1. No category

nr. 1 Februar 2013
Skov&
Land
Årsberetning 2012
Mange fordele ved en mentor
da n s k e s kov - & l a n ds k a b s i ng e n iør e r o g H AVE - & PARKINGENIØRER
Side 4
Side 26
Udgiver:
Danske Skov- og Landskabsingeniører
og Have- og Parkingeniører
Emdrupvej 28A
2100 København Ø
Telefon 33 23 00 45
Telefax 38 71 03 22
Email: skovogland@skovogland.dk
Webside: www.skovogland.dk
Giro 4 07 42 70
Redaktion:
Marianne Tinggaard (ansv. redaktør)
Mikael B. Hansen
Informationsgruppe:
Rasmus Bartholdy Jensen
Pernille Vous Jensen
Benedicte Isabella Pedersen
Magnus Knudsen
Helge Daus
Annonceekspedition:
AC Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 Hasselager
Telefon 86 28 03 15
E-mail: ac@ac-annoncer.dk
www.ac-annoncer.dk
Deadline for annoncer til Skov & Land 2
er tirsdag den 12. marts 2013.
Abonnement:
Skov&Land udkommer 10 gange
om året omkring den 26. i hver månedskovogland.dk
(januar og juli undtaget).
Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år
inkl. moms.
Trykning:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Telefon 75 92 11 99
Kontrolleret oplag: 1.148 stk.
i perioden 1. januar - 30. juni 2012.
Indleveret til postbesørgelse
onsdag den 20. februar.
fORSIDEFOTO - samt fotos
i årsberetningen:
Sarah Bender og Marianne Tinggaard
DSL fyldte 100 år i 2012.
skovogland.dk
skovogland.dk
Leder
Når fælles interesser lykkes og sejrer
JID og DSL er nået frem til enighed om fordeling af medlemmer og fælles interessevaretagelse.
Det er med stor tilfredshed, at jeg den 13. februar 2013 har afsluttet mere end to måneders kontakter og forhandlinger imellem JID og
DSL. Vi har nu opnået en fælles forståelse om, hvordan vi bedst varetager medlemmernes interesser.
Det betyder, at DSL kan bruge kræfterne på at udvikle vore aftaler
og sikre de ansatte jordbrugsteknologer og de nyuddannede professionsbachelorer i jordbrug (PBAJ), som måtte finde ansættelse på det
private arbejdsmarked og i kommunerne, i HedeDanmark og staten
gode og attraktive arbejdsvilkår.
For DSL betyder det også, at vi kan fortsætte arbejdet med at være den samlende organisation for professionsbachelorer inden for den
grønne sektor.
Det har for DSL været et kardinalpunkt, at overenskomsterne ikke
blev spredt på så lille et område, og at der er opbakning bag aftalerne.
Tilsvarende har det for JID været et kardinalpunkt, at man fortsat
kunne være den samlende organisation for jordbrugsteknologer, og
at man fortsat stod stærkt i forhold til det ikke-akademiske niveau i
landbrugs- og fødevaresektoren.
Det betyder, at vi i højere grad kan gå i dialog med de forskellige
sektorer inden for den grønne sektor - og nu også sammen med JID
kan udvikle professionalismen for den grønne forvaltning i bred forstand.
For jer medlemmer betyder det, at I kan koncentrere jer om at søge
spændende job og udvikle jeres arbejdspladser og få den fornødne
støtte hertil uden hensyntagen til, hvor I skal henvende jer.
Vi - JID og DSL - vil nu bruge alle ressourcerne på udvikling af uddannelser, netværk og arbejdspladser.
På arbejdspladserne ved HedeDanmark og i kommunerne betyder
det konkret, at DSL vil varetage alles interesser, uanset om man er
jordbrugsteknolog, PBAJ eller SLing.
Er man ansat som jordbrugsteknolog, er man automatisk medlem
af DSL under forudsætning af, at man samtidig er medlem hos JID.
Hvis man finder ansættelse med baggrund i PBAJ i en kommune, i
staten eller HedeDanmark, henføres man umiddelbart til fuldt medlemskab af DSL.
PBAJ på det private arbejdsmarked og uden for landbrugets rådgivningscentre kan frit vælge organisation.
Tak herfra til JID for, at vi kom i mål!
skovogland.dk
Henrik Steffensen Bach
Formand for DSL
Velkommen til Kredsmøde 2013
Hør 2 af 4 debatindlæg på kredsmødet
Du kan vælge imellem:
Mandag den 18. marts i Vingstedcentret
PROGRAM (bemærk starttidspunkt)
Kl. 9.00
Morgenkaffe
Kl. 9.45
Velkomst og valg af dirigent
v/ Henrik Steffensen Bach
Kl. 9.55
Forretningsudvalgets beretning
v/ Henrik Steffensen Bach
Kl. 10.20
Kort pause og valg af oplæg blandt 4 forskellige tilbud
Kl. 10.30-11.15 4 parallelle oplæg med følgende overskrifter:
•
•
•
•
1. Valg af dirigent
2. Kredsudvalgets beretning
3. Oplæg til aktiviteter
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af kredsrepræsentanter
6. Valg af suppleanter
7.Eventuelt
Biomasse er di
n chance - tag
den
• Hør, hvordan
du kan fordoble
din
biomasseproduk
tion.
• Hør, hvad polit
ikerne mener om
din
biomasseproduk
tion.
• Hør, hvad du ka
n gøre for at sæ
lge
den gode sag i
medierne.
AF Martin Einfe
ldt - kommunika
tionschef i Dans
k Skovforening
og
Ebbe Leer - kons
ulent i
»Træ Til Energi«
Stress - de 5 almindeligste myter
Kvalitet fra rod til top? Nye standarder for byens træer
Vær med til at fjerne bøvl og regler på dit arbejde
d til top?
Biomasse er din chance - tag den
Kvalitet fra ro
er
for byens træ
er
Nye standard
sik
er etablerings
Kl. 11.20 Kort pause og valg af oplæg blandt de 4 tilbud
Det ideelle træ
og
atisk i driften
Kl. 11.30-12.15 Oplæggene gentages
kert, uproblem
hvorhele sit liv. Men
Kl. 12.20-13.10 Frokost
fremstår vitalt
ud
t bedst mulige
Kl. 13.15-15.00 Møder i kredsene med følgende standarddagsorden*
dan sikrer vi de
bygt
r et godt og lan
gangspunkt fo
Eftermiddagskaffen serveres fra kl. 14.30
Kl. 15.05-15.40 Fælles opsamling og afslutning
Kl. 15.45 (øst) Busafgang
Kl. 16.00 (nord) Busafgang
❉
Alle medlemmer af DSL er velkomne til at deltage i årets kredsmøde.
Der er gratis busser med af gang fra Aalborg kl. 6.00 og fra Nødebo
kl. 5.35 med forskellige opsamlingssteder på ruten. Tilmelding og
yderligere oplysninger på www.skovogland.dk
Har du brug for en fuldmagtsblanket, kan du også finde den på hjemmesiden.
Bemærk: Ved at trykke »tilmeld« bliver du tilmeldt kredsmødet. Når du kommer til optionen vedr. buskørsel og ikke ønsker at benytte det, så trykker du blot »næste«, indtil
du når til »godkend tilmelding«. I løbet af et par dage vil du modtage en bekræftelse.
*Har du forslag til andre dagsordenspunkter i din egen kreds, så henvend dig straks til
kredsformanden.
træsliv?
AF Oliver Bühler
ntitut for Geovide
- adjunkt på Ins
KU
rvaltning,
skab og Naturfo
Stress - de 5 al
mindeligste m
yter
Aldrig tidligere
er der brugt så
m
ange ressourcer på
behandling af
stress. Alligevel
vokser problem
et.
Hvad er det, de
r går galt? Og hv
or
dan kan du selv
og andre håndte
re
stress?
AF Mette Bent
zen - erhvervsps
ykolog hos Mimers
Loft
rne bøvl og
Vær med til at fje
jde
be
regler på dit ar
ragraffer og repa
Er der regler, lov
er bøvl og hinguleringer, som giv
din faglighed, vidrer dig i at bruge
cer? Hvad kan
den og kompeten
re for medarbejte
gøre livet lidt let
der i den grønne
dere og virksomhe
sektor?
F
p - konsulent i FT
AF Jens Krogstru
m
omhedsforu
og deltager i Virks
r
for enklere regle
Beretning
2012
Vær med til at vise,
at DSL gør en forskel
Medarbejderne er ressourcen og nøglen til vækst, både i
offentlige og private virksomheder, og i foreningen skal vi
fortælle historien om, at vi kun i fællesskab kan udvikle
arbejdsmarkedet
AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL
Et ganske særligt år - en lille forening som DSL
har kunnet fejre 100 års jubilæum i 2012.
Med repræsentantskabets beslutning i
2009 har vi i årets løb set en række aktiviteter,
som en mindre gruppe af DSL entusiaster har
fået op at stå. Derfor tak for det kolossale arbejde, som 100 års gruppen har præsteret.
Der har været en række begivenheder over
året, der med stor succes kulminerede med
festen på Skovskolen. Tak til alle bidragydere:
Skovskolen, Københavns Universitet, Jagt- og
Skovbrugsmuseet, HedeDanmark, Skovdyrkerne, sangskriverne, bidragyderne til et nyt
navn til foreningen, forfatterne til jubilæumsbogen, Søren Ryge, oplægsholderne til fore-
dragene på Skovskolen hhv. Hald og på www.
skov100.dk. Tak til de lønnede folk i sekretariatet, der også har båret en stor del ved de vellykkede arrangementer.
Karakteristik af foreningens medlemmer
Vi har som forening også lykkedes med at få
udsagn om foreningens virke igennem en række artikler i Skov & Land. Tak for bidragene og
for den både høflige, men - fornemmer jeg også ærlige facon. I har alle respekteret vores
åbenhed og vilje til at finde løsninger, og jeg vil
lade dette være omdrejningspunktet for denne beretning.
For både min egen og læsernes skyld vil jeg
DSL medlemstal aktive
på kredse
DSL
medlemstal aktive på kredse
300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Privat
Skovdyrker
Hedeselskab
Stat
Kommune
4 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
13
12
20
20
11
20
10
20
09
20
08
20
07
20
06
20
05
20
04
20
03
20
02
20
01
20
00
20
99
19
19
98
Studerende
DSLs formand Henrik Steffensen Bach.
kort udforme mit personlige resumé af, hvad
der står tilbage hos mig som hovedpunkterne
i de enkelte bidrag, her ved indgangen til år
101.
• N
iels Elers Koch, KU Science: DSL har formået at bevare professions-identiteten,
følge den faglige udvikling og bidrage til at
styrke sektoren.
• Jan Søndergård og Martin Einfeldt,
Skovforeningen: DSLerne forvalter store
værdier hos de private skovejere. DSL har
medvirket til, at professionen udvikles.
Foreningen skal også huske at værne om
de klassiske dyder i skovdyrkningen.
• Lars Mortensen og Anker Madsen, Friluftsrådet: Friluftsfolket ser SLing og de nye
HOPI som professionelle aktører. Lige hvad
friluftsfolket har brug for. Fagligt velfunderede og dygtige aktører, der vil dialogen.
• Håkan Nystrand, UEF: DSL har med sin tilpasning på jobmarkedet i Danmark formået at udvikle fagområdet. Dette bringer
DSL med sig i det internationale arbejde.
• Carsten With Thygesen, HedeDanmark:
Darwins evolutionsteori - den, der overlever, er den, der er mest forandringsparat
ved ændringer.
• Bente Sorgenfrey, FTF: Høj faglighed og en
oprigtig stolthed over faget. Det er måske
den vigtigste drivkraft, når fagbevægel-
sen fremover ønsker at bidrage til dagsordenen, hvor økonomisk smalhals, men også grønne satsninger og bæredygtighed vil
være kodeordene.
• Svend J. Christensen, Skovdyrkerne: DSL
og dens medlemmer har formået at tilpasse sig nye tider. Det er vigtigt, og det er også vigtigt at huske de klassiske skovdyrkningsdyder.
• Niels Christensen, Naturstyrelsen: DSLere
er nøglemedarbejdere til drift og forvaltning af naturen. Der er brug for SLing, og
HOPI ventes med spænding.
• Niels Christiansen, skovfoged: Værdien af
en faglig forening består i høj grad af medlemmernes deltagelse og opbakning.
Faglighed under pres
2012 startede med megen turbulens om den
faglighed, vi som skov- og landskabsingeniører
kommer med. Kritikken har primært været
rejst fra dele af sektoren, der beskæftiger sig
med produktionsskovbrug. Der har været for
lidt fokus på skovdyrkning som disciplin.
