1. No category

Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal November 2014
KVALITET GENNEM UDDANNELSE
M
ed afsæt i årets tema
Kvalitet – fra forskning
til praksis investerede
alle medarbejdere i Børnehusene Kokkedal gennem hele
2014 tid, kræfter og engagement
i et ambitiøst internt uddannelsesforløb. Forløbet var tilrettelagt
med fire spor: Ret til fællesskab,
Det gode møde, Forskelskraft samt
Didaktik og positioneringer. Uddannelsesforløbet er blevet muligt
gennem Børnehusene Kokkedals
deltagelse i udviklingsprojekterne
Ret til fællesskab og Et attraktivt
arbejdsfelt for alle med bevilling af
midler fra BUPL’s udviklingspulje
og fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Formålet med uddannelsen var at
opnå en fælles forskningsbaseret
viden og derigennem etablere en
fælles forståelse af den pædagogiske professionsidentitet. Det var
desuden et mål at højne kvaliteten
af det pædagogiske arbejde ved
at koble forskernes viden tættere
sammen med praksis. Jo mere viden vi har om, hvad der har positiv
indvirkning på børns udvikling, jo
flere sider af vores praksis kan vi
gøre til genstand for faglig stillingtagen. Dette gør os bedre i stand til
at løse vores professionelle opgave og forfølge visionen om, at Børnehusene Kokkedal skal være det
bedste sted at være barn.
Livlige, faglige diskussioner i husene i perioden vidner sammen
med tilbagemeldingerne om, at
uddannelsen har givet udbytte på
mange forskellige niveauer. Forløbet har medført aha-oplevelser, ny
teoretisk viden, nye handlemuligheder i praksis, og indholdet har
ind imellem også provokeret og
synliggjort uenigheder. Dermed
har forløbet – helt i tråd med det
overordnede formål - gjort end-
nu flere sider af den pædagogiske
praksis til genstand for faglig refleksion og dialog. I det kommende
år bliver opgaven at forankre uddannelsens indhold i vores fælles
professionelle selvforståelse og i
vores praksis. Næste skridt bliver
at igangsætte drøftelser af, hvad
uddannelsesforløbet har givet os
i form af indsigter, inspiration og
konkrete handlemuligheder i de
enkelte huse. Som et startskud på
denne proces bringer Formidlingsavisen en opsamling på deltagernes tilbagemeldinger.
Et fælles udgangspunkt
Mange oplever, at en vigtig del af
udbyttet på tværs af de fire uddannelsesspor er, at alle i samme periode og på tværs af faggrupper får
et fælles teoretisk udgangspunkt
at mødes på omkring det pædagogiske arbejde. Mange har fået stort
fagligt udbytte af, at holdene var
sammensat på tværs af husene,
fordi det har medført en givende
erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Desuden fremhæves en
skærpet opmærksomhed på, hvor
vigtigt det er at højne kvaliteten og
anerkendelsen af pædagogfaget.
Mange oplever, at uddannelsesforløbet har medvirket til at gøre endnu flere områder af vores praksis
til genstand for refleksion og faglig
stillingtagen, hvilket styrker vores
mulighed for at give alle børn alsidige udviklings- og læringsmuligheder på lige vilkår.
Fortsætter på side 10
2
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
INDHOLD
Formidlingskonferencen 2014
Den pædagogiske kerneopgave
Kvalitet gennem uddannelse (fortsat)
Konstruktiv evaluering
Udviklingsprojekter i Børnehusene Kokkedal
Ret til fællesskab
Et attraktivt arbejdsfelt
Ambassadørgrupperne
En nærværende Årsplan
Tilbageblik på 2014:
Åbning af Kokkedal Fritidsklub
Cykelkurser for medarbejdere og forældre
Hjerteløb
Rekord-uge på Kokkedal Fritidshjem
Fælleskøkkenet leverer mad til skolen
Forløb om madspild
Stemningsbilleder fra årets byfest
Glimt fra året
KOLOFON
4
8
10
12
13
13
14
15
18
19
19
19
20
20
20
21
22
24
Ansvarshavende redaktør:
Sine Hudecek
sihu@fredensborg.dk
Layout:
Camil Hesse, Leg med Medier
camil@legmedmedier.dk
www.bornehusene-kokkedal.dk
Børnehusene Kokkedal
November 2014
3
LEDER
Kvalitet - fra forskning
til praksis
I
2014 har vi i Børnehusene Kokkedal arbejdet ud fra overskriften
Kvalitet – fra forskning til praksis.
Vi har gennem de sidste to år haft
særligt fokus på den pædagogiske professionsidentitet. Hvordan
vi forstår os selv og vores opgave
hænger nøje sammen med kvaliteten af de ydelser, vi kan levere, og
med den brede samfundsmæssige
opfattelse af dagtilbuddenes betydning. Vi stræber efter at højne
anerkendelsen af det pædagogiske
arbejde, særligt på 0-6 års området hvis betydning traditionelt er
blevet overset og undervurderet.
Vores virkemidler er et ekstraordinært engagement, investering i
efteruddannelse og levering af målbare resultater. Formidlingsavisen
giver et overblik over nogle af årets
mange gode initiativer og præsenterer de indsatsområder, som man
kan høre mere om på vores årlige
Formidlingskonference den 20. november.
For at skabe en tættere sammenhæng mellem den forskningsbaserede viden og den daglige pædagogiske praksis inviterede vi i
2014 en række forskere indenfor.
Vi gennemgik som samlet personalegruppe et særligt tilrettelagt
uddannelsesforløb, som med fire
forskellige spor tilførte os et fælles vidensgrundlag om nogle af de
mest centrale elementer i det pædagogiske arbejde. Evalueringen af
uddannelsen viser, at deltagernes
udbytte spænder meget bredt, og
at forløbet har bidraget med nye
indsigter, relevant inspiration og
konkrete idéer. Dermed er der et
rigtig godt afsæt for det kommende
års arbejde!
I 2014 indførte Fredensborg
kommune kvalitetsparametre på
seks udvalgte fokusområder; Læring, Sprog, Et sundt og aktivt liv,
Digitalisering, Inklusion og Fornyet forældresamarbejde. Kvalitetsparametrene bidrager til at måle
og dermed synliggøre vores praksis, hvilket vi ser
som en stor værdi. Desuden kan
kvalitetsparametrene fungere som
et redskab til at
give vores arbejde
fælles retning og
klargøre, hvor vi
skal prioritere vores indsats i det
kommende år. Vi
har valgt at etablere seks tværgående
ambassadørgrupper,
én
for hvert af kommunens
fokusområder. Ambassadørgruppernes
har til opgave at
hjælpe forankringen af kvalitetsparametrene på
vej, blandt andet
ved at gå foran i
processen
med
at implementere
indholdet fra det
interne
uddannelsesforløb i husenes praksis.
2014 blev også et år, hvor Børnehusene Kokkedal på forskellige måder bidrog med inspiration til andre
institutioners praksis. Vi underviste
i digitalisering i Furesø Kommune
og gennemførte et meget mediedækket madspildsprojekt. Kommunen
valgte at udbrede vores udvidelse af
TPL-skemaet til de øvrige områder
og tog vores idé om en bogkanon op
som kommunalt projekt. Vi deltog
i to spændende udviklingsprojekter Ret til fællesskab og Et attraktivt
arbejdsfelt for alle, som bliver fulgt
tæt af BUPL og Ministeriet for børn,
ligestilling, integration og sociale
forhold, og som skal dokumenteres
overfor omverdenen – blandt andet
på årets Formidlingskonference.
På tværs af de forskellige tiltag har
vi gennem hele 2014 arbejdet med
at definere en fælles forståelse af
den pædagogiske kerneopgave og
dermed det fundament, som den
pædagogiske professionsidentitet
bygger på. Jeg glæder mig meget til
at præsentere Børnehusene Kokkedals bud på kerneopgaven på
Formidlingskonferencen!
Når vi samles på Formidlingskonferencen og deler årets resultater
med hinanden, er det i høj grad en
fejring af den måde, vi i Børnehusene Kokkedal løfter den pædagogiske opgave på; vi har rigtig god
grund til at være stolte af vores arbejdsindsats og vores fag!
Kristina Avenstrup
Områdeleder i Børnehusene
Kokkedal
4
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
BØRNEHUSENE KOKKEDALS FORMIDLINGSKONFERENCE 2014
O
verskriften for vores arbejde i 2014 er Kvalitet – fra
forskning til praksis.
På Formidlingskonferencen præsenterer vi resultaterne af
årets arbejde og lægger op til videndeling på tværs af områdeinstitutionen og på tværs af arbejdspladser
og faggrænser med gæsterne udefra. Med Formidlingskonferencen
inviterer vi til dialog om, hvordan
vi kan fortsætte vores bestræbelser på fortsat at højne kvaliteten af
den pædagogiske praksis og på at
synliggøre dagtilbuddenes vigtige
funktion overfor omverdenen.
Program
18.00
Velkomst og præsentation af kerneopgaven v/
Kristina Avenstrup
18.15 Oplæg om Didaktik og positioneringer v/Søren Smidt
19.15 Stande med husenes præsentationer og tværgående projekter
20.25 Stand up v/Linda P
20.55 Afrunding og tak for i aften v/Kristina Avenstrup
Didaktik og
positioneringer
Oplæg ved Søren Smidt
S
øren Smidt er Cand. psych.,
Ph.D. og ansat ved professionshøjskolen UCC. I oktober
førte Søren Smidt alle medarbejdere i Børnehusene Kokkedal
gennem første del af uddannelsessporet Didaktik og positioneringer,
og sporet afrundes med et oplæg på
Formidlingskonferencen. Oplæggets
fulde titel er: Didaktik og positioneringer - Metoder til at sikre fortsat pædagogisk udvikling. Oplægget opsamler
Stande og workshops
Legemanuskripter - legemiljøer
- ret til fællesskaber
- Fasangården
P
å Formidlingskonferencen
præsenterer vi resultatet af
vores arbejde ud fra følgende forundring:
Hvordan gør vi børnene nysgerrige
på legen, og hvordan skaber vi de
bedste forudsætninger for udviklingen af børnenes legekompeten-
Søren Smidt, forsker og lektor ved UCC
cer, både i voksenstruktureret leg
og i legen i børnefællesskaberne?
