1. No category

En modelbyggers trængsler……………
………..og hvad deraf følger ?
Prolog
I
lille Danmark findes der en hel del mennesker,
der har en eller anden form for interesse i
modeltog. Hvor mange det præcis drejer sig om,
har jeg ikke den ringeste anelse om, af denne ukendte
størrelse, vil jeg tro at ca. 85 % af disse er aldeles
ligeglade med at bygge selv. De er lykkelige for det
producenterne forsyner dem med, de kunne aldrig
drømme om at bygge selv, blot for at få en dansk
model og det er jo helt i orden, det handler om at
have det sjovt med sin hobby!! Så fred være med
dem. De sidste ca. 15 % kan igen deles op i flere
grupper, lige fra dem der bare bygger det de har lyst
til og det helt fra bunden – til dem der aldrig, eller
kun i ringe omfang, har prøvet det. Disse ca. 15 % er
dem jeg gerne vil have i ”tale”.
I
”gamle dage” var det mere almindeligt at bygge
selv, det var man ganske enkelt nødt til, hvis man
ønskede danske modeller og da modeltog var
forholdsmæssig meget dyrere, har økonomi også
”tvunget” mange ud i byggeriet. Inden for de seneste
år er markedet på det nærmeste eksploderet, vi har
fået danske modeller i et omfang, ingen turde have
drømt om. Det har desværre haft den ”kedelige”
bivirkning, at hjemme byggeriet er stagneret, bl.a. er
antallet af byggebeskrivelser faldet en del, i bladene.
Det synes jeg er synd og med denne beskedne skrift
håber jeg at kunne være med til at vende strømmen.
Andre før mig, har vovet pelsen og lavet gode bøger
om modelbygning, særlig tre bøger har haft stor
betydning for mange modelbyggere. P. E. Harby
skrev i 1958 ”Gods og personvogne til
modelbanen” en fin lille bog som i mange år var
nærmest en ”bibel”. J. Guldbæk Christensen begik i
1970 hele to bind om modelbygning ”DSB oldtimere
i model” og ”Damptrækkraft i model” disse blev
også meget anvendt og er på mange områder stadig
aktuelle, men også meget svære at finde antikvarisk.
Så jeg synes det er på tide at emnet bliver taget op og
når ingen andre vil, vil jeg! Man kan roligt sige at det
er meget at jeg tør!
D
e ”lidt” ældre i modelbane hobbyen vil
måske kunne huske fænomenet Jens
Voldmester, han var en særdeles habil
model bygger og blev engang spurgt om hvordan
man byggede en Q maskine.: ”Det er meget enkelt,
man tager en klump messing og så fjerner man alt det
der ikke ligner en Q maskine!” I princippet sandt nok,
i virkeligheden en kende mere kompliceret.
O
m emnet modelbygning, findes der (næsten)
flere meninger end modelbyggere! I denne
tekst findes, stort set, kun mine! Det
betyder ikke at jeg mener at alle andre er nogle
fjolser, alle har ret til at mene og gøre som de synes
og blive respekteret herfor. Mange af mine metoder
og meninger, er jo sammensat af andres og egne
erfaringer. Lad os lige få overstået emnerne
”Märklinnister” og ”nittetællere” dette emne er
religionskrig for fuld skrue, i læserbreve og diverse
diskussions fora på nettet, kan selv den mindste gnist
– starte en større lavine. Modparten får skylden for
stort set alt det ens egen tro finder for dårligt eller
uforeneligt. Det er åbenbart meget vigtigt at slå andre
med et af ovenstående prædikater, hvorfor de gør det
kan man kun gætte på. Jeg er i den ”heldige”
situation, at jeg er ateist, det vil sige at jeg ikke har
nogen religion, det har jeg heller ikke når snakken
falder på modeltog. Jeg kan for min dyd ikke se noget
som helst forkert i at dyrke nitter eller Märklin, det er
jo bare to sider af samme sag og så vidt jeg ved, er
alsidighed et sundhedstegn. Det forkerte begynder
først når man føler sig ”frelst” og ”bedre vidende” hvis
man er i den situation, at man er nødt til at ”punke”
andre er det på tide at lukke kajetøjet, for man er på
tynd is, når ens bedste forsvar, er et angreb! Alle har
krav på at blive respekteret for deres måde at dyrke
hobbyen på! Kineserne har et ordsprog (de har f…….
mange!) der dækker emnet fint.: spottegloser
skader kun deres ophavsmænd !!
Ud med jante!
D
er kan være mange grunde til at ville bygge
selv, ikke to modelbyggere har helt ens
argumenter herfor, synes du at det er dejligt
at eje en flot fabriksfremstillet model, ja - så skulle du
bare prøve at eje en du selv har lavet, det er som at
spise karameller – med og uden indpakning. Det
absolut sværeste ved modelbygning, er at komme i
gang, mange af de der gerne vil bygge selv og de der
har prøvet en gang eller to, reagerer tit som følger.:
”Det er alt for svært for mig” ”jeg ved ikke hvilke
materialer / værktøjer jeg skal anvende” ”Jeg har ikke
den erfaring der skal til” ”Bygge selv! Ikke mig, jeg har
ti tommelfingre” De fleste kan sikkert kende noget fra
sig selv, alle der har prøvet modelbygningens
mysterier, vil have oplevet tvivlen gnave.
Jeg er klar på er vi er forskelligt ”begavet” med
praktiske evner, ikke alle kan blive ”superbygger” de
fleste kan dog blive langt bedre end de selv tror. Selv
om jeg måske hører til de ”frelste” og dermed sagtens
kan sige som jeg gør, vil jeg påstå at det er ”dumme”
undskyldninger (jeg har også måtte lære og det gør jeg
stadig!). Har i måske nogensinde set et nyfødt barn
gå eller tale? Næh – vel, alt skal læres, herunder også
modelbygning, man hjælper ikke sin selvtillid meget
ved på forhånd at sige det er for svært. Omvendt vil
det være for naivt, at tro ens første model bliver
perfekt, de første modeller vil ofte være mindre
vellykkede, men samtidig vise en klar udvikling, til
det bedre. Ydermere opfylder de meget vigtige
missioner, de beviser at du har gjort det og de har
allerede givet dig megen vigtig erfaring, skulle det
være hvordan du ikke skal gøre, er der ikke nogen
grund til at fortvivle. Tit vil det inspirere dig til andre
og bedre løsninger og så er det noget du har skabt,
med dine hænder og er du tilfreds, er det fint. Min
første model minder mere om en udtrådt gummisko,
end om en jernbanevogn, dog skylder jeg den alt, for
var den ikke blevet lavet, var jeg jo aldrig kommet
videre – vel?
Min mission er ikke at få dig til at bygge som
jeg siger, men at inspirere dig til at bygge på din egen
måde.
Forhistorie.
H
vornår den første interesse for (model-)
jernbane startede har jeg ikke nogen helt
klar erindring om, nogle vil måske hævde at
det er ganske forståeligt, når det gælder
undertegnede. Et kvalificeret gæt er, da vi boede i
Vanløse i mine første 4 leveår, har vi tit benyttet S
toget, når vi skulle noget. Bl.a. besøgte vi ofte min
morbror og hans familie i Søborg, det var noget med
S-tog til Nørrebro st. her skiftedes til tog på den
gamle Slangerup bane, til Vangede. Jeg er ret sikker
på at disse indtryk har gjort ubodelig skade på mit
ellers uskyldige barnesind! En oplevelse står dog
klokkeklar i min erindring, engang i sommeren 1962
blev jeg hevet ombord i en kæmpemæssig E maskine,
ikke nok med det – jeg fik også en køretur med dyret!
Jeg husker meget tydeligt at jeg var næsten lige så
bange, som begejstret. Hvis ikke jeg var miljøskadet så blev jeg det i hvert fald - efter den oplevelse. Jeg
må have plaget ørene af mine forældre, for juleaften
1962 blev min indgang til modelbane hobbyen, jeg fik
nemlig mit første modeltog den aften. Det var et
urværkstog, et sort damplokomotiv med et par åbne
godsvogne. Det høvlede af sted i en vanvittig fart fire
fem omgange på plastik skinnerne - såre simpelt,
men jeg var lykkelig!
