1. No category

Vinder af DM
i vinterraps
2010...
Ny formuleringsteknologi for
svampemidler
til korn...
3
Ude af orkanen
med meningerne
i behold...
16-17
11
Møde med
fremtiden
anno 2010...
18-19
Indhold
Fødevareproduktion
har høj prioritet i Europa
2
3
Vinder af DM i vinterraps 2010
Hvedesorterne mister
resistens mod meldug
4
Terpal sikrer udbytte
og høstkapacitet i byg
5
Fødevareproduktion har
høj prioritet i Europa
Af Jonathan Tann
jonathan.tann@basf.com
Det mener planteavlskonsulenterne om indsatsen i foråret 2011
Gulrust i hvede
6/7
8
EuroWheat.org
en platform på nettet
9
10
Pesticiderne og grundvandet
Ny formuleringsteknologi
for svampemidler til korn
11
AgCelence i majs
- højere udbytte, forbedret kvalitet
®
Svamp i majs
koster kvægbruget millioner
12
13
Gode værktøjer til bedre sprøjtning
Raps på
kontrakt til specialolier
14
15
Ude af orkanen med
meningerne i behold
16 /17
Møde med
fremtiden anno 2010
18 /19
20
21
Fokus på dansk madkultur 22
Peter Gæmelke’s menuforslag 23
Ny Eco Emballage 24
Driver 1.650 hektar i Slovakiet
Herbicider redder liv på marken
BASF magasinet / Vinter 2010.
Redaktionen er afsluttet 10. november.
Oplag: 20.000 eksemplarer.
Udgiver: BASF A/S
Ved Stadsgraven 15, 2300 København S
Tlf. 32 66 07 00, cropprotection@basf.com
www.agro.basf.dk
En hård vinter og en vanskelig kernefyldningsperiode har påvirket høstudbyttet i
mange områder. I Danmark fik vi endda
en våd høst, mens det i Rusland var
varmt og tørt. Det udløste et forbud
mod eksport af hvede fra Rusland, hvilket gav en øget råvarepris. Europa har
behov for at producere fødevarer af høj
kvalitet på et bæredygtigt niveau. Bæredygtigt landbrug betyder pålidelig produktion af sikre kvalitetsfødevarer med
en minimal påvirkning af miljøet uden at
sætte den økonomiske rentabilitet over
styr.
Innovation
BASF hjælper danske landmænd til at
opnå disse mål med innovative produkter og en optimal anvendelse. Med den
nye Eco emballage gør vi livet lettere og
mere sikkert for sprøjteføreren og reducerer mængden af emballage.
Den 10. december i år modtager forskerne Ei-ichi Negishi, Akira Suzuki og
Richard Hec Nobelprisen i kemi for
deres banebrydende forskning med
Palladium-katalyse krydskoblingen.
BASF har nu i flere år benyttet forskernes revolutionære opdagelser til at
producere aktivstoffet boscalid, der er
den største industrielle anvendelse af
Suzuki koblingen. Boscalid anvendes i
Danmark i svampemidlerne Bell, Signum og Cantus.
Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson.
Artiklerne er redigeret / skrevet
af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto.
Layout: Torben Pedersen.
Tryk: Rosendahls.
Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto
BASF tilstræber, at oplysningerne i dette
magasin er korrekte og retvisende, men
påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige
og fyldestgørende. BASF påtager sig intet
ansvar for eventuelle beslutninger der
foretages på baggrund af oplysningerne
i dette magasin.
BASF ønsker ligeledes at takke de mange
medvirkende for deres deltagelse i dette
magasin.
BASF er medlem af Dansk Planteværn.
2
BASF magasinet • Vinter 2010
Økonomisk rentabilitet
I denne udgave af BASF magasinet kan
du læse, hvordan landmænd konkurrerer om at skabe det bedste udbytte i
raps med innovation og erfaringer. I
samme mark ses, hvordan forskellige tilgange, produktkendskab og timing kan
optimere resultatet. Du kan også læse
om nye muligheder i majs til ensilering,
kernemajs eller biogas, hvor Opera, det vi kalder AgCelence, der nu er godkendt i majs, har givet højere udbytter
og andre effekter. Vi tager et første kig
på de lovende resultater fra 2010.
Integrerede dyrkningsmetoder
På gårdene lever vi i et stort menneskeskabt miljø. Der er en stigende fokus på,
hvordan vi forvalter miljøet, og lovgivningen har på intet tidspunkt tidligere været
så massiv.
BASF tror på synlige målbare mål eller
indikationer for hvad, vi vil med vores
miljø og arbejder videnskabeligt for at nå
disse mål.
Igennem et samarbejde med landmænd
og rådgivende vildteksperter er der opnået indlysende fordele, hvor enkle
ændringer på en til to procent af landbrugsarealet har medført en positiv indvirkning på dyrelivet og biodiversiteten.
Integrerede dyrkningsmetoder er ikke et
nyt begreb, og de fleste landmænd kender allerede til, hvordan man kombinerer sædskifte, sådatoer, plantebeskyttelse, gødning, sortsvalg og andre faktorer til en økonomisk succes og en
minimal indvirkning på miljøet.
Den gode nyhed er, at det økonomisk
rentable landbrug og miljøet fungerer
succesfuldt sammen, og det skal vi fortælle offentligheden som ikke så ofte
besøger et landbrug.
Jeg ser frem til feedback fra jer læsere
af dette magasin, og har du forslag til
fremtidige emner, så send en mail til
cropprotection@basf.com
God læselyst !
Vinder af DM i vinterraps 2010
Martin Sortkilde Knudsen tog både
1. og 2. pladsen ved DM i vinterraps
2010 – hans opskrift på højt udbytte
uden store omkostninger er rettidig
pasning i rigelig mængde
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Vinterrapsen skal behandles ordentligt.
Så enkel lyder opskriften og overskriften, når man spørger Martin Sortkilde
Knudsen, Sortkildegaard Maskinservice
i Kr. Såby.
Han blev i 2010 vinder af DM i vinterraps
på et højt udbytte uden at bruge for
mange penge på udsæd, gødning og
planteværn – det vil sige, at udbyttet var
højt og omkostningerne holdt i ave i forhold til udbyttet.
Men for at lære af hans succes er det
nødvendigt at vide, hvordan han bærer
sig ad.
- En god rapsafgrøde kræver en god
etablering med 50-60 planter pr. kvadratmeter, og de skal have noget at leve
af hele tiden og ikke generes af ukrudt
og svamp, fortæller han om sine erfaringer.
Noget at leve af i starten
Samtidig med såningen placerede Martin Sortkilde Knudsen 60 kg N som
startgødning – det var en NS 27- 4.
- Vinterraps skal have noget at leve af
om efteråret, så den er ordentligt etableret inden vinteren, påpeger han.
Umiddelbart efter såningen brugte han
0,3 l Command plus 0,5 l Stomp pr.
hektar til at holde ukrudtet væk.
- Hjemme bruger jeg normalt 0,28 til 0,3
liter Command pr. hektar i mit pløjefri
system, erkender han.
Såtidspunktet må hverken være for tidligt eller for sent.
- Hvis jeg sår for tidligt, kan vinterrapsen
ikke tage så meget gødning uden at
blive for stor til vinteren.
- Så jeg vil hellere trække såningen til
20.- 25. august, fortæller han.
En alt for sen såning koster imidlertid
udbytte – og jo senere såningen bliver,
desto vigtigere er det at vælge en hybridsort frem for en linjesort.
- Sår man rettidigt, er der ikke stor forskel i udbyttet. Men da udsæd af hybridsorterne er noget dyrere, giver det
ved rettidig såning en økonomisk fordel
at holde sig til linjesorterne, konstaterer
Martin Sortkilde Knudsen, der valgte
liniesorten Cabernet. Mod rapsjordlopper brugte han 0,2 l Fastac pr. hektar.
Vækstregulerer rapsen
En rettidig sået vinterraps, der har nok
at leve af, skal efter hans mening vækstreguleres.
- Det gør jeg hjemme med 0,5 -0,7 l
Juventus pr. hektar, når rapsen har
seks-otte blade, fortæller han. I konkurrencen brugte han dog 0,8 l pr. hektar.
Med den behandling er vinterrapsen klar
til at modstå det, den kan blive budt i
løbet af vinteren.
Næste skridt er at være tidligt ude med
gødningen, så vinterrapsen ikke står og
mangler næringsstoffer, har Martin Sortkilde Knudsen erfaret.
Han vil gerne give den omkring 210 kg
N i alt pr. hektar, og det kan han også
ved at flytte kvælstof fra andre afgrøder
i hans markplan.
- Jeg gødede med en 21- 3 -10 NPK
med 5 Mg og 2 S samt bor i konkurrencen. Men hjemme, hvor jeg kører gylle
ud om foråret, bruger jeg rene kvælstofgødninger, forklarer han.
Uanset hvilken gødning, der bruges, så
skal den ud i februar eller starten af
marts, når der kan køres på marken.
- Udkørsel af gødning i april er alt for
sent, fastslår han.
Hverken ukrudt,
skadedyr eller svamp
må pille toppen
af udbyttet, mener
vinderen af DM
i vinterraps 2010.
Biscaya er registreret varemærke for Bayer CropScience.
Mavrik er registreret varemærke
for Bayer Makhteshim Agan.
Martin Sortkilde Knudsen brugte
næsten samme opskrift til at vinde DM
i vinterraps, som han bruger hjemme
hos sig selv. Foto LandbrugsMedierne.
Glimmerbøsser i kort snor
Forekommer der glimmerbøsser tidligt,
er skadetærsklen efter Martin Sortkilde
Knudsens mening meget lav.
- Meget mere end en enkelt skal der
ikke være, før jeg sætter ind, siger han.
Glimmerbøsser kan hurtigt æde toppen
af udbyttet, så dem bliver der holdt godt
øje med hele tiden. I konkurrencen blev
der brugt 0,3 l Biscaya pr. hektar og
senere 0,2 l Mavrik pr. hektar mod både
glimmerbøsser og snudebiller.
Svamp må heller ikke forekomme i vinterrapsen, så her er han også på dupperne.
- Jeg brugte 0,35 l Cantus pr. hektar i
250 l vand pr. hektar.
- For at få en god dækning skal det
være en lowdrift dyse, der giver forholdsvis store dråber, som kan trænge
ned i afgrøden, fortæller han.
Sprøjtningen sker, når de første kronblade falder af de første blomster. Så er der
godt dækket ind mod svamp.
Med denne fremgangsmåde blev han
danmarksmester i vinterraps 2010. BASF magasinet • Vinter 2010
3
Hvedesorterne mister
resistens mod meldug
Forædlerne af blandt andet vinterhvede ved, at den genetiske
resistens mod meldug kun virker
i en begrænset periode, og jo
større arealer med samme sort,
jo hurtigere går det
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
I 2010 var der i nogle områder af Danmark og i en del marker ret tidlige og forholdsvis kraftige angreb af meldug i vinterhveden. Nogle er af den opfattelse, at
der er tale om mere aggressive typer af
meldug – men måske er det slet ikke
sådan, det hænger sammen?
Som du kan læse på side 6 -7 i BASF
magasinet, har planteavlskonsulenterne
rundt i landet også observeret, at meldug spiller med musklerne i vinterhveden. Det er især de meget dyrkede sorter som Ambition, Oakley, Mariboss og
Hereford, der er ved at være modtagelige for angreb af meldug. Selvom meldug ikke giver helt så store tab i vinterhvede som i vårbyg, koster angreb udbytte.
- Over tid mister sorterne deres resistens, og når der er store arealer med
samme sort, går det endnu hurtigere,
end hvis sorten var mere spredt, siger
Erik Tybirk, hvedeforædler hos Nordic
Seed A/S.
Han fortæller, at hurtigt tab af resistenErik Tybirk fra Nordic Seed i gang med
at smitte hvede med gul- eller brunrust.
sen kan modvirkes ved at dyrke sortsblandinger, som udmærket kan bruges
til foderhvede. På den baggrund afkræfter han, at der er tale om mere aggressive racer af meldug end tidligere. Det er
blot melduggen, der løbende ændrer
genetik, så den ikke bliver forhindret i at
angribe planterne med den nuværende
resistens.
- Men nye sorter af vinterhvede skal
have resistens mod de racer af meldug,
der i dag angriber de sorter, vi har i dyrkning, forklarer han.
Den genetiske resistens
Når et forædlingsfirma skal fremavle en
ny sort af vinterhvede, ser de på mange
egenskaber – en af disse er sortens resistens overfor meldug.
- Som forædlere modtager vi hele tiden
nye racer af meldug, som vi kan bruge til
at smitte de nye sorter, vi arbejder med,
fortæller han.
Det er Forskningscenter Flakkebjerg,
Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet
(DJF) under Aarhus Universitet, der indsamler de nye smitteracer af meldug.
- De leverer dem herefter til os, hvorefter
vi opformerer dem, så vi har materiale
nok til at smitte vores nye sorter for at
se, om de har resistens mod disse racer
af meldug, siger Erik Tybirk.
På samme måde bliver det også undersøgt, om de nye sorter under den meget
tidlige afprøvning har resistens overfor
septoria og rust.
- Det er noget, vi lægger meget stor
vægt på, fastslår han.
Resistens hos lidt ældre planter
- Typisk bygger resistensen mod meldug hos en hvedesort på et enkelt gen i
sorten. Derfor holder resistensen ikke så
længe, når presset bliver stort, fortæller
Erik Tybirk.
