Frøliste 2015 Bønsvig Pr. Pose 15 kr. Porto kommer oven i ;) Send en mail til ninna.frank@mail.dk med adr. Og indbetal på ´8401 1034182 Chili Kæmpe Jalapalpa Capsicum annuum. Stor mild chili – kan spises i salat Høj plante, frodig og yderig. Først grøn, hvor man bruger den til Nachos, dernæst rød og fint tykkødet, og her er der mere styrke, men stadig en ret mild chili. 2.500–8.000 Scoville. Elefant Snable Stor Chili, ligner fuldstændigt en elefant snabel. Oprindelse: Kosovo Middel til stærk styrke 30.000 scoville God at tørre! Aji – Capsicum baccatum Smuk meget produktiv chili Også kendt som pimiento Chile, oprindeligt fra Amerika hvor den kan dateres ca. 7000 år tilbage. Høj småbladet vækst, tykkødede orange frugter. Til salsa, sovs og ris. Variabel styrke Citron Chili Frugten er 7 cm lang. Først grøn med æblearoma, siden gul med citrus, solbær, nektarin aroma. Perfekt til fisk, skaldyr, grøntsager eller som syltet tilbehør m.m. Meget stærk men utrolig delikat. Højt udbytte og en frodig plante. 120 cm i en plantesæk og kun 50 cm i 5 liters krukke. 15.000 – 30.000 Scoville Küsh Bune Capsicum frutescens. Tyrkisk chili, meget opret vækst, ca 50 cm. Bundter af chili som modner til rød, som kan plukkes som hele dekorative bundter, og modne færdige. Mellemstærk. Meget velegnet til tørring. Habanero Dulche Cap. chinense En Habanero chili næsten uden styrke! 4 cm lange frugte, som starter lys grøn og modner til laksefarvet. Udbyttet er stort, men de modner ret sent. Smager af fersken, mango og karamel. Velegnet til drivhus eller vindueskarm, ikke til friland. Styrke 100- 1000 Scoville Jamaican Bell Cap. baccatum Utrolig flot og rigtbærende chilisort. Frugten er smuk klokkeformet. Modner fra grøn med smag af æble og stjernefrugt, til rød med duft af blomster. Prøv smagen når den er rødgrøn! Også kaldet bispehat. Frugten er 6 x 6 cm. Planten er meget rigtbærende samt kuldetolerant! Frugten kan tørres, syltes eller fryses ned. Styrke 1500 – 2500 Scoville Starfish Cap. annuum Lille klokkeformet 3 cm stor frugt, utrolig dekorativ og rigtbærende. Modner fra grøn til rød. Smager af æble (Granny Smith) og estragon. Stort høstudbytte, modne frugter fra sidst i august, 150 cm høj i plantesæk, men kun 60 cm i potte. Styrke 2500 – 5000 scoville scotch bonnet Ligner rød habanero, men er knapt så stærk, og mindre buklet. Ret lav forgrenet plante på ca 50 cm, med en meget stor produktion af røde aromatiske frugter i september. Fin i vindueskarm. Capsicum chinense. Ca. 300.000 scoville. Purple Deligth Busket og meget smuk plante, perfekt til potter, bladene er spidse og mørkt lilla, de små runde frugter modner fra grøn til lilla, og senere til blegt rødorange, når de er helt modne. Fin smag, scoville ca. 20.000 Espelette, Cap. annuum Fransk Chili. 6 til 7 cm lang, buttet og kødfuld frugt. Supergod ”all round chili", med sikkert udbytte. Modner fra grøn til rød. Aroma af sprødt æble og frisk radise. I plantesæk bliver planten omkring 110 cm høj. I mindre krukke (3 liter) bliver planten 40 til 50 cm høj. Meget tidligt modne frugter. En meget rigtbærende plante. Kan stå på friland. Styrke 5 Anaheim Også kaldet New Mexico peppers. Sælges i Mexico frisk stegte. 500 til 10,000 Scoville Agurk Tanja Frilandsagurk, ca. 35 cm, med små knopper. Sød og velsmagende. Der er ti frø i posen.Højtydende, mørkegrøn 35 cm. Fuldstændigt bitterfri , kan plukkes ung til madpakkeagurk. Tomater ;) Vilde tomater Sås i urtehaven, rigtig god mellem gulerødder, hvor den effektivt holder gulerodsfluerne væk. Smager som en cherrytomat, med lidt syrlig smag. Blanding af både røde og gule! Sår sig selv på voksestedet. Yellow Ruffled Dyb furet, gul, meget tidlig bøf tomat- Velegnet og smagfuld i sammenkogte retter! Meget produktiv plante! Polen Millefleur tomat, med skærme fyldt af små pæreformede tomater. Meget produktiv! Meget