Det har nok ikke holdt så længe, for i efteråret
1963 var min far og jeg på besøg i Rom & Co. I
København. Det var en meget stor og fin hobby
forretning, med tog stablet fra gulv til loft og der var
mindst 100 meter til loftet – det husker jeg tydeligt!
Min fars formål med besøget var at finde ud af hvad
der skulle under træet næstkommende jul og jeg tror
også at tingene blev købt den dag. Alt det havde jeg
ikke opdaget, for dagens besøg resulterede i et stk.
Märklin katalog, et stk. Märklin blik personvogn i
brun udgave (FS) og et stk. lige blik skinne! Igen var
lykken gjort, min far derimod, havde ”dummet” sig
noget ved at give mig et katalog, i det var der en flot
og farvestrålende model af et Santa Fe
diesellokomotiv, det faldt jeg fuldstændigt for. Det
var en streg i regningen for fader troede jo at det
damplokomotiv (DB br. 24) han havde købt, var lige
det purken ønskede sig – men nej! Trods flere
overtalelses forsøg, holdt jeg stædigt på mit. Og
sådan blev det, juleaften fik jeg skinner,
transformator og det længe ønskede Santa Fe F 7
lokomotiv, med en lukket boxcar til. Til gengæld blev
det gjort klart, selv for mig, at til min først
kommende fødselsdag, kunne jeg ønske lige det jeg
ville, for den gave, jeg skulle have, var 100 %
forudbestemt og sådan blev det også!
Min hr. fader og eders med det famøse optrækstog juleaften 1962. Drengene leger herligt og bemærk venligst at,
dengang havde raske drenge altid korte bukser på!
En stenet vej!
P
å den vej hvor jeg boede, havde jeg en
legekammerat, der hed Jesper, også han var
ramt af modeltog bacillen. Ofte bragte vi vores
materiel sammen og byggede bane i hele huset, med
spændende papkasse tunneller, broer af alle mulige
og umulige materialer, mange herlige timer tilbragte
vi med at køre og lege – især det at lege, var det
vigtigste. Selve materiellet blev valgt med hjertet og
helt uden hensyn til forbilledet, jo det var en herlig
tid, jeg kunne godt unde nutidens børn og unge den
dybe fascination og umiddelbare glæde, vi oplevede,
blot ved at se ”krammet” fise rundt på sporet. Jeg tror
næppe at der nogle steder i verden er sket så mange
indianer overfald, togrøverier og bortførelser m.m.
som på vores bane. Virkeligheden har det med at
snige sig ind på alt, således ramte den også vores
univers, Jesper fik et anlæg på plade, med ”rigtige”
bjerge, marker, åer, byer, veje samt alt hvad der gør et
”rigtigt” modelbane anlæg! Var jeg misundelig? Mon
ikke! Ikke fordi det stoppede vores leg, men nu var
det ikke et fælles foretagende, men Jespers. Nåh hvis
han kunne, så kunne jeg vel også – problemet var
bare at det var Jespers storesøsters kæreste der havde
lavet 95 % af hans anlæg og min storesøster var altså
ikke kvik nok, til at finde en så ideel kæreste. Så jeg
måtte selv klare problemerne. Den opgave var nok
lige stor nok, men jeg kløede bare på, noget brugbart
fik jeg da stablet op. Al det roden med spor huse og
træer fik startet nye tanker, bl.a. hvordan forbilledet
så ud. Ofte sneg jeg mig den lange vej fra Rødovre
Parkvej til banen, ved Rødovre station. For at kigge
på tog! Det var et godt sted, for der var masser af tog
det var også meget spændende – det var absolut
forbudt område for mig, men hvad mor ikke ved…..
Så da Märklin i 1964 lavede sin, dengang, meget
flotte MY model var jeg straks solgt! Her var noget
jeg havde set i virkeligheden, den måtte jeg bare
have. Ønsket var så brændende at det rent faktisk
lykkedes mig at spare, den svimlende sum af 98,75 kr.
som vidunderet kostede, sammen. Noget af en bedrift
for en ødeland som mig! MY lokomotivet var således
den første model valgt ud fra et kendskab til
forbilledet, det forhindrede mig ikke i stadig at ønske
modeller ud fra hvad jeg syntes der var pænt – på
anlægget kørte modeller fra Danmark, USA, Tyskland
og Italien, da der dukkede B vogne og en Carlsberg
ølvogn blev det mere interessant med danske
modeller, hvilket resulterede i anskaffelse af endnu
en MY. De udenlandske modeller levede mere og
mere tilbagetrukket.
O
mkring 1967 var jeg inde i en togbutik,
Helsingør Hobby, her ”opdagede” jeg
Liliput´s danske vogne, hidtil havde det
eneste
rigtige
været
Märklin´s
produkter.
Indehaveren lærte mig at den ikke holdt i byretten og
han fortalte mig hvilke vogne der var ”rigtige” og
hvilke der ikke var det! Det havde jeg aldrig før
skænket en tanke, i samme (dejlige) forretning fandt
og købte jeg en hulens bunke af det hedengangne
MODELBANENYT. Langsomt, men sikkert blev jeg
mere bevidst om at der ofte var, endog stor forskel på
det fabrikkerne lavede og det de foregav at forestille.
Der røg min barnetro, jeg kom aldrig nogensinde til
at se på mit modeltog på samme måde igen. Den
første ”forbillede” tilnærmelse var en efterligning af
Skandinavien – Paris ekspressen, det kunne gøres
med lutter Märklin modeller: tre B vogne, en SNCF
B vogn og en type U hansa CIWL sovevogn – sikke et
tog! Forestil jer min irritation da det gik op for mig at
producenterne snød!!!! Personvognene var der
dengang ikke så meget stille op med, der fandtes
ganske enkelt ikke lange personvogne i korrekt
længde. Med hensyn til længdemål, stod det lidt
bedre til hos godsvognene, til gengæld var
sortimentet ofte plaget af mere eller mindre ”fantasi”
vogne.
Min
voksende
bevidsthed
omkring
korrekthed, afstedkom en dramatisk fornyelse af
samlingen, alle de udenlandske trækkræfter røg ud –
nu skulle det kun være danske modeller! Det
indskrænkede udvalget meget voldsomt, i realiteten
gav det, sidst i 60érne, kun fire valgmuligheder.: en
noget kikset klods af en MY fra Fleischmann, en
”næsten” korrekt MY fra Märklin, en helt forkert N
maskine, ligeledes fra Märklin og en mindre pæn,
men dog rimelig korrekt model af en T maskine fra
Liliput. Hos Liliput var der dengang et stort udvalg
af ”danske” modeller (vogne) og selvom mange
egentlig var vellignende, havde de fleste modeller
ikke meget med virkeligheden at gøre.
M
ine krav til at det skulle være danske og
korrekte modeller var blevet større, jeg så
dog stadig ”lidt” igennem fingrene med
hensyn til korrektheden, dels vidste jeg ikke så meget
om hvad der var rigtigt eller forkert, dels var det altså
stadig svært at ”skrotte” en flot vogn, bare fordi den
var forkert! Så der kørte stadig en del ”fantasi”
modeller rundt på mit (standardspånplade) anlæg.
Jeg sad tit og drømte over Allan Hansens og Ole
Brandstrup Jensens tegninger i MODELBANENYT,
de første spæde tanker om selvbyg begyndte at tage
form, et forsøg på en BL vogn i pap – endte sørgeligt i
et gevaldigt raserianfald! For en stund kastede jeg
mig over plastik byggesæt bl.a. en gigantisk udgave af
en SATURN V 5 raket (det var jo månelandings tider –
ikk!) det havde ikke meget med modelbane at skaffe,
men jeg fik en del træning i at styre lim, kniv og
pensler.
En tilfældig oplevelse fik mig tilbage på sporet, (!)
en skøn varm forårsdag var jeg sendt ud for at lufte
min hund, (mors magt er stor!) på en stille villavej
kom jeg til at kigge ind i en garage og hvad så jeg så?
et kæmpestort HO anlæg hvor alt, selv sporet, var
HJEMMELAVET!!!!!!! Den rare ejer inviterede mig ind
på et nærmere kik, her var (stort set) alle tegningerne
fra MODELBANENYT udmøntet til rigtige og
ufattelig flotte modeller – hvor må den rare mand
have moret sig over mig, for jeg var måbende opslugt
af det jeg så. Stærkere end før brændte trangen til
selv at skabe noget – men endnu en gang greb
skæbnen ind…….