Afsættet for vores fokus på leg er
Børnehusene Kokkedals beslutning om at gøre Legemanuskripter
til en gennemgående metode. Dette
har åbnet for en nysgerrighed på
de voksnes rolle som medskabere
af og deltagere i børns leg. Vi er inspirerede af Suzanne Kroghs pointer om betydningen af de voksnes
positioneringer i forhold til børnekulturen og arbejdet med relationer som en del af at skabe gode
læringsmiljøer. Andre teoretiske
inspirationskilder er bogen Foran-
centrale pointer omkring didaktik og
positioneringer og præciserer nogle
af de emner, som første del af uddannelsessporet introducerede. Derudover giver Søren Smidt med oplægget også nogle bud på, hvordan man
fastholder og vedligeholder udvikling
i det pædagogiske arbejde.
Et centralt formål med at tage
dette tema op er at løfte den opgave, som Børnehusene Kokkedal aktuelt står overfor med at forankre
den viden, vi har tilegnet os gennem
det samlede interne uddannelsesforløb. På længere sigt er formålet
at sikre, at også den teoretiske og
forskningsmæssige viden, vi fremadrettet tilegner os, kommer til at
afspejle sig i vores hverdagspraksis.
derlige fortællinger – mangfoldige
øjeblikke med inklusion af Metteliv
C. Vogt og Solveig Ryel samt uddannelsesmaterialet fra Ret til fællesskab, udarbejdet af Mette Foder
Andersen. Desuden har vi hentet
inspiration fra daginstitutionen
Bullerby i Roskilde til arbejdet med
at indrette læringsmiljøer, som kan
understøtte de lege, børnene aktuelt er optaget af.
Vi glæder os til at vise jer visuelt,
hvordan gode læringsmiljøer og
den voksnes positioneringer fremadrettet skal udvikle børnenes leg i
Fasangården!
Sprogarbejde i børnehøjde
- Ådalen
Å
2. forestilling - Mellemgruppen
Hver dag til samling kommer Egernet på besøg i 3-årsgruppen. Egernet fører børnene igennem historierne Ulven og de syv gedekid og
Willi starter i børnehave. Historierne synges, leges, fortælles og vi-
Digitalisering i forskellige
læringsrum
- Blomsterengen
B
lomsterengen har længe
været optaget af, hvordan
vi kan bruge Ipad’s til at
understøtte og udvikle børnenes leg og læring i forskellige læringsrum. Vi har hæftet os ved, at
KL’s rapport Virkningsfulde tiltag i
dagtilbud fremhæver digitale teknologier i dagtilbud som effektfulde redskaber.
”Anvendelse af video og multimedier i den pædagogiske praksis
har vist sig at kunne styrke børns
sproglige udvikling og tidlige læsning. Selv om alle børn kan drage nytte af multimedier anvendt
pædagogisk, gør dette sig særlig
gældende for tosprogede børn. IKT
(informations-og kommunikationsteknologi) kan støtte tosprogede
børns sproglige udvikling på forskellige måder. (Bolstad, 2004 I:
Virkningsfulde tiltag i dagtilbud
2013).
November 2014
5
sker, når man bliver vred. De leger
med ordene, udvider deres ordforråd, maler, tegner, og leger historien.
dalen viser med tre videoforestillinger,
hvordan
man kan arbejde tematisk
med sprog på forskellige
alderstrin. Hver gruppe fremviser
to sprogforløb, som alle er bundet
op på dialogisk læsning.
1. forestilling - Vuggestuen
De 0-1 årige børn inviteres til at interessere sig for biler gennem sange og legeaktiviteter.
Hvordan smager og lugter et
æble? Det udforsker de 2-3 årige i
et forløb med fokus på farver, former og sanser.
Børnehusene Kokkedal
sualiseres på plancher og gennem
skuespil.
Bogen Mimbo Jimbo og de store
elefanter handler om en lille elefant, der længes efter at besøge sin
slægt, de store vilde grå elefanter.
Børnene inddrages som aktive deltagere i et læseforløb med ’gode
ord’, lege, sange og fællesskaber.
Bogen om Mimbo Jimbo er den første bog i Filur, som er et tematisk
sprogmateriale bygget op omkring
5 bøger og målrettet de kommende
skolestartere.
I Børnehusene Kokkedal arbejder alle 5-års grupper med Filur
materialet.
Udover
videoforestillingerne
dokumenteres alle forløbene med
de anvendte materialer samt plancher.
3. forestilling - De ældste børn
Gennem dialogisk læsning af historien Hidsigdragen, som har svært
ved at sætte ord på sine følelser,
fordyber de 5-6 årige sig i, hvad der
Vi glæder os til at se jer!
Vores erfaring er, at de fleste
børn i vuggestuen stifter bekendtskab med Ipad´s i hjemmet, og vi
ser det som vores opgave i dagtilbuddet at bygge videre på dette.
Ipad’en er også, at vi ikke er bundet til et sted, men at vi kan tage
den med rundt i huset og udenfor,
fx til fotografering på ture, hvor vi
møder dyr i naturen.
Vi har gjort os erfaringer med at
inddrage Ipad’en i de forskellige
lege, som vores læringsrum lægger
op til. På Formidlingskonferencen
vil vi vise jer eksempler på dette
arbejde med udgangspunkt i vores
”dyrelæringsrum”. I kan se, hvordan vi har:
Vi har fortsat fokus på som pædagogisk personale at blive fortrolige
med at bruge Ipad`s som pædagogisk redskab. På Formidlingskonferencen vil vi invitere dig til at afprøve, hvordan en Ipad kan bruges
til at lave et vendespil.
• brugt Ipad til at se dyrefilm og
høre forskellige dyrelyde
• lavet digitale vendespil med dy- Madspild
remotiver
• fundet de samme dyr blandt legetøjet og på Ipad’en
På denne måde bliver fx arbejdet
med dyr visualiseret og gjort spændende og tilgængeligt for børn i
forskellige alder. Metoden er især
egnet til at styrke børnenes sproglige udvikling. En stor fordel ved
- Fælleskøkkenet
K
om og få et indblik i, hvordan årets vellykkede pædagogiske
projekt
om
Madspild forløb. Hør om
tankerne bag, se billeder fra forløbet og se Fælleskøkkenets pjece
om, hvordan du selv kan være med
til at minimere madspild.
6
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
Indretning og hjernesmart
pædagogik
- Børneengen
7
I
Kokkedal fritidshjem og -klub
mødes børn og unge af medarbejdere, som gennem en intentionel praksis skaber rammerne
for, at børn og unge kan indgå i
nye fælleskaber, blive udfordret og
afprøve nye og alsidige aktiviteter.
Den pædagogiske tilgang er inspireret af Søren Østergård-projektet
Fritidshjem og klub Version 2.0.
I Børnehusene Kokkedal arbejder
vi med kvalitet for at udvikle og
skabe grobund for læring. På 0-6
års området er der fokus på at skabe rum for børns fordybelse, med
de større børn på Fritidshjemmet
og i klubben er omdrejningspunktet børns forpligtende fællesskaber
omkring aktivitetsforløb, de selv
har valgt.
som havde til formål at ændre uhensigtsmæssig adfærd i en børnegruppe, har vi brugt humor, skæve
vinkler, amygdela flasker, ure mm.
Fra dette forløb fremviser vi en film med popcorn og cola!
Ret til fællesskab
- Græstedgård
I
forlængelse af Børnehusene Kokkedals interne uddannelsesspor
om Ret til fællesskab har vi været meget optagede af, hvordan vi
kan fastholde, udvikle og forankre
det arbejde med inklusion, som vi
blev introduceret til og afprøvede
under uddannelsen. Dette har vi
grebet an på to måder.
”Vi kan se det, som øjet ikke kan
se”.
Dette udsagn illustrerer, at vi
som pædagoger har fokus på de
af barnets kompetencer, som i vid
udstrækning er understøttende i
forhold til de fag-faglige kompetencer, som skolen har i fokus. Dermed giver det rigtig god mening, at
de pædagogiske fokusområder som
følge af skolereformen nu bringes
med helt ind i klasselokalet.
På Formidlingskonferencen holder
vi premiereaften på filmen:
Rejsen fra 0 til 14 år i Børnehusene
Kokkedal.
Et attraktivt arbejdsfelt for
Brobygning
alle - de første erfaringer
- Helena Aviaja Eley
- Kristina Avenstrup
I
• Vi har afprøvet skemaerne fra
uddannelsen sammen med de
TPL-skemaer, som vi i forvejen
arbejder med.
• Vi har arbejdet med at tydeliggøre
de værdibaserede dilemmaer, der
kommer til udtryk gennem måden,
vi taler om børnene på, i personalegruppen, på personalemøder og
i samspil med forældrene. Herunder har vi haft fokus på, hvordan
værdierne påvirker udviklingen af
narrativer hos børnene.
November 2014
Fra fordybelse til forpligtende
fællesskaber
- Kokkedal Fritidshjem og -klub
V
i har 2 forskellige præsentationer med til årets Formidlingskonference!
Vi har gennem det sidste år i Hus 6 (Storegruppen) været meget optaget af at skabe en
ny indretning, hvor vi har erstattet
stuer med læringsrum. Dette har
medført et øget fokus på arbejdet
med positioneringer og indretning.
I anledning af Formidlingskonferencen har vi prøvet at lave en tro
kopi af vores hus og indretningen.
Med modellen og understøttende
tekst vil vi beskrive, hvordan de
enkelte læringsrum kan understøtte børnenes læring.
Vi har desuden arbejdet med
hjernesmart pædagogik i Hus 8. Inspirationen kommer fra et uddannelsesforløb med Anette Prehn, som
en gruppe medarbejdere på tværs af
Børnehusene Kokkedal har deltaget
i. Vi vil dele nogle af vores erfaringer med at indføre de lærte metoder
i vores praksis. I et konkret projekt,
Børnehusene Kokkedal
Arbejdet med den sidste del vil vi
gerne præsentere jer for på Formidlingskonferencen. Her vil I blive indbudt til at deltage i en dramaøvelse bygget op omkring et
personalemøde, hvor vi skal drøfte
børn ud fra bestemte narrativer og
værdier, som alle deltagere får uddelt ved øvelsens start.
Vi glæder os meget til at lege med
jer!
denne stand kan du få et
indtryk af de første erfaringer
og
forstyrrelser
fra
det
igangværende udviklingsprojekt
om
køn
og
pædagogisk
professionsidentitet.
Der vil være mulighed for at
få uddybet den beskrivelse af
projektet, som man kan læse her
i Formidlingsavisen, og for at få
svar på eventuelle spørgsmål om
projektet.
H
vert
år
deltager
de
kommende skolestartere
fra
børnehaverne
i
Børnehusene
Kokkedal
og Jellerød Børnegård i et fælles
brobygningsforløb i månederne
op til fritidshjems- og skolestart.
