islingtons kommunale skoler er
størstedelen af eleverne fra dårlige
økonomiske og sociale forhold og har
et andet modersmål end engelsk. På
trods af alle odds, ligger elevernes
gennemsnit seks procentpoint over
landsgennemsnittet for alle folkeskoler
i England.
I England testes eleverne i forskellige
fag to gange gennem grundskolen.
Det er lovpligtigt at inde berette resultaterne for hver eneste elevs udvikling
opgjort efter etnisk baggrund.
Oplysningerne er et centralt redskab
for EMAS, fortæller Graham Smith,
som bruger disse oplysninger til at
danne sig viden om minoritetselevers
faglige resultater. Vi kan gå helt tilbage til 96 og se om en skæv udvikling hos en elev, har et mønster eller
har grund i en tilfældighed. Og med
statistikken i hånden kan jeg få ledere
og lærere til at indse, hvis det er et
problem, som vi kan hjælpe med.
Tilbage i 2006 opdagede Graham at
en gruppe elever med tyrkisk og bengalsk baggrund fik dårligere resultater
end forventet i matematik. Med et
målrettet projekt fik EMAS vendt udviklingen på 13 skoler. På Islingtons
skoler giver man et bud på, hvad der
gør en forskel.
Vend udviklingen og se to sprog
som en resurse
I stedet for at se tosprogsproblematikken som en sten på vejen, ser vi det
at kunne mestre to sprog som en god
bagage.
Det er helt grundlæggende, at eleverne
ser sig som en del af skolens kultur og
omvendt. Derfor er elevernes kulturelle baggrund og modersmål en naturlig
del af undervisningen. (se og læs KK,
Københavns Kommuneskoler-nr.19
dec 2010)
Graham fortalte i sit oplæg, at lærerne
arbejder meget med brug af billeder i
undervisningen. Det er for at visualisere begreber og skabe sprogbevidsthed.
Matching og moddeling
er praktiske øvelser, som bliver sat i
gang blandt eleverne. Eleverne bliver
bedt om at gentage/gendanne, hvad de
har hørt og formulere det med egne
ord. De spørger hinanden og afklarer
spørgsmål, som er kommet til undervejs i undervisningen.
Talk-partners
betyder, at eleverne diskuterer og
afklarer med en partner.
Talk in groups
Det er tilladt for eleverne at tale på
eget modersmål, når de diskuterer i
større grupper.
Forældrene inddrages
og undervises
Som en del af undervisningen er
forældresamarbejdet centralt, og der
iværksættes undervisning i de fag,
eleverne har i de fem største sproggrupper.
Det har vist sig at være en uvurderlig
indsats/investering at give forældrene
indsigt i fagene. Forældrene bliver
en resurse og kan støtte deres børn.
Forældre og børn undervises også
sammen.
Læreren bruger begge sprog i undervisningen og underviser forældrene i,
hvordan eleverne lærer.
Forældrene kan lide at komme i
skolen.
Derudover er der også undervisning
i forældreopgaver i forbindelse med
børnenes deltagelse i skolen.
EMAS fører tilsyn med 13 folkeskoler
og har tosprogede undervisningsassistenter der støtter eleverne og
sætter forældrene på kursus i fag og
forældreopgaver. Desuden råder de
over fagkonsulenter og lærere i fag
og didaktik 11
Tyverne 1 || 2012
Konferencens andet oplæg omhandler Amager Fælled Skole
Fra Sisyfos arbejde til
Matthæus effekt
”den der har, skal gives”
Yasar er kurder og skoleleder på
Amager Fælled Skole. Han er læreruddannet fra KDAS 1998 i dansk og
samfundsfag.
Som ny leder på Amager Fælled Skole
gjorde Yasar i 2007 status for skolen
og konstaterede at:
Skolens udvikling var i en nedadgående spiral idet forældre i større og
større omfang fravalgte skolen som
distriktsskole. Skolens andel af tosprogede elever var i stigning og gav
skolen et negativt ry. Skolen havde et
lavt medarbejdertilfredsheds niveau.