Forædlerne af hvede skal således enten
være meget hurtige til at udvikle nye sorter, eller de skal arbejde med andre former for resistens.
I Tyskland har man i flere sorter udnyttet
den såkaldte voksenplante-resistens,
som hvedesorter med meldug-resistensgenerne Pm5 og Pm 6 besidder.
4
BASF magasinet • Vinter 2010
Planter, som i drivhuset er smittet med
en meldugrace for opformering.
- Pm er en forkortelse for Powdery mildew, som oversat til dansk betyder pulver meldug, uddyber forædleren.
Denne resistens virker ikke i de unge
planter, men først i senere stadier.
- Graden af resistens er heller ikke 100
procent, siger Erik Tybirk.
Men erfaringerne er alligevel gode i
Tyskland, mens der i Danmark slet ikke
dyrkes sorter af vinterhvede med denne
form for resistens. Der er heller ikke
sådanne sorter på vej, men Nordic Seed
A/S har andre spændende sorter.
- Sorten Tabasco har hidtil haft en meget god meldugresistens. En endnu nyere sort, der hedder Eriksminde, har også fin resistens mod meldug, fortæller
han.
Men indtil den bliver frigivet til dyrkning,
er der ikke andet for end at holde godt
øje med sine hvedemarker fra det tidlige
forår.
- Det er angrebsgraden og tidligheden
af angrebet, der afgør tabets størrelse,
men det kan nemt blive betydeligt, forklarer Erik Tybirk.
Der er derfor god grund til at komme på
regelmæssige inspektioner i hvedemarkerne.
Her ses et lille “isolationshus”, hvori der
opformeres en race af bygmeldug sammen med en race af hvedemeldug.
Terpal sikrer udbytte og
høstkapacitet i byg
Lejesæd og nedknækning nedsætter høstkapaciteten, og hele
aks klippes af, så de falder ned
på jorden
Af Jakob Skodborg Jensen,
jakob.skodborg-jensen@basf.com
En kortere sprøjtefrist på Terpal giver
store muligheder i vårbyg.
Da sprøjtefristen på Terpal i 2007 blev
ændret fra to til tre måneder, blev mulighederne for at anvende Terpal i vårbyg
meget begrænsede.
Men fra 2010 blev sprøjtefristen igen
ændret til to måneder med mulighed for
igen at reducere både lejesæd, aks- og
strånedknækning.
Sådan virker Terpal
Terpal indeholder to vækstregulerende
stoffer, ethephon og mepiquatchlorid,
der optages gennem planternes blade.
Ethephon hæmmer transporten af
væksthormonet auxin i planten, og dermed reduceres hastigheden af celledelingerne. Det giver nedsat strækningsvækst, men en kraftigere tykkelse
af stænglerne.
Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af
væksthormonet gibberellin, der har indflydelse på celledeling og strækningsvækst. Derved reduceres internodierne
- strådelen imellem to knæ, som dannes
omkring behandlingstidspunktet.
Strået bliver kortere og kraftigere, hvilket
giver afgrøden bedre stråstyrke.
Uheldig lejesæd i byg
I nogle bygmarker ser man en kraftig
vækst tidlig i foråret, og her vil risikoen
for lejesæd være stor. Lejesæd reducerer udbytte og kvalitet, og høstkapaciteten nedsættes markant.
Der er store forskelle mellem vårbygsorternes tendens til lejesæd.
Vækstregulering med Terpal reducerer
risikoen for lejesæd. Ønsker man at målrette vækstreguleringen til bunden af
afgrøden, skal behandlingen foretages
tidligt, det vil sige i stadie 32 - 35.
Nedknækning af aks koster
Strå, der knækker lige før akset og derved reducerer eller lukker for safttransport til akset og kernerne koster udbytte.
Flere bygsorter, i specielt vinterbyg, har
stor tilbøjelighed til aksnedknækning. I
nogle sorter kan akset knække helt af.
Aksnedknækningen betyder, at kerneindlejringen, udbyttet og kvaliteten forringes.
En lidt senere behandling med Terpal i
stadie 37 styrker strået i den øvre del af
afgrøden.
Nedknækning af strå
giver spild
Strånedknækning kendetegnes ved, at
afgrøden knækker midt på strået, og
aksene kommer til at hænge nedad. Det
sker ofte, hvis bygafgrøden står for
længe på marken efter, den er moden,
og hvor den er udsat for en del nedbør.
Her er resultatet af aks- og strånedknækning – spildet er meget stort, og det er
meget vanskeligt at høste. Terpal kan i
mange tilfælde være med til at mindske
disse to uheldige tendenser i byg.
En bygmark godt på vej til at gå i leje.
Aksene hænger ofte så langt nede i
afgrøden, at det ikke er muligt at få kniven under, og spildet kan være så voldsomt, at der ligger et helt tæppe af
afklippede aks i stubben under skærebordet efter høst.
Høsten 2010 voldte mange steder store
problemer med nedknækning af strå,
afklippede aks og meget nedbør. Det
reducerede både udbyttet og tærskekapaciteten og resulterede i mange spirede kerner i aksene, og gener for den
efterfølgende afgrøde.
Tidspunktet for behandling mod strånedknækning er også stadie 37 (når
stakken begynder at stikke frem).
Lejesæd, aks- og strånedknækning kan
i vid udstrækning undgås ved en behandling med Terpal, der sikrer, at afgrøden bliver stående og ikke knækker
sammen – det sikrer udbyttet og giver
en nem høst.
I afgrøder, der er stressede af for eksempel tørke, bør vækstregulering dog
undlades. Terpal er også godkendt i rug
og frøgræs.
Behandlingsforslag
Afgrøde
Behandling
Dosering
Vårbyg
Vækststadium 32-37
0,5 - 1,0 ltr./ha
Vinterbyg
2-radede sorter
6-radede sorter
Vækststadium 32-37
Vækststadium 32-37
1,0 ltr./ha
1,5 - 2,0 ltr./ha
_
Bemærkninger
Sprøjtefrist
60 dage
BASF magasinet • Vinter 2010
5
Det mener planteavlskonsulenterne
Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk
Lidt højere dosering
ved højere afgrødepris
Erik Skov Nielsen, planteavlskonsulent hos DLS, Dansk Landbrug
Sydhavsøerne, mener, at det er minimalt, hvad doseringen skal øges
med, selvom prisen på korn bliver
højere. Men han råder til at holde øje
med afgrøderne i forhold til de valgte
sorter, så tab på grund af svampeangreb undgås eller minimeres
En udsigt til stigende pris på korn får ikke
Erik Skov Nielsen fra DLS til at anbefale en
meget højere dosering af midler til svampebeskyttelse.
- Måske højst 10 procent mere for at være
sikker på at få lidt højere udbytte, mener
han.
Han baserer sin opfattelse på de resultater,
der er opnået i forsøgene – og den økonomi, der er i at dosere højere.
Han anbefaler generelt, at man er opmærksom på sorternes forskellige modtagelighed for svampesygdomme.
- Følg med i varslingerne, og se efter i
egne marker, om der er angreb på vej, tilråder Erik Skov Nielsen.
Han ved af erfaring, at bliver der fundet
angreb i en sort på en egn, vil der typisk
være angreb i de fleste marker med denne
sort.
Men det er stadig nødvendigt at inspicere
egne marker – både for at komme ud ret-
Det spurgte vi om:
Hvilken indflydelse har udsigten til en
fortsat høj kornpris på strategien for
brug af svampebekæmpelse i korn?
Meldug var en større udfordring i
2010 end i de tidligere år.
Hvilken betydning har det for valg
af strategi og middel til foråret?
Dine forslag til indsats mod svamp
i 2011 på baggrund af de to tidligere
spørgsmål?
6
BASF magasinet • Vinter 2010
tidigt og for at undlade at sprøjte, hvis der
intet tegn er på angreb.
Populær sort med faldende resistens
Hvedesorten Hereford er meget dyrket, og
den vil også komme til at beslaglægge
store arealer i 2011.
- Den har en stigende modtagelighed for
meldug, men det er forskelligt, hvordan
markerne angribes, forklarer Erik Skov
Nielsen.
Han foreslår derfor, at man holder godt øje
med sine marker fra et tidligt tidspunkt og
følger med i varslingerne, der kan bruges
som rettesnor.
- Men det er ikke så meget meldug, som
rust og septoria, der for alvor kan give
store tab af udbytte, påpeger han.
Såfremt der er tidlige angreb af meldug, er
hans forslag at køre ud med 0,1 liter Flexity
pr. hektar.
- Hvis det er før stadie 32, vil jeg ikke blande med noget andet, siger han.
På et senere tidspunkt vil han også rette
opmærksomheden mod de øvrige svampesygdomme, der kan angribe hveden.
Fokus på at hente
mest muligt i marken
Henrik Skovgård Larsen, planteavlskonsulent hos Centrovice på Fyn,
påpeger, at det er prisen på afgrøderne og svampesituationen på ens
egen lokalitet, der skal afgøre størrelsen af indsatsen med svampemidlerne i 2011
Den generelle strategi i hvede
Erik Skov Nielsen anbefaler generelt en
strategi med to sprøjtninger mod svamp i
hvede, hvis der ikke er tidligt angreb af
meldug.
Første sprøjtning skal ske i stadie 33-39
med 0,3 l Bell eller 0,2 l Rubric pr. hektar.
Anden sprøjtning skal ske tre-fire uger
senere med 0,4 l Bell iblandet 0,1 l Comet
pr. hektar.
- Hvis det ser ud til at blive en lang sæson,
kan den afsluttende sprøjtning deles i to,
idet mængden af Bell halveres, mens de
0,1 l Comet pr. hektar kun anvendes i den
første af de to afsluttende sprøjtninger, forklarer han.
Erik Skov Nielsen gør opmærksom på, at
det tit er mere tørt og varmt på Sydhavsøerne end i det øvrige Danmark – og det
har indflydelse på hans valg af doseringer.
Tallene viser, at der er fornuft i at øge intensiteten af svampesprøjtningerne, når prisen på vinterhvede stiger.
- Tal for de seneste fem år viser, at set i
relation til det smittetryk, der var i den periode, kunne det betale sig at anvende
mere svampemiddel i vinterhvede ved en
stigende kornpris. Men udfordringen er
selvfølgelig at kende prisen, man får for sin
vinterhvede lige netop på det tidspunkt,
hvor man sprøjter, når den først sælges
senere, siger Henrik Skovgård Larsen.
Han forklarer, at for sæson 2010 - 2011 har
Centrovice lagt sin aktuelle strategi fast ud
fra en afregningspris på omkring 100 kroner pr. hkg vinterhvede.
Viser det sig, at prisen på korn stiger, eller
at den forventes at stige frem til høst 2011,
eller at smittetrykket forværres, skal indsatsen derfor justeres i henhold til de oprindelige forudsætninger.
Vårbyg og vinterbyg skal beskyttes
På Lolland og Falster er der mange, der
dyrker vårbygsorten Quench til malt – og
denne sort er modtagelig for bygrust.
- Den har et godt udbytte, hvis man
beskytter den mod ødelæggende angreb,
siger Erik Skov Nielsen.
Han anbefaler 0,15 l Folicur pr. hektar udbragt 15.- 20. maj og en afsluttende sprøjtning med 0,1 l Comet blandet med 0,15 l
Folicur pr. hektar ved skridning.
Vinterbyg kan med fordel behandles med
samme løsning – eventuelt kun en sprøjtning ved skridning.
- På de mindre og mellemstore brug tilråder jeg få midler, da det giver færre slatter.
På de store brug er det nemmere at få
brugt op, så her kan andre midler end de
nævnte måske bruges med fordel.
Sådan påvirker prisen indsatsen
Såfremt prisen er 70 kroner pr. hkg vinterhvede, skal der bruges fra 0 til 0,25 procent af normaldoseringen af eksempelvis
Bell til aksbeskyttelsen – dog justeret efter
det aktuelle smittetryk. Det vil sige op til
0,375 l Bell pr. hektar under normale forhold. Ved et lavt smittetryk mindskes doseringen, mens den tilsvarende øges ved
et højt smittetryk.
Ligger prisen for vinterhvede på 100 kroner pr. hkg, skal der bruges 25 til 50 procent af normaldoseringen af Bell. Det vil
sige fra 0,375 til 0,75 liter pr. hektar til aksbeskyttelsen – igen med blik for det aktuelle smittetryk.
Kommer prisen op på 130 kroner pr. hkg,
kan det svare sig at bruge omkring 50 procent af normaldoseringen af Bell til aksbeRubric er registreret varemærke for Cheminova.
Folicur er registreret varemærke for Bayer CropScience.
Bumper er registreret varemærke for Makhteshim Agan.
Tern er registreret varemærke for Makhteshim Agan.
...om indsatsen i foråret
skyttelsen. Det vil sige omkring 0,75 liter
pr. hektar – som justeres efter det aktuelle
smittetryk.
Husk at se efter meldug
Henrik Skovgård Larsen anbefaler tre
sprøjtninger i vinterhvede, såfremt man dyrker en sort, der er modtagelig for meldug.
- Det er afhængig af lokalitet og sort, hvor
nødvendigt det bliver at gå efter melduggen. Så man er nødt til at inspicere markerne, forklarer han.