En medarbejder fra den lokale
tv-station, TV ØST, har lavet
en film om aktiviteterne i
forløbet og tankerne bag. På
Formidlingskonferencen
har
du mulighed for at se filmen og
høre mere om de gode erfaringer
med at forberede børnene på
det næste kapitel af deres liv. I
standen præsenteres desuden
en billedbog med fotografier fra
brobygningsforløbet, som alle de
deltagende børn fik uddelt ved
afrundingen af forløbet.
8
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
I
10 bud på kerneopgaven fra personaledagen januar 2014
Gevinsten af vores fælles indsats er:
… børn med appetit og mod på livet – fulde af livsduelighed.
… et bedre nærmiljø. Det er forventeligt, at den pædagogik vi arbejder
med i Børnehusene Kokkedal har afsmittende effekt på nærmiljøet i
Kokkedal, som individ og som fællesskab.
… selvværd. Børn i flow. Stabilt fundament.
… børn der trives og udvikles gennem leg og læring i solidariske
forpligtende fællesskaber.
• Hvad er det jeg skal lykkes med
… at Børnehusene Kokkedal, børn og forældre oplever at være
lykkedes med et samarbejde, som munder ud i, at vi sender børnene
videre i livet som sociale individer, som hviler i sig selv, som har
tiltro til egne kompetencer og mod på livet og mødet med verdens
mangfoldighed.
• Hvad ville brugerne mangle, hvis
… støtte, udvikle og stimulere børn og deres potentialer og gøre dem
parate til næste trin i deres liv.
Vi valgte at følge Anders Senecas
opfordring til sammen at forholde
os til følgende spørgsmål:
sammen med mine kolleger?
vi ikke var her?
• Hvad er det, vi sammen brænder
for?
• Hvad er det, jeg brænder for,
og hvordan kan andre se, at jeg
brænder for det?
• Hvad afstedkommer det i form af
handling?
I januar 2014 havde vi igen inviteret Anders Seneca til at guide os
gennem en proces, som mundede
ud i ti forskellige bud på, hvordan
kerneopgaven kunne formuleres.
November 2014
”At skabe udvikling, læring og trivsel i differentierede fællesskaber.”
Græstedgård
DEN PÆDAGOGISKE KERNEOPGAVE
2013 tog vi hul på en proces med
at opnå en fælles forståelse af,
hvad vores kerneopgave er som
pædagogiske medarbejdere i
Børnehusene Kokkedal. Processen
blev skudt i gang med inspiration
fra Anders Seneca, som under sit
oplæg på sidste års Formidlingskonference pointerede: ”Dem, der
lykkes med deres udviklingsopgaver, er dem, der har en fælles forståelse af deres kerneopgave, så
der er enighed om, hvad det er man
vil udvikle.”
Børnehusene Kokkedal
… hele mennesker. At børnene har haft et godt og udviklende
børnehaveliv, hvor de har mødt mulighed for gode narrative historier,
fællesskaber, stolthed og kvalitet fra 0-10 år.
… at vi har skabt et fundament af selvværd, balance og rummelighed
hos det enkelte barn. Det vil sige et socialt velafbalanceret menneske
med selvværd, som kan rumme sig selv og derved andre, som oplever
sig anerkendt og set og hørt individuelt.
Vi skal skabe forudsætning for, at børnene tilegner sig verden, at de
danner sig selv og opnår relevante erfaringer og kompetencer.
I samarbejde med forældre og børn skal vi skabe mulighed for
børnenes trivsel og udvikling her og nu og hen imod at blive aktive
medborgere i et demokratisk samfund.
Husenes bud på kerneopgaven
Med afsæt i de 10 bud på kerneopgaven, som var resultatet af
personaledagen i januar, har personalegrupperne i hvert hus efterfølgende udarbejdet deres bud på
en formulering af kerneopgaven:
”At børnehusene Kokkedals børn
og forældre oplever positive narrativer/fortællinger om sig selv og
hinanden gennem leg og læring,
som derved skaber udvikling for
det enkelte barn, så det hviler i sig
selv og bliver en del af fællesskabet.” Fasangården
”At vi gennem potentialiserende
pædagogik i samarbejde med børn
og forældre styrker normer og værdier og danner mulighed for udvikling og for i fremtiden at blive gode
medborgere.” Børneengen
”I samarbejde med forældrene at
skabe forudsætningerne for, at
børnene kan danne sig selv gennem leg, læring og i solidariske forpligtende fællesskaber.” Ådalen
”I samarbejde med forældre og børn
skal vi skabe mulighed for børnenes trivsel og udvikling her og nu og
hen imod at blive aktive medborgere i et demokratisk samfund.” Kokkedal Fritidshjem og -klub
“At Børnehusene Kokkedal, børn
og forældre oplever at være lykkedes med et samarbejde, som munder ud i, at vi sender børn videre
i livet som sociale individer, som
hviler i sig selv, som har tiltro til
egne kompetencer og mod på livet
og mødet med verdens mangfoldighed.” Blomsterengen
Den endelige formulering
De seks bud på kerneopgaven,
som husene har foreslået, er i lederteamet blevet bearbejdet og
sammenskrevet til én fælles formulering, som MED-udvalget har
godkendt. I processen blev der lagt
stor vægt på, at den endelige formulering skulle rumme de centrale
elementer fra alle husenes forslag.
Den endelige formulering bliver
fremover et vigtigt pejlemærke i
forhold til vores forståelse af den
pædagogiske professionsidentitet
og professionelle opgave. Derfor er
mange sikkert spændte på at høre,
hvordan resultatet af den fælles
proces lyder. Børnehusene Kokkedals definition af den pædagogiske
kerneopgave bliver præsenteret
ved åbningen af Formidlingskonferencen 2014. Der vil blive uddelt
stickers, hvor formuleringen er påtrykt, så vores kerneopgave kan
synliggøres, følge os overalt og deles med andre.
INDSÆT
STICKER MED
KERNEOPGAVEN
HER!
9
10
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
KVALITET GENNEM UDDANNELSE fortsat...
Ret til fællesskab
Første uddannelsesspor i Børnehusene Kokkedals interne uddannelsesforløb handlede om, hvordan
vi sikrer alle børn adgang til meningsfulde sociale relationer og oplevelser af accept og tilhørsforhold.
Sporet indgik i det BUPL-finansierede udviklingsprojekt Ret til fællesskab. Gennem uddannelsen fik
deltagerne nye forståelser af, hvornår og hvordan der inkluderes og
ekskluderes. Pædagoger, som tidligere har gennemført diplomuddannelsen i Social inklusion, opnåede
gennem forløbet en ny forståelse af
diplomuddannelsens indhold, som
i højere grad blev koblet til praksis.
Underviser Mette Foder Andersen
førte deltagerne gennem drama- og
dialogøvelser, som for mange har
medført en større opmærksomhed
på børn i sårbare positioner, på
betydningen af eget krops- og talesprog samt en større forståelse
for betydningen af at fremhæve de
gode historier om børnene. En deltager fortæller: ”Jeg har fået øjnene
op for, hvordan vi som voksne kan
ekskludere børn ubevidst, og hvor
vigtigt det er at være opmærksomme på dette.” Endelig afprøvede
deltagerne konkrete redskaber til
at analysere og sætte mål for praksis. Redskaberne har på en enkel
og konkret måde tilført et mere
målrettet fokus på børnenes styrker og udfordringer og åbnet mulighed for at planlægge sin praksis
ud fra dette. Erfaringerne fra dette
forløb er blevet beskrevet i en pjece, som præsenteres på Formidlingskonferencen.
Det gode møde
Det andet uddannelsesspor satte
fokus på mødet mellem den voksne og barnet. Adjunkt, Ph.D., Ole
Henrik Hansen, holdt foredrag om,
hvordan barnets udviklings- og læringsmuligheder er nært forbundne med de voksnes måde at møde
barnet på og de voksnes evne til at
tage udgangspunkt i barnets behov. Gennem gruppedrøftelser fik
deltagerne skærpet opmærksomheden på, hvad det vil sige at være
nærværende sammen med børnene, og at det fx kan gøre en stor
forskel at sætte sig ned på gulvet i
børnehøjde. For mange var det en
øjenåbner, hvordan voksnes indbyrdes snak kan blive en hindring
for nærvær med børnene, og at
dette kræver fortsat opmærksomhed. Flere huse har efterfølgende
Børnehusene Kokkedal
November 2014
11
har været mange diskussioner og
stor optagethed af temaet i husene.
Nogle glæder sig over at opleve, at
man er langt fremme i processen.
Omvendt føler andre sig provokerede, fordi man ikke oplever at forskelsbehandle børnene, eller ud fra
det synspunkt, at der godt må være
forskel på piger og drenge.
fremover vil kunne trække på som
et fælles udgangspunkt for den
eksisterende praksis og for senere
tilførsel af ny viden. Drøftelser af,
hvilke faglige indsigter og erfaringer
uddannelsesforløbet har givet os, er
et vigtigt skridt på vejen til at opnå
et fælles, forskningsbaseret sprog
om alle aspekter af vores praksis.
Forskelskraft
Uddannelsens tredje spor satte fokus på den professionelle selvforståelse i et kønsperspektiv. Professor og kønsforsker Dorthe Staunæs
igangsatte drøftelser om sammen- Didaktik og positioneringer
hængen mellem vores individuelle Det sidste af de fire uddannelsesforståelser af børns forskelligheder spor Didaktik og positioneringer
og muligheden for at indfri de fælles blev påbegyndt sidst i oktober og
pædagogiske mål. Alle deltagerne afrundes med et oplæg af Søren
afprøvede gennem et eksperiment Smidt på Formidlingskonferencen
et redskab til at undersøge, hvor- d. 20. november. Dette spor handler
dan vores blik på børnene og på især om, hvordan vi kan omsætte
hinanden er farvet af forhåndsfor- vores viden til konkret pædagogisk
ståelser af de to køn. Forskelskraft praksis. Her sættes fokus på den
har bidraget til en udvidelse af den praktiske hverdag og de pædagoanerkendende tilgang. En pædagog giske opgaver i hverdagens rutiner,
beskriver dette som et nyt ”fokus på planlagte aktiviteter og børnekulvigtigheden af at inturen.
Uddannelevalueringen sessporets fokus på
kludere og anerken- Som
de børn som de er, viser, kan det, som forankring af viden i
og ikke sætte dem
bliver en afgørende den konkrete praki bås som pige elsis gør, at udbyttet
ler dreng.” Forløbet aha-oplevelse for no- i høj grad afhænblev for mange en gle, opleves som en
ger af deltagernes
anledning til at tage
aktive
deltagelse
provokation
af
anfat på tanker, som
i
undervisningen.
man ikke tidlige- dre.
