1. No category

Integrationsnet
En del af Dansk Flygtningehjælp
I dialog med skolen
– Metoder til et anderledes samarbejde
med etniske minoritetsforældre
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
I dialog med skolen
Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre Udgivet af
Integrationsnet – En del af Dansk Flygtningehjælp
Rådmandshaven 4
4000 Roskilde
Februar 2011
Læs mere om os og vores arbejde på
www.integrationsnet.dk
2
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
Forord
Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp har
siden 2004 arbejdet på at udvikle egnede metoder til
at styrke et ligeværdigt samarbejde mellem etniske minoritetsforældre og professionelle, primært lærere og
pædagoger. ’I dialog med skolen’ er Integrationsnets
tredje udviklingsprojekt inden for feltet.
Baggrunden for projektet er undersøgelsen ’Dette
virker på vores skole’1) med over 20 deltagende skoler.
Den viste, at forældresamarbejdet med etniske minoriteter fortsat er en af de største udfordringer i forhold
til at øge børnenes trivsel og faglige resultater.
Resultaterne blev i 2010 bekræftet i en skoleforløbsundersøgelse2) blandt 11-15 årige, der konkluderede, at op
mod hvert fjerde etniske minoritetsbarn ikke føler sig
tryg i skolen. Det samme gælder under en tiendedel af
etnisk danske.
Formål med ’I dialog med skolen’
Det overordnede formål med ’I dialog med skolen’ har
været at øge etniske minoritetsbørns trivsel i den danske folkeskole ved at styrke samarbejdet mellem forældrene og skolens lærere og ledelse.
Tre folkeskoler i henholdsvis Korsør, Kalundborg og
Gladsaxe har deltaget i projektet, der er gennemført
med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration.
Den primære målgruppe har været lærere og ledelse
på de tre skoler samt somaliske forældre fra Gladsaxe
og arabisk-talende forældre fra Korsør og Kalundborg.
Den sekundære målgruppe er andre minoritetsforældre, etnisk danske forældre og skolebestyrelser.
Processen og resultaterne i ’I dialog med skolen’ har
været vidt forskellige afhængig af konteksten og skolernes tilgang til projektet. Det samme gælder opfølgning på- og forankring af dialogen. Alle skoler har dog
gennemgået følgende fire trin:
1. Møde for forældre fra én sproggruppe på deres
’egen banehalvdel’
2. Møde for lærere, ledelse og pædagoger omkring
intern holdnings- og værdiafklaring
3. Dialogmøde, hvor parterne mødes og drøfter
fælles problemstillinger rejst på de to forudgående
møder.
4. Forankring af dialogen
Alle møder starter med fokus på det, der fungerer
godt i samarbejdet, så det der fungerer mindre godt
og hvordan, man kommer videre.
Dette metodehæfte gennemgår trin for trin målet
med- og gode råd til afholdelse af de enkelte møder.
1) Undersøgelsen blev gennemført af Undervisnings- og Integrationsministeriet i 2007-2009. Læs mere på www.dettevirker.dk
2) Skoleforløbsundersøgelse, Institut for Folkesundhed 2010, Helene Nordahl Jensen m.fl.
3
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
Tidligere metodehæfter kan downloades fra nettet:
www.integrationsnet.dk (under børn og familier – ’publikationer’):
brug for andre skoler og institutioner. Projektet har
Tidligere metodehæfter kan downloades fra nettet:
• ’På
Bølgelængde’
(2008)
dermed på fornem vis skabt grobund for en større
www.integrationsnet.dk (under
børn
og familier
–
• ’Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner’ (2006)
potentiel
effekt, der rækker langt ud over projektets
’publikationer’): • ’Metoder til styrkelse af samarbejdet
med
rammer’ (Als Research 2009)
tosprogede forældre’ (2006)
• ’På Bølgelængde’ (2008)
Den eksterne evaluator af Integrationsnets tidligere projekt ’På
• ’Tosprogede børn i skoler
og daginstitutioner’
Metoderne er også relevante i forbindelse med forBølgelængde’ skrev: (2006)
eningsarbejde og sidstnævnte hæfte indeholder konmeget vigtigt produkt
desuden,
at det er
• ’Metoder til styrkelse af ‘Et
samarbejdet
med af projektet erkrete
forslag
tillykkedes
forventningsafstemning i foreninger.
at udvikle et godt bud på en konkret metodisk tilgang til en styrkelse
tosprogede forældre’ (2006)
af dialogen med tosprogede forældre og til en værdiafklaring på
metodehæfte
skolerne. Denne metode er nedfældet i Dette
projektets
metodehæfte, derer en opdatering og videreuder blevet en vellykket tidlimanual til brug forvikling
andre skoler
og
Den eksterne evaluator af Integrationsnets
af forudgående
hæfter og er baseret på de
institutioner. Projektet har dermed på fornem vis skabt grobund for
gere projekt ’På Bølgelængde’
skrev: seneste
erfaringer
med
gennemførelsen af projeken større potentiel effekt, der rækker langt ud over projektets
tet ’I dialog med skolen’.
rammer’. (Als Research 2009)
‘Et meget vigtigt produkt af projektet er desuden, at
Metoderne er også relevante i forbindelse med foreningsarbejde og
det er lykkedes at udvikle et sidstnævnte
godt bud hæfte
på en
konkret
I forhold til det seneste metodehæfte, fokuseres
indeholder konkrete forslag til forventningsafmetodisk tilgang til en styrkelse
af dialogen
der i dette hæfte yderligere på forankringsdelen,
stemning
i foreninger.med
tosprogede forældre og til en værdiafklaring på
der er et omdrejningspunkt i forhold til at få fulgt
Dette metodehæfte er en opdatering og videreudvikling af forudskolerne. Denne metode er nedfældet
i
projektets
op på- og holdt fast i den dialog, der bliver sat i
gående hæfter og er baseret på de seneste erfaringer med genmetodehæfte, der er blevet en
vellykket
nemførelsen
af manual
projektet ’Itil
dialog med gang
skolen’.på møderne.