velsmagende! Chimmerig creg Stribet rød/gul. Meget frodig, mellemhøj Silvery Fir Tree Russisk tomat med grålige dunede blade Modner tidligt. Klassisk tomatsmag Black Prince/monster Krydret, mørk, mellemstor tomat, høj vækst Bøftomat - Pink brandywine Brandywine tomater er meget søde, arvesorter af tomater i mange farver, selv om den oprindelige er rød. 85 dage. Opkaldt efter Brandywinefloden i Pennsylvania. Vejer typisk 400-800 g. Sugotomat - San Marzano San Marzano’ er en italiensk mad- eller sugotomat, særlig velegnet til henkogning, tomatsaucer, sugo, puré o.lign. Med dens fasthed, lave vandindhold og få frø, giver den krop og fylde til maden. Smagen er forholdsvis mild og man kan også sagtens spise ’San Marzano’ frisk. Salat og Spiselige blomster Kronokseøje Spiselig Crysantemum Familie: Kurvblomstrede (Compositae) Latinsk: Chrysanthemum coronarium Dansk: Kronokseøje eller spiselig krysantemum Engelsk: Edible chrysantemum, Garland chysantemum, Botanisk set kommer kronokseøje fra middelhavsområdet. Det er dog udelukkende i Østasien, nærmere bestemt Japan, Kina og Indokina, den er anvendt som grønsag. Kronokseøje er en etårig plante, der er tilpasset et tempereret klima. kronokseøje kunne modstå let frost selv på bar mark, mens den under dække vil kunne modstå selv ret hård frost. Anvendelse Bladene har en typisk krydret okseøjesmag, der bliver stærkere med alderen. Alle plantens dele kan spises, men det er primært bladene, der bruges. Det midterste af kurven i blomsten er ofte ret bitter. Kronbladene på blomsterne kan spises, og frøene kan bruges til spirer. I Japan blancheres bladene i et par sekunder inden de anvendes i salaten. Blancheringen giver dem en mørk grøn kulør. I Kina er navnet ”chop sueygreens”. Den bruges ofte i supper, men man skal være klar over, at bladene bliver mere bitre, hvis de koges for længe Vild spinat Aurora Orach - Atriplex hortensis Planten bliver 1,5 m høj. Brug bladene i salat, eller kogte retter. Meget smuk plante med imponerende frøstand. Jeg synes det er en fantastisk plante ikke blot smager bladene vidunderligt, men planten bliver ikke bitter, og kan spises langt hen på sommeren. Den er let at dyrke og sætter masser af frø, og så er den virkelig smuk! Urter Basilikum Genovese Velkendte kulinarisk urt, der er almindeligt anvendt i italiensk madlavning. 'Genovese' er en klassisk italiensk sort, der vokser store, aromatiske blade med fremragende smag. Basilikum bruges i pesto, salater, supper, tomat saucer, pastaretter osv. Bedst i drivhus! Basilikum Ararat En spændende kraftigvoksende basilikum-sort med lilla-spættede aromatiske blade. Anvendes ligesom almindelig basilikum. Kan dyrkes indendørs året rundt. Kan også dyrkes i krukke udendørs i de varme sommermåneder. Basilikum Lime Lime Basilikum smager bare dejligt. Den gode Basilikum smag med et pift af lime gør den velegnet til retter med kylling og fisk.. De små frø sås februar - juli i potter og kan evt. plantes ud i drivhus eller på beskyttet sted fra maj. Stortrives også inde i et lyst vindue. Pluk blot flittigt blade fra planten, for så skyder den nye og bliver fint busket - men lad altid et par blade forblive tilbage på stænglen. Lime Basilikum og tomat er gode naboplanter. Kørvel (Anthriscus cerefolium) er en 25-80 cm høj urt, der dyrkes som krydderurt brug krydderurten kørvel med den fine anissmag råt til asparges, æg, kørvelsuppe, til nye kartofler, grillet fisk. Dyrkes som koriander, og sås tit. Hvis man sår en række i oktober vil den komme op som noget af det første om foråret. Den selvsår sig herligt. Purløg Purløg er en løgplante. Den gror som en staude og visner væk om vinteren, men det er en dejlig forårsbebuder, der allerede i marts-april måned skyder op af jorden. De grønne blade bliver 20-30 cm, og de er hule som et sugerør. Blomsterne er lysviolette. De sidder samlet i kuglerunde hoveder