Forretningen blomstrer i Gug
16. årg. · nr. 3 · December 2011 Vinterfugle Det er så koldt derude… Retræte – se side 20 Menighedspleje - hvad er det? – se side 10 Redaktøren takker af – se side 4 Diverse oplysninger Nyrupskolen Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg Raklev Kirke Sognepræst Helle Brink Hestehavebakken 100 Tlf. 59 51 30 28 Mail: hebr@km.dk Træffes dagligt, undtagen mandag Sognepræst Lisbeth Dyxenburg Raklev Sognehus Tlf. 59 56 25 20 Mail: lidyx@km.dk Træffes dagligt, undtagen mandag Kirkekontor: Kordegn Hanne Busch Raklev Sogns Kirkekontor, Raklev Skillevej 1, Tlf.: 59 56 25 19 Fax: 59 56 25 23 Mail: habt@km.dk BESTYRELSE: Formand: Anne-Grethe Andersen Vollerupvej 73 Tlf. 59 50 22 42 mobil. 24 27 88 82 Mail: formand@raklev.dk Næstformand: Claus Blak Walther Dalsvinget 9 tlf.: 59 50 18 83 gymnastik@raklev.dk Kasserer: Poul Erik Olsen Tranemosevej 15, tlf. 59 50 21 42 kasserer@raklev.dk Sekretær: Kurt Grinderslev Fru Ingesvej 20 Tlf. 61 33 12 97 sekretaer@raklev.dk Kontoret er åbent mandag til fredag kl. 09.00 - 12.30. Torsdag tillige kl. 16.00 - 18.00. AFDELINGSFORMÆND: Badminton: Kurt Kristensen Skovvej 9, tlf. 59 51 45 90 badminton@raklev.dk Alle henvendelser vedrørende fødselsanmeldelser, attester, navneændringer m.v. bedes rettet til kirkekontoret. Gymnastik og folkedans: Claus Blak Walther Dalsvinget 9, tlf. 59 50 18 83 gymnastik@raklev.dk Anmeldelse af barnedåb og vielser kan ligeledes rettes til kirkekontoret m.h.t. tidspunkter. Fodbold: Claus Hansen, Nyrupvænget 20 Tlf. 30 75 28 41 Mail: fodbold@raklev.dk Ved dødsfald rettes henvendelse til præsterne. Graver: Ulla Ellelonndal, Raklev Skillevej 1, Tlf.: 59 56 25 21 Mobil: 40 37 10 01 Organist: Niels Kosack Wakabayashi Tlf.: 59 56 25 24 Mail: nkw@mail.dk Kirketjener: Kaj Ladefoged Tlf. 30 31 19 26 Menighedsrådsformand: René Petersen Elledevej 55, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 13 70 Kirkeværge: Svend Erik Larsen Arbejde: 40 10 47 09 Hjemme: 59 56 20 07 Hjemmeside: www.raklevkirke.dk 2 Kontor: 59 53 46 00 Håndbold: Mie Rysgaard Asser Rigsvej 5, tlf. 20 70 83 03 handbold@raklev.dk SFO1: 59 53 46 01 SFO2: 59 53 46 02 Hjemmeside: www.nyrupskolen.dk E-post: klbnyrupskolen@kalundborg.dk Skolebestyrelse: Forældrerepræsentanter: Formand Mette Krog Hjorthøj 14 tlf. 30756166 Næstformand Anne Keller Rørstræde 4 tlf. 59508838 Henrik Nordbo Månebakken 9 tlf. 61652638 Kim Kofod Olsen Granlystien 16 tlf. 30750493 Allan Feldtskov Strandbakken 73 tlf. 22914003 Tina Strange Jørgensen Gl. Nyrupvej 38 tlf. 59501031 Rakel Rubin Toftedalsvej 7 tlf. 59508418 Ledelsesrepræsentanter: John Saxild-Hansen skoleleder Linette Johansen administrativleder Medarbejderrepræsentanter: Elsebeth Henriksen Peter Kraus Hooge E-mail til hele bestyrelsen: bestyrelsen@raklev.dk Udenfor bestyrelse: Folkedans: Palle Petersen Ternevænget 8, tlf. 59 51 25 18 folkedans@raklev.dk Røsnæshallen, Elledevej 29, tlf. 59 50 83 00 hallen@raklev.dk REDAKTIONEN: Hans E, Hansen (redaktør) Lyngknuden 53, tlf. 59 50 10 14 Raklev Lokalarkiv raklevlokalarkiv@privat.dk www.raklev-lokalarkiv.dk Bent Erdmann Madsen, formand Lyngvangen 2, tlf.: 59 51 48 88 e-mail: bentjane@postkasse.net Rud E. Larsen, næstformand Brandsbjerg 7, tlf.: 59 50 22 13 RGI-kontoret Røsnæshallen Elledevej 29 4400 Kalundborg Kate Hansen, kasserer Gl. Nyrupvej 76, tlf.: 59 50 88 95 Tlf. 59 50 85 00 lokal 103 og 104 Telefax: 59 50 86 10 E-mail: kontor@raklev.dk. Hjemmeside: www.rgi.dk Åbningstider: Tirsdag kl. 19.00-20.00 Villy Hald, arkivleder Rævebakken 10, tlf.: 59 50 84 07 Jørgen Woetmann Andersen, sekretær Granlyvænget 32, tlf.: 59 59 60 92 Raklev Skole Skolebestyrelse: Formand: Claus Gjeding Olsen Hellemosevej 1 A, 4400 Kalundborg Af indholdet: Anne Vibeke Thornild Højlandsvej 19, 4400 Kalundborg Redaktøren takker af Elledevej 57, 4400 Kalundborg Betina Huniche Newberry Gartnervænget 16, 4400 Kalundborg Gitte Roer Elledevej 37 B, 4400 Kalundborg Mette Kristiansen Højlandsvej 28, 4400 Kalundborg Mie Drejø Svenstrupvej 115, 4400 Kalundborg Eva Forsberg Lavlandsvej 22, 4400 Kalundborg Ledelse: Ebbe Glinsvad, skoleleder Kystvejen 70, tlf: 59 51 54 46 Anja Olsen, viceinspektør Jeanett Jensen, sfo-leder Veddingevej 43, 4540 Fårevejle, tlf: 59 62 04 08 Medarbejderrepræsentanter: Malene Lange Susanne Prenslev Kontakt i øvrigt: Pedel: Poul Jensen Klosterparkvej 8, 1. tv. tlf: 50 56 72 81 Kontor: 59 50 81 41 Fax: 59 50 81 43 SFO: 59 50 81 96, 59 50 81 88 Portal: www.raklevskole.dk Mail: kontor@raklevskole.dk KFUM Spejderne i Danmark, Raklev Gruppeformand: Benny Chordt Hansen, tlf. 59 52 22 21 Gruppeleder: René Bo Petersen, tlf. 59 50 13 70 www.spejdernet.dk/raklev Efter 33 år i kirkebladets og nu sognebladets tjeneste synes redaktøren, at det er nok. Side 4 Historien om sognets idrætsforening fortsætter I 1952 indvies et nyt sportshus med et brag af en folkefest. RGI bliver i 1950-erne en moderne idrætsforening. Side 6 Hvert efterår og vinter får vi besøg af en masse fugle på træk Vi har også de små væsner i haven og på fuglefoderbrættet. Uffe Seneca fortæller om vinterens fugle. Side 9 Med RGI’s folkedansere til Samsø Side 21 RGI’s og støtteforeningens aktiviteter Desværre også noget om irriterende hærværk. Side 22 Sognets Oldtid Jens Nielsen fortæller videre om sognets oldtid. Nu tager han hul på bronzealderen, og vi hører om udviklingen fra stenalder til bronzealder. Side 26 Kysthospitalet Villy Hald fra Det lokalhistoriske Arkiv har samlet noget stof om Kysthospitalet på Refsnæs. Vi får lidt om hospitalets historie og om det at holde jul sådan et sted. Jul i Raklev Kirke Side 28 Side 10 Fremtidens skole Raklev Kirke for børn Side 18 Fremtidens skole er digital! Sådan beskriver skoleleder på Raklev skole, Ebbe Glinsvad, udviklingen i folkeskolen. Side 30 Retræte Raklev Skoles Kulturcenter Arne Bang Pedersen, kasserer Højen 36, tlf. 59562657 Kirsten Pedersen Kim Gorm Hansen Anette Warming Lea Thorslund Villy Hald Ebbe Glinsvad Helle Milàn Nielsen Retræte betyder tilbagetrækning og indebærer, at man for en tid lukker verdens larm og travlhed ude. Side 20 3 Raklev Sogn Redaktøren takker af Laurits Randrup har beslut tet at stoppe som redaktør for Sognebladet efter 33 år på posten. Laurits har været en bærende kraft i bladets udvikling, og han fortæller i en samtale her om bladet som et lille stykke lokal historie Det hele begyndte kort tid efter, at Laurits Randrup var blevet inspektør på Raklev Skole i 1976. På det tidspunkt var Paul Erik Engelhardt præst ved Raklev Kirke, og han opfordrede Laurits til at stille op til menighedsrådsvalget. Det ville Laurits gerne under forudsætning af, at der ville blive gjort noget ved det kedelige blad, kirken udgav. Det blev en aftale. Laurits Randrup trådte ind i menighedsrådet, og i juni 1978 udkom det første nummer af Kirke og Sogn. Bladet var fælles for Raklev og Røsnæs sogne, og i redaktionen sad foruden Paul Erik Engelhardt og Laurits Randrup, Jack Lundsdal, som leverede illustrationer, og Lilly Pedersen fra Røsnæs, som stod for børnesiderne. Sognebevidsthed I det første nummer skriver Laurits om tiden, som er præget af kommunalreformen i 1970. Landsbymiljøerne lider under centralisering af beslutningerne, så kirke og skole nu er de eneste områder, hvor nær demokratiet lever. Artiklen munder ud i et ønske for det nye blad: ”At kirken og skolen går sammen i styrkelsen af befolkningens tilknytning til deres egn, af oplysningsvirksomheden om denne egn og om styrkelsen og solidariteten blandt 4 To forsider fra Kirke og Sogn. beboerne… Det vil derfor være en glæde, hvis dette blad kan være medvirkende til at disse ønsker går i opfyldelse. At bladet bliver et sognekirkeblad med lige stort tryk på sogne og på kirke.” Her var altså allerede anslået en holdning om sognebevidsthed som muligheden for at bevare det lokale liv. Denne linje har bladet fulgt og udbygget siden. Det skyldes ikke mindst Laurits’ interesse for lokalhistorie. ”Det er vigtigt at huske sin historie og kende sine rødder,” siger han selv. Bladets udvikling I 1981 besluttede Røsnæs Menighedsråd at udgive sit eget kirkeblad, og Kirke og Sogn fortsatte nu med stof fra Raklev Kirke alene. Jack Lundsdal fra Røsnæs forblev i redaktionen, og hans søn, Olof, bidrog med tegneserien ”Onkel Muffi”. Det var bibelhistorie i tegneserieform, som kom til at løbe over adskillige år. Jack selv tegnede fine illustrationer til bladet, som vi stadig benytter i Sognebladet. ”Vi har meget at takke Jack for,” siger Laurits Randrup. Søren Sievers blev den næste præst i Raklev i 1988. Kirke og Sogn fortsatte som tidligere, men på et tidspunkt foreslog Søren, at man skulle arbejde for at få en bredere kreds bag bladet. Det stemte godt med intentionen om, at bladet skulle styrke det lokale liv. Så der blev indkaldt til et møde for alle foreninger, der havde ”Raklev” i deres navn. Forslaget var, at man skulle begynde et nyt blad i et samarbejde mellem de interesserede foreninger Juleevangeliet i Olof Lundsdals streg. Raklev Sogn gende ord: ”Med dette første nummer af Sognebladet er vi kommet et stort skridt videre i vores bestræbelser på at samle hele sognet – eller sagt på en anden måde: At få et samlet sogn.” Der var opbakning til arbejdet med at stå sammen om sognebevidstheden. Én af Jack Lundsdals karakteristiske illustrationer. og institutioner. I august 1996 kom det første nummer af Sognebladet, med deltagelse fra RGI, kirken, Nyrupskolen, Raklev Skole, Lokalhistorisk Forening og Arkiv og Kulturcenteret ved Raklev Skole. I redaktionen sad stadig Laurits Randrup og Søren Sievers, og desuden Pia Nyeman fra RGI og menighedsrådet, samt Hans E. Hansen fra RGI. Ole Hagemann-Petersen, daværende formand for RGI, ønskede det nye sogneblad god vind med føl- Videre frem Sognebladet er nu udkommet i 15 år. Vi forsøger at dække bredt, hvad der rører sig i sognet, og har også en enkelt gang været medarrangør af en lokal begivenhed; Raklev-dagen i 2007. Da Sognebladet havde 10 års jubilæum skrev Laurits Randrup i sin klumme: ”Hvorfor skal vi i det hele taget have et sogneblad? Er det ikke Første nummer af Sognebladet fra august 96. blot nostalgisk navlepilleri gengæld kan vi stadig nyde godt af med sådan et sogneblad her i samLaurits’ lokalhistoriske interesse, menlægningens og globaliseringens for han vil blive ved at skrive til tidsalder? Det mener vi i redaktiobladet. nen og de, der står bag os, ikke. Vi Fra alle omkring Sognebladet skal mener derimod, at det er godt, at der lyde en stor tak for indsatsen der findes et lille beskedent organ, gennem mange år for det lokale liv der kan binde os en lille smule til og sammenhold. roden.” De ord er dækkende endnu. Men fremover skal redaktionen Af Helle Brink klare sig uden Laurits Randrup. Til Vi siger farvel og tak Alle har mulighed for at sige tak til Laurits Randrup, når menighedsrådet markerer hans 33 år som redaktør. Det sker søndag aften d. 11. december efter musikgudstjenesten, hvor der er gløgg og adventshygge i Sognehuset. 