Juni 2012 pdf-fil
Idé Nyt fra klinikken 07.09.2011 - Nr. 13 Idéklinik i medietsunami Idéklinikken satte sig i midten af august tungt på mediernes sendeflade. Både Jyllands-Posten, NORDJYSKE , DR samt TV2’s Go’Morgen Danmark har vist stor interesse. Idéklinikken har oplevet stor interesse fra medier, som gerne vil høre om, hvordan man på Aalborg Sygehus arbejder med brugerdrevet innovation. Blandt andet har Jyllands-Posten og Nordjyske bragt artikler om klinikkens arbejde, og innovationschef Kjeld Lisby har givet interview til DR Nyheder. Senest har leder af Idéklinikken, Pernille Mejer Højholt sammen med idéhaver til iltsutten, Signe Bjørn, været i TV2’s ”Go’morgen Danmark” for at fortælle om konceptet og vise eksempler på nogle af de idéer, som klinikken arbejder med. Se klippet fra morgen-tv: http://go.tv2.dk/morgentv/id-42723327.html Hør indslaget fra DR P4 Nordjylland: wms.dr.dk/storage/regioner/nord/auto/1230Mon.wma Artiklerne fra Nordjyske og Jyllands-Posten er desværre ikke tilgængelige online. 6 Tem a: Idéudv ikling Idéklinik ken Ideerne: Mandag den 15. august 2011 på Aalbor g Sygehu (Ca. 300 siden klinikke g i pct. ns Fordelin begyndelse 17 s modtag er forslag i 2009) 10 Medte Apparaturer, ch der bliver brugt i medicinsk klinisk behandeller ling foretage t af læger. Mandag den 15. august 2011 Tema: Idéudvikling 10 Hjælpemidd el Eksempelvis It der hjælper dropbæltet, It-systemer, oppegående patienter, der kan optimere der ikke kan behand slæbe det traditio af patient lingen dropstativ. nelle Eksempelvis erne. en online patientjournal. fra alle sygehusets 21 14 21 personaleg rupper De fik ideer Fordelin g i pct. 7 Proces Optimering af arbejdsgange på sygehus et. ne: Teknikere Servic e Alt hvad der kan forbedr Produkt servicen. Lige fra bedre e Apparaturer, parkeringsfacilit bliver brugt der eter til SMS-ind plejepersonaletaf kaldelse undersøgelser. r til behandling til af patienter. Andet Apparaturer, der bliver brugt i medicin klinisk behand sk eller ling foretage t af læger. Læger/ forskere 11 24 Privatpersone r 4 6 Andre Plejepersonale 55 JP-grafik: RINA KJELDGAAR D Klinik stø vsuger a nsatte fo r ideer 7 Lyse idee r: På blot 16 verdensp to atenter på år har Aalborg Syge 300 fors baggrun hus lag mest pers til bedre patientb d af personaletsoprettet pektivrig kvalitete e opfinde ehandling. En af mere end n lser forvente projektets på verdenspaf én million årlig e bypass-o s at forbedre lan. peration er JAKOB BINDER En løsnin ens ophav g, som ifølge ide- efter smand spare patien vil terne for kunne tet. at operationen ge re-ope Men da er unødi hver operaafslutdet for rationer og samfu - genne blive hørt. en stor msnit tion i n- kr., regning. koster gen meget I dag er fordel kan 163.000 Færre omkø intrecifret re-operationer rengøringspmere lige – rsler i sigte lige »Sagen år måske millionbeløb for et gerne. Det ersonale til fra er UP af alle de jo, at op til 10 densplan,«undværes påhvert derup@jp get spændhar givet nogle læ.dk verforkla Ideen der hvert bypassopera pct. kirurg fulde forslagende og indsigmetioner, Niels Henri rer hjerteår foreta udnytte med klinikken med omkø tsn iltsut ges, At med,« siger at arbejde k Staals den omfat er at med til videre en. rsler, som ender kommideen til Echoc funge børn, der syge spæd- erfaring og tende rer EventuelleKjeld Lisby. inform eksper ations de forsnæoptimalt, bl.a. ikke læger er fra en af sygehlipsen til at rage har tendens sygehusets egne tise, som events og jektet bliver afkast fra er ikke fordi en kamp møder, ninge vres ved usets iltslanger sidder og nettet proansatte af fordelt selve påsy- generel tendeet udtryk for at region n til kransp skabe en be- opleve, og selv om agne på sålede klappeligtnæsen. Et samm ud for innov en proble ns, ne platfo ulsåre klinik for forslag to tredje en og sygehuset s, kommer ation. rm delsen de modstand n. Det ken med m erkend livet lettere løbehjul, der enfra et bredt efår snit af sygeh es først i begyn fra alle dele af oversk , de dropbælte for portører, gør Innovation patenter, uddet – ikke tog og medarbejder - lydsba