ROSENBLADET OKTOBER 2013 Temadag i scs Det årlige September træf om frivillighed var en stor succes MEDICINPÆDAGOGIK KAREN HAR deltaget i ET PROJEKT om medicin og nye værktøjer til livet læs også referat fra husmødet, idrætsdagen i sorø, aktivitetsdagen i scs og meget andet... Højt aktivitetsniveau Så er vi kommet igennem september, med en himmel som altid er så blå. Det har været en meget spændende måned. Først og fremmest fik vi sendt første nummer af Rosenbladet ud, med op til flere synlige forbedringer. Det har helt ærligt været overvældende med den meget positive respons, vi har fået på det. TAK alle sammen, fordi I bemærkede, at Rosenbladet har fået nyt udseende. Herefter har vi haft voldsomt travlt - dog var det desværre ikke på bladredaktionen. Når sandheden skal frem har der ikke været tid til et eneste møde i bladudvalget. Hertil har aktivitetsniveauet i Socialpsykiatrisk Center været for højt. Først og fremmest har vi været til en spændende idrætsdag i Sorø, arrangeret af “Projekt Bevægelse, Krop og Sind”. Allerede ugen efter afholdt vi vores årlige aktivitetsdag, hvilket var en STOR succes. Begge arrangementer kan I læse mere om inde i bladet. Allerede om eftermiddagen var der Strategi Café på Århusvej. Skuespiller Jens Arentzen kom og fortalte om hans komplicerede barndom, med en psykisk syg og alkoholiseret mor, samt en stresset far. Det var en både stærk og rørende eftermiddag. Ja, og så gik der ikke mere end en uge, før personale og en hel del borgere mødtes i Musikhuset til temadagen ‘Sep Træf 2013, og emnet var denne gang “frivillighed”. Det har virkelig været en spændende måned, men jeg ser frem til en mere rolig oktober, hvor vi måske kan få tid til at mødes i vores fantastiske bladudvalg. SIDE 2 Birgitte ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 4 INDHOLD i rosenbladet 16 12 Højt aktivitetsniveau - Månedens leder 2 4 6 10 14 16 17 18 20 24 Nyt i Rosenhuset Referat af husmøde i Rosenhuset Medicinpædagogik - Karen beretter Det sker i Rosenhuset Idrætsdag v. Sorøhallerne - Søren fortæller Trelleborg IF - Jan informerer om foreningen Aktivitetsdag - Hannes oplevelse af dagen Sep Træf 2013 - Karen fortæller Bagsiden med vigtig info UDKOMMER: 4. oktober 2013 UDGIVET AF: Socialpsykiatrisk Center Slagelse, Rosenhuset, Bredegade 10, 4200 Slagelse, tlf.: 58 50 26 66 Bladuvalgets Redaktion: Karen, Søren, Birgitte, Pernille Kontakt: rosenbladetscs@gmail.com OBS! Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller ændre i indsendte tekster, såfremt det giver mening. SIDE 3 Politisk debat i øjenhøjde Rosenhuset Onsdag den 30. oktober Klokken 17.00 - 19.00 vælgermøde Som noget nyt, vil vi i år afholde et vælgermøde i Rosenhuset. Vi har deltaget i et dokumentarprogram i juni måned, hvor Lisbeth Zornig kom forbi med et filmhold, og debatterede med borgerne om, hvad der skal til, for at få f.eks. pensionister og kontanthjælpsmodtagere til at stemme. Der kører en kampagne som kaldes “Stemmer på Kanten”, hvor der sættes fokus på at få så mange som muligt til stemmeurnerne, når der den 19. november 2013 afholdes kommunalvalg. Vi har inviteret en række kommunalpolitikere til at deltage i Rosenhuset til en debat i øjenhøjde: Det foregår onsdag d. 30. oktober 2013 kl 17.00 - 19.00. Vi håber, at du har lyst til at komme og møde politikere fra forskellige partier, både for at høre hvad politikerne står for, men måske lige så meget for at give dem et indtryk af hvad socialpsykiatrien er. KOM OG VÆR MED og bliv klog på hvem du vil stemme på. Der vil blive serveret sandwich. SIDE 4 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 ny træning Fitness på bold er et nyt tilbud, som vi har haft i Rosenhuset siden juni i år. Vi varmer op til musik, så laver vi øvelser på den store fitness bold, og så slutter vi med forskellige yoga og strækøvelser. Sidste fredag prøvede vi som noget nyt ‘cross fitness’. ‘Cross fitness’ er en ny træningsform, hvor man ved hjælp af kroppens egen vægt gennem forskellige øvelser får træner sin kondition og styrke maximalt. Vi lavede en cirkel med måtter, og hver måtte repræsenterede en bestemt øvelse. Så lavede vi cirkeltræning, hvor vi i et halvt minut lavede den samme øvelse, og herefter skiftede måtte og hermed øvelse. Det var spændende, hvordan det ville blive modtaget, og lidt overraskende var alle ret begejstrede for denne motionsform. Så det bliver nok ikke sidste gang vi prøver det. Fitness på bold er hver fredag 9.30 - 11 i Rosenhuset nye ideer Den 1. oktober 2013 blev Slagelse Kommunes nye hjemmeside præsenteret for borgerne. SCS fik også en ny hjemmeside, og den er blevet til i tæt samarbejde med medarbejdere og borgere, som er blevet spurgt om deres behov og ønsker. Da man lavede slagelse.dk, gjorde man det samme. Borgerne skal være så tilfredse som muligt. Føler du, at du har et behov eller ønske, som ikke er blevet hørt? Så kom med din idé på www.slagelse.dk/ide Her samles ideer til hjemmesiderne ind, og de bedste vil endda blive udviklet til siderne. SIDE 5 husmøde i rosenhuset Afholdt den 10. september 2013 Referat skrevet af Birgitte Ordstyrer Paw Til stede: Mette Ny, Mette J, Paw, Per, Elo, John, Sussi, Kurt, Torben, Willy, Michelle, Karen og Birgitte 1 . Ros til bladudvalget John roser det nye blad. Han synes, at det er meget flot. Og ja, han har også læst det. Der er stor begejstring omkring bladet, der er kommet til at se mere moderne ud. Vi har allieret os med to pro- fessionelle, Pernille og Lasse, der vil hjælpe os med at komme igang, og de er igang med at planlægge et undervisningsforløb, så os der står for bladet, kan lære at sætte bladet flot op. Vi efterlyser folk der brænder for at bidrage til bladet. Paw melder sig. 2. Stegepander De stegepander vi har er nedslidte.Sussi og Karen undersøger priser, inden de endeligt køber to SIDE 6 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 nye. Der er økonomi til at købe to ordentlige pander. 3. Fysioterapi Borgerne har ønsket, at der kunne være en fysioterapeut tilknyttet Rosenhuset, til massage. Det bliver sandsynligvis for dyrt, eftersom der er tilskudsmuligheder i det etablerede system. Vi dropper derfor ideen. Mette foreslår, at vi kan tage kontakt med fyseoterapeutskolen i Næstved, for at høre om der var elever der kunne tænke sig at lave et projekt med os. Paw og Torben undersøger det. 4. Rygning ved bordet til spisning når vi spiser udenfor Når vi spiser ude på teressen, skal vi sørge for at vente med at ryge, til alle har spist, eller gå væk fra bordet. Vis almindelig hensyn til hinanden. 5. Alkohol osv. Det tages op, hvordan vi takler det, når der er borgere, som f.eks. møder berusede op i værestedet. Borgerne synes ikke, at det er deres ansvar at sende borgerne hjem. Borgerne har følt sig utrygge i flere situationer. Vi er enige om, at det er personalets hovedansvar, men at borgere ved borgeråbent, kan stå i en situation, hvor de selv må gøre det. Det er aldrig rart at skulle bede no- gen om at gå. Derfor er det vigtigt at vi bakker hinanden op og støtter hinanden, så det sker på en så god og rolig måde som muligt. Vi drøfter det jævnligt i personalegruppen, og er opmærksomme på problemet. 6. Per vil fortælle noget Per fortæller, at han p.g.a. stress og depressioner, kan reagere voldsomt, hvis nogen taler til ham, mens han står koncentreret om noget andet. Hvis man skal tale med Per, er det en god ide at få øjenkontakt, for han kan blive forskrækket, og reagere spontant, f.eks. ved at komme til at slå. 7. Borgeråbent Borgerne vil gerne holde borgeråbent hver lørdag igen. Paw og Sussi bærer nøglen, og formulerer en lille artikel til Rosenbladet. Det går igang allerede her på lørdag d. 14.9.13. Der er åbent fra kl. 10-15. 