5 Raklev Sogn RGI i begyndelsen af 1950’erne Den 15. november 1951 blev der afholdt generalforsam ling i forsamlingshuset. Diri gent var Walther Schou. Bestyrelsen bestod nu af: Fmd. Egon Pedersen, Vol lerup, Knud Pedersen, Helmuth Nielsen, Birgitte Nielsen, Kjeld Busch, Arly Olsen, Erling Sørensen, Esther Madsen og Jørgen Jensen. Det blev på generalforsamlingen vedtaget at holde en folkefest med basar den 6. juli 1952, hvor man så ville indvi det nye sportshus på idrætspladsen i Ellede. I den gamle protokol kan man læse følgende referat af dagen: Raklev G. I. basar og folkefest den 6. juli gik over al forventning. Festen blev i løbet af dagen besøgt af 700 – 800 mennesker og gav et overskud på 2600 kr. Det pæne overskud kan foreningen takke sognets beboere for, idet der blev skænket ikke mindre end 400 gaver. Festen begyndte kl. 14 med at gymnaster, hånd- og fodboldspillere og folkedansere marcherede fra kommunekontoret og ind på sportspladsen, hvor de stillede sig op foran idrætshuset. Herefter blev der sunget ”Der er ingenting, der maner”, og under sidste vers blev flaget hejst. Sognerådsformand Karl Pedersen bød derefter velkommen, og herefter blev der sunget ”Der er et yndigt land”. Så gik det ellers slag i slag med gymnastikken. Først viste motionsdamerne gammel gymnastik, som vakte stor jubel. Derefter steg moti- 6 Det nye sportshus ved indvielsen 6. juli 1952. Raklev Sogn Alle de aktive går i procession fra kommunekontoret på Elledevej til sportspladsen ved friskolen. Motionsherrerne efter opvisningen Bageste række fra venstre: Alfred Frederiksen, Raklev Mark, Ottar Nielsen, Tranemosen, Johs. ”Skyhøj” Madsen, Peter Larsen, Svenstrup, Knud Rasmussen, Ellede, Gunnar ”Slagter” Nielsen, Raklev. Midterste række: Karl Pedersen, Vollerup, Sven Rasmussen, Nyrup, Niels Rasmussen, Illerup Brugs, Alfred Larsen, Skillevejen, Georg Lond, Raklev Brugs, Gunnar Clausen, Mosbjerggård. Forreste række: Arnold Christensen, Ellede, Jens Olsen, Grusgraven, Poul Illerup Jensen, Nostrup. 7 Raklev Sogn rådets bevågenhed. Flere af sognerådsmedlemmerne havde været med i RGI’s bestyrelse, f.eks. havde sognerådsformand Karl Pedersen været særdeles aktiv. En anden, som senere slog sine folder som lokalpolitiker, Thorkild Jensen, afløste Egon Pedersen i formandsstolen. Folkedanserne samlet foran sportshuset. onsherrerne iført høj hat og fuldskæg op på gulvet, hvor de under Karl Pedersens ledelse præsenterede en fin opvisning. Dernæst kom karlene ledet af Knud Pedersen og sluttelig de unge piger ledet af Tove Christensen. Efter gymnastikken blev tombolaen, skydeteltet, fiskedammen, is- og chokoladeteltet samt spåkoneteltet åbnet, og alle dele blev godt besøgt, især tombolaen, der havde udsolgt i løbet af en time. I en pause, inden der blev spist til aften, gik folk og nød det gode vejr, og mange havde taget kaffen med, hvortil de købte æbleskiver, som husholdningsforeningens damer havde bagt. Kl. 19.30 gav folkedanserne i deres farvestrålende dragter opvisning, som blev ledet af Kaj Sørensen, Kalundborg. Derefter begyndte ballet, hvortil Børge Børgesen, Holbæk spillede. Ved 10-tiden blev det afbrudt af fyrværkeri, der blev fyret så tidligt af, fordi de ældre ville se det, inden de gik hjem. Derefter blev der solgt balloner til ballondans, og det vindende par fik overrakt en præmie. Kl. 24 blev resten af fyrværkeriet fyret af, og så dansedes der videre til kl. 1. Der var i forvejen, til fordel for festen, solgt ca. 1500 lodsedler, som også gav et pænt overskud. 8 Dagen var helt igennem yderst vellykket. Set med 2011-briller er det morsomt at læse ovenstående referat, idet det giver et fint billede af, hvordan et sogn kunne stå sammen og more sig sammen, før verden gik af lave med TV, mobiltelefoner og computere. De mange fremmødte vidner også om, at RGI i høj grad var et samlingspunkt for sognets indbyggere, men det var jo også før parcelhusbyggeriet for alvor tog fat, og sognets beboere boede i de ti gamle landsbyer i sognet. Der var opfølgning af folkefesten, idet sognerådet den 18. juli havde indbudt RGI’s bestyrelse til en sammenkomst i administrationsbygningen. Foruden bestyrelsen deltog Tage Jensen, Poul Larsen, Ib Hansen og Ejgild Schwartsbach, som alle har udført et stort arbejde med det nye sportshus. Efter kaffebordet, blev idrætsforeningen af sognerådet, overrakt en check på 1000 kr., og formanden Egon Pedersen takkede sluttelig sognerådet for, at foreningens arbejde altid havde sognerådets bevågenhed. Det var nu ikke så underligt, at foreningens arbejde havde sogne- I Thorkild Jensens formandstid var man meget aktiv. Der blev holdt mange stævner, ofte med efterfølgende baller, men der var også mange møder af mere kulturel karakter. Man samledes også flere foreninger til arrangementer, f. eks. var der den 24. april 1954 en afslutningsfest sammen med husholdningsforeningen og brugsforeningen med et deltagerantal på 240 mennesker. Thorkild Jensen førte en meget udførlig protokol, og det ses tydeligt, at han var meget opmærksom på foreningens økonomiske situation. Der skete mange ting, men der skulle ikke satses på ting, som kunne give underskud. Han kunne derfor overgive en sund og aktiv forening til den næste formand, nemlig Arne Jensen, ham, der blev den første pedel på den nye skole, og ham, der sammen med sin kone Anna, blev et højt skattet værtspar i Raklev Sognegård. LauRa. Raklev Sogn Vinterfugle Vinterfugle kan man have meget glæde af. Vi nær mer os tiden, hvor føden er knap, og hvor et fuglebræt eller fuglehus kan give hele familien stor fornøjelse. Det er vigtigt at placere foderstedet i tæt nærhed af en hæk eller en større busk, så spurvehøgen har svært ved at overraske de ædende fugle. Der er altid en fugl, der får øje på høgen og giver signal, og alle fugle er med et væk, alt er stille, mens høgen sætter sig og venter på, at nogle skal bevæge sig og flyver til et andet fodersted. De fugle der kommer på foderstedet er skovspurve og gråspurve, gulspurve og bogfinker. Er der nogen med hvid overgump, er det kvækerfinker eller dompap, der kendes på det røde bryst, hvor hunnen er brungrå. Så er der mejserne - små vævre fugle. Musvit er nok den almindeligste, og blåmejsen der gerne hænger i fedtkuglerne, der hænges så højt, at hunde og ræve ikke kan nå dem, sortmejsen der ligner en musvit uden gult og en hvid plet i nakken. Der kan komme halemejser, der ligner en hvid bold med lang hale. Solsorten er havens store fugl. Det er fugle der kommer fra Skandinavien og Rusland og er hos os i vinter. Vores solsorte er trukket sydpå - der er dog nogle, der er standfugle, især i byerne. Man ser i oktober-november en masse sortfugle, der med megen lyd trækker mod vest. Det er alliker i tusindvis, der holder vinterferie i Sydvesteuropa, der er iblandt råger og krager, der skal samme sted hen. Røsnæs er et meget fint sted, hvis man vil se fugletræk. Der kan komme flere tusinde musvåger og spurvehøge, enkelte glenter og Foto: Per Huniche Jensen. ørne, vandrefalken er blevet mere almindelig de senere år. Småfuglene kommer i tusindvis, der er alle arter. Det er svært at bestemme arterne, da fuglene for det meste er tavse i efteråret, men det er lærker, bogfinker, drosler og pibere blandet med alle andre arter. Der er mad nok til de mange hundrede spurvehøge, der raster på spidsen af Røsnæs, det er et besøg værd. Man kan lære at kende mange fuglearter i vinterens løb, især rødhalsen, der med sit store øje kan se i skumringen. Mange har vist oplevet denne dejlige fugl; når man graver have, er den om benene på havemanden på jagt efter føde. Rødhalsen er her hele vinteren, den kommer til os fra Nordskandinavien og Rusland og gæster os om vinteren; vores rødhalse er rejst sydpå. Der kan kun være én rødhals i en have. Den der kommer først har retten til området og jager alle andre rødhalse væk. Der er mange måder at fodre fugle på. Har man æbler, har man solsorte og forskellige drosselarter, fedtkugler med frø er meget brugt, det er mest mejserne, der kan hænge og forsyne sig, og man må fylde nye kugler i, og nedenunder bliver der ryddet op af rødhalsen Foderhuse er udmærkede, hvor der kan lægges brød og måltidsrester, fuglefrø kan købes i mange varianter, man bør undgå møllerens foder, da der er meget korn iblandt. Solsikkefrø er fortrinligt, og giver meget arbejde til musvitten. Om sommeren vokser der så de særeste planter, man ikke har set før; der er boghvede med hvide blomster, engletrompeten og hamp og mange andre arter, man ikke kender. Rovfuglene har fået det meget bedre. Man kan se havørne og glenter mange steder, hvor de før var hadet. At se havørnen slå ned på en gås er en stor oplevelse. Det bedste sted at se ørne er ved Tissø. Ved vintertide er Alleshavebugten et meget sikkert ørneland, der er masser af gæs og svaner. Ann. Risum Ventilation dok.:Ann. Risum Vent Uffe Seneca. • Fuld udnyttelse af brændeovnen • Forbedret luftkvalitet • Bedre indeklima • Lydsvage emfang • Varmeflytning fra rum til rum • Aut. partner Ring og få et uforpligtende tilbud der holder! 59 50 12 00 Risum Ventilation Elledevej 65 - 4400 Kalundborg www.risum-ventilation.dk 9 Raklev Kirke Menighedspleje – hvad er det for noget? I skrivende stund er der indkaldt til årsmøde i me nighedsplejen for Kalund borg Provsti. Tre sogne: Vor Frue, Nyvang og Raklev er gået ind i dette arbejde med at stå sammen om diakonale opgaver, eksem pelvis julearrangementet på Fjorden for ældre, jule kurve og lignende hjælp. Men menighedspleje skal ikke kun ses som julehjælp men omfatte flere diakonale sociale opgaver i et område. Selve frivillighedsområdet rummer mange andre tiltag her omkring, og man kan bare tage et kig i Infobutikken i Kalundborg for at se alle de frivillige hjælpeinstanser, der findes. I denne sammenhæng er vi som område godt med. Menighedsplejen skal derfor ses som et supplement, ikke en konkurrent til andre allerede igangsatte projekter. 10 Fra kirkens side har vi en forpligtelse på at tage vare på hinanden, og det kan ske på mange måder. Lige nu gør vi det primært i forbindelse med højtiden jul, men mange andre tanker er på bedding med ønsker om sociale fællestiltag med sommerferier, højtidsarrangementer for enlige med børn, udflugter og andre ting, der kan være et pust i en svær hverdag og som sidegevinst give gode fællesskaber og personlige bekendtskaber. Her på egnen er der ikke tradition for menighedspleje, vi driver ikke Kirkens Korshærs-arbejde eller lignende arbejde for socialt udsatte, selvom vi nok må erkende, at også den del af befolkningen findes i større og større udstrækning i vores område - sandsynligvis på baggrund af de barske vilkår på arbejdsmarkedet og andre udefrakommende påvirkninger. Der er altså grobund for sociale tiltag fra kirkens side og helst i samarbejde med mange andre aktører. De frivillige (er det dig?) er et must. Har du derfor lyst og overskud til at deltage ud fra det kirkelige aspekt, og vil du bruge et par timer om måneden på det, er du meget velkommen. Der er ingen grænser for arbejdet, der kan være rent kontormæssigt med ansøgninger om støtte til forskellige arrangementer, starte klubber af forskellig slags, hjælpe med indkøb for ældre osv. Hensigten er at gøre noget på et felt, hvor der ikke er andre aktører. Mulighederne er mange, og netop i denne opstartsfase er der gode muligheder for, at netop din idé kan bruges. Er du blevet nysgerrig eller interesseret, har en god idé eller vil bare gerne give din medmenneskelige hjælp, kan du kontakte en af de tre kirker for yderligere informationer. Bodil Therkelsen Hvad er diakoni? ”Diakoni” er et græsk ord, der betyder ”tjeneste” - og det er i bund og grund, hvad diakoni handler om: At tjene mennesker i nød ud fra den tanke, at vi alle - uanset vores livsomstændigheder - er lige meget værd i Guds øjne. Menighedspleje er en måde at organisere arbejdet med diakoni ved den enkelte kirke og i samarbejde mellem flere kirker. Raklev Kirke Frivilligteamet ved Raklev Kirke Vi er så glade, fordi vi har fået et frivilligt team ved Raklev Kirke. I er velkomne til at henvende jer enten til Lisbeth Dyxenburg (præst ved Raklev kirke ) lidyx@km.dk telefon: 59 56 25 20 De hjælper os, når vi har større arrangementer med både borddækning, oppyntning, madlavning mm. eller Til En stor tak skal lyde fra personalet og menighedsrådet til frivilligteamet! Hvis der er andre, der har lyst til at være med i frivilligteamet, kan vi sagtens bruge flere. Minna Hessel ( menighedsrådsmedlem ved Raklev kirke) minna-anders@ka-net.dk telefon: 59 51 41 47. Tak Seniorkirke vinter 2011-2012 Torsdag d. 8. december kl. 14.00 – 17.00: Julemøde med julesalmer, banko, fortælling, hygge og luciaoptog. Det koster 50 kr. at deltage, og alle er hjerteligt velkomne. Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag d. 6. december på tlf. nr. 5956 2519. Formiddagsmøder: Hver måned har vi et formiddagsmøde for pensionister. Andre, der har tid og lyst til at deltage i arrangementerne, er naturligvis også velkomne. Formiddagsmødet begynder med morgensang kl. 10.15 i kirken, og derefter er der kaffe og brød i sognehuset. Hvert møde vil desuden have et emne, hvor vi synger og hører nogen fortælle. Men der vil også være tid til hygge og snak. Pris for deltagelse: 20 kr. Fredag d. 27. januar kl. 10.15-12: ”Mit liv som kunsthåndværker.” Suzanne Baadsgaard fortæller og viser eksempler på sine arbejder i beklædning og malerier. Fredag d. 24. februar kl. 10.15-12: ”Armenien, verdens første kristne land.” v. Inge Christensen. Fredag d. 23. marts kl. 10.15-12: ”Naturen og fuglelivet på Vrøj.” Per Huniche Jensen, dyrenes paparazzi, viser et lille udpluk af sine billeder, og fortæller om stedet, hvor vi andre ikke må færdes. Fredag d. 27. april kl. 10.15-12: ”Grøn er vårens hæk.” Forårsmøde med sang og fortælling ved præst og organist. Alle er velkomne og kirkebilen kan benyttes. Ring dagen før mødet til Karens Minibusser på tlf. 5955 2356. 11 Raklev Kirke Koncertaktiviteten i Raklev Kirke Det har været nødvendigt at nedprioritere koncertak tiviteten økonomisk i 2011 og 2012, og det vil nok være nødvendigt i yderligere et par år frem. For at denne nedprioritering ikke skal gå ud over antallet af koncerter, vil vi i fremtiden se mindre ensembler eller enkelte solister på plakaten, ligesom vi også vil opleve koncerter med lokale kræfter, som det f.eks. er tilfældet med café-koncerten i slutningen af oktober. Der ud over har menighedsrådet besluttet, at arrangere enkelte koncerter med entré. Musikgudstjenesterne vil fortsat blive afholdt på samme måde som hidtil. Julemøde i Sognehuset Torsdag den 8. december kl. 14.00 – 17.00 Menighedsrådet inviterer til årets traditionsrige julemøde. Vi skal synge julesalmer, spille banko, lytte til en fortælling og hygge os med kaffe, kager, knas og luciaoptog. Lillebittejuleaftens minikoncert med Louise og Niels Torsdag den 22. december kl. 19.30 December er for mange en travl måned, og for mange er travlheden bestemt heller ikke overstået d. 22. december, men her er muligheden for at trække stikket ud og lade julefreden sænke sig, inden det for alvor går løs. Louise er sopran i kirkens kor og jeg er kirkens organist. Et udpluk af julens salmer, julens sange og julens musik udsat for sopran, duet, publikum, klaver og orgel. Alle er hjerteligt velkomne, og der er gratis adgang. Niels Wakabayashi 12 Der vil også være salg af julelys fra Kirkens Korshærs lysstøberi. Det koster 50 kr. at deltage, og alle er hjerteligt velkomne. Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag d. 6. december på tlf. nr. 5956 2519. Kirkebilen kan benyttes ved henvendelse til Karens Mini-busser på tlf. nr. 5955 2356 Adventsgudstjeneste 2. søndag i advent kl. 10.00: Familiegudstjeneste hvor forventningsfulde juniorkonfirmander sammen med kirkens kateket vil give gudstjenesten liv og glade stemmer. Vi bærer fredslyset fra Betlehem ind i kirken. Tag en lampe eller lygte med i kirke og få din egen fredsflamme med hjem. Efter gudstjenesten er der afslutning for juniorkonfirmanderne og deres familier i sognehuset. Raklev Kirke Julegudstjenester for børn Søndag d. 4. december kl. 10.00: Adventsgudstjeneste for hele familien. Vi bærer fredslyset fra Betlehem ind i kirken, og juniorkonfirmanderne medvirker. Tirsdag d. 13. december kl. 18.30: Julegudstjeneste for KFUM-spejderne. Torsdag d. 15. december kl. 10.00: Julegudstjeneste for børnehavebørn. Fredag d. 16. december kl. 9.15: Julegudstjeneste for Synscenter Refsnæs. Fredag d. 16. december kl. 10.15: Julegudstjeneste for dagpleje- og vuggestuebørn. Onsdag d. 21. december kl. 11.00: Julegudstjeneste for Raklev Skole. Børn der bliver passet hjemme er også velkomne sammen med dagplejer, vuggestuer og børnehaver d. 15. og 16. december. Efter disse gudstjenester er der æbleskiver og saftevand/kaffe i Sognehuset. Af hensyn til indkøb af æbleskiver vil vi bede om tilmelding senest dagen før til kontoret; tlf. 5956 2519. Vi glæder os til at se en masse børn i kirken. Tirsdag d. 20. december: Julegudstjenester for Nyrupskolen Musikgudstjeneste og gløgg-aften Søndag den 11. decem ber kl. 19.30 3. søndag i advent holder vi en særlig musikgudstjeneste med julens læsninger, hvor Raklev Sognekor medvirker. Bagefter byder vi på gløgg og småkager i Sognehuset. Denne aften benytter vi også til at takke Laurits Randrup for hans 33 år som redaktør på Sognebladet. Arrangementet i Sognehuset koster 20 kr. Salmeønske gudstjeneste 2. juledagsgudstjeneste Søndag den 18. decem ber kl. 10.00 Fællesgudstjeneste i Årby Kirke kl. 10.00 for Kalundborg sogne. Det er tilladt at ønske til jul, og til 4. søndag i advent kan man skrive salmer på ønskesedlen. Skriv en ønskeseddel med en salme, du gerne vil synge; alle ønsker er velkomne. Vi sætter æsker til salmeønsker i våbenhuset og i Sognehuset, og vi bestræber os på at opfylde alle ønsker i gudstjenesten. - Jeg elsker!! er temaet i år. Her forbindes personlige erfaringer af Julen med det kristne evangelium i det små. Vi skal også synge yndlings julesalmer og lytte til stemningsfulde musikstykker. Trompetis Kristian Noe medvirker. Vi håber, at mange her fra sognet har lyst til at tage til Årby og være med i et større fællesskab med andre af Kalundborgs sogne. 13 Raklev Kirke Juniorkonfirmander og kirke Hvad er kirke for noget? For juniorkonfirmanderne, som er børn der går i 3. klasse, er ”kirke” i starten oftest ”kun” den hvidkalke de bygning, der ligger midt på en bakke med en masse døde nede i jorden. Og det er jo rigtigt! Det er ”kirke” også! Når de går indenfor, lægger de mærke til, at lyden af deres stemmer forandrer sig. ”Kirke” bliver en oplevelse af anderledes akustik. Når de bevæger sig rundt i rummet, kommer ”kirke” også til at betyde ”det sjove alter”, ”det skinnende dåbsfad” man ikke må sætte fedtfingre på, præstens ”udkigspost”, orglet man ikke må røre ved, vinduet med de mange farver malet oveni hinanden, legepuderne i tårnet som man kan stable. Senere går de over i Sognehuset og drikker saft og spiser riskiks, og når de kommer hjem og bliver spurgt, hvad de har lavet i kirken i dag, husker de det med kiksen. ”Hvad lavede I i kirken?” ”Vi fik riskiks!” Og det er også rigtigt, de fik riskiks ;-) Som forløbet med juniorkonfirmanderne skrider frem, bliver ”kirke” til mere og mere. Det bliver til en hel bunke oplevelser og erfaringer, som børnene har med hinanden og med de folk, de møder i kirken. ”Kirke” bliver et fællesskab. På kirkesprog hedder det ”en menighed”. Et fællesskab for alle aldre En menighed er de mennesker, som indgår i kirke-fællesskabet. Man kan godt være med, selvom man er for lille til at gå til juniorkonfirmand. Og man kan også godt være med, selvom man for længst er blevet for gammel. Kirke er et fællesskab, hvor alle er velkomne, og man deltager som dén, man er. Men hvis man nu ikke kommer i kirken i forvejen, hvordan finder man så ud af, om det er noget for en? Der er flere måder! Man kan gøre sig sine egne erfaringer. Man kan også lytte til andres. At låne en bog i ”menneskebiblioteket” var også en mulighed. Billedgudstjeneste Søndag den 8. januar kl. 10.00 14 Kristus er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. Sådan vil jeg læse ved gudstjenesten denne søndag. Det er Paulus, som vil åbne vores øjne for, at vi nu kan se den usynlige Gud. For Kristus er hans billede En aften i September lavede 10 kirkegængere dels fra Raklev sogn, dels fra nabosogne ”Menneskebibliotek” i Vor Frue kirke i Kalundborg. Her kunne man ”låne” en kirkegænger (altså et levende menneske) i 1/2 time, hvor man havde lov til at spørge om alt, der kunne have med kirke at gøre. Hvilket svar man fik, ville være helt afhængig af, hvilken ”menneske-bog” man havde lånt. Derfor kunne man også godt få lov til at låne mere end én ”bog”, bare man sørgede for at aflevere den igen. Holdet bag ”menneskebiblioteket” har planer om at gøre det igen. Hvis nogen har lyst til at være med som ”bøger” eller ”bibliotekarer”, kan de henvende sig til kateket. hellejanke@yahoo.dk i verden. Men hvad er det så for et billede af Gud, vi ser? I billedgudstjenesten vil jeg vise billeder af Kristus og reflektere over, hvad de fortæller om Gud. HB Raklev Kirke Film skal ses i Sognehuset Vi mødes til en god film i Sognehuset tre torsdage: d. 19. januar, d. 2. februar og d. 16. februar 2012 kl. 19.00. Vi skal se tre film, som fortæller om stærke menneskelige følelser; fortvivlelse, dyb kærlighed, hævn, sårbarhed, omsorg og håb. Det er tre meget forskellige film, - en dansk, en engelsk og en spansk. Alle tre er seriøse film, men også med varme og humor. Der vil blive givet en kort indledning til aftenens film, men ellers er det vigtigste at opleve filmens eget budskab. Filmene vises med projektor på lærred. Vi ser filmen sammen for at kunne tale om den bagefter og debattere Livet i menigheden Dialogdag søndag, den 5. februar 2012 (lige efter gudstjenesten) Vi vil gerne invitere alle – store, små, unge, ældre, konfirmander, andre interesserede – til en diskussionsdag omkring livet i menigheden i Raklev Sogn og byder denne dag på pandekager. Mød frem og vær med til at sætte fokus på de områder, du anser for vigtige! Kyndelmisse Søndag d. 29. januar fejrer vi Kyndelmisse i kirken kl. 16.00 Kyndelmisse er en gammel helligdag, vi ikke længere holder i Danmark. Raklev Kirke tog dog traditionen op igen for 10 år siden. Men før 1770 fejrede man Kyndelmisse i Danmark. Dengang kaldte man dagen Kjørmes Knud. Mange af de fester og helligdage, vi fejrer, er et sammensurium af gamle overleverede hedenske skikke blandet med naturreligion og kristendom. Ved Kyndelmisse er der således rester af den gamle de tanker, den enkelte film sætter i gang. Pris 30 kr. pr. aften. Interesserede kan få et program med filmtitlerne og lidt omtale af de enkelte film. Man skal tilmelde sig studiekredsen hos mig på mail hebr@km.dk eller telefon 5951 3028, eller på kirkekontoret på tlf. 5956 2519. HB OMTALE: Det er bare anden gang, at menighedsrådet indbyder til dialogdag i sognet. Vi fik rigtig mange gode erfaringer med os efter sidste møde. Denne gang har vi valgt at sætte ”livet i menigheden” som udgangspunkt og ser frem til et møde, hvor deltagerne drøfter og diskuterer de opgaver eller områder, som kirken kan/må/ vil/ skal arbejde med. Efter sidste års dialogmøde og spørgeskemaundersøgelse kom månedsbrevet på gaden, der blev oprettet en frivilligliste, børn og unge-udvalg og gudstjenesteudvalg er kommet i gang. Menighedsrådet har som udgangspunkt, at vi arbejder for sognet i sognet med sognet. Sognet er et stort sogn og rummer mange forskellige aldersgrupper, som har forskellige ønsker til en levende og nærværende kirke. Vi ser igen frem til et interessant og udbytterigt møde, hvor din deltagelse er meget vigtig. Der vil være pandekager denne dag! VI glæder os til at se jer - også denne dag! Se mere på www.raklevkirke.dk og i dagspressen. (Valgbestyrelsen) hedenske midvinterfejring, at man var halvvejs igennem vinteren. Og man tog varsler ved højtiderne. For eksempel sagde man ved Kyndelmisse, at hvis det blæste så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, ville kulden ikke forsvinde før til påske. I forhold til kristendommen er Kyndelmisse oprindeligt fejringen af Jomfru Marias renselse efter fødslen af Jesus. Men det er også den dag, hvor den katolske kirke indviede de lys, der skulle bruges ved gudstjenesterne igennem året; deraf navnet Kyndelmisse. Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. I Raklev Kirke vil vi ved denne gudstjeneste tænde lys for at ære lysets Gud. Den Gud der om sig selv siger, at han er verdens lys. Alle er velkomne. LD 15 Døbte Tanja Mathilde Andersen Poppelbakken 20 10.07.2011 Malou Kanyamuneza Vang Madsen Lyngknuden 57 Mark Kanyamuneza Vang Madsen Lyngknuden 57 17.07.2011 Oliver Christian Ilkjær Ulshøjvej 1 Isabella Charlotte Ilkjær Ulshøjvej 1 31.07.2011 Gry Nielsen Greisen Tømmerup Holmevej 6 VIEDE 25.06.2011 Jeanette Harding Larsen Torben Harding Larsen Gl Nyrupvej 21 25.06.2011 Stine Monberg Christensen Brian Monberg Christensen Gåsetoftevej 35 09.07.2011 Jannie Lynge Frandsen Tim Kleis Frandsen Norge DØDE 07.07.2011 Margit Hildeborg Larsen Bøgens Kvarter 107 30.07.2011 Poul Anker Nielsen Elledevej 28B 16 14.08.2011 Noam Holmquist Storm Storegårdsvej 4, 1 0009 2700 Brønshøj 04.09.2011 Mads Christian Timm Syrenbakken 2 18.09.2011 Niklas Eilif Høi Jensen Højen 14 20.08.2011 Laura Kühl Bertelsen Strandbakken 62 25.09.2011 Nora Bjørsum - Meyer Fasanvej 50 Nanna Berggreen Olsen Kallerupvej 197 16.10.2011 Anna Christensen Chr Den 2 Vej 1 Zander Tristan Holm Gl Nyrupvej 14 28.08.2011 Lucca Seneca Bauning Hansen Valentin Jensensvej 8 29.10.2011 Sander Flor Schachtschabel Svenstrupvej 15 Anna Therkelsen Kallerupvej 144 16.07.2011 Janne Camilla Naur Sørensen Thomas Chris Sørensen Rubjerg Alle 12 03.09.2011 Susan Marianne Meyer Thomas Bo Larsen Kallerupvej 5 06.08.2011 Mona Olsen Michael Bendix Stæhr Nielsen Valentin Jensensvej 25 Julie Büchmann Halvas Nikka Büchmann Halvas Højgårdsvej 69 13.08.2011 Christina Lauren Brandsbjerg Jonas Brandsbjerg Nordre Jernbanevej 3B, 1 tv 3400 Hillerød 20.08.2011 Annette Hedelund Warming Allan Hedelund Warming Hellemosevej 6 10.09.2011 Jannie Thorndal Olesen Mogens Feldborg Olesen Guldregnvej 14 7400 Herning 29.10.2011 Anne Sørensen Jesper Larsen Slagelsevej 161 A 05.08.2011 Connie Østergaard Poppelbakken 23 01.09.2011 Preben Urban Johansen Lundemarken 47 14.10.2011 Preben Timm Larsen Nørre Alle 51, st tv 06.08.2011 Anna Gissemann Røsnæsvej 69 09.09.2011 Michael Kjær Jensen Skeltoften 12 27.08.2011 Børge Johnsson Lærkebakken 7 24.09.2011 Peter Holst Hovvej 14A, st 4490 Jerslev Sjælland 15.10.2011 Jørgen Reidar Mohnsen Ventemøllevej 30 4293 Dianalund 31.08.2011 Elna Kirstine Rasmussen Elledvænget 3E 05.10.2011 Arne Røeboe Nissedalen 3 22.10.2011 Sigrid Gede Røsnæsvej 69 26.10.2011 Ole Kofoed-Nielsen Hybenvej 8 Gudstjenester i Raklev Kirke december 2011april 2012 = Koret medvirker DECEMBER Søndag d. 4. Søndag d. 11. Søndag d. 18. Lørdag d. 24. Søndag d. 25. Mandag d. 26. Lørdag d. 31. kl. 10.00 kl. 19.30 kl. 10.00 ♫ kl. 10.00, 14.30 og 16.00 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 14.00 Lisbeth Dyxenburg Begge præster Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Helle Brink Flere præster Helle Brink 2. søndag i advent – Familiegudstjeneste 3. søndag i advent –Musikgudstjeneste 4. søndag i advent –Salmeønskegudstj. Juleaften Juledag 2. juledag – Fællesgudstj. i Årby Kirke Nytårsaften Januar 2012 Søndag d. 8. Søndag d. 15. Fredag. d. 20. Søndag d. 22. Søndag d. 29. kl. 10.00 kl. 10.00 ♫ Kl. 17.00 kl. 10.00 kl. 16.00 Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Lisbeth Dyxenburg Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Billedgudstjeneste Gudstjeneste Familiegudstjeneste 5 års dåbsjubilæum Gudstjeneste Kyndelmissegudstjeneste Februar Søndag d. 5. Søndag d. 12. Søndag d. 19. Fredag. d. 24. Søndag d. 26. kl. 10.00 ♫ kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 17.00 kl. 10.00 Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste med dialogdag om kirken Gudstjeneste Fastelavn – Familiegudstjeneste Fastelavn for de mindste Gudstjeneste Marts Søndag Søndag Fredag Søndag Lørdag Søndag kl. 16.00 kl. 10.00 ♫ kl. 17.00 kl. 10.00 Kl. 11.00 kl. 10.00 ♫ Helle Brink Helle Brink Lisbeth Dyxenburg Lisbeth Dyxenburg Lisbeth Dyxenburg Helle Brink Musikgudstjeneste Gudstjeneste Sørøvergudstjeneste Gudstjeneste Dåbsgudstjeneste Maria bebudelsesdag – Gudstjeneste Lisbeth Dyxenburg Palmesøndag – Familiegudstjeneste d. 4. d. 11. d. 16. d. 18. d. 24. d. 25. APRIL Søndag d. 1. kl. 10.00 Menighedsrådets møder Torsdag d. 8. december Torsdag d. 12. januar Torsdag d. 9. februar Torsdag d. 8. marts Møderne begynder kl. 18.30 med de lukkede sager, men fra kl. 19.00 er møderne offentlige og åbne for tilhørere. Møderne holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus, Raklev Skillevej 1. Dagsorden og senere referat af møderne kan ses på opslagstavlen i Sognehuset. 17 Raklev Kirke – kirke for børn Dåbslys Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der tror på mig, skal aldrig vandre i mørket men have livets lys.” Fra 1. søndag i advent vil alle, der bliver døbt i Raklev Kirke, få tændt et dåbslys. At tænde et lys ved dåben er en gammel tradition, som bliver taget op igen i mange kirker. Når barnet er døbt, vil lyset blive tændt og sat på døbefonten. Ved gudstjenestens afslutning får familien lyset med hjem. Det er mærket med barnets navn og dåbsdato, for at denne dag må blive husket. Lyset er et symbol på dåbens betydning: at Kristus er med den døbte alle dage indtil verdens ende. Han er et lys, vi kan holde os til og orientere os efter. Hjemme kan lyset tændes ved forskellige lejligheder til minde om dåbsdagen. Forældre og faddere kan bruge det til at samles om dåbens betydning og lade barnet opleve, at Gud er en naturlig del af livet. HB Ka’ du gætte, hvem jeg er… Fastelavn for små og store i Raklev Kirke Søndag d. 19. februar kl. 10.00 holder vi fastelavn i samarbejde med KFUM-spejderne i Raklev. Vi begynder med familiegudstjeneste i kirken kl. 10.00, hvor alle børn (og voksne) gerne må være klædt ud. Bagefter slår vi katten af tønden udenfor, ved Sognehuset. Der er én tønde til de små og én til de store. Når tønderne er slået ned, og årets kattekonger og -dronninger er kåret, er der fastelavnskager og saftevand/ kaffe til alle i Sognehuset. Velkommen til 5 års dåbsjubilæum Fredag d. 20. januar kl. 17. fejrer vi dåbsjubilæum for alle, der er døbt i Raklev Kirke for fem år siden. Vi begynder i kirken med en halv times gudstjeneste, og derefter går vi over i vores Sognehus, hvor vi spiser sammen, og fordi der er dåbsjubilæum, vil vi få kagemand til dessert, og dåbsjubilarerne får en lille gave. Det er vigtigt, at børnene oplever, 18 hvordan dåben er en gave, som man har glæde af hele livet igennem, og som man derfor skal mindes om fra tid til anden. Børnene er velkomne til at invitere deres forældre, søskende, bedsteforældre og faddere med. De børn der har jubilæum, vil i god tid inden få en invitation. Der serveres børnevenlige retter; voksne betaler kr. 25,- For børnene er det gratis. Alle andre der har lyst til at komme er også meget velkomne. Fredag d. 24. februar kl. 17.00 Fastelavn for de mindste børn. Vi begynder i kirken kl. 17, og børnene må gerne være klædt ud. Bagefter slår vi katten af tønden i Sognehuset og spiser aftensmad sammen. Raklev Kirke – kirke for børn God mad og Guds ord Familie – Fadervor og Fællesspisning Kære børnefamilie. Har I lyst til en dag at slippe for madlavningen og bruge 1½ time i hyggeligt samvær med andre børnefamilier? tjeneste, hvor vi synger salmer og hører en historie fra bibelen. Fredag d. 16. marts – vi holder sørøvergudstjeneste Herefter går vi i Sognehuset og spiser mad; det vil være børnevenlige retter. Maden koster 25 kr. for voksne, for børnene er det gratis. Fredag d. 13. april - her skal vi høre, hvorfor vi fejrer påske Fredag d. 1. juni – vi laver snobrødsgudstjeneste i det fri. Så kom til Familie-Fadervor-Fællesspisning i Raklev Kirke. Arrangementerne foregår: Fredag d. 20. januar – med 5 Års dåbs-jubilæum Der er ikke krav om tilmelding til arrangementerne, men køkkenet vil blive glade for forhåndstilmelding! send blot en sms til 23 22 09 90 Vi begynder kl. 17.00 i kirken med en halv times børnevenlig guds- Fredag d. 24. februar – her fejrer vi fastelavn Vel mødt, alle børn og jeres familier! Babyerne i Raklev velsigner de voksne Så kom turen til Raklev Kir ke. Vi er i skrivende stund i fuld gang med det første forløb af babysalmesang, og ligesom i de andre kir ker i Kalundborg, synes også børnene på højen at være helt med på noderne. Man skulle være baby i Raklev! Til gengæld bliver man som voksen velsignet af børnenes smil og nærvær. Og det kan ikke købes for penge. Vi danser med børnene og vugger dem til vores skønne danske salmer, som de voksne efterhånden har lært udenad. Der bliver fortalt historie og redet ranke – alt sammen akkompagneret af børnenes funklende smil og skarpt opmærksomme øjne. Når dagens salmesang er forbi, og vi sidder og puster lidt ud oppe ved alteret, er det tid til en lille tår, en ren mås eller en lur i liften. Tilmelding er nødvendig og sker på: kateket.tinneleth@hotmail.com Nyt hold for babyer Næste babysalmesangsforløb i Raklev Kirke begynder onsdag den 18. januar 2012 kl. 10.30. Holdet er for børn på 5-9 mdr, det løber over 8 mødegange, og der er plads til 10 børn. Hold øje med hjemmesiderne for Kalundborgs kirker, hvis I vil vide, hvor der pt. er tilbud om musik for de mindste i kirken – eller skriv til Tinne Leth på ovennævnte mailadresse. Sognemedhjælper, Tinne Leth 19 Raklev Kirke Indsamling til Kirkens Korshær De kommende fire måneder vil de penge, der lægges i kirkens indsamlingsbøsser, blive sendt til Kirkens Korshær. Kirkens Korshær arbejder blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Menneskesynet bag beskrives således: ” Kirkens Korshær arbejder ud fra et kristent menneskesyn, det vil sige, at vi tror på, at ethvert menneske er unikt og uendeligt værdifuld. Alle mennesker har krav på absolut respekt, uanset Sogneindsamling Søndag den 4. marts sender vi igen en stor flok frivillige indsamlere ud i sognet. Alle, som vil gøre en indsats mod sult blandt verdens fattigste mennesker, opfordres til at gå med i 2 – 3 timer fra kl. 9.30. Ved sidste års indsamling kom der 28.842 kr. ind i Raklev Sogn, så vi kan være med til at gøre en forskel. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Se mere omtale i de lokale aviser og på kirkens hjemmeside til februar. Retræte Forestil dig at slukke mobil telefonen og tage til et natur skønt og fredfyldt sted et par dage. Hvis det lyder som noget, du kan tænke dig, er deltagelse i en retræte måske noget for dig. 20 social status. Vi siger i Kirkens Korshær, at vi møder vores medmennesker i øjenhøjde, også selvom de ligger ned. ” Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 7000 frivillige medarbejdere på bl.a. varmestuer, herberger og i genbrugsforretninger. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men drives hovedsaglig for privat indsamlede midler. Kirkens Korshær står bag indsamlingen af lysestumper, der bliver smeltet om til nye flotte lys. Lysene kan købes i december måned i Sognehuset. Hvorfor skulle Jesus dø? Musikgudstjeneste med Sognekoret søndag den 4. marts kl. 16.00. I marts måned er det den kristne fastetid, hvor vi ser frem mod påsken. I gudstjenesten denne dag vil jeg tage et spørgsmål op, som naturligt melder sig: Hvorfor skulle Jesus dø? Kunne det være undgået eller var der en mening med det? Spørgsmålet har mange facetter, som vil blive belyst med bibelske tekster, salmer og musik. Raklev Sognekor medvirker ved gudstjenesten. HB Retræte betyder ”tilbagetrækning” og indebærer, at man for en tid lukker verdens larm og travlhed ude. Man er sammen med andre mennesker, men der er plads til stilhed og fordybelse. Formålet med at opsøge stilheden kan f.eks. være at mærke sine længsler og finde retning i livet; og det kan være et ønske om at gøre plads til Gud i ens liv. Nogle af elementerne i en kristen retræte er bøn og meditation over en bibeltekst eller et billede. Men også at være i naturen og i fællesskabet med de andre deltagere. Retræten er hvile for krop og sjæl med henblik på, at man kan vende hjem igen med nyt overskud; - og måske med et fornyet syn på hverdagen. Op til påske tilbyder jeg en retræte i samarbejde med Paul Kofoed Christiansen, som er præst ved Roskilde Domkirke. Den bliver holdt på Vedbygaard i dagene d. 30. marts til 1. april. Interesserede kan henvende sig til mig og få et program med flere oplysninger. Helle Brink R ·G ·I Tur til Samsø Raklev Gymnastik-og Idrætsforenings Folke dansere var i weekenden den 30/9 – 2/10 på tur til Samsø. Fredag formiddag drog alle i samlet flok med Samsøfærgen Kyholm, og efter en dejlig sejltur ventede der en bus i Kolby Kås, hvor turen fortsatte rundt på Sydøen med ophold på Vesborg Fyr, hvor næsten alle var oppe i fyret og nyde den smukke udsigt. I vandet udfor Vesborg Fyr så vi mange Marsvin, der boltrede sig lystigt. Efter Vesborg fyr gik turen videre til Ballen havn, hvor der var en god lang pause. Efter Ballen gik det via Tranebjerg til Onsbjerg, hvor vi skulle indkvarteres på Nordgården Pension og Lejrskole. Straks efter indkvarteringen var der kaffe og kage i gården, hvor vi alle kunne sidde og nyde det fine vejr. Efter kaffen blev der arrangeret tur til stranden, som lå et par kilometer væk ad diverse markveje. Aftensmaden blev serveret på Nordgården, og efter maden blev der som traditionen byder spillet op til folkedans, og der blev danset til hen imod midnat, hvor dagen sluttede med natmad. Lørdag morgen startede dagen med en dejlig morgenbuffet og selvfølgelig morgensang. Efter morgenmaden var der arrangeret bustur rundt på Nordøen, hvor vi på Besser rev havde mulighed for at gå et godt stykke hen ad revet. Derefter gik det til Issehoved bakker og Ballebjerg, hvor der var spisning af medbragt mad ved udsigtstårnet, og man kunne nyde det dejlige vejr og den dejlige udsigt. Nordby blev derefter rundet med et lille besøg på bryggeriet og gåture i byen, inden turen gik videre til Langør, hvor vi rundede den lille havn. Vi havde således i dag set Stavns Fjord både fra syd- og nordsiden. Derpå gik det hjem til Nordgården, hvor kaffe og kage ventede, og der var igen traveture for dem, der havde lyst. Lørdag aften var festaften, og her var Samsø Folkedanserforening inviteret med til spisning med efterfølgende dans. Fra Samsø Folkedanserforeningen deltog der ca. 20 dansere, et par spillemænd og en instruktør. Dette blev en rigtig god aften, hvor begge foreninger blev rystet/danset rigtig godt sammen. Søndag var der frit slag for alle til at gøre, hvad de ville, inden bussen om eftermiddagen med nogle få guidede afstikkere kørte os tilbage til færgen, som fragtede os tilbage til Kalundborg. Turen var flot arrangeret af 2 af vores folkedansere, Birgit og Ole, der havde lagt et stort arbejde i forberedelserne. Ole er født og opvokset på Samsø og var sammen med vores chauffør et par rigtig fine guider på hele turen. De havde også sørget for godt vejr, solen skinnede alle dagene fra en skyfri himmel, det var varmt og stille vejr, så alt i alt var det en meget vellykket tur. Mogens (folkedanser i Raklev) Aut. GVS Mester A P S Din lokale VVS-installatør tilbyder bl.a.: Varme Ventilation Badentreprise Vand - vandværker Alternativ energi Blikkenslagerarbejde Skiferarbejde Fjernvarme Naturgas Gaseftersyn af campingvogne Michael Larse n Aut. GVS Me ster Gl. Nyrupvej 45 • 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 80 13 • Bil 20 14 80 13 21 R ·G ·I Hærværk Fodboldafdelingen har været ramt af tyveri og hærværk i år. I april før sæsonopstart var der indbrud i speakerhuset – vort radio- anlæg og mikrofon blev stjålet. Hen over sommeren og efteråret har der jævnligt været indbrud og hærværk både i speakerhus og Café Sønderjyden, som de bruger til rygerum for et eller andet; samtidig har man urineret i askebægre, på gulv og andre steder samt skrevet sjofle ting på væggene og smadret inventar. Det er formentlig nogle store drenge, som muntrer sig. I august blev der sat ild til en gammel skurvogn ude bag volden. De bør stoppes, inden de kommer ud i noget virkeligt farligt. 40 års jubilæum i Støtteforeningen 27. januar 2012 Så sker det at ”Støtten” fylder 40 år, og det vil vi gerne fejre med jer alle sammen. Så derfor inviterer vi til åbent hus i selskabslokalerne i Røsnæshallen fredag den 27. januar 2012 kl. 14.00 17.00, hvor der både er vådt og tørt samt lidt musik til at få det til at glide ned. Vi håber at så mange som muligt vil komme forbi og være med til at fejre dagen – både nye og gamle fra ”Støtten” så vi kan få en hyggelig eftermiddag sammen og mindes gamle dage. Støtteforeningen for RGI & Røsnæshallen. På bestyrelsens vegne Formand Erik Larsen e-mail: reuber@ka-net.dk Støtteforeningen for R.G.I & Røsnæshallen Støtteforeningen vil gerne sige tak til alle, som har bidraget med at få afviklet div. arrangementer; ikke mindst Novo´s julefrokoster, hvor der skal bruges mange hjælpere og mange timer for at få det til at glide. Samt en stor tak til dem som også hjælper til, at vi kan afvikle bankospillet i Sognegården. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. På bestyrelsens vegne - Erik Larsen 22 Der er måske nogle forældre, der bør checke, hvad deres børn går og laver. Er der ikke nogle forældre eller børn, der har kendskab til hærværksmændene? Støtteforeningens bestyrelse Formand: Erik Larsen Næst. Formand: Hans Demant Kasserer: Erling Karlshøj Sekretær: Ruth Jensen Best. Medlem: Kirsten Christiansen Best. Medlem: John Lorentsen Best. Medlem: Knud Christensen Best: Suppl. Hans Rasmussen Poul Madsen Revisor: Ulla Warming Niels Illemann Revisor: Suppl. Pia Nehls Bøgens kvarter 23 21761200 Reuber@ka-net.dk Lyngknuden 43 59501045 Lindevej 15 21293146 Smedelinien 7 59508601 Kallerup Bakkevej 12 24989008 Solbakken 7 59508465 Kallerup Bakkevej 2 40614991 Højlandsvej 12 59514843 Lavlandsvej 12 59515110 Sandskrænten 14 59501151 Lavlandsvej 21 40312640 Gl. Røsnæsvej 59 59501044 Smedelinien 7 Egon Knudsen 59508601 Raklev Gymnastik og Idrætsforening Salg af Juletræer Pyntegrønt Puder – Kranse Ved Røsnæshallen Lørdag/søndag den 26. og 27. november den 3. og 4. december den 10. og 11. december den 17. og 18. december Alle dage sælges mellem kl. 10.00-16.00 RGI’s juletræer sælges også hos Dagli’ Brugsen Raklev. R ·G ·I Kommunemesterskaber Bagerst fra venstre: Sofus Ibsen, Magnus Larsen, Nicklas Jakobsen, Lucas Olsen og Mikkel Jensen I midten Mads Jepsen og forrest fra venstre Marcus Stoltenberg og Emil Brodersen. U9 drengene klar til LM U9 drenge er nu klar til LM i juni 2012, efter at de vandt turneringen med 9 sejre og 1 uafgjort kamp, målscore på hele 58-9. Kval kampene over Sorø Freja , Ringsted og Gislinge blev vundet så overbevisende som 4-1, 8-2 og 8-0 i slutningen af oktober måned. Raklevs fodbolddrenge årgang 2001 vandt 3-0 på Farum Park Dagen startede med afgang fra Røsnæshallen, hvor de 10 fodbolddrenge havde inviteret alle deres fodboldkammerater, søskende og forældre med på tur. En stor dobbeltdækkerbus blev fyldt op med godt 70 feststemte og forventningsfulde fodboldentusiaster. På Farum Park mødte FC Nordsjællands repræsentant Søren Jensen op og bød velkommen og guidede drengene gennem dagens forløb. Et stort flot superliga stadion dannede ramme omkring en forkamp, hvor de 10 drenge virkelig fik sig en helt uforglemmelig oplevelse for livet. Ud gennem spillertunnelen løb drengene ind på et veltrimmet græstæppe. Kampen stod mellem Skævninge og Raklev – en ellers skræmmende modstander på papiret, men Raklev drengene viste kampånd, godt sammenspil og ikke mindst fodboldspil i verdensklasse! Raklev drengene vandt kampen sikkert og overbevisende med hele 3-0 (flot holdindsats). Målene blev scoret af Arbnor Selmani, Kasper Nielsen og Magnus Westergaard. Alex Westergaard ] Hårpleje Efter kampen blev der gjort klar til dagens Superligaopgør mellem FC Nordsjælland og Brøndby. Igen fik drengene fra Raklev lov til at gøre sig klar - for at løbe ind på et stadion med godt 7000 tilskuer, hvorefter endnu en fantastisk oplevelse ventede. Følelsen af at løbe en æresrunde rundt på banen, forbi flere tusinde vilde Brøndby og FC Nordsjælland fans og blive fuldstændig blæst omkuld i hyldest og sang – FEEEEEEEDDD fornemmelse! Som afslutning dannede drengene æresport på fodboldbanen, da superligaspillerne løb ind på banen, hvorefter de satte sig til rette på fod- boldtribunen og nød en fortjent 2-0 sejer til FC Nordsjælland. Det hele afsluttedes med autografer, hvor FC Nordsjællands anfører som den først løb over til alle drengene fra Raklev. Anfører Nicolai Stokholm huskede udmærket drengene fra i sommers, hvor han gæstede klubben (RGI) i forbindelse med Raklevs afholdelse af en succesrig 5 dags fodboldskole. Igen stor gestus fra FC Nordsjællands side. Hele vejen hjem til Kalundborg var stemningen høj i bussen, og alle drengene, søskende og forældre havde virkelig fået en på opleveren! Tak til forældreforeningen for Raklev´s Fodboldungdom samt øvrige sponsorer, som gjorde turen mulig. Stor tak for supporten fra alle de medrejsende holdkammerater og forældre/søskende – fed stemning og højt humør. Raklevs fodboldhold årgang 2001 består i dag af godt 45 spillere, der 2 gange om ugen pligtopfyldende møder op til træning - for senere på ugen at spille kampe rundt omkring på sjælland. Holdene trænes af: Per Rugbjerg, Per Jørgensen, Alex Westergaard og Jan Merling. ] Modeklip Fra venstre stående: Træner Alex Westergaard, Jeppe Merling, Martin Themsen, Johan llldor, Magnus Westergaard, Kasper Nielsen, trænere Jan Merling og Per Jørgensen. Siddende fra venstre: Marcus Jensen, Mikkel