hidtil brugte »I begyn usets person udmanden serede og ophav den alvorl ultrane patienter, til oppeg og et »Vi beskæ nedefra ale. til delsen blevet målem ideen svedpa igt, ående ste del. et popul etoder er den får den ftiger os at slæbe der har svært reelle – grupp rten af ideern kom hosid»Ved vores ært tiltag. rundt på ved stillin og erkend kun med e fra »Styrk pen, der INNOVATIO nelle drops det traditi midtv ering te jo er vant lægeer, at denen ved denne N tativ. o- tage ger, og der er problem- var kunne vi se, ejsevalutil at model Det er rigeligt fat på. otte af tusind at der kun den går er så simpel, at IDÉKLINIKK end 300 blot nogle af de Ideer på novation, Vi tror ikke så målre og skabe på in- ikke var beken ansatte, der ttet efter at der ikke samlebån EN let underideer, som er flere nedef resulta dt med Alle regione kommer ken, og 90 ra. udvikKjeld Lisby. ter,« forkla at d Ideklinikken pct. syntes klinikAalborg sulenter, Her er det ikke Norsk inspi var en rer grad begyndr er i varierende Sygeh , at konder på og god Ideklinikkenus. ratio fortæller, kommer udefra Kjeld Lisby. idé,« forkladen personale t at implementere Bevilling Ideen til rer hvordan innovationspr n gruppe består stopper En af klinik ne i sundhesåvel som patient kommer på af en hænger samm verden Kjeld ojektet fra Norge, ertil formå 11 ansatte, der dsinnovation. Lisby innovations en,« forkla kens mest spektivrige på Oslos ser initiat som en hvor man rer perchef på reudviklel at vurdere og har nikken ideer Universitetsho stor N I Region har arbejde , Kjeld Lisby. fra patien gevinst for ivet Idékli- mål at kvalitetssikrhar til forspital som kommde bedste videalle – ge bypas Han ter til projektet Sjælland løber e de mande initiativ t med et tilsvare og han soperationer under navnet flere end er fra sygehideer, vation understreger, nhåber på skatteydere, . udføre hedsin at på et sygeh fra region 6.000 ansatt usets jer innos velvill , Sundnovation rengøringsp såvel somhvert år i Danm der srådspolitike ighed us Sjællan er forankr Idéklinikken finansloven ersonalet e – fra ger, om lavpraktiske ofte drepå verden ark et på Næstve d, der ciallæger på Aalbor ”Echoclipse der blot Sygehus. til spehus er en splan. EU-støtten s forfattere,re og og d g Sygemangler løsnin- bigt del af et udviklet. n” er Samtidig forskere. når stopper mellem paten at blive samarbejde skiftet. forelø N Region ved årsOslo Univers ge ”idesp melder 36 frivilli kan alleredteret i 152 lande Derfo hus og Sahlgre itetssykeDe 6 mio. Center for Hovedstaden har - cering r gjorde man e under og de ideer, ejdere” ind med kr., som selve opetetssjukhuset nska Univers ved lan- rationen kontro en et stort af klinik tion, der Sundhedsinnovaskellige der florerer på go- af at inform driften inye nummer i Gøtebo llere, om ligner modell afdelin des på et ken koster, skal for- med rg. Aalborg ud der blodårer, som ere om de ger af sygeh set. en fra Sygehus, Klinikkens fentligt i forvejen presse finu- de klinikken og formålet som operationer lægen unforankret men som ansatte budge t ofansatte opmuntre ne vælge i regione er af en antrolo afløsere består bl.a. rådsmedlem t, men region n. til at for r første N I Region polog, smag., en måneder bidrage. De forkalkede åre, patienternes bæk Madse Henrik Syddanmark industriel en cand. gode både patient gik sålede nu en jurist, designe projektets n (S), meneRinger og personer s genneog sikrer optim også er som r r, at kilder til sparringspartnfungerer som- og ge velvilj succes bør mstrømning al blodale nye ideer, aftvine. forsøger som ere . og rådgive man at »Jeg håber re. erhvervslivet.skibe videre til meget, Idéklinikken kolleger at mine bevillinger er finansieret har væretforstår, at klinik af Vækstforumfra henholdsvis bel succes og er en indisk ken Fotos: Rene Schütze og EU. utahan opfindelsen ”Venflon”. dige midle, og at de nødve patienter. Her viser hjælpe tusindvis af fremtiden,« r må findes ni fremtiden vil kunne for siger han. opfindelse, der måske jakob.bin E Idéklinikken har hjulpet Sven Carlsen med at forvandle en banal idé til en patenteret »Min idé er jo mere l« end 25 år gamme fori kraft af den faste af simple flon” er en tredjedel planen vil den mig ved jo ifølge produktion delingsnøgle overskud,og re»Sådan en som anordning gå i et eventuelt det. Jeg tog et ikke, hvordan man griber såHan glæder sig over, sten går til regionen og sygeSyge- noget ved en tupro- om et år. har Men først da Aalborg for to dropsæt, et sugerør og lime- dan noget an. Og hele at han som ophavsmand huset. og så mange penge, Carlsen er hus’ idéklinik åbnede han be lim med hjem, med i hele forløbet, Men for Sven og cessen koster organisati- været meget af viderebearder betyder år siden, præsenterede ba- de jeg det hele sammen, men med denne selv om det ikke pengene, faglige stoltringede jeg til afde- on bliver det pludselig mere bejdningen er foregået på en simpel men potentielt noget, men den for klinik- derefter Sven Carl. nebrydende idé e, og i dag lingen,« forklarer følger med at have overskueligt.« i hele hed, der patihaft man- Idéklinikken kens ekspertgrupp til den så- sen. Sven Carlsen har »Jeg har været medpatent- bidraget til en forbedret i og årene, også med er han patenthaver Compoge ideer gennem ham, at han processen, , og det har ab- entpleje. stolt, hvis Banal idé kaldte ”Venflon dag irriterer det ansøgningen »Jeg vil da være opfindelse. at oplehjalp ham med ud på aflejlighed til at nent”. solut været positivtCarlsen. jeg en dag kommer mit proi en Idéklinikken en banal idé til ikke har haft af dem. at Sven JAKOB BINDERUP Opfindelsen består forvandle delingen og ser, der realisere flere glad for at op- ve,« forklarer – meget lig at k og fungerer. bukkemekanisme jakob.binderup@jp.d en patenteret opfindelse, Men han er dukt bliver brugt smule afskyld erfaring på på sugerør – som måske i fremtiden vil kunne en Ikke for pengenes leve, at hans store ar- den man ser Hvis det giver ogat slangerne til patien- hjælpe tusindvis af patienter. området bliver taget alvor- Sven Carlsens fortjeneste ved Sven Carlsens mangeårige er det selvfølgelig at han gjorde ham sikrer, knækker, af sal- kast, så Carlsen. bejde som portør problemet ternes drop ikke Og han understreger, videre ligt. et eventuelt overskud så rart,« siger Sven således præsente- get af hans såkaldte ”Venville være gået har opmærksom på men i stedet bøjer. næppe Han 25 dropend og klinik»Min idé er jo mere først med ideen, hvis ikke 2009. ret sin idé på flere messer, med mange patientersog fori men det var slanger, der knækkede var blevet oprettet gennem- år gammel, at jeg gjorde ken hindrede optimal for to år siden, strømning. været N Sven Carlsen har har længe portør i 34 år og undret sig over patienternes er han fejlramte drop. I dag simpel, patenthaver til en men potentielt banebrydende Kæmpe potentiale ILTSUT TEN Anæste sisygeplejerske har påmon teret iltslangSigne Bjørn har på syge udvikle er, som spædb traditionelle ørn, der ellers sprøjter ilt i t sutten, der næsen har slanger ud af næsen tendens til at hive de . PR foto Overlæge der påmon Niels Henrik teres ECHOCLIPSEN fere de nye et ultralydskamer Staalse blodårer a. Det gør n har udvikle stand til i forskel t clipsen at vurdere det muligt , , om bypass lige vinkler, at ’en er optima og gør dermedaffotogratielt betyde lt udført. Det kirurgen i kan potenlangt færre reoperationer. i brugerinnovation kunderne i produktikke er drager det er jo også opfattelse, at det udviklingen, og og ledelses- min brugerdrevet inudbredt i Danmark. organisationset en form for Universitet. særlig absolut, at der er teori ved Aarhus form novation.« ”bruger- Jeg mener »Selve begrebet er ikke kæmpe potentiale i den man problem drevet innovation” om, at for innovation, hvor Du har sagt, at Danmarksmen at vi ekspertviden viden, nyt. Det er jo ideen ikke er manglende viden ved noget kombinerer dem, som virkelig du og jeg med kunde- eller brugererfa- udnytter den eksisterende er det stadig? om et produkt, for dårligt. Gælder er jo et har en masse ringer.