Det har været foreningens synspunkt, at
SLingerne skulle udrustes til at varetage en
bred vifte af opgaver inden for den grønne
sektor. Primært som nøglemedarbejdere, tæt
på det operationelle niveau i såvel offentlige
som private virksomheder.
Udgangspunktet har naturligvis været en
bred indsigt i naturen som produktionsgrundlag, kombineret med ledelse og økonomisk
indsigt. Som alle steder i samfundet er forholdet til omverdenen blevet et væsentligt omdrejningspunkt for alle typer af virksomheder,
og derfor er kommunikation og lovkendskab
også væsentlige kompetencer for moderne
virksomheder, uanset ejerskab.
Samtidig er der i uddannelsesverdenen
brugt mange ord på at få de studerende hurtigt igennem uddannelsessystemet. Det er
sket samtidig med krav om øgede kompetencer, som - kombineret med en generel afmatning i erhvervene - har gjort, at professionsbegrebet og kontakten til virksomhederne er
blevet sværere.
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
5
Beretning
2012
Vi har som forening medlemmer, der repræsenterer alle synspunkter i debatten. Derfor
har det for DSL været vigtigt at få medlemmerne og virksomhederne på banen i den faglige udvikling af de studerende. Målet har været, at de studerende skulle få et bedre indblik
i, hvad der venter på arbejdspladserne, og få
et meget personligt forløb om udvikling af egne kompetencer.
Mentorordningen havde i opstarten fokus
på produktionsskovbruget, men mentorordningen er et bredt tilbud til alle studerende.
Den gode historie er selvfølgelig, at virksomheder og medarbejdere nu tilbyder sig, og mulighederne for at få et bedre kendskab til virksomhederne og til de studerendes kompetencer er programsat.
DSL er nu samlingspunkt for hele erhvervet om en mentorordning for studerende. Ordningen bakkes op af skovbrugets virksomheder, Skovskolen og virksomheder i den grønne
sektor.
DSL fejrede sit 100 års
jubilæum hele året med
arrangementer for både medlemmer og andre interesserede.
6 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Skoven er fortsat et kerneområde
DSL har en god kontakt til skovbruget. Vi har
som forening været inviteret til at deltage i en
af Naturstyrelsen og Skovforeningen arrangeret workshop om »Skovbrugets bidrag til Danmarks omstilling til en grøn økonomi«. Et stort
og bredt emne, som vore medlemmer vil kunne få en nøglerolle i.
I vore forskellige virksomheder vil DSLernes
reale kompetencer komme i anvendelse, uanset om vi er ansat som forvaltere på offentlige
eller private skovejendomme eller i forvaltningsselskaber, som leverandører af godt
plantemateriale på planteskoler eller som indkøbere af flis, træ eller andre af skovens produkter. Workshoppen kom omkring mange
aspekter fra regelforenkling over uddannelse
og information/dialog til skovrejsning, skovdyrkning og indkøbspolitik.
Fagforeningernes rolle
FTF-samarbejdet har været givende. Der er
dialog og inspiration, særligt i FTF-p, som er
DSLs placering i samarbejdet, da vi i DSL har et
flertal af privatansatte. At anerkende FTFs
brede arbejde gør jeg bedst ved at referere et
par punkter fra FTFs kongres i efteråret 2012,
hvor vi behandlede indsatsen frem mod år
2020.
FTFs mål frem mod 2020 er at bidrage til
nye fælles løsninger. Vi mener, at medarbejdernes og ledernes dygtighed, faglighed og
professionelle engagement er afgørende for
Danmarks fremtid. Derfor er det vigtigt at udbygge det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Og derfor er det
fortsat vigtigt med aftaler og partnerskaber
på arbejdsmarkedet og mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne.
Der blev diskuteret fire indsatsområder:
Velfærd og vækst, Fagligheden i fokus, Et
godt og udviklende arbejde samt Organisationer i udvikling. Det er temaer, som vi også selv
diskuterer i DSL, og som på den store landspolitiske og internationale scene naturligvis kun
giver mening, hvis vi bakker op om vores hovedorganisation. Det gør vi, fordi vi mener, at
medarbejderne er ressourcen og nøglen til
vækst, både i offentlige og private virksomheder.
Det betyder i praksis, at en række emner
dagsordensættes af hovedorganisationen,
altså fx:
1.
Gode rammevilkår for virksomheder og
strategisk satsning på danske styrkepositioner.
2.
Uddannelsessystemet er en vigtig del af
at sikre implementering af ny viden i professionerne.
3.
Gode samarbejdsrelationer mellem ledere,
medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er en nøgle til udvikling af effektive
og attraktive arbejdspladser.
4.
Stærke faglige organisationer med bred
medlemsopbakning giver legitimitet.
5.
Den danske forhandlings- og aftalemodel
samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet.
6.
Metoder til at dokumentere behovet for
nye uddannelser, og hvordan de skal tilrettelægges, så der opstår størst mulig
jobperspektiv for den enkelte og relevans
for arbejdsmarkedet.
DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform
1. januar
2009
Overenskomstansat, stat
Overenskomstansat, kommune/region
Tjenestemandsansat, stat
Tjenestemandsansat, kommune/region
Privatansat
Skovdyrkerforeningerne
2010
2011
2012
2013
86
89
87
95
89
195
218
221
219
182
90
87
86
81
75
6
7
6
6
5
128
121
119
111
109
49
47
49
51
40
Udlandsansat
3
3
3
3
1
Selvstændig
73
71
67
70
61
Hedeselskabet
92
93
98
95
77
Ledig
27
35
32
Ansat uden for DSL
32
39
18
15
Pensionist/efterløn
103
101
107
103
118
Studerende
103
113
141
172
178
Passive
I alt
42
41
41
0
6
997
1026
1057
1056
995
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
7
Beretning
2012
Dette er eksempler på dagsordener, som vi i
DSL kan genkende som centrale temaer. Kobler vi FTFs indsatsområder med DSLs egne aktiviteter, så ser de sådan ud:
• A
d 1. Vi bidrager til Skovforeningens, Naturstyrelsens og Friluftsrådets arbejde,
som helt centrale aktører inden for vores
arbejdsfelt.
• Ad 2 og 6. Vi samarbejder med erhvervet
om mentorordning og er løbende i dialog
med Skovskolen om tilpasning af HOPI og
SLing. Vi tilbyder medlemskab til øvrige
professionsbachelorer inden for det grønne område.
• Ad 3, 4 og 5. Vi er i gang med at opbygge et
tillidsmandskorps, så forhandlinger sker
tæt på medarbejderne.
• Ad 5. Vi er overenskomstbærende i kommunerne, staten og HedeDanmark, og vi er
i dialog med arbejdsgiverne på dele af det
private område om fælles ansættelseskontrakter.
Tilsvarende havde vi på et seminar i august i
regi af FTF-p et tankevækkende indlæg fra tidligere direktør i Teknisk Landsforbund, Civiløkonomerne og DJØF, Carsten Lê Madsen,
som fremhævede:
Jubilæumsåret blev
indledt med foredrag
på Skovskolen, hvor
bl.a. Henrik Studs­
gaard, nu Miljøministeriets departementschef, var
bidragyder. Her
sammen med
»værten« Simon Bo
Sørensen fra DSK.
8 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
»Hvis de faglige organisationer skal rykke for
alvor, så kræver det bedre ledelse. Det er vigtigere end alt andet. Ledelsen i de faglige organisationer har ansvaret for at besvare det
helt centrale spørgsmål: Hvordan skaber vi
værdi for medlemmerne?«.
Han kritiserer ledelserne for at fokusere for
meget på at spare og effektivisere arbejdsgange og processer. Udadtil intensiverer de
kommunikationen og markedsføringen, ligesom de forsøger at få flere medlemmer gennem fusioner. De glemmer det vigtigste, nemlig medlemmerne.
»Det er et synspunkt, der er let sælgeligt i
tiden, men ikke nødvendigvis en sandhed«.
Foreningens struktur og arbejdsform
For DSLs vedkommende mener jeg, vi har fokus på medlemmerne og på, hvorledes vi skaber værdi for jer. Men som jeg har sagt så mange gange før, er vi ikke en virksomhed. DSL er
medlemmerne, og kun med jeres deltagelse
kan vi flytte os og skabe værdi for hinanden.
Vi har via sekretariatssamarbejdet med
Den Danske Dyrlægeforening og JA en solid
basis for god betjening af jer medlemmer som
individer såvel som grupper. Vi arbejder i øjeblikket på at klæde vore tillidsvalgte bedre på
til lokale forhandlinger. Tilbuddet målretter sig
mod alle tre overenskomstområder. Tilsvarende arbejder vi med lønstatistik og tilbud til den
individuelle forhandling. Sidst, men ikke
mindst er der for de individuelt ansatte standard ansættelseskontrakter til inspiration, og
forhåbentlig lykkes vi med en fælles anbefaling med arbejdsgiverorganisationerne. I sekretariatet er der ligeledes en god basis for
professionel sparring med de folkevalgte, når
der som nu aftales overenskomster.
Vi er fast forankret i professionen, som naturligvis udvikler sig, og det er derfor helt afgørende, at I medlemmer prioriterer at deltage i debatter og ekskursioner og møder op til
kredsmøderne.
Det betyder ikke, at vi i fremtiden nødvendigvis skal være organiseret som i dag. DSLs
Senere på året inviterede repræsentanter for DSL lokalbefolkningen på skovvandring.
organisationsstruktur har tidligere været
drøftet. Vi har været ramt af vanetænkning,
da også vi er forandringsangste. I det nuværende sekretariat har vi en række medarbejdere, som kan behandle individuelle og kollektive forhold. Det er det medlemsrettede. Vi
bruger også tid på at politisk betjening. Seks
kredsudvalg, et forretningsudvalg, et repræsentantskab og to arbejdsgrupper, der hver
især skal betjenes, og som der skal findes repræsentanter til. Jeg tænker, om vi anvender
ressourcerne rigtigt …?
I flere kredse er det de faglige aktiviteter,
der er bærende. Det er særdeles vigtigt med
disse aktiviteter, da det giver anledning til, at
vi mødes og networker, men det kræver ikke
en selvstændig politisk kreds at lave disse arrangementer. Lad os få drøftet, om der ikke er
basis for en forenkling. Men behovet for ændringer er selvfølgelig båret af, at medlemmerne vil det.
Mine overvejelser skal naturligvis ses i lyset af at, vi i fremtiden dels skal kunne tiltrække aktive politikere til bestyrelsesarbejde,
dels at vi realistisk ser på omkostningerne til
betjening og kommunikation.
Medlemsudviklingen
Flere studerende melder sig ind i DSL, og aktiviteterne for og med de studerende har naturligvis også i fremtiden høj prioritet.
Hvad angår os i arbejde, så oplever vi i øjeblikket en medlemstilbagegang. Statistikken er
tvetydig. Hvis vi fraregner 52 jordbrugsteknologer, der er forsvundet efter ophøret med
samarbejdet med JiD*, er der tale om en realtilbagegang blandt de erhvervsaktive lønmodtagere på 22 medlemmer, heraf har 15 valgt at
blive i foreningen ved pensionering. Vi har mistet 14, der er ansat uden for DSLs forhandlingsområde eller er selvstændige.
Det er ikke tilfredsstillende med medlemstilbagegang. De steder, hvor vi har svært
ved at fastholde medlemmerne, er det med
den nuværende struktur væsentligt, at vi som
kollegaer viser, at foreningen gør en forskel.
Det er jo til ingens gavn, at vi hver især er egen
lykkes smed. De, der står udenfor, lever på os
andres arbejde. De, der er med, betaler gildet
for lønstatistik, udvikling af arbejdsmarkedet
og fokus på sektoren, og arbejdsgiverne får en
ustabil medarbejdergruppe, der vil søge egen
lykke - og i værste fald positionere sig på arbejdspladsens vegne.
Derfor skal vi fortælle historien om, at vi
kun i fællesskab kan udvikle arbejdsmarkedet.
Kun i fællesskab giver de faglige netværk mening, så vi fortsat er det naturlige faglige tilholdssted. Også hvis man bliver selvstændig
eller er ansat uden for DSLs område, måske
kun for en kort periode.
At vi kan fastholde flere studerende på den
lange bane, er naturligvis vigtigt for at kunne
opretholde gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi
skal naturligvis også udvikle en struktur, der
fortsat har fokus på og udvikler medlemsbetjeningen og holder omverdens opmærksomhed på DSLernes kompetencer.
Tilbage står der nu at ønske alle de studerende velkommen til kredsmødet på Skovskolen i Nødebo den 15. marts og alle øvrige til
kredsmødet den 18. marts i Vingsted. Mød op
og deltag i debatten på kredsenes møder, byd
de studerende velkomne i jeres respektive
kredse og deltag i to af de fire oplæg i Vingsted. n
1
Læs også lederen på side 2.
