1. No category

DANSK VINDØ
KLUB
NR. 15
Sommertræf i Mårup!
Generalforsamling i
Brobyværk!
foråret 2012
bakspejlet, kunne jeg roligt ha
gjort det i november – december.
Formandens klumme
I slutningen af sidste år
opdagede vi, at stort set al sytråd
på den udvendige side i genuaen
var væk, det vil sige hele UVdugen sider løst. Nu har Birthe
fået det op til Nibe, hvor den
arme kone må bruge sin vinter
på, at side og pille mine
lappeløsninger op og få det til at
ligne et nyt sejl. Sejlet er 6 år
gammelt og det er ikke slidt op,
jeg tror at dårlig tråd og solen har
spillet lidt ind her. Vi har valgt at
få lavet en strømpe til at trække
over, det er mig godt nok i mod,
at bruge tid på, at hive den op og
ned, men hvis det forlænger
levetiden så er det jo fint.
På trods af den rigtig dårlige
sejlsæson 2011 nåede vi da ud
af havnen et par gange, hvor min
kone til stor fornøjelse fik
afprøvet sin nye bovpropel. Vi er
blevet enige om, at den bliver
slukket når vi er ude af havnen,
så må hun godt bruge rattet, men
ved havnemanøvre er den til
rigtig stor hjælp. Hvis jeg en gang
vinder i lotto kunne jeg godt
tænke mig en fjernbetjening. Den
kan jeg have i lommen, så kan
jeg selv lege med bovpropellen,
når jeg alligevel står ude på
fordækket og fryser.
Sidste år havde vi igen – igen et
rigtig godt træf i Mårup en rigtig
god oplevelse og også
generalforsamlingen gik godt.
Læs mere inde i bladet.
Jeg har fået at vide, at min
diktatoriske måde, at være
formand på er pace. Derfor kan
jeg ikke bare bestemme hvor vi
skal holde træf i år. Der blev
derfor på generalforsamlingen
lavet en demokratisk afstemning
mellem Lyø, Kerteminde,
Kalundborg m.fl. samt Ebeltoft
som gik af med flest stemmer.
Det er fint nok for mig, der er
rigtig hyggeligt i Ebeltoft. Jeg
håber vi igen kan lave et rigtig
godt træf, samt at vi får besøg fra
Tyskland og efter planen kommer
I år for vi en kanon god sommer,
et stort højtryk ligger fast over
Danmark sommeren over. Det
sætter store krav til lakken, jeg
sprang over sidste år og det må
man bare ikke. Med al den sol
der kommer til sommer skal jeg i
gang med den helt store tur med
bejdse og lak, men det er nu
også meget hyggeligt. Set i
2
der måske også besøg fra
Holland, de sejler i Danmark
hvert andet år, det kan ikke blive
hyggeligere.
Referat af
12. Generalforsamling
5. november 2011
i Brobyværk
Håber i alle må få en god
sejlsæson
Der var mødt 32 medlemmer .
Per
Valg af dirigent
Kalender 2012
Formanden bød velkommen og
foreslog Robert Tinghøj som
ordstyrer, Robert modtog valget
og ledede herefter med
sædvanlig venlig men bestemt
tone igennem mødet.
Som det første kunne Robert
konstatere at forsamlingen var
lovligt indvarslet i henhold til de
gældende regler.
Robert opfordrede til god ro og
orden under
generalforsamlingen.
Dagsordenen blev oplæst og
blev accepteret af alle
fremmødte.
Det kunne også konstateres, at
med det fremmødte antal
medlemmer var
generalforsamlingen
beslutningsdygtig.
Den 4 – 5. August:
Træf i Ebeltoft
Den 3 – 4. November:
Generalforsamling Brobyværk på
Fyn.
Deadline til
Klub-blad nr. 16
1. februar 2013
Kontakt:
På ferieture og lign.kan der
kaldes/lyttes på kanal 77
Kl. 9.00/12.00/18.00
Kald: Dansk Vindøklub………
”Bådnavn"
3
at se om alt var vel. Opfordringen
er hermed givet.
Formandens beretning
Herefter overgav Robert
formanden ordet for dennes
beretning.
Barnebarnet til grundlæggeren af
Vindø værftet, Carl Andersson er
gået i gang med at skive en bog
om sin farfar, den ser vi frem til
udkommer.
Formandens beretning:
Året startede med Pins tur til
Ærøskøbing, hvor 2 danske og
ca. 20 tyske både var mødt frem.
Der er kommet kritik over at
Dansk Vindø Klub ikke gør nok
for, at få flere danske både til at
deltage. Det skal hertil siges, at
det er et tysk arrangemen,t og vi
er kun uofficielt inviteret,
Formanden kunne dog kun
opfordre til at møde op næste år.
vi vil garanteret være velkomne.
Formanden takkede Eva for
udgivelsen af det fine blad, vi ser
frem til det næste.
Formandens beretning
Formanden fik ros og
beretningen blev godkendt.
Årsregnskab
Kassereren fremlagde
regnskabet. Der var ikke de store
udsving i forhold til 2010. Der er
købt klubstandere og bladet har
kostet mere end det plejer.
Kasseren opforder alle til at
betale kontingent til tiden. Det er
et stort arbejde at skulle sende
rykkere ud. Har man ikke betalt
sin kontingent må man opfatte
sig som udmeldt. Robert mener,
at der ingen steder står, hvornår
man skal betale kontingent.
Overvejelse om at flytte
regnskabsåret, så vi på den
måde kan få en skæringsdato.
Det kan først blive fra 2012.
Oles erfaring er dog, at man ikke
skal slette folk som udmeldte,
men at medlemmerne vil betale
på et tidspunkt.