Jørgensen, Rasmus Merling, Arbnor Selmani og til sidst liggende målmand Frederik Lindquist. FC Nordsjælland havde inviteret de dygtige og talentfulde fodbolddrenge til Farum Park, hvor de skulle spille forkamp inden Superligaopgøret mellem FC Nordsjælland og Brøndby. Hele familiens salon Raklev U10 har haft 3 hold med til Kommunemesterskaberne i fodbold i Årby. Raklev 1 vandt guld efter 5 kampe med en samlet målscore på 27-0. Hvidebæk blev nummer 2 og Raklev 2 blev nummer 3. BJARNE KLOSTERPARKVEJ 14 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 51 78 09 Bestil venligst tid - Mandag lukket 23 R ·G ·I Raklev fodboldforældreforenings generalforsamling 2011 på p-pladsen, det endte med at de Forældreforeningens gene friske folk, som vil Hvem vil tjene et pænt beløb ved atkøre dele måtte helt ned til Raklev Skole tjene lidt ekstra til ralforsamling blev igen i år for at vende forsvarligt. Det er bare Sognebladet ud? rejsekassen. Man ikke godt nok, og jeg håber på, at afviklet i Røsnæshallen, og det ikke gentagerskal sig helst næstebinde år. Den årgang fodbolddrenge og deres forældre, som sig til år Jo, så havde vi også et mindst hold af et vores desværre var tilslutningen har delt bladet ud det seneste år, stopper med og være villige til egne, som ikke helt havde forstådette nummer. Vi ringe søger derfor årgang atopførelse dele ud i hele endnu en gang meden anden else for, hvad god var overfor vores betalende gæster. Så kun 16 deltagere inkl. besty da de bad om støtte til dækning af nogle sociale udgifter, så måtte vi relsen. Sognebladet bringer nedenstående udpluk fra formanden Gitte Nordbo Kellers beretning. Først vil jeg byde Jer alle velkommen til dette års generalforsamling, den 28. af slagsen. Det har været et stille og roligt år, da vi jo kun har haft Lions Cup at tænke på. Stille og roligt er nok som andre opfatter Lions Cuppen, men for bestyrelsen er der godt nok tryk på kedlerne, når vi når pinsen. Men det er jo også det, der gør det sjovt at være med, at få lov til at bygge det op og skabe et så stort og godt stævne, hvor mange hold vender tilbage år efter år. Vi havde et godt Lions både vejrmæssigt og økonomisk, vi havde et fælles overskud på ca. 300.000 kr. men inden vi delte overskuddet mellem KGB og RGI, besluttet vi at henlægger 50.000 kr. til næste års Lions, da vi jo som bekendt fylder 30 år, hvilket vi gerne vil markere både over for byen og de spillere, som deltager. Der ligger allerede en del planer på tegnebrættet, som forhåbentlig for nogle af dem bliver til virkelighed til Lions 2012. Eneste malurt i bægret var nok lørdag, hvor vores egen klub havde valgt at lægge et håndboldstævne ved hallen, de ved, der har været Lions i de sidste 28 år i pinsen, og de ved, hvad trafikkaos der er med både biler og busser. Busserne var godt nok på spanden, for de kunne ikke komme til at vende herinde 24 desværre sige til dem, at dem fik de ikke. Skulle noget tilsvarende ske for andre hold også, og vi får noget at vide om det, så kan det i værste tilfælde helt betyde, at der ingen tilskud er i mindst 1 år. Er man spiller i RGI så opfører man sig ordentligt både ude, hjemme, inde og udenfor banen. I år oplevede vi desværre også, at vi måtte bruge langt flere ringe aftener, for at få dækket vagterne, noget var vores egen skyld, fordi vi måske ikke havde været godt nok ude og få lavet ringelister, der var ok, men også at folk har en masse både gode og dårlige undskyldninger, så vi tog Brian på ordet, da han spurgte, hvorfor vi ikke gik ned på banerne og spurgte folk. Fluks sendte vi ham af sted, og det er som bekendt sværere for folk at stå face to face og sige, det gider vi ikke, end det er over en mail eller telefon. Men nu skal det ikke være negativt det hele. Jeg synes, vi har en god bestyrelse, som bakker hinanden op, og som gider knokle, når vi skal knokle. Det skal I have stor tak for - uden jer var der ingen forældreforening og ingen Lions Cup. Vi har i år givet drikkedunke sammen med støtteforeningen til alle ungdomspillerne i RGI. Håber det giver lidt god reklame for os. Vi er også blevet ansøgt om hjælp til indkøb af bolde også med vores LOGO på, det gør det i hvert fald nemmere for RGI at få samlet bol- Gitte Nordbo Keller overrakte en lille gave til Kurt Sørensen. dene sammen, så de kan se, hvilke der er klubbens. Skulle en spiller så af vanvare få taget en bold med hjem, og de så ser RGI og forældreforeningens logo, ja så ved de, at de tilhører RGI. Vi har også gjort et andet tiltag: Vi giver kaffen, når der er 7-kant stævner og andre indendørsstævner for ungdommen. Det giver da både lidt reklame til os, men også lidt hjælp til hallens cafeteria, for når tilskuerne går ud efter kaffen, så bliver der måske også lige købt et eller andet. Vi har i år uddelt ca. kr. 65.000 til div. stævner, træningslejre og sociale arrangementer + yderligere 31.000 direkte til ungdomsafdelingen uden ansøgninger. Vi har desværre én, der forlader os i år; Kurt Sørensen har ønsket at trække sig tilbage, så meget som han nu kan, for vi regner da med ham til pinsen og campingen. Tusinde tak til Kurt Sørensen for alle de år han har været med, siden 2000, og flere år som formand. Til sidst skal der også lyde en stor tak til alle de frivillige, som vil hjælpe os under Lions, de minimum 3 timer som mange bruger i pinsen, det er bare guld værd. Gitte Nordbo Keller. R ·G ·I Forældreforeningens kasserer Inge Linkamp fremlagde et fint regnskab, hvoraf det fremgik, at der i år var støttet med godt 95.000 kr i tilskud til børnene. Formand: Gitte Nordbo Keller Bestyrelsesmedlem: Lotte Nordbo Bestyrelsesmedlem: Lars Jepsen Kasserer: Inge Linkamp Bestyrelsesmedlem: Tina Christensen Bestyrelsesmedlem: Gitte Ansbjerg Selvom Kurt Sørensen forlod forældreforeningens bestyrelse, kom man ikke til at mangle bestyrelsesmedlemmer. Sekretær: Susanne Huusom Bestyrelsesmedlem: Birthe Petersen Bestyrelsesmedlem: John Kristensen Bestyrelsesmedlem: Connie Halberg Bestyrelsesmedlem: Helle Christensen Bestyrelsesmedlem: Rene Kristensen Bestyrelsesmedlem: Tina Jacobsen Bestyrelsesmedlem: Dorthe Westergaard Bestyrelsesmedlem: Brian Rünitz Bestyrelsesmedlem: Helle Kristensen Faktisk var der kø af folk, som gerne ville med i bestyrelsen, ikke færre end 4 nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind. Bestyrelsen består efterfølgende af: Der indkaldes til afdelingsmøder: Håndbold: Mandag den 23. januar 2012 kl. 19.00 TIL INFO: Alle møderne holdes i Røsnæshal len. Efter generalforsamlingerne (fredag den 24. februar). Spisning af let anretning ca. kl. 20.30. Tilmelding nødvendig til Røsnæshal Vi støtter lens cafeteria. Seungdomsfodbolden opslag i hallen. i RGI Gymnastik/ Folkedans: Tirsdag den 24. januar 2012 kl. 19.00 Badminton:Onsdag den 8. februar 2012 kl. 19.00 Fodbold: Torsdag den 9. februar 2012 kl. 19.00 Vi støtter ungdomsfodbolden i RGI Vi støtter ungdomsfodbolden i RGI 2005 2005 Endvidere indkaldes der til ORDINÆR GENERALFORSAMLING Fredag den 24. februar kl. 18.00 Dagsorden iflg. vedtægterne Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftlig være formanden Anne-Grethe Andersen, Vollerupvej 73, 4400 Kalundborg, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Efter RGI´s generalforsamlingen afvikles Støtteforeningens generalforsamling Dagsorden iflg. vedtægterne 170.000 165.000 160.000 155.000 150.000 145.000 140.000 135.000 130.000 125.000 120.000 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 2006 2007 2008 170.000 165.000 2009 160.000 2006 2010 2007 2008 2011 155.000 150.000 145.000 140.000 135.000 130.000 125.000 120.000 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 25 2009 2010 2011 Sognets Oldtid Bronzealder Stenalderen blev afløst af bronzealderen, og på sam me måde som stenalderens dysser og jættestuer udgør bronzealderens gravhøje markante elementer i nuti dens danske kulturland skab. Vi har stadig en hel del bronzealderhøje liggende i Raklev Sogn, men oprindelig var der mange flere. Som oftest er de beliggende højt på bakkedrag, hvor de har været synlige viden om med deres smukke silhuetter mod himlen. Uden at vi i øvrigt kan vide, hvilke tanker der lå til grund for bronzealderfolkets placering af højene, er det dog sandsynligt, at de netop skulle være synlige, også i bronzealderens landskab. Alt tyder på, at de ligger langs oldtidens vejforløb. Men der er ikke tale om veldefinerede veje i vor tids forstand. Det har nærmere drejet sig om brede færdselskorridorer i det gamle landskab. Disse færdselskorridorer har sandsynligvis nogle steder kunnet være indtil flere hundrede meter brede og var dikteret af, hvor det i det hele taget var muligt at færdes. Indtil man for et par århundreder siden begyndte at dræne landbrugsjord, bestod omkring en fjerdedel af Danmarks areal af vandløb, søer, moser og vådområder. Sidstnævnte har imidlertid dengang været nyttige til græsning og høslæt. Helt frem til midten af 1800-tallet var omkring en fjerdedel af Danmark så vådt, at der kunne finde tørvedannelser sted. I vore dages landskab er der drænet så intensivt, at kun 2% af landet er tørvedannende. Vore dages kulturlandskab er med andre ord markant 26 anderledes end for blot halvandet hundrede år siden. Fra undersøgelser af pollenserier fra moser og ikke mindst fra oldtidens oprindelige markoverflade, der for eksempel kan findes forseglet under dysser, jættestuer og bronzealderhøje, har man i dag et godt kendskab til, hvordan bronzealderens kulturlandskab så ud. Et landskab der havde gennemgået store forandringer i løbet af den forudgående stenalder. De udstrakte urskove, der karakteriserede de seneste afsnit af ældre stenalder, begyndte man så småt at fælde og brænde af for at give plads til begyndende agerdyrkning og kvæghold for omkring 6.000 år siden. Gennem yngre stenalder, der også kaldes bondestenalderen, gik landets befolkning gradvis fra en eksistens baseret på fiskeri, jagt og indsamling i stigende grad over til at blive et landbrugssamfund med agerdyrkning og kvæghold som hovederhverv, selv om fiskeri, jagt og indsamling længe blev ved med at have en væsentlig betydning. I bronzealderen ser det ud til, at især kvægholdet fik en overordentlig stor betydning, og store dele af datidens landskab blev efterhånden karakteriseret af vidstrakte mere eller mindre træfattige overdrevsarealer for kvæggræsning. Det er altså i stort omfang i et sådant åbent og relativt skovfattigt landskab, vi skal forestille os, at bronzealderhøjene blev opført. Bronzealderen (1.700-500 f.Kr.) afløste stenalderen. Som navnet antyder, fik metallet bronze en stor betydning, selv om genstande af kobber og bronze også kendes allerede i stenalderen, især i slutningen af denne. Der må i bund og grund have været tale om et ganske kostbart materiale. Bronze er en legering af kobber og tin, og ingen af de to metaller er som bekendt naturligt forekommende i Danmark. De første bronzevarer, der ankom som importerede genstande til Danmark, kom især fra to forskel- lige områder i Europa. Det ved man dels ud fra genstandenes udformning, som er karakteristisk netop for de respektive områder, men også fra analyser af bronzen som materiale. Såvel kobber som tin forekommer naturligt flere steder i Europa, men de små mængder af andre metaller, der findes i disse to metaller, er lidt forskellige i sammensætning fra sted til sted i de naturlige forekomster. På grundlag af