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
9
Beretning
2012
Netværkog
nærhed
De Studerendes Kreds er i rivende udvikling. Der kommer
flere medlemmer til, og interessefeltet bliver stadigt
bredere. Dét er en udfordring, som tages alvorligt
AF LISA AMBY JENSEN, FORMAND FOR DE STUDERENDES KREDS
Fortsat er der stor aktivitet og en positiv udvikling i De Studerendes Kreds (DSK). 2012 har
været præget af opstart på mentorordning,
optimering af ferieføl-ordningen samt synliggørelse af DSK i Skov & Land samt på Facebook.
Som et friskt pust til Skov & Land har DSK i
2012 etableret serien »Den grønne føljeton«,
så erhvervet har mulighed for at følge med i
studiets hverdag og udvikling. Syv studerende, lige fra de nye HOPI 16 til de afgåede SLing
12 har skrevet om interessante emner og projekter i uddannelsen. Den bedste artikel bliver
belønnet ved DSKs kredsmøde på Skovskolen
den 15. marts 2013.
Artiklerne kan - ud over at danne et vindue
til uddannelserne for erhvervet - give de studerende inspiration til praktikmuligheder og
projekter samt skabe forståelse uddannelserne imellem.
Niche og netværk
Studiets daglige udfordringer og konstante
udvikling kan være svær at finde fodfæste i
som studerende. Igennem aktiviteterne i DSL
har de studerende mulighed for at finde deres
»niche« og måle uddannelsen i forhold til erhvervets virkelighed. En del af udvalgsarbejdet
i DSK består i at være medvirkende til en formidling af og skabe muligheder for at have en
10 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
god kontakt til erhvervet. Netværket er en vigtig del af uddannelsen og derfor højt prioriteret på dagsordenen til udvalgsmøderne i DSK.
Vi opfordrer de studerende til at bruge
mentorordningen, ferieføl-ordningen og årsmødet i Vingsted som redskab til at skabe et
netværk under uddannelsen. Denne opfordring tages der godt imod af de studerende,
som både på eget initiativ og igennem DSK
skaber egne netværk.
Networking i Vingsted
De Studerendes Kreds holder allerede deres eget kredsmøde på Skovskolen fredag den 15. marts. DSLs Forretningsudvalg opfordrer derfor så mange studerende som muligt til at tage den gratis
kredsmødebus til Vingsted og deltage i
det fælles kredsmøde mandag den 18.
marts. Her vil der nemlig være lejlighed til:
• At høre to super aktuelle debatindlæg
efter eget valg.
• At deltage i mødet i netop den kreds,
som er interessant for et kommende
job.
• At lære erhvervet at kende.
• At være så heldig at finde din praktikplads eller et feriepraktikophold.
Aktiviteter
De faste aktiviteter, der består af introdag,
forårstur, efterårstur og foredrag, er fortsat
en stor succes.
Forårsturen gik til Sverige, hvor der var interessante ting for både HOPI og SLing på
programmet. Vi besøgte Södra Cell i Värö,
som arbejder med udvikling af nye produkter
og forskning i anvendelse af cellulose. Nationalparken Store Mosse var præget af professionel nationalparkforvaltning med tilgængeligheden som høj prioritet. Med guide i hørebøfferne fik de studerende at føle, hvad
100.000 besøgende i året oplever i Store Mosse. Lave driftsomkostninger er noget, der interesserer en HOPI, og derfor var det særligt
spændende at besøge Sävsjö Kommune, hvor
dette var opnået ved brug af lokaltilpassede
arter. Et anderledes perspektiv på brug af
tømmer blev nøje undersøgt ved et besøg
ved Nimis og Arx på Kullen. Et kunstværk af
drivtømmer.
Efterårsturen gik til Bregentved Gods,
hvor der var lagt et spændende program, som
gav indblik i historie og drift af en traditionel
park. Der blev vist, hvordan bl.a. ege- og bøgebevoksninger kan drives på en økonomisk og
effektiv form.
Et vigtigt udbytte af disse aktiviteter er
det sociale samvær og kontakten årgangene
og uddannelserne imellem, hvilket vægtes
højt i det daglige udvalgsarbejde.
de studerende og kvaliteten i aktiviteterne.
Antallet af medlemmer stiger samtidig med,
at interessefeltet bliver bredere.
Ved årsskiftet talte vi i DSK 179 medlemmer, som er en stigning på næsten 75 pct. siden 2010 - året, hvor HOPI-uddannelsen startede, og senere er professionsbacheloren i
jordbrugsvirksomhed kom til. Det er en rivende udvikling over kort tid, som kræver en bred
repræsentation i udvalget.
Dette sker forhåbentlig i kraft af tilgangen
til udvalget på kredsmødet, hvor en femte repræsentant og suppleant skal vælges ind. n
Jubilæumsgave
DSK blev særdeles begavet ved 100 års jubilæumsfesten på Skovskolen i september
2012. Vi modtog en kontant gave på 4.000 kroner af JA til udvikling af aktiviteterne i kredsen. Vi har derfor planer om at arrangere et
debatmøde, som skal bidrage til udvidelse af
de studerendes horisont og udviklingen af uddannelserne.
Gratis bus til Vingsted
At bevare nærheden
Udfordringen og målet for DSK i det kommende år bliver at bevare nærheden i kontakten til
OBS:Afgang Vingstedcentret
Samme stoppesteder som på udturen
Motorvejsafkørsel
•
Skovskolen, Nødebovej 77
22 Islev v/ToysR Us (ved afkørslen)
35 Ringsted Ø, pendlerpladsen
43 Halskov v/Q8 (ved afkørslen)
53 Odense V v/ Spedsbjerg rasteplads
Ankomst Vingstedcentret ca.
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
Formand for DSK Lisa
Amby (th.) og DSLs formand, Henrik Steffensen
Bach, modtager fødselsdagsgaven fra JA, her
repræsenteret ved
formand Kirsten Holst
og næstformand Jakob
Svendsen-Tune.
Kl. 05.35
Kl. 06.15
Kl. 07.00
Kl. 07.40
Kl. 08.30
Kl. 09.35
11
Kl. 15.45
Beretning
2012
Evnen til at tilpasse sig
er nødvendig
Omstruktureringer på arbejdspladserne, minimering af de
tillidsvalgtes indflydelse, fokus på de rigtige overenskomster
og nye forhandlinger med JiD. Kommunekredsen har været
aktiv og opmærksom på fremtidens udfordringer
AF LARS DELFS MORTENSEN, FORMAND FOR KOMMUNEKREDSEN
Formand for Info­
gruppen Rasmus
Bartholdy (tv.) og
formand for
Kommune­kredsen
Lars Delfs til medlemsfest på Skov­
skolen den 29.
september 2012.
De seneste år har de kommunale arbejdsgivere sparet ca. 30.000 job væk i den kommunale
sektor. Det er bestemt ikke DSLs medlemmer,
det er gået hårdest ud over i forhold til afskedigelser, men for dem, der er tilbage på arbejdspladserne, er hver dag præget af forandringer og udfordringer. Der pågår en stadig
øvelse for kommunerne i at finde den bedste
og billigste måde at løse opgaverne på.
Den ene dag er teams løsningen på fremtidens udfordringer; den næste dag er det selvledelse, outsourcing, BUM-modeller, ny ledelsesstruktur, HelhedOrienteret Drift eller noget helt fjerde.
Det betyder efterhånden, at et år uden tilpasning og omstruktureringer har været et stille
år. Det betyder, at den enkeltes arbejdsopgaver og strukturelle indplacering til stadighed
forandres. »Sikker drift« er afløst af innovation, udvikling og nytænkning - og heldigvis for
det!
For den enkelte bliver evnen til at tilpasse
sig derfor en afgørende egenskab. Her har vi
som DSLere et fortrin og trives formentlig bedre med forandringer, end så mange andre.
Det er en del af overlevelsesstrategien at
gøre sig selv uundværlig - at gå efter kerneopgaverne. Jo mere vi kan, jo lettere er det at indplacere os i en ny struktur, og dermed bringer
vi os længere væk fra afskedigelserne.
Vi har gennem vores skoling lært at tage
bestik af den givne situation, at analysere og
at handle. Det er selvfølgelig helt nødvendigt
med handlingsparathed i en foranderlig hverdag - den nye udfordring bliver måske så at løfte os til et højere niveau og finde løsninger for
fremtiden og ikke »bare« for nutiden.
OK og TR
I 2012 har vi i kommunekredsudvalget beskæftiget os med de kommende overenskomstforhandlinger. Der er krise, og ligesom
12 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Medlemsfesten trak
omkring 225 personer
til Skovskolen, og der
var også tænkt på
næste generation.
ved de lokale lønforhandlinger mødes organisationerne også ved det store forhandlingsbord med beskeden om, at der kun er få eller
ingen penge.
Det betyder, at vi har tilpasset vore krav
med udgangspunkt i den økonomiske virkelighed, og vi kigger mere på rammer end på økonomi. Krisen har dog ikke fået KL til at begrænse sine krav, og her går man benhårdt efter
større ’lokal handlefrihed’, som det så smukt
kaldes. Virkeligheden er dog: Væk med så
mange aftaler og bindinger som muligt - og minimering af såvel antallet som indflydelsen fra
de tillidsvalgte på arbejdspladserne.
KL evner åbenbart ikke at se tillidsrepræsentanter og foreninger som medspillere i vores fælles mål om at få hjulene til at dreje
rundt, udvikle og langsigtet sikre vore arbejdspladser. Det er sørgeligt, og hvem der bærer
ansvaret ligger ikke lige for - heldigvis kan vi
konstatere, at virkeligheden på mange arbejdspladser ude i kommunerne ikke ser sådan ud.
Og en lille opfordring: Repræsentantskabet har fra 2013 valgt at sætte fokus på tillidsrepræsentanter (TR) og på penge til TRuddannelse. Måske vil du være med til at ændre KLs syn på tillidsrepræsentanter? Selv at
være aktiv derude er den bedste reklame og
giver faktisk både indsigt i arbejdsplads og ledelse samt ikke mindst: Indflydelse og en
stærkere forening. Så tæl til fem1 - du & vi bliver glade for det!
I tråd med KLs ønsker om at forsimple
overenskomsterne har DSL stillet krav om at
få vores jordbrugsteknologer omfattet af de
samme rettigheder som skov- og landskabs­
ingeniørerne med et ledelsesløntrin og ulempetillæg. Hvis der viser sig midler, vil jordbrugsteknologernes andel ligeledes blive
brugt til at ensrette pensionsprocenten mellem SLinger og teknologer.
DSL stiller også krav om at overenskomstdække de kommende have- og parkingeniører
samt professionsbachelorerne i jordbrugsvirksomhed. Efter DSLs opfattelse giver det god
mening, at bachelorer inden for det grønne
område samles under en overenskomst. Både
fordi vi kommer til at arbejde side om side i de
kommunale forvaltninger, og fordi vi skal undgå uens vilkår med risiko for, at vi underbyder
hinanden.
DSL tager fat
I det forgangne år førte vi en sag for byretten i
Kolding, som heldigvis slog fast: En skov- og
landskabsingeniør ansat som tjenestemand
har ikke pligt til at påtage sig et job som projektleder for unge ledige.
1
Der skal være 5 kolleger på arbejdspladsen, som er ansat på
en af Forhandlingskartellets overenskomster, se mere på
www.forhandlingskartellet.dk
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
13
Beretning
Solen spillede over
Sletten på DSLs
jubilæumsdag.
2012
Det betyder selvfølgelig ikke, at en skov-og
landskabsingeniør ikke kan være projektleder
for ledige, en skov- og landskabsingeniør kan
tværtimod det meste. Men projektleder for ledige er ikke det, vores uddannelse tager sigte
på, og derfor kan en tjenestemand ikke pålægges et sådant job. En god og principiel sejr især når man nu er en lille forening.
Der verserer også andre sager. Især når det
drejer sig om formandsstillinger, er nogle kommuner tilbøjelige til at se stort på vores uddannelsesoverenskomst og ansætte på formandsvilkår i stedet. Det opponerer vi selvfølgelig imod - vi mener at stillingen som driftsformand i vej og/eller park ligger inden for det, en
SLinger eller en jordbrugsteknolog må forventes at kunne qua sin uddannelse.
Desværre er der heller ikke her den store
opbakning fra KL, der ellers som ansvarlig afta-
Kredsmødebus Nord
Motorvejsafkørsel
26 Aalborg v/ Th. Saursvej
33 Haverslev v/ Shell
40 Randers, pendlerpladsen
Viborgvej 44 Ødum, pendlerpladsen
51 Stilling, pendlerpladsen
59 Vejle, DTC
Ankomst Vingstedcentret
kl. 06.00
kl. 06.25
kl. 07.00
kl. 07.20
kl. 08.00
kl. 09.00
kl. 9.30
Afgang Vingstedcentret kl. 16.00
Samme stoppesteder som på udturen
lepart i vores overenskomst måtte forventes
at stadfæste dette over for kommunerne. I
stedet løber de umiddelbart med kommunernes indstilling. Det må siges at være både
skuffende og bekymrende - ikke mindst når
man tænker på deres oplæg til de verserende
OK-forhandlinger.