I forhold til det seneste metodehæfte, fokuseres der i dette hæfte
yderligere på forankringsdelen, der er et omdrejningspunkt i forhold til at få fulgt op på- og holdt fast i den dialog, der bliver sat i
gang på møderne.
4
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
1. Mødet i forældregruppen
Integrationsnets erfaringer viser, at forældrene gerne
vil inddrages i skolens liv og gerne engagerer sig, når
de som gruppe føler sig set, hørt og mødt. Det er helt
afgørende, at det første møde arrangeres i trygge
rammer, da en del af forældrene har negative oplevelser med i bagagen – enten fra egen skolegang, i
eksisterende samarbejde med skolen eller en følelse af
utryghed og marginalisering i forhold til etnisk danske
forældre.
Vi anbefaler, at lade rekrutteringen af forældre foregå
igennem tosprogede medarbejdere og forældre, som
er aktive i etniske foreninger eller i kommunens integrationsråd. Erfaringer viser, at det er uhyre vigtigt, at
skolen bakker hundrede procent op omkring processen, deler invitationer ud på modersmålet og på dansk
og arrangerer at ildsjæle ringer eller sms’er rundt til
forældrene dagen før mødet. Jo mere der bliver gjort
for rekrutteringen, des bedre fremmøde.
Mødets mål er at få forældrene i tale og høre dem om,
hvad de synes om folkeskolen og forældresamarbejdet.
Fokusér på en god dialog frem for at viderebringe en
masse information. Hvis først dialogen er etableret,
kan I altid vende tilbage med yderligere information eller spørgsmål.
Det er vigtigt at I holder det første møde med forældrene på ’deres egen banehalvdel’, fx i et beboerhus
eller en etnisk forening i det område, hvor mange af
forældrene bor. På den måde møder I forældrene ’der,
hvor de er’ og signalerer som skole, at I også er villige
til at flytte jer.
Forberedelse til mødet med forældrene
Inviter den sproggruppe som skolen vurderer, som
mest vanskelig at skabe god kontakt til. Ved at tage
udgangspunkt i én sproggruppe er det lettere at have
tolk på og det har en afgørende indflydelse på mødets
succes og dybden i indholdet. Tolkens tilstedeværelse
sikrer, at alle forstår, hvad der bliver sagt, og alle har
lige muligheder for at bidrage i diskussionerne. Det
skaber stor tryghed at høre andre – ligesindede – fortælle om udfordringerne ved at være forældre i Danmark. Langt de fleste forældre føler sig særligt udvalgt
snarere end stigmatiseret ved at udvælge en sproggruppe og det er altid muligt for skolen at forklare fordelen herved.
For at skabe størst mulig tryghed og neutralitet er det
en god idé at lade en anden aktør afholde mødet, fx
den lokale tosprogs- eller integrationskonsulent eller
Integrationsnet. Dvs. at skolen venter med at møde
forældrene til dialogmødet.
’Jeg kender 90 procent af somalierne i mit boligområde, og de siger
alle, at sproget er hovedårsagen til at de bliver væk fra forældremøder og aktiviteter på skolen. De kommer oftere, hvis andre somaliske
forældre kommer, men mange er ikke klar over, hvor vigtigt det er at
deltage og føler sig ikke velkomne, når de kommer’. (Somalisk mor og
lærerstuderende)
5
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
’Det er karakteristisk, at det er de i forvejen meget engagerede og
velfungerende forældre, der møder op. Derfor har vi nu givet en skole/
hjem-vejleder den opgave at opsøge hjemmene og få alle tosprogede
forældre med’. (Skoleleder)
På mødet
Mødet åbnes med en illustration, der medvirker til at
forklare projektets formål: Hvis forældre og skolen
’trækker i hver sin retning’ bliver barnet revet midt
over og splittet mellem to kulturer.
Derfor er dialog og samarbejde vigtig. Figuren sikrer
også, at mødet tager udgangspunkt i det, som er sagens kerne: Nemlig barnets trivsel og ikke om skolen
eller forældrene ønsker at holde fast i deres normer
eller traditioner. Det er vigtigt, at understrege at alle
voksne omkring barnet har et ansvar for, at det kan
begå sig i flere kulturer. (Se figur på næste side)
For at indsatsen skal blive en succes, er det vigtigt at
dialogen kommer godt fra start. Tilrettelæg mødet, så
forældrene får størst mulig taletid. Dvs. tag udgangspunkt i noget, de kender til, vær god til at lytte, spørge
ind og sætte det i relation til skolens hverdag. Herefter
kan mødelederen, med udgangspunkt i de emner som
forældrene bringer op, komme ind på relevante emner
som skolens pædagogik og værdier, deres pligter og
rettigheder som forældre og de instanser, de kan henvende sig til i tilfælde af problemer med skolen/ SFO.
Dagsordenen bør være fleksibel.
6
Ovennævnte rækkefølge er ikke tilfældig, og erfaring
fra projektet viser, at det er vigtigt at være påpasselig
med mængden af information. Mange forældre savner
viden, men der er grænser for, hvor meget ny information de kan rumme. Derfor er det vigtigt i første omgang at begrænse sig til det, der har særlig relevans.