Uddannelsessporet
re har haft fokus på. Blandt andet
bygger videre på Suzanne Kroghs
var det en øjenåbner, hvor mange
oplæg Kvalitet og positioneringer i
personlige holdninger, der ofte forhverdagssituationer på personalebindes med forståelser af køn, hvor
mange fordomme der er i omløb, dagen d. 18. januar 2014.
og hvordan ens egne forventninger
til drenge og piger kan præge de Processen fremadrettet
pædagogiske handlinger. Deltager- Tilsammen udgør indholdet af
ne fremhæver, at der efterfølgende de fire spor et fundament, som vi
Der er gode læringsmuligheder i at
lytte på, hvad kollegerne har taget
med sig fra de enkelte uddannelsesspor. Både fordi dette giver et
bedre kendskab til hinanden som
fagpersoner, og fordi kollegernes
oplevelser kan bygge videre på eller
nuancere det, man selv har hæftet
sig ved.
Det er i processen vigtigt at
være opmærksomme på, at vi har
fået forskelligt udbytte af de forskellige dele af uddannelsen. Som evalueringen viser, kan det, som bliver
en afgørende aha-oplevelse for nogle, opleves som en provokation af
andre. Vi skal på den ene side give
hinanden tid til at finde sit eget ståsted, især i forhold til temaer som
måske kræver en bevidsthedsændring eller et opgør med egne normer. På den anden side har vi en
fælles forpligtelse i at interessere os
for, hvordan den enkeltes udbytte
er et bidrag til vores samlede opgaveløsning, og hvordan det opnåede
udbytte kan føres ud i den pædagogiske praksis. Omdrejningspunktet
skal hele tiden være, hvordan vores
handlinger bidrager til at udfolde
alle børnenes potentialer for udvikling og læring.
drøftet, at muligheden for nærvær
hænger nøje sammen med, at vi
udtrykker faglige forventninger og
krav til hinanden som kolleger.
Som en deltager udtrykker det:
”Jeg er blevet mindet om at turde
stille krav til mine omgivelser på arbejdet”.
Uddannelsessporet om Det
gode møde bidrog også til større
opmærksomhed på at inddrage teori i sine overvejelser og på planlægningens betydning for at skabe
fagligt fokus. Endelig blev der med
sporet igangsat individuelle refleksioner over, hvordan man næres
gennem sit pædagogiske arbejde.
Nogle deltagere nævner, at indholdet om, hvordan faglig kritik bør
formidles, konfliktede med, hvad
man lærte under forløbet Et bedre
arbejdsliv.
12
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
”For hver gang vi har arbejdet med
et tema eller et emne, giver det næring til min praksis. Jeg kan mærke,
at jeg lige så stille laver om på små
KONSTRUKTIV EVALUERING
I alt gennemførte ca. 85 af Børnehusene Kokkedals fastansatte
medarbejdere det fælles interne
uddannelsesforløb. Efter afslutningen af de tre første uddannelsesspor, Ret til fællesskab, Det
gode møde og Forskelskraft, blev
der foretaget en evaluering blandt
deltagerne. Det sidste uddannelsesspor, Didaktik og positioneringer, som først afsluttes på selve
Formidlingskonferencen,
evalueres efterfølgende. Formålet med
evalueringen er at målrette processen med at forankre uddannelsens
indhold i den pædagogiske praksis
og at kvalificere tilrettelæggelsen
af fremtidige uddannelsesforløb. I
disse processer er alles tilbagemeldinger helt afgørende.
Medarbejderne har efter de tre første spor udfyldt et spørgeskema og
tilkendegivet en vurdering af eget
udbytte, dels ved afkrydsning på
en skala fra 1-5 og dels ved individuelle kommentarer. Deltagerne
tilkendegav desuden deres grad af
tilfredshed med formen på uddannelsen.
Alle underviserne er blevet præsenteret for et overblik over evalueringsresultaterne, både i forhold
til udbytte og form. I forsideartiklen Kvalitet gennem uddannelse
bringer vi her i Formidlingsavisen
en opsamling på de gennemgående
træk i de individuelle kommentarer om deltagernes oplevede udbytte af de enkelte spor. Opsamlingen vil indgå i husenes kommende
drøftelser af, hvordan vi kan arbejde videre med at forankre uddannelsens indhold.
Det samlede billede
Der er generelt meget positive tilbagemeldinger på det interne uddannelsesforløb. Evalueringen af
forløbet vidner om et stort udbytte, en høj grad af refleksion og en
stor mangfoldighed i tilgangen til
uddannelsens indhold. Overordnet
set er der blandt deltagerne også
en høj grad af tilfredshed med både
uddannelsens indhold og form.
Der er imidlertid også kritiske tilbagemeldinger, som primært går
på undervisningsformen i forløbet
om Det gode møde. I dette forløb
havde flere en dårlig oplevelse med
kommunikationen og undervisningsformen i gruppeseancerne.
Når provokationer inddrages som
en del af undervisningsformen, er
dette en balancegang, som i denne
sammenhæng desværre ikke altid
fungerede. Det er selvfølgelig ærgerligt, når undervisningsformen
kommer til at blokere for læring,
som ellers kunne være relevant, og
det er vigtigt, at tilbagemeldinger
om dårlige oplevelser bliver delt og
hørt i forbindelse med evalueringen. Af hensyn til den videre proces er det vigtigt fremadrettet at
fastholde en faglig nysgerrighed og
skelne mellem eventuelle dårlige
oplevelser og den dialog, vi sammen skal have om, hvad de enkelte
spor og uddannelsesforløbet som
helhed kan bidrage med.
Vi bringer her i skematisk form en
oversigt over deltagernes vurdering
af deres udbytte af de første tre uddannelsesspor. Deltagerne vurderede udbyttet af hvert spor på en
skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste.
I alt 72 medarbejdere deltog i evalueringen af forløbet om Ret til fællesskab.
Fordelingen af svar på de fem kategorier
var 1:1, 2:2, 3:23, 4:33, 5:13.
Størstedelen (65 %) af deltagerne i Ret
til fællesskab vurderer deres udbytte til
at ligge i kategorien 4 eller 5, cirka en
tredjedel (32 %) i middelkategorien 3, og
tre deltagere (4 %) vurderer deres udbytte til at ligge i kategorierne 1 og 2.
I alt 70 medarbejdere deltog i evalueringen af forløbet om Det gode møde.
Fordelingen af svar på de fem kategorier
var 1:4, 2:18, 3:16, 4:25, 5:7.
Lidt under halvdelen (46 %) af medarbejderne vurderer deres udbytte af deltagelsen i Det gode møde til at ligge i
kategorierne 4 og 5, knap en fjerdedel
(23 %) i middelkategorien 3 og godt en
fjerdedel (31 %) i kategorierne 1 og 2.
I alt 67 medarbejdere deltog i evalueringen af forløbet om Forskelskraft.
Fordelingen af svar på de fem kategorier
var 1:0, 2:2, 3:19, 4:36, 5:9.
Størstedelen (68 %) af deltagerne vurderer deres udbytte af deltagelsen i Forskelskraft til at ligge i kategorierne 4 og
5, knap en tredjedel (30 %) i middelkategorien 3 og to deltagere (3 %) i kategorien 2.
Børnehusene Kokkedal
November 2014
13
ting, som gør, at jeg bliver bedre til
det, jeg gør. Det er en dejlig følelse. Især var min oplevelse af Ret til
fællesskab rigtig god. Legene, som
Mette havde lavet, var meget givende. Selv om man godt ved, hvad det
betyder, bliver det meget tydeligt
for en, når man prøver det på egen
krop. Vores små gruppesnakke var
også givende, fordi vi havde dialog
om hinandens oplevelser. Det gik
også op for mig, hvor tit jeg sætter
narrativer på børn, og jeg har øvet
mig meget siden.”
Carina Bergsøe,
pædagog i Fasangården.
UDVIKLINGSPROJEKTER I BØRNEHUSENE KOKKEDAL
I 2014 deltog Børnehusene Kokkedal i to spændende udviklingsprojekter, Ret til fællesskab og Et
attraktivt arbejdsfelt for alle. Begge udviklingsprojekter indgår i en
overordnet bestræbelse på at koble
den pædagogiske praksis tættere
sammen med den nyere forskning
på området og at etablere en fælles
forståelse af den pædagogiske professionsidentitet. I 2014 deltog alle
områdeinstitutionens ca. 100 medarbejdere, både pædagoger og medhjælpere, i et internt uddannelsesforløb med fire uddannelsesspor,
som hver repræsenterer væsentlige
aspekter af professionsidentiteten.
Det ene udviklingsprojekt, Ret til
fællesskab, satte dagsordenen for
det første uddannelsesspor, mens
uddannelsens tredje spor Forskelskraft knyttede sig til udviklingsprojektet Et attraktivt arbejdsfelt
for alle. Vi præsenterer her de to
udviklingsprojekter.
Ret til fællesskab
I 2014 gennemførte Børnehusene
Kokkedal udviklingsprojektet Ret
til fællesskab, som blev muligt gennem finansiering fra BUPL’s udviklingspulje. Baggrunden for projektet var et oplevet behov for at koble
personalets teoretiske viden tættere sammen med den pædagogiske
praksis. En stor andel af vores pæ-
dagoger har gennemført diplomuddannelsen i Social inklusion, og
en stor andel af medhjælperne har
gennemført AMU-uddannelsen om
Inklusion og børns fællesskaber.
Det pædagogiske personale har
gennem disse efteruddannelser
oplevet at få større teoretisk viden
om inklusion, men vi er også stødt
på en udfordring i forhold til at få
uddannelsernes indhold omsat til
konkret pædagogisk praksis og
forankret i institutionens hverdag.
Desuden oplevede personalegrupperne det som en svaghed, at ikke
alle havde deltaget i samme undervisningsforløb, og derfor ikke nødvendigvis kunne referere til samme
vidensgrundlag. Vores erfaringer
viser, at hvis vi skal lykkes med at
inkludere alle børn i sociale fællesskaber, er det afgørende, at vi som
områdeinstitution selv besidder
kapaciteten til at kunne igangsætte
inkluderende tiltag som en integreret del i alle kroge af den pædagogiske praksis.
Derfor havde
vi et ønske om
at udvikle et
værktøj, som
kunne hjælpe
os med at facilitere en proces, hvor teori
om inklusion
blev omsat til
og
forankret
i praksis, og
hvor alle medarbejdere fik et
fælles vidensgrundlag og et fælles handleberedskab.