Og hermed også en bøn til jer, der får job på
det kommunale område: Er det på nogen måde muligt at præge arbejdsgiveren til at anvende den ’rigtige’ overenskomst, så gør det
og helst så tidligt som muligt! Ellers kommer
vi måske slet ikke ind over på din ansættelsesaftale!
Nye forhandlinger med JiD
Lige to linjer om JiD samarbejdet eller manglen på samme. Uenigheden skyldes to ting:
For det første havde vi en aftale, som indebar, at alle bachelorer inden for det grønne
område skulle henføres til DSL. Derfor er de
nye professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed blevet et stridspunkt. For det andet
mente DSL, at den pris, som JiD betalte for, at
JiDere kan være omfattet af DSLs overenskomster og fuldt medlemskab/fuld service,
var for lille. Samarbejdsaftalen blev derfor opsagt af JiD.
Med ca. 50 JiD medlemmer i Kommunekredsen har sagen selvfølgelig været væsentlig. Udvalget ser rigtig gerne, at jordbrugsteknologerne fortsat er i DSL, ikke
mindst fordi vi sidder ved siden af hinanden
ude i kommunerne.
Formændene for DSL hhv. Kommunekredsen har i december-januar optaget nye forhandlinger med JiD, som peger mod en ny aftale og en fælles fremtid, da begge parter har
en interesse i et fremadrettet samarbejde.
Det er stadig for tidligt at sige præcis, hvor vi
ender*.
Husk, at både sekretariatet og vi politikere
er parate, hvis du vil have hjælp eller sparring
til nogle af de ovennævnte aktiviteter. n
1
14 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Læs også lederen på side 2.
Beretning
2012
Kort nyt fra DSL 60+
Det allervigtigste ønske til alle medlemmer og kommende DSL60+ er:
Send en e-mail til helge@daus.dk, således at han
kan få tjekket mailkartoteket og sende meddelelse ud
til jer alle.
Det gælder især dem, der ikke har modtaget Nytårsmail 2013. Det samme gælder DSL medlemmer, der går
på pension og/eller flytter. Det er i dag vigtigt at holde
sit mailpostsystem i orden og ved lige, hvis du ikke vil
tabes på skovbunden og blive overgroet.
I august 2012 havde vi et vellykket sommertræf i Davinde Grusgrav med rekord deltagelse og efterfølgende
overraskende god respons. Tak for det. Læg nu hovedet
i blød for 2013. Skaf os forslag til både gode ideer og
værter til vores Sommertræf 2013.
DSL60+ startede i 2006 med krav om, at vi skulle være mindst ti medlemmer. Vi er nu ca. 80 DSL60+ på listen,
som skal opdateres. Og der kommer flere til, vær sikker
på det. Pensionister har behov for hinanden.
Helge Daus
Kort nyt fra Informationsgruppen
DSLs Infogruppe har begrænset sin aktivitet til to møder
i 2012, fordi Jubilæumsudvalget i sagens natur fyldte
meget i mediebilledet i det forløbne år.
Jubilæumsaktiviteterne er blevet fulgt tæt, og Infogruppen har støttet op om flere kommunikative opgaver
i den forbindelse - bl.a. pressehåndtering, priser på tryksager, fremstilling af plakater - for ikke at glemme udmøntningen af selve mediestrategien i forbindelse med
de enkelte aktiviteter.
En enkelt aktivitet - nyt undervisningsmateriale til
Skovskolen - blev desværre sparet væk fra jubilæumsaktiviteterne. Men behovet er stort, og da de involverede kræfter fra bl.a. Skovskolen stadig ser et potentiale i
ideen, er den ikke død, men slumrer … En anden aktivitet, som dukkede op i løbet af året, var
udgivelse af en CD med de tolv bedste sange fra sangskriverkonkurrencen. Det var der ikke penge til at investere i fra DSLs side, men forskellige fonde og sponsorer
har set så stort et potentiale i sangene, at der i løbet af
året er brugt en smule sekretariatstid på at sende ansøgninger. Vi venter spændt på, om der kommer midler
her til foråret. Endelig - og selvfølgelig - har Infogruppen også sikret et naturligt informationsflow fra jubilæumsaktiviteterne til DSLs medier: Nyhedsbrev, medlemsblad og
hjemmeside.
Rasmus Bartholdy
Kort nyt fra Karrieregruppen
Mentorordningen skal være med til at knytte erhvervet
endnu tættere til DSLs medlemmer over et længere tidsrum. Dét er baggrunden for, at DSL har indgået et samarbejde med Skovforeningen og det øvrige erhverv, med
bl.a. Skovdyrkerne, HedeDanmark og Kommunekredsen,
om at etablere mentorordningen. Karrieregruppen glæder sig over den store opbakning, der har været fra erhvervet side.
Ordningen blev skudt i gang i efteråret 2012 ved informationsmøder for de studerende. Der er allerede nu indgået flere mentoraftaler, og Karrieregruppen fortsætter
arbejdet med at få endnu flere studerende til at få en
mentor. Det er nemlig her, netværket og de fremtidige
job skabes. Information om ordningen er lagt på www.
skovogland.dk, og der følger interview med mentorer og
studerende om deres erfaringer med ordningen.
Karrieremakker blev lanceret i efteråret 2011, og 32
medlemmer har tilmeldt sig som karrieremakker/ressourceperson. Det er et godt et redskab for både de studerende og de færdiguddannede for at få yderligere viden om jobindhold og jobmuligheder. Karrieregruppen vil
i løbet af 2013 evaluere ordningen for at se, om der er
brug for yderligere initiativer på området.
Det gode samarbejde med FTF-A fortsætter, og der er
allerede planlagt flere arrangementer. I løbet af foråret
er DSL sammen med A-kassen inviteret på Skovskolen
for at fortælle de studerende om karriere- og jobmuligheder samt om løn og ansættelsesforhold.
Alle DSLs medlemmer opfordres til at komme med input til Karrieregruppen om ønsker til arbejdet.
Martin Sejersgaard-Jacobsen
Beretning
2012
Den mobile udstilling»Skovfogeden i skuret« åbnede den 4. maj på Hjerl Hede, hvor de besøgende også kunne få en snak med rigtige skovfogeder over en kop kaffe.
Foto: Benedicte I. Pedersen
Statsansatte
i en kompleks verden
Som forening bliver vi endnu stærkere, når vi bruger
hinandens viden og kompetencer. Fællesskab gør stærk,
og fællesskab giver mening - og er nødvendigt i en hverdag,
hvor der kan være brug for at reducere kompleksiteten
AF HENRIK JØRGENSEN, FORMAND FOR STATSKREDSEN
Endnu et år et gået. I lighed med de seneste år
sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at tingene er gået hurtigt. Vore arbejdspladser ændrer sig i takt med den kompleksitet, vi dagligt
oplever. Samfundet er ikke en given størrelse,
men i konstant dynamik.
16 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Hvor samfundet tidligere har kunnet betragtes som rationelt indrettet og overskueligt i
sit omfang, er der til nutidens samfund kommet stadig flere funktioner og indretninger.
Bl.a. derfor ændrer organisationer sig konstant, og det er vi nødsaget til at forholde os
til - både som medarbejdere og som forening.
Ikke mindst fordi det er ud fra vore iagttagelser, at vi skaber vore holdninger, og det er ud
fra vore holdninger, at vore handlinger skabes.
Det er jo også på denne baggrund, at karriere- og kompetencekonsulent Hanne Jensen i
Skov & Land (nov. 2012) skriver om konstant
forandring, omstilling og bevarelse af din værdi på arbejdsmarkedet!
Historien skal begejstre
Når jeg vælger denne indledning, skal det ses i
lyset af flere ting. Ikke mindst det faktum, at vi
alle som medarbejdere oplever, at vore arbejdspladser er i konstant forandring. Omorganiseringer er mere reglen end undtagelsen,
og vi er ofte tilbøjelige til at blive frustrerede
og irriterede, når vi nok en gang oplever en
omstrukturering. Andre gange opleves det
som befriende og det eneste rigtige.
Omstrukturering er absolut ikke nogen
undtagelse for os ansatte i staten - snarere
tværtimod. Nye regeringer, politiske ledere,
departementschefer, direktører, chefer osv.
medfører, at der konstant er røre i andedammen - ofte er det jo også netop dette, som bidrager til, at vi i vore job udfordres på godt og
ondt.
Hos Banedanmark kommer det bl.a. til udtryk, når Banedanmark Enterprise kommer til
at hedde Banedanmark Produktion, så de kan
blive en integreret del af Banedanmark. I dag
er de en udførende del af Bandanmark, som løser opgaver til faste enhedspriser og kapacitet. Banedanmark, Naturstyrelsen og KU
Science er eksperter i nye titler og forkortelser i kølvandet på organisationsændringer ændringer, som jo traditionelt følger en ny ledelse. Hos Banedanmark er der kommet ny
områdedirektør, og i den forbindelse er det
proklameret, at konsulentydelser skal reduceres til fordel for flere fastansatte. Det er en udvikling, vi følger tæt!
Vore ledere har ofte en helt afgørende rolle
for vores opfattelse af organisationsændringer - hvis lederne forstår at forandre og moti-
vere, at »fortælle« en ny historie, som kan begejstre os, så er vi med. Jeg har stor forståelse for, at organisationer kommunikerer og interagerer for at finde værdier og muligheder,
herunder også at udfordre organisationens
selvforståelse, med ambitionen om, at organisationen finder agtelse, identitet og forståelse - altså fastholder og styrker eksistensberettigelsen og dermed fortsat kan tilbyde
os spændende job.
DSLerne kan gøre en forskel
Set med en DSLs øjne kan vi nemt forholde os
til de effektiviseringer, besparelser og generelle stramninger, som er en realitet også i
2013. Økonomien er en vigtig faktor, og vi er
normalt gode til at vise vores værd! Værdier
og faglighed er noget helt andet, og set med
en statsansats øjne kan man til tider have en
fornemmelse af, af fagligheden bliver opfattet
som en irriterende sten i skoen på vore ledere
og politikere.
Vi er alle stolte af vores uddannelse og vores faglighed, og jeg ser ingen paradokser ift.
ovenstående. Men skovbrug er en svær størrelse for ledere i dagens Danmark, hvor kortsigtede resultater er afgørende, når lederes
præstationer skal vejes og måles med prioritering for øje. Netop dette paradoks kæmper
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
17
Der kommer folk,
når DSL inviterer til
jubilæumsfortællinger.
Beretning
2012
mennesker i en krævende omverden. Konsekvenser af en manglende kompleksitetsreduktion vil være belastninger på krop og sjæl;
stress, udbrændthed og tilsvarende fysiske
symptomer.
Jeg vælger at berøre emnet her, da jeg oplever flere kolleger end tidligere blive ramt og det kan være en langsommelig affære at
komme oven på igen! Husk i øvrigt på, at indsigt er kompleksitetsreducerende.
Pressen var til stede,
da udstillingen kom til
Odsherred.
vi statsansatte DSLere ofte med i relation til at
fastholde arbejdspladser.
Når ledere i dag skaber kreative illusioner
om en bedre virkelighed, er det jo ikke fordi de
er patologiske løgnere, men fordi en pligttro
beskrivelse af virkeligheden forhindrer dem i at
skabe en bedre virkelighed. Jeg ser gerne, at
DSLere får en større rolle, når nye sandheder
rejser sig, og jeg tror på, at vores indsats vil blive værdsat. Det ligger os på sinde at tage en
opgave, når vi ser den!
Apropos kompleksitet, så kom jeg også til
at tænke på stress-artiklen i omtalte nummer
af Skov & Land. Her peges der netop på, at den
samlede mængde af belastninger kan udløse
stress. Kompleksitetsreduktion skal derfor forstås som et støjfilter. Det begrænser vores berøring med omverdenen til et niveau, hvor vi
kan overkomme det. Det er en konstant selektionsproces, der skal sikre vores balance som
18 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Fællesskab giver mening
Også som forening bliver vi nødt til at forholdes os til kompleksiteten. Vi har netop afholdt
100 års jubilæum, vi har alle kigget tilbage i tiden, og vi har kunnet konstatere, at også DSL
forsøger at tilpasse og optimere foreningen.