Skolen som organisation savnede optimisme og selvtillid. Og så troede en
del medarbejdere, at jeg ville være en
overgangsfigur. Skolen var med andre
ord ”en brændende platform”!
Yasar filosoferede og talte om
sin lederrolle:
Jeg vil hellere vinde mennesker end
vinde over dem.
Jeg skal ikke være fagligt dygtigere
end mine dygtigste medarbejdere,
men jeg skal være dygtig til at lede.
En dygtig leder lægger mere vægt på
tænkning og forståelse end stil.
bejder” provokerer mig voldsomt…
For mig handler det om, hvilke signaler man sender ud, og hvilken kultur
man giver videre til sine ansatte. Hvis
du konstant giver medarbejderne, den
tidligere ledelse, urimelige politiske
rammer o. lign. skylden for al elendigheden, lærer man sine medarbejdere
at fralægge sig ansvaret. Hvis du hele
tiden brokker dig over de rammer,
man alligevel ikke kan gøre noget ved,
skyder man sig i foden og gør livet
ulideligt for sig selv og alle andre. Og
det virker heller ikke troværdigt.
– Vil du derfor forandre noget, er du
nødt til at tage udfordringerne og
ansvaret på dig selv
Undervisning er skolens
kerneydelse
Yasar fortsatte med:
Et var ganske vist, skolen skulle ikke
profilere sig på integration endsige
rummelighed, det skulle være en
sideeffekt! Yasar uddybede med, at
der er en tendens i tiden til, at disse
indsatsområder og lignende fylder
mere end selve kerneydelsen, som er
undervisning.
”Vil du gavne indvandreres skolegang,
skal du arbejde for en succesfuld
skolegang!”
Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad
skal der til, for at du selv vælger
skolen til dine egne børn?
Du skal være den forandring du
ønsker i din organisation(inspireret af
Ghandi).
Derfor valgte vi at skolen skulle sætte
fokus på sundhed. Sundhed appellerer
bredt også til resursestærke familier –
og fedme har en social slagside!
Du har et skud i bøssen – internt og
eksternt i lokalområdet.
Skolens motto blev altså
faglighed x trivsel = attraktiv skole!
Hvis du ikke ser en forandring i løbet
af 3-5 år, er du ikke den rette leder.
Stort benarbejde foregik
sideløbende
Yasar fortsatte
– Begrebet ”ledelsesresistente medar-
Yasar fortalte, at der havde været
mange møder i børnehaverne i lokalområdet og invitationer til åbent hus
og uddeling af foldere. Det er dog sket
i en stolt og ikke desperat ånd.
Yasar Cakmak, Amager Fælled Skole
Status
På 5 år lykkedes det at skabe en
populær skole, som er præget af stort
medarbejderengagement, professionalisme og højt humør, og skolen har
stor søgning. Det er en skole med en
sundhedsprofil, en madskole, hvor eleverne undervises af to dygtige kokke.
Claus Meyer har inspireret og er muse
for skolen.
Skolen er gået fra at være en 3 spors
skole til 4 spor. 25% af eleverne er to
– sproget og afspejler kvarteret. Det er
en skole med engagerede og dedikerede lærere, slutter Yasar meget stolt.
Yasak gav herefter mulighed for at
tilhørerne kunne stille spørgsmål.
Som afsluttende oplysning kan jeg
fortælle, at Amager Fælled Skole i
2011 fik kollegernes pris, Den Gyldne
Pegepind, som er en pris der uddeles
af Københavns Lærerforening.
Med Prisen følger 10.000 kr.

12
Tyverne 1 || 2012
Åbent Kursus 2012
på Hotel Frederiksdal Sinatur
Af Jeanette Christiansen
Lørdag den 21. til 22. januar
deltog godt 70 lærere på
Gladsaxe Lærerforenings
kursus tilbud.