Regnskabet blev godkendt.
Træffet i Mårup blev et hit. Der
var næste tale om en lille ferie.
Det tog faktisk en hel uge, før
den sidste båd forlod Samsø.
I det sidste Vindø blad var der en
historie om Bruno Drischel hjemtur med sin nye Vindø 40. Den
faldt vicedirektøren for
farvandsvæsnet for brystet. Han
ment,e at vi ikke skulle bringe
den slags artikler, der opfordre
folk til at sejle ud med hovedet
under armen. Formanden
beklagede, men artiklen var ment
som en hjælp til dem der sejler
ud, om hvor mange ting man
egentlig skal være opmærksom
på. Der findes vel ikke én i
Danmark, der kan påstå, at de
ved køb af en båd startede med
at stikke hovedet ned i tanken for
4
Budget
Træf i 2012
Budgettet blev fremlagt og det
blev pointeret at dette er
bestyrelsens bedste gæt på det
kommende år.
Budgettet blev godkendt.
Der kom mange forslat til næste
års træf. Der blev foreslået Lyø,
Gisseløre ved Kalundborg,
Ebeltoft, Kerteminde og Nyborg.
Hollænderne kiommer til
Danmark.
Vibeke fortæller, at der er
erfaring med, at det kan være
svært at komme ud af
Kalundborg, hvis det blæser
meget. I Kerteminde er der ingen
steder, hvor vi kan mødes.
Anders fortæller at havnen på
Lyø er blevet dobbelt så stor,
men at huset er det samme.
Efter en lang summen besluttes
det, at bestyrelsen træffer en
beslutning.
Beslutningen blev Ebeltoft
lystbådehavn den 4. august.
Kontingent
Fastsættelse af kontingent Efter
en længere drøftelse blev det
vedtaget at kontingentet skal
forblive uændret på 200,00 kr
Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til
bestyrelsen i indeværende
periode
Valg af bestyrelse/
revisorer
Mogens Andersen er på valg
- blev valgt som næstformand
Lars Lademand er på valg
- blev valgt som kasserer
Eventuelt
Kommentarer under evt.
Ole Steen Nielsen siger, at
Vindøklubben er en god gammel
klub, der måske burde have et
æresmedlem. Et medlem, der
har gjort en ekstra indsats. Det er
tidligere blevet vendt, men man
blev eninge om, at det ville man
ikke. Dels på grund af, at der kan
opstå personfnidder.
Finn foreslå, at har man et
medlem, der har gjort sig
bemærket kan vedkommende
modtage en klapsalve ved Årets
generalforsamling. Alle i år fik en
klapsalve for at have deltaget og
været deltagende.
Ole Steen havde desuden et
forslag om, at medlemmer i
Valg af suppleant:
punktet var hoppet ud af
dagsordenen. Det er en
overrædelse af vedtægterne og
skal med hvert år. Derfor
opfordres bestyrelsen til at
komme med forslag til suppleant.
Robert blev valgt for 2 år.
Valg af revisorer
Revisor Jacob Døssing genvalgt
Revisor Ole Steen Nielsen
genvalgt
5
Vindø Klubben arrangerer en tur
til Kroatien og lejer båd sammen.
Sommerens
Vindøtræf i Mårup
blev til ugetræf
Ordstyreren takkede for god ro
og orden under
generalforsamlingen og
erklærede generalforsamlingen
slut kl. 1500.
Formanden afsluttede med
spørgsmål til om, vi var tilfredse
med Klub-bladet og
hjemmesiden. Alle var tilfredse
og blev herefter opfordret til at
komme med indlæg og kigge på
hjemmesiden.
Efter at have ligget i Langør i 4
dage og slikket sol, grillet og
badet, sejlede vi tidligt om
morgenen rundt om Samsøs
nordligste spids Issehoved og
ankom til Mårup omkring kl. 8 om
morgenen.
Efter generalforsamlingen fik
Anderes mulighed for at forklare
os alle
"Er 12 volt ufarligt, eller kan det
være en stor brandfælde"
Strøm er farligt, men 12 volt er
kun farligt, hvis der er en
kortslutningen. Det kan give
varmeudvikling, hvilket kan få
katestrofale konsekvenser ved
lavspændingsanlæg. Det er
uhyre vigtigt, at der ikke sættes
en større sikring i, en der er er i
forvejen.
6
alt i alt var vi 24 der spiste
sammen den aften ved et langt,
langt bord.
Et smukt syn!
Fredag den 5. august.
Der lå allerede 3 både.
Donnalund med Jette og Per,
Røskva med Gurli og Ole og
endelig Kraka med Hanne og
Ole. Ole fra Kraka var den
eneste, der var oppe og stod og
vinkede os ind i inderhavnen. Vi
lagde os forsigtig ind på siden af
Røskva, og Ole stak
søvndrukken hoved ud og var
ikke helt med på, hvad der skete,
da vi stak en trosse over til ham.
Det var begyndt at blæse op,
men i løbet af dagen kom Svava
med Helle og Mogens, DEA med
Hanne og Bjarne, Vindi med
Birthe og Lasse, Aphrodite med
Charlotte og Willz, samt 2 tyske
både Undin med T om og Ollie og
Sofie med Heinrich og Ingeborg.
Den sidste båd, der kom ind den
dag, (troede vi), var Monsoon
med Anette og Per. Det var
virkelig blæst op, så vi var alle
ude og tage imod dem i havnen.