8. Paw fortæller Når man spiller billard, er malerierne i vejen. Kunne de blive flyttet? Ja, det kan de. John vil gerne hjælpe med det. Der må gerne ske udskiftning på de udstillede malerier. Der er billeder som er færdige. Borgere der ejer dem, opfordres til at tage dem med hjem. SIDE 7 9. Orientering fra personalet Statistik Alle der kommer i huset skal registreres. Alle skal krydses af. Årsagen til dette er, at vi skal dokumentere, at der kommer mennesker i vores hus. Denne statistik føres og sendes en gang om måneden. Embedsmænd og politiker i kommunen kigger på disse tal, når de lægger budget. HUSK, når du kommer i Rosenhuset, så kryds dig selv af på den liste der ligger ved kaffemaskinerne i køkkenet. Kan du ikke finde dit navn, så skriv dig på. Der bliver ikke talt op, hvem der kommer her, men hvor mange. Husk at hver et X tæller. Det aftales, at vi skal huske og minde hinanden om at huske at sætte det X. Bon efter indkøb Hver gang borgere køber ind for Rosenhusets penge, endten på kort eller med kontanter, skal vi have en bon. Vælgermøde På baggrund af det interwiew, der har fundet sted i værestedet i juni måned af DR1, er vi blevet opmærksomme på, via projektet “Stemmer på Kanten”, at vores borgere ikke deltager så meget i den politiske debat, som man kunne ønske. Vi har fået den tan- ke, at det kunne være interessant at invitere politikere til et vælgermøde op til forestående kommunalvalg d. 19.11.13. Vi spørger om der er interesse i at vi afholder sådan et møde. Der er stor interesse. (Se side 4) Julebazar Personalet kunne godt tænke sig at afholde en julebazar i december måned i nogle dage. Det kunne være en mulighed for at sælge ting som eksempelvis er er fremstillet i grupperne eller hjemme. Det kunne være loppeeffekter. Der arbejdes videre med ideen. 10. Eventuelt Spisesituationen Vi har haft en længere snak om hvordan vi gør, når vi spiser aftensmad. Vi er enige om, at vi skal vise respekt for maden, og for dem der har lavet den. Det gør man f.eks. ved at vente med at spise, til alle er kommet, og sørge for at tage passende portioner, så der er nok til alle. Vi ønsker alle en god oplevelse, og den gode stemning har vi alle ansvar for, og den er vi alle med til at skabe. Angående bordskik, så sidder vi så vidt muligt ved bordet, til alle er færdige. Hvis man ikke KAN vente med at rejse sig, kan man rejse sig, og forlade borde så stille som muligt. SIDE 8 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 Sodavand Der er underskud på næsten 100 kr. Der er sandsynligvis nogle der tager en sodavand, uden at betale, eller tager penge fra sodavandsglasset???? Hvad gør vi(?) Rosenhuset vil denne ene gang dække underskuddet på sodavand og banko underskuddet. Herefter giver Torben og Michael en sidste chance, m.h.t. det store arbejde de ligger i at sørge for, at der er sodavand. John vil gerne lave en låst pengekasse der kan betales i. Musik og sang Karen fortæller, at der har været en gruppe borgere, der sammen har øvet musik. Det er et tiltag, der kunne tages op igen. Karen undersøger mulighederne, hos den underviser hun kender, og hun laver efterfølgende et opslag, for at undersøge om, der er nogen der vil være med. Næste husmøde i Rosenhuset er den 22. oktober 2013 SIDE 9 idrætsdag Skrevet af Søren Nu har projektet Bevægelse Krop og Sind kørt et års tid, og vi holdt den anden aktivitetsdag i Sorøhallerne. Projektleder Jim Toft holdt en kort indledning om værdien af at være fysisk aktiv, hvilket i særlig grad gælder psykisk sårbare. Derefter talte Sorøs borgmester Ivan Hansen, om glæden ved idræt og, at man kan starte med små skridt. Så blev vi delt i to hold, der spillede boldspil bingo/ludo - det var god opvarmning med lidt konkurrence. Op til hallerne ligger en af Danmarks bedste frisbeegolf-baner, så der var mulighed for at gå et par huller(kurve) eller fire. Der kunne være 150 m. mellem kurvene, så man kunne tage bestik af