Hans anbefaling mod meldug er en tidlig
behandling med 0,1- 0,125 l Flexity pr. hektar – og hvis marken drives pløjefrit, foreslår han at iblande 0,1 l Bumper pr. hektar
for at bekæmpe hvedens bladplet. Når det
gælder aksbeskyttelsen, foreslår han at
tælle nedbørsdage som en rettesnor for
hvornår og hvordan, aksene skal beskyttes.
- Men generelt gælder, at man skal trække
det så længe som muligt, konstaterer han.
To gange beskyttelse af aksene
Første gang, der skal beskyttes aks, er,
når fanebladet er helt foldet ud.
- Her kan man køre med en blanding af
0,3 l Bell og 0,1 l Comet pr. hektar, siger
Henrik Skovgård Larsen.
Efter hans opfattelse virker de to midler
godt sammen – de forstærker hinanden.
Anden og sidste sprøjtning vil han udføre,
når akset er helt fremme. Til denne sprøjtning foreslår han at bruge 0,3 l Bell pr. hektar.
- Kommer vi ind i en periode med meget
nedbør, vil jeg øge doseringen i den sidste
behandling op til 0,5 - 0,6 l pr. hektar, konstaterer han. Viser det sig derimod, at
smittetrykket bliver lavt, nedsættes doseringen i forhold til planlagt. Han ser det
som en fordel ved en to-delt aksbeskyttelse, at doseringen bedre kan tilpasses vejrforholdene over en længere periode.
Byggen beskyttes afhængig af sort
Henrik Skovgård Larsen vil indrette sin
strategi i byg efter sorternes resistens
overfor meldug.
- Sorter med god resistens kan nøjes med
en enkelt sen sprøjtning, mens sorter med
lav resistens bør sprøjtes to gange i sæsonen, forklarer han.
Hvis sorten har en lav modtagelighed for
meldug, foreslår han at bruge 0,15 l Folicur
blandet med 0,15 l Comet pr. hektar til den
ene, nødvendige sprøjtning.
Hvis der derimod er tale om en modtagelig sort, foreslår han at bruge 0,2 l Folicur
pr. hektar i en tidlig sprøjtning og afslutte
med en blanding af 0,15 l Folicur og 0,15 l
Comet pr. hektar.
I vinterbyg anbefaler han samme fremgangsmåde som i vårbyg. Dog anvendes
en blanding af 0,2 l Folicur og 0,2 l Comet
i den afsluttende behandling.
Dosering med lille
pil opad i 2011
Anders Musse, planteavlskonsulent
i Kolding Herreds Landboforening,
tror, at afgrøderne kommer til at koste
mere i 2011 og vil derfor anbefale,
at doseringerne øges op til 50 - 60
procent af en normaldosering.
I 2010 anbefalede Anders Musse sine
landmænd at bruge 35- 50 procent af en
normal dosering i forbindelse med svampebeskyttelsen. Det niveau var lagt ud fra
en forventet pris på 90 -130 kr. pr. hkg.
- Niveauet vil jeg som udgangspunkt hæve til 50 - 60 procent i 2011, siger han.
Årsagen er den forventede høje pris på
korn i det kommende år.
Men han vil også være langt mere opmærksom på meldug i vinterhvede.
- Vi kom mange steder bagud i bekæmpelsen af meldug i vinterhvede her i 2010,
blandt andet fordi vi regnede med, at Hereford havde en god resistens imod meldug. Men det viste sig, at det havde den
bestemt ikke, fastslår han.
Sammen med Mariboss dækker Hereford
cirka 75 procent af arealet med vinterhvede på hans egn i den kommende sæson,
og i begge sorter foreslår han at holde
godt øje med, om der på et tidligt tidspunkt viser sig meldug.
- Vi lærte af de fejl, vi begik her i 2010,
erkender han.
Lavere skadetærskel for meldug
Allerede tidligt gælder det således om at
komme i marken for at se, om der er begyndt at være meldug i vinterhveden.
- Skadetærsklen for meldug vil i min rådgivning være lavere i 2011. En sprøjtning
mod meldug bør derfor sættes ind forholdsvis tidligt, så den ikke falder meget
tæt på de efterfølgende aksbeskyttelser,
forklarer Anders Musse.
Hvis der er tidligt tegn på angreb af meldug, vil han sætte ind med enten Flexity
eller Tern afhængig af den aktuelle pris på
de to produkter.
- Flexity er nummer et, men prisen kan
afgøre valget, fastslår han.
Doseringen bør være 0,1-0,15 l Flexity pr.
hektar eller 0,15 - 0,2 l Tern pr. hektar afhængig af afgrødens udviklingsstadie og
angrebets styrke. Normalt vil jeg sige, at
denne sprøjtning skal ske i stadie 29 - 31.
Det vil sige, når hveden begynder at
strække sig, forklarer Anders Musse.
På det tidspunkt er der god afstand til de
efterfølgende aksbeskyttelser.
Fanebladene beskyttes mod septoria
I 2010 var angreb af septoria betydende,
fordi der var meget nedbør omkring tidspunktet for hvedens skridning.
- Det førte til en forøget dosis i den afsluttende sprøjtning, forklarer Anders Musse.
Men han påpeger, at der kan gås for hårdt
til værks, så der ikke bliver en ordentlig
betaling for indsatsen.
- Indsatsen skal være præcis så stor, at vi
får det størst mulige nettomerudbytte til
landmanden. Det er det, vi er kendt for at
være gode til i Danmark, fastslår han.
Efter eventuelt beskyttelse mod meldug er
næste trin i strategien en beskyttelse af
fanebladet mod septoria, og den indsats
bør ske i to trin.
- Første sprøjtning kan ske i stadie 39, når
fanebladet er fuldt udfoldet, forklarer Anders Musse. Her anbefaler han at bruge
0,15 l Comet blandet med 0,3 l Bell pr.
hektar eller at køre rent med Rubric eller
Opus i en dosering på 0,25 l pr. hektar.
- Den afsluttende sprøjtning bør ske i stadie 55 - 59 med 0,3 - 0,35 l Bell pr. hektar
eller 0,25 - 0,3 l Rubric eller Opus pr. hektar, siger han. Valget af middel vil jeg lade
afgøre af den prisrelation, der er mellem
midlerne på handelstidspunktet, mener
han.
Gulrust – en farlig outsider
Rust var ikke et problem i 2010, men hvordan det kommer til at se ud i 2011, vides
ikke.
- Men vi ved, at rust kan give meget store
tab af udbytte, påpeger han.
- Et tidligt angreb modvirkes ved at tilsætte et triazol til den første sprøjtning i st. 3132, tilråder han.
Maltbyg bør sprøjtes to gange
- Med udsigt til en fornuftig pris på maltbyg
vil jeg anbefale, at man bekæmper svamp
to gange i sæsonen, siger Anders Musse.
Han mener, at en god beskyttelse giver en
sundere vare og en bedre sortering.
I almindelig foderbyg vil han normalt køre
med en sprøjtning. Men er det en sort,
som er modtagelig for bygrust, anbefaler
han en splitsprøjtning som for maltbyggen.
- I første sprøjtning i stadie 33 - 37 kan man
bruge 0,2 l Folicur pr. hektar til sorter af
såvel maltbyg som foderbyg, som er modtagelige over for rust, forklarer han.
Anden sprøjtning i stadie 55 kan udføres
med 0,15 Comet plus 0,2 l Folicur pr. hektar. I sorter af foderbyg, der ikke er modtagelige over for rust, anbefaler han at bruge
0,15 l Comet blandet med 0,2 l Folicur i
stadie 49 - 51.
I vinterbyg bør strategien lægges op ad
den, der gælder for vårbyg til foder.
BASF magasinet • Vinter 2010
7
Gulrust
i hvede
- Gulrust kender ingen grænser
og er en trussel, der bliver taget
alvorligt overalt
Stærkt angreb
af gulrust.
Af Stefan Ellinger,
stefan.ellinger@basf.com
,,
Hvede er arealmæssigt den største afgrøde i verden.
På årets internationale hvedekonference
i St. Petersborg mødtes næsten 600 forskere fra flere end 80 lande. Et vigtigt
tema var blandt andet nye virulente og
mere aggressive racer af hvedegulrust,
som siden år 2000 har spredt sig fra
USA og Australien til Kina samt dele af
Afrika, Asien og Mellemøsten med store
udbyttetab til følge.
Der er tale om den hurtigste geografiske
spredning af en betydende svampesygdom nogensinde.
...de aggressive racer af gulrust bekæmpes lige så effektivt som de “gamle” racer
med egnede svampemidler.
Gulrusten ser ud til at have tilpasset sig
et varmere klima, have en kortere generationstid og kan producere flere sporer
i hver generation.
I Europa findes den aggressive type også. Men her har den ikke haft den samme epidemiske udvikling. Da svampen
løbende er i stand til at ændre sig, er det
dog en trussel, som bør tages alvorligt.
De seneste år har vi herhjemme stiftet
bekendtskab med en mere aggressiv
type af gulrust på triticale.
Vi har ekspertisen ved hånden
En artikel i Science vol. 329 resulterede
i store overskrifter i vores hjemlige presse. Artiklen var skrevet af blandt andre
Mogens Støvring Hovmøller fra Flakkebjerg (DJF, Århus Universitet) - en internationalt anerkendt forsker, der i 2009
tog initiativ til at etablere et internationalt
referencecenter for hvedegulrust i Danmark.
Ifølge Landskonsulent Ghita Cordsen
Nielsen er der i 2011 størst risiko for
8
BASF magasinet • Vinter 2010
angreb af gulrust i sorterne Oakley,
Asano, Expert, Tuareg og Cardos. Dette
er konklusionen fra markforsøg ved
Flakkebjerg, hvor forskellige hvedesorter
i 2010 blev smittet med smitteracer,
som tidligere er fundet i Danmark. Nye
smitteracer næste år kan selvfølgelig
ændre billedet.
De aggressive racer af gulrust bekæmpes lige så effektivt som de ”gamle”
racer med egnede svampemidler. Men
risikoen for udbyttetab er større i modtagelige sorter, hvis der sprøjtes for sent,
med for lav dosering eller med et for
langt interval.
Rustvagt i Sverige og Danmark
BASF etablerede allerede i 2008 en
Rustvagt i Sverige i samarbejde med
Flakkebjerg og JordbruksVerket. Rustvagt består af observationsparceller
med såvel ”fangplanter” som almindeligt
dyrkede sorter.
Rustvagt er i år placeret ni steder i Sydog Mellemsverige, hvor formålet er at
overvåge og varsle for angreb af gulrust
i hvede. Resultaterne offentliggøres løbende af JordbruksVerket og BASF på
www.rostvakt.se
Baggrunden for Rustvagt i Sverige er, at
gulrust i den sydlige del af landet har
været den økonomisk vigtigste svampesygdom i vinterhvede med udbyttetab
på over fem ton pr. hektar i modtagelige
og ubeskyttede sorter.
I Sverige er Comet det mest effektive
middel på markedet til bekæmpelse af
gulrust. I Danmark blev der her i 2010
etableret en Rustvagt i samarbejde med
Flakkebjerg og Videncentret for Landbrug. Denne aktivitet fortsætter i 2011
med observationsparceller udlagt ved
lokale landboforeninger.
I Danmark har vi heldigvis flere effektive
midler til rådighed som: Bell, Ceando og
Comet.
Resultaterne bliver offentliggjort på
www.rustvagt.dk
Svampemidler testes grundigt
Nye svampemidler bliver alle testet
grundigt for effekten mod gulrust under
worst-case forhold på Flakkebjerg, hvor
der anvendes kunstig smitte, forskellige
smitteracer og modtagelige sorter.
I 2009 blev blandt andet Osiris afprøvet
i forskellige doseringer, sprøjtetidspunkter og i den meget modtagelige sort
Cardos (se tabel).
Ved det første sprøjtetidspunkt (stadie
37) var der ingen synlige angreb. Ved de
senere sprøjtninger var der henholdsvis
5 og 25 procent angreb. De bedste resultater blev ikke overraskende opnået
ved en tidlig forebyggende delt sprøjtning, men selv de senere kurative sprøjtninger gav store merudbytter.
Dette beviser igen, hvor vigtigt det er, at
være på forkant med gulrusten!
Procent effekt af Osiris mod gulrust på fanebladet med 1/4 normaldosering, bedømt i st. 75 (74 pct. angreb i ubehandlet)
Pct. effekt
Ubehandlet
St. 37 (ingen angreb)
St. 39 (5% angreb)
St. 51 (25% angreb)
St. 37 og 51
99
97
59
100
Udbytte og merudbytte
+
+
+
+
+
75,3
29,8
27,4
20,8
31,9
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
EuroWheat.org - en platform på nettet
med information om sygdomme i hvede
EuroWheat.org samler og udveksler information om sygdomsbekæmpelse i hvede på tværs af
landegrænser med relevante
informationer, som kan underbygges ud fra en IPM-vinkel. Platformen er frit tilgængelig for alle
Hjemmesiden
giver eksempelvis informationer
om forekomst
af gulrust racer
indsamlet fra
6 lande.
Hver farve
repræsenterer
en race og
forklaringen til
højre viser de
forskellige
racers virulens
samt de sorter,
hvor de først
blev detekteret.
Af Lise Nistrup Jørgensen,
Mogens Støvring Hovmøller og
Jens Grønbæk Hansen
Vinterhvede er den mest udbredte kornafgrøde i Europa med et dyrket areal på
mere end 25 millioner hektar.
