Velkommen til en Forening med Hjerte og Sjæl. Herstedøstergade 22,1, 2620 Albertslund Mail: info@sjaelsroforeningen.dk www.sjaelro-foreningen.dk Idéen bag Sjælsro Foreningen blev stiftet i 2012 af Helle Nemborg og en gruppe Ildsjæle, der ønskede at gøre en forskel for healere og energiarbejdere i Danmark. Vi følte der manglede en forening, der kombinerede healingen med energipsykologiske redskaber som hypnoterapi, regression, clairvoyance og andre terapeutiske rådgivnings- og behandlingsformer. Vores intention i foreningen er at højne standarden og brede kendskabet til vort virke. Fra 2015 er det muligt at blive RAB registreret Sjælsro Mindful Healingsterapeut igennem foreningen. Sjælsro Foreningen er en brancheforening, tilknyttet Sjælsro Skolerne, der tilbyder en 3 årig anerkendt og kompetencegivende uddannelse til Sjælsro Mindfull HealingsTerapeut - men vi har plads til alle. Så kommer du fra en anden skole eller har du mange små uddannelser bag dig, send en ansøgning til info@sjaelsroforeningen - og bliv en del af vort stadigt stigende netværk i Danmark. Om Foreningen Sjælsro er behandlerforening og interesseorganisation for Sjælsro Mindful Healingsterapeuter, healere og andre behandlere der anvender energipsykologiske redskaber i deres professionelle virke. Vi arbejder på at sikre vore medlemmer en konstant adgang til videreudvikling, og at skabe et stærkt netværk behandlere imellem. Vores mål er at fremme kendskabet til, healing og energipsykologi blandt den brede befolkning og hos offentlige myndigheder og blive anerkendt på lige fod med andre i det etablerede Sundhedssystem. Vi arbejder i bestyrelsen på at skabe en stærk landsdækkende organisation af professionelle terapeuter og ønsker en levende forening, hvor, Professionalisme, livsglæde, forandring, vækst og accept af hinandens forskelligheder er nøgleord. Vore Medlemmer Er primært Sjælsro Mindful HealingsTerapeuter, der har gennemgået et tre årigt uddannelsesprogram på Sjælsro Skolerne. Kommer du fra en anden skole eller har du mange små uddannelser bag dig, og ønsker du at være en del af et stærkt stigende, velorganiseret netværk, så send os en ansøgning. Medlemsfordele • • • • • • • • • • Du bliver en del af et stærkt stigende, landsdækkende netværk Som færdiguddannet Sjælsro Mindful HealingsTerapeut, modtager du Emblemet og har mulighed for at blive optaget på foreningens medlemsliste. Det skaber synlighed og signalerer seriøsitet i dit arbejde, samt skaber tryghed for potentielle klienter i deres valg af behandler, da du i forbindelse med indmeldelse i foreningen har samtykket til at overholde foreningens etiske regelsæt til god klinisk praksis. Du modtager vores spændende nyhedsmail Du får adgang til vores medlemsarrangementer til nedsat pris Du får mulighed for at mødes og netværk med andre behandlere lokalt og landsdækkende Mulighed for promovering af egne arrangementer på vores facebook side Vi bliver en sparringspartner, som giver dig mulighed for at trække på vores viden om branchen, herunder etiske spørgsmål Du får mulighed for RAB godkendelse gennem foreningen fra 2015 Du bliver medlem af en forening, hvor dine faglige interesser som behandler varetages gennem sikring af et højt fagligt og etisk niveau Du får indflydelse på Foreningens fremtidige arbejde Sjælsro Foreningens Vedtægter § 1 Foreningens Navn Foreningens navn er Sjælsro Foreningen Logo er det samme som Sjælsro Skolernes § 2 Foreningens hjemsted Foreningens hjemsted er på Sjælsro skolens adresse: Herstedøstergade 22,1 2620 Albertslund § 3 Foreningens formål • • • • • • • • At samle og organisere Sjælsro Mindful HealingsTerapeuter (SMHT) uddannet fra Sjælsro Skolerne At sikre at vore medlemmer lever op til foreningens etiske regelsæt og høje standard for undersøgelse, diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdom. At sikre medlemmerne mulighed for at blive Registreret Alternativ Behandler inden for Healingsterapi med titlen Sjælsro Mindfull Healingsterapeut RAB. At styrke det