retningen på et kort, og der røg et par fris- beer i søen (se foto). Det er muligt for foreninger eller interesserede at låne banen ved henvendelse til Sorø kommune. Så var der fodboldfitness, hvilket virkelig fik pulsen op i det røde felt, og stavgang, hvor man fik brugt hele kroppen. Man går typisk både længere og hurtigere med stave. Petanque for de mere rolige men med fokus på konkurrencen. Indenfor var der curling på et filttæppe, og det krævede noget af motorikken at få keglerne til at glide stående og arm-ben-muskler til kastet. Efter en god frokost buffet blev programmet gentaget, så dem der ikke prøvet aktiviteten i første omgang kunne nå det nu. SIDE 10 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 trelleborg if Skrevet af Jan Trelleborg IF er en idrætsforening som har eksisteret i ca. 6 år. Foreningen har ca. 40-45 medlemmer, og har har adskillige tilbud til psykisk sårbare og andre interesserede. Man kan bl.a. deltage i indendørsfodbold, badminton, volleyball, varmtvands-svømning, fitness-træning, petanque og krolf. Foreningens formål er at få psykisk sårbare til at være en aktiv del af en forening, det kan være enlige og andre som har svært ved at komme ud af busken. Som noget nyt har foreningen startet en klubaften, som foregår i Marievangs klubhus på Marievangsvej, som strækker sig fra 18.00-21.00 hver anden tirsdag, der vil være mulighed for fysisk udfoldelse i boldspil. Ligesom der er mulighed for en forfriskning og en let anretning. Til sidst kan det nævnes at kontingentet er 50 kr. for passiv medlemmer og 150 kr. for aktive i kvartalet. Vel mødt til alle interesserede. Se mere: www.trelleborgif.dk og på Facebook: Trelleborg IF Slagelse SIDE 11 pårørende dag Søndag d. 13. oktober 2013 inviterer Rosenhuset alle borgere og pårørende til at komme forbi til en hyggelig eftermiddag i det sociale fællesskabs navn. Her kan man møde medarbejderne og de andre borgere og få en snak, eller få en rundvisning i husets lokaler. Der vil blive serveret kaffe og kage til alle fremmødte. Dørene er åbne mellem kl. 12.00 - 15.00, så kom endelig forbi. walk & talk I Rosenhuset har alle borgere mulighed for at få en god snak, og det har vi alle brug for en gang imellem. Det kan være med en anden borger eller med en medarbejder, og det er der jo intet nyt i. Men vidste du, at der hver mandag er en eller flere medarbejdere til rådighed til at vejlede og støtte én, hvis man har lyst til at gå en tur og få talt lidt ud imens? Walk & Talk - mandag klokken 13.00 - 14.00 SIDE 12 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 borger åbent Efter et godt husmøde i septemper blev det besluttet at holde borger åbent fra 10 -15 hver lørdag fremover. Borger åbent betyder, at det er borgerne der selv står for at åbne og drive huset den pågældende dag. Alle borgere der kommer den dag har altså et fælles ansvar for, at der er god ro og orden. Hvis der er stemning for det, bliver der købt ind til brunch (20 kr. pr. pers.). Derefter bliver der vist dvd-film, normalt fra 13.00 – 15.00. Vi ses…. Hilsen Torben og Paw brunch læs mere Hver fredag tilberedes der brunch i Rosenhusets “samtalekøkken”, hvor samtaler flyder på bedste vis. Når Rosenbladet udkommer i begyndelsen af hver måned, kan du i midten af bladet finde en kalender over den kommende måneds aktiviteter i Rosenhuset og Trelleborg IF. Hvis du har lyst til at være med til at frembringe lækker brunch, så kom og vær med. Vi begynder ca. kl. 9.30, hvor de fremmødte kan deltage i madlavningen. Kl. 10.30 vil dagens kokke-team være klar til at servere for de fremmødte. For kun 20 kr. kan du spise med og alle er velkomne. SIDE 13 Kalenderen kan tages ud og hænges op, så man kan holde styr på vigtige datoer og aktiviteter. medicinpædagogik hvad er det for en størrelse? Skrevet af Karen Det må være 2 -3 år siden, at jeg blev inviteret til at høre om medicinpædagogik