P
ludselig en dag havde jeg fået en knallert,
kysset en pige og smagt på øllet – med andre
ord jeg glemte alt om modeltog! Mine kreative
udfoldelser gik ud over andre emner – som regel
noget med mekanik. Familie stiftede jeg også, så der
var ikke plads til modeltoget. I efteråret 1980 kunne
jeg se enden på mine 7 år i forsvaret, og var begyndt
at spekulere hvad jeg så skulle foretage mig, i den
anledning havde jeg anskaffet et abonnement på
Sjællands Tidende og skæbnen ville at denne
(dengang) ganske udmærkede avis skaffede mig ikke
bare et nyt job (DSB) men også min interesse for
modeltog tilbage. Det var en stor artikel om SMJK
(Slagelse modeljernbane klub) i avisen, tekst og
billeder gjorde mig så nysgerrig, at jeg måtte opsøge
SMJK og selvfølgelig endte det med en indmeldelse.
På hjemmefronten blev det gamle modeltog fundet
frem igen og stor var gensynsglæden. Jeg erfarede
hurtigt at på trods af skala O´s større detaljerigdom
og bedre naturtrohed, (jo større skala, jo større
naturtrohed - alt andet lige) og hvad der ellers kan
siges af positive ting om spor O også kaldet ”The King
of scale” – ja så bankede mit hjerte, dengang som nu,
for skala HO.
En anden opdagelse var at mit gamle
hæderkronede Märklin ikke rigtig levede op til mine
krav, i første omgang begyndte jeg at udskifte de
gamle (gyselige) M-skinner ud med K-skinner – men
det var heller ikke godt nok til hertugen, så det blev
til ROCO skinner med hjemmelavet midterleder og
jævnstrøm! I sandhed må jeg erkende, at gamle dyder
er endog meget svære at komme til livs. På det
tidspunkt boede jeg i en fireværelses lejlighed, på 96
kvadratmeter og oppe under loftet i et værelse på ca.
2,5 gange 4 meter var der så plads til mit tog, ikke
særlig tilfredsstillende og det blev aldrig rigtig til
noget ordentlig, ligeledes fandt jeg at det der med
”riven” midt i sporet var for besværligt at have med at
gøre. Alt spor røg op igen og det rullende materiel
blev lavet om til toskinne jævnstrøm drift.
Sideløbende med alle mine skærmydsler med spor,
midterleder og pladsmangel, var jeg begyndt at
forbedre eksisterende modeller og på egentlige
ombygninger, det var vældig sjovt! I flæng kan der
nævnes, en BD vogn af en ROCO B vogn.
Mit første projekt, en Bd vogn lavet på en Roco B vogn, desværre er foto ikke for godt, men hvad – det var modellen
heller ikke.
E
n G maskine der var fremkommet ved at
ombygge et lignende RIVAROSSI lokomotiv,
selve lokomotivet blev ret vellignende, hjul og
gangtøj var næsten lige grimme som maskinen kørte
dårligt! Man kan uden videre sige at jeg havde vundet
meget, hvis jeg havde undersøgt modellens kvaliteter
og egenskaber, før jeg påbegyndte ombygningen –
det gjorde jeg ikke og jeg betalte prisen herfor, det
blev aldrig til nogen brugbar model.
En kænguru forklædt som en Q maskine, men selv om resultatet absolut ikke indfriede mine forventninger, gav det
mig uvurderlige erfaringer at lave den.
E
n Q maskine fremstillet af et JOUEF
lokomotiv, et temmelig omfattende og
krævende projekt – som i sidste ende, ikke gav
det ønskede resultat, en korrekt Q maskine. Ulykken
var nu ikke så stor, for skidtet nægtede kategorisk at
lave andet end krampagtige hop når den blev anbragt
på et strømførende spor – men jeg lærte en masse,
om modelbygning og især hvad man ikke skal gøre.
Efter den tid brugte jeg tit denne vending ”Det er vist
en ny Q maskine” om et ombygningsprojekt, der efter
min mening var for omstændeligt at udføre. Efter at
have lavet hele to lokomotiver (G og Q) der ikke
duede, havde selv jeg, lært at se mig ordentlig for,
inden et projekt blev startet op.
HS maskinen bygget af ”Sorte Anna” fra Fleischmann.
E
n Hs maskine af en Sorte Anna fra
Fleischmann som undergik en masse
forandringer, blev ret vellykket, men stadig alt
for stor. En N maskine af en Br. 50. ligeledes fra
Fleischmann. En omfattende ombygning, der
selvom den var ret vellykket, led lidt under at jeg ikke
havde renset kedlen nok af, for overflødige detaljer
og der var et par vigtige forandringer, der ikke blev
udført – simpelthen fordi mit kildemateriale, ikke var
fyldestgørende nok. Men den fik drejet hjulene fra
”pizzaskærer” størrelse, til Rp 25 norm, det pyntede
ganske gevaldigt.
.
Fleischmanns Br 50 afklædt og renset til påsætning af danske detaljer, som det ses var jeg ikke modig nok til at fjerne
de mange overflødige detaljer på kedlen.
J
eg kan jo lige så godt fyre det af nu, efter min ringe
mening er der en del ombygnings anvisninger der
er alt for omfattende, hvis eksempelvis en
vognkasse skal snittets i mange stumper og have
ændret vinduer tilmed – ja så vil jeg påstå at det er at
gå over åen efter vand, ingen kan få mig til at tro på
at det er nemmere at få vognkassens stumper til
passe pænt sammen igen, end det er at lave en
vognkasse selv, det kan næsten kun blive bedre og
mange gange er arbejdet faktisk mindre når man
vælger at bygge selv, selvfølgelig kan man, ofte med
stor fordel, anvende industri fremstillede tage,
undervogne o. lign. sammen med hjemmebyggede
ting. Man skal bare gøre sig det klart at genstandenes
egenskaber, på godt og ondt, har meget stor
indflydelse på det endelige resultat. Et godt eksempel
på problemstillingen, set med mine øjne, er den S
maskine
Niels
Erik
Norsker
beskriver
i
LOKOMOTIVET nr. 18, 19 & 20. Undervognen er
særdeles flot og professionelt hjemmelavet og det på
gammeldags
manerer,
uden
ret
mange
kompromisser. Set i det lys, undrer det mig meget at
han vælger at anvende en afstøbning af den gamle
BODAN S overdel. Efter min mening er overdelen så
fyldt med afvigelser og fejl, i forhold til forbilledet, at
den egentlig er uanvendelig – men jeg må jo
indrømme, at det er lykkes N. E. Norsker lave en
særdeles flot og stort set korrekt overdel, jeg føler
mig dog overbevist om at det havde været både
nemmere og bedre for ham at lave overdelen selv,
især med de evner han har!
Hardcore samlere vil jo nok græde ved dette syn, at nogen kan nænne at skære i en Liliput ASM model, jeg var ligeglad
– for mig gjaldt det om at lave vognen så rigtig som mulig. Projektet døde på dette stade, for jeg havde overset at
tagenderne ikke skulle være afrundet og nu havde jeg limet tagpap på.
D
et er altså meget klogt at sørge for at den
industri model man vil anvende til projektet,
nu også er af anstændig kvalitet, det er s..
surt at ofre tid, kræfter og penge på en model der
nægter at køre ordentlig! (jeg skulle lige hilse fra Q
maskinen) Man kan ligeledes spare en, ikke
uanseelig, bunke ærgrelser, ved kritisk at vurdere om
den valgte genstand nu også lader sig ombygge til det
man ønsker, uden alt for store sværdslag - selv
modeller der burde kunne bruges med lethed, kan
vise sig at være overordentlige arbejdskrævende. Et
særdeles godt eksempel er FLEISCHMANN´s
europæiske model DB br. 38. Alias DSB litra T, det
burde være en smal sag at bringe den overens med
forbilledet, det er det ikke! Faktisk skal der et helt
andet drivværk i tenderen og der er mange, rigtig
mange, detaljer der skal ændres, før man med god
samvittighed kan påstå at det er en model af DSB
litra T.