kollegiale fællesskab og højne den faglige og etiske standard, samt synliggøre og skabe bedre vilkår for SMHT i Danmark. At fremme kendskabet til SMHT virke i befolkningen og hos offentlige myndigheder. Foreningsarbejdet skal søge at få SMHT anerkendt hos offentlige myndigheder på lige fod med andre terapeuter med mellemlange sundhedsfaglige uddannelser f.eks. Fysioterapeuter. Sikre en høj kvalitet og mulighed for klageadgang for den enkelte bruger af SMHT. Bestyrelsen arbejder på at skabe en stærk landsdækkende organisation af SMHT. § 4 Foreningens medlemmer Stk. 1. Sjælsro Healere, der har gennemgået skolens 1 ½ årige uddannelsesprogram og har modtaget Sjælsro Diplomet, samt aflagt Sjælsro Løftet til God Klinisk Praksis. Sjælsro Healerne kan optages på foreningens liste over Aktive SMHT Huse tilknyttet Sjælsro Foreningen. Stk 2. Sjælsro Mindful Healingsterapeuter (RAB), der har gennemgået det tre årige uddannelsesforløb og har modtaget Sjælsro Diplomet og Emblemet samt aflagt Sjælsro Løftet for God klinisk Praksis. Emblemet er foreningens ejendom og skal tilbageleveres hvis SMHT udmelder sig af foreningen, ophører med at arbejde som SMHT eller ekskluderes fra foreningen af andre årsager. Alle aktive “Sjælsro Mindful Healingsterapeuter” tilbydes optagelse på foreningens liste over Aktive Sjælsro Behandlerhuse. Stk. 3. Studerende ved Sjælsro Skolerne. Foreningen har mulighed for at ekskludere medlemmer som ikke overholder de etiske retningslinjer, ikke består uddannelsen, eller af andre grunde afbryder studiet. Stk. 4. Terapeuter/behandlere, som ikke er uddannet på Sjælsro skolen, men har et tilsvarende uddannelsesniveau som opfylder samme krav, samt har samme høje faglige niveau, kan optages i foreningen ved bestyrelsens afgørelse. § 5 Medlemsfordele • • • • • • • • • • Du bliver en del af et stærkt stigende, landsdækkende netværk Som færdiguddannet Sjælsro Terapeut, modtager du Emblemet og har mulighed for at blive optaget på foreningens medlemsliste. Det skaber synlighed og signalerer seriøsitet i dit arbejde, samt skaber tryghed for potentielle klienter i deres valg af behandler, da du i forbindelse med indmeldelse i foreningen har samtykket til at overholde foreningens etiske regelsæt til god klinisk praksis. Du modtager vores spændende nyhedsmail Du får adgang til vores medlemsarrangementer til nedsat pris Du får mulighed for at mødes og netværk med andre behandlere lokalt og landsdækkende Mulighed for promovering af egne arrangementer på vores facebook side Vi bliver en sparringspartner, som giver dig mulighed for at trække på vores viden om branchen, herunder etiske spørgsmål Du får mulighed for RAB godkendelse gennem foreningen fra 2015 Du bliver medlem af en forening, hvor dine faglige interesser som behandler varetages gennem sikring af et højt fagligt og etisk niveau Du får indflydelse på Foreningens fremtidige arbejde § 6. RAB registrering Sjælsro Foreningen har til formål at organisere og RAB registrere sine medlemmer, som har gennemgået uddannelsen på Sjælsro skolen svarende til reglerne om RAB registrering. Foreningen vil arbejde på at healing såvel som de energipsykologiske redskaber eleverne lærer på uddannelsen kan blive en del af RAB registreringen til SMHT. § 7. Foreningens organer Foreningens organer består af generalforsamlingen, bestyrelsen og etisk råd § 8. Generalforsamlingen Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Den indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel, så vidt muligt vedlagt regnskab for året og budget for det kommende år. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Beslutningsforslag, som er bestyrelsen i hænde før indkaldelsen, vedlægges denne. Senere indkomne forslag udsendes pr mail en uge før generalforsamlingens afholdelse. Alle medlemmer, der har betalt kontingent, har tale og stemmeret samt er valgbare. Medlemmer der ikke deltager personligt i generalforsamlingen har ret til at stemme via fuldmagt. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er mindst: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Valg af dirigent og referent Fremlæggelse og godkendelse af fuldmagter Bestyrelsens beretning Beretning fra Etisk Råd Fremlæggelse af årsregnskab og budget Indkomne forslag Forslag til fastsættelse af kontingent Valg af medlemmer til bestyrelsen Valg af medlemmer til Etisk Råd, når dette oprettes Valg af revisor og revisorsuppleant, vælges for 2 år, og med forskudt valgperiode Eventuelt § 9. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indkaldes enten efter beslutning af bestyrelsen, eller når 1/4 af medlemmerne skriftligt begærer dette med en motiveret dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 6 uger efter begæringens modtagelse eller beslutning herom. Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel. § 10. Bestyrelsen Bestyrelsen har minimum 5 medlemmer, hvoraf 3 vælges i ulige år og 2 i lige år. Alle medlemmer vælges for 2 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den fører referat af beslutninger og årsager til beslutninger og derudover af det der skønnes relevant for senere arbejde og senere bestyrelser. Såfremt ét medlem af bestyrelsen udgår, kan bestyrelsen supplere sig selv med et tidligere medlem af bestyrelsen, som har siddet i mindst en fuld periode på 2 år. Suppleres bestyrelsen på denne måde, vil dette medlem være en del af bestyrelsen frem til næste generalforsamling. § 11. Etiske regler Sjælsro Foreningens etiske regelsæt gælder for alle medlemmer af foreningen. Foreningens etiske regler fastlægger kravene til god klinisk praksis og etisk adfærd for foreningens medlemmer. De etiske regler skal tjene til at styrke god og forsvarlig behandling af brugere/klienter, der henvender sig til SMHT samt til at opretholde et godt kollegialt og professionelt forhold SMHT imellem. 1. SMHT skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke, herunder gøre brug af midler og metoder, som er forsvarlige og som de er kvalificerede til at benytte. 2. SMHT skal overholde gældende lovgivning, herunder afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende. 3. SMHT kender til Autorisationsloven og skal henvise til autoriserede sundhedspersoner, herunder læger, når der er indikation herfor. 4. SMHT skal ligeledes henvise til andre alternative behandlere, såfremt det skønnes relevant. 5. SMHT bruger sine stigende åndsevner bevidst og stiller kun ind på klienter der selv har bedt om det, og kun med råd der stiller klienten bedre. 6. SMHT skal arbejde for at fremme klientens egen Sjælsro og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for behandlerens personlige interesser. 7. SMHT skal vise kollegial respekt og hensynsfuldhed. En SMHT der bliver opmærksom på, at et medlem af Sjælsro Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det overfor medlemmet og rette henvendelse til Sjælsro Foreningens etiske udvalg. 8. SMHT har, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under behandlingen. Fremkommer der oplysninger under behandlingen vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har SMHT pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune. 9. Det er et krav at SMHT (RAB) fører journal over de foretagne behandlinger. Herunder chakradiagnose/auragram, forebyggende tiltag, råd til vækst, behandlingsforslag og den information, der er givet. Brugeren/klienten skal give samtykke til at der føres journal og har ret til at kende indholdet heri. Journaler kan bruges til undervisning. Klienten skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som SMHT har udfærdiget om klienten. Samtykke skal foreligge skriftligt og angive hvilke typer oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål. SMHT er tilmeldt Datatilsynet og følger den relevante lovgivning for opbevaring af personfølsomme oplysninger. 10. Samtykkeregler og vejledning vedrørende optagelse af sessions til forevisning i TV eller til anden forevisning i offentlige forsamlinger. 11. SMHT må indskærpe, at både supervisorer og andre deltagere i supervision, samt deltagerne i gruppeterapi har tavshedspligt. 