En del af forældrene kan have problemer, der fylder
mere end deres barns trivsel i skolen, fx opholdstilladelse eller dårlig økonomi. Giv derfor plads til at
enkelte kan ’lufte deres frustrationer’. Dvs. anerkend
deres problem, henvis til mulig hjælp, men lad det ikke
’fylde’ på mødet.
Forældrenes forventninger til folkeskolen
Ofte vil det vise sig, at forventningerne mellem de
professionelle og de tosprogede forældre er uklare,
når de diskuterer forældresamarbejde. Derfor er det
vigtigt at afstemme, hvad parterne hver især forventer
af hinanden. I den forbindelse kan det være en god idé
at åbne op for sammenligninger med forældrenes egen
skoletid. Dette emne kan alle relatere til og har en mening om (måske lige på nær de få, der aldrig har gået i
skole). Sammenligningen kan også danne en forståelsesramme for, hvorfor forventningerne indimellem kan
være mere forskellige end man lige tror.
Start med at diskutere i små grupper for at sikre, at
alle kommer i tale og give forældrene fornemmelsen af
at blive hørt og set. Dette er centralt, hvis det videre
samarbejde skal forbedres.
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
Forældre
(normer)
Institution
Skole
Forening
(normer)
Forældre
(normer)
Institution
Skole
Forening
(normer)
7
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
’I skolen i Somalia møder jeg nogle, der ligner mig. Der er ikke nogen,
der siger, at jeg er mørk eller anderledes. Skolen er tryg. Læreren er
en landsmand, som forstår alt, hvad jeg siger’. (Somalisk forælder)
Eksempler på spørgsmål om forældrenes forventninger
og oplevelser af folkeskolen generelt:
•
•
•
•
Hvordan var jeres egen barndom sammenlignet
med den, jeres børn får i Danmark?
Hvilke forventninger har I til skolen/SFO?
Hvordan kan I ruste jeres børn til at klare sig godt i
det danske uddannelsessystem?
Hvad synes I om de aktiviteter, der er i skolen/SFO?
−− Hvad er godt?
−− Hvad er skidt?
Efter gruppediskussionerne er det vigtigt at samle op
i plenum for at afklare hvilke muligheder og barrierer
der er i det videre forældresamarbejde. I den forbindelse er det særligt vigtigt at spørge ind og ikke bare
konstatere lighederne og forskellene:
Hvorfor er deltagelse i fødselsdage og lejrskole vigtige?
Er det godt/skidt at børnene ikke kan ’dumpe’? Er alle
I andre enige i dette udsagn? Sådanne spørgsmål viser
dels interesse og imødekommenhed, dels skaber det
større forståelse over for de forskellige former for pædagogik.
’Den danske skole er god til at motivere børnene, hvis de har
det fagligt svært. Fx ved at tilbyde ekstra timer i dansk’. (Arabisk
forælder)
8
’Det er ikke fordi jeg har noget imod kristendom, det er måden og
metoden der bliver anvendt i kristendomsundervisningen’. (Arabisk
forælder)
’Jeg synes generelt godt om det danske undervisningssystem, for de
tager sig godt at børnene og forsøger hele tiden at gøre børnene
interesseret i undervisningen’. (Arabisk forælder)
Oplysning om henvendelsesmuligheder
Afslutningsvis kan det være givtigt at fortælle lidt om
forældrenes rettigheder og pligter i den danske folkeskole. Mange tosprogede forældre ved ikke, hvor de
kan henvende sig, hvis ikke de kan løse et eventuelt
opstået problem hos klasselæreren.
Desuden er det vigtig at understrege over for forældrene, at de også har pligt til at gå i dialog, fx at gøre
skolen opmærksom på, at det ikke er smart at lægge
et forældremøde dagen før en vigtig helligdag eller at
de har problemer med at forstå undervisningsmetoden
i Kristendom.
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
2. Mødet i lærergruppen
Forudsætningen for øget dialog er en vis forståelse af
de værdier og den pædagogik, der udøves i folkeskolen. Derfor er det afgørende, at skolen tager stilling
til, hvilke holdninger og værdier der er vigtige at formidle til etniske minoritetsforældre, og hvorvidt disse
er genkendelige i den daglige praksis i skolen – blandt
børnene, lærerne, ledelse, administration, forældre og
indbyrdes mellem disse grupper.
Vi anbefaler, at alle lærere, SFO-pædagoger og ledelse
på skolen deltager i mødet, så alle føler ejerskab over
for processen og det materiale, der eventuelt udarbejdes. Sæt fokus på barnet (benyt figur 1) og anerkend
og lyt til hinandens argumenter. Skab en god dialog
ved at tage udgangspunkt i det, I allerede gør godt i
samarbejdet med tosprogede forældre.
Formålet med mødet er en intern afklaring af værdier.
En intern holdningsafklaring hjælper lærere og pædagoger til at reflektere over egen praksis og finde ’fælles
fodslag’. Det sikrer, at forventninger og svar til forældrene bliver helt klare og ikke afhænger af den enkelte
medarbejders holdning.
Gruppeøvelse
Ofte anses forældresamarbejdet med tosprogede
som en udfordring. En af udfordringerne består i at få
forældrene til at deltage i skolens arrangementer, og
når det lykkes, at få dem til at interagere og byde ind.
