Jupiter i Krebs: det evigt kvindelige giver nyt liv! Astrologisk Nyhedsbrev nr. 34 af Brigitte Maffray, Lyon, Frankrig. Holistisk astrolog og elev af Pierre Lassalle. Uddrag af hendes hjemmeside www.astrologiedelalicorne.com Jupiter, den største af solsystemets planeter, trådte ind i vandtegnet Krebs d. 26. juni 2013 hvor den bliver stående i mere end et år, indtil 16. juli 2014. Midt i den afgørende periode for menneskeheden som vi befinder os i fra 2012 til 2015 under det stærke kvadrat Uranus-Pluto, stiller visdommens planet Jupiter sig ind i kvadratet. I Krebsetegnet, hvor den befinder sig godt og er ophøjet som planet, bliver den hovedpersonen i den aktuelle kamp mellem (spirituelle) evolutionskræfter (Uranus) og (materialistiske) involutionskræfter (Pluto). Jupiter vil modsætte sig Pluto i Stenbuk og danne kvadrat til Uranus i Vædder næsten konstant. Dette skaber et Tkors i kardinaltegnene, som ansporer os til at drage vores værdier i tvivl. Og det første T-kors finder sted netop nu, under »Skt. Laurentii tårer«, en Michaëlisk impuls. Jupiter vækker os af sommerens sløvhed! Jupiter i Krebs Lad os huske på at Jupiter – planeten som er forbundet med den Himmelske Sophia – når den står i Krebs, tilskynder det ægte kvindelige til at opveje de aggressive, maskuline kræfter som bringer Jordkloden i fare. Og at det kvindelige element har som opgave på den ene side at udtrykke den godhedsfulde spirituelle visdom som i det skjulte, bag de ydre begivenheder, hjælper os fremad i vores udvikling, og på den anden side at inspirere os til ægte kærlighed i vores forhold til andre. Jupiter står for udbredelse, og stående i Krebs kan den fremhæve både styrkerne og svagheder hos det Måneagtige (Månen, en udpræget kvindelig planet, er hersker over Krebsen). Jupiter er som en »overMåne«. Månen er et modtagende bæger; derfor afhænger alt af hvad vi vender vores »indre bæger« imod. Månen kan antage alle former: nymåne, fuldmåne, Sort Måne … Hvis vi sætter os mål som rækker ud over den snævre og egoistiske livsførelse, hvis vi stræber mod høje idealer, kan vi åbne os for kræfterne fra Jupiter i Krebs. Nymåne og fuldmåne er vigtige tidspunkter til at optage denne impuls. Hvis vi derimod retter os mod de materialistiske mål som lovprises overalt i samfundet, kommer vi i stor fare for at tilegne os svaghederne, så meget mere som den sorte måne fortsætter med at true Jupiter under store dele af dens bane gennem Krebsen (jeg henviser til min astrologiske kalender Ciel*Terre, hvis man vil holde øje med konjunktioner mellem Jupiter og den Sorte Måne). Lad os se hvad Jupiter kan give: Styrker ved Jupiter i Krebs: beskyttelse af uskylden og ungdomsfasen (gunstig periode for at strukturere initiativer på dette område: bedre opdragelse, valg af børnehave og skole med respekt for børn og unge som de åndelige væsner de er, opvækkelse af indre ungdom og skønhed og ædle spirituelle idealer), kraften hos det ægte kvindelige, blidhed, tillid til skæbnen og den åndelige verden, forståelse af englenes verden og dens råd vedrørende vores udvikling, modtagelighed og tilegnelse af indre visdom der bygger på dybe erkendelser, kreativ imagination, spirituel moderlighed (vækst og modning af fremtidens sædekorn), kunstneriske initiativer inspireret af den himmelske skønhed, alle former for manifestation af visdom og skønhed … Symbol: den uskyldige Jomfru Maria. Svagheder ved Jupiter i Krebs: overdreven følelsesbetonethed, påvirkelighed for omgivelsernes stemning, fasthængen ved materialismen og »Matricen« (dvs. forbrugersamfundet), eftergivenhed for ens egoistiske ønsker og drømme uden at skille avnerne fra hveden (»alt er tilladt, hvis det bare gør mig godt«), forskellige former for eksalteret optræden, udvanding af ens personlige værdier p.gr.a. selvcentreret holdning, tilslutning til den kollektive bevidsthed (det at tænke og handle ligesom alle andre), selvbeskyttelse, »forkalkning« mht. tilknytningsforhold til familie, folkeslag og religiøse dogmer, alle former for pseudospiritualitet som fornægter tænkningen og den personlige anstrengelse, holdningen »alting går enormt godt« … Symbol: Hydraen (som Herkules måtte kæmpe imod). Allierede med Jupiter i Krebsen: Saturn i Skorpion danner en fin vandtegnstrigon til Jupiter som varer ved under hele Jupiters gennemløb af Krebsen lige til sommeren 2014. Saturn danner