Dorte sagde endvidere, at Kommunernes Landsforening (forkortet KL)
tilsyneladende ikke ønsker at tage del
i ansvaret for kvaliteten i undervisningen. De har kun en dagsorden, og det
er at gøre folkeskolen billigere. Det
foregår i øjeblikket ved fyrringer af
lærere i kommunerne landet over.
Skabskultur
Til gengæld forsøger KL sig med at
danne et populistisk billede af, hvad
det er for en skole, der er behov for.
KL mener, at ungdommen ønsker sig
en skolekultur lig den i USA, hvor
tilhørsforholdet til skoleklassen skiftes
ud med et skab på gangen og et fagligt
fællesskab, som skabes på baggrund af
individuelle interesser. Det er desværre
et nemt billede at sælge!
Verdensøkonomien giver en
bundvending
Professor Tage Søndergaard Christensen om
social kapital, Åbent Kursus 2012.
Dorte bredte sig ud i nogle økonomiske betragtninger om krise og udfordringer og nye vilkår. Faktum er, at
krisen får betydning for OK-13. Kan
vi bare holde reallønnen, skal vi være
glade!
en første gæst var Danmark
Lærerforenings ”førstedame”
næstformand Dorte Lange,
som er nyvalgt.
D
Regeringen lægger en stram økonomisk politik ud i kommunerne til
gengæld for ” frihed”, og KL kører en
aggressiv økonomisk linje.
Dorte takkede for, at hun måtte
komme, og hun lagde ud med en stor
cadeau og flot anerkendelse til lærerne,
som yder en stor indsats hver dag i undervisningen. Hun fordømte herefter
den smertelige kritik, som hagler ned
over folkeskolen i øjeblikket.
Dorte fortalte, at i dag er der 4.500
færre lærerstillinger! Desværre ser udviklingen ikke ud til at stoppe. DLF
undersøger de sidste tal og er i øvrigt
i gang med at forberede en ekstraordinær kongres. Det er ikke sket før i
Anders Bondos tid.
Efter Dorte kom Henrik Poulsen
med et oplæg med vægt på de lokale
forhold.
Henrik talte om de partnerskabsaftaler, som KL har indgået med en række
kommuner, herunder Gladsaxe.
KL går alene sine beregninger efter at
pege på besparelsesmuligheder uden at
skele til kvalitet.
Gladsaxe Lærerforening
– lokalt oplæg
Forvaltningen har givet udtryk for
ønske om frivillige forsøg på enkelte
skoler med fast arbejdstid.
Det skal drøftes med TR’erne på kommende møde. Forslaget gav anledning
til megen debat i salen.
Henrik orienterede om status vedr.
frikommuneforsøgene, der er udsat
til start den 1. august. Der er pt. ikke
givet nogen dispensationer.
Om den kommende overenskomst
forudså han en meget smal ramme
pga den økonomiske krise. De private
overenskomstforhandlinger vil give et
fingerpeg om rammens størrelse. Det
er en højst problematisk situation med
faldende realløn og stærkt stigende
lærerarbejdsløshed.
Afslutningsvis kom han ind på de
mange skolestrukturændringer, som er
en kæmpeudfordring for de involverede medarbejdere.
Professor Tage Søndergård
Kristensen
Dagens højdespringer var professor i
arbejdsmiljø Tage Søndergård. Jeg har
valgt at uddrage følgende:
13
Tyverne 1 || 2012
Tage Søndergård anskuede den økonomiske verdenskrise og kom ind på
den faldende produktion og svigtende
knowhow i Danmark. Danskerne har
vænnet sig til et højt serviceniveau,
som ikke holder på lang sigt. Danmark er ikke det innovative land, vi
forestiller os! Det er der mange, der
fejlagtigt tror!
Nej det er Indien der hitter!
”Lige nu er Indien det store hit. Det
skyldes ikke bare, at indiske ingeniører er billige i drift. Mange af dem har
en bedre uddannelse og er skarpere
end danskerne. Det er ikke lavere
omkostninger, vi går efter. Indien
har en talentmasse, vi ikke finder i
Danmark”(Rene Just, Adm. Direktør.
It virksomheden Initto.)