på ca. 30 cm høje stængler. Purløg blomster i juni-juli og igen i septemberoktober. Det er bladene, der anvendes som krydderurt i maden. Desuden kan de friske blomster pilles fra hinanden, og de farvede dele kan spises. Purløg er rig på C-vitamin, A-vitamin (karotin) og B2vitamin. Krus Persille kruspersille (Petroselinum crispum) Uundværlig krydderurt med fintkrusede blade. Rig på C-vitamin. Velegnet til dybfrysning. Sæt frøene i blød et døgn før såning, det fremmer spiringen. Dild mammuth Anethum Graveolens Anethum graveolens L. (dild) er blevet anvendt i ayurvedisk medicin siden oldtiden, og det er en populær krydderurt vid udstrækning anvendes som et krydderi, og giver også æterisk olie. ayurvediske anvendelser af dild frø er carminative, stomachic og vanddrivende. Koreander Coriandrum sativum Coriandrum sativum tilhører familien Apiaceae og er en årligt dyrket krydderurt, findes i Middelhavslandene. Urten elsker at vokse på steder, hvor temperaturen er varm nok . Coriandrum sativum har en lang liste over ernæringsmæssige bestanddele og sundhedsmæssige fordele. Urten er rig på jern, magnesium, vitamin A, B og C. Der er visse æteriske olier til stede i frø af Coriandrum sativum . Heriblandt Lenoleic syre, ascorbinsyre , palmitinsyre, oliesyre, stearinsyre . Urten er en rig kilde til kostfibre og mineraler og anti bakteriel kemikalier, alph -pinen , beta- Phelendrene , cineol og Borneol . Stevia Sukkerplante (Stevia rebaudiana) er en opretvoksende, kompakt staude med, sødtsmagende og klæbrige blade. Bladenes søde smag skyldes steviol, der gør bladene 15 gange sødere end almindeligt sukker. Ny dansk forskning indikerer, at Stevia rebaudiana måske kan bruges i behandling af type 2 diabetes, da det aktive stof steviosid menes at have færre bivirkninger end den nuværende behandling. Dog mangler stadig yderligere forskning. Vild Hestemynte Hestemynte Monarda stammer fra Nordamerika. Vild Hestemynte Monard fistulosa er en af de trofaste i haven. Planten er hårdfør. De Nord-amerikanske indianere krydrede kød med den vilde hestemyntes blade og brugte den som lægeplante. Vild Hestemynte er god mod forkølelse og ondt i halsen og oplagt til te. Det er de unge skud og blade, man brygger på, smagen er mild og behagelig og kan sammenlignes med bergamotte, som også findes i Earl Grey. Er du interesseret i Vild Hestemynte i det kulinariske hjørne, kan du gøre som de nordamerikanske indianere, der brugte den til at krydre kødet med, eller du kan bruge den i bønneretter for at give en ekstra god smag og fremme fordøjelsen. Der ud over er planten bare smuk. Den passer ind i små og store haver og udmærker sig i særdeleshed ved at være en super nem plante at dyrke. Hestemynte en stærk duftende staude. Plantenkan placeres solrigt eller i halvskygge. Hestemynte tiltrækker bier og andre insekter. Ægte Kamille Kamillen har som lægeplante været kendt altid og alle steder i den vesterlandske kultur. Den virker meget mildt og tåles af selv meget små børn. Den virker bla. vanddrivende, fremmer menstruation, Uddriver blæresten hjælper mod mavepine, tandpine, mod orm, forkølelse, hovedpine, kolik, diarre, er nervestyrkende, beroligende, krampestillende, sveddrivende, mod betændte sår og bylder, øjenbetændelse, allergi, eksem, herpes, bakterie- virus og svampehæmmende. Den trives i enhver jord i fuld sol. Planten selvsår livligt. Løvstikke Levisticum officinale, er en kraftigt voksende, flerårig skærmplante Højde x bredde 2 x 1 m (200 x 30 cm/år). Trives Overalt på en veldrænet og dybmuldet, næringsrig jord Af planten kan anvendes både blade, frø og plantedele. Plantens friske skud anvendes som krydderurt. De har en kraftig smag af selleri Løvstikkeroden bruges kun medicinsk . Et udtræk af løvstikkerod virker vanddrivende, luftdrivende og krampeløsende. Den æteriske olie har antibiotiske egenskaber, og de