1. No category

Nr. 10 – 20. årgang
7. marts 2014
Læs i dette
nummer af
Grovvarenyt:
Ny frøavlskonsulent
i Himmerland......................2
Kornmand til
HC Handelscenter...............2
Niels Jepsen fylder 75 år
og har 50 års jubilæum....... 2
HC Handelscenter får i løbet af sommeren mulighed for at benytte den nærliggende havn til
udskibning af korn og til levering af for eksempel gødning og træpiller. Foto: HC.
HC Handelscenter får
direkte adgang til havn
I dag fejrer HC Handelscenter
i Venslev 110 års fødselsdag,
og et stort ønske er ved at gå i
opfyldelse for den private sjællandske grovvarehandel - direkte dagng til en havn.
HC har indgået en aftale om
at benytte Dong Energys havn
ved Kyndbyværket, blot fem kilometer fra Venslev. Det åbner
nye muligheder for HC Handelscenter, som bliver ansvarlig for
den ene halvdel af havnen, og
derfor også skal servicere andre
skibe, der vil benytte havnen.
Havneplanerne er et led i
HC’s nye strategi.
Læs mere side 4-5
Havneanlæg led i ny
strategi hos
HC Handelscenter...............5
Hidtil bedste år
for Nordic Seed....................6
Hedegaard foods
vil ekspandere......................7
Cheminovas ejer
fordobler overskuddet...........8
Kornagenturer samler
kræfterne ............................8
Agrotain på dunke..............8
Hedegaard Agro
har overskud
på 42 mio. kroner
Grovvarenyt har
fået svar fra
fødevareministeren
Hedegaard Agro kom ud af 2013 med en omsætning på 2,56 milliarder kroner og et overskud på
42,3 millioner kroner.
Det fremgår af Danish Agros årsrapport, som
blev offentliggjort mandag.
Læs mere side 7
En typisk dansker kan halvere sit indtag af pesticidrester ved at vælge dansk frugt og grønt. Det
fastslås i et svar til Grovvarenyt, der har stillet
otte spørgsmål til fødevareministeren.
Læs mere side 11-12
Bæredygtigt Landbrug
aflyser nu samarbejde
med Videncentret ...............9
Handelingsplan
skal sikre økofrugt
mod pesticider................... 10
Pesticidrester
i fødevarer..........................11
Niels Jepsen
fylder 75 og
har 50 års
jubilæum
N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 2
Lars Callesen Gade
Jens Henrik Jensen
Lars Callesen Gade, 44 år, er
pr. 1. marts ansat som frøavlskonsulent hos DLF-Trifolium,
hvor han skal stå for kontrakttegning og rådgivning af frøavlerne i Himmerland.
Han afløser Ejner Poulsen,
som efter 34 år som frøavlskonsulent går på pension.
Lars Callesen Gade er uddannet som landbrugstekniker
fra Vejlby Landbrugsskole.
Han kommer fra en stilling
som planteavlskonsulent i Agri
Nord i Aars.
Lars Callesen Gade har et
indgående kendskab til området og dets landmænd.
Han har haft salgsafgrøder,
herunder frøgræs, som sit speciale.
Han bor i Ålborg sammen
med sin kone og to børn.
han skal “i marken” og opkøbe
afgrøder hos landmænd samt
sælge gødning og planteværn.
Jens Henrik Jensen har de
seneste tre år været forretningsfører for Getreide, hvor han har
forestået opbygningen af selskabets afdeling i Danmark.
Jens Henrik Jensen har en
landmandsuddannelse, og han
dimitterede fra Vejlby Landbrugsskole som planteavlstekniker i 1980.
Han begyndte som forsøgsmedarbejder på Statens Planteværns Center i Skanderborg.
Derpå fulgte jobs hos Shell
Kemi, Rhône-Poulenc Agro,
der blev til Aventis og senere
fusioneret med Bayer.
I 2003 blev Jens Henrik
Jensen direktør for Kekkilä og
Stenrøgel, der sælger dyrkningsmedier til gartnere.
Jens Henrik Jensen og hans
hustru Charlotte bor på en
ejendom med 15 hektar i Menstrup ved Næstved.
Ny frøavlsKornmand til
konsulent
HC Venslev
Jens Henrik Jensen er netop
i Himmerland tiltrådt
hos HC Venslev, hvor
Redaktion:
Uafhængigt ugebrev med
nyheder og viden om grovvarer
- branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer,
gødning, planteværn, såsæd, frø,
energi mm.
Helge Lynggaard, ansvarshavende
e-mail: hl@grovvarenyt.dk
tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11
Gunner Buck
e-mail: gb@grovvarenyt.dk
tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20
Direktør Niels Jepsen har søndag den 9. marts 50 års jubilæum på Hornsyld Købmandsgaard A/S. Samme dag fylder
han 75 år.
Niels Jepsen har sin daglige
gang på virksomheden, hvor
han bl.a. åbner post og kontrollerer, at priser på varer og i
kontrakter er korrekte.
Han glæder sig over den
“ufatteligt spændende” udvikling, som landbruget og grovvarebranchen har gennemgået.
Niels Jepsen er født og opvokset på Købmandsgaarden,
som hans forældre ejede og
drev. Efter uddannelse og arbejde i grovvarevirksomheder i
Danmark, England og Tyskland
kom Niels Jepsen i 1964 hjem
med det formål, at han sammen
med sin bror Jørgen skulle overtage virksomheden ved et glidende generationsskifte.
I de første år arbejdede Niels
Jepsen med alle forekommende
opgaver - på kontoret, i salg og
rundt om i virksomheden. Han
har ekspederet kunder, kørt
vareture, kørt med flydende
ammoniak og passet korntørreri
om natten i høstsæsonen.