Hvedesygdomme har en stor effekt på
både udbytte og kvalitet. Jordbrugerne
har derfor et stort ønske om at minimere tabene, der typisk svinger omkring 525 procent med store variationer mellem
lande, år og sorter.
De fleste lande har haft aktiviteter i gang
for at forebygge og dæmpe angreb typisk ved at dyrke helt eller delvist resistente sorter samt i udbredt grad ved
brug af fungicider.
Foregår i et EU-samarbejde
Forskere og rådgivere har samarbejdet i
et stort EU-projekt ”ENDURE” for at udarbejde en fælles platform med relevante informationer omkring sygdomsbekæmpelse i hvede.
Det overordnede formål med ENDURE
var at opbygge et netværk for forskning
og rådgivning imellem de deltagende
lande med udveksling af erfaringer til
støtte for IPM-aktiviteter samt til at understøtte mulighederne for at reducere /
optimere anvendelsen af pesticiderne.
Arbejdsgruppen startede med at udveksle erfaringer om betydningen af sygdomme i de forskellige lande samt viden
om, hvordan de bliver håndteret. Gode
erfaringer og eksempler på IPM-relaterede aktiviteter blev udvekslet.
Da sygdomsbekæmpelse, fungicider og
sorter er under stadig forandring, besluttede man at opbygge EuroWheat.org
for at sikre, at man også fremadrettet
har en effektiv udveksling af informationer.
Tidligere er der opnået gode erfaringer
med en tilsvarende web-basseret platform inden for kartoffelskimmel.
Platformene er teknisk set ens og er i
begge tilfælde udviklet af forskere fra
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Århus Universitet, i et nært samarbejde
med Storbritannien, Frankrig, Tyskland,
Sverige, Polen, Ungarn og Holland men også med bidrag fra andre lande.
Det rummer EuroWheat.org
Fungicider
• Informationer og rangordning af
fungicidernes effektivitet overfor
specifikke sygdomme. Data fra fem
lande er sammenstillet og giver et
overblik over godkendte fungicider
i hvede, og landenes vurdering af
midlernes effektivitet overfor otte
forskellige hvedesygdomme.
• Information om fungicidresistens
blandt de anvendte midler.
• Handelsnavne for fungiciderne
i de forskellige lande.
Information om svampesygdomme
• Under gulrust er der informationer
om hvilke racer, der dominerer i de
forskellige lande.
• For aksfusarium er der en gennemgang af problemerne med sygdommen og en liste over hvilke toksiner,
de producerer og grænseværdierne
for indhold af mykotoksiner.
Siden indeholder også flere eksempler
på, hvordan flere lande giver anvisninger til landmænd, således at de
kan mindske risikoen for angreb.
• Specifikt for aksfusarium er der lavet
en sammenstilling af forskellige landes
undersøgelser af sorternes modtagelighed.
IPM-elementer
• En liste over otte landes bud på
skadetærskler for svampesygdomme
i hvede.
• For alle relevante sygdomme er
sammenstillet informationer og
angivet litteratur om, hvordan ikke
kemiske metoder kan påvirke
sygdomsrisikoen.
• Relevant links til nationale beslutningsstøttesystemer inden for
sygdomsområdet.
• Generelle informationer om EU’s otte
bud på IPM er indbygget
Sorter og udbytter
• Hvedeudbytter fra mange EU-lande.
• Informationer om merudbytter for
sprøjtning med fungicider.
• Links til sortsdatabaser i forskellige
lande.
Generelle informationer
om sygdomshåndtering
• Desuden er der links til informative
brochurer om specifikke sygdomsproblemer i England, Frankrig og
Tyskland.
BASF magasinet • Vinter 2010
9
Pesticiderne og grundvandet
Landbruget mødes ofte med overskrifter, der fortæller, at det danske
overflade- og grundvand er truet af
erhvervets brug af planteværn
– men hvad er fakta?
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Der svirrer mange ”sandheder” omkring
pesticider og grundvand. For menigmand er det svært at forholde sig til de
mange modstridende informationer,
som medierne bringer i mere eller mindre faktuel form.
Men uanset hvad, der er ”sandt” eller
”falskt”, så kan et pres på politikerne
føre til, at de vælger at indføre restriktioner på brugen af pesticider, hvilket kan
blive meget kostbart for landbruget.
Vi har talt med Walter Brüsch, geolog og
seniorrådgiver ved Geokemisk afdeling,
De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS) for at
få kendsgerninger lagt frem.
- Vi beskæftiger os ikke med politik,
men med data, som vi indsamler og
offentliggør, forklarer han.
Dermed klargør han, at hans kompetence kun er det faktuelle.
Men hvad er fakta?
VAP
- 2009 rapportens
sammendrag
I takt med den løbende godkendelse af
pesticider bliver det undersøgt, om de
er til fare for vores drikke- og grundvand på lang sigt. Tendensen er, at kun
få af de godkendte sprøjtemidler overskrider grænseværdien for grundvand.
Hovedparten af de undersøgte sprøjtemidler udgør ingen trussel mod drikkeog grundvand. 70 pct. af de undersøgte stoffer (28 ud af 40) blev enten ikke
fundet eller kun i årlige koncentrationer
under 0,1 mikrogram pr. liter (grænseværdien).
30 pct. af de undersøgte pesticider (12
ud af 40) blev fundet i koncentrationer
over grænseværdien for drikkevand.
10
BASF magasinet • Vinter 2010
Rent vand til nye generationer
Walter Brüsch påpeger, at hele øvelsen
med dels at overvåge grundvandet og
dels et varslingssystem er at sikre rent
grundvand til de kommende generationer.
- Vi kan se, at nogle nu forbudte pesticider er blevet udvasket til grundvandet,
og at glyphosat samt dets nedbrydningsprodukt, AMPA, under uheldige
forhold kan udvaskes, forklarer han.
Ellers er det efter hans opfattelse ikke
landbrugets almindelige brug af pesticider, der forurener grundvandet, hvis
stofferne anvendes korrekt.
- Brugen af pesticider på befæstede
arealer har i stort omfang givet anledning til forurening, konstaterer han.
om, hvad de har med at gøre, fremhæver han.
Modsat er dagens sprøjteførere i landbruget uddannet til at køre ud og sprøjte, så de har en professionel tilgang til
deres indsats.
Problemet med de befæstede arealer er,
at der ikke er levende biologisk aktiv jord
under dem og dermed heller ikke de
mikroorganismer, der nedbryder de anvendte midler.
- Især kan det være bekymrende, at de
private brugere af pesticider ved så lidt
Klimaet er en joker i fremtiden
Varslingssystemet kaldet VAP, som blev
sat i gang i 1999, bruges til at give data
på basis af fem marker, der dyrkes i en
normal landbrugsmæssig omdrift. Herfra udtages prøver af det vand, der
trænger ned under disse marker for at få
viden om pesticidernes nedvaskning.
Et sammendrag fra den seneste årsrapport er vist nederst på denne side. Som
det fremgår af sammendraget, er det
kun glyphosat, som nedvaskes af de nu
godkendte og anvendte pesticider.
- Vi har oplevet meget kraftigere regnskyl de senere år, og sammen med koldt
vejr om efteråret kan det føre til nedvaskninger i efteråret og om vinteren,
påpeger Walter Brüsch.
Omvendt peger han på, at generelt varmere klima giver en varmere jord, så
mikroorganismerne hurtigere nedbryder
pesticiderne.
- Det bliver Miljøstyrelsen nødt til at inddrage i deres vurderinger, når de godkender midlerne, og det ved de allerede,
fastslår han.
Alle stoffer er gentagne gange fundet i en
meters dybde og i mindre omfang tillige i
det dybereliggende grundvand, her dog i
langt lavere koncentrationer. To af stofferne har klart overskredet grænseværdien i
det dybereliggende grundvand og må ikke
længere anvendes i Danmark (se nedenfor).
Udvaskningen af ukrudtsmidlet rimsulfuron, som alene bruges i dyrkning af kartofler, er dog problematisk. Selv flere år efter
udsprøjtning, bliver midlets nedbrydningsprodukt udvasket i koncentrationer, der
ligger over grænseværdien for drikkevand.
Grundvandet i områder med intensiv kartoffelavl er således potentielt truet af dette
stof, der endnu ikke indgår i vandværkernes analyseprogram. Miljøstyrelsen er ved
at afslutte en detaljeret vurdering af rimsulfurons udvaskning.
Gennem årene er glyphosat på forsøgsmarker blevet udsprøjtet både tidligt og
sent om efteråret. På drænet lerjord er
der fundet udvaskning over grænseværdien for drikkevand ned til en meters dybde. Fundene af glyphosat og
nedbrydningsproduktet AMPA i det
dybereliggende grundvand har i Varslingssystemet været få og små.
‘Varslingssystemet for udvaskning af
pesticider til grundvandet’ (VAP) har
indtil nu undersøgt 40 godkendte sprøjtemidler og resultaterne indgår løbende, sammen med anden tilgængelig
viden, i Miljøstyrelsens samlede vurdering af udvaskningsrisiko.
VAP har tidligere vist, at nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidlerne terbuthylazin og metribuzin blev udvasket i koncentrationer over grænseværdien. For
at beskytte grundvandet, har Miljøstyrelsen forbudt metribuzin, ligesom terbuthylazin ikke anvendes mere i Danmark.
,,
...øvelsen med overvågning og varsling går
på, at sikre rent grundvand til de kommende
generationer.
Ny formuleringsteknologi
for svampemidler til korn
For at få en god virkning af et
aktivstof eller flere aktivstoffer
i et produkt, skal formuleringen
være designet til den aktuelle
sammensætning
Af Stefan Ellinger,
stefan.ellinger@basf.com
Hvad er en formulering?
Når det drejer sig om sprøjtemidler, er
formuleringen betegnelsen for den måde, det aktive stof er blandet med en
række hjælpestoffer. Det aktive stof er
den del af midlet, som har den direkte
effekt mod sygdomme, ukrudt eller skadedyr.
Hjælpestofferne har til formål at optimere den biologiske virkning af det aktive
stof, og sikre at midlet er stabilt under
lagring.
De flydende formuleringer findes i en
række forskellige typer, der har forskelligt udseende og viskositet. De mest
almindelige er:
SC suspensions-koncentrat
SE suspo-emulsion
EC emulgerbart koncentrat
Nye udfordringer
for eksperterne
Det er vigtigt, at formuleringen er
”skræddersyet” til det aktive stof - eller
de aktive stoffer, hvis der er tale om et
blandingsprodukt. Der kan være en
meget stor forskel i den biologiske effekt
af to midler, som indeholder nøjagtig det
samme aktive stof i den samme mængde – især under mindre gunstige forhold.
Optimeringen af en formulering foregår
både i laboratoriet, i væksthuse og i
egentlige markforsøg.
Der kan være en lang vej frem til at identificere den endelige kandidat, og der
skal selvfølgelig også tages hensyn til
miljø og bruger undervejs; f.eks. ved
valg af opløsningsmidler.
Sprøjteteknikken har ændret sig de
seneste år med henblik på at øge kapaciteten og effektiviteten. Det betyder i
grove træk, at der oftere anvendes større dråber, mindre vandmængde pr. hektar og højere hastighed end tidligere.
Denne ændring har givet en ny udfordring for eksperterne i formulering:
Hvordan øges vedhæftningen og fordelingen af sprøjtevæsken under disse forhold?
Osiris er et godt eksempel
Osiris er på alle måder udviklet og designet til det moderne landbrug.
For det første indeholder Osiris to forskellige aktivstoffer, der supplerer og
kompletterer hinanden.
For det andet er formuleringen helt enestående med hensyn til at få mest mulig
biologiske effekt ud af hvert gram aktivt
stof.
Osiris er tydeligt mere effektiv end en
tankblanding af hvert af de aktive stoffer
i deres oprindelige formulering.
Hvorved adskiller formuleringen af Osiris
sig så fra de ældre midler?
I Osiris er de aktive stoffer helt opløst, og
der er tilsat en række højeffektive hjælpestoffer, der sikrer, at sprøjtevæsken
spredes hurtigere og mere effektivt på
planteoverfladen.
Umiddelbart efter udsprøjtning kan det
nærmest se ud som om, at bladene er
lakeret med en beskyttende ”film” af
sprøjtevæske.
Denne særlige egenskab giver en række
fordele under praktiske forhold:
• Sprøjtevæsken nærmest ”klistrer”
til bladet (dråberne springer ikke
op igen)
• Hurtig indtørring og regnfasthed
• Ensartet og jævn fordelig af de
aktive stoffer på overfladen
• Hurtig indtrængning gennem vokslag
og spalteåbninger
Disse egenskaber optimerer såvel den
kurative som den forebyggende effekt
og øger samlet væsentligt sikkerheden
af virkningen under markforhold.
Osiris forventes markedsført til sæson
2011.
Hvedeblade efter sprøjtning med Osiris
i væksthus.
Nederst: Laboratorietest med indtørring
af dråber på blade: Dråbe med Osiris
sprøjtevæske er indtørret og optaget i
planten efter ca. 2 minutter. Dråbe med
standardformulering er først indtørret
og optaget efter mere end 20 minutter.
Et produkt er normalt regnfast efter indtørring.
Fordeling af Osiris sprøjtevæske
00:06 min.
00:07 min.
00:10 min.
00:15 min.