Vores fælles sekretariat er det bedste eksempel herpå - også arbejdsmarkedet er blevet så
komplekst, at DSL ikke med et sekretariat på
to mennesker kan løfte de mange udfordringer, vi står overfor. Vi har i dag et stærkt sekretariat, som bl.a. bidrager til at løse mange
af de udfordringer, som vi eller vore kolleger
frivilligt eller ufrivilligt havner i.
Det er naturligvis ikke gratis at have så
stort et sekretariat, og DSL er konstant i proces om prioriteringer af økonomien. Det betyder også, at vi i Statskredsen har skåret kraftigt ned på aktivitetsniveauet, ligesom foreningen generelt har sænket niveauet for udadvendte aktiviteter. Det er en hårfin
balance, hvor det også er afgørende, at vi
fortsat er synlige og lever op til de forventninger, som I har til os - og modsat gerne vil bevare kontingentet på et rimeligt niveau.
Vi er helt bevidste om, at kontingentet til
stadighed er en afvejning ift. den kollektive
og personlige nytteværdi, som foreningen tilbyder det enkelte medlem.
Vi har ofte drøftet foreningsstrukturen, og
kredsbestyrelsen har flere gange forsøgt at
starte en proces, hvor vi i fællesskab kigger
på strukturen, og nye medlemmer, stram økonomi mv. kan måske igen initiere drøftelser af
foreningsstrukturen.
En fremtidig struktur, som også understøtter
medlemsaktivitet i afgrænsede perioder, er
jeg en varm fortaler for. Aktive medlemmer er
vigtige for vores eksistensgrundlag som forening. Ud over at medlemsaktiviteten understøtter netværksdannelse og faglig udvikling,
så er den meget store beredvillighed blandt
medlemmerne fundamental for en faglig kvalificering af vores interessevaretagelse og politiske aktiviteter. Pointen er, at vi som forening bliver endnu stærkere, når vi bruger hinandens viden og kompetencer! Jeg har den
grundlæggende holdning, at fællesskab gør
stærk, og at fællesskab giver mening.
OK13
Dette fører naturligt mine overvejelser over på
de igangværende overenskomstforhandlinger. Jeg vil her nok en gang understrege, at ingen skal gøre sig de store forhåbninger i den
anledning. Nye forventninger til markedet
kombineret med krisetider gør, at skruen
strammes - også på områder hvor der tidligere
har været borgfred. Arbejdsgivere slår på kri-
Har du brug for en fuldmagtsblanket?
Du kan finde den på www.skovogland.dk
sestemningen og krisebevidstheden og taler
naturligvis ofte om den smalle ramme.
Jeg har isæt noteret mig, at Moderniseringsstyrelsen gerne ser reguleringsordningen
afskaffet. Derudover er det konstateret, at et
krav om aftalerettens placering i forhold til forhandling af løn er gennemgående. Arbejdsgiverne ønsker, at det skal fremgå af organisationsaftalerne/lønaftalerne, at man lokalt kan
aftale, at indgåelse af personlige tillæg skal aftales direkte mellem leder og medarbejder.
CO10s holdning er klar: Aftaleretten er ikke
til forhandling, om end der netop til dette
punkt sikkert er mange og forskellige holdninger. Til kredsmøderne er jeg blevet meget klogere, og her vil vi kunne drøfte dette års overenskomstforhandlinger og resultater. Jeg
krydser fingre for, at der trods alt også falder
lidt lys på os. Dét fortjener vi!
Ikke mindst I fortjener det - alle, jeg er i kontakt med om vores forening og vore medlemmer, giver udtryk for, at de får store oplevelser
med hjem. Det gør indtryk på dem at møde
ildsjæle og se, hvad der sker lokalt. Tak til alle
jer, der stiller op, fortæller om og demonstrerer jeres store engagement. Jeg er overbevist
om, at jeres fortællinger bliver husket, når ledere og politikere er tilbage bag murene og
indtager pladserne bag forhandlingsbordet.
Vel mødt til kredsmødet! n
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
19
Hubertus Hornblæserne
blæste DSL og alle
medlemmerne et stykke.
Beretning
2012
Relevant,
nærværende
og attraktiv
Dét er tre væsentlige nøgleord for DSL, når man spørger på det
private ansættelsesområde: Formændene for Skovdyrkerkredsen, Privatkredsen og HedeDanmark-kredsen taler om
værdi for medlemmerne
AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR
En ny dansk skov ved
navn »Ryges Krat«
blev plantet i anledning af DSLs runde
fødselsdag.
DSLs medlemmer i den private sektor har traditionelt et generelt svagere link til foreningen,
end tilfældet er for medlemmerne i den offentlige sektor. Men det skal der gøres noget ved,
fastslår de tre kredsformænd. DSL skal fremover have et anderledes markant aftryk i de
privatansattes bevidsthed.
- Vi skal som forening være til stede, når
medlemmerne har brug for os. Vi skal køre de
sager, der er nødvendige, og sørge for anstændige ansættelsesvilkår. Og vi skal frem for alt
skille os ud fra de gule fagforeninger, understreger Søren Løth, formand for Privatkredsen.
- DSL skal være en interessant spiller for vore modparter samtidig med, at vi som folke-
Foto: Bo Jung
20 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
valgte skal kunne svare på, hvilken værdi DSL
tilfører medlemmerne uanset kredstilhørsforhold, betoner formand for HedeDanmark-kredsen Niels-Hello Andersen.
- Værditilførslen er netop en betingelse for
vores berettigelse som forening, fastslår formanden for Skovdyrkerkredsen, Martin Viborg
Pedersen, og føjer til med et smil:
- DSL skal til at tænke mere forretningsorienteret, for det gør vi herude i det private. Synlighed, seriøsitet og substans er noget, vi skal
arbejde med, for ellers kan vi ikke tiltrække engagerede medlemmer til vore kredse.
Søren Løth erkender, at der er brug for flere
aktive folk i kredsudvalgene, selv om det nu
igen står strålende til i hans egen kreds. Dertil
kommer, at Skovdyrkerkredsen og Privatkredsen er blevet enige om at styrke samarbejdet,
især i forhold til udbuddet af aktiviteter, og allerede har holdt det første fælles møde med
stor succes.
- Det handler om, at vi dels skal være flere
til at løfte opgaverne, dels selv er aktive og husker at fortælle om, at DSL er der - alle vegne,
hvor det er relevant. Og jeg mener, at det er
kontrakterne, lønstatistikken og aktiviteterne,
der er vores omdrejningspunkt, siger Søren
Løth, som også er glad for, at mange studerende valgte at deltage i Privatkredsens eget
kredsmøde sidste år.
Niels-Hello Andersen og Martin Viborg er
enige i, at der skal gøres en indsats for at få flere aktive medlemmer i kredsudvalget. Ildsjæle
søges, som vil være med til at deles om opgaverne og give kredsene liv.
Både Privatkredsen og HedeDanmarkkredsen har et særligt velkomstbrev til nye
medlemmer på ansættelsesområdet, og de
tre formænd har planer om at udvide dette engagement for at øge nærværet.
- Da jeg fik job som skovfoged hos Skovdyrkerne, kom der ikke nogen opringning med velkommen fra kredsformanden, og da jeg selv
kan huske det, vil det være et naturligt sted
for mig at gøre en indsats, funderer Martin Viborg.
Kan vi få en standard?
Niels-Hello Andersen mener, at HedeDanmarkkredsen nu står der, hvor Privatkredsen befandt sig for år tilbage. Der er alvorligt brug for
flere engagerede medlemmer i kredsudvalget.
Der er behov for en »restart«, og han håber på
mange deltagere til kredsmødet i Vingsted
den 18. marts.
- Vi har nu en individuel overenskomst i HedeDanmark, og den er sagt op med henblik på
genforhandling og fornyelse pr. 1. marts. Vi har
hos os en standardansættelseskontrakt, og
som jeg ser det, har vi tre kredse meget til fælles på mange områder, siger Niels-Hello Andersen inviterende.
Privatkredsens formand er enig i, at mange
flere opgaver end hidtil med fordel kan løses i
fællesskab, og han fortæller, at man i Privatkredsen arbejder for at få en standardansættelseskontrakt. Der er udarbejdet et arbejdsdokument sammen med GLSA, og der hersker
en positiv stemning. Samme indsats er sat i
gang sammen med Danske Anlægsgartnere,
og Søren Løth bemærker, at når det lykkes, så
vil det især blive til gavn for de kommende have- og parkingeniører. Han giver desuden ud-
tryk for, at man også på privatområdet skal
holde den faglige fane højt, når der forhandles
med arbejdsgiverne!
Også i Skovdyrkerkredsen er ansættelseskontrakter et emne, og Martin Viborg oplyser,
at man er helt på linje med Privatkredsen. Hos
Skovdyrkerne forhandles lønnen ikke på centralt niveau, men lokalt i de syv foreninger.
Kom til Vingsted
De tre kredsformænd mener fortsat, at synligheden og nærværet kræver, at der findes tre
kredse på det private ansættelsesområde, og
der er også enighed om, at formændene har
en rolle at spille som den samlende person. Både på det faglige og på det organisatoriske
felt. Det er formanden, der skal tegne kredsen
og fortælle om goderne, men det udelukker
hverken uddelegering af opgaverne internt i
kredsudvalget eller samarbejde på tværs af
kredsene.
De er også godt klar over, at kredsmødet i
Vingsted bliver en prøve på, om planen, hensigten og den hidtidige indsats har virket. Og
fra HedeDanmark-kredsen lyder der til slut en
opfordring:
- I vores nuværende struktur med enheden
Grøn Service har vi fået en større adskillelse
fra os andre i HedeDanmark. Der er imidlertid
mange DSLere ansat i Grøn Service, og derfor
har vi brug for et medlem derfra i kredsudvalget. Vi kipper altså med flaget, fremhæver
Niels-Hello Andersen. n
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
21
Formanden for Privatkredsen Søren Løth
(tv.) møder gamle
kendinge på Skov­
skolen.
Beretning
2012
Årsregnskab
RESULTATOPGØRELSE FOR 2012
REGNSKAB
2012 kr.
Ikke revideret
BUDGET 2012
REGNSKAB
2011 tkr.
kr.
INDTÆGTER
Kontingenter
Tidsskrift Skov & Land
Øvrige indtægter
INDTÆGTER I ALT
4.080.206
4.380.489
3.972
165.134
155.000
138
102.156
105.000
104
4.347.496
4.640.489
4.214
UDGIFTER
Gager, pensioner mv.
2.521.953
2.623.222
2.114
Administrationsomkostninger
577.895
457.810
423
Kontingenter
218.585
225.000
222
Tidsskrift Skov & Land
279.449
297.600
296
1.189.690
1.150.000
907
322.728
321.830
281
5.110.300
5.075.462
4.243
-762.804
-434.973
-29
217.729
30.000
116
Aktivitetsudgifter
Lokaleomkostninger
UDGIFTER I ALT
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT
FINANSIERINGSPOSTER OG AFSKRIVNINGER
Finansielle indtægter
Afskrivninger
-40.043
-25.000
-28
FINANSIERINGSPOSTER I ALT
177.686
5.000
88
ÅRETS RESULTAT FØR SKAT
-585.118
-429.973
59
-1.711
0
0
-586.829
-429.973
59
Skat af årets resultat
ÅRETS RESULTAT
22 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
BALANCE PR. 31.12.2012
AKTIVER
2012 kr.
2011 tkr.
153.759
154
153.759
154
2.132.431
0
ANLÆGSAKTIVER
IT-anlæg og inventar
Materielle anlægsaktiver
Indestående aftalekonti
Værdipapirer aktiebeholdning
1.195.038
4.170
Finansielle anlægsaktiver
3.327.469
4.170
ANLÆGSAKTIVER I ALT
3.481.228
4.324
7.501
5
OMSÆTNINGSAKTIVER
Depositum
Tilgodehavende
67.689
64
Tilgodehavender
75.190
69
Likvide midler
1.621.261
1.603
Likvide beholdninger
1.621.261
1.603
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
1.696.451
1.672
AKTIVER
5.177.679
5.996
5.276.921
5.218
PASSIVER
Egenkapital
Årets resultat
-586.829
59
EGENKAPITAL
4.690.092
5.277
1.711
0
Skyldige omkostninger
371.548
302
Mellemregninger
114.328
417
Kortfristede gældsforpligtelser
487.587
719
5.177.679
5.996
Skyldig skat
PASSIVER
Skov & Land Februar 2013 nr. 1 23
Hvorfor er DSL
den rigtige fagforening …?
Styrket samarbejde mellem Privatkredsen
og Skovdyrkerkredsen
AF SØREN LØTH OG MARTIN VIBORG,
FORMAND FOR PRIVATKREDSEN HHV. SKOVDYRKERKREDSEN
I 2012, DSLs jubilæumsår, besluttede de to
kredse, at et tættere fremtidigt samarbejde
vil være i en fælles interesse. På en række områder har de to kredse sammenfaldende interesser, herunder:
• Løn- og ansættelsesvilkår.