for første gang. Et helt nyt ord og begreb - hvad kunne og skulle det så ikke føre til, når man sådan bliver inviteret af socialstyrelsen til at deltage i et nyt projekt - Projekt Medicinpædagogik? Faktisk skulle vi udvikle metoderne, og vi skulle selv afprøve dem og finde ud af, hvordan man kunne benytte sig af medicinpædagogiske metoder. Og kedeligt, nej, det blev det i hvert fald ikke. Og hør nu, hvad vi har bakset med i de 2 år projektet varede. Det handler kort og godt om, at man som borger skal blive klogere på sin medicinske behandling, tage ansvaret for sin medicin, tage hånd om eget liv og ikke bare hæmningsløst kyle al den medicin i halsen som lægen siger. Den proces sker med hånd i hanke af nogle af de metoder vi har udviklet: Den gode konsultation Kort fortalt er den gode konsultation er stærkt inspireret af en kvinde ved navn Patricia Dieken, som opfandt et meget godt og anvendeligt værktøj: medicindagbogen. SIDE 14 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 Her skriver man dagbog over, hvordan man har det i forhold til ens medicin. Det kan ske på egen hånd eller med en støtteperson, og det ender op med et besøg hos psykiateren, hvor man benytter de noter og erfaringer, man har gjort med dagbogen. Det skulle gerne ende med, at man bliver mere afklaret med, om man får en optimal medicinbehandling, og ikke nødvendigvis være så autoritetstro over for psykiateren. Psykiateren er ekspert på sit felt og, borgeren er den der ved bedst, hvordan han har det og derved en ekspert i sit eget liv. På den måde kan samarbejdet om beslutningerne deles mellem psykiateren og borgeren. Det kaldes ‘shared desicion-making’. Gruppepsykoedukation Gruppepsykoedukations metoden sætter fokus på andre aspekter af medicinpædagogikken. Her er det en gruppe der samles og snakker om store og små ting fra deres hverdag, der ofte er præget af at medicinen fylder meget. Her er det vigtigt med refleksion og forståelse af sig selv, emnerne og de andre som er i gruppen. Det er også vigtigt, at man kan give plads til hinanden og de forskelligheder, der vil være. De ting, der bliver diskuteret, er bl.a. følgende: Livshistorie fortælling - ikke at forveksle med det at fortælle sin livshistorie, men at man fortæller en historie fra ens liv. SIDE 15 På den måde oplever man, at man kan dele en oplevelse fra sit liv uden at blive fastsat, som en person, der altid er på én bestemt måde eller, at det hele er fastsat omkring en. At der er plads til at forandring kan komme i og med, at man mærker de andres accept. At fundere over sin motivation i eget liv, og andre mellemmenneskelige væsentlige emner. At høre andre fortælle om og opleve sig selv hørt af de andre er en stor styrke ved programmet og bibringer meget godt. Det kan f.eks. være større selvtillid, selvværd, tro på livet, klogskab om livssituation og øget selvindsigt. Komplementære strategier Det handler om alle de ting, som man kan gøre på egen hånd for at få det bedre. F.eks. at nå nogle mål og e.v.t. gå ned i medicin - og der blev ikke sparet på fantasien i den sammenhæng. Det kunne være alt lige fra at løbe fast to gange om ugen til at gå i strikkeklub, ja, eller det at tage noget smukt undertøj på, var endda også med på vores liste. Som man sikkert kunne sidde og tænke nu, så er metoderne ikke ligefrem fagre nye verden. Det er alt sammen metoder, der er benyttede før. Og hvad er der lige nyt i at notere, hvordan man har det og begynde at løbe to gange om ugen? Men det er ikke desto mindre det, vi brugte de to år på. Det er jo også ret lang tid, men jeg tror, at det var godt, at vi gjorde det. Tanker om projektet Psykiatrien - den medicinske del af den - havde brug for et løft. Og jeg tror, at det var vigtigt af lave koblingen mellem medicin og medicinpædagogikken - alt det andet, der gør, at man har det godt og får det bedre. Det skal forstås på den