Samarbejdet kan dels op i tre trin:
1. Deltagelse
2. Interaktion
3. Integration
Trinene kan bruges til en diskussion omkring mål med
forældresamarbejdet: Ønsker vi blot, at forældrene
deltager i skolens arrangementer? Ønsker vi, at de forstår, hvad der foregår, både sprogligt og begrebsmæssigt, så de rent faktisk kan deltage i en dialog? Ønsker
vi, at skolen ’flytter sig’ og ændrer praksis på baggrund
af input fra de tosprogede forældre? Først da er der
tale om egentlig integration.
Udfordringen består i at fastholde det, som fungerer
godt i forældresamarbejdet, samtidig med at være
åben for at tænke samarbejdet ind i nye rammer.
Følgende spørgsmål lægger op til dette:
•
•
•
•
•
Hvilke mål har I med forældresamarbejdet?
Hvad gør I for at opfylde målene?
Hvad fungerer godt I arbejdet med tosprogede forældre?
Hvad fungerer mindre godt i samarbejdet med tosprogede forældre?
Hvordan kan rammerne for det nuværende forældresamarbejde ændres, så flere tosprogede forældre inkluderes? Det kan fx være i form af praktiske,
sportslige og kreative oplevelser eller, spise/legegrupper, hvor danske og tosprogede familier mødes
på skift i hinandens hjem. En god idé kan også
være at indføre bordplan/’bordkort’ til forældremøderne.
9
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
•
Hvilke spørgsmål/perspektiver vil I arbejde videre
med i skole/hjem samarbejdet med tosprogede forældre?
Intern holdningsafklaring
Mange tosprogede forældre mangler en dybere forståelse af folkeskolens virke. Derfor er det vigtigt, at
personalet kan formidle og konkretisere ofte abstrakte
værdier og formidle den ofte usynlige pædagogik, der
er kendetegnet ved det danske skolesystem. Med en
intern holdningsafklaring blandt personalet vil den
enkelte lærer eller pædagog stå stærkere, når pædagogikken eller skolens værdigrundlag skal videreformidles
til forældrene. Der er ofte uenighed om værdierne, når
de går fra at være abstrakte til konkrete. Fx kan man
hurtigt blive enige om, at respekt er en væsentlig værdi, men betyder det, at der udelukkende skal serveres
halalslagtet kød i kantinen? Eller at forældrenes utryghed skal føre til en ændring af undervisningsmetoder i
faget kristendom?
Overvej følgende spørgsmål, der kan hjælpe til at afklare internt:
−− Hvordan kan I synliggøre den ’usynlige pædagogik’?
−− Hvordan kan I tydeliggøre normer og værdier?
−− Lever I selv op til disse værdier? Internt i personalegruppen, i ledelsen, blandt det administrative personale? Fremgår det tydeligt af skolens hjemmeside og indretning?
−− Anerkender i forældrenes normer og værdier?
−− Anerkender i forskelle i normer for kommunikation?
10
−− På hvilken måde har forældrene mulighed for at
forstå det, I gør?
−− Kan forældremøder og arrangementer ændres, så
de tager højde for ovenstående?
En gruppeøvelse kaldet ’fodafstemning’ eller ’parlamentsøvelsen’ tvinger de enkelte medarbejdere til at
konkretisere værdierne, tage stilling og argumentere
for dem.
Parlamentsøvelsen – konkretisering af værdierne
Fodafstemningen skal være godt gennemtænkt og skal
illustrere aktuelle problemstillinger. På en af de skoler,
der deltog i ’I dialog med skolen’, fortæller forældre fx,
at de tidligere oplevede at få forskellige svar fra lærere
på samme spørgsmål, fx omkring fridage i forbindelse
med Ramadan.
Når man bringer en sådan leg i spil med en skoles
medarbejdere, er det vigtigt at være helt klar på, hvad
den skal bruges til, og at udsagnene bliver formuleret
så præcist som muligt samt provokerer til forskellig
stillingtagen.
Eksempler på udsagn:
−− Der skal være mulighed for at vaske sig bag forhæng eller i enerum efter gymnastik!
- Børnene
skal vaskes efter gymnastik!
−− Det er ok, at bruge sit modersmål i skolen!
- Alle
børn skal deltage i kristendom!
- Børn under 12 år
må ikke faste under ramadanen!
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
−− Forældrearrangementer skal ligge udenfor den månedlange ramadan!
−− Det er ok, at lærere og pædagoger bærer tørklæde i
arbejdstiden!
−− Skolen blander sig ikke i elevernes påklædning!
−− De tosprogede forældre skal møde op til forældremøder, uanset om de forstår, hvad der foregår, eller ej!
−− Skolen/SFO bør markere ramadanens afslutning –
fx holde en fest!
−− De danske forældre har et ansvar i integrationen af
tosprogede børn!
−− Børnene må lære at omgås svinekød, så det er ok
at have leverpostej på ta’ selv bordet!
−− Skolen skal afsætte resurser til at oversætte breve
fra dansk til modersmålet!
−− I vores skole/SFO/institution er vi generelt gode til
skole/hjem samarbejde med etniske minoritetsforældre!
Personalet står midt i et stort rum. Hvis de går til venstre, er de uenige i ovennævnte enkelte udsagn, hvis
de går til højre, er de enige. Hvis de er uafklarede, bliver de stående på midten. Når alle har placeret sig efter hvert enkelt udsagn, spørger ordstyreren udvalgte
personer i hver gruppe og beder dem begrunde deres
valg. Måske leder argumenterne til, at nogle får lyst til
at flytte sig. Herefter går alle tilbage til midten af rummet igen, og et nyt udsagn læses op.