Paradokser i den offentlige
sektor
Dernæst talte Tage om paradokser i
den offentlige sektor og nærmede sig
den danske folkeskole. Og det var ikke et skønbillede der blev tegnet; 1200
unge må hvert år tage folkeskolens basale fag om igen, Danmark har færrest
dygtige elever, gennemsnitskarakteren
er ikke høj nok og arbejdsmiljøet er
ringe på bl.a. de københavnske skole.
Folkeskolen fik også
en bredside
Tage konstaterede, at folkeskolen er
dyr og dårlig!
Denne kritik kom dog ikke til at stå
alene.
Henrik kritiserede blandt andet de tal
og undersøgelser, Tage Søndergård
brugte. Tallene var forkerte og misvisende. Til dette svarede Tage, at DLF
jo bare kunne lave nogle undersøgelser og komme med andre tal! Tage
henviste til Anders Bondo. Bondo har
svaret på kritikken ved at sige: ”Vi
har ikke lavet nogen opgørelse. Det
står heller ikke i vores magt. Sagen er
den, at en lærer underviser 25 timer
om ugen. Underviser de mindre, er
Carl Johan diskuterer med en kollega, Åbent Kursus 2012
det fordi kommunalbestyrelsen har
bestemt, at de skal lave noget andet”.”
Hvordan får vi et bedre arbejdsmiljø? Et spørgsmål om
social kapital
Tage Søndergård kom i punktform
ind på nedenstående:
En virksomheds sociale kapital kendetegnes ved den interaktion der er
mellem den kerneydelse, man leverer
i samarbejde, tillid og retfærdighed,
som værdier.
Social kapital er en egenskab ved hele
arbejdspladsen og ikke ved det enkelte
job eller afdeling.
Det er et begreb, som direkte knytter
an til den daglige drift og kerneydelsen.
Og så er begrebet ikke primært et arbejdsmiljøbegreb, men omfatter såvel
ledelse og organisation
Produktivitet og trivsel ses som to
sider af samme sag.
Centrale aspekter til vejen til
det gode job:
Der skal være tillid på arbejdspladsen:
De ansatte stoler på ledelsen og stoler
på at ledelsen gør et godt stykke
arbejde.
De ansatte stoler på hinanden og at de
ansatte gør et godt stykke arbejde
Ledelsen stoler på de ansatte, og på at
de ansatte gør et godt stykke arbejde.
Hvordan opbygger man tillid?
Man opbygger tillid ved at være troværdig:
Konsistent adfærd, man handler gennemskueligt og forklarligt.
Integritet, man gør hvad man
siger og siger hvad man gør
Uddelegering af kontrol, man viser tillid ved at give kompetence til andre
Demonstration af lydhørhed, man
tager andres synspunkter seriøst.
Retfærdighed på
arbejdspladsen
Fordelings retfærdighed, bliver løn,
forfremmelser, fyringer, anerkendelse,
frynsegoder etc. Retfærdigt fordelt?
Proces retfærdighed, er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer?
Går det rigtigt til?
I sit oplæg fremhævede Tage Søndergård Amager Fælled Skole, hvor Yasar
Cakmak er blevet hædret for sin gode
ledelse.(læs artiklen om Integration i
dette blad).
Hvad hjælper ikke
Tage gav en række andre vinkler på
social kapital, men angav også at følgende aktiviteter ikke fører til højere
social kapital:
APV
Fraværsindsatser
MUS
Trivselsmålinger
Lederuddannelser
Lederevalueringer
Elev/forældretilfredshedsundersøgelser

14
Tyverne 1 | 2012
En ulv i forklæde
Willi Bjerregaard
med til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være
ulv iafforklæde.