Bemærk nu venligst at dette og senere kommende
”opstød” er mine meninger om emnet, ikke
nødvendigvis sandheden for jer, det er vigtigt for mig
at præcisere at jeres meninger, holdninger o. lign.
kan være lige så gode og rigtige. Jeg angriber ”kun”
dem der mod bedre vidende, undlader at gøre
opmærksom på fejl og mangler i de genstande de
anvender i en byggebeskrivelse, jeg finder det aldeles
uacceptabelt når man f.eks. skriver i en
byggebeskrivelse at en LIMA Gs undervogn er
anvendelig til en to aksels personvogn med åbne
endeperoner! Hvis man ikke udtrykkeligt gør
opmærksom på de, meget store forskelle der er på en
Gs undervogn og en ditto til en oldtimer personvogn.
Det er synd for den mindre erfarne modelbygger, der
tror at det er rigtigt at anvende den. Jeg kan lige se
ham/hende stolt som en pave, vise modellen frem for
andre modelbyggere og så er der lige en der fortæller
vedkommende, at den der undervogn er altså helt
gal, hvis det var mig ville jeg også blive det – gal,
altså! Det er enhver skribents forbandede pligt, efter
bedste evne at fortælle sine læsere hvilke tiltag der
afviger fra forbilledet, så har de da mulighed for selv
at vælge alternative løsninger.
Brødre foren eder!
J
eg har tidligere nævnt at jeg blev medlem af SMJK
og det var en overvældende oplevelse, sådan at
komme ind i et fællesskab, alle de muligheder der
lå åbent for en, i kraft af den fælles styrke og det
enkelte medlems kunnen og viden, ja jeg ved godt at
det er en forslidt frase, men der ER altså et godt
kammeratskab, i en klub. Det er helt generelt i langt
de fleste klubber, jeg siden har lært at kende – man
har et godt kammeratskab.
For mig har det altid været helt naturligt og
vigtigt, at være organiseret i et fællesskab, såvel
arbejdsmæssigt som i fritiden, tag en tur rundt i de
danske modelbaneklubber og se ved selvsyn – hvor
mangfoldig og sund modelbane hobbyen er. Der er
opfyldt drømme, som en enkelt person næppe ville
kunne magte. Jeg ved godt at en gang imellem kan
bølgerne gå højt, men problemer bliver som regel
hurtigt løst. Selv om klublivet i SMJK bekom mig vel,
blev det mig klart at det jeg ønskede var en HO klub.
Sammen med 3 – 4 andre unge mennesker fik vi
stablet en klub på benene i november 1981.
Så var jeg på rette hylde – min hobby begyndte for
alvor at folde sig ud foran mine måbende øjne og jeg
sugede til mig. På trods af at klubben fik en del knubs
gennem årene, blandt andet er vi flyttet, ikke mindre
end 4 gange – eksisterer den endnu, ikke i Slagelse
men i Ølby ved Køge. Samværet i klubben, gav mig
en ny dimension i byggeriet, for jeg begyndte at
bygge sammen med nogle af medlemmerne, i starten
sammen med Michael Pedersen, det gav mange
dejlige timer og en masse inspiration, senere havde
Jørgen (Madsen) og undertegnede over en lang
periode, fælles byggeaften om fredagen.
Dyb koncentration ved arbejdsbordet, på førstesalen på Grønnebakken i Slagelse. Den unge mand hedder Michael
Pedersen og bag ved ham ses de flittige hænder, tilhørende Jørgen (Madsen).
Det var min hidtil mest produktive periode og jeg
skal gerne indrømme at jeg tit savner den, vi var
meget kreative. Det var i denne periode jeg tog
springet ud i byggeri fra bunden, dog med anvendelse
af industridele, der hvor det er formålstjenligt.
Plasticard, blev mit foretrukne materiale, det vil vi
vende tilbage til senere.
Lidt mere Historie
I
slutningen af 70érne og starten af 80érne var der
kommet vældig grøde i hobbyen, de store
producenter havde kørt i stort set samme spor,
uden megen udvikling. Bl.a. satte ROCO´s indtræden
på markedet gang i de gamle mærker. LIMA der i
60érne kun var legetøjsmodeller, kom stærkt frem, i
hvert fald i norden, deres model af MZ type 1. Var
uhørt godt detaljeret – teknikken var dog noget
bedaget, men den var billig, meget billig! Danmark
var stadig ikke interessant set med producenternes
øjne, man lavede et par ommalede modeller og
overlod resten til tilfældighedernes spil. Nu har
bakspejle jo et dejligt klart lys, men jeg tror måske et
der hist og her er en producent der ærgrer sig lidt
over den forspildte chance. Modeljernbane hobbyen
og i særdeleshed det nationale islæt voksede
voldsomt frem, et kig i DMJU´s klubliste viser at
mange klubber er opstået i de år. De store
producenter blev ved med at betragte os som et
modelbane ”Uland” og overså tilsyneladende den
voldsomme udvikling der skete op gennem 80’erne
og 90’erne. I starten af 90,erne ”vågnede” Heljan
omsider op, Hobby trade og Epoke Modeller er
kommet til og med ganske pæn succes producerer de
alle fine DANSKE modeller, ”de gamle udenlandske
mærker” har alle undtagen Roco, reageret meget
trægt, det skyldes til dels at branchen er og har været
i krise, stort set alle steder, undtagen i de
skandinaviske lande. I mangel på de professionelles
interesse, opstod begrebet ”køkkenbordsfabrikanter”.
En slags modelbane-undergrund, der med større eller
mindre held og dygtighed forsynede os med alskens
uundværligheder.
En næsten færdig P 924, fra UK-Modeller. Modellen blev udstyret med en hel del hjemmelavede detaljer og en masse
fine løsdele, fra bl.a. Weinert.
I
mangel på de professionelles interesse, opstod
begrebet ”køkkenbordsfabrikanter”. En slags
modelbane-undergrund, der med større eller
mindre held og dygtighed forsynede os med alskens
uundværligheder. En af pionererne var UKModeller, de lavede byggesæt i hvidmetal af litra C,
P, E og en ME motorvogn. Udseendet var der ikke
noget at udsætte på, men teknisk var de særdeles
vanskelige at tumle, det var tydeligt at folkene bag
initiativet har troet ”lidt” for meget på den engelske
producent og da sættene først var lavet fangede
bordet! Ikke mange er kommet i drift med egen
drivkraft. Motoren var alt for svag, den tålte ikke
megen belastning – før den brændte af, krydshoveder
støbt i hvidmetal er heller ikke noget der er særligt
solidt og endelig var hjulene ganske vist flotte men de
duede ikke, bl.a. var hjulvidden alt for smal, det
kunne til nød gå på code 100 spor, hvor der er godt
med ”racerslør” i hjertestykker og tvangsskinner. I
finere spor gik det helt galt på trods af hjulene faktisk
havde RP 25 profil, bandagerne var af jern og gav en
ret god adhæsion men til gengæld sugede de alt hvad
de kunne finde af skidt til sig. Mange fandt på
alternative løsninger, bl.a. ROMFORD hjul og
PORTESCAPE motor og drev, retfærdigvis skal det
nævnes at UK-Modeller virkelig prøvede at
rette/afhjælpe problemerne. Man forsøgte med
endnu en hvidmetal model af litra MH men på trods
af bedre hjul og motor, blev denne heller ikke nogen
succes, til sidst sadlede man helt om, lavede en
plastik støbt færdig model af litra MO og endnu en
gang løb man ind i uoverskuelige problemer med
drivværket, undervognen fungerede ganske enkelt
ikke. Synd at dette initiativ løb ind i alle de
problemer, det kunne have blevet noget stort. Men
om ikke andet så banede de vejen for senere
småproducenter af alverdens ting og sager til
modeltoget.
E 999 i næsten færdig stand, det var anden gang den blev bygget – fordi ”hertugen” ikke var omhyggelig nok – første
gang.
F
orretningen På Sporet hører også til
pionererne og havde langt større succes med
sine produkter, bl.a. fordi kvaliteten var (er)
langt bedre. I løbet af ganske få år udviklede Bjørn
Schultz et imponerende udvalg af diverse byggesæt
med dansk forbillede og et endnu større udvalg i
løsdele til modelbyggeren, På Sporets byggesæt, var
ret geniale, en pose med alt det du skulle bruge, for at
bygge en IS, EH eller en CP (der var mange flere) og
en grundig, god vejledning. Der er ingen tvivl om at
det var med til at sætte gang i sagerne, dels i
modeltog interessen, dels i byggeriet.