dette er det ved metallurgiske analyser faktisk i grove træk muligt at fastslå, hvilke metalårer, der har leveret materialet. Det kan derfor med stor sikkerhed konstateres, at den første bronze, der er indført i Danmark, dels kom fra et vestligt område, d.v.s. England eller Irland, dels fra områder syd for Østersøen i Nordtyskland, Polen og Tjekkoslovakiet. Proveniensbestemmelsen af råstoffet i bronzegenstandene er for de tidligste importerede genstandes vedkommende i princippet forholdsvis let. Senere bliver det vanskeligere eller endog umuligt. Det ser ud til, at man i Danmark ret hurtigt tilegnede sig bronzestøbningens ædle kunst. Men ved fremstillingen af de nye hjemligt producerede genstande er det i stort omfang eller måske udelukkende udtjente og kasserede genstande, der er blevet smeltet om og anvendt som råstof. Og det siger sig selv, at når sådant materiale, der kan komme fra forskellige steder i Europa, ender i samme smeltedigel, sker der en sammenblanding, således at råstoffets oprindelsessted ikke uden videre kan udledes af metalsammensætningen i den nye genstand. Bronzealderen er med rette blevet betegnet som oldtidens gyldne periode, hvor metallet fortrængte flint og andre stenarter som primært råstofmateriale. De nordiske bronzesmede blev i løbet af kort tid blandt de bedste i Europa, hvad Solvognen fra Trundholm Mose, de to krumsværd fra Rørby Mose og en lang række andre genstande viser. Der er gjort mange fund af bronze- Sognets Oldtid sager, der i sin tid er lagt ned især i moser, vandløb og vådområder. Det drejer sig om våben, redskaber, smykker og lurer. Der er tale om betragtelige rigdomme, som velsagtens har skullet holde menneskerne på god fod med guderne. Samtidig er der også foretaget ofringer af guld i form af massive armringe, guldskåle og andre former for genstande. Metallerne kobber, tin og guld vidner om, at bronzealderens danskere handlede med folkene i andre dele af Europa, hvor kostbarhederne var naturligt forekommende. Da vi er i en tid, længe før man kender til møntøkonomi, må der have fundet byttehandel i form af vareudveksling sted. Her ser det ud til, at især rav og eventuelt også pelsværk har været eftertragtet af folk fra landene syd for os. Det rav, der cirkulerede blandt de europæiske folkeslag, kom fra de baltiske egne ved Østersøen og fra den jyske vestkyst. Et samlet fund af 3,5 kg uforarbejdet rav fra en bronzealderplads ved Understed i Nordjylland og fund af rav på bopladser i Thy antyder et område, der var leveringsdygtig i rav. Det nordiske rav nåede helt til Grækenland, hvor ravsmykker er fundet i kongegrave fra ca. 1.600 f.Kr. i Mykene og Pylos. Rav er med rette blevet kaldt for Nordens guld. Selv om bronzen efterhånden udkonkurrerede flinten som råstof til våben og redskaber, blev der fortsat fremstillet mange flintsager gennem hele bronzealderen. I realiteten er flint i mange henseender et bedre materiale end bronzen, og fandtes desuden lokalt. Der er derfor god grund til at tro, at det mere var prestigen ved at eje genstande af det kostbare metal, frem for bedre brugsegenskaber, der efterhånden fik bronzealderfolkene til at gå over til brugen af metal, og ensartede genstande med samme funktion blev da også anvendt gennem århundreder fremstillet af såvel flint som bronze. Det ses blandt andet tydeligt af datidens dolke. Traditionen med fremstilling af fladehuggede flintdolke, som dem vi kender fra stenalderens slutning, fortsatte i ældre bronzealder, hvor de hjemlige flinthuggere med stor dygtighed bestræbte sig på at efterligne de importerede bronzedolke. En nyhed i bronzealderen var sværdet, som blev det vigtigste våben og mandens følgesvend gennem hele bronzealderen. Men sværdet var ikke udelukkende til brug i kamp. Sværdet var kendetegn for høj rang. Der er fundet mange sværd fra bronzealderen i Danmark. Selv om sværdet er et våben, har det også været en del af mandens påklædning båret ved festlige lejligheder og ved religiøse ceremonier og processioner. Det kan man blandt andet vurdere ud fra helleristninger. På disse billeder fra bronzealderen ser man aldrig sværdet brugt i kamp, og man ser ingen faldne krigere. Mens mandens status blev markeret af sværdet, blev kvindens status markeret med store smukt ornamenterede bælteprydelser af bronze, såkaldte bælteplader, placeret foran på maven samt bæltedåser af bronze til opbevaring af forskellige småting på den modsatte side af kroppen. Vel nærmest bronzealderens svar på dametasken. Også spyddet og lansen var vigtige våben, men gav dog næppe samme status som sværdene. Bronzesværd har man ligeledes forsøgt at efterligne i flint. Enten fremstillet af et enkelt stort stykke flint eller af træ med påsat spids, ægge og håndgreb af flint. Man er heller ikke gået af vejen for at fremstille krumsværd af flint som kopier af de to sjældne krumsværd af bronze fra Rørby Mose. Fladehuggede pile- og spydspidser var ligeledes i brug et godt stykke op i bronzealderen, samtidig med at tilsvarende våben blev fremstillet af bronze. På samme måde var de fladehuggede flintsegle længe i anvendelse, hvor man også ser former, der modsvarer tilsvarende redskaber i bronze. I bronzealderens sidste halvdel begyndte man fremstillingen af en ny og mere enkel type flintsegl, der var meget lettere at fremstille end de fladehuggede, men fuldt ud lige så funktionsdygtige, og ved overgangen til jernalderen omkring 500 f.Kr. gled flinten stort set ud af billedet. Tranemose, oktober 2011 Jens Nielsen 27 Raklev Sogn Kysthospitalet Jeg er blevet bedt om at skri ve et par sider om ”Kystens” historie. Det siger sig selv, at det da kun kan blive i kor te træk, for den fulde histo rie kunne jo nok fylde et par hele ”Sogneblade”. Af Villy Hald Lidt om Kysthospitalets historie Kysthospitalet ved Kalundborg var det første af sin art i Skandinavien; både i England og Frankrig kendte man imidlertid til dem, og baggrunden for disse hospitaler var franskmanden Sir. Richardt Rossel, der allerede i slutningen af 1770-erne havde påvist gode resultater ved behandling med strandbade. Under sine studier i Frankrig var overlæge Engelsted ved Københavns Kommunehospital kommet i forbindelse med disse resultater. I samarbejde med en del af datidens kendte personligheder startedes arbejdet med at skaffe midler til opførelsen af Kysthospitalet på Røsnæs. Stedet valgtes bl.a. på grund af Røsnæs’ mange solskinstimer; men ikke mindst fordi der her var rigeligt med rent, frisk drikkevand fra en så højtliggende kilde, at man ikke behøvede pumpe for at få tryk på. I november 1873 blev tegningerne indsendt til sundhedsmyndighederne og allerede i foråret 1874 var man så langt fremme med forberedelserne, at man kunne begynde det egentlige byggearbejde. Den 22. juni 1874 blev grundstenen nedlagt. Arbejdet lededes af etatsråd Herholdt, og det daglige opsyn var pålagt pastor Lindemann i Raklev og den senere inspektør Ottesen. 28 Den 1. juli 1875 var man klar til at modtage de første 12 børnepatienter, og samme dato blev Vilh. Schepelern ansat som overlæge til en løn af 2000 kr. årlig. Heraf skulle han så også betale 800 kr. for kost og opvarmning. Han fratrådte først i 1909. Chr. Ottesen blev ansat som inspektør, og hans hustru som husbestyrerinde. I begyndelsen var patienterne sengeliggende skrofuløse – en massebetegnelse for noget man ikke rigtig vidste, hvad var – samt kirtelsyge børn, det man senere kaldte tuberkulose. Senere kom der hoftepatienter og børn med vanskeligheder i skole og hjem. Den første patient var den 10 3/4¾ år gamle Karen Marie Jørgensen. Hun kom sammen med sin fader, en fattig husmand, vandrende fra Slagelse og var indlagt indtil november 1878, altså godt og vel 3 år. I hjemmet var der 10 børn, men de to ældste døde af kirtel og fåresyge. Opholdet må have haft det forventede positive resultat, for i 1899 hører vi, at Karen Marie er rask, arbejdsdygtig, flittig og har 2 sunde børn. Hospitalet havde da det stod færdig kostet 250 175,59 kr. Heraf var 162 000 indkommet som frivillige bidrag, og grunden blev skænket hospitalet af en privat mand. Hospitalet var placeret så tæt på havstokken som muligt, da man mente, at sol, lys, luft og vand havde en helbredende virkning på visse sygdomme. For at udnytte det bedst muligt, blev der indrettet liggehaller, hvor patienterne kunne køres ud for at modtage moder jords egen medicin. De oppegående skulle endvidere gå en halv time 2 gange dagligt. Om sommeren var der daglige fjordbade og om vinteren tempererede indendørsbade og overbrusning med koldt vand. Bygningerne blev dagligt ventileret ved at åbne vinduerne, og fra kl. 18 til kl. 6 slukkede man også for varmen. Men også maden havde stor betydning, og der blev holdt nøje regnskab med den enkelte patiens kost og vægt. Ja, selv vin indgik i visse behandlinger, og i 1888 blev der opgjort, at der til ekstraforplejning var brugt 2625 flasker bajersk øl, 1610 halve flasker portvin og 430 flasker rødvin. For at spare vedtog man at købe stort og derfor hjemkøbe 1-2 Oxehoveder portvin = 240 l Ja, det var nogle år før Farum . I 1924 besluttedes at bygge et hospital for voksne. Det blev taget i brug i 1928, og begge hospitaler blev lagt under samme bestyrelse. Økonomiske problemer førte i 1941 til sammenlægning af Finseninstituttet og Kysthospitalet. Denne forbindelse ophævedes i 1967 og Kysthospitalet blev lagt ind under Rigshospitalet indtil nedlæggelsen i 1983. Jul på institution Julen er familiens og børnenes fest. Hvordan mon det så føles for børn mellem 4 og 14 år at være langt væk fra søskende og forældre i julen? Børnene kom jo som regel ikke hjem på besøg, mens de var på hospitalet; men så vidt muligt kom forældre på besøg. Søskende kom ikke med. Hvorfor mon? Måske ville man have, at når forældrene var der, så skulle de kunne koncentrere sig om den indlagte og bruge al deres tid på dem. Alt vil jo ikke kunne dreje sig om denne, hvis søskende var med. Det gennemgående indtryk af forholdene mellem børn og voksne synes at have været ret godt. Den langt overvejende del af personalet synes at have gjort meget for de indlagte og hjulpet og trøstet dem, når der var brug for det. Derfor prøvede man også at gøre julen så hjemligt som muligt. I mange hjem er det tradition at skulle i kirke juleaften. Det var patienterne afskåret fra og i stedet måtte præsten komme ned til dem. Det har sikkert været med glæde, han har taget dette job på sig, men har også krævet en del af både ham og familien, som vi får indtrykket af ved denne lille beretning af pastor Norups søn Kjeld Norup: Efter gudstjenesten forsvandt mor og far til Kysthospitalet, hvor der skulle holdes jul på mandsafdeling, kvindeafdeling og børneafdeling. Imens gik vi tre børn hjemme og ventede – bare ventede og legede lidt med en julegave, vi havde fået på forskud for at udfylde den næsten uudholdelige ventetid. – Raklev Sogn Kl. ca. 20 kom mor og far hjem, naturligt nok trætte og lidt udasede; men efter at vi havde spist ( grød og kaninsteg, som p.g.a. krigen havde afløst gris eller gås), var der overskud til en dejlig juleaften. Vi sang, dansede om træet, læste juleevangeliet og endelig var der gaveuddeling. Omk. Kl. 23 var aftenens herlighed forbi. Far skulle op kl. 5 og forberede juledags gudstjeneste. Ann. så var det plejemor, der styrede det der. Det jeg husker bedst, det var nok, at det var venligt, altså atmosfæren med plejemoderen. Jeg kan huske, at vi fik frugt; det fik vi ellers aldrig; men der fik vi frugt. Appelsiner, det er det jeg husker bedst. Så tror jeg, at jeg faktisk syntes, det var synd for plejemor, at hun skulle være der … det må have været et eller andet… det er kun, at jeg blev en lille smule rørt over, at hun skulle være der. Fra et interview med en patient indlagt i årene 1957-58 fortælles følgende: Jeg kan ikke huske, om Jeg har hørt om en julehytte, der jeg glædede mig til julen. Det havde vist stod for enden af gangen. jeg nok ikke noget forhold til. JuleNoget med lys i; men jeg kan ikke aften blev vi kørt ind på fløj 4 eller lige huske det.Belysningen var lidt 5, tror jeg det hed. Det var i hvert anderledes, for den daglige belysfald inde på den gang, hvor plejening var ikke hygge på nogen stuer. mor havde sit kontor. Der var så et Og julestuen var lun, det var anderværelse – jeg tror det var grønt – ledes end de andre dage. Og så det der var nogle malede søjler, og jeg at der var plejemor. Hun var tæt Vejlø Klb.halvvejs Bogtryk dok.knyttet 20/11/07 8:03 den Sidedag. 