Gennem 1970erne og 1980erne overtog Niels og Jørgen
Jepsen stadig mere af den daglige ledelse og af aktierne i
virksomheden. Niels Jepsen fik
dermed ansvaret for indkøb af
råvarer til virksomheden og for
engrossalg af korn til eksport,
malterier og handelsmøller.
Hornsyld Købmandsgaard
er i de seneste 50 år blevet kraftigt udbygget i takt med stærkt
stigende aktiviteter.
Virksomheden har de senere
år gennemført næste generatiBemærk venligst følgende
om brug af Grovvarenyt:
Modtagere kan udskrive og
arkivere Grovvarenyt til eget brug.
Kopiering / videresendelse
af Grovvarenyt er kun tilladt inden
for abonnementet - eller efter
skriftlig aftale med udgiverne.
Abonnementet dækker alene
Niels Jepsen
onsskifte, hvor ledende medarbejdere er blevet medejere.
Købmandsgaarden omsætter
for ca. 1,5 mia. kr. om året, og
den beskæftiger ca. 140 medarbejdere med foderproduktion og
grovvarehandel, byggemarked
og trælast samt brændstof og
anden energi.
Ud over hovedafdelingen i
Hornsyld har virksomheden den
tidligere KFK foderfabrik i Horsens samt flere filialer.
Niels Jepsen har i en årrække været medlem af bestyrelserne for Agro Danmark og
DanGødning A/S, hvor han tillige var formand, samt i bestyrelsen for Nagro A/S.
Han har i en årrække været
medlem af bestyrelsen for Horsens Golfklub og var en årrække formand for klubbens baneudvalg.
Niels Jepsen og hans hustru
Birgit overtog i 1988 hendes
fødehjem, Hornumgaard, på 55
ha. Beplantning og øvrig naturpleje på gården er blandt Niels
Jepsens store interesser.
Niels Jepsens fødselsdag og
jubilæum bliver fejret privat.
medarbejdere i den abonnerende
forretning, afdeling eller fabrik.
Grovvarenyt bliver udgivet
af Grovvarenyt I/S, der ejes af
Helge Lynggaard og Gunner Buck.
Adresse: Pressebureauet Århus
Grønnegade 80 B, 8000 Århus C.
Web: grovvarenyt.dk
Nr. 10 - 2014 - side 3
































Nr. 10 - 2014 - side 4
Storsække med HC Talgødning på vej ud til landmændene. Foto: HC Handelscenter.
HC Handelscenter får
direkte adgang til havn
I dag fejrer HC i Venslev 110 års fødselsdag, og et stort ønske er ved at gå i
opfyldelse for den private sjællandske grovvarehandel – direkte adgang til havn
Af Helge Lynggaard
Blot fem kilometer fra HC Handelscenter i Venslev i Hornsherred på Sjælland ligger Dong
Energys store Kyndbyværk, der
har egen havn.
- Vi har aftalt med Dong, at
vi kan få adgang til havnen, og
vi har indgået en aftale om en
prøveperiode på tre år, fortæller
direktør Lars Peter Nielsen, HC
Handelscenter, Venslev A/S.
Men selv om aftalen er i hus,
er der lidt formalia, der skal på
plads, før det første skib med
korn eller andre varer til HC
Handelscenter kan anløbe havnen.
For havne er i dag underlagt
skrappe sikkerhedsregler på
linje med lufthavne, og derfor
forventer Lars Peter Nielsen, at
havnen først vil være klar i løbet
af sommeren.
- Men det bliver et stort aktiv for os at få direkte adgang til
havnen. Vi har tidligere benyttet
havnene i Holbæk, Kalundborg
og Hundested, men den nærmeste – i Holbæk – lukker helt til
sommer, så derfor er vi ekstra
glade for aftalen med Dong, siger Lars Peter Nielsen.
Ansvarlig for havnen
Adgangen til havnen skal benyttes til udskibning af korn samt til
anløb af skibe med blandt andet
gødning og træpiller.
Havnen ved Kyndbyværket
bliver delt op, så HC Handelscenter bliver ansvarlig for den ene
halvdel, og HC forpligter sig til at
tage skibe ind i havnen for andre
interesserede og servicere dem.
- Vi kan tage skibe på op til
5.000 tons, som vi kan laste og
losse ved hjælp af mobilt udstyr,
fortæller Lars Peter Nielsen.
- Desuden får vi endnu bedre
mulighed for at udnytte vores niche med opsækning af løsvarer.
Vi har nogle kunder, som køber
varer i løs vægt i udlandet og så
får de klaret opsæknignen hos
os.
- Det kan være alt fra sand og
salt til gødning og træpiller. Og
det er helt ned til fem kg sække
og op til storsække, fortæller
Lars Peter Nielsen.
Opsækning af løsvarer
Han ser frem til at få den nære
adgangen til havnen, for det vil
reducere transportomkostninger
og give mindre trafik på landevejene.
Fødseldagen fejes i øvrigt med
åbent hus fra 14-16 i dag fredag – og der er både kaffe og
fødselsdagslagkage til kunder
og forretningsforbindelser.
Nr. 10 - 2014 - side 5
Havneanløb led i ny strategi
hos HC Handelscener
Af Helge Lynggaard
HC Handelscenter, Venslev A/S
har i mange år bestået af både
grovvarehandel og tømmerhandel. Men sidste efterår blev
tømmerhandlen afhændet til Davidsens Tømmerhandel A/S, der
har flere afdelinger i Sydjylland
og på Fyn.
- Derefter satte vi os og udarbejdede en ny strategi for grovvarehandlen, fortæller direktør
Lars Peter Nielsen, der står for
den daglige drift i familieaktieselskabet sammen med broderen
Christian.