Øvelsen er god som udgangspunkt for en diskussion,
da den kan tydeliggøre uenigheder i personalegruppen, som kan have bidraget til uklarhed i kommuni-
kationen med forældrene. Den holdning, som skolen
i sidste ende vedtager i forhold til en udfordring, behøver ikke være i overensstemmelse med den enkelte
lærers egen holdning. Det vigtige er at have fælles retningslinjer.
Dialogspil – diskussion af skolens værdigrundlag
Dialogspillet er en øvelse, som kan igangsætte vigtige refleksioner over skolens værdisæt. Spillet tvinger
hver enkelt lærer til at reflektere over, hvorfor skolen
gør, som den gør, og kan derfor være med til at skabe
afklaring omkring de væsentlige værdier og samtidig
luge ud i de mindre væsentlige. Denne refleksion samt
sortering af værdier kan være en stor hjælp ift at lette
formidlingen af pædagogikken.
Nedskriv en række værdier fra skolens værdigrundlag
på nogle store stykker papir. Spred dem på gulvet
udover hele rummet og fordel jer ud to og to. Forklar
overfor hinanden, hvordan I forstår den enkelte værdi
og argumentér for, hvad det fx vil sige at være respektfuld, selvstændig, tage ansvar for egen læring osv.
I en diskussion omkring forskelle i normer for kommunikation:
’Når en somalisk kvinde pakker sin hånd ind, inden hun giver den til
mig, så bliver min personlige grænse udfordret i meget høj grad. Det
går langt over min personlige grænse’. (Lærer)
’Vi gør ikke tingene anderledes for at være besværlige eller genere
nogen. Vi har ikke noget land – vi har kun vores kultur, og vi vil gerne
give vores børn noget af vores kultur’. (Somalisk mor)
11
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
3. Dialogmøde
Dialogmødet er et opfølgningsmøde på den proces,
forældre og professionelle har været igennem forinden. Derfor bør mødet tage udgangspunkt i de problemstillinger, som er dukket op undervejs. Undgå at
tænke mødet som en platform for en ensidig gennemgang af skolens forventninger og krav til forældrene,
men tag udgangspunkt i dialogen.
Inden mødet bør ledelsen og en mindre lærer/pædagog
gruppe holde et møde, hvor de samler op på mødet
for de professionelle og strukturerer programmet for
dialogmødet.
I forberedelsesfasen er det væsentligt at være opmærksom på det magtforhold, som uundgåeligt eksisterer mellem forældrene og de professionelle, hvorfor
det anbefales, at der i programmet gives særlig plads
til, at forældrene kommer i tale med deres punkter.
Husk at det altid er de professionelle, der er ’den
stærke part’, som kender systemet, normerne og de
uskrevne regler og er ansvarlige for at opretholde dialogen. Det er vigtigt, at de professionelle er ordentlig
forberedte på svar og forklaringer på, hvorfor de gør,
som de gør i den pædagogiske praksis.
’Dette er efter min mening et vigtigt møde, fordi vi har snakket om
nogle problemer, som vi gik og tænkte på derhjemme og hver især
var tavse omkring. Og fordi der blev talt om vores børns fremtid’.
(Somalisk forælder)
’Vi er nok ikke så gode til at forklare, at fx lejrskole også er skole, at
man lærer noget, fx sprog. Vi kommer nok bare til at forvente, at I
godt ved hvad en lejrskole og en fødselsdag er’. (Lærer)
Forældrenes mulige undren
Dialogmøderne viser, at der ofte er punkter i forhold til
skolens praksis, som forældrene undrer sig over. Fx:
•
•
•
•
•
•
På dialogmødet bør der deltage så mange professionelle, at der er mindst 1-2 i hver gruppe af 5-6 forældre, når der er gruppediskussion. Der bør også være en
repræsentant fra skolebestyrelsen til stede. Desuden
skal der være en tolk, som kan oversætte alt i plenum
og gå ind i gruppearbejdet efter behov.
12
•
•
Hvorfor får børnene lov til at forlade 9. klasse uden
at være gode nok?
Hvorfor er der ikke mulighed for modersmålsundervisning i skolen på hverdage, i stedet for i weekenden i privat regi?
Hvorfor bliver mit barn henvist til specialtilbud eller
specialskole?
Hvorfor anvendes psykolog i skolen?
Hvorfor må nogle børn få fri i forbindelse med
muslimske helligdage, medens andre ikke må?
Hvorfor bliver mit barn bedt om at tegne Gud i kristendom, når det ikke er tilladt ifølge islam?
Hvorfor er fødselsdage så vigtige?
Hvorfor oplever jeg som forælder, at læreren bliver
ved med at presse mig, selvom jeg har sagt, at jeg
ikke ønsker at mit barn skal bade nøgen sammenmed andre børn?
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
13
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
Start med at lade forældrene undre sig og stille spørgsmål i små grupper med en professionel repræsentant i
hver gruppe. Bed grupperne referere til plenum, så alle
kan bidrage til svarene og lære af diskussionerne.
Forældrene fortalte fx, at det faktisk ikke var så vigtigt, at børn under
tolv år faster i hverdagen under ramadanen. Det er jo en stor lettelse
af vores arbejde, eftersom vi så ikke længere behøver at bruge
kræfter på at holde børnene væk fra kantinen under ramadanen eller
stå med børn, der er sultne og ved at bryde fuldstændig sammen
sidst på dagen’. (Skoleleder)
En god diskussion kan tage udgangspunkt i et arrangement på skolen, hvor samarbejdet fungerer godt. Få
forældrene til at forklare, hvorfor specielt dette arrangement er godt, og diskutér, hvorvidt erfaringer herfra
kan bruges til at gøre andre møder og arrangementer
mere inkluderende for forældrene.