vigtigste bestanddele af olien er β-phellandren (42.5%), α-terpineol (27.9%), cis-ocimen (7.5%) og dehydro-1,8-cineol (6.8%). Løvstikken hørte i ældre tid til en af den folkelige dyrlægekunsts mest anvendte remedier. Rabarber De fleste tænker IKKE på, at man selv kan så Rabarber fra frø, men det er så nemt så nemt. Rabarberfrø sås direkte på voksestedet maj-juli. vent med at høste Rabarber til året efter. Sådybde: 1,5 cm. Planteafstand: 25 cm. Bladene må ikke spises. Tallerken smækker Tropaeolum majus Blomsterne pynter i enhver salatskål, og giver en sprød og fin skarp smag af karse. Forkultiveres eller sås direkte på friland sidst i april. frøene kan også spises - før de falder af planten. Saml dem, mens de stadig sidder i klaser på planten, og sylt dem som en meget aromatisk - og meget billig erstatning for capers. Mål tallerkensmækker frøene og bland dem med halvt så meget groft salt. Gnub det lidt med fingrene og pak det tæt i sylteglas. Lad det trække en uges tid. Skyl saltet og den lage, der har dannet sig, af i et dørslag og gnub med nyt salt. Gentag en gang mere. Stil det til lagring i mindst en måned. Man kan lade frøene blive i saltet eller tage dem op, skylle dem i koldt vand, lægge dem til tørre på et viskestykke og pakke dem i glas, dækket af olivenolie. Jomfru i det Grønne Nigella Damascena Jomfru i det grønne er en enårig plante med en opret, forgrenet vækst og endestillede, blå blomster 1-årig plante der gerne frøsår sig selv. Medicinplante. Frøene har en behagelig duft og smag. Kan drysses på brød inden bagning, på hytteost og kiks Jomfru i det grønne bruges i madlavning (frøene = Nigella) og som naturlægemiddel. Efter opdagelsen af, at planten indeholder thymoquinone. Stoffet virker forebyggende på allerg. Islandsk Lupin Akaleje – lilla Almindelig Akeleje er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Blomstringen sker i juni-august. Rød Mark Valmue kornvalmue (Papaver rhoeas), der kan forekomme i store mængder i braklagte marker og i usprøjtede kornmarker. Ordet valmue kommer af glda. walmughæ, af germ. *walha- 'bedøvelse' og *magōn- 'valmue'. Får man for mange, er det nemt at luge dem væk. De bliver 30-60 cm høje på tynde, elegante stilke. Frø af kornvalmue spirer bedst nær ved jordens overflade, så man kan så ved enten at drysse dem ud oven på jorden eller ved at drysse dem og så blot rive dem let ned i jorden. Valmuefrøene kan sås både om efteråret og - som andre etårige sommerblomster - om foråret, I en blomstereng. Store valmuer Lathyrus (ærteblomst) Slægtsnavnet Lathyrus er et gammelt græsk navn på en bælgplante. Latyrus, ærteblomst eller fladbælg, er en- eller flerårige urter, oftest med kantet til vinget stængel og med store aksel blade og delte blade med brod eller slyngtråd i spidsen. Kronbladene danner en typisk ærtekrone: bagtil fanen, til siderne de to vinger og fortil kølen eller båden, der er dannet af to næsten sammenvoksede blade. Til slægten hører en række arter, hvoraf nogle er vildtvoksende her i landet, mens andre dyrkes som stauder eller som enårige sommerblomster. Zinnia Italiensk prydblomst Zinnia – Frøkenhat er en fantastisk sommerblomst, dels kan den sås direkte på friland, dels sætter den store pompon blomster i et væld af farver, og sidst men ikke mindst så er den fantastisk som snitblomst. Planten blomstrer langt ind i sensommeren. Astranita Stjerne skærm, Grå dame, eller mormors blomst! Robust staude - starter normalt med at blomstre i begyndelsen af juni og står meget længe. Senere på sommeren blomstre de ofte igen. Tagetes Tagetes, som egentlig hedder fløjlsblomst pga. de fløjlsagtige randblomster, er en populær sommerblomst, som lyser op i parker, haver, kummer og altankasser. Den er nem at dyrke og kan tilpasse sig mange vækstforhold, men den foretrækker helst fuld sol og næringsholdig jord. Aztekerne anså tagetesplanten for