- Vi oplever gode tider og er
sikre på, at der er plads til den
private grovvarehandel på Sjælland. Så udover at søge om at
kunne benytte den nærliggende
havn, satser vi på at være mere
aktive med opkøb af afgrøder
over hele Sjælland og på sydhavsøerne. Vi har derfor netop
ansat Jens Henrik Jensen, der
er kendt af rigtig mange planteavlere fra sine tidligere jobs.
Han skal være vores mand ”ude
i marken”, hvor han skal opkøbe afgrøder hos landmændene
og samtidig sælge gødning og
planteværn. Vi har været lidt
HC Handelscenter vil købe flere afgrøder hos de sjællandske landmænd, fortæller fra venstre
daglig leder af planteavlsgruppen hos HC, Niels Chr. Blumensaadt, nylig tiltrådte afgrødehandler
Jens Henrik Jensen og adm. direktør Lars Peter Nielsen. Foto: HC Handelscenter.
forkælet med ,at vi hidtil har
kunnet klare mange af opgaverne hjemme fra kontoret, men vi
vil ud og være mere opsøgende,
siger Lars Peter Nielsen.
HC Handelscenter har i forvejen en medarbejder, der i Jylland står for samhandel med
økologiske landmænd.
HC Handelscenter modtager
meget korn i Venslev. Desuden
har HC for to år siden etableret
modtagelse af korn i på Niløsegård ved Dianalund i Vestsjælland. Her er der plads til at tørre
og opbevare op til 10.000 tons
korn, fortrinsvis maltbyg, foderhvede, foderbyg og raps.
Renoverer
foderproduktionsanlæg
HC Handelscenter vil også skrue
op for produktionen af kvægfoder og er derfor i gang med en
HC Talgødning opnåede fine bemærkninger i gødningskontrollen 2013, understreger Lars Peter
Nielsen, HC Handelscenter. Foto: HC Handelscenter.
renovering af produktionsanlægget.
- Vi har rimelig succes med
vores kvægfoder, som der er
stigende efterspørgsel på. Antallet af køer på Sjælland er ikke
faldet, men køerne er blevet
koncentreret på stadig færre bedrifter, og mælkeproducenterne
kræver et godt kvalitetsfoder,
blandt andet til brug i malkerobotter, som kan være med til at
lokke køerne ind i robotterne,
siger Lars Peter Nielsen.
Talgødning
HC Handelscenter har en specialitet inden for gødning kaldet
talgødning.
Det er en gødning, der blandes, så indholdet af næringsstoffer i hver blanding er optimeret
til den enkelte afgrøde og mark,
som gødningen skal bruges til.
Siden 1986 har HC tilbudt
denne gødning, som altid blandes efter ordre, og derfor kan
det løbe op i 150-200 forskellige gødninger.
- Foråret er kommet lidt før vi
regnede med i år, så derfor har
vi haft meget travlt i de seneste
uger med at få blandet og leveret
gødning, for nu vil landmændene i marken, fortæller Lars Peter
Nielsen.
Nr. 10 - 2014 - side 6
Mere end 60 procent af den såsæd, der er benyttet til danske hvedemarker, er sorter fra Nordic Seed. Foto: Danish Agro.
Hidtil bedste år
for Nordic Seed
Planteforædling er blevet en god forretning for Danish Agro
Af Helge Lynggaard
Planteforædling er blevet en god
forretning for Danish Agro, der
ejer 59 procent af forædlingsvirksomheden Nordic Seed.
Nordic Seed A/S havde sidste år en omsætning på 279 mio.
kr. og et resultat før skat på 11,2
mio. kr.
Det fremgår af Danish Agros
årsrapport, der blev offentliggjort mandag i forbindelse med,
at Danish Agro holdt Stakeholder Meeting i København, hvor
finansielle forretningsforbindelser og andre samarbejdspartnere
var inviteret til at høre om selskabets resultater for 2013 og
forventninger til fremtiden.
- Vi er gået ind i kornforædling, og de gør det faktisk ikke
så ringe. Mere end 60 procent af
de danske hvedemarker er med
sorter fra Nordic Seed, fortalte
koncernchef Chr. Junker, Danish Agro, i forbindelse med
at han omtalte de mange andre
former for indtægtskilder, som
Danish Agro i dag har ved siden
af den mere traditionelle grovvarevirksomhed.
- Hvis vi alene ser på det
danske marked, er der en negativ vækst set med grovvarebranchens øjne, og derfor har vores
strategi været både at gå internationalt og at finde indtægter på
andre områder, fortalte Christian
Junker.
Forarbejdning af raps
Et af områderne er forarbejdning af raps i både Danmark og
i Estland.
Danish Agro ejer 75,1 pro-
De gør det faktisk ikke så ringe
i Nordic Seed, siger koncerndirektør Christian Junker.
Foto: Danish Agro.
cent af oliemøllen Scanola A/S
på havnen i Aarhus. Selv om
virksomheden var ramt af to
brande i 2013, nåede omsætningen alligevel op på 900 mio.
kr. og med et resultat på 23,1
mio. kr.
Scanola Baltic AS i Estland
startede produktionen i sommeren 2013, og det er en produktion som Danish Agro forventer
sig meget af, fremgår det af årsrapporten.
Omsætningen blev her sidste
år 369 mio. kr. og med et overskud på 5,6 mio. kr.
DanGødning er et 100 procent danskejet selskab, som Danish Agro ejer 36,2 procent af.
Her blev omsætningen i 2013
på 214 mio. kr. og resultatet før
skat blev 10,7 mio. kr.
Nr. 10 - 2014 - side 7
Hedegaard Agro har
overskud på 42 mio. kr.
Af Helge Lynggaard
Hedegaard Agro kom ud af 2013
med en omsætning på 2,56 milliarder kroner og et overskud på
42,3 millioner kr.