Vi tog hver især vores mad med
op i Mårup nye sejlerstue, og
pludselig mens vi sad og spiste,
kunne vi se en Vindøbåd ude i
det frådende hav. Det var Sofie
med Connie og Finn, der var
kommet helt fra Rørvig. De var
blevet ”fanget” af det hårde vejr
undervejs, og havde været ude i
10 timer. Vi var nogle stykker,
der løb ud og hjalp dem med at
fortøjre. Da de havde sundet sig
lidt, kom de op til os andre i
sejlerstuen, og der blev hurtig
samlet mad og drikke ind til de to
for-komne sejlere. De blev
efterhånden menneske igen og
Lørdagen den 6. august
havde vinden lagt sig noget og
solen skinnede fra en næsten
skyfri himmel. Der ankom
yderligere 2 Vindøbåde.
Marralj`en med Jette og Michael
og deres dæksdreng, samt en
vindø 35 med to ikke-medlemmer
- Ole og Victor -ombord. 35`eren
var den sidste træbygget
vindøbåd, og blev forløberen for
vindø 40`eren. En spændende
båd, som jeg fik taget en del
billeder af til vores
hjemmeside.(Se artikkel andet
sted i bladet om 35'eren) Vi var
nu oppe på i alt 14 både, 12
danske og 2 tyske og fyldte det
meste af Mårup inderhavn.
Signalflagene og standerne kom
7
op i masterne, og det var et
smukt syn med alle de
Vindøbåde i havnen. I løbet af
dagen kom mange gæster og
beundrede de smukke skibe. Der
blev småsludret vindø-folkene
imellem, og mange gæster
stillede spørgsmål omkring
bådene. I løbet af formiddagen
blev det be-sluttet, at vi ville købe
ind til alle om aftenen, og der var
6 medlemmer, der kørte til
Brugsen, som lå 1 kilometer fra
havnen. Prisen viste sig senere
at blive 50 kr. pr. næse. Det var
billigt!
Anette, Majbritt og Ole lavede det
meste af maden, og vi var denne
gang 29 til spisning. Vi måtte
deles op ved to langborde, men
det ødelagde bestemt ikke
stemningen. Bjarne donerede 2
rammer øl og brillerede med at
lave pandekager til alle på 7
hastigt indsamlede pander. Godt
gået Bjarne!
Formanden fik overrakt 24 stk.
laminerede udgaver af vores
klubsang, og den blev straks
sunget. I løbet af aftenen sivede
folk en efter en. Himlen var fyldt
med stjerner, da vi ud på natten
tørnede ind.
Søndag den 7. august
om morgen kl. 04.00 stak Jette
og Michael hjemover. Senere på
formiddagen var der en gruppe
på 10-12 stk., der gik på
vandrings tur op omkring
skrænten og hjem langs
stranden. Om eftermiddagen tog
folk på forskellige cykeludflugter
rundt på øen og om aftenen
spiste de fleste deres medbragte
mad i sejlerstuen.
Mandag den 8. august
var det blæst op igen, men flere
stak af sted alligevel p.g.a. de
skulle på arbejde.
Først stak 3 både af sted. Tyske
Sofie, DEA og 35`eren med Ole
og Victor. Derefter Aphrodite,
Donnalund, Vindi og til sidst
Kraka. Vi var nu kun 5 danske og
1 tysk vindøbåd tilbage. Det
medførte en del forhaling af
bådene i havnen, men Ole og jeg
fik derefter en bedre søvn, fordi
vores fendere nu ikke lå og
”snakkede” sammen hele natten.
Tirsdagen den 9. august
Det blæste stadig en halv pelika,
så der var ingen der havde travlt
8
med at komme af sted. Nogle tog
på cykeltur, andre reparerede
både eller slappede bare af.
Fredag den 12. august
stak den sidste båd Bojs ud af
Mårup Havn kurs Tunø, hvor vi
var i 4 dage. (Skønt at have god
tid). Vestenvinden kom, og vi tog
2 lange ben, et til Rørvig og
derefter et til
Hellerup, hvor vi spiste på deres
havnerestaurant med en
pragtfuld udsigt ud over Øresund. (Kan stærk anbefales).
2009 til træffet i Assens kom vi
om lørdagen, og sejlede som
sidste båd om mandagen, så det
det var et kort træf. I år havde vi
ligget en uge i Må-rup, så
weekendtræffet var pludselig
blevet til ugetræf, men det
gjorde faktisk slet ikke noget, for
vi havde for en gang skyld, tiden
til det. Det var faktisk ret
befriende at sejle til og fra et træf
uden at jage. Det kan også
stærkt anbefales.
Med sejlerhilsen og tak for et
godt træf.
Onsdagen den 10. august
bestilte vi stegt flæsk med
persillesovs i restauranten, og så
var der dømt fællesspisning for
10 medlemmer + 2 tyske gæster.
Torsdag den 11. august
morgen kl. 04.15 var der
skippermøde på Røskva med
Svava og Bojs skippere, om at
stikke af sted syd om Samsø
p.g.a. den stadig hårde vind fra
øst. Det var samtidigt begyndt at
regne. Bojs meldte fra, men
Røskva og Svava stak af sted.
Da Bojs besætning kom op på
dækket var Monsoon, Sofie og
den tyske båd Undin også
stukket af sted, men de havde en
mere fordelagtig vind i forhold til
deres
bestemmelsessted. Røskva og
Svava måtte senere søge ind til
Sejerø p.g.a. høje bølger.
Majbritt og Lars
Bojs
9
Det er ikke ensbetydende med,
at jeg er det medlem af klubben,
der har den største maritime
uddannelse. F .eks. har vi som
medlemmer Aksel Schack, Vindö
65 – Sofie, som er gammel lods
og Francis Zachariae, Vindö 50 Turbine III, vicedirektør i
Søfartsstyrelsen. Jeg formoder
deres uddannelser overhaler
mine med adskillige sømil.