01:23 min.
02:13 min.
03:02 min.
06:21 min.
08:20 min.
12:08 min.
Fordeling af standard sprøjtevæske
00:13 min.
00:15 min.
BASF magasinet • Vinter 2010
11
i majs - højere udbytte,
forbedret kvalitet
Opera viser positiv indflydelse på
udbyttet og kvaliteten af den
høstede afgrøde, selvom der ikke
er synlige angreb af svampesygdomme. For landmanden er
dette AgCelence® !
Af Jakob Willas Jensen,
jakob-willas.jensen@basf.com
Arealet med majs er på knap 10 år mere
end fordoblet, primært drevet af ensilage-majsens fremmarch i alle landsdele.
Væksten i arealet skyldes naturligvis
majsens ideelle egenskaber til at sikre
mælkeproducenterne en højere mælkeydelse. Fra at majs udelukkende handlede om ensilage, vokser nu også arealerne med både kernemajs og majs til biogas.
Store udsving i pris på hvede til foder
samt muligheden for høje udbytter og
billige foderenheder i kernemajs har banet vejen for stadig mere majs i sædskiftet i de landsdele, hvor majsen tidligere
var en ukendt gæst.
Samtidig har den tyske satsning på biogas gjort det muligt for mange landmænd syd for Kongeåen at tegne kontrakt på eksport af majs til biogasproduktion i Tyskland. Dette giver majsavle-
ren, der først og fremmest skal sikre sin
egen foderforsyning, en enestående
mulighed for i fremtiden også at have en
alternativ afsætningskanal.
AgCelence® - Opera er F500 - familie
BASF arbejder intensivt med udviklingen
af nye, forbedrede midler af plantebeskyttelse, der skal hjælpe landbruget til
en højere indtjening.
Men der er også sund fornuft i at anvende allerede kendte midler i nye afgrøder,
hvor det er en mulighed.
Et eksempel er Opera med aktivstoffet
pyraclostrobin, der tilhører ”F500-familien”, som nu også kan bruges i sukkerroer. Det var tidligere det mest anvendte
svampemiddel i korn og er på kort tid af
sukkerroeavlerne blevet anerkendt som
en standardbehandling.
,,
Opera er et svampemiddel med en
særdeles god effekt mod en lang række
sygdomme i flere forskellige afgrøder,
desuden kan en behandling med Opera
i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af
den høstede afgrøde, selv om der ikke
er synlige angreb af svampesygdomme.
- uddrag af Opera etiketten
EU udvider Opera's
anvendelsesområde
Efter indstilling fra Tyskland godkendte
EU-kommisionen i april 2009, en udvidet anvendelse af aktivstoffet F500/pyraclostrobin.
EU har dermed officielt åbnet op for at
pyraclostrobin nu også kan anvendes til
andre formål end svampebekæmpelse.
Majssorten Patrick uden Opera. Det ses
tydeligt, hvordan kolberne uden Opera
knækker ned ved (over)modenhed.
Majssorten Patrick med Opera. Det ses
tydeligt, at kolberne ikke er knækket ned
ved (over)modenhed. Begge foto er fra
Hellevad 15. oktober 2010.
12
BASF magasinet • Vinter 2010
I 2010 blev Opera godkendt til anvendelse i majs i Danmark. I den forbindelse har Opera endelig officielt høstet
anerkendelse for både at forbedre udbytte og kvalitet - også selvom der ikke
kan ses svampeangreb. BASF kalder
dette AgCelence® – forvent mere!
Praktiske erfaringer
med AgCelence®
Det er oplagt at gå nye veje med innovative teknologier, der kan drive udbytter
og ikke mindst kvalitet i vejret i ensilagestakken. Reduceret tørkestress, mindre
tilbøjelighed til leje og højere klorofylindhold er blot nogle eksempler på
AgCelence®, der i sidste ende skaber
basis for forøget indlejring i kolber og
forbedret foderkvalitet.
BASF har gennem 2009 haft kontakt til
en del af de mange landmænd, der har
anvendt Opera i majs. Tilbagemeldingerne er meget positive og viser tydeligt,
at der er basis for innovativt samarbejde
mellem BASF, konsulenter og landmænd i den kommende sæson.
Øget udbytte med Opera
– også uden sygdomme
Opera blev i 2009 afprøvet i Landsforsøgene, hvor behandlingen med Opera i
to forsøg med kernemajs gav 48 procent merudbytte. Tyske landsforsøg ved
Landwirtschaftskammer i NordrheinWestfalen har vist meget positive resultater i 2009 med store merudbytter i
majsforsøg uden sygdomme.
Konklusionen i Tyskland er klar - højere
udbytter i forsøgene må tilskrives de
fysiologiske effekter fra Opera.
For landmanden betyder dette
AgCelence® – forvent mere !
Svamp i majs koster
kvægbruget millioner
Opera kan effektivt bekæmpe de
tabsvoldende svampe i majs, og for
kvægbrugerne betyder det højere
udbytte i marken og mindre tab i
stakkene samt et meget sundere
foder, forklarer kvægrådgiver
Per-Ejvind Gram
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Tallene er svimlende – intet mindre.
I 2009 blev der dyrket 168.917 hektar
med fodermajs i Danmark. Med et gennemsnitligt udbytte på 10.000 foderenheder pr. hektar bliver det til 1,7 milliarder
foderenheder i alt, der under optimale
forhold skal havne på foderbordene i de
danske kvægstalde.
Men gør de det – og bliver potentialet i
majsen overhovedet udnyttet optimalt?
- Udbredelsen af svampeangreb i de
danske majsmarker bliver værre og
værre.
- Min vurdering er, at i 90 procent af de
danske majsmarker er svampeangrebene så store, at det kan betale sig at
sprøjte med Opera, konstaterer PerEjvind Gram, FarmSupplier hos Unitron
A/S. Han har i mange år arbejdet med
fodringsrådgivning i kvægbruget og
kommer nu over hele Danmark.
Et storstilet forsøg
En af hans kunder er Henrik Mikkelsen,
Rødby, der har 150 årskøer og majs
som grovfoder. På en af hans marker
har der været et storstilet markforsøg
med blandt andet Opera til svampebekæmpelse i majs til såvel ensilage som
modenhed.
Forsøgene i kernemajs var anlagt af
Videncentret for Landbrug, Plantepro-
Henrik Mikkelsen, Rødby, har i år
sprøjtet sin majs med Opera for at få et
højere udbytte, et mindre tab ved
opbevaringen og en bedre ensilage,
der giver højere ydelse, sundere køer
samt en bedre reproduktion.
duktion, mens forsøgene i fodermajs var
anlagt af Nordic Seed. I alt var der 600
parceller på cirka 1,5 hektar.
- Jeg valgte selv at sprøjte 22,5 hektar
af mine 40 hektar med majs, fordi jeg
tror på, at bekæmpelse af svamp både
kan give højere udbytte og en bedre
kvalitet af ensilagen.
- Og mod slutningen af vækstsæsonen
kunne jeg se, at de behandlede majs
holdt sig grønnere, fortæller han.
Analyser bekræfter forventningerne
I forbindelse med høsten af Henrik
Mikkelsens egne 40 hektar med majs
blev der udtaget prøver af grønmassen
fra de fem forskellige sorter til analyser.
- Ud fra forsøgene vil jeg vurdere, at en
behandling med Opera vil kunne give et
20 procent højere udbytte, når majsen
er normalt gødet og har gode vækstbetingelser, siger Per-Ejvind Gram.
Han forklarer den store forskel med, at
majsplanter, som ikke bliver angrebet af
svamp, får en længere vækstperiode og
dermed kan opbygge betydeligt mere
stivelse.
Den fulde udnyttelse af dette store
potentiale, som på landsplan er op til
300 millioner foderenheder, kræver dog,
at sortsvalget er optimalt.
- Det gælder om at høste, når tørstofprocenten er over 35, for ellers bliver
ensilagen for våd. Den kan også danne
alkohol, som ikke i sig selv er negativ.
Men dannelsen af alkohol giver et
gæringstab, og de såkaldte estere er
usunde for køerne, påpeger han.
- Så man skal vælge en sort, der er
høstmoden, inden markerne bliver alt for
våde, og vejret bliver for koldt.
- Bedste tidspunkt for høst af silomajs er
midten af oktober, mener han.
Per-Ejvind Gram bygger sit synspunkt
på de analyser, han har fået af Henrik
Mikkelsens majs.
Tab i siloerne som følge af svamp
Udover at give højere udbytte har majs,
der er behandlet med Opera mod
svamp, også den helt klare fordel, at der
ikke kommer uønsket svamp med i siloerne.
- Når der er meget svamp i grønmassen
ved høst, bliver der uvægerligt store
åndingstab ved opbevaringen, og det
gælder især i sommerperioden, forklarer
Per-Ejvind Gram.
- Vi taler om udbyttetab på op til 20 procent, fastslår han.
Set på den samlede mængde er der
således tale om op til nogle hundrede
millioner foderenheder, der går tabt.
- Desuden påvirker dårligt foder køernes
ydelse, sundhed og reproduktion i
negativ retning, og det koster også
meget, fastslår han.
Med andre ord er der meget store perspektiver i at holde majsen fri for svamp
i vækstsæsonen.
Kolben til venstre er ubehandlet, mens
kolben til højre er sprøjtet med Opera.
Her er en forsøgsparcel med majs
behandlet med Opera i Landsforsøgene, der er placeret hos
Henrik Mikkelsen.
BASF magasinet • Vinter 2010
13
Gode værktøjer til
bedre marksprøjtning
IPM – integreret plantebeskyttelse –
er et nyt begreb, der kan føre til
bedre sprøjtepraksis, og som kan
være med til at give bedre økonomi
i marken, forklarer landskonsulent
Poul Henning Petersen
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Her er der ikke tale om tvang, men om
frivillighed.
Det fastslår Poul Henning Petersen,
landskonsulent ved Videncentret for
Landbrug, Planteproduktion i Skejby.
Han taler om IPM - et nyt begreb i EU
lovgivningen, som på dansk er en forkortelse af Integreret Plantebeskyttelse.
Der er tale om et Grøn Vækst finansieret
projekt, der i de kommende seks år skal
bruges til at øge bevidstheden hos danske landmænd om, at forebyggelse af
problemer med ukrudt, sygdomme og
skadedyr betaler sig bedre end ensidig
kemisk bekæmpelse.
- Men lad mig lige understrege igen, at
der i IPM ikke er indbygget krav om, at
man skal gøre bestemte ting på bestemte måder.
- Jeg vil kalde IPM en værkstøjskasse
14
BASF magasinet • Vinter 2010
med fagligt velbegrundede metoder,
som kan give inspiration til at sænke
omkostningerne uden at mindske udbytterne, hvis man griber det fornuftigt
an, forklarer han.
Bygger på otte principper
Planteproduktion har allerede opbygget
en hjemmeside på adressen
www.dansk-ipm.dk, hvor man kan hente yderligere viden om det nye koncept.
Her kan man blandt andet læse, at de
otte principper for integreret plantebeskyttelse i EU’s rammedirektiv er:
• Sædskifte og forebyggende tiltag
• Monitering i marken og anvendelse
af varsling
• Beslutningsstøtte og rådgivning
• Biologiske, fysiske og andre ikkekemiske metoder, når de er effektive
• Anvendelse af specifikke/selektive
bekæmpelsesmidler
• Behovsbestemte doser
• Strategier som forhindrer resistens
hos ukrudt og skadevoldere
• Vurdere om sprøjtningerne har virket
Der er i virkeligheden tale om adfærd og
dermed måder at udføre plantebeskyttelse på, som allerede er velkendte – og
anerkendte.
Bygger på sundt fornuft
- Mange landmænd følger allerede de
otte principper, uden de har fået problemer med mere ukrudt, svamp eller flere
skadedyr i deres afgrøder, mener Poul
Henning Petersen. Han minder om, at
danske landmænd hører til blandt de
mindst sprøjtende landmænd i EU.
- Mange af landmændene, som bruger
principperne, har desuden erfaret, at de
høster fordele i form af mindre udgifter til
planteværn, forklarer han.
Som led i Grøn Vækst bliver pesticidafgiften omlagt og forøget – så også på
den baggrund er der god grund til at
overveje, hvordan omkostningerne kan
holdes i ave uden at give afkald på udbytterne.
Demolandbrug og værktøjer
For at demonstrere og afprøve, hvordan
forskellige metoder virker i praksis er der
udpeget fem demonstrationslandbrug
og to gartnerier, hvor principperne tages
i brug.
- På hvert af demobrugene vil vi i løbet
af den 6-årige projektperiode sætte fokus på forskellige temaer, fortæller Poul
Henning Petersen.
I landbrugsbladene vil der også løbende
blive orienteret om resultaterne i IPMdemonstrationen.
Poul Henning Petersen viser, at blandt
andet kort over forekomsten af ukrudt
fordelt på arter i de enkelte marker er en
del af IPM.
Raps på kontrakt til specialolier
DLG Food Oil med hjemsted
i Dronninglund har i samarbejde
med lokale landmænd indledt en
produktion af rapsolie på basis
af Monsanto’s Vistive program
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Hvad har palmeolie og rapsolie med hinanden at gøre?
I Nordjylland og Storbritannien en hel
del. De konkurrerer nemlig med hinanden om at havne i frituregryderne, hvor
der steges alt fra pommes frites til fiskefileter og andet godt.