Det erEn
jo noget
en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig
På den ene side vil jeg gerne være med til at bevare sproget
Bjerregaard
e, derWilli
formulerede
det sålunde: ”Forandre for at bevare” og det er blevet et
og på den anden side vil jeg også gerne være med til at
e politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2
udvidevære
det.med til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være
På denforandre
enesom
sideikke
vilog
jeg
lige meninger,
kangerne
lade sig gøre.
med til at forandre og udvide det. Det er jo noget af en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig
gende forholdsregler kan ingensinde
enig
r som Kajmed
og den britiske filosof Burke, der formulerede det sålunde: ”Forandre for at bevare” og det er blevet et
påny indføres.” Der er klare ord i
for virkelig konservative politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2
r ved mundheld
– altså
vinterkulden. Men jeg har da været
forskellige og af hinanden uforenelige meninger, som ikke kan lade sig gøre.
der emeritus
censor mange gange. Her taler vi altså
sjove/forkerte
om en vaneforbryder, der i flere årtier
gamle vaner eller vamle ganer som Kaj og
har forladt sin vanlige arbejdsplads for
de en Men
gammel
at begive sig ud i det ganske land for
Andrea
har
lært
os
det
–
de
hænger
ved
–
altså
n den dag
at fungere som lovovertræder.
Således kan denne fejlfinder emeritus
nær. vanerne.
Hans
finde
sig selv på nippet til at rette sjove/forkerte
g har da
været
Det er i virkeligheden uhyggeligt og
ord
og
gæld er det 10ordstillinger. Således ringede en gammel
skulle vel kunne række til et par timer
bekendt forleden og fortalte, at han den dag
i ”futtog” på Søborg Torv i myldretihavde 10 års jubilæum som pensionær. Hans
den. Men nej: Det er tværtimod fint
således at overtræde grundloven. Man
kone
vil
sikkert
være
uenig,
for
jeg
har
da
været
å mange års
skal jo heller ikke skære alle over med
med
til deres guldbryllup. Til gengæld er det 10
ns ord
er på
en kam, som de siger uden at rødme
år siden, han blev pensionist.
og tilsidesat.
i morgen TV. Og mine indvendinger
marks riges grundlov – det
der virkelig
det derermed
de år
rige,
forslår jo som en skrædder i Helvetia.
et erkan
jo noget
af en tolkes på,
gengæld
det 10
siden, han blev
Som”Censur
emeritusogkan
jeg forebyggende
se tilbage
mange
års pensionist.
skrevet:
andre
forholdsregler
kan ingensinde
balancegang
ogpå
man
lovbrud.Men
Endda
grundlovens
ord er på
vinterkulden.
jegselveste
har
da været
censor
mange
gange. Her taler vi altså
”Du lover os gule og grønne skove”, sirisikerer
at skulle
erklære
detforladt
skammeligste
trådt
under
og tilsidesat.
ger tøserne i 9. klasse om karaktergivsig enig
medfode
den for
britiske
kan jeg se tilbage på
tier har
sin vanlige
arbejdsplads
at begiveSom
sig emeritus
ud i det ganske
i 4. klasse synger:
filosof
Burke,
der
formulerede
det
mange
års
lovbrud.
Endda
selveste
det derDrengene
med de rige,
der. Ifølge den danske grundlov – Danmarks riges grundlov – det kan der virkelig tolkes på,ningen.
”Der
er
et
yndigt
land,
sålunde:
”Forandre
for
at
bevare”
og
grundlovens
ord
er
på
det
skammemen i paragraf 77 – § 77 – står der skrevet: ”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde det står med
brede bøger”. Og derved er vi tilbage
det er blevet et mundheld for virkelig
ligste trådt under fode og tilsidesat.
pånyvel
indføres."
Der ertilklare
i vinterkulden.
jeg har
dai været censor mange gange. Her taler vi altså
og skulle
kunne række
et parord
timer
i ”futtog” påMen
Søborg
Torv
ved rødderne – altså dem fra vores
konservative politikere, selv om der er
Ifølge den danske grundlov – Danvaneforbryder,
der i flere
årtier
har forladt
sin riges
vanlige
arbejdsplads
forder
at begivefælles
sig udhistorie.
i det ganske
timodom
fintentale
Så her har du for dit
om en antagonisme.