På baggrund af sin specialeafhandling, Social inklusion - en
pædagogik? udviklede daglig leder af Græstedgård, Cand. Soc.
Mette Foder Andersen, det ønskede værktøj, som omfatter refleksionsøvelser, dramaøvelser samt
skemaer til analyse, refleksion og
pædagogisk planlægning. Gennem
et internt uddannelsesforløb blev
medarbejderne over tre undervis-
14
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
ningsseancer introduceret til det
udviklede værktøj. Mellem undervisningsseancerne blev de konkrete redskaber afprøvet i praksis, og
de indsamlede erfaringer blev gjort
til genstand for fælles refleksion.
Vi har med udviklingsprojektet
lagt stor vægt på forankringen af
en fælles tilgang til inklusionsarbejdet. Derfor har uddannelsesforløbet taget udgangspunkt i den
enkelte medarbejder og dennes
praksis og inddraget kropsbaseret læring. Vi har desuden nedsat
en tværgående ambassadørgruppe
med en pædagog fra hvert af områdeinstitutionens seks huse, som
skal understøtte husenes arbejde
med at implementere og fastholde
det nye redskab som en del af vores praksis.
Som en del af dokumentationen af udviklingsprojektet har vi
udarbejdet en pjece, som præsenterer det pædagogiske værktøj og
nogle af de indhøstede erfaringer.
På Formidlingskonferencen laver
Græstedgård en workshop om Ret
til fællesskab, hvor pjecen også uddeles.
Et attraktivt arbejdsfelt for alle
Børnehusene Kokkedal fik i december 2013 tildelt en stor pulje penge fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
til at udføre udviklingsprojektet Et
attraktivt arbejdsfelt for alle. Projektets langsigtede mål er at skabe
mere respekt omkring pædagogers
arbejdsfelt, som alle – både mænd
og kvinder – skal kunne identificere sig med. Projektet skal være
med til at vise, at pædagogisk professionalisme er målrettet, vidensbaseret arbejde og nytænkning på
et område, som er helt afgørende
for børnenes muligheder og samfundets fremtid.
På kort sigt er det projektets
mål at skabe større bevidsthed om,
hvordan vores forståelser af de to
køn spiller ind på det pædagogiske
arbejde med børnene og på vores
samarbejde i personalegruppen.
Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi i mange sammenhænge
handler ud fra vores personlige
hverdagsforståelser af køn, så vi
i videst mulig udstrækning kan
November 2014
handle professionelt ud fra en faglig viden. Hvornår kommer vi for
eksempel til at forvente, at et barn
skal have bestemte interesser eller
yndlingsfarver på grund af sit køn,
uden først at undersøge, hvad barnet egentlig interesserer sig mest
for? Der er mange måder at være
pige og dreng på, og det skal vi huske at skabe rum for, så vi sikrer,
at alle børns potentialer får de bedste vilkår for at udfolde sig.
Disse faglige interesser er helt i
tråd med en stigende national interesse for betydningen af køn i pædagogikken, blandt andet som følge af den nye pædagoguddannelse,
som har gjort dette til en obligatorisk del af pensum.
Som en central del af udviklingsprojektet gennemførte vi i 2014
uddannelsesforløbet Forskelskraft
varetaget af professor og kønsforsker Dorthe Staunæs. For at hjælpe forankringen af uddannelsens
indhold godt på vej nedsatte vi en
tværgående
ambassadørgruppe
med en medarbejder fra hvert hus.
Læs mere om ambassadørgruppens formål og opgaver på side 17.
Vi eksperimenterer også med personalesammensætningen. I Åda­len
har vi valgt at lade tre
Formidlingsavisen
mandlige pædagoger samarbejde
omkring en børnegruppe, foreløbigt frem til sommeren 2015 hvor
projektet afrundes. Traditionelt er
mænd og kvinder blandet i grupperne og har måske nogle arbejdsdelinger, som følger de traditionelle
kønsroller, uden der altid er taget
stilling til, hvordan arbejdsdelingen bedst understøtter de pædagogiske mål. Det vil vi gerne være
nysgerrige på. Kan mænd godt
være omsorgsfulde, lave perleplader, vande planter og sy med børnene? Ja, det kan de selvfølgelig
godt – ikke mindst når det indgår
i de faglige mål for deres arbejde.
Vi har mange fordomme om hinanden, som vi ikke altid får taget
stilling til på en professionel måde.
Det skal projektet hjælpe os med
at blive bedre til. Vi forventer, at vi
gennem deltagelsen i projektet kan
komme til at udvide børnenes handle-, identifikations- og læringsmuligheder – ikke mindst ved selv at blive
nogle endnu bedre, og måske mere
nuancerede, rollemodeller.
På Formidlingskonferencen præsenterer vi en opsamling på de
foreløbige forstyrrelser og refleksioner, som projektet har medført.
Børnehusene Kokkedal
November 2014
15
AMBASSADØRGRUPPERNE
D
er blev i starten af 2014
etableret seks tværgående
ambassadørgrupper i Børnehusene Kokkedal, én for
hvert af kommunens fokusområder; Læring, Sprog, Inklusion, Et
sundt og aktivt liv, Digitalisering
samt Fornyet forældresamarbejde.
Ambassadørgrupperne har to
overordnede formål:
• At understøtte arbejdet med
kommunens kvalitetsparametre
bejde og til dels også Inklusion er
et tværgående fokus på disse områder noget nyt. Derfor er der også
forskel på, hvor langt grupperne er
i processen med at definere deres
fokusområde og påbegynde deres
opgaver. Hver ambassadørgruppe
har til Formidlingsavisen udarbejdet en status over gruppens arbejde og aktuelle fokusområder.
Læringsgruppen
• At igangsætte initiativer til at • Ambassadører: Tatjana (Børneforankre indholdet fra det interne uddannelsesforløb i den pædagogiske praksis.
Ambassadørernes rolle er at have
en skærpet opmærksomhed på
deres fokusområde og at gå foran
ved at inspirere, vidensformidle og
igangsætte drøftelser og aktiviteter
i de enkelte huse.
I forbindelse med udviklingsprojektet Et attraktivt arbejdsfelt for
alle er desuden etableret en midlertidig ambassadørgruppe. Denne
gruppe har på tilsvarende måde
påtaget sig et særligt ansvar for at
gå foran i processen med at tilføre
pædagogikken og det professionelle samarbejde et kønsperspektiv.
På længere sigt er det tanken, at
kønsperspektivet skal indgå som
en integreret del af arbejdet med
de øvrige fokusområder.
Hver ambassadørgruppe har
et fast skemalagt møde hver 7.
uge. Møderne struktureres efter
en fastlagt skabelon, og der føres
referater af alle møder. Referaterne lægges ud i alle huse, så det
synliggøres, hvad den enkelte ambassadørgruppe aktuelt er optaget
af. Desuden tager ambassadørerne
punkter op på husenes personalemøder og fører kollegernes bidrag
med tilbage til ambassadørgruppen.
Nogle af grupperne viderefører
arbejdet fra tidligere eksisterende
arbejdsgrupper. Dette gælder Digitalisering, Et sundt og aktivt liv
og til dels også Sprog og Læring. I
forhold til Fornyet forældresamar-
engen), Kristian (Ådalen), Marianne og Betina (Fasangården),
Angela (Græstedgård), Anette
og Susanne (Blomsterengen),
Zouheir (Kokkedal Fritidshjem)
• Tovholder: Sidsel (daglig leder af
Børneengen)
Læringsgruppen har gennem året
arbejdet med mange spændende
opgaver. Vi har sat vores fingeraftryk på indholdet i Børnehusene Kokkedals læreplan, og vi har
deltaget i midtvejsevalueringen af
læreplanen. Vi har bidraget til at
videreudvikle TPL-skemaerne, så
de knyttes tættere sammen med
læreplanen, og vi har været med
til at formulere indholdet til de delvist forhåndsudfyldte TPL-skemaer. Læringsgruppen har desuden
foreslået implementeringen af de
fælles årshjulstemaer for hele områdeinstitutionen.
Fremover vil vi blandt andet arbejde videre med børnenes mulighed for medbestemmelse, og
hvilke metoder vi kan benytte. Vi
vil blandt andet hente inspiration
i Fasangårdens erfaringer med at
lave børneinterview med de ældste
børnehavebørn.
Derudover vil vi have fokus på,
hvordan vi bedst får forskning omsat til praksis.
Vi er altid meget interesserede i at
høre vores kollegers input til de temaer, vi arbejder med!
Inklusionsgruppen
• Ambassadører: Lone (Børneen-
gen), Lasse (Ådalen), Cathrine og
Christina (Fasangården), Heidi
(Græstedgård), Sanne og Therese (Blomsterengen), Pouneh
(Kokkedal Fritidshjem)
• Tovholder: Mette (daglig leder af
Græstedgård)
I forbindelse med udviklingsprojektet og uddannelsessporet Ret
til fællesskab har gruppen haft
en særlig opgave. Ambassadørerne gennemgik uddannelsen som
de første og deltog derefter som
undervisningsassistenter i de følgende undervisningsseancer. Ambassadørerne bidrager desuden til
dokumentation af udviklingsprojektet med praksisfortællinger om
refleksioner, om afprøvning af de
nye redskaber samt om resultater
af husenes arbejde med inklusion.
Digitaliseringsgruppen
• Ambassadører: Charlotte (Bør-
neengen), Kamilla (Ådalen), Nina
og Christina (Fasangården), Marianne (Græstedgård), Mette og
Rie (Blomsterengen), Peter (Kokkedal Fritidshjem og -klub)
• Tovholder: Lajla (daglig leder af
Fasangården)
Vi brænder i Digitaliseringsgruppen for at komme ud over rampen
til jer alle!
Derfor har vi planlagt en række
tiltag og aktiviteter, som skal gøre
digitalisering i børnehøjde nærværende for alle vores kolleger.
Vi besøgte den 21. oktober HippoMini, et firma som har specialiseret sig i at udvikle digitale læringsmaterialer til institutioner og
skoler. Ved at kombinere de nyeste
teknologier med pædagogik udvikler HippoMini koncepter i børnehøjde, som giver pædagoger og
lærere de bedste forudsætninger
for at stimulere børnenes læring
indenfor bl.a. natur, teknik, sprog
og matematik. Formålet med besø-
16
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
get var at hente inspiration til at
sammensætte mediekasser til de
enkelte huse i Børnehusene Kokkedal.