14
’Det var tydeligt at se forældrenes glæde og det gav for en gangs
skyld en fællesstemning’. (Lærere efter kursus om arabisk sprog og
kultur samt udstilling på skolen om islamisk kunst og arabisk dans
for forældrene)
Opsamling
Afslut mødet ved at samle op på de problemstillinger
og uklarheder, som der bør arbejdes videre med i en
arbejdsgruppe, som primært består af tosprogede
forældre samt ledelse og tosprogsansvarlige. Det er
vigtigt, at alle får en fornemmelse af, at der arbejdes
videre med emnerne, og at man har bidraget til en
proces, der kan føre til mere dialog og ændringer af
praksis.
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
4. Forankring af dialogen
Forhåbentlig giver dialogmødet lyst til og interesse for,
at flere forældre og lærere ønsker at arbejde videre
på at styrke samarbejdet. Det er vigtigt både for forældrenes tillid og entusiasme omkring et øget samarbejde med skolen, at der ’sker noget’ og følges op på
de udfordringer og løsninger, der er kommet frem til
dialogmødet.
I Kalundborg vil skolen etablere en lektiecafé for forældrene, hvor de bl.a. lærer at gå på forældreintra på
computeren, så de kan følge med i deres børns lektier.
Caféen har skiftende tolke og stiger i besøgstal. Desuden har skolen søgt midler til et sprogværksted for
SFO-børnene og er i gang med at planlægge dialogmøder med de somaliske forældre.
Der kan arbejdes med skriftligt at nedfælde gensidige
forventninger og få dem oversat til hovedsprogene,
at formulere en egentlig integrationspolitik for skolen,
forberede et særligt inkluderende forældrearrangement og/ eller at nedsætte et etnisk råd, der inkluderer flere forskellige etniske minoriteter og kan være et
rådgivende organ for skolen og skolebestyrelsen. Hvis
skolelederen ikke selv har mulighed for at følge op, bør
ansvaret uddelegeres til en medarbejder så processen
ikke går i stå.
I Korsør har Integrationsnet lavet et udkast til en velkomstpjece til forældrene, hvor de gensidige forventninger bliver trukket mere klart op – også hvad skolen
forventer af lærerne og de danske forældre. Desuden
skal det årlige forældremøde være mere inkluderende –
fx ved at tænke over hvor forældrene skal sidde, når de
kommer, og at indholdet bliver mindre sprogtungt og
mindre envejskommunikation.
I projekt: ’I dialog med skolen’ har de involverede skoler
valgt forskellige strategier til fortsættelse af dialogen.
I kan forvente af skolen:
−− At der skabes tryghed om barnets hverdag i skolen
i dialog med forældrene
−− At lærerne har positive forventninger til alle elever
uanset social, kulturel eller religiøs baggrund
−− At børnene undervises i...
−− At alle elevers sprog og religion inddrages som ressourcer i undervisningen
−− At lærerne er villige til tage individuelle hensyn fx til
kost- og badevaner, hvis forældrene indgår i en dialog omkring behovet
−− At der afholdes minimum en forældresamtale og et
forældremøde om året, hvor forældre har mulighed
I Høje Gladsaxe har skolen valgt at tage imod Integrationsnets tilbud om at formulere et udkast til ’Principper for Integration’ på skolen. Principperne har været
igennem en grundig høringsproces hos de tre største
etniske forældregrupper samt lærere og pædagoger og
er endelig godkendt af skolebestyrelsen.
Indholdet i principperne har taget udgangspunkt i de
emner, som den somaliske forældregruppe har rejst, og
som blev genkendt af de andre etniske grupper.
Eksempel fra forventningspjece
15
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
for at gå i dialog med lærerne og de andre forældre
i klassen
−− At der tilbydes ekstra støtte til børn, der vurderes
at have behov fx lektiehjælp i SFO og undervisning i
dansk som andetsprog
−− At I kan få udleveret en idéliste til hvorledes I kan
støtte jeres barns skolegang – fagligt, praktisk og
socialt
Integrationsnets metoder bliver i årene 2010-2011 udbredt til syv forskellige europæiske partnere i seks lande under projektet: ’PARTEA’ – parents and teachers in
intercultural dialogue (se www.partea.eu). I projektet
deltager både repræsentanter fra skoleverdenen og for
minoritetsforældre. ’Den største udfordring i forældresamarbejdet er, at sætte mig selv
i deres sted’. (Belgisk lærer)
I 2011 videreudvikler Integrationsnet metoderne fra
’I dialog med skolen’ i et samarbejde med et seminarium og en folkeskole.
16
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
17
Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp
Eksempel på invitation
Integrationsnet
Integrationsnet
En del af Dansk Flygtningehjælp
En del af Dansk Flygtningehjælp
Høje Gladsaxe Skole
Høje Gladsaxe Skole
MARTIQAAD KULAN WADAHADAL
Høje Gladsaxe Skole
DHAMMAAN
WAALIDKA
SOOMAALIDA
INVITATION
TIL DIALOGMØDE
INVITATION TIL DIALOGMØDE
MARTIQAAD KULAN WADAHADAL
FOR ALLE SOMALISKE FORÆLDRE
INVITATION
DIALOGMØDE
FOR ALLE TIL
SOMALISKE
FORÆLDRE
FOR ALLE SOMALISKE FORÆLDRE
Torsdag, den 24. september 2009
Kl. 19:00 – 22:00
på Høje
Gladsaxe
Skole2009
i kantinen
Torsdag,
den 24.
september
Kl. 19:00 – 22:00
på HøjepåGladsaxe
Skole
i kantinen
Dette møde er en opfølgning
det vellykkede
møde
for somaliske forældre i maj måned i
Selskabslokalet på Høje Gladsaxe Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette
møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,
Dette møde
enhvilke
opfølgning
på det vellykkede
møde og
forhvordan
somaliske
forældreog
i maj
måned
i styrkes
taleerom
forventninger
I har til hinanden
samarbejdet
dialogen
kan
og vedligeholdes
i fremtiden.