Jeg er også nødt til at nævne fænomenet Mads
Sjøner, en ganske almindelig dygtig modelbygger,
hvis hjerte bankede for dansk modeltog. Med sit
Trinbrættet, skabte han et modelbaneparadis i
Aarhus, han forstod som ingen anden at knytte
modelbanefolk sammen. Mads tabte kampen mod
kræften, alt for ung og efterlod et stort vacum i
branchen, som den endnu ikke helt har forvundet.
P
å Sporet og Trinbrættet skabte næsten
euforiske tilstande, for der havde aldrig været
så meget at vælge imellem og de satte en
masse i gang, der blev dannet forskellige grupper, der
fremstillede alverdens ting og sager. En del af dem
Min samlede produktion af tidsskrifter, lidt mere end
4 årgange blev det til
eksisterer stadig og mange nye er kommet til,
resultatet er mildt sagt fantastisk, ingen havde i
starten af 80’erne turde drømme om vore dages
udvalg.
Mange andre har bidraget til at gøre vores hobby
bedre og selv om jeg ikke nævner dem alle, er de ikke
glemt.
Det skrevne ord…
At faglitteraturen er en meget væsentlig del af ens
dannelse som model bygger/entusiast fandt jeg, som
tidligere nævnt, ud af i en ret ung alder, derfor var
det helt naturligt for mig, da jeg genoptog modeltog
interessen, at afsøge markedet for faglitteratur.
Udenlandske blade var det ikke så svært at få fat på, i
en tid havde jeg abonnement på MIBA og
EISENBAHN MAGASIN. Ikke et ondt ord om dem,
men de dækkede ikke mit behov for viden om danske
(model-) jernbane forhold. UK-Modelinformation
og SIGNALPOSTEN blev tilfældigt ”opdaget” og især
sidst nævnte har spillet en meget vigtig rolle for min
videre ”uddannelse” i hobbyen.
P
å et tidspunkt overtog jeg fremstillingen af
vores klubblad, her var påvirkningen fra
SIGNALPOSTEN meget tydelig, da jeg altid
har beundret Ulf Holtrups måde at ”føre” blad på. At
producere et blad er en krævende proces men også
meget sjovt og givende. Bl.a. lærte jeg en masse rare
mennesker at kende, der med billeder, tegninger,
oplysninger og gode råd bidrog til bladets
fremstilling. Det gav et personligt kick fremad, jeg var
jo nødt til at vide noget om det jeg skrev om. For mig
blev det hurtigt en ”æressag” og i øvrigt noget jeg
stadig vogter nidkært, at komme med så rigtige
oplysninger m.m. som overhovedet muligt. Medens
jeg lavede 4-TOGET fik jeg mange læserbreve og selv
om det jeg nu vil fortælle, er pral vil jeg gerne
fremhæve et brev, fra en norsk (!) abonnent der,
sympatisk nok, samlede på og byggede dansk
modeltog. I hans meget pæne brev stod der bl.a. at
det var så rart med 4-TOGET´s byggebeskrivelser, for
man kunne bare gå i gang med byggeriet, modsat et
andet og mere kendt (dansk) blad, her måtte man
pænt vente til næste nummer, for så kom alle
rettelserne! Det tog lidt tid at få armene ned igen. I
sandhedens interesse, må jeg vel hellere skynde mig
at indrømme at der selvfølgelig også var fejl i mine
artikler og der er jo ikke noget ondt i at bringe
rettelser – tværtimod, det er absolut med til at hæve
troværdigheden.
Øverst, IKS 24 918 bygget af Jørgen Madsen, nederst IKS 24 917 bygget af mig selv, vi havde styr på det! to vogne til en
byggebeskrivelse – sådan!
Jeg mener at en god byggebeskrivelse bør (skal)
opfylde to vigtige punkter, ud over den specifikke
beskrivelse af hvordan jeg har fremstillet modellen.:
1. Den mere erfarne bygger, bør kunne hente
inspiration til egne og måske bedre løsninger. Han
behøver ikke slavisk at følge forfatterens anvisninger,
for ham kan den meget detaljerede beskrivelse nemt
blive kedelig - altså må man passe på, ikke at koge for
meget suppe på den sten.
2. Begynderen har i langt større grad behov, for at
blive ført gennem processen, hvilket stiller krav om
en ret detaljeret beskrivelse, forstået således at alle
detaljer (trin, håndtag m.m.) bør beskrives. Det ses
ofte at man netop undlader beskrivelsen af
fremstillingen af disse detaljer, under påberåbelse af
det er skrevet for begyndere! Jamen er det ikke netop
begynderen, der har brug for vejledning i eksempelvis
en håndbremses fremstilling og montering?
Hvis det skrevet står, han selv kan vælge hvilke detaljer
der hænges hvor!
For mig at se handler det om at give brugeren
mulighederne, gør man det, kan den enkelte jo selv
vælge frit. Så den med at undlade noget, af hensyn til
begynderen og den ofte hørte påstand om at
grundige byggebeskrivelser er skrevet for erfarne
modelbyggere / ”nittetællere” er, set med mine øjne,
”bekvemme” undskyldninger fordi man ikke gider
beskrive disse detaljer!!!!! Med andre ord, så skal
man lave en grundig byggebeskrivelse, der beskriver
alle detaljer, løsdele, materialer og arbejdsgange,
m.m. kortfattet og uden at kede nogen – kan man
det?
Hvis du ikke har noget på hjertet, så lad mund og pen
hvile!!
HF 38 000. Bygget af Jørgen (Madsen), ventilationslemmene var en stor udfordring.
Nødvendigheder!
Eller rart at have……
V
isse ting, værktøj og materialer er
nødvendige, andre er rare at have og meget
er inderligt overflødigt. Det kan som ny i
faget være svært at finde hoved og hale bl.a. værktøj,
byggematerialer, lim, løsdele m.m. Hvad man har
brug for af værktøj er selvfølgelig afhængig af de
materialer man foretrækker, så derfor er det følgende
et udtryk mine behov, men det kommer vel ikke bag
på jer.
Mit absolut foretrukne byggemateriale er
plasticard, herudover anvender jeg en hel del fræsede
messing profiler, ætsede løsdele i diverse metaller
endvidere bygger jeg en del metal (messing, nysølv og
hvidmetal) byggesæt og endelig er jeg i de senere par
år begyndt at bearbejde resin støbninger. Alt dette
afspejles i min værktøjsbeholdning og selv om man
har brug for en del, er det utroligt hvad man kan
klare sig med. Nu er det jo ikke kun værktøj der er
brug for til modelbygning, efterfølgende har jeg lavet
fem punkter, som jeg vil behandle særskilt.
1. Værktøj.
2. Materialer.
3. Lim o. lign.
4. Teknikker.
5. Tegninger & Foto.
Værktøj…….
V
i starter med værktøjet, det er et
overordentlig
vigtigt
grundlag,
for
overhovedet at kunne lave noget som helst og
som i sikkert ved er ordentlig værktøj, det halve
arbejde.
Skæreredskaber.:
Knive.: Når man som jeg, bygger i plasticard, er en
ordentlig kniv et ”must”. De findes i mange udgaver,
X-acto (Model power), Pro-edge m.fl. laver nogle
gode knive, der består af bladholder (håndtag) og
udskiftelige knivblade i alle tænkelige og utænkelige
former – ja sågalt et lille savblad kan man få! Jeg blev
dog hurtigt træt af at købe nye blade, der er lidt dyre.
Noget af det første man opdager, når man arbejder
med plasticard, er at kniven meget hurtigt bliver sløv,
en sløv kniv er farlig og kun til skade for det man
skærer i. I stedet bruger jeg knive med knækblade,
disse fås i mange kvaliteter og lad mig med det
samme slå et faktum fast ”det er en dårlig ide at være
nærig når kniven skal vælges” i ”gamle dage” kunne
man få den helt i metal og de er på det nærmeste
uforgængelige og meget stabile. Så vidt jeg ved, er
den slags historie i dag, men jeg ved at Olfa og
Stanley laver nogle særdeles gode knive, som altså
koster lidt, den med 4 stk. for en tier går med andre
ord ikke! Til sådanne en kniv skal vi også bruge nogle
udskiftningsblade, disse fås i alle prisklasser, de kan
alle skære, de dyre gør det bedst. Mine knive har nu
tjent mig i over 25 år og jeg har ikke prøvet noget der
var bedre, men meget der var ringere!