1 Hun tror Print faktiskdok.:Ann. , vi blev taget til børnene op af sengene og sat op på en båre, havde virkelig check på at varme der havde en anden facon, end den rummene op den dag, hvis man kan vi var vandt til. Vi må have siddet sige det sådan. oppe på en eller anden måde. Og V E J L Ø VISITKORT ELLER NY BROCHURE? Vi tilbyder: • Layout, repro og DTP • Digitalt prøvetryk og Computer to Plate • Trykkeri med 1-, 2- og 5-farve maskiner • Eget bogbinderi Vi har desuden licens til at producere svanemærkede tryksager STEJLHØJ 48 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 55 01 32 INFO@VEJLOEPRINT.DK · WWW.VEJLOEPRINT.DK DØRE & VINDUER KØKKENER GULVBELÆGNING Reparation Tilbygning Nybygning Tømrer- og snedkermester ELO POULSEN Røsnæsvej 133, Kalundborg 59 50 80 20 Biltlf. 40 50 80 20 Martha Steffensen var ansat på Kysthospitalet i 20 år - 1952 -1972 –og hun fortæller også om julen på hospitalet: Børnene kom ikke hjem på besøg, mens de var på hospitalet; men der kunne være enkelte pårørende med juleaften, hvis de ikke boede for langt væk, så kunne man jo være der et stykke tid, og så tage hjem til familien senere. Vi havde nogle penge, som vi kunne bruge til gaver. Både voksne og børn fik julegaver. Det var nogle legatmidler, vi havde at bruge til det. Personalet pyntede op til den store guldmedalje. Vi samledes også og lavede julepynt, og der blev også lavet julepynt til alle børnene. Der blev pyntet juletræ og lavet juledekorationer til alle stuerne og juletræ i næsten hvert hjørne af hospitalet. Vi lavede sølv-liljer og pyntede et sølvtræ med bar sølv. Træerne var ikke så voldsomt store; men der var et stort træ i en stor stue både hos børnene og de voksne, hvor man samledes juleaften på helt normal vis. Man sang julesange og spiste julemiddag. Dem der ikke kunne gå rundt om træet blev kørt ned i deres senge, så de kunne se på. Vist har man fra byens og de ansattes side gjort, hvad man kunne for at skabe den rigtige julestemning; men mon ikke der alligevel er sendt mange tanker til søskende og forældre derhjemme, og det kan måske få os til at tænke på, at der også i dag sidder mange syge og ensomme rundt i landet, som vi måske kunne glæde på en eller anden måde. Med ønske om en glædelig jul til alle. 29 Raklev Skole Fremtidens skole – er digital! Børn- og Familieudvalget igangsatte for nogen tid siden arbejdet med en lang sigtet vision for ”fremtidens skole” i Kalundborg og en ny skolepolitik for årene 2014 til 2017 med konkrete indsatsområder for sko lerne. I den forbindelse er der netop afholdt ”fremtidsværksteder” tre forskellige steder i kommunen for at få input fra borgere, forældre og medarbejdere. 3 af Raklev Skoles undervisere var guider og brugte deres uddannelse som innovationskonsulenter til at føre deltagerne gennem 3 timers intens arbejde med spørgsmålene: Hvad er forudsætningerne for at Lære? Hvordan sikrer vi kundskaber og faglighed? Hvordan sikrer vi livsduelighed? Parallelt med dette afholdt undervisere fra Skolen på Herredsåsen et tilsvarende forløb for en gruppe elever fra elevrådene fra byens skoler. Der kom rigtig mange input fra de fire fremtidsværksteder. Alligevel falder de alle inden for få grupperinger. Et gennemgående udsagn er, at folkeskolen skal inddrage IT i langt højere grad og anvende de nye digitale muligheder for ikke at blive koblet af samfundsudviklingen og den globale udvikling i øvrigt: Hvis vi vil have, at vores børn skal blive ”livsduelige” i en globaliseret verden, skal der satses og investeres målrettet, så skolerne kan anvende de nye teknologier. Andre kommuner har allerede set og forsøgt at gøre noget ved dette. For eksempel har Helsingør Kommune indkøbt interaktive tavler til alle kommunens klasser. I Ballerup Kommune er der indkøbt Lego Mindstorms robotter til alle skoler, og kommunen er vært for områdets FIRST LEGO League-konkurrence. Den digitale udvikling går stærkere og stærkere og ændrer fra den ene dag til den anden vores virkelighed, uden at vi måske i første Keramikstuen - stedet med de mange oplevelser Svenstrupvej 86 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 20 29 www.nelspedersen.dk Telefon: 59 50 80 49 Mobil: 20 70 80 49 Keramik og Lys fra eget værksted Te, Duge, Smykker, Islandsk strik og meget mere. Inger Andersen, Sandlodsvej 53 4400 Kalundborg, tlf. 59 50 87 19 Åbningstider: Tirsdag - fredag 13-17 Lørdag 10-14 30 Raklev Skole omgang lægger mærke til det: Nye jobs opstår, medens andre forsvinder. I COOP´s novembernummer af ”Samvirke” kan man læse, at et engelsk firma med succes har oprettet det første virtuelle, varefrie supermarked i Sydkorea. Kunderne bestiller her de ønskede varer i en ”App” på deres Smartphone. Firmaet leverer efterfølgende de bestilte varer på kundens adresse på det tidspunkt, kunden har ønsket. Firmaet kører varer ud 10 gange dagligt – og har kraftigt stigende omsætning. 3D-printning og robotteknologien vil sandsynligvis være med til at revolutionere fremstillingen af mange produkter. Eksempelvis kan en tandlæge, der er med på noderne, i dag fremstille en ny krone til en tand på en time ved hjælp af 3D-teknologi. Før tog dét 14 dage, krævede et besøg hos dentisten og kostede en bondegård. Eksemplerne er mange. Sandsynligvis vil udviklingen medvirke til, at det atter kan betale sig at fremstille forskellige varetyper lokalt i stedet for at få produceret dem i lavtlønsområderne i østen. Udviklingen er her først lige begyndt for alvor. Det nytter derfor ikke noget, hvis anvendelsen af IT på skolerne fortsat kan karakteriseres som ”et arbejdende frilandsmuseum”. I ste- det må vi satse målrettet og massivt på at anvende IT i skolerne. På Raklev Skole vil vi hilse dette meget velkommen. Vi er i øvrigt allerede godt på vej med engagerede lærere, men for ”egne penge”. Ebbe Glinsvad Skoleleder Raklev Lokalarkiv Raklev Lokalarkiv holder generalforsamling tors dag den 28. februar 2012 kl. 19.00 på Raklev Skole. Efter generalforsamlingen vil Laurits Randrup fortælle: ”Fra bondedreng på Sydfyn til borger i Raklev” Alle er velkommen. Alsidig hjælp til det meste ... •Kørsel med 8,5T 2 akslet lastbil med kran og bagtip •Levering af: Grus - Sten - Sand - Stabil - Skærver og Flis •Bortkørsel af: Bygge- og Haveaffald •Starthjælp 12/24 V %20 82 06 52 •Havearbejde •Anlægsarbejde •Belægningsarbejde •Støbearbejde •Støttemure www.oleogleif-alsidighjaelp.dk Vi udfører det meste og til aftalt tid ... Vognmand Ole Jørgensen Tlf. 20 82 06 52 Anlægsarbejde Leif Nielsen Tlf. 40 52 86 20 31 Raklev Sogneblad udgives i et samarbejde mellem: Raklev Menighedsråd Raklev Gymnastik- og Idrætsforening Demokrati og sognebevidsthed Nyrupskolen Raklev Skole Raklev Lokalarkiv Raklev Spejderne Redaktion: Helle Brink 59 51 30 28, stof til bladet modtages gerne på e-mail til Helle Brink på adr.: HEBR@km.dk Helle Milan Nielsen 59 50 83 38. e-mail: ni@raklevskole.dk Hans E. Hansen 59 50 10 14. e-mail: lisehans@ka-net.dk Laurits Randrup 59 50 82 10. e-mail: hoejehus@mail.dk Sidstnævnte er ansvarshavende. Bladet uddeles til sognets beboere og er gratis. Fastboende, der bor i sommerhusområderne, kan få bladet leveret, hvis man retter henvendelse til kirkekontoret. Raklev Sogneblads adresse: Raklev Kirkekontor, Raklev Skillevej 1 4400 Kalundborg Forsidebillede: Sortgrå Ryle af Per Huniche Jensen Eftertryk af bladets artikler er tilladt med udtrykkelig kildeangivelse En del af bladets illustrationer er udført af Jack Lundsdal, Røsnæs Trykt hos CENTERTRYK Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk Næste nummer forventes at udkomme primo april Aflevering af stof til bladet: 1. marts 2012. - Denne dato bedes overholdt Henvendelse ang. annoncering i »Sognebladet« kan ske til: Hans E. Hansen, tlf. 59 50 10 14 Godt 8000 stemmer ved det nys afholdte folketingsvalg afgjorde, at flertallet skif tede. Bortset fra en udbredt frustration i blå blok, udløste det ikke revolution, og det er jo netop kendetegnet ved vores form for demokrati. Vælgerne har talt, og så er det resultatet. Under valgkampen blev vi bombarderet med løfter og forhåbninger, hvilket er naturligt, for valgkamp er jo netop de forskellige partiers fremlæggelse af deres inderligste ønsker og planer. Vores form for demokrati/folkestyre betyder så også, at alle de løfter, der bliver givet under den hektiske valgkamp, ikke alle kan indfries, for der skal ”tælles til 90”, hvis der skal være flertal for et forslag til ny lov. Dette er nok en af de store fordele ved demokratiet. Ligegyldig om der er en ”rød” eller en ”blå” regering, så sker der ikke de virkelig store forskelle, og vi må jo nok indrømme, at vi bor i et smørhul i verden. Langt vanskeligere er det at forestille sig, at ”det arabiske forår”, som vi er vidner til, vil munde ud i en fredelig overgang til demokrati. Vi danskere har vænnet os til denne styreform siden 1847 og udviklet styreformen siden da. Det er nok lovlig optimistisk at forestille sig, at demokratiet kan overføres direkte til lande, der aldrig har kendt til folkestyre, så mon ikke soldaterne skal skiftes ud med humanitær hjælp og know-how? Dette er så min sidste bagside. Gennem 33 år har jeg fået lov til at sidde med ved bordet, først i redaktionen for Kirke og Sogn, senere for Raklev Sogneblad. I en tid hvor tingene stadig sammenlægges og gøres større tror jeg, at det er vigtigt at have et lokalt ståsted - et sted som er rammen for den daglige tilværelse. Raklev har en historie, som er baggrund for det, der sker i dag, og er med til at forme fremtiden i lokalsamfundet. Hver eneste person her i Raklev Sogn er en historisk personlighed; og det der sker i dag er historie i morgen. Det skal Sognebladet være med til at fortælle om. Jeg vil gerne sige tak til alle de samarbejdspartnere, jeg har haft gennem de mange år, det har været sjovt og samtidig personligt givende. Men nu synes jeg, at tiden er inde til kun at stå på sidelinjen og så måske sende lidt skriblerier ind imellem. Jeg vil med stor fornøjelse følge bladet og ønsker fortsat held og lykke. Glædelig jul og godt nytår. LauRa. Velkommen i SuperBest Vi tilbyder bl.a.: • Lækre brød og kager fra eget bageri • Spændende frugt og grøntsager • Friske blomster • Udsøgte vine • Lækkert og mørt kød • Parkering lige ved døren • Vareudbringning På gensyn KALUNDBORG · JYDERUP · HØRVE
© Copyright 2024