måde, at det også var godt, at vi satte tingene i system og afprøvede dem. Psykiatrien var ligesom blevet for tung og danse med. Psykiaterne var autoriteter, assistenterne vidste ikke , hvad de skulle gøre for, at patienterne blev mere friske, og patienterne slugte for meget medicin uden at lytte til sig selv og deres fornuft. Nu har vi fået nogle metoder, der kan følges og vi kan også derigennem måle, hvordan man egentligt har det og blive mere konkrete med de ting, der er lige så vigtige som medicinen - nemlig den måde vi tager den på, den måde vi er sammen med andre på, og alle de andre ting vi gør, som også gør at vi får det bedre. For når man får det SIDE 16 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 bedre, mens man tager medicin, er det mange gange sådan, at man giver medicinen skylden for bedringen. Men det kunne jo også være at der var andre ting i spil f.eks. medinpædagogikken. Det gælder også om at blive mere bevidst om, hvad man gør rigtigt ud over lige at tage medicinen. Har jeg i virkeligheden nogle gode vaner, som gør, at jeg har det godt eller burde jeg til at få flere gode vaner og blive mere bevidst om, hvordan jeg har det? Ja, mange spørgsmål dukker op, når man først får åbnet for posen... Måske kunne det inspirere dig, jeg synes i hvert fald der er mange gode steder at starte. Men også en husken på, at bare fordi man får medicin og er i behandling, så skal man huske at leve livet og sætte ind på ALLE felter og ikke kun hæmningsløst kyle den medicin i halsen lægen giver dig. Lene Eplov Lene Eplov, overlæge på Psykiatrisk Center København, har siddet med i ekspertgruppen bag projektet. Hun var med under projektet og har skrevet en opgave om medicinpædagogik, som hun vandt en konkurence med. Hun går som psykiater meget op i medicinpædagogik. Læs mere om medicinpædagogik på www.medicinpaedagogik.socialstyrelsen.dk/mobil/ (siden passer bedst til mobiltelefoner og smartphones) SIDE 17 aktivitetsdag Skrevet af Hanne Gordon Torsdag d. 5 september blev der traditionen tro afholdt Aktivitetsdag i SCS, denne gang i Nordhallen. Vi mødtes i Rosenhuset, hvor vi i samlet flok kørte ud til Nordhallen. Efter at vi havde stået og snakket lidt, blev vi alle ført ind i hallen til fælles opvarmning. I hallen stod der diverse sorte plastikspande i forskellige størrelser. Vi satte reb i, og bandt det fast på ryggen, så spanden sad foran på maven. Denne skulle udgøre en tromme. Da vi alle havde fået tromme og trommestikkere, startede en fantastisk og skøn oplevelse, hvor over 50 mennesker trommede sig igennem en time. Det kaldes STOMP. Vi var delt op i 3 hold og blev så instrueret i, hvordan vi skulle tromme. Jeg skal da lige love for, at der blev trommet og stampet i gulvet og råbt UGAUGA!!!! Jeg kunne godt have taget en time mere! Jeg har hørt at instruktøren var meget imponeret over os, men vi gik da også til den med stort engagement og lyst. Så var der en lille pause, hvor vi fik lidt at drikke. Herefter var der forskellige aktiviteter: petanque, triathlon, yoga, stavgang og curling. Rikke K og jeg sad i hallen og så lidt på curlingen. Keglerne røg rundt i SIDE 18 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 hallen, jeg tænker at det tæppe de spillede på, ikke var optimalt. Jeg tog en omgang yoga med Birgitte. Det har jeg ikke prøvet før. Øj, det var hårdt men tænk sig, dagen efter havde min krop det dejligt, så det kunne jeg godt finde på at dyrke. Senere skulle der være Strategi Café på Århusvej, men det var jeg ikke med til, men jeg har hørt at det var rigtig godt. Alt i alt var det en dejlig dag. Jeg opfattede, at folk gav sig 100 % og var meget engagerede. For mit vedkommende var det også dejligt at møde dem jeg kender og slå en sludder af. Det burde vi gøre noget oftere. SIDE 19 sep træf 2013 Skrevet af Karen En tidlig morgen, nærmere betegnet klokken 7.45, en dag i september