Når rapsolie er ved at blive en konkurrent til palmeolie, er årsagen den, at
Monsanto har forædlet sorter af vinterraps til at have et andet indhold af fedtsyrer end de gængse sorter.
- I vores verden hedder det Vistive, og
udover sorter af vinterraps har vi også
sorter af sojabønner, som dyrkes i USA,
siger Lars Ipsen fra Monsanto i Danmark.
En rapsolie velegnet til friture
En madolie eller en spiseolie kan fuldstændig ændre karakter, når den varmes op til høje temperaturer i længere
tid – sådan som det eksempelvis er tilfældet i en frituregryde.
Desuden er olierne ikke ens i deres
sammensætning af de såkaldte fedtsyrer. De har derfor også forskellige egenskaber, som har betydning for deres
ernæringsværdi og deres sundhedsegenskaber.
Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilke
planteolier vi bruger til forskellige formål.
Disse kendsgerninger er baggrunden
for, at Monsanto har arbejdet med at
frembringe sorter af såvel vinterraps
som sojabønner, der i højere grad kan
levere olier, som lever op til specifikke
krav.
- Den nye vinterraps i Monsanto’s Vistive
program har et højere indhold af oliesyre og et lavere indhold af linolensyre.
- Det betyder, at den ikke så nemt danner de meget uønskede transfedtsyrer
ved langtidsbrug i for eksempel en frituregryde, fortæller Ingolf Nielsen, afdelingsdirektør for DLG Food Oil i Dronninglund i Nordjylland.
Vistive er registreret varemærke for Monsanto.
Forædling af raps kræver afprøvning af
mange planter, før der er fundet frem til
nye sorter. Fotoet viser forædling hos
Monsanto i Boissay i Frankrig.
Sundere en palmeolie
Udover, at de nye Vistive sorter fra
Monsanto’s ikke danner transfedtsyrer,
fordi de er stabile ved brug i en frituregryde, er de også karakteriseret ved et
højt indhold af monoumættede fedtsyrer.
- Palmeolie indeholder mange mættede
fedtsyrer, og dem skal man helst have
færrest mulige af, siger Ingolf Nielsen.
Derfor har den danske regering også
planer om at beskatte netop mættede
fedtsyrer – og det kommer til at ramme
blandt andet palmeolie hårdt.
- Hvis det sker, så bliver Vistive rapsolien
endnu mere konkurrencedygtig, konstaterer Ingolf Nielsen.
Den nye lovgivning kan betyde, at den
sundere rapsolie bliver billigere end palmeolien med de ringere egenskaber.
Begrænset areal sået i 2010
DLG Food Oil havde planer om at tegne
kontrakter med landmænd, så der i
august 2010 kunne sås cirka 1.000 hektar med Vistive vinterraps.
- Men på grund af de våde forhold og
den besværlige høst blev det desværre
kun til cirka 400 hektar, som ser ud til at
komme ind i vinteren.
I alle typer avlsarbejde kan man stort set
få det, man avler efter, når man blot
arbejder målrettet. Her er det nye sorter
under udvikling i Boissay.
- Vi havde nemlig også nogle snegleangreb, som ødelagde nogle hektarer,
siger Ingolf Nielsen.
Han har derfor indset, at 2011 kun kan
blive et forsøgsår for den nye type vinterraps.
Afregnes til højere pris
De nuværende Vistive sorter har et lavere udbytte end de konventionelle vinterrapssorter, og derfor har DLG Food Oil
tegnet kontrakter med en merpris på
frøene.
- Vi forsøger at skrue pakken sammen til
landmændene, så der er en gulerod at
gå efter, siger Ingolf Nielsen.
Han forventer derfor også, at arealet bliver endda noget større i 2012 – efter tilsåning i august 2011.
BASF magasinet • Vinter 2010
15
Ude af orkanen med
meningerne i behold
Mariann Fischer Boel fortæller
om forskellen mellem dansk politik
og EU-politik – og påpeger, at en
vidtrækkende lovgivning som
Grøn Vækst aldrig ville være
fremsat i EU uden forudgående
konsekvensberegninger
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Østergaard tur-retur helt frivilligt.
Det er den mega korte version af den
kometagtige karriere, som Mariann
Fischer Boel har haft i sine 20 år som
folketingsmedlem, minister og EU-kommissær. Den blev startet med et folkevognsrugbrød og hende selv som kampagneleder og udfarende kraft med karrieremålene i kikkerten.
- Men jeg havde ikke planlagt, at jeg
skulle være EU-kommissær, fastslår
hun, mens vi sidder i stuen hjemme på
Østergaard ved Munkebo på Nordfyn til
en snak om fremtiden for det danske
landbrug.
- Det var mit held, at kommissionsformand Baroso havde besluttet, at en stor
andel af de nye kommissærer skulle
være kvinder, forklarer hun om hvorfor,
hun blev ringet op af statsministeren i
sommeren 2004.
De fem bedste år
Men tro ikke, at den daværende fødevareminister bare stod ret i den anden
ende af telefonlinjen og sagde ja tak.
- Jeg ville gerne arbejde med landbrug,
fødevarer eller sundhed. Transport har
eksempelvis ikke min interesse og mit
hjerte, så det ville jeg have takket nej til,
fortæller hun.
Hun fik det, som hun ville have det – og
var landbrugskommissær i fem år.
- Det var ubetinget de bedste fem år i
mit politiske liv, fastslår hun uden et
sekunds tøven.
Hårdt var det også.
- Derfor valgte jeg at sige stop, og den
beslutning har jeg det rigtig godt med,
siger hun.
Hun røg derfor heller ikke ud gennem
forruden med et ordentlig brag, men
16
BASF magasinet • Vinter 2010
havde forberedt sig på en ny virkelighed
uden en kalender med minuttæller.
- Nu har jeg tid til mine børnebørn, til at
rejse med min mand, til at spille golf og
deltage i nogle bestyrelser med videre,
siger en afslappet Mariann Fischer Boel.
Jo, der er forskel på at være i orkanen
og uden for – men alle de erfaringer og
den indsigt, der blev høstet, har den nu
forhenværende politiker stadig, og hun
siger gerne, hvad hun mener.
Politik, som flytter noget
Da Mariann Fischer Boel blev EU-kommissær for landbrug og udvikling af
landdistrikterne, fik hun en oplevelse af,
at der er andre måder at drive politik på
end den danske.
- Hvis jeg må være en lille smule provokerende, så er det nok fordi, at jeg som
kommissær havde mulighed for at være
vejviser frem for vejrhane, forklarer hun.
- Jeg synes, at politik, og det er nok ikke
dansk politik alene, har udviklet sig til, at
politikerne siger det, de tror, vælgerne vil
høre for, at de kan blive genvalgt, uddyber Mariann Fischer Boel sit synspunkt.
Hun mener dermed, at de undlader at
sige det nødvendige.
- Vejrhanen drejer sig efter vinden, mens
vejviseren påpeger det nødvendige.
- Det bliver man ikke nødvendigvis
populær af, men det er det, der flytter
noget, konstaterer hun.
Selv mener hun, at det er lykkedes at
reformere på en række områder, der
dermed er blevet tilpasset til en endnu
mere global fremtid.
- Verden bliver stadig mere konkurrencepræget, forudser Mariann Fischer
Boel.
Støtten bliver mindre
I oktober blev der lækket dokumenter,
som fortæller noget om, hvordan den
fælles EU-landbrugspolitik vil blive efter
1. januar 2014.
- Det er et forhandlingsudspil, som rummer pejlemærker, som medlemslandene
og EU-parlamentet skal diskutere, inden
de juridiske tekster kommer, forklarer
Mariann Fischer Boel.
Disse tekster skal være klar i sommeren
2011 – og bliver udgangspunkt for de
afsluttende forhandlinger om EU-landbrugspolitikken i perioden fra 2014 til og
med 2019.
- Jeg er overbevist om, at de to søjler,
den direkte støtte og landdistriktspolitikken, fortsætter med at være rygraden i
systemet.
- Fordelingen af den direkte støtte kommer ud for et enormt pres fra de nye
medlemslande, som vil have en større
del af kagen.
Hun mener, at der vil ske en revurdering
af forudsætningerne, så der ske en mere ligelig fordeling af den direkte støtte.
- Men jeg tror ikke på en flat-rate, så alle
landmænd får det samme i direkte støtte. Det er der slet ikke politisk vilje til
eksempelvis i Tyskland, mener hun.
Mariann Fischer Boel finder også, at den
nuværende nøgle til fordeling er uholdbar, idet nogle lande som eksempelvis
Grækenland får meget store beløb,
mens andre som Letland får meget lidt.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der må ske en
større tilnærmelse, fastslår hun.
Hun peger på, at faktorer som jordpriser
og produktionsomkostninger i de enkelte medlemslande også kan få indflydelse på den fremtidige fordeling af den
direkte støtte.
Miljøkrav kobles til støtten
Mariann Fischer Boel mener også, at
miljøkrav kan blive koblet sammen med
den direkte støtte.
- Det kan være frivillig brak eller efterafgrøder, som er kontroversielle i Danmark, fordi vi ikke støtter efterafgrøder
via landdistriktspuljen. Det gør man
eksempelvis i Tyskland, forklarer hun.
Hun mener også, at reduceret jordbearbejdning med videre, kan komme på
tale som en del af kommende miljøordninger.
Den nye, fælles landbrugspolitik får efter
hendes opfattelse en indfasningsperiode, sådan at den først er fuldt iværksat
frem mod 2020.
Koblet støtte til mælk
Ved den seneste reform af den fælles
landbrugspolitik blev stort set al direkte
støtte afkoblet fra produktionen – bortset fra til får og geder.
- Det kan være, at en del af støtten til
mælk og handyr igen bliver koblet.
- Men jeg ved det selvfølgelig ikke, men
ser tegn på det, siger Mariann Fischer
Boel.
Mariann Fischer Boel ser en tendens til,
at de danske politikere tror, at primærproduktionen kan outsources samtidig
med, at den øvrige landbrugsindustri bliver fastholdt. Den tese tror hun ikke på –
det er et enten eller.
Mælkekvoterne stopper dog stadig fra
31. marts 2015, som det blev besluttet i
2003.
- Jeg tror ikke, at de fortsætter, og i
2006 valgte vi at øge kvoterne langsomt, så deres pris skulle blive faldende.
- Det var ikke en af de letteste beslutninger at tage, erkender hun.
Men samtidig påpeger hun, at det er
helt skævt, at de unge skal belemres
med ekstra gæld og tilhørende rentebyrde for at komme i gang som mælkeproducenter, fordi de skal købe dyr kvote.
Mariann Fischer Boel undrer sig desuden over, at kvoteprisen ikke udviser
en faldende tendens i Danmark.
Høje jordpriser er selvskabte
Danske landmænd har en meget stor
gældsbyrde og er derfor i høj grad afhængige af EU-støtten.
- Tal viser, at Danmark er det EU-land,
som er mest afhængigt af landbrugsstøtten. Det er paradoksalt nok, at havde man ikke støtten, så ville der være et
tordnende underskud på driften, konstaterer Mariann Fischer Boel.
Hun påpeger, at store omkostninger til
produktionen, høje arbejdslønninger og
høje jordpriser er en medvirkende årsag
til den klemme, landbruget er i.
- Men de høje jordpriser kan landbruget
takke sig selv for.
- Jord er godt nok en knap ressource,
men der er betalt priser for jord, som er
helt uden sammenhæng med det
afkast, den kan give.
- Og landmændene kan ikke laste banker eller andre for jordprisernes himmelflugt.
- For de sidder selv med den sidste og
afgørende beslutning om hvor meget,
de vil betale for jord, fastslår hun.
Men samtidig påpeger hun, at danske
landmænd skal have rammevilkår, så de
kan konkurrere med landmændene i de
øvrige EU-lande.
Naiv holdning til landbruget
Det kommer til at gå den vej, hønsene
skraber, hvis det danske landbrug ikke
får bedre rammebetingelser, mener
Mariann Fischer Boel.
- Jeg tror, der er en politisk naivitet med
hensyn til landbruget, hvis man tror, at
man kan gøre lige som med tekstilindustrien.
- Det vil sige outsource primærproduktionen, importere råvarerne og dermed
undgå, at der bliver svinet og er lugt af
landbrug herhjemme.
- Men det vil ikke gå med landbruget
som med tekstilbranchen. For forsvinder
den primære landbrugsproduktion, forsvinder alt det andet også.
- Forskning, forædling og udvikling
ryger, påpeger den tidligere kommissær.
Hun fastslår, at politikerne bliver nødt til
at handle, inden det er for sent.
- Vil man ikke gøre sig afhængig af
import fra blandt andre labile lande, hvor
regimerne ikke er langtidsholdbare, bliver de danske politikere nødt til at vurdere på rammevilkårene for det danske
landbrug, lyder den kontante opfordring.
Grøn Vækst mangler
økonomisk konsekvens
Med til rammevilkårene for det danske
landbrug hører også loven om Grøn
Vækst.
- Jeg må indrømme, at i Kommissionen
ville vi aldrig være sluppet af sted med at
fremsætte et forslag af så vidtrækkende
karakter uden, at der var lavet en økonomisk konsekvensberegning.
- Det er der ingen, som har lavet, konstaterer Mariann Fischer Boel.
Hun peger på, at de 19.000 ton kvælstof er vedtaget af politikerne uden et
fagligt belæg og uden, at de har beregnet, hvad det kommer til at koste.