Maritime uddannelser
Oplæg holdt på
generalforsamlingen 2010
Baggrunden for denne artikel var,
at Per til generalforsamlingen i
2009 havde bedt mig lave et
oplæg om vigepligt. Pers
udgangspunkt var, at ”hvis jeg
bare sejler agten om alt, så kan
det ikke gå helt galt?” - og det er
jo til dels rigtigt; men er det
hensigtsmæssigt?
Oplægget blev lavet; men aldrig
holdt, for Walsted kom og
snakkede om lak – og intet emne
kan vel aftvinge en Vindösejler
større interesse.
Så Per forslog, at jeg holdt
oplægget på generalforsamlingen i 2010. Mit forslag
var i stedet, at jeg lavede et
oplæg om maritime uddannelser.
For hvis der er usikkerhed om
vigereglerne - hvad så med
lanterner, mærker,
sejladsplanlægning, brug af VHF
o.s.v.?
Der er ikke nogen af de maritime
uddannelser der indeholder
obligatorisk viden for
medlemmer af klubben. Den
største af vores både er 65'eren,
som er 13 m lang. Der stilles
først krav om maritime
uddannelser, hvis man vil sejle i
en båd ,der er over 15 m – så der
er 2 m at løbe på.
I den anden ende af skalaen er
der krav om kørekort til planende
fartøjer – speedbådskortet. Og
selv om vi sommetider kan få lidt
fart i vores tykmavede både og
surfe ned af bølgerne i god vind
– så er der vist ingen, der vil
påstå, at en Vindö er planende.
Jeg har prøvet at regne på det.
Hvis man forudsætter, at en
Vindö har V-formet bund - ikke
køl - så skulle man have en
motor, der er større end 113 HK i
en Vindö 32, før det var
nødvendigt med speedbådskort.
Min baggrund er, at jeg i en
årrække har taget en maritim
eksamen pr. år. Gennem de
seneste år har jeg således taget
alle de maritime uddannelser,
man kan tage som fritidssejler –
eller det troede jeg i det mindste,
indtil jeg fik arbejdet med
oplægget og fandt ud af, at jeg
ikke har den udvidede VHF
prøve – men det kan jo komme.
Oplægget bygger på min
subjektive oplevelse af det forløb,
jeg har været igennem.
10
Jeg har taget mine uddannelser
som selvstudium på computeren
og på aftenskole. Der er fordele
og ulemper ved de forskellige
måder.
Speedbådskortet:
Indhold:
Speedbådskortet sikrer, at
føreren af båden har et
grundlæggende kendskab til
sejlads og til sit fartøjs funktion,
konstruktion og udrustning.
De generelle uddannelser har jeg
taget på aftenskole.
Det er på mange måder den
ideelle måde at tage kurserne på,
fordi man er sammen med
ligesindede, som man kan hygge
sig med og udveksle erfaringer
med. Der er også den fordel, at
man kan spørge læreren, om det
man ikke fatter – og få svaret
med det samme.
Ulempen er, at man skal være på
et bestemt sted, på et bestemt
tidspunkt. Der er ikke fleksibilitet i
forhold til at tilrettelægge sin
egen tid.
Man får speedbådskortet ved at
gennemføre en prøve. Ved
prøven skal man bl.a. vise
kendskab til almindelig
anvendelse af knob og stik,
sikkerhedsudrustning og
redningsudstyr.
Prøven omfatter:
1. Søvejsregler
2. Fartøjskendskab
3. Styring og
manøvrering af en
hurtiggående motorbåd
4. Forebyggelse og
bekæmpelse af brand i
mindre fartøjer
5. Søsikkerhed
6. Beskyttelse af
havmiljøet
7. Fritidsfartøjers
maskineri
Praktisk prøve hvor man skal
vise, at man kan klare de
almindelige procedurer ved
motorbådssejlads incl. MOB
Hvad angår fleksibiliteten, er
PCkurserne gode. Kvaliteten er
varierende; men man kan lære,
det man skal.
Der er korttidskurser på
markedet: ”VHF SRC på én dag
– 695,-”
Jeg har ikke prøvet
korttidskurserne; men jeg tror
ikke på, at de er særligt gode.
Det tager tid at lære et pensum,
specielt hvis det man lærer også
skal være noget, man husker i
længere tid. Og der er ikke
meget ved at få et VHF-bevis,
hvis man ikke senere kan huske,
hvordan man skal bruge sin VHF
korrekt.
Det er en lille, koncentreret
uddannelse. Man lærer det, man
har brug for for at sejle en
motorbåd. Specielt er det
sikkerhedsmæssige aspekt højt
prioriteret.
Min vurdering er, at det måske er
11
den næstbedste af de maritime
uddannelser.
Man får det hele - i pixi-udgaven.
Yachtskipper 3. grad
Yachtskipperen skal have
sådanne færdigheder og
kundskaber i navigation, der er
nødvendige for at virke som fører
i større fritidsfartøjer (15 – 24 m) i
nordeuropæiske farvande.
Indhold:
Terrestrisk navigation
Mærker og lys
Sejladsplanlægning
Stabilitet og trim
Søret
Meteorologi
Sikkerhed og søredning
Obligatorisk søsikkerhedskursus:
Redningsmidler, signalraketter,
brandslukning
Duelighedsprøven i
sejlads for
fritidssejlere
Duelighedsprøven er typisk den,
vi vil tage som sejlere. Man lærer
om søvejsregler, navigation,
søsikkerhed, forebyggelse og
bekæmpelse af brand i mindre
fartøjer og beskyttelse af
havmiljøet.