Altså
et udmarks
grundlov
– det kan
land
for
at
fungere
som
lovovertræder.
Man skal jo sagn med 2 forskellige og af hinanden
undrende blik selve dåbsattesten for
virkelig tolkes på, det der med de rige,
kam, som de
Gladsaxe skolevæsen. Nemlig grunduforenelige meninger, som ikke kan
men i paragraf 77 – § 77 – står der
stenen
på Ryttersoklen
fra 1721.
lade
sig
gøre.
skrevet:
”Censur
og
andre
forebygDet er i virkeligheden uhyggeligt og skulle vel kunne række til et par timer i ”futtog” på
Søborg
Torv i

Og mine
Men nej: Det er tværtimod fint
æddermyldretiden.
i
gamle vaner
eller vamle Man
ganerskal jo
såledesMen
at overtræde
grundloven.
som Kaj og Andrea har lært os det –
heller ikke skære alle over med en kam, som de
de hænger ved – altså vanerne. Således
siger uden
at rødme
i morgen
TV. finde
Og mine
e”, siger
kan denne
fejlfinder
emeritus
indvendinger
forslår
jotil
som
en skrædder
ningen.
sig selv på
nippet
at rette
sjove/ i
Helvetia.
forkerte
ord
og
ordstillinger.
Således
er et yndigt
en gammel bekendt forleden
g derved erringede
vi
og
fortalte,
han
den dag
havde siger
10
”Dufælles
lover os guleatog
grønne
skove”,
a vores
års jubilæum som pensionær. Hans
tøserne
i 9. klasse om karaktergivningen.
ende blik
selve
kone vil sikkert være uenig, for jeg har
Drengene
i 4. klasse
”Der er et yndigt
sen. Nemlig
da været
med tilsynger:
deres guldbryllup.
Til
721. land, det står med brede bøger”. Og derved er vi
tilbage ved rødderne – altså dem fra vores fælles
historie. Så her har du for dit undrende blik selve
dåbsattesten for Gladsaxe skolevæsen. Nemlig
grundstenen på Ryttersoklen fra 1721.
D
Lejrskole via foreningen
15
Tyverne 1 | 2012
Booking til lejrskoleophold sker elektronisk på foreningens hjemmeside. Du kan også henvende dig til Rita på kontoret.
Salgjerhøj ved Mors
Isøre ved Rørvig
Loddenhøj i Sønderjylland
Halleklippen på Bornholm
Drejø i Det Sydfynske Øhav
Skal du på lejrskole i 2012 eller 2013?
20 dages fængsel….
Har du været inde på koloniernes nye hjemmeside
www.glkolonierne.dk
For knap to år siden fik kolonien Loddenhøj en ny og aktiv nabo, som straks gik i gang med at fælde et større parti
træer i koloniens skov. Brændet fra denne fældning blev
oven i købet givet til den unge mand, som på naboens
foranledning udførte arbejdet, altså simpelt tyveri. Det
samme skete, i lidt mindre omfang, også på nabogrunden
til den anden side, hvor det var en landmand det gik ud
over. Målet for den nye nabo var at etablere havudsigt fra
egen grund.
Her kan du se vore 5 gode kolonier, faciliteter, beliggenhed
m.m. Som noget helt nyt kan bookingen for 2013 foretages
direkte på hjemmesiden. Du går bare ind i bookingsystemet
og finder en ledig uge, booker og får skolen til at betale et
depositum. Så får du automatisk tilsendt en kontrakt, praktiske oplysninger m.m.
Vi har også en anden god nyhed: Kolonierne kan nu tilbyde
at to klasser kan komme af sted på en lejrskole samtidigt på
alle 5 kolonier. Denne mulighed er meget populær for tiden,
måske på grund af de store strukturændringer og sammenlægninger, der foregår i skolevæsenet.
Men du er selvfølgelig også velkommen til at booke på
gammeldags maner ved at ringe til Rita på 39 56 55 11. Det
er også Rita du skal ringe til, hvis du skal lejrskole eller hyttetur her i 2012 eller hvis dine ønsker ikke er en ”standardlejrskole”. Der er stadig enkelte ledige perioder her i 2012.