Digitaliseringsgruppen har udarbejdet en medieportal til Børnehusene Kokkedal. Her kan I finde pædagogiske lege med digitalisering
for alle aldersgrupper samt tekniske guides til, hvordan man fx lægger billeder ind på Mit Børnehus,
eller hvordan man henter apps.
Vi glæder os til at vise jer medieportalen på Formidlingskonferencen – så kom lige forbi os!
Derudover arbejder vi med følgende idéer:
• At gøre digitalisering til et årshjulstema fra maj 2015, så vi
kan få skudt arbejdet med digitalisering godt i gang.
November 2014
oplevelser og indtryk. Børnene skal
på alle alderstrin opleve digitale
medier som endnu en udtryks- og
kommunikationsform på lige fod
med de øvrige udtryksformer, de
introduceres for i institutionslivet.
Børnene skal introduceres til digitale medier under alle læreplanstemaerne.
Vi håber, at digitaliseringsstrategien vil danne grundlag for dialog
og efterlevelse i alle huse!
Sproggruppen
• Ambassadører: Nanette (Børne-
engen), Hanne (Ådalen), Louise
og Trine (Fasangården), Bente
(Græstedgård), Sanne og Arezoo
(Blomsterengen), Tine (Kokkedal
Fritidshjem)
• At holde uddannelsesdage for
alle medarbejdere om temaerne:
Hvad er mediepædagogik/
Hvordan benyttes den i Børnehusene Kokkedal?
Grundlæggende viden/”Kom
godt i gang”
Afprøvning af øvelser og opgaver i husene samt efterfølgende dialog
• At tilbyde frivillige workshops i
efteråret 2015/2016 som opfølgning på intern undervisning med
temaerne:
Workshop ”Den sjoveste eftermiddag ever” – om leg med
forskellige digitale medier.
Præsentation af mediekasse
Brug af Ipad, Brug af kamera
etc., hvor man kan vælge, hvad
man gerne vil lære mere om.
Desuden er vi næsten færdige med
at udarbejde en digitaliseringsstrategi for Børnehusene Kokkedal.
Formålet med digitaliseringsstrategien er at understøtte arbejdet
med at gøre børnene fortrolige med
brugen af digitale medier som fx
Ipads og kameraer, herunder lære
at opsøge viden og formidle egen
De sidste fem år har vi sprogtestet
alle 3-årige børn, og de sidste to år
har vi som forsøg også sprogtestet
alle 5-årige børn. Udarbejdelsen af
en sprogkanon og en metode til at
arbejde alderssvarende med dialogisk læsning med alle børn har
medvirket til en signifikant forbedring på skolens målinger af børnenes skoleparathed.
Det er dokumenteret, at voksnes opmærksomhed på børnenes
sproglige udvikling skærpes, når
børnene bliver fulgt gennem test
og handleplaner, og når der arbejdes systematisk med dialogisk
læsning. Det er glædeligt, at det nu
kan måles, at dette i høj grad kommer børnene i Børnehusene Kokkedal til gode!
• Tovholder: Tina (daglig leder af I Sproggruppen er vi optagede af de
Ådalen)
• At tilbyde interne undervis- Børnehusene Kokkedal har været
ningsforløb om digitalisering i
foråret 2015, hvor vi underviser
vores kolleger.
Formidlingsavisen
med til at sætte sprog på den kommunale dagsorden. Vi har haft en
stor opmærksomhed på sprogarbejdet, og vi har fået systematiseret mange af vores gode erfaringer.
voksnes store betydning forudviklingen af børns sprog. Hvis vi fremover skal leve op til sprogforskernes
anbefalinger om, at alle børn skal
kunne 10.000 ord ved skolestart,
har vi en vigtig opgave i at italesætte alle vores handlinger. Desuden
skal arbejdet med dialogisk læs-
Sproggruppen anbefaler
Litteratur:
• Sprog er en gave udgivet af Ministeriet for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold. Inspirationsmateriale om sprogstimulering i dagtilbud og hjem. Er uddelt til alle medarbejdere. Kan
bestilles hos husets sprogambassadør.
• Pædagogernes grundbog om børnelitteratur af Caroline Sehested.
Om reflekteret arbejde med børnelitteratur og læsemiljøer.
• Små børns sprog og læsning af Conny Boy. Om hvordan voksne
kan understøtte barnets kommunikative udvikling.
• Pædagogers arbejde med sprog og billeder af Kirsten Mark. Om
inddragelse af historier, film, bøger og skrivning i praktisk sprogarbejde.
Materialer:
• Rim og remser – Et hæfte til det enkelte barn
• Alfabetsange – Et hæfte til det enkelte barn
• Antonymer – Et hæfte til det enkelte barn
Materialerne kan bestilles hos sprogambassadørerne.
Link:
www.pigenudenordforråd.dk
ning videreudvikles. Derfor skal
alle 5-års grupperne i det kommende år arbejde med Filur, som er et
materiale til systematisk arbejde
med dialogisk læsning målrettet de
kommende skolestartere. Forløbet
er bygget op omkring 5 udvalgte
bøger, som er indkøbt til alle huse.
I Sproggruppen interesserer vi os
for, om de bøger vi præsenterer
børnene for er tidssvarende. I forlængelse af uddannelsesforløbet
om Forskelskraft vil vi desuden se
på, om identifikationsmulighederne i bøgerne er nuancerede nok,
både i forhold til køn og etnicitet.
Et sundt og aktivt liv
• Ambassadører: Helene (Børneengen), Louise L (Ådalen), Carina og Betina (Fasangården),
Iman (Græstedgård), Rie og Lone
(Blomsterengen), Helena (Kokkedal Fritidshjem)
• Tovholder: Tina (daglig leder af
Kokkedal Fritidshjem og -klub)
Ambassadørgruppen
planlagde
og arrangerede i år Børnehusene
Kokkedals fælles Hjerteløb, som
fandt sted i oktober. Vi lagde vægt
på at tilrettelægge dagens aktiviteter differentieret, så børn i alle aldersgrupper kunne være med.
I foråret 2013 blev Børnehusene Kokkedals Bevægelsespolitik
udarbejdet. Siden blev Bevægelsespolitikken revideret, trykt i en
pjece og uddelt til alle medarbejdere. Ambassadørgruppen vil også
fremover løbende revidere Bevægelsespolitikken, og næste skridt
bliver at inddrage 6-14 års området i politikken i 2015.
Det er et mål for gruppen at arbejde for, at Bevægelsespolitikken
bliver en del af den daglige praksis
i alle huse. Arbejdet med Bevægelsespolitikken skal derfor også
indskrives i den pædagogiske læreplan for 2015.
Med afsæt i Fredensborg kommunes Børne- og ungepolitik skal vi
gøre bevægelse attraktivt for børnene og give dem gode vaner, så
alle børn er fysisk aktive mindst 1
time hver dag, fordi barnet har lyst
til det. Ambassadørernes opgave er
i den kommende periode at hjælpe kollegerne ude i husene med at
fastholde det daglige arbejde med
bevægelse og at bidrage til arbejdet
med at styrke børnenes grundmotorik, som er en forudsætning for
al bevægelse.
Gruppen Et sundt og aktivt liv
vil derfor arbejde på at nytænke
motorik og bevægelsesaktiviteter,
både i de enkelte huse, på tværs
af husene og i det store fællesskab.
Blandt andet skal der arbejdes
med brobygning fra børnehaven til
fritidshjemmet, hvor bevægelse er
samlingspunktet, og der skal arbejdes på tværs med 5-års grupperne, så børnene mødes og får
mulighed for at knytte nye venskaber inden skolestart.
Endelig vil vi videreføre erfaringerne fra dette års Hjerteløb i vores
planlægning af næste års Bevægelsesuge, som skal slutte af med et
nyt Hjerteløb.
Fornyet forældresamarbejde
• Ambassadører: Rasmus (Børne-
engen), Louise J (Ådalen), Katja
og Rikke (Fasangården), Hanne
og Susanne (Blomsterengen),
Suzanne (Græstedgård), Helena
(Kokkedal Fritidshjem)
• Tovholder: Esma (daglig leder af
Blomsterengen)
Vores fokus lige nu er at drøfte og
udarbejde forslag til, hvilke typer
forældresamtaler 0-6 års husene
skal tilbyde forældrene. Vi inddrager de eksisterende materialer fra
”Find børnene”, trivselsskemaet
og overgangsskemaerne, som pædagogerne i forvejen bruger i forbindelse med overgangssamtaler.
Derudover planlægger vi i ambassadørgruppen selv at udarbejde
materialer til andre typer forældresamtaler.
Hensigten er at styrke forældresamarbejdet ved at skabe et godt
grundlag for forældresamtalerne
med et arbejdsskema, som lægger
en fast struktur og ramme for samtalerne. Det er en afgørende vigtig
del af vores arbejde at inddrage
forældrene som aktive samar-
Børnehusene Kokkedal
November 2014
17
bejdspartnere. Vores struktur omkring samtalerne skal derfor sikre,
at al den nyttige og nødvendige viden om barnet, som forældrene og
institutionen tilsammen har, bliver
udvekslet, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling og alsidige
læring.
Et attraktivt arbejdsfelt for alle
• Ambassadører: Charlotte (Bør-
neengen), Benthe (Græstedgård), Mette (Blomsterengen),
Betina (Fasangården), Helena
(Kokkedal Fritidshjem), Lasse
(Ådalen)
• Tovholdere: Kristina (områdeleder) og Sine (pædagogisk konsulent)
Denne ambassadørgruppe adskiller sig fra de øvrige ved at være tæt
koblet til udviklingsprojektet Et attraktivt arbejdsfelt for alle og ved at
være midlertidig. Ambassadørerne
indgår i arbejdet med at indsamle
erfaringer, igangsætte refleksioner
og eksperimentere med praksis på
måder, som kan understøtte projektets formål. Projektets formål er
at udforske sammenhængen mellem den pædagogiske professionsidentitet og de kønsforståelser, vi
møder børnene, vores arbejdsopgaver og hinanden med som kolleger. Læs mere om udviklingsprojektet på s. 14.
Ambassadørernes første opgave var at gennemgå uddannelsessporet om Forskelskraft, inden
resten af medarbejdergruppen deltog. Dermed blev ambassadørerne
klædt på til at gå foran i drøftelser
og refleksioner omkring betydningen af køn i den pædagogiske praksis. Efter uddannelsesforløbet har
ambassadørerne til opgave at sætte køn på dagsordenen i husene,
at indsamle praksiserfaringer og
praksisfortællinger til dokumentation af forløbet samt at arbejde for
at forankre uddannelsens indhold
i husenes pædagogiske praksis,
herunder i samarbejdskulturen.