Det fremgår af Danish Agros
årsrapport, som blev offentliggjort i mandags.
Omsætningen er dermed øget
med 56 mio. kr. i forhold til 2012
og årets resultat før skat er lidt
højere end forventet, fremgår det
af rapporten.
Det er samtidig et resultat,
som høstede stor anerkendelse,
da vicekoncernchef Henning
Haahr, Danish Agro, gennemgik årets resultater under Stakeholder Meeting i København i
mandags.
Der er sket en positiv udvikling i Hedegaard Agros markedsandel siden vores overtagelse i 2008, og der har igen i
2013 være en tilfredsstillende
indtjening, så vi er meget tilfredse med den samlede udvikling i
selskabet, sagde Henning Haahr.
Af årsrapporten fremgår, at
det er lykkedes at holde tonnagerne på et næsten uforandret
niveau. Det er positivt, specielt
i et marked, som for svinefoder
har været meget påvirket af en
høj eksport af smågrise.
Salget af såsæd, gødning og
plantebeskyttelse blev holdt på
et højt niveau. Alle disse produkter tilhørende den grønne
linje er blevet styrket betragteligt gennem de seneste fem år.
Vi er meget tilfredse med den
samlede udvikling i Hedegaard Agro, sagde vicekoncernchef Henning Haahr på
mødet i Købehavn mandag.
Foto: Danish Agro.
Det er blandt andet sket via kundearrangementer og med fokus
på den grønne linjes forskellige
produkter og deres kombinationsmuligheder - en salgsvinkel,
som vil blive forsøgt styrket
fremover, hedder det i årsrapporten.
Hedegaard foods vil ekspandere
Af Helge Lynggaard
Hedegaard foods-koncernen, der ejes
af Danish Agro og Vestjyllands Andel,
har planer om at ekspandere inden for
de næste 12-24 måneder.
Det gjorde koncernchef Christian
Junker klart på Danish Agros Stakeholder Meeting i København i mandags.
Af årsrapporten fremgår det, at
ekspansionen vil ske i lande omkring
Østersøen.
Hedegaard foods-koncernen består
af tre selskaber: Hedegaard foods A/S,
Starup K/S og Svenska Lantägg AB.
Mere end en milliard æg
Koncernen håndterer mere end en milliard æg om året på sine tre ægpakkerier – to i Danmark og et Sverige.
Hedegaard foods havde sidste år en
omsætning på 939 mio. kr. og et resultat på 20 mio. kr. efter et år med hård
konkurrence og faldende priser.
Der er forventninger om et bedre
resultat i 2014.
Det skyldes reducerede omkostninger og nye værdiskabende produkter,
fremgår det af årsrapporten.
Inden for 12-24 måneder vil Hedegaard foods udvide sine aktiviteter i lande omkring
Østersøen. Foto: Hedegaard foods.
Nr. 10 - 2014 - side 8
Cheminovas ejer
fordobler overskuddet
Auriga Industries A/S, der ejer
Cheminova på Harboøre Tange,
fik i 2013 et overskud på 417
mio. kr. før skat mod 174 mio.
kr. i 2012. Efter skat bliver resultatet 291 mio. kr. mod 123 mio.
kr. året før.
Resultatet fremkommer efter at omsætningen steg godt
fem procent til 6.598 mio. kr.,
fremgår det af årsregnskabet,
som blev offentliggjort torsdag
i denne uge.
Heraf fremgår det, at markedet for plantebeskyttelsesmidler
udviklede sig positivt i 2013.
- Cheminova har formået at
udnytte de gode markedsforhold
og alle regioner har skabt positiv
organisk vækst. Selskabets samlede salg af plantebeskyttelsesmidler udviste således en organisk vækst på 15 procent i 2013.
Et lavt insektpres i Nordamerika
og tørke i Australien har sammen med lavere valutakurser
presset omsætningen. Modsat
har en god sæsonafslutning på
den nordlige halvkugle og i Latinamerika samt en god monsun
i Indien påvirket omsætningen
positivt, hedder det i beretningen.
Fundamentet er på plads
- Overordnet er vi lykkedes med
mange titag, der gør os godt forberedt til fremtiden. Fundamentet er på plads for, at vi kan forbedre positionen på hovedmarkederne og føre vores vision ud i
livet: Vi skal kunne måle os med
de bedste sammenlignelige aktører i branchen for plantebeskyttelse, siger bestyrelsesformand
Jens Due Olsen i en kommentar
til regnskabet og fortsætter:
- Der er mere end nogensinde
brug for plantebeskyttelse. FN’s
landbrugs- og fødevareorganisation FAO anslår, at der i 2050
skal produceres 70 procent flere
fødevarer end i dag - vel at mærke på nogenlunde samme landbrugsareal, som allerede dyrkes.
- Udbyttet pr. hektar skal stige væsentligt blot for at holde
trit med det voksende befolkningstal og det stigende behov
for fødevarer.
- Det stiller store krav til effektivieteten og bæredygtigheden i landbruget og dermed til
vores produkter, siger Jens Due
Olsen.
Kornagenturer Agrotain på dunke
samler kræfterne
Skovs Korn overtager alle aktiviteter i Carl Sørensen Svendborg A/S
Skovs Korn A/S i Vejle og Carl
Sørensen Svendborg A/S har besluttet at samle kræfterne. Det
sker ved at Skovs Korn har overtaget aktiverne og aktiviteterne i
Carl Sørensen Svendborg.
Direktør Christian Petersen,
Carl Sørensen Svendborg A/S
indtræder i ejerkredsen i Skovs
Korn. I forvejen består ejerkredsen af direktør Kim Larsen og
direktør Hans O. Skov.