To ME motorvogne under bygning, det var pæne men vanskelige byggesæt UK Modeller fik lavet.
Rillekniv.: Før rillet plasticard blev almindeligt,
ridsede man selv brædderiller i carden med en
ridsespids hvilket ofte gav tvivlsomt resultat. En
skønne dag stod en gut med en knækket savklinge.
Ned slog lynet, han for hen til en slibemaskine og
vips! Så var rillekniven opfundet. Den var og er 100
gange så genial som den er enkel. Selv om udvalget af
rillet card, i dag er stort, så er rillekniven stadig
uundværlig – På Sporet i København har den.
Skæreunderlag.: Af hensyn til det bord man
arbejder ved, er der meget fornuft i anvendelsen af et
underlag, det kan såmænd være et tykt stykke pap,
linoleum o. lign. det bliver dog hurtigt skåret i
stykker og gamle skæreriller i underlaget har det med
at styre kniven på gale veje! De fleste byggemarkeder
og hobbybutikker har dog underlag der er beregnet
til netop skærearbejder, de fås i mange størrelser,
min er 27x42 cm og det er en rar størrelse.
Skæreunderlaget er efter min mening lige så vigtig
som kniv og lineal.
Save.: En dekupørsav er meget anvendelig til
udskæring af metal og træ emner, den kræver lidt
øvelse. Til gengæld deformerer den ikke en
metalplade som f.eks. en pladesaks gør. En geringssav
er også noget man kan have glæde af bl.a. til
afkortning af tage, vognkasser m.m. hvor det er
vigtigt at snittet er helt lige og præcist, de bedste er
dem hvor saven er monteret på planet og man bare
skal trække den frem og tilbage. Når man køber
saven, der er ret billig, bør man straks købe nye
klinger, da den klinge der følger med er ret dårlig,
køb en til træ og en til metal, sidstnævnte er velegnet
til plastik – bare man arbejder langsomt med saven.
Måleværktøj.:
Lineal.: En præcis, kraftig stål lineal på 30 cm. Hører
uden diskussion til grundværktøjet. Den bruger vi til
at måle og skære emner ud med, derfor kan vi ikke
anvende en af plastik og vær opmærksom på at
kanten (Æggen) skal ligge an mod emnet, ellers bliver
skærelinien skæv/bølget, skridsikker belægning er
nok rart men dur ikke hvis den hæver æggen over
emnet.
Stålvinkel.: En præcis stålvinkel, stor nok til at
dække et A 4 ark og en mindre stålvinkel til mindre
emner gør det meget nemmere at udskære præcise og
vinkelrette emner, hvilket er meget afgørende for
modellens endelige udseende.
Skydelære.: En god skydelære er uundværlig til at
måle små bor, hvem kan se forskel på et 0,6 og et 0,7
mm. Bor, tråd til håndtag, rør m.m. Hører absolut
med til grundudrustningen, men det er ikke
nødvendigvis noget af første man bør anskaffe.
Mikrometerskrue.: Kan næsten det samme
skydelæren, dog ikke dybde og indvendige mål,
er meget mere præcis – den hører helt klart
kategorien ”rart at have” men absolut
nødvendig!!!!!
Boreværktøj.:
som
men
til i
ikke
Bor.: Lidt bagvendt starter jeg med borene, behovet
er jo det samme uanset hvad vi anvender til at
”snurre” dem rundt med. Når der bygges er der brug
for at lave ikke så få huller i alverdens størrelser, det
er umuligt nøjagtig at sige hvilke størrelser der er
brug for, min beholdning går fra 0,3 mm. til 2,1 mm.
Med 0,1 mm. Spring og fra 2,0 mm. til 5 mm. Med 0,5
mm. Spring, ”samlingen” er gradvist bygget op, da
især bor med skæve mål, eksempelvis 0,3 mm., er ret
så dyre. Borene er købt efterhånden som behovet er
opstået. 0,3 mm., 0,5 mm., 0,8 mm., 1,0 mm., og 1,2
mm., er mest anvendte størrelser, hos mig. Bor under
1,0 mm og med skæve mål er sjældent ”hyldevare”
men jeg ved at På Sporet i København har dem på
lager. Selv om du normalt frygter din TANDLÆGE, så
bør du overveje at aflægge ham et besøg, for han har
noget du kan bruge, ”bor” når disse er for slidte til
plage folks tænder - bliver de kasseret, de er dog
stadig brugbare til vores formål og det koster jo ikke
noget at spørge – vel?
Boremaskiner.: Til arbejde i plasticard og tynde
metalplader anvender jeg altid en ”fingerdrevet”
boremaskine, som faktisk bare er en borepatron på et
skaft, jeg har dem i to udgaver – den ene tager de helt
små bor og op til ca. 1,0 mm. Den anden overlapper,
fra ca. 0,5 mm. Til ca. 2,5 mm. til større bor har jeg en
gammel arvesag, der kan tage bor op til ca. 5 mm.
Elboremaskiner er ikke rigtig egnede til plasticard, da
der ikke skal køres ret hurtigt før carden smelter.
Elboremaskiner kommer først til deres ret når de er
spændt op i en god borestander og emnet er
fastspændt i en skruestik. Anvendt håndholdt, (NEJ!
det er ikke en dogmefilm) lever de små bor ikke længe.
Hvis man vil bygge undervogne til lokomotiver selv
så er førnævnte elboremaskine i borestander nok en
god investering, af hensyn til præcisionen.
Godsterrænet på Geelsborg station, diverse hjemmebyggede godsvogne, mænger sig med fabriksfremstillede ditto.
Tænger.:
Dette er et ”farligt” emne (for mig) og man kan
hurtig købe sig fattig i lækre sager, da en ordentlig
tang let koster over 200.- kr., så nu er i advaret!!!
Bidetænger.: En ganske almindelig skævbider, der
vel at mærke kan klippe i pianotråd, er ikke til at
undvære. Bahco laver en god solid tang, der kan tåle
mosten.
Til det finere arbejde er en endeafbider god, groft
sagt er det en halv skævbider. Fidusen er at det ene
stykke tråd er klippet lige over, en almindelig
skævbider klemmer enden af tråden flad – med en
endeafbider slipper man altså for besværligt slibe/file
arbejde. Ulempen er at den ikke tåler ret hårde
emner, messingtråd op til ca. 0,7mm. for den bløde
udgave og ikke mere end 0,5 mm., når det er den
halvhårde der klippes i. Legeringer der er hårdere
(f.eks. nysølv) og pianotråd er aldeles ødelæggende
for skæret. Hvis man ønsker en endeafbider, til større
emner og hårdere legeringer, kan man få en tang der
er beregnet til at klippe nysølv skinnestrenge over.
Ud over skævbideren har jeg 2 stk. endeafbidere, en
med sidestillet skær og en med tværstillet skær og
disse tre bidetænger dækker fuldt ud ”mit behov for
at bide”
Fladtænger.: Min nr.1. tang er en glatkæbet fladtang
med 4mm. brede kæber. Ud over at den passer til
fremstillingen af ”Gøteborg-koblingen”, bruger jeg
den til fremstilling af trin, håndtag m.m. Bør findes i
”enhver” værktøjskasse. Derudover har jeg forskellige
fladtænger, en hvor den ene kæbe er buet (den laver
pæne buet bukninger), en hvor kæberne kun er ca.
1mm. bred (kan komme til på trange steder) og en
med riflede kæber (holder godt fast i emnerne) plus
nogle flere til supplement og de er rare at have!
Slibeværktøj.:
File.: Små file til metal og plastik kan man ikke
undvære også her er størrelse og form bestemt af
behov, mange steder kan man få et sortiment med 5 –
6 forskellige file i god kvalitet til rimelig pris
(omkring 20 – 30 kr. pr. stk.) billigere file kan jeg ikke
anbefale, da de er for ringe. I øvrigt kan man nemt
fremstille gode ”file” selv af små lister, ispinde
eksempelvis, hvorpå man limer slibepapir med
forskellig grovhed/finhed, disse file er ganske gode
omend de har en begrænset levetid.