mødtes alle fra SCS, sammen med borgere, deres pårørende og andre interesserede i vores lokale samlingssted, når man skal være mange i Slagelse Musikhus. Der var morgenmad og folk var glade og lidt spændte på, hvordan dagen, som skulle omhandle frivillige og frivillighed, mon ville spænde af. Centerleder Eddie Gøttsch holdt en velkomst, hvor han viste en film, der beskrev, hvordan vores verden havde udviklet sig med velfærd og befolkning og som viste, at os danskere er nogle af de mest priviligere i verden - til og med, det mest lykkelige folkefærd. Men samtidig var der utrolig mange indikationer på, at vi ikke er så gode til at tage os af hinanden, som vi måske nogle gange bilder os ind. Der er f.eks. mange hjemløse, mange selvmord og mange arbejdsløse. Og hvordan skal vi kunne blive ved med at præstere den samme velfærd til stadig flere, for færre midler? Og så falder dagens tema jo meget godt ind der. Men, for der er jo for mig at se et ret stort men; Skal frivillige bare arbejde uden at få løn?! Men inden jeg kom til at sutte alt for meget på dette sur-søde bolsje kom kommunaldirektøren Søren Hansen op på scenen. Han fortalte om mange ting bl.a. om, hvordan han så S.C.S. og de opgaver og udfordringer, som vi står overfor nu og i fremtiden. Jeg tror nok, at SIDE 20 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 han var meget godt tilfreds med mange af de tilbud vi har og syntes, at vi klarede det ok. Noget af hans budskab, må jeg indrømme, fandt jeg lidt svært at forstå, men han virkede da som at have hjertet på rette sted. Nå, endelig kom der så en taler på banen, som var klar nok i spyttet til, at jeg kunne følge med. Det var forkvinden for de frivilliges forening Vibe Klarup Voetmann, som så vidt jeg forstod så ikke er det mere, men har været det i de sidste to år. Hun talte om hvad frivillige var for en størrelse og var ret humoristisk, f.eks. da hun beskrev, hvordan en frivillig havde forbrudt sig på reglerne for de frivillige på et hospice og gået ind og snakket med en døende. ”Hvad der ikke kunne siges af almindelige ting af sådan en frivillig til sådan en døende” lød ironien fra hende, mens folk i salen ikke kunne holde smilene og en let latter tilbage. Hendes pointe var jo lige til: De frivillige arbejder med hjertet. De frivillige sprænger rammerne. Det sur-søde bolsje jeg havde siddet og suttet på i starten var nu væk. Hun havde jo ret. De frivillige kan noget, som de ansatte ikke kan; De brænder for sagen, er ikke bundet af chef, løn og så videre, kun af interesse. Det var for mig, der ellers har været meget frivil- lig i ret mange sammenhæng, en øjenåbner. Men det var ikke nok med dette. Nu skulle vi så snakke med sidemanden om en bekymring, omkring det at have frivllige. Der var da nogle bekymringer, men ikke helt overvældende mange der kom frem. Dernæst kom så fra Vibe Klarup Voetmann en ret god pointe, som jeg er meget enig i. Det er vigtigt for at de frivillige og andre på arbejdspladsen og arbejdspladsen i det hele taget kan fungere i det hele taget at lederne giver plads til at de frivillige sprænger rammerne. Ledernes fineste opgave er her ikke at prøve at kontrollere de frivillige, men derimod få dem til at udfolde sig, så kreativiteten virkelig kan blive sluppet løs. De frivilliges største force er jo en ret uendelig ressource – de arbejder med hjertet og har et helt andet engagement og BRÆNDER for det de gør. Så kontrol er nok ikke lige det rette element i den forbindelse. Der var lækker frokost, som var buffet med sodavand. Man sludrede med de andre deltagere om mange ting og hyggede igennem. Så var vi i workshops, hvor man fandt mange spændende ting. “Borger støtter Borger” f.eks., som er et projekt fra Odsherred, hvor to unge mænd med angst problematikker støttede hinanden. Vores SIDE 21 deltagelse gik ud på at tale i grupper om vores bekymringer i den