Priser - Vadum Antenneforening

 Pressemeddelelse 2010‐09‐27 Dustin lancerer ny og hurtig TV‐reklamekampagne I dag er der premiere på Dustins, Nordens førende e‐handelsvirksomhed indenfor IT og hjemmeelektronik, nye reklamefilm med budskabet ”Godt at ikke alt er lige så hurtigt som Dustin” på TV2 i Danmark. Filmen er instrueret af den succesrige instruktør Ben Wheatley. Reklamefilmen er en del af en større Dustin kampagne, der skal forstærke virksomhedens position, som Nordens hurtigste e‐handelsvirksomhed indenfor IT og hjemmeelektronik. Filmen er produceret i samarbejde med Ogilvy Stockholm og er instrueret af Ben Wheatley fra Blink Productions i London. Ben Wheatley står bag et stort antal succesfulde virale kampagner for virksomheder som Hewlett Packard, Philips og Heineken. I øjeblikket er den engelske instruktør aktuel med den kritikerroste spillefilmsdebut Down Terrace. For Dustin har han instrueret to reklamefilm med budskabet ”Godt at ikke alt er lige så hurtigt som Dustin” til virksomhedens nye TV‐reklamekampagne. ”Hurtighed med hensyn til levering, produktnyheder, logistik og installation er det der adskiller Dustin fra konkurrenterne. Det er også det, vi vil fremhæve i de to reklamefilm. Den ene film er indspillet i et hjemmemiljø og den anden i et kontormiljø, hvilket afspejler vores tilbud til både private forbrugere og erhverv”, siger Stefan von Stein, markedsdirektør for Dustin i Norden. Dustins TV‐reklamekampagne har premiere i dag, mandag den 27. september. Reklamefilmene bliver sendt på TV2, TV2 Zulu og TV2 Charlie. Senere på efteråret lanceres TV‐kampagnen desuden på svensk TV4 og norsk TV2. Udover den nye TV‐reklamekampagne, instrueret af Ben Wheatley, sponsorerer Dustin også dansk TV2s seersucces Live fra Bremen, den svenske udgave af TV‐programmet Idol og det norske TV‐
program Let’s Dance. Dustins totale bruttoinvestering i nordiske TV‐reklamer nærmer sig 40 millioner danske kroner, hvilket er en tidobling i forhold til sidste år. Link til reklamefilmene findes på Dustin.dk: http://www.dustin.dk/reklamer For yderligere information kontakt: Stefan von Stein, markedsdirektør for Dustin, +46 73‐3638922 Om Dustin Dustin er Nordens førende forhandler af IT og elektronikprodukter via internet og telefon. Dustin er repræsenteret i Danmark, Sverige og Norge og kunderne er virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Dustins konkurrencefordele er sortiment, hurtighed og service. Koncernen har 350 ansatte og omsætter årligt for 3,8 milliarder SEK. Dustin ejes af kapitalfonden Altor. For yderligere information se: dustin.dk, dustin.se og dustin.no.