modsætning til Jupiter og modvejer dens negative virkninger. Når den står i Skorpionen står den for lektien man må lære ens oplevelser, sådan at man kan arbejde på sig selv og ændre sig for at skabe en ny og anderledes fremtid. Saturn har med karma at gøre (den guddommelige retfærdighed) som får os til at rette op på vores fejl fordi vi indser deres konsekvenser; den styrker ansvarsfølelsen (det at føle sig som skaber af sit eget liv), selvstændigheden, det indre liv, oprigtigheden og værdigheden … Neptun i Fiskene har netop dannet en vandtegnstrigon til Jupiter (d. 18. juli) som forbliver aktiv hele august måned. Neptun er en højere form af Jupiter (ligesom Jupiter er en højere form for Måne) og skjult hersker over tegnet Krebs. Den giver spirituel kærlighedskraft, fred, indre helbredelse, given af en selv til andre, det hellige kvindelige … som forædler Jupiter og inspirerer den til at finde sine egne positive kræfter (beskrevet ovenfor). Opsummeret: Vi befinder os i en konfiguration hvor det kvindelige element er kaldet til at udstråle visdom, kærlighed, indre liv og beskyttelse. I denne periode med Jupiter i Krebs, og navnlig i de vigtige perioder hvor den danner præcise aspekter (se nedenfor), er vi opfordret til at arbejde på vores kvindelige element og styrke vores indre »Månekræfter«.* Denne form for det ægte kvindelige bygger på en forening af de tre ting: vores individuelle visdom (Jupiter i Krebs: det indre liv baseret på spirituel erkendelse modnet i hjertet), den kærlighed som kommer fra vores himmelske sjæl, det spirituelt-kvindelige (Neptun i Fiskene) og den konsekvente distancering fra det materialistiske samfund ved at støtte sig på ens egen vilje til forvandling (Saturn i Skorpionen). Man kan også arbejde på det ægte kvindelige i ens indre ud fra smukke forbilleder på spirituelle kvinder der er bærere af visdom, kærlighed, indre skønhed, kreativitet og uskyld, og som virker inspirerende i kraft af deres evne til at sætte sig ud over sig selv (eksempler: Jomfru Maria, Maria Magdalene**, Jeanne d’Arc, Martha, Blancheflor, Mirra Alfassa …). Under det langvarige spændingsforhold mellem Uranus i Vædder i kvadrat til Pluto i Stenbuk - som alene har en radikal ændring af menneskehedens bevidsthed til mål – udgør kraften hos det ægte kvindelige (betonet af Jupiter i Krebsen) i denne tid et trumfkort i kampen om undfangelsen af en ny menneskehed og en ny Jord! Som Jesusbarnet ved Marias bryst. Derfor må vi udvikle en stærk kampånd, ligesom Michaël der fælder dragen, eller Herkules der besejrer hydraen … men det vil vi vende tilbage til til efteråret! Laurentii Tårer, de himmelske kræfter til mod og kampstyrke som Michaël sender os, står til vores rådighed nu i denne tid, hvis vi vil tage udfordringen op. Vigtige datoer med præcise aspekter til Jupiter i Krebs, egnede til arbejdet med en selv. Præcist T-kors mellem Jupiter i Krebs og Uranus kvadrat Pluto (virkningen varer ganske vist ved i hele den periode hvor aspektet gælder, se nærmere i mine astrologiske kalendere Ciel*Terre 2013 og 2014, hvor man kan følge udviklingen uge for uge): 7. og 21. august 2013; 31. januar og 26. februar 2014; 20. april 2014 (påskedag og samtidig den femte gang kvadratet Uranus-Pluto er helt eksakt!). Datoer for præcise trigoner mellem Jupiter i Krebs og Saturn i Skorpion: Den første finder sted d. 17. juli 2013 samtidig med trigonen til Neptun d. 18. juli (du kan se tilbage på hvad du har oplevet på dette tidspunkt); den anden finder sted d. 13. december 2013; den tredje d. 24. maj 2014. Lad det evigt kvindelige inspirere dig og beskytte dine eventyr med personlig udvikling. Stjernetanker fra Brigitte Maffray Vedrørende d. 11. August 2013 (Skt. Laurentii nat): læs nærmere i mit nyhedsbrev nr. 6 (på fransk) om stjerneskud i almindelighed og Skt. Laurentius i særdeleshed på min hjemmeside: www.astrologiedelalicorne.com Fodnoter: *Læs nærmere om »Månekraften« i den nyudkomne bog »Artemis og Apollon« af Céline og Pierre Lassalle som fint beskriver hvordan man gennem Artemis erobrer den ægte (kvindelige) Månekraft og derved tager den udfordring op som Jupiter i Krebsen stiller. Se bogen på hjemmesiden www.editions-terre-de-lumiere.com **Bogen »Marie-Madeleine, un Modèle pour notre époque« af Brigitte Maffray. Se hjemmesiden: www.astrologiedelalicorne.com, under rubrikken »Livres«.
© Copyright 2024