forbindelse. Og mange fine ting kom heraf. Særligt kan nævnes et meget klassisk problem af Anneli fra Cafe R, som påpegede at det var vigtigt, at man i denne sammenhæng havde positive ting sammen og ikke det modsatte, og hun beskrev det på en fin måde. Derefter var jeg inde og høre om “Design af Relationer” fra Kolding, hvor multihandikappede på Udviklingscenter Skansebakken som var meget stille og, hvor der sjældent var besøg og ikke skete ret meget. Men det viste sig, at det skulle være slut med den atmosfære. Pludselig havde frivillige bagt vafler, de spillede musik og var på weekendtur og meget, meget mere med. Det lød ret hyggeligt. Men krævede, at man plejede relationerne til de frivillige med f.eks. sms’er, buskort og gjorde mange ting mulige. De var ret tilfredse med deres måde at have frivillige på og oplevede en stor forandring i relationerne, mellem de frivllige og de multihandikappede. Jeg bed især mærke i et foto der viste en multihandikappet ung koreansk fyr der smilede over hele femøren. Han var i kontakt med en pige og det var helt tydeligt at, SIDE 22 ROSENBLADET SEPTEMBER 2013 se at den situation hævede hans livskvalitet gevaldigt. postkort, som vi udfyldte med sidemanden og derefter afleverede. Men det var nu heller ikke hvem som helst, der var kommet med ideerne. Det hele tog udspring i et samarbejde med rigtige designere, der intet mindre var kommet med ideerne. Så dem der designer din smarte Birger-jakke, kan måske også tænke på andre ting end skind, cashmere og i den dur. Vi skulle besvare følgende spørgsmål: Fotoet jeg så af den unge fyr talte bare for sig selv. Der var hul igennem. Kontakt. Ja, det var en relation man så. Og megen glæde kom deraf. Det var en forbedring af livskvaliteten for ham og det var helt fantastisk tydeligt. Hvad skal der til for at lykkedes i samskabelsen af fremtidens velfærd? Begge workshops var meget lærerige i den forstand, at man kom til at tænke på relationer. Især deres betydning af, at det er vigtigt, hvad man putter i dem og, hvordan man finder styrkerne i, hvordan man højner kvalitet i samværet samtidig med at være kompromisløs over for de negative elementer. En måde at forfine samværet i en relation, man ønsker den bedste effekt af. Efter ”workshoppe-turen” var der kage, kaffe, the, afrunding og evaluering ikke mindst. Arrangøren af dagen, HR psykolog Frederik Juliussen, ville gerne have vores feedback, og han uddelte nogle Hvad ser I, som dagens tre hovedpointer om frivillighed og velfærd? Hvad skal vi være særlige opmærksomme på i den videre proces? Personligt må jeg sige at jeg fik mange øjenåbnere den dag. Forkvinden for de frivillige, Vibe Klarup Voetmann, var nok den der især ændrede mit syn på frivillige, deres arbejde og se dem som en styrke og ikke alle de moralske fordomme, som jeg sad og var godt i gang med i mit sur–søde bolsje. Hvad de er for en styrke er ret svært at sige, for deres engagement er uendeligt og styrken ligger i hjertet hos dem. Så jeg glæder mig til at kreativiteten for alvor slippes løs i vores center, for mon ikke nogle frivillige kunne brænde igennem der? Det tror jeg helt bestemt. SIDE 23 bagsiden Adresse Åbningstider Rosenhuset Bredegade 10 4200 Slagelse TLF: 58502666 Hjemmeside Mandag 10.00 - 20.00 Tirsdag 9.00 - 16.00 Onsdag 10.00 - 20.00 Torsdag 9.00 - 16.00 Fredag 9.00 - 14.00 Borgeråbent www.sc-s.dk Lørdag 10.00 - 15.00 vi har brug for dig Hver dag sker der nye ting i Rosenhuset og andre steder i SCS, som kun nogle få ved noget om. Derfor søger vi i bladudvalget skribenter, fotografer, tegnere, digtere eller hvad det nu måtte være af talent man har. Så har du oplevet noget eller, har du noget, som du ønsker at dele med Rosenbladets læsere, så kontakt os enten personligt eller send os en mail på rosenbladetscs@gmail.com deadline for indlevering af materiale til næste nummer: 24. oktober 2013
© Copyright 2024