•Behov for at styrke vores profil og vores
synlighed over for medlemmerne.
•Faglige og sociale relationer i form af eks-
Søren Løth (tv.) og
Martin Viborg opfordrer så mange som
muligt til at komme til
kredsmøde for bl.a. at
drøfte det nyetablerede samarbejde
imellem Privatkredsen og Skovdyrkerkredsen.
kursioner og tilbud til medlemmerne.
Derudover har begge kredse oplevet, at
det bliver sværere at finde interesserede
og engagerede medlemmer, som vil bruge
tid på DSL-arbejdet. Det er derfor vores
håb, at et tættere samarbejde kredsene
imellem vil øge interessen for kredsarbejdet.
DSL er et aktiv
En stor udfordring, som begge kredse står
overfor, er at profilere DSL som et aktiv for alle
dem, der er ansat uden for de overenskomstbærende områder. Et naturligt spørgsmål er
nemlig: Hvorfor skal jeg melde mig i en fagforening,
når vi alligevel selv forhandler alt vedrørende
vores ansættelse individuelt?
Svaret er ikke enkelt, men konklusionen er
klar: Naturligvis skal du det!
Selv på ikke overenskomstbærende områder er din fagforening god at have i baghånden. Der er nemlig en række vigtige forhold,
du kan få hjælp og støtte til:
•Hvis du ender i uenighed med din arbejdsgiver, er der en række eksempler på medlemmer, som har nydt stor glæde af DSL
medlemskabet. Hvis din arbejdsgiver misligholder sine lovpligtige og kontraktlige
for­pligtigelser, træder DSL til og hjælper
dig med en forhandling, og skulle det komme dertil, stiller DSL evt. berettiget advokatbistand.
Fotos: Marianne Tinggaard
24 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
• A
nsættelseskontrakten er det vigtigste redskab og et dokument, der skal sikre dig en ansættelse på de bedst mulige vilkår og på det
korrekte grundlag. Brug ALTID sekretariatets
eksperter til at gennemlæse en ny kontrakt,
inden den underskrives af dig!
• L ønforhandlinger: DSL udarbejder årligt en lønstatistik på de forskellige ansættelsesområder,
baseret på medlemmernes egne indberetninger. Det er det absolut bedste støtteredskab,
når der skal forhandles løn med din arbejdsgiver.
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Derudover er der en række andre værdier, som du
ikke kan finde tilsvarende andre steder:
• E t stort fagspecifikt netværk på tværs af
brancher.
• F aglige arrangementer i form af ekskursioner
rundt omkring i landet.
• Å
rlige kredsmøder, hvor alle medlemmer er indbudt, og hvor man kan få reel indflydelse i foreningen, hvis det ønskes.
Kredssamarbejdet
Hvor kommer samarbejdet mellem Skovdyrkerkredsen og Privatkredsen så ind i billedet?
Vi vil arbejde målrettet på at stable spændende arrangementer på benene, som kan appellere til en bred vifte af vore medlemmer. Det
vil fx være:
• Effektivt traditionelt skovbrug
• Ekstensivt skovbrug
• Ledelse
• Urbane naturværdier
• Alternative indtægtskilder
• Etc.
Friluftsliv i fokus
Friluftsvejleder
1-årig efter- og videreuddannelse eller som fleksibelt forløb,
der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv
(60 ECTS).
Basisfriluftsliv, pædagogik,
naturlære
Studiestart
5. august
Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion
Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt
med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS).
Friluftsliv og udemotion
Mulighederne er næsten uendelige, og kom endelig med forslag, hvis du sidder inde med en god ide.
Det er vigtigt, at alle melder sig på banen med forslag, der kan gøre din fagforening endnu bedre det gælder såvel ønsker om tilbud til medlemmerne som forslag til ekskursioner eller faglige arrangementer.
Vi vil gerne opfordre til, at alle medlemmerne af
de to kredse kommer til kredsmødet i Vingsted
den 18. marts. Her bliver der rig mulighed for at
sætte sit eget præg på både DSLs og kredsenes
virke. n
Ans.frist
1. april
Ans.frist
15. maj
Studiestart
21. august
Masterkurser i friluftsliv
Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med
friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser
samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et
fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS).
Politik, planlægning og
forvaltning
Ans.frist
15. juli
Studiestart
29. august
Læs mere på centerforfriluftsliv.dk
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
25
Niels Bergstein.
En mentor
er et must!
Foto: Colourbox
Af Mikael B. Hansen, temaredaktør
28årige Niels Bergstein fra hold 15 læser til
skov- og landskabsingeniør, og han er mere
end glad for mentor-mentee ordningen i regi
af DSL.
- I mine øjne er de muligheder for sparring,
Har du brug for sparring?
Er du studerende, og vil du have input til din fremtid og
overblik over jobmulighederne? Så kan du få hjælp fra erfarne folk i DSL-kredsen inden for mange forskellige jobområder: DSL har etableret en mentorordning, hvor foreningen
tilbyder alle studerende en mentor, der kan være sparringspartner under studiet. Yderligere oplysninger og tilmelding i sekretariatet hos karriere- og kompetencekonsulent Hanne Jensen på hj@skovogland.dk
Læs også mere på
www.skovogland.dk/karriere/dslmentorordning
26 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
som åbner sig med en mentor, geniale. Jeg
har fået en masse praktisk viden og paratviden i tiden med min mentor.
- Det har fx været at få svar på spørgsmål
som: Hvor mange planter der skal stå pr. kvadratmeter? Hvad koster det at have en flishugger kørende i en time? Hvordan gennemfører man en aftale med en forretningspartner?
- Mit primære formål med mentorforløbet
har netop været at få en praktisk tilgang til
den teoretiske viden, vi får på Skovskolen,
betoner Niels Bergstein.
Man får den praktiske indgang
Niels Bergstein bor selv på Skovskolen, og det
var til et arrangement dér, at han første gang
så og hørte sin mentor, der holdt et oplæg på
en såkaldt »skovaften«. Niels fornemmede
muligheden for en god kemi mellem ham og
Kristian Lauridsen fra Dønnerup Gods, og da
han fandt ham mellem de potentielle mentorer på hjemmesiden, slog han straks til. Heldigvis kom der en aftale på plads.
- Kristian er gået meget seriøst til opgaven, og han udformede hurtigt programmer
og skemaer for mentorforløbet til mig og den
anden mentee, som var tilknyttet Dønnerup
Gods.
- Vi har besøgt godset fire gange og lært
en masse om skovningsmaskiner, skovmærkningssystemer, udvisninger, afdrifter, brændesalg og meget mere, fortæller Niels Bergstein.
- Det er selvfølgelig alt sammen noget, vi
også beskæftiger os med i undervisningen på
Skovskolen, men mest i teorien. Det er vigtigt
at se det i praksis!
Det var Niels Bergsteins væsentligste årsag til at finde en mentor - at få en praktisk
indgang til faget som supplement til den teoretiske indgang.
- Der har været en del debat på Skovskolen om, hvorvidt praktikken er fyldestgørende nok i sin nuværende form. Det er jo ikke
længe siden, at praktikperioderne blev skåret
ned fra tre til én.
Mentorforløbet skal på CVet
- Mentorordningen er et rigtig godt og vigtigt
værktøj til at supplere praktikken, som den
ser ud nu. Den er efter min mening helt fantastisk til at opfylde netop det behov. For slet ikke at tale om netværk!
- Det er faktisk på baggrund af mit mentorforløb, at jeg fik en praktikplads, der passede mig. Kristian tog en snak med mig om
mine behov, og på den baggrund anbefalede
han en plads, han kunne se ville matche mine
ønsker.
- Han så ganske rigtigt, og inden for en uge
var alt på plads mht. praktikken, siger Niels
Bergstein, der er af den klare overbevisning,
at arbejdsgiverne vil foretrække ansøgere,
der har gennemført et mentorforløb.
- Det skal helt klart stå på mit CV, at jeg
har haft en mentor. Jeg tror endda, at mentorordninger i fremtiden vil blive et must for
de studerende, slutter han. n
Den Grønne Føljeton
BERETNINGER FRA STUDIET
Udlandet som praktikvært
AF LOUISE ROUM, SLing (HOLD 15)
Der er mange overvejelser, når tankerne går på praktikvalg, men
min interesse for nationalparker har fået førsteprioritet. Først gik
søgningen på hele verden, så Europa og dernæst videre til et afgrænset Storbritannien.
Overvejelserne om, hvorledes udlandet ville være en fordel eller en ulempe, har været mange. Jeg kom frem til, at det er forskelligt i erhvervet, om der sættes pris på udlandsophold eller ej. Hvad
med netværk? Som aktiv studerende er det bestemt muligt at
danne sig et netværk hjemme i Danmark trods praktik udenlands.
Jeg valgte at sende til alle 12 nationalparker og Sherwood
Forest. De første ansøgninger kom af sted i november og de sidste i december. Modet, lysten og nysgerrigheden på erfaringer og
forvaltning på den anden side af grænsen var stor.
Men som tiden gik, og det ene afslag efter det andet landede i
indbakken, mistede jeg næsten modet. Endelig kom dagen, hvor
der lå en mail fra Peak District National Park. De skrev, at de i
teamet havde diskuteret muligheden for et ophold, og de havde
et forslag til et projekt, som jeg kunne arbejde med. De fortalte
også, at de ønsker, jeg selv har til arbejdsområder inden for naturområder, arter eller andet, endelig skulle komme frem - så vil de
tage højde for det i vores aftale.
Her står jeg så nu, med en mulig praktikvært, som der skal arbejdes videre på. Lysten og modet er fuldt ud tilbage, og der er lyse udsigter til et besøg i England under hele praktikken. Så budskabet fra mig er, at du skal lade bekymringerne om eventuelt
manglende netværk i Danmark ligge og tage af sted for at styrke
modet og få en oplevelse for livet. n
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
27
Hvad er du værd?
DSLs årlige lønstatistik, der kan findes på hjemmesiden, fortæller bl.a., at 76 procent af de privatansatte skov- og landskabsingeniører har en aftale om hjemmearbejde
AF IDA TINGMAN MØLLER, FAGPOLITISK KONSULENT I DSLs SEKRETARIAT
Måske er du ledig og står over for en række
jobsamtaler. Måske er du i arbejde og skal til
lønsamtale, eller du leder efter et andet job.
Måske er du bare nysgerrig. Men hvad er du
egentlig værd?
Hvor mange timer arbejder du om ugen?
Har du en aftale om, hvad din gennemsnitlige
arbejdstid skal ligge på? Og får du betaling for
det, hvis du arbejder over?
Det er nogle af de spørgsmål, du bør interessere dig for, når du vurderer rimeligheden
af din løn - for det hænger jo sammen.
Det er sekretariatets erfaring, at de største lønstigninger sker i forbindelse med et
stillingsskrift. Der er her en oplagt mulighed
for at forhandle prisen på dine kompetencer.
Der behøver dog ikke at være et nyt job i
vente for at undersøge, hvad din markedsværdi er. Det kan også være en rigtig god idé i
forhold til det job, du sidder i, inden du skal ind
til den årlige lønsamtale.
Find ud af, hvad der er vigtigt for dig. Hvad
vil du som minimum have i løn? Har du behov
for fleksibilitet i arbejdstiden for at kunne nå
at hente eller aflevere børn? Har du behov
for at have fri i forbindelse med børns sygdom? Ønsker du at fortsætte en efteruddannelse, du er i gang med? Husk, at din løn også
afgøres af:
• Hvor meget du steg i løn sidste gang.
• Hvordan konjunkturerne ser ud for virksomheden/branchen.
• Virksomhedens overskud.
28 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Samtidig må du tænke på, om du har særligt
gode ansættelsesvilkår, der skal medregnes.
Eller om der er særlige vilkår, du gerne vil have.
Løn er jo ikke kun kroner og øre.
Lønstatistik for alle medlemmer
DSL udarbejder hvert år en lønstatistik blandt
sine medlemmer. Statistikken er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes løn- og ansættelsesforhold i september
måned, og den er et rigtig godt værktøj, når du
skal forhandle løn og ansættelsesvilkår.
DSL har de seneste to år valgt at spørge
alle medlemmerne - både de privatansatte og
de offentligt ansatte i staten, kommuner og
regioner.
Statistikken kan først og fremmest tjene
som oversigt over, hvad lønniveauet er i forskellige stillinger og sektorer. Statistikken
kan tjene som inspiration, hvis du skal til lønforhandling, og den kan give et overblik over,
hvad andre har af fx personalegoder.
For ansatte i kommuner og regioner hentes der også data fra det Fælleskommunale
LønDatakontor.