18
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
EN NÆRVÆRENDE ÅRSPLAN
M
ed formålet at gøre Børnehusene Kokkedals Årsplan mere nærværende og
vedkommende for medarbejderne i hverdagen, afprøvede vi
i 2014 en ny form for præsentation
af indholdet. På tværs af områdeinstitutionen deltog alle medarbejdere i dialogmøder i mindre grupper, hvor det overordnede indhold
i Årsplanen for 2014-15 blev præsenteret af områdeleder Kristina
Avenstrup. Dette åbnede mulighed
for, at medarbejderne kunne stille
spørgsmål til og kommentere på
indholdet direkte til Kristina – og
det kom der mange gode drøftelser
og konkrete idéer ud af.
En god investering
Den overordnede konklusion er, at
det for langt de fleste har givet rigtig god mening at investere noget
tid i at mødes på tværs omkring
præsentationen af Årsplanen, og
at vi derfor viderefører denne form
til næste år. Nogle af de gennemgående tilbagemeldinger på mødeformen var, at:
• det giver mere ejerskab til Årsplanen, når den kan drøftes, før
den læses.
• man føler sig inkluderet, når
man inviteres til præsentationen.
Status på idéerne
Mange af de idéer, som opstod under dialogmøderne, er blevet ført
ud i livet i 2014, andre af idéerne
har udvalg og arbejdsgrupper påtaget sig som kommende opgaver.
Vi bringer her et overblik med status på de konkrete idéer.
Idé: Arbejde med overskuelige måder at formidle til forældrene, hvor
pædagogikken er henne fx i de
daglige rutiner og på legepladsen.
Dette kunne blandt andet hjælpes
på vej ved at lave forhåndsudfyldte
TPL’er på udvalgte daglige rutiner
samt på legepladspædagogikken.
Status: Det er aftalt, at Læringsgruppen skal varetage denne opgave i samarbejde med Sine.
Idé: Ambassadørgruppen for Fornyet forældresamarbejde kan lave
TPL på overleveringssamtaler og 3
mdr.’s samtaler på baggrund af Fasangårdens erfaringer.
Status: Ambassadørgruppen Fornyet forældresamarbejde er i gang
med at udarbejde et koncept for
forskellige typer forældresamtaler
og vil i den forbindelse også varetage denne opgave.
Idé: Afvikle internt kursus i brug
af Ipad i pædagogiske forløb.
• møderne signalerer seriøsitet Status: Digitaliseringsgruppen aromkring Årsplanens som ramme
for det pædagogiske arbejde.
• møderne medvirker til at mindske kløften mellem ledelse og
medarbejdere.
• indholdet bliver mere nærvæ-
rende, når man mødes i et mindre forum med mulighed for at
blive hørt.
rangerer interne kurser i 2015.
Idé: Hvert hus får en mappe for
hver af de tværgående ambassadørgrupper, i alt 6 mapper, plus en
personlig mappe til hver af ambassadørerne.
Status: Mapperne er indkøbt, uddelt og taget i brug i alle huse.
• det bliver mere overskueligt at Idé: Digitaliseringsgruppen kan
læse Årsplanen, når man har
talt om indholdet først.
• det bidrager til at opbygge et fæl-
les sprog og til gensidig inspiration at mødes på tværs.
udtænke et system til at registrere
og skabe overblik over, hvilke børn
på tværs af BHK, der ikke har forældretilladelse til at blive distribueret på billeder eller film – og ift.
hvilke former for distribuering.
Gruppen kan samtidig udarbejde
en orientering om de lovmæssige
vilkår for brug af billeder af børn.
Status: Alle forældre er blevet bedt
om skriftlige tilladelser til distribuering af billeder af deres børn.
Digitaliseringsgruppen påtager sig
opgaven med at udarbejde et registreringssystem samt retningslinjer.
Idé: Bede underviserne på det interne uddannelsesforløb om at
indsende pdf’er på alle slides og
oplæg, som så kan lægges ud på
en lukket del af hjemmesiden til
medarbejderne.
Status: Under det interne uddannelsesforløb har vi fået pdf’er med
slides fra alle underviseres oplæg. I
forbindelse med den igangværende
opdatering og nytænkning af hjemmesiden i 2014-15 vil det blive undersøgt, om der er tilstrækkelig interesse for, formål med og teknisk
mulighed for at lave en lukket del
af hjemmesiden til medarbejderne.
Idé: Lave internt bibliotek med adgang til centrale bøger af underviserne.
Status: Alle ambassadørgrupper
samler og foreslår relevante titler
på bøger til et personalebibliotek.
Sproggruppen påtager sig opgaven
med at udarbejde et forslag til sted
og lånesystem.
Idé: Melde navne ud på, hvem der
sidder i ambassadørgrupperne.
Status: Navnene blev meldt ud i
Nyt fra BHK Juni 2014 og kan også
ses på side 15-17 her i Formidlingsavisen.
Idé: I et nyhedsbrev præsentere de
frivillige, der er tilknyttet Det grønne værksted.
Status: De frivillige blev præsenteret i Nyt fra BHK Juni 2014.
Idé: MED-udvalget kan drøfte,
hvordan arbejdsmailen skal bru-
ges, herunder generelle forventninger, vilkår for adgang til net i
husene mm.
Idé: Stille et fælles tilgængeligt eksemplar af Medarbejdermappen i
alle huse.
Status: MED-udvalget drøftede og
vedtog i maj 2014 retningslinjer
for brug af arbejdsmail. Retningslinjerne fremgår af referatet fra
MED-mødet d. 19.05. og blev præsenteret i Nyt fra BHK Juni 2014.
Status: Der står nu Medarbejdermapper i alle huse.
Dialogmøderne er med til at understrege, at der er en stor faglig gevinst
i at inddrage alle medarbejderes
synspunkter og idéer. Mange med-
Børnehusene Kokkedal
November 2014
19
arbejdere i Børnehusene Kokkedal
oplever det samtidig som en stor
værdi, at man kan genkende sine
egne idéer og input i de overordnede
beslutninger, styringsredskaberne
og de konkrete tiltag. Det giver ejerskabsfølelse, at man har været med
til at sætte sit præg på udviklingen
af arbejdspladsen og giver følelsen
af, at ens meninger, bidrag og viden
er betydningsfulde.
Tilbageblik på 2014
Åbning af Kokkedal Cykelkurser for medarbejdere og forældre
Fritidsklub
I
august blev Børnehusene Kokkedal udvidet med en ny fritidsklub. Klubben er kommet rigtig
godt fra start, og det skyldes ikke
mindst, at vi har kunnet trække på gode kræfter og ressourcer
fra hele områdeinstitutionen. En
særlig tak til Abdi fra Fælleskøkkenet, Therese fra Blomsterengen,
Pia fra Kulturværkstedet og Helena
fra Kokkedal Fritidshjem, som alle
har tilrettelagt og udført spændende og lærerige aktivitetsforløb for
klubbørnene. Alle medarbejderne
på fritidshjemmet, som har støttet
op omkring klubben ved at indgå
i det nye samarbejde på tværs af
fritidshjem og klub skal have tak
for at støtte op om processen. Indretningsdesigner Hilda Clausen
fra locuslab bidrog i opstartsfasen
med et projekt, hvor børn fra Kokkedal Skole blev inddraget i at designe et flot cafémøbel til klubben
– også stor tak til Hilda!
Instagram:kokkedalfritidsklub
F
lere af Børneengens forældre og medarbejdere har
gennem en periode udtrykt
et stort ønske om at lære at
cykle. Når man aldrig har lært at
cykle, er man afskåret fra den store aflastning, det kan give i hverdagen, at man fx kan cykle til og fra
daginstitutionen, cykle på besøg
hos venner og familie eller benytte cyklen til indkøb. Derfor ansøgte Børnehusene Kokkedal i foråret
Fredensborg Kommunes Medborgerskabspulje om midler til at indkøbe cykler, så Børneengen kunne
igangsætte cykelkurser. Udover
gevinsten ved at lære at cykle var
det tanken, at deltagerne ville være
gode rollemodeller for børnene ved
at turde kaste sig ud i noget nyt, og
at medarbejdere og forældre samtidig kunne få nogle gode fælles oplevelser. Bevillingen gik igennem,
og Mehmet Serbest, indehaver af
Cykelskrædderen i Holmegårdscenteret, gav et godt tilbud, så vi
kunne købe to cykler og cykelhjelme til en meget fordelagtig pris.
Samtidig tilbød Mehmet at komme
og hjælpe os med at sætte cykelundervisningen i gang.
Cykelundervisningen startede i
juni, hvor 5 medarbejdere og 1 forælder havde tilmeldt sig.
Camilla fra Fælleskøkkenet
havde sørget for hjemmebag, og
der var kaffe på kanden, da første
teoritime blev afholdt. Herefter var
vi ude at cykle. Det foregik på fodboldbanen ved åen, for det er ikke
så skræmmende at tænke på at
vælte af cyklen i græs. Deltagerne har på skift haft cyklerne med
hjemme for at øve sig i weekender
og ferier, og flere af deltagerne cykler nu dagligt.
Næste hold startes op i foråret
2015. Interesserede medarbejdere
og forældre fra hele Børnehusene
Kokkedal kan henvende sig til daglig leder Sidsel Holst Jensen.
20
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Hjerteløb
Fælleskøkkenet leverer mad til skolen
I
nspireret af en tradition, som
Troldeengen (som nu er en del
af Blomsterengen) har haft i en
årrække, afviklede Børnehusene
Kokkedal fredag den 10. oktober et
stort fælles løb for de ældste vuggestue- og børnehavebørn. Formålet
med Hjerteløbet er at sætte fokus
på sammenhængen mellem motion
og sundhed. Løbet var arrangeret
af ambassadørgruppen Et sundt og
aktivt liv.
Børnene løb eller gik til Græstedgård, hvor der var opstillet forskellige aktiviteter. Blandt andet
kunne børnene prøve støvlekast,
postkasseløb,
forhindringsbane,
tovtrækning, følekasser, blindsmagning og kartoffelløb.
Vi startede med at synge Knoglesangen i samlet flok, og derefter
blev aktiviteterne sat i gang. Efter
at børnene havde prøvet kræfter
med de forskellige aktiviteter, rundede vi af med en fælles fagtesang.