Altså i høj grad samme indhold
som speedbådsprøven – og dog:
Duelighedsprøven er mere
grundig og omfattende.
Endvidere lægges der stor vægt
på den terrestriske navigation,
som ikke er med i
speedbådsbeviset.
Jeg tror, vi er mange, der husker,
hvordan vi har svedt over
matematikken i vores
bestræbelser på at komme frelst
over Kattegat.
Endnu en gang er der tale om en
gentagelse af emnerne. Men
denne gang på et meget
grundigt niveau.
Yachtskipper 3 er efter min
mening den suverænt bedste af
uddannelserne. Jeg plejer lidt
forsimplet at sige, at når man har
taget sin yachtskippereksamen,
så kan man alt det, man har lært,
da man tog duelighedsbeviset.
Og mere til.
Det er faktisk sådan, at man kan
undervise i duelighed, når man er
blevet yachtskipper.
Den praktiske prøve svarer til
den, man tager til
speedbådsbeviset – hvis man
tager den i en sejlbåd, skal man
også vise, at man kan bruge
sejlene.
Man har været gennem alle
væsentlige emner ganske
grundigt på en måde, så man
husker det.
Hvis du ikke allerede har
Yachtskipper 3 – så skynd dig at
Jeg vil mene, at
Duelighedsprøven er et must for
os – den indeholder det, der er
nødvendigt til den daglige
sejlads, så jeg håber alle har
den.
12
Praktisk instrumentkursus (jeg
tog det på en
marinehjemmeværnskutter)
Udvidet førstehjælp
få den.
(Så vil du ikke længere være i
tvivl om dine vigeregler, Per)
Yachtskipper 2. grad
Førstehjælpskurset
Findes ikke.
På et eller andet tidspunkt i
historien (01.01.1997) er
uddannelsen til yachtskipper af 2.
grad gået ud af
kursusprogrammet. Efter sigende
fordi der var for stor overlapning
mellem de 3
yachtskipperuddannelser.
På mit sidste kursus sad jeg ved
siden af en yachtskipper af 2.
grad, så de findes derude. Men
det er en uddøende race.
Kikset (i det mindste det jeg var
på)
Der var oprindelig lagt op til, at
man skal have en
grundlæggende viden om
førstehjælp og akut
sygdomspleje, så man ved hvad
man skal gøre, hvis man står i en
vanskelig situation midt på
Atlanten – med 1000 mil til land
den ene vej og 1500 den anden.
Så det er en vigtig viden, hvis
man skal sejle en skonnert over
Dammen.
Desværre har Dansk Røde Kors
lagt deres uddannelser om, så
det man lærer på det udvidede
kursus, er førstehjælp, så man
klarer situationen i de 10 – 20
min det tager før ambulancen
kommer frem - og andre kan tage
over.
Det er et rigtigt godt kursus - hvis
man bliver på land – især er det
godt at have lært, hvordan man
bruger de hjertestartere, der er
installeret på mange af vores
havne.
Yachtskipper 1. grad
Efter at have bestået eksamen
som yachtskipper af 1. grad
opnås efter en vis fartstid ret til at
føre fritidsfartøjer op til 24 meter
på alle have.
Indhold:
Astronomisk navigation – fylder
ca halvdelen af kurset.
Emnet er ved at gå ud af de
kommercielle uddannelser, så
det er såvidt vides den maritime
uddannelse, hvor man får den
grundigste indføring i
astronomisk navigation
Stabilitet og trim
Bådens instrumenter, specielt
radar
Meteorologi – på et ret højt
niveau, og med vind- og
vejrsystemer fra hele jorden. Incl.
Iszoner
Obligatoriske kurser:
Opgave.
Til eksamen skal man have lavet
en større skriftlig opgave, hvor
man planlægger en
oceangående sejlads i et større
lystfartøj, helst mellem 15 og 24
m i længde.
13
Det er det også, hvis du skal føre
et skib på 15 – 24 m over hele
kloden.
Hvis man ikke kan svare JA til et
af de 2 kriterier, er der ikke
nogen speciel grund til at blive
yachtskipper af 1. grad – ud over
at det selvfølgelig lyder lidt
blæret.
Jeg snød og sejlede i en Vindö.
Men uanset fartøj var der diverse
krav til indholdet, så min opgave
indeholdt: Beskrivelse af fartøj,
nødvendige papirer, bemanding,
udrustninglister, kortmateriale,
tidevandsberegninger, detaljeret
sejlplan, forventet
vejr/vind/strøm, særlige
opmærksomhedspunkter,
storcirkelberegning, vagtskema,
procedure for afbrydelse af
hvile/sovetid, principper for
styring med vindror,
nødprocedurer, kriterier for at
søge nødhavn, eksempel på
logbog, astronomiske
observationer:
a. måling af solhøjden
b. stedbestemmelse ved stjerner
stabilitetsberegninger,
Case: et tænkt sygebesøg hos
skipperen.
Hertil kom diverse bilag, bl.a. en
liste over hvor man kunne
risikere at møde
højhastighedsfærger og
skydefelter undervejs.
Eksamen var lidt interessant.
Som nævnt skulle vi lave en
opgave, der skulle medbringes til
eksamen – den skulle ikke
sendes i forvejen. På baggrund
af den opgave, som censor ikke
havde set, fik man så en ca. 45
min. snak om den tur, man havde
planlagt.
Vurdering: Interessant
uddannelse.
Så hvis du skal lære at bruge din
sekstant, så er kurset
uundværligt.
Naturligvis lærer man noget på
kurset og man får et kursus
sammen med en flok erfarne
sejlere, hvilket altid er godt.