Glidende generationsskifte
Ideen med at forene virksomhederne er at sikre et glidende generationsskifte samtidig med, at
der skabes en god base for virksomhedens fremtidige udvikling
og vækst. Vi har nu mulighed for
– fra en international platform –
at servicere vore kunder inden for
både konventionelle og økologiske korn- og foderstoffer, oliefrø,
såsæd samt logistikløsninger, oplyser de to selskaber i en fælles
pressemeddelelse.
Skovs Korn har hovedsæde i
Vejle med afdelinger i Litauen,
Polen og Tyskland med i alt 23
ansatte.
Danske landmænd skal nu som
en midlertidig foranstaltning
selv tilsætte additivet Agrotain
til flydende gødninger fra Dan
Gødning.
Dette gælder for alle Agrotain gødninger modtaget fra
DanGødning i efteråret 2013
og her i 2014 samt for fremtidige leverancer. Det sker for at
forlænge holdbarheden og effektivisere brugen af det populære
additiv, oplyses Dan Gødning i
en pressemeddelelse.
- Forsøg hos Videncentret
for Landbrug viser, at additivet
Agrotain øger effekten af den
flydende gødning tilført svovl
i en sådan grad, at der ikke er
større fordampning fra flydende
gødning end fra fast gødning.
Det har fået danske landmænd
til at efterspørge Agrotain gødninger fra DanGødning i stadig
stigende grad, siger salgschef
Anders Halberg, Dan Gødning.
Men yderligere undersøgelser
viser, at aktivstoffet i Agrotain i
svovlholdige gødninger nedbrydes hurtigere end forventet.
Dan Gødning forventer i
nærmeste fremtid at finde en
løsning, men indtil da skal landmanden selv tilsætte Agrotain
lige inden udkørsel.
- Undersøgelser viser, at
holdbarheden for Agrotain er
minimum en-to måneder for
langt de fleste gødningers vedkommende. Desværre er der dog
også gødninger, hvor holdbarheden ligger under dette niveau.
siger salgschef Anders Halberg,
Dan Gødning.
Derfor er de første dunke
Agrotain samt doseringsvejledninger allerede nu klar til at blive
sendt ud fra Dan Gødnings tre
terminaler i Fredericia, Rødby
og Aalborg.
Nr. 10 - 2014 - side 9
Bæredygtigt Landbrug afviser
nu samarbejde med Videncentret
Vi er meget utilfredse med de mange projekter, der bruges promillepenge på
inden for Landbrug & Fødevarer. Et samarbejde kan udadtil virke som om vi
verificerer dette, anfører direktør Vagn Lundsteen i afvisningen
Af Helge Lynggaard
I sidste uge skrev Grovvarenyt
om et kommende samarbejde
mellem Bæredygtigt Landbrug
og Videncentret for Landbrug
om en ny serie markforsøg med
intensiv plantedyrkning for at
øge udbytterne.
Men nu oplyser Bæredygtigt
Tekst og foto:
Landbrug
Hanoverfor
ne GregersGrovvarenyt,
en
free
lance jour
at foreningen
ikke
nalistønsker at
medvirke.
Yaras direktør, Terje Knu
tsen
- Detspår
har, atvi
meddelt
danallerede
ske landmænds
brug
af mikronæringsstoffer vil
vokseinVidencentret
for Landbrug
i de kommende år.
den Grovvarenyt
Det fortalte udkom,
han onsdagsiger
i
forbVagn
indelse med
indvielsen af og
direktørYar
Lundsteen
as nye havneterminal i Ran
understreger,
at Grovvarenyt
ders.
Faktisk
skønne
har handlet
i god
tro.
r han, at mikronæringsstoffer er det
omr
Artiklen
baseret
påå- en
de, hvorvar
væksten
bliver størst.
Dan
sker
ne
har
pressemeddelelsenem
fraligVidencenslet ikke
i samme grad som nors
ke og
tret forfins
Landbrug.
ke landmænd målrettet
tastofferne i anvendelse
At getBæredygtigt
Landbrug
. Flere
planteavlsforsøg herhjem
me viikke vil
deltage
i udbytteforsøser da
også ofte mangel på mag
get er nesi
derum,flere
grunde
til,
skrizink og
bor – afhæ
ngig
af afgrøde.
ver Vagn
Lundsteen
i
en
mail
- Og manglen på mikronæ
-Ivar
til Carl
Åge
ringssto
ffer Pedersen
betyder, at mulog
igheden
for
opti
mal
vækst for
Ravn,cereVidencentret
Lander redu
t, pointerer Terje Knutsen
.
brug, Planteproduktion.
Med Yaras nyeste apps,
får
lander
man
den to vær
- Vi
meget
utilfredse
ktøjer, så han med
dels – siddende på sin trak
tor - brude mange
projekter,
der
let kan ana
lysere, hvilke manygdomme afgrøden erpå
ges gels
promillepenge
plagetinden
er der en række faktorer, som er
nødvendig for at opnå højere udbytter, der er ikke er medtaget,
skriver Vagn Lundsteen blandt
andet.
Nr. 9 - 2. ud ga ve
14 - sid også,
Han 20
kritiserer
at der
e 5
ikke er nogen målsætning for
udbytteniveau, og at der ikke er
anvendt sorter, der er udviklet
til højt udbyttenive.
- Når opgaven med at få det
indvielse af 10.000
ønskede udMeafd samarbejdet
i fornye
kvadratmeter er Rander
shold til denterm
indsats,
skal
ydes
inalen ider
stand til at oplagroptimale,
e betydelige mæ
for at nå det
synes
ngderfor
gødning fra Yaras fabrikk
er
Direktør Vagn Lundsteen, stor, vælger
vi
at
bruge
vores
– derfor to tilfredse mæ
nd:
Bæredygtigt Landbrug, der sparsomme
Direktør Ivar Ravn, VidenTerressourcer
minalchef Jørmere
gen Beropg (tv)
og direVagn
ktør Ter
je Knutsen.
har aflyst deltagelsen i udbyt- timalt, slutter
centret for Landbrug, forstår
Lundsteen.
teforsøg sammen med Videnikke hvorfor Bæredygtigt
centret for Landbrug.