- Man kan have politiske ønsker, men de
bliver nødt til at blive fulgt til dørs med en
redegørelse for, hvad de kommer til at
koste.
- Sådan arbejdede vi i EU-kommissionen, fastslår hun.
Selvforsyning er vigtig
For Mariann Fischer Boel står det klart,
at EU-landene har brug for selv at kunne
producere en høj andel af fødevarerne til
sin befolkning.
- Sommetider har jeg tænkt på, at der i
EU bliver brugt mange kræfter på, at vi
får en høj grad af selvforsyning med
energi.
- Men med fødevarer er det som om,
man tror, at de bare kan hentes andre
steder. Det er jo ikke sikkert, at man kan
det, påpeger hun.
Omvendt er Mariann Fischer Boel ikke
tilhænger af en protektionistisk politik
med høje toldmure og andre handelshindringer på landbrugsområdet.
- Konsekvensen af at lukke os inde bliver, at vi ikke selv kan komme af med
vores produkter til eksport.
- Det vil have voldsomme negative konsekvenser, fordi vi producerer mere, end
vi forbruger. Så jeg argumenterer ikke
for et fort Europa, uddyber hun.
Et andet område, hvor den tidligere
kommissær undrer sig, er Danmarks
succeskriterium for det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012.
- Det er politisk naivt at tro, at man kan
afskaffe landbrugsstøtten i 2025, fordi
det ikke er dagsordenen rundt omkring i
EU. En anden fordeling er nødvendig,
men det er tonedøvt og ærgerligt, hvis vi
sætter os fuldstændigt uden for indflydelse.
- Hvis vi vil have indflydelse, nytter det
ikke, at de øvrige lande mener, at vi er
uden for pædagogisk rækkevidde, konstaterer hun med sin politiske erfaring.
BASF magasinet • Vinter 2010
17
Møde med fremtiden anno 2010
Mange flere munde at mætte og
skrappere miljøkrav parret med
behovet for landbrugsafgrøder til
såvel fødevarer som energi – klarer
landbruget den stigende efterspørgsel og hvordan?
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Fremtiden banker på døren – hver eneste dag året rundt.
Det er altid usikkert, hvad fremtiden
rummer – det er nemt at føle sig utryg
ved de forandringer, der usvigeligt sikkert indtræffer. Men hverken solskin eller
regn fortsætter i det uendelige.
Som landmænd er vi vant til at tage bestik af den kommende tid – og et klogt
ordsprog lyder, at den, som forbereder
sig på fremtiden, er bedst udrustet til at
være en del af den.
Måske derfor havde flere hundrede
landmænd valgt at deltage i de tre møder, som BASF holdt i begyndelsen af
november med den fælles titel: ”Landbrug i fremtiden 2010”.
På møderne, der blev holdt på Fyn, i
Jylland og på Sjælland, var der spændende oplæg om de udfordringer, som
landbruget møder inden for de kommende årtier – og bud på værktøjer, der
kan være med til at imødekomme det
stærkt stigende behov for landbrugsprodukter i perioden.
Massive udfordringer
Efter Klaus Nielsen og Jakob Skodborg
Jensen fra BASF Crop Protection havde
trukket linjerne op til fremtidens udfordringer, var ingen i salen i tvivl om, at ærmerne skal smøges op.
For eksempel er det sådan, at udvikling
af et nyt pesticid tager omkring 10 år og
18
BASF magasinet • Vinter 2010
Klaus Nielsen fra BASF bad deltagerne om at udfylde et skema – og han talte om
nødvendigheden af en effektiv plantebeskyttelse for at øge produktionen i takt
med den stigende efterspørgsel.
koster 1,5 milliard kroner – og alene
BASF bruger 2,5 milliarder kroner årligt
på forskning og forsøg.
Frem til 2050 bliver der en halv gang
flere mennesker på kloden – vi når op på
cirka 9 milliarder munde, der skal mættes, transporteres og så videre.
Samtidig bliver der mindre landbrugsareal pr. indbygger, større behov for kød
og biomasse til energiproduktion.
Klimaet ændrer sig også, så nogle områder bliver mere ramt af tørke, mens
andre får langt voldsommere nedbør,
der kan borterodere kostbar landbrugsjord på øjeblikke – hvis landmændene
ikke er på dupperne.
Til at imødegå disse udfordringer fordres
nye teknologier i form af planteværn,
bioteknologi, gødninger, jordbearbejdning og bedre udnyttelse af kostbart
vand.
Vi er under pres
Torben Hansen, formand for Dansk
Planteproduktion, slog fast, at Danmark
på bare et år er rykket otte pladser ned
i international konkurrenceevne – fra en
5. plads til en 13. plads. Samtidig er vores landbrugsproduktion under stærkt
pres på den hjemlige front.
- Sektorens krise er en trussel mod hele
Danmarks erhvervsliv, konstaterede
han.
På den baggrund opfordrede han politikerne til at tænke nyt og gennemføre
reformer i det danske samfund, der
giver landbruget mulighed for at være
med til at løfte hele samfundet ind i
fremtiden.
- Vi ser selv mulighederne, nu skal andre
også se dem, mente han.
Blandt udfordringerne pegede han på
høje lønomkostninger, høje skatter, høje
De syv indlægsholdere deltog i et afsluttende panel, hvor der var mulighed for at
komme i dialog med de mange hundrede landmænd, der var mødt frem. Fra venstre
ses Klaus Nielsen, Jens Streibig, Torben Hansen, Martin Sortkilde Knudsen, Jakob
Skodborg Jensen, Graham Hartwell og Stefan Ellinger.
Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer, billedet til højre, var igangsætter
og ordstyrer på mødet – og han formåede at få skabt noget debat om
de store udfordringer.
Graham Hartwell fra BASF billedet til
venstre, viste, at i England kan det godt
lade sig gøre at drive traditionelt landbrug samtidig med, at der er en høj
biodiversitet – når blot landmanden
tager hensyn til, at der skal skabes plads
til det ”hele”.
Martin Sortkilde Knudsen, billedet herunder, fortalte, hvordan han ved at
passe vinterraps meget omhyggeligt
både kunne hente et højt udbytte og
have en god økonomi – det gjorde ham
til danmarksmester i vinterraps 2010.
Som et eksempel fremdrog han det nye
middel Osiris, som optages på få minutter på grund af sin effektive formulering.
Det betyder bedre virkning og hurtigere
regnfasthed efter sprøjtningen.
Graham Hartwell fra BASF i Storbritannien viste, at i England er effektivt landbrug kombineret med en høj biodiversitet mulig i form af blandt andet mange
fuglearter og bier på farmen Rawcliffe
Bridge.
- Med omtanke og en forholdsvis beskeden indsats kan det lade sig gøre,
viste han.
offentlige udgifter og miljøreguleringer
som eksempelvis Grøn Vækst.
- Indtil nu er der brugt fortidens instrumenter til fremtidens udfordringer, og vi
er sat uden for indflydelse, betonede
han – og slog fast, at fagligheden har
været sat ud af spil. Vores fremtid er
produkter, som har en ekstra værdi. Vi
kan ikke konkurrere på bulk med lande,
der har marker på flere hundrede hektarer, fastslog Torben Hansen.
Nye formuleringer
Stefan Ellinger fra BASF gennemgik,
hvordan et pesticid ikke kun består af
det eller de aktivstoffer, der har den
direkte virkning på eksempelvis ukrudt,
svampe eller insekter.
- Den formulering, det vil sige den ”indpakning”, de leveres i, har meget stor
indflydelse på deres effekt i praksis, fortalte han.
Landbruget kan
følge med
- Homo metropolis udgør de fleste af os
i dag, kundgjorde Jens Streibig, professor i afgrødevidenskab ved Københavns
Universitet.
Med de fine ord sagde han, at langt de
fleste mennesker bor i byer, og de fleste
vil bo i byer fremover.
- Lad os også slå fast, at enhver form for
landbrug ødelægger oprindelig natur.
Men det har altid været sådan, at produktionen af fødevarer er gået forud for
naturbevarelse, sagde han.
Med en hastigt stigende befolkning har
landbruget verden over haft den udfordring at skulle producere stadig større
mængder fødevarer, hvilket i høj grad er
lykkedes med moderne hjælpemidler
som kunstgødning og planteværn.
- Intet kommer af sig selv udover lommeuld, konstaterede han.
Med et behov for at fordoble den globa-
le landbrugsproduktion over de næste
30 - 40 år skal der tænkes i værktøjer til
at nå målet.
- Vi skal udvikle treenigheden, der består af nye sorter, gødskning og plantebeskyttelse i kombination med kunstvanding, hvor det er påkrævet, fremhævede Jens Streibig.
Han påpegede også, at de mest frugtbare jorder i verden ofte mangler nedbør, og at mange jorder er blevet borteroderet af store mængder regn, fordi vi
har dyrket dem uden tanke for at beskytte dem mod kraftig regn.
- Andre jorder er forvandlet til strandsand, fordi kulstoffet er brændt af, efter
man er begyndt at dyrke dem.
- Så udfordringerne er enorme.
- Men jeg mener, at landbruget vil kunne
følge med efterspørgslen og nå
produktionsmålene, der skal
til for at opfylde fremtidens
behov, fastslog han.
Jens Streibig, professor
ved Det Biovidenskabelige
Fakultet, Københavns
Universitet, konstaterede,
at landbruget på
verdensplan skal
fordoble sit udbytte
pr. hektar over de
kommende 30 -40
år – og det kan
efter hans opfattelse lade sig
gøre.
BASF magasinet • Vinter 2010
19
Driver 1.650 hektar
i Slovakiet
Henning Larsen er flyttet fra Lolland
til Slovakiet, hvor han på femte år
driver Agrospol 5.TM ved byen
Tesárske Mlynˇany – det har givet
ham en del erfaringer som planteavler uden for Danmark
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Hvis drømmen er at køre store mængder kvælstof ud, har Henning Larsen
ikke fået opfyldt sine drømme.
Men det er heller ikke det, han drømmer
om i dag, hvor han driver 1.650 hektar i
landbrugsvirksomheden Agrospol 5.TM
s.r.o., der har hjemme i byen Tesárske
Mlynˇany i det nordlige Slovakiet.
- Vi kom i marts 2006 og har således
haft fem sæsoner hernede.
- Det har været fem spændende år med
masser af anderledes udfordringer, fortæller han.
Han har ikke købt jord op, men forpagter den på kontrakter, som løber i fem,
10 eller 15 år ad gangen.
Helst vil han forpagte så lang tid som
muligt, for der er 3.500 jordejere på de
1.650 hektar, han driver.
En stor administration
Henning Larsen kommer fra Lolland, og
han har drevet landbrug dér, før han rykkede ud.
Noget af det meget anderledes ved at
komme til Slovakiet er, at der mere
bureaukrati end i Danmark.
- Der er en del arbejde med at forpagte
jorden. Men vi har ikke haft problemer
med at fastholde forpagtningerne, idet vi
kun har mistet 50 hektar, siden vi startede. Man skal blot betale til tiden og
overholde aftalerne, så kører det fint,
forklarer han.
Men til at holde forpagtningerne ved lige
sammen med alt det andet administrative har han en ansat en direktør, en
agronom og fire kontorassistenter.
- Min direktør er slovak, og han sørger
for kommunikation med myndighederne, som kræver underskrifter på alt papir, fortæller han.
Otte vagter passer på
Udover de seks på kontoret er der otte
traktorførere og otte vagter til at udføre
arbejde i virksomheden.
Det siger sig selv, at traktorførerne tager
sig af at køre med maskinerne.
- Vagterne er vi nødt til at have, fordi kulturen er, at alt anses for at være fælles
eje, hvis det ikke er naglet eller svejst
fast.
Her står en mark med solsikker, som
endnu ikke var høstet i slutningen af
september, hvor fotoet er taget.
- Så på to af vores tre ejendomme har vi
vagt på i døgndrift, og ved kontoret,
hvor der er medarbejdere i dagtimerne,
er der kun vagt på om natten, siger
Henning Larsen.
Gode udbytter på god jord
Jorden i det nordlige Slovakiet, hvor
Henning Larsen driver sit landbrug, er
god, stiv lerjord. Det er ikke dyb muldjord, men passer vi godt på og passer
den rettidigt, kan den give gode udbytter, konstaterer han.
I gennemsnit af fem år er der pr. hektar
hentet knap syv ton vinterhvede, 10 ton
kernemajs, 5,5 ton vårbyg og knap 3,5
ton solsikker – alt sammen renvare.
Gødningsniveauet er 170 kg N pr. hektar
til vinterhvede med et proteinindhold på
12,5 til 14 procent. De 170 kg N pr. hektar er lovens maksimum – og der er
restriktioner blandt andet langs vandløb.
- I vårbyg giver vi kun 60 kg N pr. hektar,
mens majs får 120 -150 kg N pr. hektar,
siger han.
Behandlingerne mod ukrudt, svamp og
skadedyr ligner meget de danske, selvom der normalt er temmelig tørt og
varmt fra slut maj til starten af august.
- Vi pløjer cirka halvdelen af arealet forud
for vårsåede afgrøder. Resten, hvor vi
sår vinterafgrøder, harver vi forud for
såningen, fortæller Henning Larsen.
Her i 2010 har det været svært at bearbejde jorden, fordi efteråret har været
meget vådt – og især optagningen af
roer har givet alt for store spor.