Så jeg vil ikke fraråde kurset,
men.......
Specialkurserne:
VHF - SRC bevis
Det er et praktisk orienteret
kursus, hvor man lærer at bruge
en VHF – DSC radio. Man lærer
procedurerne for opkald,
herunder den korrekte
bogstavering – lærer, hvor man
kan finde frem til de kanaler, man
skal (og må) bruge
Jeg tog min uddannelse som et
PC kursus, som jeg fandt på
www.duelighed.dk
Det var et godt kursus, hvor der
var mulighed for at arbejde med
emnet, når man havde tid. Via
nettet fik man diverse
prøvespørgsmål, som man
kunne svare på. Derefter modtog
man en individuel evaluering
med uddybende kommentarer til
de spørgsmål, der var forkert
besvaret. Det virkede.
Vurdering:
14
Det var skuffende. Jeg modtog et
lille hæfte ”Europas vandveje,
Regelsæt for fritidssejlere”, som
skulle supplere PC-kurset. Det
interessante var blot, at PCkurset var et aftryk af hæftet. Så
det store valg var, om man ville
læse på skærm eller papir.
Ingen opgaver, prøver eller
lignende.
400 kr. er en ret heftig pris for
det lille hæfte.
Et must – ligesom
duelighedsbeviset
VHF er en vigtig del af
sikkerhedsudrustningen i båden.
Så derfor kan det godt undre en
smule, at Søfartsstyrelsen
kræver et gebyr på 517 kr. for
prøven.
For at have en VHF radio kræver
det en sendetilladelse – og
forudsætningen for det er VHF
beviset.
Sendetilladelsen gælder også
andet sikkerhedsudstyr som
f.eks. EPIRB
Indhold: Kravet om kanalbevis
skyldes, at der på nogle områder
er forskel på skiltning,
lydsignaler, vigeregler og andet.
Kurset gennemgår dette og der
afsluttes med en lille prøve og så
får man et pænt certifikat
Den udvidede VHF prøve
(ROC - Restricted Operators
Certificate)
En mere omfattende og praktisk
– man skal således kunne bruge
og demonstrere DSC – Navtex –
Epirb – Sart og meget mere
En del af kurset foregår på
engelsk
Kurset kan delvist tages som
selvstudium; men kræver et par
kursusdage – på Sjælland
Når man sejler med VHF'en
åben, kan man tydeligt høre, at
der er behov for det kursus. Det
er ofte umuligt at høre, hvad folk
siger.
Den uddannelse har jeg som
nævnt ikke taget – det må jeg
gøre noget ved.
Vurdering: Kurset er kun
interessant, hvis man er lige så
nørdet som jeg – og vil have alle
de maritime uddannelser. Det er
naturligvis også interessant, hvis
man lægger masten ned og
sejler ned gennem de
europæiske floder.
Der er ikke brug for beviset, hvis
man sejler på Kielerkanalen, da
den har status som internationalt
farvand, ikke kanal. Hvis man
vælger at tage en afstikker til
Ejderen, er der heller ikke
problemer. De svenske og
norske kanaler er ikke omfattet af
aftalen.
Af en eller anden grund er der
heller ikke behov for beviset, hvis
man lejer en båd på de kanaler,
der er omfattet af aftalen.
Kanalbevis – Cevni
Denne prøve tog jeg også via
PC'en – denne gang på Dansk
Sejlunions kursus.
15
Det er måske symptomatisk, at
jeg gennem mine uddannelser
har fået en god viden om,
hvordan jeg skal bruge en
pejleskive – men jeg har reelt
ikke lært at bruge en GPS.
Så alt i alt et unødvendigt kursus.
Duelighedsbevis i
motorpasning
Indhold: Duelighedsbeviset i
motorpasning er obligatorisk,
hvis man sejler i en båd, der er
over 15 m og har en motor på
over 136 HK – så der kan vi ikke
være med.
Kurset består gennemgang af
diesel-bådmotorer,
vedligeholdelse og kontrol af
dem og noget om bådens
elektriske system og
brandforebyggelse.
Vurdering: Et ganske udmærket
kursus, hvis man som jeg intet
ved om motorer.
Har man omvendt rodet med
knallertmotorer og andet siden
barndommen, er der ikke behov
for kurset. Det er ret elementært,
hvad man lærer.
Ole Kragh
Kraka - Horsens
En perle i Danmark
Generelt om uddannelserne:
Uddannelserne har ændret
fokus, fra udenadslære til en
mere praktisk indfaldsvinkel, med
stadig øget fokus på sikkerhed
og beskyttelse af farvandet.
Kalvø og Genner bugt
I 1847 købte skibsreder Jørgen
Bruhn øen Kalvø, der ligger i
Genner Bugt for at bygge et
skibsværft, der blev nedlagt i
1864. Hovedbygning og
arbejderboligerne, som er opført i
1850 i nyboderstil, er bevarede. I
1974 købte Miljøministeriet
Kalvø. Øen har en natursti på ca.
2 km. Det er muligt at opleve
sivsanger, rørspurv, vandrikse og
andre fugle. I Genner bugt er det
mulig at ligge helt beskyttet ved
ankerbøje. Havnen ved Kalvø er
meget lille ogmeget hyggelig.
For mig er der ikke nogen tvivl
om at det er den rigtige vej. Det
er vigtigt at sejlere har en stor
viden om sikkerheden og
farvandsbeskyttelsen.
Der er stadig en lang vej, før vi
får de ideelle uddannelser, som
modsvarer de behov og
udfordringer en moderne sejler
har brug for.
16
ganske fornuftigt overraskelsen
kom, da der var blevet brugt
plastik træ for at fylde
delaminering ud. Øv øv.