Der blev kastet en masse farvede
balloner ud på legepladsen, som
børnene kunne lege med, og Fæl-
Rekord-uge på Kokkedal Fritidshjem
K
okkedal Fritidshjem havde i hele uge 41 arrangeret
Rekord-uge, hvor børnene
skulle sætte rekorder i forskellige discipliner. Blandt andet
dystede børnene i støvlekast og i at
sjippe eller holde en hulahop-ring
i gang i længst tid. Fra mandag til
torsdag øvede børnene sig til den
store Rekord-dag fredag den 10.
oktober. Her startede alle børn
med at løbe en rute rundt om skolen til gavn for hjerterne, og derefter forsøgte mange at sætte rekorder i hallen. Kokkedal Fritidshjem
planlægger at udarbejde en rekordbog med seje billeder af børnene og beskrivelse af nye rekorder.
Efterfølgende sendes rekorderne
til Børnenes rekordbog for 2015,
som er børnenes udgave af Guinness rekordbog, hvor vi håber på,
at nogle af vores rekorder vil blive
registreret.
Formidlingsavisen
B
ørnehusenes
Kokkedals
Økologiske Fælleskøkken
overtog i august 2014 kantinedriften af Café Vest og
Øst på Kokkedal Skole. Tiltaget er
hurtigt blevet en succes.
leskøkkenet lavede mad på bål til
alle. Alle gik tilfredse hjem efter en
rigtig dejlig formiddag.
De mindste vuggestuebørn gik
en kortere tur til boldburet i Skovengen. Her havde de en hyggelig dag med sanglege og hurtigløb
frem og tilbage på en bane, både
alene og sammen to og to.
Økologi, bæredygtighed og madmod
Børnehusenes Økologiske fælleskøkken har i tre år produceret mad
til 400 daginstitutionsbørn samt
eftermiddagsmåltid til 250 fritidshjemsbørn og har derfor et stort
kendskab til rigtig mange børn i
Kokkedal.
Alle børn i Børnehusene Kokkedal er vant til dagligt at få serveret
mad, hvor økologi, bæredygtighed
og madmod er i højsædet. Disse tre
principper er nu også de primære i
caféerne på Kokkedal Skole. I overensstemmelse med kommunens
kostpolitik er det Fælleskøkkenets
målsætning at lave en sund og varieret menu, som tilgodeser alle de
forskellige madtraditioner, som er
repræsenteret i området.
Elever indgår i madproduktionen
Driften af caféerne er allerede en
stor succes, der er stor opbakning
fra både børn og voksne. Det særlige i denne driftsaftale, og en del af
den nye skolereform, er at 7. klasses undervisning i madkundskab
er indlagt i driften af caféerne. Alle
elever i 7. klasserne deltager derfor
i produktionen af maden til caféerne. Klasserne deles i to, så halvdelen af eleverne først undervises
i teori om fx. Korn, mens resten af
klassen deltager i den praktiske
produktion, og derefter omvendt.
Køkkenleder Camilla Lindhardt
fortæller: ”Vi kan allerede nu se,
hvor meget denne inddragelse giver
børnene – et engagement og et drive, som kun kan opstå, fordi børnene oplever at være del af driften af
en rigtig café, hvor der kommer rigtige kunder, og hvor der også kommer rigtige penge i kassen. Børnene får en stor ansvarsfølelse og en
masse succesoplevelser, både fordi
de bare er rigtig gode og seje, og fordi de får stor ros for deres arbejde.”
Forløb om madspild
Børnehusene Kokkedal
November 2014
21
at vi lever i en verden, hvor der er
begrænsede ressourcer, hvor det
giver rigtig god mening at bruge
den mad der er i stedet for at smide den ud.”
Ministeren benyttede også
lejligheden til at tale med både
børn og medarbejdere fra Børnehusene Kokkedal. I arrangementet deltog endvidere en
repræsentant fra Rema 1000,
en repræsentant fra Børnehusene Kokkedals bestyrelse samt
centerchef for Skole og dagtil-
B
ørnehusene Kokkedal satte
sammen med Rema 1000
fokus på madspild med
spiseaftener for de 4-årige
børn og deres forældre i august og
september. Projektet fik stor ros af
fødevareminister Dan Jørgensen,
som besøgte områdeinstitutionens
udendørs køkken og urtehave, Det
grønne værksted, tirsdag den 2.
september.
Børnene lærer gode vaner
I Det grønne værksted har børnene i sensommeren beskæftiget sig
med madspild og været med til at
producere aftensmad til forældrene af råvarer, som Rema 1000 ellers skulle smide i containeren.
Formålet med forløbet var at vise,
hvor mange mennesker, der kan
bespises med god og sund mad,
som ellers var endt på forbrændingen. Projektleder Camilla Lindhart
Rasmussen: ”Det er vigtigt, at børnene lærer det fra de er små, så de
har det med sig, og så det bliver en
rigtig god vane for dem at passe på
miljøet og lade være med at smide
ting ud uden at tænke sig om.” Børnene blev guidet af medarbejdere
fra Børnehusene Kokkedals økologiske Fælleskøkken og frivillige
medarbejdere tilknyttet Det grønne
værksted.
Positive forældre
I projektet blev udelukkende anvendt råvarer, som var forsvarlige at bruge, og Fødevarestyrelsen
havde på forhånd givet tilladelse
til projektet. De deltagende forældre fandt det meget tankevækkende, hvor meget god mad, supermarkederne skal smide ud, og
mange var meget positive overfor,
at børnene lærer at være miljøbevidste.
Børnehusene Kokkedal bespiste ca. 300 personer i løbet af
projektperioden. Men skulle man
opbruge al den kasserede mad,
som aftalen med Rema 1000 gav
adgang til, kunne alle områdeinstitutionens børn og forældre reelt
være blevet inviteret til middag.
Ministerbesøg
Da fødevareminister Dan Jørgensen kom på besøg i Det grønne
værksted, var børn fra Børneengen i gang med at tilberede aftenens menu. Ministeren fik en
rundvisning og prøvesmagte noget af den mad, børnene lavede,
og han var tydeligt begejstret for
idéen. Ministeren udtalte til Politiken: ”Jeg synes, jeg kan fornemme
her, at de også synes det er sjovt,
altså det er en udfordring, at man
får lov til at bruge råvarerne på en
ny måde, som man måske ikke har
prøvet før.” Og ministeren understregede: ”Det er en helt fantastisk
mulighed for at lære børnene om,
bud, Sus Emmery, og borgmester Thomas L ykke Pedersen.
En grøn profil
Børnehusene Kokkedal ønsker at
have en grøn profil og at bidrage
til bevidsthed om økologi, miljø og
bæredygtighed. I forbindelse med
forløbet har Børnehusene Kokkedals økologiske Fælleskøkken udarbejdet en bog om madspild, hvor
forældre og andre interesserede
kan få tips og idéer til, hvordan
madspild minimeres i den daglige
husholdning.
Bogen uddeles på Formidlingskonferencen d. 20. november.
22
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Formidlingsavisen
Stemningsbilleder fra
årets byfest
af pædagog Suzanne Gjessing
S
olen skinner fra en skyfri
himmel, og børnefamilierne strømmer til scenen bag
Egedal. Der er Tivoli og Fredagsrock på programmet. I et afskærmet område foran scenen sidder en masse børn i farvestrålende
kostumer og venter på, at det bliver deres tur til at komme på scenen og optræde med de sange, de
har øvet sig på. På scenen varmer
Børnehusene Kokkedals husband
Børnebanden op med et gammelt
Kim Larsen nummer, og tilskuerne
er begyndt at samle sig rundt om
det afskærmede område.
Den store tiger åbnede festen
For nogle af børnene er ventetiden
lang. Det er svært at sidde stille, når
deres tidligere pædagoger og venner
går forbi. Nogle af børnene vinker
til hinanden. De voksne, som sidder sammen med børnene, synger
og snakker med børnene og forsikrer dem om, at de meget snart skal
op på scenen. Samtidig fokuserer
de på at fortælle børnenes forældre, at de ikke må komme ind bag
afskærmningen og på at trøste de
børn, som begynder at græde, fordi
de hellere vil hen til deres forældre.
Så slår bandet tonerne an til første nummer ’Jeg er den store tiger’,
som skal synges af de 3-årige børn,
og børnene begynder at bevæge sig
op på scenen. På scenen blander
mylder, snak, grin og gråd sig med
bandets intro’, indtil sangen pludselig sætter i gang. De voksne og
børn, der ikke var helt klar endnu,
hægter sig hurtigt på, og så bliver
der ellers sunget igennem. Forældrene flokkes om scenen for at tage
billeder af deres små stjerner – og
så er byfesten for alvor skudt i gang.
I tiden op til byfesten har børnene været fulde af forventning. De
har øvet sig på sangene, deltaget i
forberedelserne sammen med pædagogerne, købt turpas sammen
med deres forældre og gået ture på
Tivoli-pladsen. Nogle har haft helt
styr på, hvad der skulle ske, så når
de voksne spurgte: ”Hvad sker der
på fredag?” svarede børnene straks:
”Der er byfest!”
Sommerfugle og popcorn
Boden med ansigtsmaling er velbesøgt, der står hele tiden børn og
venter spændt på at vælge, hvordan deres ansigt skal se ud. Lis er
i gang med at spørge til sin næste
kundes ønsker: ”Hvilken farve skal
sommerfuglen være?” ”Lilla” svarer
Saseline på 4 år prompte.
Saseline, som til daglig går i
børnehave i Græstedgård, er til
Kokkedal Byfest sammen med sin
far. De er på vej rundt til alle de Tivoliboder, som Saselines tur-armbånd giver adgang til: ”Vi mangler
flødebollekast og fiskedammen”,
fortæller Saselines far.
Saseline er rigtig godt tilfreds
med resultatet, da Lis er færdig
med den lilla sommerfugl.
Klokken nærmer sig 17, og der
er stadig lange køer ved alle boder.
I boden med popcorn og saftevand
råbes der: ”Så er det sidste omgang
popcorn og saftevand!”
Børnehusene Kokkedal
November 2014
23
24
Formidlingsavisen
Børnehusene Kokkedal
November 2014
Glimt fra året
T
raditionen tro stillede Børnehusene Kokkedal op
med en gruppe topmotiverede løbere til årets DHL
stafet. Vejret var super godt, og
alle deltagere kom godt igennem
løbet. I Fredensborg Kommunes
lejr havde løbere og heppere fra
forskellige arbejdspladser det
hyggeligt og sjovt sammen. Efter
løbet fik alle et velfortjent måltid
og lidt at drikke, inden turen gik
hjem til Kokkedal.
Fra Sidsels selfie-samling
Markedsdag i Kokkedal Fritidshjem og
–klub i august, hvor der blev indsamlet
kr. 5.000 til julemærkehjemmene.
Motorikafslutning for de kommende skolestartere i april