12. Seksuel omgang mellem SMHT og klient må ikke forekomme. Det gælder også i et terapeutisk lærer/elev forhold. 13. Den SMHT er medvirker i en session til offentlig forevisning, må sikre sig, at klienten forstår rækkevidden af sit samtykke, ligesom terapeuten må sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt formål. Indgår der børn i terapien, har terapeuten et særligt ansvar for, at barnets rettigheder ifølge ovenstående overholdes, samt at sikre, at terapien forløber på en sådan måde, at barnet ikke udstilles på en krænkende eller respektløs måde. Det påhviler terapeuten at orientere TVproduktionsselskaber og eventuelle filmselskaber om ovenstående etikregler og vejledning, og det anbefales, at de involverede selskaber ved deres underskrift tiltræder disse regler, inden optagelserne påbegyndes. § 12. Udmeldelse/eksklusion Stk. 1. Udmeldelse sker skriftligt til foreningens medlemskoordinator/sekretær. Stk. 2. Fjorten dages restance på forfaldent kontingent udløser rykkerskrivelse med forbehold om, at fortsat restance betragtes som udmeldelse. Betales fortsat ikke sker udmeldelse automatisk 3 måneder efter forfald. Emblemet kræves tilbageleveret umiddelbart herefter. Stk. 3. Såfremt et medlem groft eller gentagne gange overtræder § 10, vil den pågældende blive ekskluderet af foreningen. Stk. 4. Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen indtil oprettelsen af Etisk Råd § 13. Etisk Råd Stk. 1. Foreningens Etiske Råd rådgiver foreningens organer i etiske spørgsmål. Stk. 2. Etisk Råd behandler klager fra brugere over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer, herunder over manglende overholdelse af foreningens etiske regler. Stk. 3. Etisk råd behandler klager over foreningens afgørelser i relation til medlemskab og registrering fra nuværende og tidligere medlemmer samt ansøgere om medlemskab og registrering. Stk. 4. Klager behandles i henhold til foreningens regler for klagesagsbehandling. Stk. 5. Etisk Råd består af 3 - 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen på en generalforsamling. Stk. 6. Etisk Råd vælger en formand og en sekretær. Formanden repræsenterer udvalget. Møder afholdes efter behov. Sekretæren indkalder til møderne og fører skriftligt referat. Etisk Råd afgiver skriftligt en beretning hvert år til generalforsamlingen. Stk 7. Alle udtalelser mv. sker skriftligt. Stk 8. Udgifterne til Etisk Råd dækkes af foreningen. § 14. Klagesagsbehandling Stk. 1. Når en klage modtages, bliver den af Etisk Råds sekretær registreret, og en kopi sendes til den indklagede inden for 1 uge med anmodning om skriftlig udtalelse inden for 14 dage. Både klager og indklagede informeres om at de har ret til aktindsigt i det materiale der indgår i sagen indenfor 4 uger efter anmodningens modtagelse. Stk. 2. Når svaret er modtaget, vurderer sekretæren, hvorvidt sagen kan behandles, eller om der er fremkommet forhold, som klageren skal have mulighed for at kommentere. Hvis der er, anmodes der om bemærkninger inden 14 dage. Stk. 3. Hvis klagerens kommentarer giver anledning hertil, anmodes den indklagede om en supplerende udtalelse. Stk. 4. Det nu modtagne materiale sendes til Rådets medlemmer med indkaldelse til møde senest 3 uger efter fremsendelsen. Såfremt et medlem af Rådet har særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller har nærtstående, der har en sådan interesse, betragtes rådsmedlemmet som inhabil og kan derfor ikke deltage i sagens behandling eller afgørelse. Dette gælder også såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 5. Sagen behandles herefter på et møde. Parterne kan tilkaldes for enkeltvis at redegøre supplerende. Formanden er mødeleder og starter med en kort redegørelse for sagen. Hvert medlem af Rådet fremkommer herefter med en vurdering af: De faktiske forhold En eventuel overtrædelse af de etiske regler Hvilke konsekvenser dette kan indebære Stk. 6. Der tilstræbes enighed. Hvis der undtagelsesvis ikke kan opnås enighed, afgør flertallet sagen. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formanden formulerer den begrundede afgørelse, som alle underskriver, uanset uenighed. Stk. 7. Forslag til afgørelse udsendes anbefalet til partshøring. Parternes svar skal foreligge inden for 14 dage. Herefter træffer rådet endelig afgørelse. Stk. 8. Der kan være en eller flere afslutninger på en sag: Afvisning Beklagelse Advarsel/irettesættelse Bøde Afregistrering som SMHT/RAB Suspension fra foreningen i en periode Eksklusion Anmeldelse til politi/embedslæge Stk. 9. Den endelige afgørelse meddeles parterne ved anbefalet brev samt foreningens bestyrelse. Såfremt Rådet finder, at afgørelsen indebærer principielle aspekter, udarbejdes et notat herom til offentliggørelse for medlemmerne. Stk. 10. Hvis der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget, kan en sag genoptages. § 15 Økonomi Stk. 1 Foreningens indtægter hidrører primært fra kontingenter og gebyrer og sekundært fra tilskud, overskud ved arrangementer, sponsorater eller andet. Stk. 2 Alle indtægter sættes ind på foreningens konto, og alle udgifter betales fra foreningens konto, således at der sædvanligvis ikke er nogen kontantbeholdning. Stk. 3 Kassereren kan betale regninger under 3000 kr. Ved udbetaling af større beløb skal indhentes samtykke fra formanden. Stk. 4 Den/de valgte revisor/revisorer gennemgår og påtegner regnskabet inden kassereren fremlægger det til godkendelse på generalforsamlingen. Stk. 5 Regnskabsåret går fra den 1. januar til 31. december. Stk. 6 Kontingentåret går fra 1. april til 31. marts. Besked om betaling af kontingent sendes ud pr. mail umiddelbart efter generalforsamlingen. Kontingenter og evt. gebyrer skal være betalt senest 1. maj, med mindre andet bestemmes af generalforsamlingen. § 16. Ændring af vedtægterne Generalforsamlingen kan ændre foreningens vedtægter, når forslaget har været fremlagt efter reglerne i § 7 eller § 8, og hvis 2/3 af forsamlingens stemmeberettigede deltagere stemmer for. § 17 Foreningens ophævelse Foreningen kan ophæves, hvis dette vedtages af mindst 2/3 af de tilstedeværende, stemmeberettigede medlemmer ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, afholdt med 2 måneders mellemrum. Foreningens formue tilfalder andet tilsvarende formål. § 18. Tegningsbestemmelse Foreningen tegnes af formanden, kasseren og Etisk Råd. Bestyrelsen kan indenfor nærmere angivne områder uddelegere tegningsretten til enkeltpersoner. Uddelegeringen skal ske i en afgrænset periode af op til 1 års varighed. Uddelegeringen skal ske skriftligt under overholdelse af de normale regler for tegning af foreningen. Ingen af medlemmerne hæfter udover foreningsformuen. Således vedtaget på generalforsamlingen den 8.januar 2015 Sjælsro Foreningen Generalforsamlingen Sjælsro Behandlerhuse Etisk Råd Bestyrelsen Udvalg Herstedøster Holstebro Frederiksberg RAB Arrangementer Randers Nyheder og Hjemmeside Sjælsro Skolerne Det hele startede her……… Sjælsro Skolerne blev stiftet i 2008 af Helle Nemborg og har i dag afdelinger i både Herstedøster og Holstebro. Vi ønsker at gøre en forskel i verden og det gør vi. Vi er som den første Healerskole i Danmark godkendt og medlem af Sundhedsrådet. Vi har et samarbejde med bl.a. Foreningen Cancerramte Børn (FCB) og adskillige internationale kapaciteter. Vor vision er, at denne 3 årige uddannelse til Sjælsro Mindfull HealingsTerapeut bliver anerkendt på lige fod med andre sundhedsfaglige uddannelser i det etablerede system. At den bliver SU berettiget, så vi viser vore unge, at de har et valg. Et samarbejde med gode kræfter i Sundhedsstyrelsens RAB udvalg, gør, at vi holder os opdateret med seneste nyt. Fra 2015 er det muligt at tage en 3 årig RAB Uddannelse til Sjælsro Mindful HealingsTerapeut. Vi har et unikt sammensat uddannelsesprogram for dig, der ønsker at tage ansvar og være den ændring du ønsker at se i verden. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sjaelsro.net
© Copyright 2024