ZB 99 619 bygget på en liliput HD undervogn og en masse lækre løsdele m.m.
Glaspensel.: Dette lille geniale stykke værktøj
kommer, så vidt jeg ved, fra de professionelle
tegnestuer – hvor de bliver brugt som viskelæder på
kalkepapir med tusch tegninger. Det er virkelig et
alsidigt stykke slibeværktøj, alt lige fra at give en
plastikplade et let slidt udseende til fjernelse af
overflødig loddetin på en messing model, klarer den
let. Eneste ulempe er at når glaspatronen slides,
knækker der små glasstumper af og de er ikke så
behagelige at få på huden, eksempelvis er det meget
dumt at puste slibeaffald væk med munden!!!! Så selv
om glaspenslen kan være et ubehageligt selskab, er
den et stykke værktøj jeg nødig vil undvære. På
Sporet i København, plejer at føre glaspenslen og
refiller.
Diverse.:
Loddekolber.: Da modelbygning næsten ikke kan
forekomme uden at en loddekolbe bliver involveret,
findes de også i mit værktøjssortiment. En
elektronisk loddestation hvor temperaturen kan
reguleres og det er muligt at ”jorde” emnet så statisk
elektricitet ikke kan ødelægge komponenterne på
eksempelvis en digital dekoder til et lokomotiv.
Loddestationen anvender jeg til elektronik og det
helt fine model arbejde. Der findes også en
almindelig 30 W. loddekolbe, den dækker behovet fra
finere til de lidt større opgaver og endelig har jeg en
loddepistol på 100 W. og den dækker faktisk resten af
de behov jeg har – når det gælder lodning – om jeg
må bede!
Skruestik.: En lille skruestik er god når små emner
skal bearbejdes, bores, files, saves osv.
det oftere end du tror – den er fast inventar på mit
arbejdsbord.
Dette er hvad jeg har valgt at omtale, jeg er helt på
det rene med at der findes meget mere end jeg har
nævnt og min beholdning indeholder stadig noget jeg
ikke har nævnt. Men de er absolut ikke nødvendige
for at komme i gang og måske heller ikke for andre
end mig, tit og ofte vil ganske almindelige
husholdnings artikler være til stor gavn, f.eks. er en
træ tøjklemme god til at holde et emne man skal
lodde noget på eller fast, så man undgår at brænde
alle ”tommelfingrene”. Det mere specielle værktøj vil
jeg beskrive i forbindelse med byggebeskrivelserne
m.m. min ”remse” er ment som en ledetråd gennem
værktøjsjunglen, det er klogt at starte beskedent og
når du først er kommet i gang med byggeriet, finder
du hurtigt ud af hvad du har behov for, Det kunne
være en komplet drejebænk med overfræser m.m. og
den har jeg overhovedet ikke omtalt! (Men tit ønsket
mig)
Ambolt.: en lille ambolt bruges bl.a. ved nitning af
gangtøj o. lign.
Skruetvinger.: Disse anvendes til at fastspænde
emner og værktøj til arbejdsbordet, presse dele der er
limet sammen og mange andre opgaver, man bør
have flere af dem og i forskellige størrelser
Pincetter.: Dem bør man have i forskellige udførsler,
de kommer der hvor ens ”små buttede fingre” må
give op. Jeg har 7 stk. der er spidse, flade, tynde,
brede, stumpe og kraftige. På hospitalerne har de en
speciel pincet, der hedder en Piang, (det er s.. rigtigt)
den udmærker sig ved at kunne låses i sammenklemt
tilstand, de bruges til blodårer m.m. for at undgå det
værste svineri, (blodtab) ved operationer – hvis man
kender en sygeplejerske eller en læge, sååå……
Vognbedding.: Det er en indretning der gør det
meget lettere at samle vognkasser helt præcist og
vinkelret, er man lidt fiks på fingrene kan man
sagtens selv fremstille en. Min er fra det nu
hedengangne Trinbrættet i Aarhus og mig bekendt
er den ikke rigtig til at finde pt.
Pensler.: Jeg har et utal af pensler, i alle størrelser og
gørelser, købt efterhånden som behovet er opstået.
Køb dem i en ordentlig kvalitet, det er for surt at
ødelægge en pæn model med en dårlig pensel. En
enkel regel er at runde pensler er til små detaljer og
flade til store flader, der findes mange flere ”regler”
men dine egne erfaringer slår de fleste.
Sprøjtepistol.: Selv den billigste udgave kan give et
resultat der er svært at opnå med en pensel. Ofrer
man lidt på sagen får man, med lidt øvelse, et helt
fantastisk resultat.
Regnemaskine.: Ja! den er god nok, når du bygger,
vil du få brug for en regnemaskine i bordmodel og
Materialer.
N
år jeg bygger, anvender jeg alt hvad der kan
saves, bores og skæres i. Finito! Selv om
ovenstående nok er tæt på sandheden, så
længe det er af plastik, er der mere i emnet, end som
så. Som tidligere ”antydet” er plasticard er mit
foretrukne materiale. Når først man kommer i gang
med at anvende et bestemt materiale, der passer til
ens temperament, falder det helt naturligt at bruge
samme materiale – i videst muligt omfang. Det giver
flere helt åbenlyse fordele, bl.a. mængden af værktøj,
behov for færre lim typer og samling (limning) af
modellen er meget nemmere når alt er lavet af
samme materiale.
Dengang jeg begyndte at bygge modeltog, kendte
jeg kun til UK-Modellers plasticard, det fandtes i A4
ark størrelse, i tykkelserne 0,5 1,0 1,5 og 2,0 mm.
Samme firma havde også, i perioder, engelske
Slayters ret omfattende og meget fine prægede
plader. Det største problem var at plastikken,
pladerne var lavet af (polystyren), var meget blød
(sej), selv de tykkeste plader havde meget lidt
stivhed, kombineret med en ”skrap” plastik lim fik
det de værste konsekvenser – vognsider bulede indad
det bedste de havde lært. Selv om man anvendte
mange indvendige afstivninger, gik det ud og ind,
som Kong Volmers r.. i blæsevejr. Det var sådan set så
slemt at jeg var lige ved at opgive fuldstændigt, det
her med selvbyggeri. Fremkomsten af Fallers ekspert
lim fjernede dog det værste af problemet.
C 712 klar til at blive malet, maskinen er udstyret med et tenderdrev fra På Sporet, det tog ”kun” 10 år at lave den
færdig.
Via Bjørn Schultz (På Sporet) fandt jeg ud af at
der fandtes et amerikansk fabrikat der hedder
Evergreen, de laver plasticard (også lavet af
polystyren) så englene må synge! Det er plader m.m.
af utrolig høj kvalitet, siden har jeg kun anvendt dette
mærke. Udvalget er meget stort.: ”Glas” plader, glatte
plader, prægede plader (brædder o. lign.), fliser,
strips, tråd, rør (runde og firkantede) og meget andet i
alle mulige størrelser tykkelser og mål. Eneste
ulempe er at det er fremstillet i guds eget land og der
er målene i tommer! Dvs. at en 0,5 mm. plade ikke er
nøjagtig 0,5 mm. men lidt under, det bør man huske
og tage højde for under byggeriet. Evergreen kan
købes i de fleste velassorterede (model-) hobby
forretninger, samme sted kan man også få en oversigt
over udvalget.
Jeg har efterhånden opbygget et helt pænt lager af
diverse plader og strips, det gøres meget enkelt ved at
købe 2 pakker når man skal bruge 1. Glascard og
glatte plader sørger jeg altid for at have, det bruges
stort set altid, uanset hvad man bygger. De rillede
plader har jeg i 6 – 7 forskellige størrelser og alligevel
er det tit lykkedes mig at finde en model der kræver
en størrelse der ikke findes i mit lager. En gang
imellem vil man komme ud for at den nødvendige
rille afstand ikke findes, her bør man vælge den der
kommer nærmest og hellere for få riller end for
mange.