Markplan 2010
Henning Larsen
som fortæller om sit landbrug
i Slovakiet til en gruppe landmænd
fra Lolland-Falster.
20
BASF magasinet • Vinter 2010
Vinterhvede
Kernemajs
Sukkerroer
Vinterraps
Vårbyg
Solsikker
300
450
400
220
150
130
ha
ha
ha
ha
ha
ha
Herbicider redder liv på marken
- Ukrudtsstriglen er et uhyrligt redskab, da den dræber fugleyngel og
harekillinger, mens skånsomme
herbicider ikke slår ihjel
Den ”rolige” periode giver viber, lærker og
andre fugle med rede på jorden god
mulighed for at etablere sig med rede,
æg og unger.
Det samme er tilfældet for haren.
Den sætter killinger i verden i den
veludviklede kornmark med god dækning.
Af Jørgen Lundsgaard,
jorgen.lundsgaard@basf.com
Herbicider i Danmark
Til kontrol af ukrudt på deres landbrugsarealer anvender danske planteavlere en
lang række produkter, som er omhyggeligt godkendte af de danske myndigheder. Produkterne er ikke alene afprøvet
for deres effekt på ukrudt, men også for
en eventuel effekt overfor markens dyr
og fugle. Produkter, der har negativ effekt overfor dyre- og fuglelivet, vil ikke
blive tilladt til brug i dette land.
Kommer der ny viden frem om allerede
godkendte produkter, vil det kunne
medføre et brugsforbud. Det er dermed
velafprøvede og sikre produkter for dyr
og fugle, den danske planteavler anvender på sine marker.
Mekanisk ukrudtskontrol
I løbet af kort tid indføres IPM i planteavlen, og dermed skal der gøres et valg,
hver gang en skadevolder skal kontrolleres. Meget afhængig af hvilken afgrøde,
der er tale om, kan der være tilfælde,
hvor den mekaniske kontrol af ukrudt
kan være en mulighed.
Det vil generelt udsætte dyr og fugle for
en stor fare i yngletiden, da både fuglenes reder og yngel kan skades eller
destrueres af de totalt dækkende og
ofte hurtigt kørende, jordbearbejdende
redskaber.
Ukrudtsstriglen, der benyttes i relativt
veludviklede kornmarker, og hvor der er
en lang periode fra såtidspunktet og
frem til ukrudtsbehandlingen, er et af de
farligste redskaber.
Den lange ”rolige” periode giver viber,
lærker og andre fugle med rede på jorden god mulighed for at etablere sig –
hvorefter striglen kommer med stor fart
og destruerer rede, æg og unger.
Det samme er tilfældet for haren. Den
bliver ligeledes lokket til at sætte killinger
i verden i den veludviklede kornmark
med god dækning, og her er det også
striglen, der kommer med stor fart - og
gør det af med harekillingerne.
Tidspunktet for anvendelsen af ukrudtsstriglen i kornmarkerne er desværre ofte
det samme som det tidspunkt, hvor
haren sætter sit andet kuld. Dermed går
rigtig mange harekillinger tabt i det danske agerland.
Den store hastighed, hvormed disse
ukrudtsharver/strigler arbejder, er med
til at gøre dem mere effektive overfor
ukrudtet, men øger samtidig skadesomfanget på den yngel, der findes i marken.
Pas på med marktromlen
Et andet redskab, som kan have mange
liv på samvittigheden, er marktromlen.
Det kan være et rullende uhyre, hvis
tromlen bliver brugt uden omtanke. Der
er heller intet liv tilbage i marken efter en
tromling undtagen af voksne dyr og
fugle, der kan flygte fra stedet.
Desværre er der her intet skånsomt
alternativ. Så vil landmanden anvende
tromlen på grund af mange sten i marken, bør han foretage tromlingen så hurtigt efter etableringen af afgrøden som
muligt således, at ”stille”-perioden bliver
kort - og så dyr og fugle ikke når at
etablere sig.
Det har gennem tiderne været en almindelig opfattelse, at brugen af redskaber
til jordbearbejdning i landbruget ikke
slog ihjel, men at det gjorde ukrudtsmidlerne !
Det er der vendt om på med skånsomme herbicider og hurtigkørende
redskaber.
BASF magasinet • Vinter 2010
21
Fokus på dansk madkultur
Peter Gæmelke var formand for en
udredningsgruppe, der for nylig
barslede med et forslag til MadX –
et nyskabende center for mad og
måltider. Det kan være med til at
give yderligere vind i sejlene til
danske landbrugsprodukter
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Han er fit for fight. Han har cyklet flere
end 4.000 km i år.
Han har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem vores velbefindende
og det, vi spiser.
Han er kendt som landbrugets førstemand i Danmark – men ikke særlig
kendt for sin tid som formand for udredningsgruppen, der 22. august i år fremlagde sin rapport ”Udvalget for MadExperimentariets forslag og anbefalinger
til etablering af et MadX” på vegne af
Fødevareministeriet.
Navnet er Peter Gæmelke, og han er sat
i stævne for at snakke om sine livretter
(se næste side) og landbruget som leverandør af de råvarer, der altid er basis for
vores måltider – gode som dårlige.
Stor uvidenhed om mad
Der er ingen tvivl om, at Peter Gæmelke
er tilfreds med det arbejde, som gruppen er barslet med i sin rapport. Men
han ærgrer sig alligevel over et punkt.
- Der er gået politik i, hvor MadX skal
placeres henne, og dermed er processen gået politisk i stå, forklarer han.
Han signalerer dermed, at han er mere
optaget af indholdet end i den geografiske placering af det nye MadExperimentariet.
Men måske er der alligevel en løsning på
vej i skrivende stund – og den kan være
på plads efter deadline på dette magasin.
- Meningen med det nye initiativ er at
skabe øget fokus på vores danske madkultur og dens stærke kvaliteter, fortæller Peter Gæmelke.
Han er ikke bleg for at mene, at der i den
danske befolkning er behov for en øget
viden om den mad, vi spiser – og måden, vi spiser den på.
- Vi har stadig en stor uvidenhed om
mad, og der er derfor brug for at øge
befolkningens bevidsthed om hvad, der
er god og dårlig mad, påpeger han.
Råvarerne kan ødelægges
Overordnet mener Peter Gæmelke, at
de danske landmænd leverer gode råvarer.
- Men vi ved jo alle, at gode råvarer kan
ødelægges på deres vej fra køkkenbord
til spisebord, konstaterer han.
Derfor skal MadExperimentariet efter
hans opfattelse spille på en række
strenge. En af disse er uddannelse af
alle dem, der har med hele fødevare-
Anbefalingen er et
MadX i fire spor:
1.
2.
3.
4.
Internationalt fyrtårn
Videnbank
Koblingsboks
Oplevelsesgenerator
kæden at gøre lige fra slagterier og
mejerier med flere frem til butikkerne,
restauranterne og lignende virksomheder.
En anden streng er sundhedsaspekterne af at spise en afbalanceret, behovsbestemt kost baseret på de gode råvarer.
En tredje streng er at gøre danske råvarer, dansk mad og dansk madkultur
kendt viden om – og dermed bidrage til
større efterspørgsel efter danske landmænds råvarer.
En forudsætning for at overleve
Som landmand tænker Peter Gæmelke
også over, hvordan fremtidsperspektiverne er for hans bedrift – og alle øvrige
danske bedrifter.
- Hvis vi skal beholde en primærproduktion og en følgeindustri på det nuværende niveau, er vi nødt til at understøtte
den med øget viden om måderne, vi
spiser os mætte på, forklarer han.
MadX kan således være med til at højne
bevidstheden om god madkultur.
- For der er stor forskel mellem at spise
fastfood eller måltider tilberedt af gode
råvarer.
- Kan vi via maden gøre noget for at få
sundere kroppe, får vi også bedre liv,
som belaster sundhedssektoren mindre,
mener han.
Der er således en masse interesser
bundet op på, at MadX bliver til virkelighed.
Peter Gæmelke foran stuehuset
på Røjgård, som han driver med
svineproduktion og markbrug.
Det vil han gerne blive ved med,
og derfor ser han perspektiv i,
at danske råvarer markedsføres
via en stærk dansk madkultur.
22
BASF magasinet • Vinter 2010
...Peter’s menuforslag
Melon med
spegeskinke
Mørbrad på
spinatbund
Citronfromage
½ melon (gerne honningmelon eller
cantaloup melon)
4 - 8 skiver spegeskinke
(afhængig af skivernes størrelse)
(4 personer)
(4 personer)
1 svinemørbrad (200 - 400 g)
15 g smør
Salt og peber
4 blade husblas
4 æg
¾ dl sukker
1 tsk reven citronskal
saft af 2 - 3 citroner (¾dl)
1 dl piskefløde.
Kernerne skrabes ud af melonen,
og den skæres i 4 både.
Melonen skrælles, og spegeskinken
vikles om.
Stilles køligt ¼ - ½ time, inden det
serveres.
375 g hakket, frosset spinat
1 fed presset hvidløg
½ dl créme fraiche
Slat peber
2 æg
1 dl fløde
50 g reven ost (evt. Dansk Grana)
Tilbehør:
Flutes eller små pillekartofler
Mørbraden skæres i ca. 1½ cm
tykke skiver, som trykkes lidt flade.
Skiverne brunes hurtigt i smør på
panden og drysses med salt og
peber.
Spianten dampes i en gryde, til den
er optøet.
Hvidløg og créme fraiche tilsættes.
Spinaten smages til med salt og peber.
Spinaten hældes i bunden af et
ildfast fad.
Mørbraden lægges på spinaten.
Æg, fløde og ost piskes
sammen og hældes over.
Stilles i ovnen ved 225º C i
10 -12 minutter, til æggemassen
er lysebrun og sprød.
Pynt: 1 dl piskefløde
Sæt husblasen i blød i koldt vand.
Rør æggeblommer og sukker godt,
tilsæt reven citronskal og det halve
af citronsaften.
Pisk æggehvider og fløde.
Tag husblasen op med det vand,
der hænger ved og smelt den i
vandbad. Afkøl den med resten af
citronsaften og hæld den i en tynd
stråle i æggemassen. Stil den køligt.
Når den er ved at stivne, vendes
æggehvideskum og flødeskum
forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål
og pynt med flødeskum.
BASF magasinet • Vinter 2010
23
Per Andreasen, der
udfører sprøjtearbejdet
hos planteavler
Hans Møller Olsen
på Almegård i Højby,
var en af de første til
at anvende Flight Xtra
og har derfor afprøvet
den nye emballage.
Ny emballage med mange fordele
Bæredygtighed kræver nye tiltag. Det
nye emballagesystem Eco Emballage er
et af flere eksempler på, hvordan landmændene kan optimere arbejdsprocesserne. Eco Emballage er med til at gøre
det mere sikkert og bekvemt at arbejde
med plantebeskyttelsesmidler og samtidig reducere de miljømæssige påvirkninger.
Udviklingen af den nye emballage er
sket som et internationalt projekt i tæt
samarbejde med landmænd for at optimere brugervenligheden af håndteringen af emballagen. Der er primært lagt
vægt på sikkerhed, let håndtering, god
tømning, nem rengøring og bortskaffelse af emballagen. Men også reduceret
forbrug til produktion og bortskaffelse af
emballagen er af stor betydning.
Eco Emballagen er en letvægts emballa-
ge, hvor der benyttes 25 procent mindre
plastik. Det betyder, at der udledes
2.000 ton mindre CO2 til omgivelserne,
når emballagen er fuld implementeret.
Skønsmæssigt svarer det til den mængde CO2, som 80.000 træer kan omdanne til O2 i den samme periode.
Eco Emballagen halverer risikoen for at
komme i kontakt med produktet og
sparer på samme tid sprøjteføreren op til
25 procent arbejdstid på åbning, tømning og rengøring af den nye emballage.
De største ændringer ved
Eco Emballagen er:
• Nubret overflade giver et sikkert greb.
• Rillet overflade giver stænkfri
anvendelse.
• Ergonomisk håndtag giver et godt
greb, og det kan drejes 360°
• Membran i låget mindsker tidsforbrug
og risikoen for kontakt med produktet.
• Stort centralplaceret skruelåg letter
tømning og rengøring.
• Rillet overflade muliggør sammenpresning efter tømning.
• Lettere dunk mindsker miljøpåvirkningen.
De kommende år implementeres den
nye emballage, og alle plantebeskyttelsesmidler fra BASF vil fremover blive leveret som Eco Emballage. Det første
produkt i den nye Eco Emballage er det
nye herbicid Flight Xtra, som blev anvendt i dette efterår til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.
Per Andreasen (på billedet) var en af de
første til at anvende Flight Xtra og har
derfor afprøvet den nye emballage.
Han synes godt om emballagen, som er
nem at håndtere. ”Den rillede overflade
giver et godt og sikkert greb om dunken. Noget af det første, der springer i
øjnene, er det store låg, som er med til
at give en let tømning af dunken.
Forseglingen sidder nu i låget, hvilket nok er den
største nyskabelse
i denne nye emballage. Dunken er
nem at tømme og
rengøre, så det er
en emballage, vi bliver glade for, og hvor
der virkelig er gjort noget for brugeren,”
siger Per Andreasen.
Du kan læse mere om den nye Eco
Emballage fra BASF på vores hjemmeside www.agro.basf.dk