Landbrug ikke vil være med.
Planlagt af.
sammen
Dels kan få afklaret, hvil
ke
Grovvarenyt
har
bedt
direktør
nærings
stoffer
blandet med et
eller Videncenteret
flere plantebeskyttelsfor
for Landbrug & Fødevarer. Et Ivar Ravn,
esmidler, der kan hjælpe
planom
ten
samarbejde af en sådan art kan Landbrug,påPlanteproduktion,
vej og gøre kål på skadevo
ldere. De til
udadtil virke som om, vi veri- en kommentar
afvisningen
af
Han står derfor står noget
to app
s er henholdsvis
CheckIT og TankmixIT.
ficerer dette. Udmeldingen fra samarbejdet.
uforstående
overfor, at BæreTerje Knutsen omtalte såve
l
virksomhed
Ivar Ravn i GrovvareNyt for- Jeg synes,
det
dygtigt Landbrug har besluttet
ens er
nye ærgerligt,
hjemmeside
som digitale tilbud til kun
dernafstærker denne opfattelse. Den at Bæredygtigt
Landbrug nu
at trække sig.
da han onsdag talte ved indv e,
ielse
var ikke afstemt, skriver Vagn viser at være
med
De
- Det er blevet foreslået fra
af den nye
, stori eforsøget.
telthal ved terminaleni i styregruppen
Randers.
Lundsteen.
har deltaget
og
Bæredygtigt
Landbrugs side, at
Omkring 80 kunder, sam
ar- Overordnet tror vi ikke på arbejdsgruppen,
haræse
planlagt
vi
også
skulle
prøve lidt utradibejdspartnerder
e og repr
ntanter
for Ran
projektet. Det er ikke ambitiøst forsøgene,
ogders
detKom
ermun
et earbejde,
tionelle veje og bruge svampedeltog i
festivitassen, hvor gæs
terne
nok, og det er allerede startet der har førs
strakt
over mange
midler, der ikke var godkendt i
t fik ensig
rundvisning på anlæg
get, dernIvar
forkert og sået for sent. Desuden måneder, siger
Ravn.
Danmark og at vi skulle lægge
æst lytte
de til Terje
Knutsen vækststrategi for
gødnogle forsøg i Tyskland. Ingen
ningskoncernen.
af delene har vi være afvisende
overfor, fortsætter Ivar Ravn.
Mikronæringsstoffer i
vækst
Videncentret og Bæred
ygtigt Landbrug
samarbejder om intensi
v dyrkning
Spirende forår sætter
gang i nye storforsøg
med intensiv dyrkning
Hvor meget kunne de
danske
planteavlere producere,
hvis
vilkårene var de samme
som i
vores nabolande?
Det spørgsmål skal Vid
encentret for Landbrug
komme
nærmere svaret på gennem
ny serie, store markforsøg en
med
intensiv plantedyrkning.
Forsøgene laves seks sted
er
rundt i landet, både som
klassiske parcelforsøg og som
storparceller, hvor hver parc
el er
12 meter bred og ca. 100
meter
lang. Forsøgsserien er døb
t ”Ny
Udbyttefremgang”.
Hvor højt kan vi nå?
- Hovedmålet for arbejdet
er naturligvis, at vi skal have
udbytterne markant op, så vi
kan få
en bedre indtjening i erhv
ervet.
Vi vil gennem forsøgene
undersøge, hvor højt vi kan nå,
hvis vi
virkelig giver den gas og
har vilkår at producere under, der
matcher kollegernes i nabolan
dene,
fortæller Ivar Ravn, dire
ktør i
Videncentret, Planteprodu
ktion.
- Jeg glæder mig voldsom
t til
at følge forsøgene, som
over de
kommende år kan give os
sikk
datagrundlæg om, hvor stor ert
t potentialet i produktionen er,
under
de optimale forhold. Det
kan vi
selv få stor nytte af i erhv
ervet,
men det skal i lige så høj
grad
bruges til at levere kvalific
erede
input til de lovgivere, der
sætter rammerne for produkti
ons
vilkårene i Danmark. Jeg har
store forhåbninger til, at
vi kan
levere data med solid gen
nemslagskraft.
Der laves forsøg i vårb
yg,
vinterraps og vinterhvede
med
danske og udenlandske sort
er og
med flere forskellige beh
andlinger. Baseret på resultate
rne
sæson ét skal forsøgene just fra
eres
efterfølgende.
- I hveden afprøver vi gød
skning fra norm og op til
110 kg
N ekstra pr. ha ligesom
vi kø-
rer med særdeles intensiv
e niveauer på mikronæring
sstoffer
og svampebekæmpelse,
siger
Ivar Ravn.
Arbejdet i ”Ny udbyttefrem
gang” foregår i samarbejde
med
DLBR-virksomhederne,
Bæredygtigt Landbrug og en
ræk
af planteavlerens samarbe ke
jdsvirksomheder.
En hjemmeside om forsøge
er snart online, og interess ne
erede
landmænd og andre opfo
rdres
til at besøge forsøgsmar
kerne
henover sommeren.
God måde at bruge
promillemidlerne på
Torben Hansen, formand for
Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, er også ærgerlig
over det brudte samarbejde.
- Men det ændrer ikke min
holdning til, at det er en rigtig
god forsøgsserie, hvor vi prøver
at hæve overliggeren og få vist
det potentiale, der er i dansk
planteproduktion. Vi har fokus
på landmandens bundlinje, og
derfor synes jeg også, at det er
rigtig godt at benytte nogle af
promillemidlerne på denne forsøgsserie, siger Torben Hansen
til Grovvarenyt.