Det kan du se i statistikken
Lønstatistikken er opdelt efter ansættelsesområde og dimittendår, og de forskellige områders lønniveau fremgår af de forskellige tabeller.
For offentligt ansatte reguleres lønnen
igennem overenskomsten, og deres lønudvikling kan derfor præcist ses i denne.
De privatansattes løn er ikke reguleret igennem en fælles overenskomst, og det kan derfor være interessant at se på, hvor meget
gruppen samlet set er steget. Ifølge statistikken er de privatansatte steget 3,3 pct. fra
september 2011 til september 2012. Der er
dog forholdsvis stor forskel på lønudviklingen
for de forskellige stillingsgrupper.
Ansatte DSLere i »Privat skovbrug« er faldet 2,4 pct., ansatte hos »Skovdyrkerne« er
faldet 1,8 pct., mens ansatte hos HedeDanmark derimod er steget 7,5 pct.
I perioden fra september 2011 til september 2012 har prisstigningerne i Danmark (inflationen) i gennemsnit været på 2,5 pct.
Arbejdstid er penge
Der gælder ingen faste regler for hjemmearbejde for privatansatte DSLere. Man kan i statistikken se at:
• 7
6 pct. af de privatansatte har en aftale
om at kunne arbejde hjemmefra, og de arbejder i gennemsnit 11 timer hjemmefra
om ugen.
• 16 pct. af de privatansatte får kontorholdsgodtgørelse for deres hjemme­
arbejde.
Den gennemsnitlige faktiske arbejdstid er
længere end den aftalte tid for de fleste medlemmer - og længere end den normale arbejdsuge på arbejdsmarkedet. Arbejdstiden
er opgjort inkl. frokostpauser.
Pensionsforhold
73 pct. af de privatansatte DSLere har en pensionsordning i ansættelsen, mens 27 procent
ikke har nogen.
43 pct. af de privatansatte har en supplerende pensionsordning, der ikke er knyttet til
ansættelsen.
En ekstra uges ferie?
De fleste privatansatte DSLere har mindst
seks ugers ferie. Men det er ingen selvfølge, at
du får tilbudt seks ugers ferie, når du søger job
i den private sektor. Mange virksomheder følger ferielovens bestemmelser, og her er der
kun ret til fem ugers ferie om året.
Du skal derfor sørge for at få afklaret feriens længde, når du forhandler din løn og øvrige ansættelsesvilkår - og inden du skriver under på din ansættelseskontrakt.
Hvis den sjette ferieuge mangler, kan du
oplyse, at 73 pct. af de privatansatte DSLere
har den sjette ferieuge eller ekstra fridage
Løntabel for privatansatte efter ansættelsesområde og dimittendår.
HedeDanmark
Dimittendår
Privat
skovbrug
mv.
Skov­
dyrkerne
Antal Bruttoløn
Antal Bruttoløn
Alle
privatansatte
Antal Bruttoløn
Brutto- Stigning
løn sept.
11-12 i
2011 bruttoløn
Antal Bruttoløn
1975 eller før
1
-
2
-
2
-
5
51.454
48.901
5,2%
1976-1980
5
51.184
0
.
3
-
8
47.582
41.986
13,3%
-2,0%
1981-1985
1
-
2
-
5
48.677
8
45.343
46.274
1986-1990
2
-
1
-
0
-
3
-
-
-
1991-1995
1
-
3
-
6
47.433
10
45.906
42.439
8,2%
-3,9%
1996-2000
5
44.046
4
41.765
7
41.731
16
42.463
44.200
2001-2005
8
45.998
2
-
8
41.965
18
43.194
39.297
9,9%
2006-2012
10
37.281
10
33.122
9
34.395
29
34.951
35.157
-0,6%
0
-
0
-
0
-
0
-
-
-
Total
Ubesvaret
33
43.077
24
37.827
40
43.290
97
41.866
41.447
1,0%
Bruttoløn
2011
65
40.063
46
38.515
78
44.353
189
41.447
Stigning
2011-2012
7,5%
-1,8%
-2,4%
1,0%
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
29
svarende til en sjette uge. Seks procent har
endvidere ferieuger eller fridage ud over, hvad
der svarer til den sjette uge.
Vær også opmærksom på, at en uges
ekstra ferie repræsenterer en væsentlig
værdi. Tommelfingerreglen siger, at en ekstra fridag har en værdi på 0,45 pct. En uges
ekstra ferieuge svarer altså til en lønforhøjelse på 2,25 pct.
Skal du have nyt job?
Uanset om du skifter job for femte gang eller
begynder i din første stilling, er det en god idé
at kontakte os i DSL, før du skriver under på en
kontrakt. Vi gennemgår altid gerne din kontrakt - ikke kun for at sikre, at alt er, som det
skal være, men også for at give dig gode råd
til, hvordan du får de bedste ansættelsesforhold.
Når vi gennemgår kontrakten, ser vi også
på, hvordan lønnen stemmer overens med dine ansættelsesvilkår. Det kan være, din kontrakt indeholder nogle særlige klausuler, som
bør udløse en højere løn. Eller det kan være,
du kan forhandle nogle goder eller særlige vilkår hjem i stedet for at få mere på lønkontoen.
Vi vil også meget gerne have enten dit
medlemsnummer eller dit CPR­nummer og et
telefonnummer - det letter arbejdsgangen
for os. Kan vi ikke lige svare dig på stående
fod, vender vi tilbage, så hurtigt vi kan.
Det er imidlertid vigtigt, at du venter med
at skrive under, til vi har kigget på kontrakten
sammen.
Dét kan du ikke se i statistikken
Ekstraindtægter er ikke indregnet i månedslønnen.
Er der færre en tre besvarelser i en gruppe, er det ikke muligt at lave et anonymiseret
gennemsnit, og derfor er data udeladt.
Find hele Lønstatistik 2012 på
www.skovogland.dk/loenogansaettelse/
loen/statistik n
Løntabel for statsligt ansatte inklusive pension efter ansættelsesområde.
Ansættelses­
område
Nettoløn
Medlemmer med
pensionsforhold
Pension
i alt¹
KU-Science
Natur­styrelsen
Antal
medlemmer
Bruttoløn
25 %
fraktil
50 %
fraktil
75 %
fraktil
32.606
6
30.052
26
6.331
7
38.937
33.975
36.000
48.000
6.215
62
36.268
34.296
35.706
Andet
32.656
38.922
9
7.122
9
39.778
32.171
38.556
Total
30.481
45.892
41
6.431
78
36.912
34.216
36.000
39.183
¹Pension i alt udgøres af medlemmernes eget pensionsbidrag samt arbejdsgiverens pensionsbidrag, og er beregnet som et
gennemsnit for medlemmer med ansættelsesforhold, hvori der indgår pensionsforhold.
Løntabel for kommunalt ansatte inklusive pension efter dimittendår.
Dimittendår
1975 eller før
1976 - 1985
Nettoløn
Medlemmer med
pensionsforhold
Pension
i alt¹
Antal
medlemmer
Bruttoløn
25 %
fraktil
50 %
fraktil
75 %
fraktil
-
3
-
3
-
-
-
-
39.012
8
7.163
9
46.175
38.535
42.938
53.022
1986 - 1995
36.295
14
6.760
16
43.055
37.653
43.651
47.800
1996 - 2005
34.353
38
6.006
41
40.358
33.541
40.332
45.977
2006 -2012
29.858
22
4.635
24
34.493
30.887
33.923
35.898
Total
34.046
85
5.901
93
39.948
33.651
39.256
45.000
¹Pension i alt udgøres af medlemmernes eget pensionsbidrag samt arbejdsgiverens pensionsbidrag, og er beregnet som et
gennemsnit for medlemmer med ansættelsesforhold, hvori der indgår pensionsforhold.
30 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Maskinskovning, rådgivning og køb af nåletræ
Vedskov
Træsalg og Skovservice
www.vedskov.dk
Entreprenørarbejde tilbydes:
Maskinskovning . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kvas rydning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Oprilning til plantning . . . . . . . . . . . . .
Rod- og grenknusning eller
Knusning af juletræer . . . . . . . . . . . . .
Knusning af rabatter. . . . . . . . . . . . . .
Plantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Plantehuller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sprøjtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flishugger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fældebunkelægning. . . . . . . . . . . . . .
Reparation af vej . . . . . . . . . . . . . . . .
Udgravning i søer udføres
13 stk. Timberjack og Silvatec i alle
størrelser
10 stk. Timberjack og Silvatec i alle
størrelser
Gummiged med kvasgrab
Gummiged med opriller
Ahwi 580 med 300 hk traktor
Kranmonteret 120 cm knuser
Maskinelt eller manuelt
Bor
Tågesprøjtning
Selvkørende
Timberjack 870
Gravemaskine
Køb og salg af nåletræ:
Langtømmer
Korttømmer
Emballagetræ
Kassetræ
Brænde også af løvtræ
Cellolusetræ
Special effekter:
Flagstænger
Pæle og rafter
Lærk og Douglas
Troldhede træ
Planter sælges i alle størrelser og sorter til fordelagtige priser
Brænde sælges 2
3 m stykker eller savet og flækket
Skovfogedrådgivning tilbydes
Høje priser gives – Kvalitet i højsædet
Skoventreprenør Peter Laursen, 8687 5126 / 2323 1098 / 4058 3826
Skoventreprenør Peter
Laursen,
Vedskovvej
6, 86875126/40583826/22118072
8883 Gjern
Vedskovvej 6, 8883 Gjern
www.vedskov.dk – Mail: mail@vedskov.dk
www.vedskov.dk • mail@vedskov.dk
Skovfoged Kim Steen, 4084 1764 / Fax 8695 1864
P-Laursen.indd 2
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
31
01/10/08 10:14:23
Lønforhandlingskurser
for privatansatte
Mød op den 10., 11. eller 23. april
og bliv klædt på til din næste lønforhandling
DDD, JA og DSLs lønforhandlingskurser er målrettet privatansatte dyrlæger, jordbrugsakademikere samt skov- og landskabsingeniører, der selv forhandler løn- og ansættelsesvilkår.
På lønforhandlingskurset får du tips og tricks til den gode lønforhandling. Vi fokuserer på forberedelsen og forhandlingen, og du kommer selv til at spille en aktiv rolle.
Endvidere vil du få indblik i, hvordan du i højere grad bør anskue din lønforhandling som en løbende proces.
Du vil blive skarpere på, hvordan du i dagligdagen kan arbejde med at synligøre lige netop dig
som den centrale og vigtige ressource i organisationen, således at du står endnu stærkere rustet, når du sidder over for chefen ved forhandlingsbordet.
Undervisere er forhandlingskonsulenterne Lone Rente Hansen og Liselotte Wittendorff fra
Sekretariatet.
Kurserne afholdes:
10. april 2013
LMO Viborg
Asmildklostervej 11
8800 Viborg
www.lmo.dk
11. april 2013
Dyrlægehuset Kolding
Galgebjergvej 44
6000 Kolding
www.dyrlaegehusetkolding.dk
23. april 2013
Scandic Ringsted
Nørretorv 57
4100 Ringsted
www.scandichotels.dk/ringsted
Alle kurserne begynder kl. 17.00 og slutter kl. 20.00. Der vil blive serveret et let traktement.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Tilmeldingsfristen er en uge før kursets start og foregår via kursus/arrangementskalenderen - kræver login.
Find den her: www.skovogland.dk/nyheder/Sider/Kursuskalender.aspx
Vi ser frem til at møde dig ved et af de ovennævnte kurser.
Kurserne vil blive aflyst, såfremt der er for få tilmeldte.
Evt. spørgsmål kan rettes til Solveig Hansen på sh@emdrupvej28a.dk
skovogland.dk
32 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
skovogland.dk
hvad der rør' sig i dsl
nyt om navne
SVÆRT VED AT LOGGE PÅ HJEMMESIDEN?
Har du af den ene eller anden grund problemer med at logge på
hjemmesiden, så kan du begynde med at udskifte din adgangskode. Gå ind på www.skovogland.dk, klik på menuen »Min side«,
vælg »Glemt adgangskode« og indtast dit medlemsnr., som du fx
finder bag på medlemsbladet. Herefter modtager du en mail med
en ny adgangskode.
Når du har logget på med den nye kode, kan du ændre den til
en kode, der er nemmere at huske. Dette gøres også i menuen
»Min side«, vælg herefter »Mine oplysninger« og »Skift adgangskode«. Ring til sekretariatet, hvis du har brug for hjælp.