Selskabslokalet
på Høje Gladsaxe
Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette
møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,
Program:
tale om hvilke
forventninger I har til hinanden og hvordan samarbejdet og dialogen kan styrkes
og vedligeholdes i fremtiden.
19:00 – 19:15
Program:
19:00 – 19:15
19:15 – 20:00
20:00 – 20:30
19:15 – 20:00
20:30 – 20:45
20:00 – 20:30
20:45 – 21:15
Velkommen og kort præsentation af baggrunden for projektet v/
skoleleder Kirsten Haase og projektleder Eva Ahrensburg, Dansk
Flygtningehjælp
Velkommen og kort præsentation af baggrunden for projektet v/
Gruppearbejde omkring formålet med forældresamarbejde og hvilke
skoleleder
Kirsten Haase
Eva Ahrensburg,
forventninger
har viogtilprojektleder
hinanden? Opsamling
i plenumDansk
Flygtningehjælp
Emner og problemstillinger fra henholdvis forældrene og skolen
Gruppearbejde
omkring
medDansk
forældresamarbejde
og hvilke
præsenteret
af Evaformålet
Ahrensburg,
Flygtningehjælp.
forventninger har vi til hinanden? Opsamling i plenum
Kaffepause
Emner og problemstillinger fra henholdvis forældrene og skolen
Gruppearbejde
– hvorledesDansk
oplever
gruppen ovennævnte
præsenteret
af Eva Ahrensburg,
Flygtningehjælp.
problemstillinger? Hvilke forslag til løsninger har gruppen?
20:30 – 20:45
Kaffepause
20:45 – 21:15
dialogen–mellem
de somaliske
forældre ovennævnte
og skolen kan fortsætte
Gruppearbejde
hvorledes
oplever gruppen
problemstillinger? Hvilke forslag til løsninger har gruppen?
21:15 – 21:45
21:45 – 22:00
21:15 – 21:45
Opsamling i plenum og diskussion/beslutning omkring hvorledes
Afslutning og evaluering
Opsamling i plenum og diskussion/beslutning omkring hvorledes
dialogen mellem de somaliske forældre og skolen kan fortsætte
* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,
21:45 – 22:00
Afslutning og evaluering
deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.
* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,
deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.
Khamiista,
24ka. sebtambar
2009
DHAMMAAN
WAALIDKA
SOOMAALIDA
19:00 – 22:00 saac
Torsdag, den 24. september 2009
Kantiinka dugsigaKl.
Høje
Gladsaxe
19:00
– 22:00Skole
på Høje Gladsaxe Skole i kantinen
Khamiista, 24ka. sebtambar 2009
Kulankani wuxuu daba socdaa shirkii guusha laga gaadhay ee waalidka soomaalida ee bishii may
19:00 –Torv
22:00
saac
lagu qabtay hoolka xafladaha ee Høje Gladsaxe
– iyo
kulan dhawaan macallimiintu ku qabteen
Dette møde er en opfølgning
pådugsiga
det vellykkede
møde for somaliske
i maj måned i
Kantiinka
Høje
Gladsaxe
Skoleka forældre
dugsiga. Kulankan waxaynnu ku falanqaynaynaa
mawduucyo,
qaarkood
yimaaddeen waalidka
Selskabslokalet på Høje Gladsaxe Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette
soomaalida qaarkoodna macallimiinta, oo lagaga hadlayo waxyaabaha aad kala filaysaan iyo sida loo
møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,
xoojinayo wada shaqaynta iyo wada hadalka, mustaqbalkana loogu gogolxaadhayo.
om hvilke
forventninger
har til laga
hinanden
og hvordan
samarbejdet
og dialogen
styrkes
Kulankanitale
wuxuu
daba socdaa
shirkii Iguusha
gaadhay
ee waalidka
soomaalida
ee bishiikan
may
oghoolka
vedligeholdes
i fremtiden.
lagu
qabtay
xafladaha
ee Høje Gladsaxe Torv – iyo kulan dhawaan macallimiintu ku qabteen
Borogaraamka:
dugsiga. Kulankan waxaynnu ku falanqaynaynaa mawduucyo, qaarkood ka yimaaddeen waalidka
Program:
soomaalida
qaarkoodna macallimiinta,
ooiyo
lagaga
hadlayo
waxyaabaha
aad kalamashruuca,
filaysaan iyo
sidasoo
loo
19:00 – 19:15
Soo dhawayn
warbixin
kooban
oo la xidhiidha
waxa
xoojinayo wada shaqaynta iyo
wada hadalka,
mustaqbalkana
looguHaase
gogolxaadhayo.
jeedinaya/
maamulaha
Kirsten
iyo hoggaamiyaha
19:00 – 19:15
Velkommen
ogdugsiga
kort præsentation
af baggrunden
for projektet v/
mashruuca
Eva
Ahrensburg,
Hayadda
Qaxootiga
Dheenishka
skoleleder Kirsten Haase og projektleder Eva Ahrensburg, Dansk
Borogaraamka:
Flygtningehjælp
19:15 – 20:00
Koox koox loo diyaarinayo ujeedada iskaashiga waalidka iyo
19:00 – 19:15
Soo
dhawayn
warbixin
kooban
oo la xidhiidha
mashruuca,
waxa soo
waxyaabaha
laiyo
kala
filanayo?