Strips er et endnu større problem, for selv om jeg
har mange er det ofte den størrelse jeg ikke har, der
er brug for. Det er bare så irriterende når man går i
stå på grund af manglende strips. Man kan, hvis man
er velhavende nok, bare købe en pakke af hver slags,
så er man da ud over det problem, men dels er der
rigtig mange og dels er der mange man ”aldrig” vil få
brugt og endelig hvor meget plads har man til det. Jeg
er så ”heldig” at have to ”skuffedarier” (de fylder
meget) oprindeligt beregnet til Letraset gnubbe
bogstav ark, de består af en masse ca. 2 cm. høje
skuffer, det er den perfekte opbevaring for plader og
strips, med god orden og overblik – hvilket er
nødvendigt.
Anvendelse.:
Glas card.: Det siger jo næsten sig selv at
anvendelsen er vinduer! Til forskel fra andre
producenters ”glas” er Evergreens lavet af
polystyren, den kan altså limes med den lim der
anvendes til de almindelige plader, den er heller ikke
særlig tilbøjelig til at blive hvid af limen.
Glat card.: Dette er virkelig ”arbejdsmanden” i
sortimentet, glat card anvendes til en masse ting,
glatte vognsider, tag, mure (pudsede), underlag for
profilerede overflader og meget meget andet.
Rillet card.: Det rillede card illuderer brædder i
gods-vogne, huse, kasser, liste beklædning på
personvogne og alle andre ting der er bygget af
brædder/lister. Fås hvor pladen er lavet som
klinkbyggede vægge, ”en på to” lagte brædder, også
til huse eller skure, endelig en plade hvor der er
fræset et spor med jævne mellemrum, her i limes en
strip og så ligner det grangiveligt et tag af blikplader.
Strips.: Når du bygger en model, det være tog, huse
eller andet, vil du opdage hvor meget strips kan
anvendes til. I flæng kan nævnes stolper, jalousier,
dørrammer og indfatninger, vinduer, puffer planker,
hjørnebeslag, lister over pladesamlinger, løse
brædder, anvendelses mulighederne er uendelige,
kun din egen fantasi sætter grænserne.
S
elv om jeg er ”plastikmand” bruger jeg også
andre materialer, også kombineret med
hinanden, bl.a. foretrækker jeg at anvende
profiler fræset i messing, frem for profiler i plastik.
Førstnævnte materiale giver profilerne en skarpere
overflade og dermed et finere udseende.
Til dato har jeg ”kun” bygget byggesæt i metal, af
en eller anden årsag (dovenskab?) siger det mig ikke
noget at udskære vognsider o. lign. i metal plader,
men jeg kan vældig godt lide at fremstille småting og
at lodde tingene sammen. Jeg har lavet en del detaljer
i messing som ekstra udstyr på diverse byggesæt og
jeg er meget imponeret over hvad eksempelvis Erik V.
Petersen laver af ganske gemene blikplader fra
opskårne og udrettede blikdåser! Derfor er min
erfaring med materialer i metal, indskrænkede til
diverse profiler, strips og løsdele, ætsede som støbte.
Lim m.m.
I
gen er det ”kun” de lim typer jeg har gjort
erfaringer med, der bliver beskrevet.
Ætylacethat.: Også kaldet eddike æter, er slet
ikke nogen lim! men den er f….. god til at lime
polystyren med, ABS plasten derimod dur den ikke
til. Ætylacethat er giftig som bare pokker stor
forsigtighed er påkrævet, sæt altid proppen på straks
efter brug og hav i videst mulig omfang en god
udluftning. Væsken er meget flygtig, det største svind
ved brug er fordampning, selv om du er meget
omhyggelig med få proppen på hurtigt. Dampene er
ikke bare giftige, men også brandfarlige – så nul ild i
nærheden.
To gange IKS, en IA med kort akselafstand, LJ M 11 (”Barfod super”) en IS og en ganske almindelig Liliput HD.
Til gengæld er den uovertruffen til at lime med, de
ting du har limet, sidder med garanti godt fast og
væsken er meget nem at dosere med en pensel. I
modsætning til andre lim typer, er for meget lim på
et emne (med måde), ikke noget problem, hvis man
undlader at røre ved emnet/væsken før det er tørt,
hvilket sker ret hurtigt, er man uheldig (klodset,
burde der nok stå) og får pladret en masse væske ud
over sin model – tja så er der ikke noget at redde da
plastikken sandsynligvis vil blive deformeret. Hvor
jeg ved det fra? jeg har såmænd prøvet at vælte
flasken med Ætylacethat ud over en næsten færdig
godsvogn, den blev fuldstændig ødelagt - meget surt
show!! Ikke nok med det men skæreunderlaget, en
pakke strips og lakken på bordet blev ligeså ødelagt,
det gjorde mit humør for den sags skyld også.
Ætylacethat er som nævnt, slet ikke nogen lim,
væsken nærmest svejser plastikken sammen. Et
ganske tyndt lag af overfladen bliver opløst og når
plastikken hærder op igen er de to flader bundet
sammen af emnernes eget materiale, Ætylacethat
tilfører ikke noget materiale. Resultatet er en
særdeles solid samling. Når plastikken er helt hærdet
(2 til 3 timer, ved beskeden dosering) er samlingen
blevet statisk, dvs. at væsken ikke vil forsøge trække
emnerne ind, altså ikke noget med vognsider der slår
sig. Det oplever man meget nemt med almindelig
plastiklim, du kan godt få samlingerne til at slå sig,
det er kun et spørgsmål om at pøse nok væske på! Et
andet plus er at materialet i samlingen tilsyneladende
ikke ændrer sig med tiden. Jeg har oplevet at ting der
er limet med Wollmer lim og Faller ekspert lim er
lige til at trække fra hinanden fordi limen er blevet
skør som glas, efter ca. 10 år. De ældste samlinger
med Ætylacethat er vel omkring 20 år og viser ingen
tegn på skrøbelighed (endnu). Jeg ved at På Sporet
har det men mon ikke også andre fører det.
UHU Allplast.: Når jeg en sjælden gang, anvender
acrylsyrebutyl styren (ABS plast) bruget jeg altid
UHU Allplast lim, det sker som sagt sjældent, da jeg
foretrækker metal profiler frem for plast profiler.
Cyanolit.: også kaldet ”10 Sekunders Lim” anvender
jeg til at hæfte hvidmetal dele sammen før de bliver
endelig limet med tokomponent lim. Kan med fordel
anvendes til montering af små løsdele, f.eks.
gelænderholdere m.m. og dele der ikke er store i
forhold til limfladen eller udsat for stød, puffere er
det en dårlig ide at lime med Cyanolit hvorimod en
fabriksplade / nummerskilt med fordel kan limes
med Cyanolit, den hærder hurtigt og limer stærkt.
Netop den korte hærdetid gør at limen bliver meget
hård og dermed følsom over for stød. Selv et meget
let, hurtigt stød kan få en del til at slippe og netop
derfor har jeg indskrænket min brug af Cyanolit lim,
da jeg er blevet træt af at, ellers færdige, modeller
taber delene eller går fra hinanden. Anvendt til de
rigtige ting er det dog en uundværlig lim.
Tokomponent lim.: Denne lim type giver en
suveræn stærk limning også med blandede
materialer, jeg anvender den mest til store dele, der
er hæftet sammen med Cyanolit, metal profiler der
skal limes på plastik og forstærkning af samlinger,
hvor man kan komme til at påføre limen bagfra,
således at det ikke kan ses på den færdige model.
Limens lange hærde tid er årsag til at jeg anvender
den som anden lim. Jeg bruger også tokomponent
lim, som filler i større huller på f.eks. lokomotiv
kedler o. lign.
Spartelmasse.: (filler) Til meget små fyldninger
anvender jeg Humbrol model filler og til de lidt
større, Plastic Padding. Sidst nævnte er også god til
at modellere med da den er meget nem at bearbejde.
Til større fyldninger anvender jeg tokomponent lim,
især hvis den udvendige overflade kan skabes med
tape el.lign. og hvis hullet kan fyldes bagfra.
ZF 500 074 med de suverænt flotte påskrifter fra På Sporet, det var ikke nemt at få dem placeret rigtigt og pænt
mellem profilerne. Vognsiderne er rillet med rillekniv og der mangler et ”par” brædder.