Nr. 10 - 2014 - side 10
Handlingsplan skal sikre
økofrugt mod pesticider
Ny handlingsplan skal sikre, at landmændene optimerer deres sprøjteteknik
og er opmærksomme på vejrets betydning, når de behandler deres marker
Landmændene skal optimere
deres sprøjteteknik, og være
opmærksomme på vejrets betydning, når de behandler deres
marker
Det er essensen i en ny handlingsplan, der skal forebygge, at
rester af pesticider ender i økologiske produkter, fremgår det
af en pressemeddelelse fra Videncentre for Landbrug fredag
morgen.
Planen er udformet efter, at
der i efteråret 2013 blev fundet
små rester af stoffet prosulfocarb i fire partier af økologiske
æbler. Stoffet er ikke farligt for
mennesker og dyr, men fund af
stoffet kan i værste fald betyde,
at de økologiske producenter
ikke kan afsætte deres varer.
- Planen er blevet til med indspil fra alle aktører på området,
herunder fra den økologiske
produktion. Der er bred enighed
om, at problemet kan forebygges
ved omhyggelighed med sprøjtningen, siger Ivar Ravn, direktør i Videncentret for Landbrug,
Planteproduktion.
- I samarbejde med virksomheden Syngenta Crop Protection,
der producerer ukrudtsmidlet
Det handler blandt andet om at vælge de rette sprøjtedyser og sprøjte under optimale
vejrbetingelser. Arkivfoto: Hardi.
Boxer, som indeholder prosulfocarb, sætter Videncentret som
led i planen en række aktiviteter
i gang. De skal informere, uddanne og anspore landmændene
til at bruge teknikker og sprøjte
Annoncer
Grovvarenyt
i
koster kun
★ 4,60 kr. / spalte-m.m.
★ 1/1 side: 4.360,- kr.
★ 1/2 side: 2.200,- kr.
★ 1/4 side: 1.110,- kr.
Intet tillæg for farver. Priserne er excl. moms.
Læs mere om annoncer i Grovvarenyt på www.grovvarenyt.dk
under vejrforhold, der minimerer risikoen for at midlet spreder
sig til andre marker. Det handler
blandt andet om at vælge de rette
sprøjtedyser og sprøjte under de
optimale vejrbetingelser, siger
Ivar Ravn.
Han forventer, at handlingsplanen vil løse problemet.
- Det tager en tid, inden tiltagene slår igennem med fuld effekt, og jeg kan ikke garantere,
at vi ikke vil opleve enkeltstående tilfælde af spredning også
i fremtiden. Men målet med
handlingsplanen er, at vi fremover undgår spredning udover
de marker, hvor midlerne skal
virke.
Forbrugerne skal sikres
Hos Landbrug & Fødevarer
er man meget tilfreds med, at
handlingsplanen både har konkrete her og nu tiltag, og tiltag
der rækker ind i fremtiden, så
økologisk frugt og grønt bliver
beskyttet nu og i fremtiden.
-Det er et problem på flere
niveauer for de økologiske producenter, hvis der findes pesticidrester i deres afgrøder. De får
både afvist deres varer af supermarkederne og forbrugeren kan
miste tilliden til økomærket, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer
og fortsætter:
-Derfor er det godt, at alle
involverede parter har taget
problemet seriøst, og har samarbejdet om at finde en løsning.
Forbrugerne skal kunne stole på,
at når de køber økologisk frugt
og grønt, så er der ikke rester af
pesticider i det. Det er jo blandt
andet en af grundene til, man
vælger at købe økologi.
N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 1 1
I rapporter,
pressemeddelelser
og udtalelser kan I langt
mere tydeligt vise, at danske
frugtavlere, gartnere
og landmænd bruger
pesticider med meget større
omhu, end det i dag fremgår
af den omtale, der er baseret
på de årlige rapporter om
pesticidrester i fødevarer.
Sådan lød det i
Grovvarenyts “bedste
bud” til fødevareminister
Dan Jørgensen samt til
Fødevarestyrelsen og
DTU Fødevareinstituttet
på forsiden af Grovvarenyt
nr. 5 i år, hvor vi satte fokus
på, at danskere især
får pesticidrester med
importeret frugt og grønt.
Foto: Dreamstime.
Pesticidrester i fødevarer
Fødevareministeriet besvarer 8 spørgsmål fra Grovvarenyt om:
En typisk dansker kan halvere sit indtag af pesticidrester
ved at vælge dansk, hvor det er muligt, fastslår Fødevarestyrelsen.
Tak for din e-mail af 7. februar
2014 om rester af pesticider i
fødevarer på det danske marked og især om præsentation af
resultater af kontrollen med
pesticidrester. Fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsen
om at besvare din henvendelse.
Det skriver civilingeniør Gudrun Hilbert, Fødevarestyrelsens
afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet i en mail til Grovvarenyt
4. marts. Den rummer svar på 8
spørgsmål til ministeren.
Gudrun Hilbert er blandt forfatterne til de årlige rapporter om
pesticidrester i fødevarer.
Dobbelt formål
- Vi evaluerer løbende offentliggørelsen af pesticidresultaterne i
samarbejde med DTU Fødevareinstituttet - og vi er meget
glade for at få forslag og synspunkter som bidrag til vores vurdering, skriver Gudrun Hilbert,
og fortsætter:
- I det følgende vil vi kommentere på dine spørgsmål.
- Ved overvejelser omkring
formidling af resultaterne er det
vigtigt at holde sig formålene
med undersøgelserne for øje.
- Det ene formål med Fødevarestyrelsens pesticidanalyser
er kontrol i forhold til maksimalgrænseværdien.
- Hvis det var det eneste formål, kunne vi nøjes med at rapportere antal prøver og resultater over maksimalgrænseværdien.