Thomas Holm Pedersen (09) er ansat som
NY DEPARTEMENTSCHEF
Det blev Henrik Studsgaard, som blev den nye departementschef i
Miljøministeriet. Han er som bekendt både jurist og skov- og landskabsingeniør og blandt mange forskellige job tidligere forstander på
Skovskolen. I forbindelse med udnævnelsen sagde han bl.a. til dagspressen:
- Jeg har været privilegeret at kunne tage flere uddannelser, som
giver mig forskellige indgangsvinkler til, hvordan man kan se på tingene. Jeg har hele min rygsæk med mig og håber, at det betyder, at
jeg på den ene side kan lave en god akademisk analyse af problemerne og løsningerne. Og på den anden side også kan være praktisk orienteret. Og selv om meget politik og lovgivning handler om penge og
paragraffer, er den praktiske virkelighed god at have blik for.
NYT FRA UEF
Union of European Foresters oplyser, at den næste kongres afholdes
i det nordlige Finland i perioden 27.-31. august, og der indkaldes forslag til dagsordenspunkter inden den 26. april. Yderligere oplysninger på www.european-foresters.org
Præsidiet udsender desuden UEFs »historiebog« i forbindelse
med kongressen. Bogen er sat i forsalg til en pris af 15 euro indtil den
15. marts. Er du interesseret i bogen, kan du rette henvendelse til redaktionen på mt@skovogland.dk
KUNNE DU TÆNKE DIG EN ARTIKEL?
Skov & Lands redaktion vil i år tilbyde en række medlemmer at få opfyldt deres ønske om et helt bestemt artikelemne i Skov & Land. Det
kan være en afdækning, en uddybning eller en fornyelse. Hold dig ikke tilbage. Dit medlemsblad skal være nærværende og givende. Vi
kan ikke opfylde alle ønsker, og ikke alle artikler ville fænge hos alle
medlemmer. Dertil er bladet for lille og medlemskredsen for bred.
Men vi kan i fællesskab gøre medlemsbladet bedre. Ideer og forslag
sendes til redaktør Marianne Tinggaard på mt@skovogland.dk
skovfoged ved Aarestrup Planteskole
pr. 1. januar 2013.
85 ÅR
Skovfoged Niels Christian Gormsen (51) fylder
85 år den 29. marts.
80 ÅR
Skov- og landskabsingeniør Søren F. Olesen
(55) fylder 80 år den 31. marts.
70 ÅR
Skovfoged Henning Krag Jensen (64) fylder
70 år den 1. marts.
60 ÅR
Godsforvalter Bo Jung (74) fylder 60 år den
24. marts.
Driftsleder Poul Henning Knudsen (75) fylder
60 år den 12. marts.
Skov- og landskabsingeniør Preben Øland
(83) fylder 60 år den 19. marts.
50 ÅR
Landskabskonsulent Kim Lymann Jensen
fylder 50 år den 13. marts.
Hvis du ikke ønsker omtale i forbindelse med
din runde fødselsdag, bedes du give redaktionen skriftlig besked senest 2 måneder i forvejen.
HUSK OGSÅ A-KASSEN SOM STUDERENDE
Har du over et år tilbage af din uddannelse, og
melder du dig nu ind i FTF-A, så kan du få dagpenge fra den dag, du bliver færdig. Har du under et år tilbage af din uddannelse, så er det
også en god idé, at du melder dig i A-kasse nu og senest 14 dage efter sidste eksamen. Så
kan du få dagpenge en måned efter endt uddannelse. I modsat fald bliver du optaget som
almindelig lønmodtager, og det betyder, at du
først kan få dagpenge efter et års fuldtids­
arbejde.
Læs mere om reglerne på www.ftf-a.dk
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
33
LEVERANDØRLISTE
Planteskoler
Planteskolen Brøndlundgård
Brøndlundvej 2, Gabøl
6500 Vojens
Tlf.: 74 87 16 00
Fax: 74 87 15 43
plant@hededanmark.dk
www.hededanmarksplanteskole.dk
Hjorthede Planteskole A/S
Tukærvej 12
8850 Bjerringbro
Tlf.: 86 68 64 88
Fax : 86 68 64 40
Email: mail@hjorthede.dk
www.hjorthede.dk
Johansens Planteskole ApS
Damhusvej 103, Brøndsted
DK-7080 Børkop
Tlf.: 75 86 62 22 Fax: 76 62 01 08
www.johansens-planteskole.dk
Skovplanteskolen Holmegaard A/S
Hovedvejen 5, Kirial, 8500 Grenå
Tlf.: 86387111 - fax 86387311
info@bennyhammer.dk
www.skovplanteskolenholmegaard.dk
Peter Schjøtts Planteskole
7361 Ejstrupholm
Tlf.: 75 77 25 52
www.planteskole.dk
Aarestrup Planteskole
v/ Kurt Christensen
Aarestrupvej 162, 7470 Karup
Tlf.: 86 66 17 90
www.skovplanter.dk
Forstplant ApS
Ribevej 47
8723 Løsning
Tlf.: 28 56 33 44
Fax: 75 65 05 75
Email: forstplant@forstplant.dk
www.forstplant.dk
Skovudstyr
Dansk Skovkontor A/S
Kalundborgvej 92
4180 Sorø
Tlf.: 57 83 01 10
www.dansk-skovkontor.dk
Livet efter stress
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF - Skov og Natur er en forsikringsklub specielt for
ansatte inden for skov, natur og miljøområdet.
Hos os får du netop de forsikringer, der passer dig.
Hverken mere eller mindre.
Ring 75 65 38 74 eller besøg gf-skov-natur.dk
og få et godt tilbud
GF Skov og Nat u r ∙ K at tesu nd 1 3 ∙ 870 0 Horsens
34 Skov & Land Februar 2013 nr. 1
Netværk for Projektledere i
regi af JA og DDD inviterer til et
gå hjem møde i sekretariatet.
Agronom Jørn Jensen kommer
og giver sin personlige beretning
om, hvordan han igen fandt lyset
for enden af tunnelen efter at
have været nede med stress.
Arrangementet foregår
torsdag den 21. marts kl. 17-19.
Tilmelding via
www.skovogland.dk
> Arrangementer
dansk e skov - & lan d skabsing e niør e r
og H AV E - & PA R K I NG E N IØRER
skovogland.dk
skovogland.dk
REPRÆSENTANTSKABET
Formand: Henrik Steffensen Bach
Mail: formand@skovogland.dk
Tlf.: 51 32 19 84
Næstformand:
Mads Bank-Mikkelsen
Mail:
naestformand@skovogland.dk
Tlf.: 40 86 41 15
PRIVATKREDS-udvalget
Formand: Søren Løth
Mail: soren.acurat@gmail.com
Tlf.: 41 61 24 88
Bo Schjødt Andersen
Kastanievej 3, 5500 Middelfart
Tlf.: 21 38 86 75
Peter Benfeldt
Stalmosevej 5, 7451 Sunds
Tlf.: 22 40 33 21
Mads Christian Roiy Skov
Solgårdsvej 2, 2.tv.,
2942 Skodsborg
Tlf.: 27 58 56 27
Kristian A. Larsen
Søvejen 58, 8752 Østbirk
Tlf.: 20 35 36 60
Tor K. Albrechtsen
Niels Bjerres Vænge 6
5220 Odense SØ
Tlf.: 61 41 86 60
SKOVDYRKERKREDS-udvalget
Formand: Martin Viborg Pedersen
Mail: mvp@skovdyrkerne.dk
Tlf.: 51 33 10 96
Thomas L. Valentin
Kronborgvej 23, 6600 Vejen
Tlf.: 22 74 07 37
KOMMUNEKREDS-udvalget
Formand: Lars Delfs Mortensen
Mail:larsdelfs@gmail.com
Tlf.: 25 20 22 69
Mick Højgaard Have
Kobbelvænget 29, st.th.,
2700 Brønshøj
Tlf.: 22 61 60 50
Claus Winther
Bromme Østermark 12,
4190 Munke Bjergby
Tlf.: 57 84 88 48
Kristina Brochmann Pedersen
Hovedvejen 4, 7620 Lemvig
Tlf.: 60 92 35 58
Stine Kofoed Frederiksen
Holger Danskes Vej 55, 4.tv.,
2000 Frederiksberg
Tlf.: 30 61 19 78
Rasmus Bartholdy
Østerskovvej 49
6100 Haderslev
Tlf.: 21 72 97 02
HEDEDANMARKKREDSudvalget
Formand: Niels-Hello L. Andersen
Mail: nha@hededanmark.dk
Tlf.: 40 31 40 82
Heine Møller
Lysmosen 5
6100 Haderslev
Tlf.: 21 46 62 45
Statskreds-udvalget
Formand: Henrik Jørgensen
Mail: hej@nst.dk
Tlf.: 22 61 77 61
Jim Schou Larsen
Stasevangsvej 10, 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 40 64
Jens Peter Clausen
c/o Nordre Feldborg Plantage,
Bjørnkærvej 14, 7540 Haderup
Tlf.: 40 84 38 34
Ole Sejr Jakobsen
c/o Skovskolen, Nødebovej 77 A,
3480 Fredensborg
Tlf.: 30 66 35 61
Mette Lynegaard Klenum
Gjessøvej 30, 8600 Silkeborg
Tlf.: 61 70 10 19
1/1 side
6.000,- kr.
2/3 side
4.900,- kr.
DE STUDERENDES KREDSudvalget
Formand: Lisa Amby Jensen (H14)
Mail:
LisaAmbyJensen@hotmail.com
Tlf.: 40 51 63 43
Rasmus Q. Lund (H13)
c/o Skovskolen, Nødebovej 77 A,
3480 Fredensborg
Tlf.: 22 95 60 42
Simon Bo Sørensen (H14)
c/o Skovskolen, Nødebovej 77 A,
3480 Fredensborg
Tlf.: 26 14 08 92
Mejse Holm (H15)
Dr. Alexandrines Vej 50,
9990 Skagen
Tlf.: 25 54 33 30
1/3 side
2.900,- kr.
1/2 side
4.100,- kr.
SEKRETARIATET
Direktør: Ann-Margret Duus Jensen
adj@skovogland.dk
Sekretær for DSLs forretningsudvalg og
repræsentantskab: Lone Rente Hansen
lrh@skovogland.dk
Sekretær for Statskredsen og rådgivning
om løn- og ansættelsesforhold til kredsens
medlemmer: Stine Søndergaard
ss@skovogland.dk
Sekretær for Kommunekredsen og rådgivning
om løn- og ansættelsesforhold til kredsens
medlemmer: Lone Rente Hansen
lrh@skovogland.dk
Sekretær for Privatkredsen og rådgivning om
løn- og ansættelsesforhold til kredsens medlemmer:
Anne Jakobsen . aj@skovogland.dk
Sekretær for HedeDanmarkkredsen og
Skovdyrker­kredsen samt rådgivning om løn- og
ansættelses­­forhold til kredsenes medlemmer:
Liselotte Wittendorff . lw@skovogland.dk
Sekretær for De Studerendes Kreds og råd­
givning af de studerende: Hanne Jensen
hj@skovogland.dk
1/4 side
2.200,- kr.
Sekretær for Karriere-gruppen: Hanne Jensen
hj@skovogland.dk
Sekretær for Info-gruppen og webredaktør:
Mikael B. Hansen . mbh@skovogland.dk
Alle priser er ekskl.
moms og gældende
fra 1. januar 2013.
Blad og nyhedsbrev: Marianne Tinggaard
mt@skovogland.dk
IT: Laurs Møller . lm@skovogland.dk
Yderligere informa­tion
om formater,
tillæg og rabatter
samt priser for op­
tagelse i leverandør­
listen hos
AC Annoncer på
tlf. 86 28 03 15.
Medlemsregister og kontingent: Lotte Dalgaard
ld@skovogland.dk
Emdrupvej 28A, 2100 København Ø . Tlf.: 33 23 00 45 . Fax: 38 71 03 22 . Email: DSL@skovogland.dk
Åbningstid: Mandag - torsdag 8.30-16.00 . Fredag 8.30-15.00
Læs mere på www.skovogland.dk >Foreningen > Sekretariatet
nr. 1 Februar 2013 Skov & Land
35
Afsender: Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører,
Emdrupvej 28A, 2100 København Ø
100 år
Indhold
3Velkommen til Kredsmøde 2013
4
Vær med til at vise, at DSL gør en forskel
10
Netværk og nærhed
12
Evnen til at tilpasse sig er nødvendig
15
Kort nyt fra DSL 60+
15
Kort nyt fra Informationsgruppen
15
Kort nyt fra Karrieregruppen
16
Statsansatte i en kompleks verden
20
Relevant, nærværende og attraktiv
22
Årsregnskab
24
Hvorfor er DSL den rigtige fagforening?
26
En mentor er et must!
27
Den Grønne Føljeton
28
Hvad er du værd?
32
Lønforhandlingskurser for privatansatte
33
Hvad der rør’ sig i DSL
33
Nyt om navne
B