« som brugere. Vi »Ja, men Idéklinikken og en masse på, hvordan JAKOB BINDERUP viden og erfaring man kan Hvor bruger man godt eksempel k gøre det. Hvis man kan ideer til, hvordan produk- det eksempelvis? jakob.binderup@jp.d man at op, på, og forbedre 100 pct. sikker virksomhederne uudnyttet udvikle Steen Hildebrandt. »Jeg er som Apple lukkerder meget gratis viden Der ligger et stort, en virksomhed t in- tet,« siger af så er er sig systematisk ressourcer. Det potentiale i brugerbasere mange benytter og bliden, der men innovation. viden, som man novation, som Begrebet er kendt, brugerdrevet fo- for ofte en på Idéklinikver praktiseret hvor udbredt er det? egentlige Det gør de typisk igennemind- negligerer.« Sygehus. ikke hvor man kender ken på Aalborg »Jeg kusgrupper, er Hilder, men det Det mener Steen professor i undersøgelse brandt, ph.d. og Aalborg N Idéklinikken på eksempel Sygehus er et godt udnytter på, hvordan man innovation. gratis ressourcer til overalt, Modellen kan bruges siger en ekspert. VENFLON opfindelse Portør Sven Carlsens dropslanger ikke skal sikre, at patienters ingen. hæmmer gennemstrømn knækker og derved i bukningen, Hans opfindelse beståraf et sugerør. som er kraftigt inspireret Redaktion: Kommunikationskonsulent Maria Lundtoft Svendsen, kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, projekleder Pernille Mejer Højholt. E-mail: Kommunikation@forskningenshus.dk Layout: Kommunikationsenheden, Forskningens Hus Nyt fra Idéklinikken DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Side 1 Idéklinikken forbillede i ny bog om innovation I selskab med blandt andre Philips, Google og LEGO optræder Aalborg Sygehus som eksempel i en ny lærebog om idéstyring og innovationsledelse. I den netop udgivne lærebog ”Idea and Innovation Management” er to sider dedikeret til Aalborg Sygehus og Idéklinikken. Det er de, fordi Aalborg Sygehus og Region Nordjylland med etableringen af og satsningen på Idéklinikken er et rigtig godt eksempel på idé- og innovationsledelse i den offentlige sektor. Således er udførligt beskrevet, hvad Idéklinikken er for en størrelse, og hvordan den er organiseret på sygehuset og i regionen. Innovationschef Kjeld Lisby er meget tilfreds med, at Aalborg Sygehus og Idéklinikken har fået en plads i bogen: - Tesen i lærebogen er, at innovation er svær at få til at trives i den offentlige sektor. Men Aalborg Sygehus og Idéklinikken anvendes som et bevis på, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Så det er en klar anerkendelse af det, vi gør heroppe i Aalborg, og det er en blåstempling af Aalborg Sygehus’ status som det mest innovative sygehus i landet. Lidt om bogen: • ”Idea and Innovation Management” er skrevet af ph.d., cand. merc. Annabeth Aagaard. • Den forklarer begreber og processer i idé- og innovationsledelse og redegør for de centrale elementer i at facilitere og støtte en effektiv idéhåndtering og innovationsledelse i hele organisationen og i relation til forskellige brancher og virksomhedsstørrelser. • Bogen er henvendt til studerende, teoretikere og praktikere. Idéklinikken ruller sig ud Idéklinikken slår ikke længere blot sine folder på Aalborg Sygehus. Konceptet er ved at blive udrullet til alle Region Nordjyllands sygehuse. Idéklinikken blev etableret på Aalborg Sygehus i april 2009. Baseret på resultaterne herfra og et strategisk ønske om fremadrettet at understøtte alle sygehuse i Region Nordjylland, søgte og opnåede Idéklinikken i efteråret 2010 midler fra det Nordjyske Vækstforum til et pilotprojekt. Projektet har til formål at afdække muligheder for med størst mulig effekt at udrulle Idéklinikkens koncept til Sygehus Vendsyssel, Sygehus Him- Nyt fra Idéklinikken merland og Sygehus Thy-Mors samt undersøge det relaterede potentiale for erhvervsmæssigt vækst i yderområderne, herunder at udvikle nye modeller for involvering af erhvervslivet i idéudvikling mv. Pilotprojektet afsluttes i efteråret 2011. Læs bl.a. hvordan Idéklinikken er blevet integreret på Sygehus Vendyssel på følgende side. g Side 2 Medarbejderdreven innovation i tankevækkende rammer Af Maria Sørensen, kommunikationskonsulent på Sygehus Vendsyssel Der var knald på farveladen og de visuelle virkemidler, da