Gunaanadka
waxyaabaha
laga hadlay
19:15 – 20:00
Gruppearbejde
omkring
formålet med
forældresamarbejde
og hvilke
jeedinaya/forventninger
maamulaha dugsiga
Haase
iyo hoggaamiyaha
har vi til Kirsten
hinanden?
Opsamling
i plenum
mashruuca
Eva
Ahrensburg,
Hayadda
Qaxootiga
Dheenishka
20:00 – 20:30
Mawduucyada iyo arrimaha la xidhiidha waalidka iyo dugsiga, waxa soo
bandhigaysa
EvaogAhrensburg,
Hayadda
Qaxootiga forældrene
Dheenishkaog(Dansk
20:00 – 20:30
Emner
problemstillinger
fra henholdvis
skolen
19:15 – 20:00
Koox koox
loo diyaarinayo
ujeedada iskaashiga
waalidka iyo
Flygtningehjælp).
præsenteret
af Eva Ahrensburg,
Dansk Flygtningehjælp.
waxyaabaha la kala filanayo? Gunaanadka waxyaabaha laga hadlay
20:30 – 20:45
Biririf la Kaffepause
kaafiyaynayo
20:30 – 20:45
20:00 – 20:30
Mawduucyada iyo arrimaha la xidhiidha waalidka iyo dugsiga, waxa soo
bandhigaysa
Eva
Ahrensburg,
Hayadda
Qaxootiga
Dheenishka
(Dansk
20:45 – 21:15
Hawl kooxeed
– siday
kooxdu
u arkaan
arrinta
la tilmaamo?
Maxaa
lagu
20:45 – 21:15
Gruppearbejde
– hvorledes
oplever
gruppen
ovennævnte
Flygtningehjælp).
xallili karaa
ayay kooxdu qabaan?
problemstillinger?
Hvilke forslag til løsninger har gruppen?
20:30
21:15 – 21:45
21:15 – 20:45
21:45
Biririf la Opsamling
kaafiyaynayo
i plenum
diskussion/beslutning
omkring hvorledes
Gunaanadka
waxyaabaha
lagaogwada
hadlay iyo doodaha/goaamada
la
de somaliske
forældre og ay
skolen
kan fortsætte
xidhiidhadialogen
sidii loomellem
sii socodsiin
lahaa waxyaabaha
ka wada
hadleen
Hawl
kooxeed
– sidayiyo
kooxdu
u arkaan arrinta la tilmaamo? Maxaa lagu
waalidka soomaalida
dugsigu
xallili karaa
ayay kooxdu
qabaan?
Afslutning
og evaluering
Gebogebo iyo qiimayn
Gunaanadka waxyaabaha laga wada hadlay iyo doodaha/goaamada la
xidhiidha sidii loo sii socodsiin lahaa waxyaabaha ay ka wada hadleen
waalidka soomaalida iyo dugsigu
* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,
20:45 – 21:15
21:45 – 22:00
21:45 – 22:00
21:15 – 21:45
deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.
21:45 – 22:00
Gebogebo iyo qiimayn
* ’Wadahadalka dugsigu’ waa mashruuc ay wadajir isaga kaashadeen Hayadda Qaxootiga Dheeishka (Dansk
Flygtningehjælp) iyo dugsiyada Sheelland (Sjælland), kuwaasoo uu ka mid yahay dugsiga Høje Gladsaxe. Mashruuca
waxa maalgeliyay wasaaradda qalabixinrta.
* ’Wadahadalka dugsigu’ waa mashruuc ay wadajir isaga kaashadeen Hayadda Qaxootiga Dheeishka (Dansk
Flygtningehjælp) iyo dugsiyada Sheelland (Sjælland), kuwaasoo uu ka mid yahay dugsiga Høje Gladsaxe. Mashruuca
waxa maalgeliyay wasaaradda qalabixinrta.
18
I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre
Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp. Mange medarbejdere har en årelang tilknytning til organisationen, og vi har mulighed for at trække på organisationens ekspertise i eksempelvis
asyl- og repatrieringsafdelingen og frivilligafdelingen. Desuden har
Integrationsnet et tæt samarbejde med Center for Udsatte Flygtninge (CUF).
Integrationsnet har stor erfaring i at arbejde med flygtninge og
andre marginaliserede borgere. Vores medarbejdere er uddannede
socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer, terapeuter, sproglærere, jobkonsulenter samt akademikere og støttepersoner med
interkulturelle kompetencer.
Alle vores medarbejdere modtager supervision og deltager løbende
i opkvalificering og videreudvikling med henblik på at sikre den højeste kvalitet på de forskellige indsatsområder.
Integrationsnet deltager løbende i udviklings- og dokumentationsarbejde i form af projektdeltagelse, evalueringer, undersøgelser,
interviews og forskningsarbejde.
Kontaktoplysninger:
Integrationsnet findes i hele landet.
Find os på www.integrationsnet.dk eller kontakt os på 8880 8070.
19
Integrationsnet
En del af Dansk Flygtningehjælp
Syddanmark
Integrationsnet
Skibhusvej 52
5000 Odense C
T: +45 8880 8070
Midt- og Nordjylland
Integrationsnet
Vester Alle 26
8000 Århus C
T: +45 8880 8070
Sjælland og Hovedstadsregionen
Integrationsnet
Rådmandshaven 4
4000 Roskilde
T: +45 8880 8070
www.integrationsnet.dk
info@integrationsnet.dk
20