Nu skulle der også skiftes
krydsfinner, men med fein
kutteren var det ikke et problem.
Udskiftning af ruf på
Sofie - Vindø 50
Når Ruffet er blevet træt og regn
er det lig med fugt-indtrængning i
kahytten. Man kan jo starte med
at gennemgå alle propper. Dernæst alle nådder, men da dette
ikke løste mit problem, så var der
kun en vej. Nye stave på ruffet.
Først måtte jeg bore ca. 160
propper op.
Styrbord side var nem at fjerne.
Fra mastefoden til cockpittet var
det nærmest en stor plade. Da
jeg fjernede den, stod der vand
på krydsfineren , Fra mastefoden
og frem var tykkelsen i
gennemsnit 0.8 mm og samtidig
var det limet ned i sika flex. Her
måtte der bruges en fein cutter,
som har den egenskab, at den
kan skære/ save på vandret
materiale. Efter lidt øvelse gik det
Fisken er vigtig at sikre sig som
skabelon, men da en tredje del
ikke kunne bruges, måtte jeg
kontakte en snedker, som var
behjælpelig med at rekonstruere
fisken. Samtidig var det vigtigt at
måle den nøjagtige position for
17
maste foden, så den ville stå
samme sted når ruffet er lagt.
maksimere presset på teakstavene. Samtidig begyndte jeg
at lægge de første stave
henholdsvis i styrbord og
bagbord side.
Jeg fandt hurtigt ud af at teak
stave er stærke, og for at få det
maksimale pres, kunne der kun
lægges 2 stave pr. døgn.
Samtidig begyndte jeg at lægge
de første stave henholdsvis i
styrbord og bagbord side.
Nu kom så det hårde arbejde.
Udstyret med min fein cutter, en
metal lak skraber og en stor
portion toldmodighed. Efter 6
dage med at skrabe / skære
sikaflex og plastik træ væk,
begyndte det sjove arbejde.
Nu skulle de første stave lægges.
Til lejligheden havde jeg
konstrueret en hjælper
bestående af 25 cm gardin stang
samt en klods af 15mm
vognbunds krydsfiner af en
længde på ca. 8 cm.
Gardinstangen skrues fast så
den kan fungere som holder.
Dernæst fik jeg lavet ca. 800 trækiler, som kunne bruges til at
18
simpel operation, men når det
Jeg valget at lime ruffet fast.
Efter at have søgt info på nettet
oghos andre sejlere, faldt valget
på sika lim 298.Limen er meget
nem at arbejde med. Jeg brugte
en 3mm tandspartel, Jeg fandt
hurtigt ud af, hvor hurtigt limen
dannede en hinde og faktisk
sugede teaken til sig imponerende.
Det er vigtigt, at man får overskyende lim væk inden det
hærder op. Problemet opstod
specielt i falsen, hvor nådden
skulle være, når stavene blev
presset sammen. For at undgå
problemet, satte jeg først støtte
kiler på overfladen af staven, der
næst kilede jeg mellem staven og
min hjælper. Spar ikke på
kræfterne. Jeg blev overrasket
over, hvor meget der skulle kiles,
men øvelse gør mester.
passes til skal vinklen og hældningen passe sammen. Jeg
kontaktede min gode ven
snedkeren. Han valgte, at der
skulle laves en skabelon af
masonitplade. Han lavede 40 stk.
masonit stave, og så gik det
stærkt. Hver enkelt stav blev
fremstillet i hånden. Det store
øjeblik - ruffet får de sidste stave
på, og så blev jeg færdig.
.
Nu begyndte det at tage form.
2 x 4 stave om dagen. Siden
skulle stavene til fisken, og det
var en udfordring. Set oppe fren
19
Materialer :
156 meter teak stave med fals
17856.TDS deck caulk Sis 440
fugemasse sort 600 ml 16 stk.
2983.Sika flex lim 298 i poser
6stk.
2058.Sika primer 290 dc
3 stk.
2073.Nådde tape
3,17 mm
5 stk.
145.-
Vindø 35
i alt. kr
Børnene sejlede Optimister i
Horsens Sejlklub for 10-12 år
siden. Snakken går på havnen
og andre forældre fortæller om
dejlige sejleroplevelser sammen
med børnene. Det var
startskuddet. vi fandt Gaia i
Ebeltoft i 2002 og faldt pladask
for hende og jeg overbeviste min
kone Jette om, at som ”tidligere
tømrer var en træbåd det helt
rigtige” for os. Vi købte Gaia af
Thomas Nielsen som havde købt
den hjem fra Sverige et år
tidligere. Meget af vores fritid gik
med ”hvordan gør man lige dit og
dat” og den tidligere tømrer måtte
nok lærer lidt mere end forventet.
Vi har sejlet i de indre danske
farvende specielt det sydfynske
har været et yndet mål for os, og
en enkelt gang til København. En
yndet sport har det været at finde
mindre ”befærdede” vige og
bugte. Dette har gjort os til
grundejere et par steder, specielt
i Bårring Vig, hvor det var som
om Gaia bare ikke ville med
videre før et større tysk lystfartøj
hjalp os fri af grund. Jeg mener
25115.-
værktøj.
• 1 akku boremaskine
med 3 batterier
• 1 Fein cutter
• 1 Båndpudser
• 1 koben
•
Diverse
skrugetrækkere
•
1 10 mm træ bor
• 1 fugepistol til pose
Finn Werner
S/Y Sofie Kastrup
20
på Samsø. Min kone Jette kunne
ikke komme med men hvem
finde en gast til mig, det gør
Bjarne, så afsted til et par rigtig
dejlige dage på Samsø og jeg
kunne mærke på Gaia at hun
havde fundet sin familie, selv om
hun er et ”sort får”.