at være hellig og dyrkede blomsterne som dekoration omkring deres templer. Portugiserne tog frø af tagetes med til Indien, hvor den trivedes godt, og planten blev snart så populær, at den blev udvalgt til at være hinduernes hellige blomst. Hinduerne siger at tagetes er guden Krishnas blomst, og at duften bærer Krishnas velsignelse. Kineserne kalder tagetes for ”Ti tusind års blomst”, og kineserne har altid ment, at duften af blomsten er med til at forlænge livet. I England kaldes blomsten for »Marigold« og er tilegnet Jomfru Maria. I lægekunsten er tagetes blevet brugt til at læge sår med og til at fjerne vorter. Tagetes er også blevet brugt som en kur mod syfilis. Blomsterne kan ved farvning give en smuk gul farve til stoffer og uld. Morgenfrue Morgenfruer i orange og gule farver. Morgenfrue er kendt for sin betændelseshæmmende virkning, den er virksom mod svampeinfektioner og bakterier både indvortes og udvortes, og den har stærke antioxidant egenskaber. Morgenfruen bruges til mange forskellige slags hudproblemer, lige fra desinfektion af hudafskrabninger til behandling af eksem og psoriasis. Du kan presse morgenfruerne igennem en saftpresse og duppe saften på huden, eller du kan blande den i din almindelige creme. Morgenfruer gør huden smidig.Morgenfrue er virksom mod også candida svamp. Hvis du har problemer med fodsvamp, så lav et fodbad af morgenfrue-te (brug gerne tørrede blade og blomster). Det er også en god ide at blande brændenælde i fodbadet. Teen behøver ikke trække ret længe, så du kan hurtigt sætte dig og nyde det. Morgenfruete er effektiv mod halsbrand. Lav ½ liter om morgenen og drik den langsomt i løbet af dagen. Fordi den både er bakteriehæmmende og helende anvendes morgenfruen også mod mavesår og andre sår i mavetarmkanalen. Prøv at lave ½l morgenfrue te og drik det i løbet af dagen, hvis du har problemer med mavetarmkanalen. Cikorie Cichorium intybus, almindelig cikorie; en flerårig urt med mælkesaft og oftest lyseblå blomsterkurve, som er almindelig langs vejkanter. Et afkog af bladene anvendtes tidligere mod hudsygdomme. Roden af dens kulturformer har VÆRET brugt til fremstilling af kaffeerstatning og -tilsætning. Purpur Solhat Echinacea kommer fra det græske ord Echino, som betyder søpindsvin. Frøstanden er - som søpindsvinet - stikkende og halvkugleformet. Purpurea er det latinske ord for violet/purpur. Purpursolhat er en staude med en opret, stivstilket vækst. Stænglerne er let furede og ru. Bladene sidder spredt, og de er smalt ægformede med grove tænder langs randen. Blomsterne er samlet i kurve. Midterblomsterne er rørformede og meget mørke (næsten sorte), mens randens blomster har lyserøde kroner. Purpursolhat har tvekønnede blomster. Echinamin (eller Rød Solhat) kaldes af nogle "naturens eget antibiotika". Men det er faktisk endnu bedre end dét - for det virker nemlig BÅDE på virus OG bakterier (modsat antibiotika som kun kan anvendes, hvis der er konstateret en egentlig bakterie-infektion). Solsikke solsikke, navnet betyder “den, der følger Solen”, og solsikken er i symbolikken i høj grad knyttet til netop Solen. Dens form og ofte gule farve minder om en mikrokosmisk udgave af Solen, og den skifter stilling efter Solens forløb. Det har medført, at den kan symbolisere tilbedelse, men også forblindelse og utroværdighed. En græsk myte, overleveret fx i Ovids Forvandlinger, beretter om, at Clytie, optændt af elskov til solguden Apollon, men afvist af den ombejlede gud, forvandles til en solsikke (heliotrop). Clematis Mine clematis dækker tagrender og hegn med de smukkeste blomster puder hele sommeren. Især den lyserøde vokser meget hurtigt. Det er dejligt med planter der hurtigt og taknemligt laver grønne vægge – det gør Clematis! Planten kan formeres som stiklinger, men skal du bruge mange kan det være en fordel at så dem! Haven i Bønsvig
© Copyright 2024