Poul Hansen
Hærværket og tyveriet blev politianmeldt og efter lidt
diskussion med anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi blev der rejst sigtelse. Kolonierne har endvidere rejst et erstatningskrav på godt 500.000 kr.
Efter to retsmøder er der fældet dom i sagen. Vores nye
nabo blev kendt skyldig i groft hærværk. Dommen lød
på 20 dages fængsel, 10.000 kr. i bøde samt betaling af
sagens omkostninger.
Desværre henvistes koloniernes erstatningskrav til et civilt
søgsmål. Det må vi nu drøfte seriøst i koloniudvalget og
med vores advokat. Vi kan jo ret sikkert vinde det civile
søgsmål, men hvad nytter det, hvis naboen ikke er i stand
til at betale? Så hænger kolonierne på en advokatregning, som kommer oven i de udgifter, vi hidtil har haft i
sagen…
Poul Hansen
Det sker også
i huset:
GLADSAXE LÆRERFORENINGS
KOLONIER
Møde for kolonirepræsentanterne
Der er møde for repræsentanterne
onsdag den 21.03 kl. 14.00 på
Stengårds Alle 197.
PERSONALEKURSUS FOR DE ANSATTE
PÅ KOLONIERNE
De ansatte og koloniudvalget tager
på personalekursus i dagene 29.02.
til 2.03. på kolonien Salgjerhøj og
skal arbejde med forskellige aspekter
for personalet og kolonierne, en del
af drøftelserne vil handle om kost og
gode traditioner.
1.koloni tilsynsrejse går til Isøre den
6. marts
2.koloni tilsynsrejse går til Loddenhøj
den 19. og 20. april
3.kolonitilsynsrejse går til Halleklippen den 7. og 8. maj
Formålet er at se mangler og behov
for vedligehold på kolonierne. Poul
Hansen, forretningsfører, og Jeanette Christiansen, formand tager
af sted.
GENERALFORSAMLING I
GLADSAXE LÆRERFORENING
Onsdag den 7. marts kl. 15.15
Mørkhøj Skole i kantinen
Kom og gør din indflydelse gældende
sammen med dine kolleger i hyggeligt
samvær.
Der serves lidt mad og drikkelse ca.
kl. 18.00
Vel mødt!
Venlig hilsen Gladsaxe Lærerforening
Endelig dagsorden finder du på
lærerforeningens hjemmeside
MEDLEMSMØDE
OM OVERENSKOMST 2012
Tillidsrepræsentanterne i Stor
København er indbudt til møde vedr.
OK`12 på Radisson, Amager,
kl. 19.00 onsdag den 21.03.
PENSION OG EFTERLØN
– MEDLEMSMØDE FOR
OVERENSKOMSTANSATTE
Mandag 26. marts 2012
kl. 15.00-17.30 I foreningen
Vi har inviteret konsulent Annelise
Rosenberg fra Lærernes Pension.
Hun vil komme ind på alle facetter af
vores pensionsordning i Lærernes
Pension.
Foreløbig dagsorden:
1. Om din lærerpension
- Hvornår kan du gå på pension og
hvor meget kan du få ?
- Hvordan er du stillet ved længerevarende sygdom ?
- Hvordan er dine efterladte stillet
ved dødsfald ?
2. Hvis du vil spare mere op ?
3. Medlemsfordele
Vedrørende efterløn, den ændrede
ordning, evt. tilbagebetaling af det
indbetalte efterlønsbidrag m.v. har vi
inviteret Susanne Bjerrum, konsulent
i DLF.A.
Der vil være afsat tre kvarter til
en time til oplæg og spørgsmål til
hver organisation. Til sidst er der
mulighed for personlig drøftelse med
konsulenterne.
Der er begrænset plads til arrangementet – ca. 40 pladser. Der
serveres et lettere traktement.
Du tilmelder dig til John Rasmussen på JRAS@ dlf.org
John Rasmussen.