Conni Biehl Christiansen fra Center for Klinisk Forskning fik frie hænder til at møblere lokalet på Sygehus Vendsyssel, hvor Idéklinikken fremover skal holde til. Hun har vakt et ubrugt mødelokale til live, for her skal medarbejderne spinde tanker og generere idéer og opfindelser. - Vi måtte bare have den pangfarvede sofa, for den indbyder jo til kreative tankestrømme, siger Conni Biehl Christiansen og peger i retning af den store, orangerøde lædersofa, alt imens hun ivrigt demonstrerer, hvordan flytbare skillevægge og borde kan ommøbleres efter behov i det dynamiske lokale, som mange af de forbipasserende medarbejdere allerede har kastet nysgerrige blikke efter. - Det har været en spændende opgave at transformere et farveløst lokale til et kreativt miljø, som emmer af fremdrift og gejst, siger Conni Biehl Christiansen om den nøje tilrettelagte indretning, som appellerer til fri tankevirksomhed. Fra vante rammer til kreative rammer Lokalet danner således ramme om mange tanker og overvejelser omkring, hvilke elementer, der skal være til stede for at stimulere kreativiteten; det være sig alt fra møbelsammensætning til plantevalg. ønsker at fremme innovationslysten hos medarbejderne. - Jeg håber, at vi med Idéklinikken og de nye rammer kan rokke lidt ved innovationstankegangen og puste gang i nogle innovationsprocesser i samarbejde med medarbejderne, som er den vigtigste og mest oplagte ressource i forhold til at byde ind med konkrete idéer og løsningsforslag, som kan lette arbejdsgange til glæde for både personale og patienter, siger Conni Biehl Christiansen. Tænk i muligheder Conni Biehl Christiansen håber, at medarbejderne vil tage Idéklinikken til sig og begynde at dyrke deres idéer. - Vi skal tage teten og tænke i potentialer for at fremprovokere idéer, der kan få os til at tænke nyt og anderledes, siger hun. Jeg håber, at vi når derhen, hvor det bliver en del af det daglige arbejde at tænke i nye arbejdsgange, og vi befinder os i en privilegeret situation, i og med, at vi nu har Idéklinikken med de dertilhørende ildsjæle, som kan åbne op for nye muligheder, uddyber hun. - Jeg synes, indretningen er landet fornuftigt – rummet er originalt og levende, men stadig afbalanceret og roligt – og vigtigst af alt bryder det med de rammer, vi er vant til, siger Conni Biehl Christiansen. - Jeg er vældig tilfreds med den måde, hvorpå de fysiske rammer afspejler den innovative tankegang, som netop kræver en frigørelse fra vores vante rammer, understreger hun. Innovativ tilgang Conni Biehl Christiansen er primær kontaktperson for de 13 lokale ildsjæle og koordineringsansvarlig for Idéklinikken på Sygehus Vendsyssel. Dels fordi hun selv er drevet af innovation, og dels fordi hun Nyt fra Idéklinikken Conni Biehl Christiansen, der er primær kontaktperson til Idéklinikken. Side 3 Ny medarbejder i Idéklinikken Kasper Kannik er pr. august 2011 ansat som ny idéspejder i Idéklinikken. Kasper Kannik er uddannet ingeniør i Sundhedsteknologi fra Aalborg Universitet og har erfaring med udvikling af devices og software til måling af fysiologiske parametre, udarbejdelse af Medicinsk Teknologivurdering og projektorienteret arbejde. Kasper skal varetage følgende opgaver i Idéklinikken: • • • • • • • Scouting Sparring med opfinder Nyhedsundersøgelse af opfindelser Produktudvikling Prototypefremstilling Kommercialisering Projektledelse Organisationsændring Pernille Mejer Højholt har overtaget rollen som leder af Idéklinikken og skal således stå for den daglige ledelse. Kjeld Lisby er fortsat innovationschef med fokus på de overordnede strategiske opgaver. Blandt andet vil Kjeld Lisby koordinere opbygningen af regionens input til den nye nordjyske satsning på en HealthScienceN- Nyt fra Idéklinikken Technology & Business Park, et samarbejde mellem regionen og Aalborg Universitet. I parallel hermed styrkes samspillet mellem den kliniske forskning og innovation, ligesom der iværksættes en række nye tiltag og projekter i relation til regionens nye Innovationsstrategi og Aalborg Sygehus’ nye Forskningsstrategi. Side 4
© Copyright 2024