T ak for det, alle sammen i Dansk
Vindø Klub, indmeldelsen er
sendt af sted til Lars.
den dag i dag, at kunne høre
tyskerne sige ”Dumme Dannen”
da vi sejlede derfra, derom er der
dog stadig tvivl i familien.
Gaia har været rammen om
utrolig mange gode timer i
venners lag, når vi feks. en
sommerdag tager ud på Horsens
fjord, spiser, drikker og bader til
den sene aften. Det er timer som
børn, voksne og ældre aldrig
glemmer. 10.000,- kr timer,
kalder vi dem…
Med venlig hilsen
Jette og Ole Math
Marie Grubbes Vej 6
8700 Horsens
I Horsens Lystbådehavn er der
ca 700 bådpladser og af dem er
4-5 stk. Vindø både. Én af dem
er Dea, ejet af Bjarne Jensen.
Bjarne kender vi, da Bjarnes søn
og vores datter har sejlet yngling
båd sammen. De bor begge i
København i dag og laver andet
end at sejle…
I sommers 2011, skulle Bjarne og
Hanne med til Vindø træf i Mårup
21
Medlemsliste for Dansk
Vindø Klub
Når du/I kommer til en ny havn
kan det være, at der allerede
ligger en Vindø. Har båden en
Vindø stander giver det måske
lyst til at hilse på, og her er det
nyttigt at vide, hvad mandskabet
ombord hedder. Derfor får I en
liste med bådnavn og ejerrnavn.
Vindø 18
Anette og Anders
Vindø 28
Henrik
Niels V erner
Kristina og Lars
Christopher og
Mogens
Annette og Friedrich
Vindø 32
Michael
Karin og Robert
Asta og Peter
Bente og Frank
Thomas
Jens
Jørn
Kathe og Kurt
Carsten
Helle og Ib
Hanne og Ole
Frode
Jens Kristian
Lis og Ejvind
Jørgen
Kim
Hanne og Søren
Jan
Arne
Svend Erik
Christia og Karl
Erik
Vindø 40
Hans Jørgen
Anette og Jan
Trixa
Jolly 2
Simone
Ambiance
Gefion
Per
Jette og Per
Majbritt og Lars
Vibeke og Anders
Camilla og Kim
Jens Peter
Peter
Bjørg
Annette og Jørn
Hanne og Tord
Ingerlis og Robert
Keld
Helen og Bent
Gurli og Ole Steen
Winnie og Anders
Inga og Keld
John
Kirsten og Lars
Bruno
Hermine
Donnalund
Bojs
Albatros
Pikero
Una
Isabel
Miranda
Hera
Julius
Louise 2
Alberte
Tajo
Røskva
Vind
Kimmi
Maerlin
Lady
Esparanta
Vindø 995
Nils Kjell
Isabel
Saphira
Vindø 45
Anette og Per
Helle og Mogens
Stærkodder
Kaliro
Fru Vindø
Susan
Solveg
Helene
Svanen
Penelope
V ega
Olivia
Kraka
Elisabeth
Helios
Sigga
Frigg
Wanna B
Hannah
Alina
Askøy-Norge
Fylla
Sundtøsen
Vindø 50
Anne Grethe og Ove
Peter
Birthe og Christian
Marianne og Claes
Eva og Henrik
Bente og Hans
Jørgen
Finn
Jennifer og Troels
Inge-Merete og
Christer
Birthe og Lasse
Poul Erik
Karen Magrethe og
Jørn
Charlotte og Willz
Jette og Michael
Peter Ole
Birgit og Niels
Jane og Francis
Vindø 65
Karin og Aksel
Mary
Queeny
22
Monsoon
Grevinden
Solou
Brasken
Blue Shackle
Choice
Peug 2
Sofie
Song of Circe
Liberty
Vindi
Fair 2
Marco Polo
Aphrodite
Marralj'en
Faith
Woodstock
Turbine III
Sofie
Adresseliste:
Bestyrer af idébank
Peter Valentin Hansen
Dunhammervej 4
4000 Roskilde
tlf: 46362133
Dansk Vindø Klub
Internet hjemmeside:
www.vindo.dk
E-mail pcras@get2net.dk
Formand
Per Rasmussen
Stængelrisvej 28
5610 Assens
tlf: 48210236
E-mail: pcras@get2net.dk
Bladudvalg
Eva Jensen
Holmetoften 42
8270 Højbjerg
tlf. 86276532
E-mail: henrikeva@live.dk
Næstformand/
Hjemmesideholder
Mogens Andersen
Syvvejen 35
Orø
4300 Holbæk
tlf: 57522417
E-mail:
scan.symatech@get2net.dk
Suppleant
Robert Tinghøj
Revisorer
Ole Steen Nielsen
Frederiksværk
tlf. 48265510
Jakob Døssing
Kongelysvej 19
2820Gentofte
tlf. 39680969
Kasserer
Lars Lademann
Adriansvej 19
2300 København S
Tlf. 32520121
E-mail
thelademanns@gmail.com
23
DANSK
VINDØ-KLUB
INDMELDELSESBLANKET
Navn: ……………………………
Bådtype: Vindø……………..
Adr.: ……………………………..
Bygge nr.: ............................
Postnr./by: ……………………...
Sejl nr.: ……………………...
Tlf.: ………………………………
Hjemhavn: …………………..
Årgang: ……………………....
Bygge nr.: ……………………
Bådnavn: .……………………
Bro nr.: ………………………
Bedes fremsendt til:
Lars Lademann
Adriansvej 19
2300 København S
24