- Et andet formål med undersøgelserne er at skaffe data til
beregning og vurdering af
danskernes samlede indtag af
pesticidrester med kosten.
- Til dette brug er også
påvisninger af pesticidrester
under maksimalgrænseværdien
relevante.
Sæt fokus på mængder
frem for antallet af fund
I det følgende har vi på redaktionen flettet de enkelte spørgsmål
fra Grovvarenyt med svarene fra
Fødevarestyrelsen:
Grovvarenyts spørgsmål - og
begrundelse herfor:
Det synes oplagt at sætte mere
fokus på, hvor bitte små mængder, der er tale om - typisk meget
tættere på detektionsgrænsen
end på den grænseværdi, der i
forvejen er fastlagt med en stor
sikkerhedsmargin på grundlag af
EU-regler.
I bilag 2 i rapporten: Pesticidrester i fødevarer 2012 vises
størrelsen af højeste fund for
hvert enkelt rest af pesticider
for hver enkelt vareart.
Her vil det være oplagt også at
vise laveste værdi, samt hvor
mange procent eller promille af
grænseværdien, MRL, der er tale
om for højeste og lavest værdi.
Grovvarenyt har gennemført
flere beregninger på tal i bilag
2, der viser, at det vil være oplagt at forlade opdelingen i over
og under 50 pct. at MRL.
Man vil givet få et langt mere
retvisende billede af resultaterne
fra arbejdet med pesticidrester,
hvis den nu brugte opdeling blev
erstattet af: Fund under en procent af MRL, fund mellem 1 og
10 procent af MRL, fund mellem 10 og 100 procent af MRL
samt, som nu, overskridelser af
MRL.
1. Finder Fødevareministeren, at det vil være rigtigt at
sætte mere fokus på de fundne
mængder af pesticidrester end
på antallet af fund?
2. Vil Fødevareministeren
tage initiativ til, at der gennemføres en sådan ændring af de
årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer?
Fødevarestyrelsens svar:
Det er regeringens mål, at pesticidrester i fødevarer er på så lavt
niveau, som muligt - også selvom det drejer sig om niveauer
under de tilladte værdier.
Derfor er det også et politisk
ønske, at alle resultaterne af pesticidkontrollen offentliggøres,
herunder påvisninger af stoffer
under maksimalgrænseværdien.
I den årlige rapportering af
resultater fra undersøgelserne
af pesticidrester i fødevarer på
det danske marked skal derfor
både overskridelser af grænseværdierne og lavere pesticidindhold belyses.
Analyse af data fra undersøgelserne viser typisk, at danske
fødevarer ligger lavere end udenlandske - både hvad angår overskridelser af grænseværdierne og
fund under grænseværdien.
Ved offentliggørelsen af den
seneste pesticidrapport var overskriften på pressemeddelelsen
da også: Dansk frugt og grønt
har færrest sprøjtemidler.
(fortsættes på side 12)
Pesticidrester i fødevarer
(fortsat fra side 11)
Vi er enige i, at det er vigtigt
ikke kun at tælle prøver med og
uden fund, men også at se på de
fundne mængder.
For at kunne risikovurdere
de fundne mængder er også
data for de enkelte stoffers
giftighed vigtige.
Sådanne vurderinger udføres
bedst med resultater fra mere
end et enkelt års analyser. Til det
formål samler DTU Fødevareinstituttet resultater fra flere år til
samlede vurderinger. Den seneste rapport kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
En interessant konklusion i
den seneste rapport over resultater fra 2004 til 2011 er, at en
typisk dansker kan halvere sit
indtag af pesticidrester ved at
vælge dansk, hvor det er muligt
(men fx stadig spise udenlandske appelsiner).
Dette informer vi om bl.a. i
information til forbrugere på
Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Ikke muligt at angive
indhold over og under f.eks.
10 procent af grænseværdien
Grovvarenyts spørgsmål:
Det må formodes, at billedet af
rester af pesticider i fødevarer
bliver væsentligt anderledes,
hvis rapportens figurer over
pesticidindhold i frugt, grønt og
korn på siderne 9, 10 og 11 i
rapporten for 2012, bliver suppleret med tilsvarende figurer
baseret på de faktiske mængder
af pesticidrester.
3. Ønsker Fødevareministeren at foranledige, at sådanne
mængdebaserede figurer for
pesticidindhold i frugt, grønt og
korn indgår i fremtidige rapporter?
Fødevarestyrelsens svar:
I de årlige rapporter vil vi overveje, om figurerne for de samlede resultater og for fokusafgrøderne kan suppleres med
angivelse af, hvor fundene ligger i forhold til grænseværdien,
fx over eller under 50 procent.
Mange af grænseværdierne
er sat på eller tæt ved detektionsgrænsen; det vil derfor for
mange af prøverne af analysetekniske årsager ikke være
muligt at angive indhold over
og under f.eks. 10 procent af
grænseværdien.
Om fokusafgrøder
Grovvarenyts spørgsmål:
En tilsvarende ændring for visningen af antallet af fokusafgrøder samt udvidelse heraf,
siderne 15 - 18 i rapporten for
2012, må ligeledes formodes at
give et mere retvisende billede
af forekomsten af pesticidrester
i dansk versus udenlandsk produceret frugt, grønt og korn.
4. Vil Fødevareministeren
foranledige, at sådanne mængdebaserede figurer for fokusafgrøder indgår i fremtidige
rapporter?
5. Vil Fødevareministeren
samtidig foranledige, at omfanget af fokusafgrøder bliver
udvidet, så dette afsnit af rapporterne fremover kommer til
at vise udviklingen for de
danske og udenlandske afgrøder, der tegner sig for langt
hovedparten af danskeres daglige indtag af pesticidrester?
Fødevarestyrelsens svar:
De valgte fokusafgrøder (gulerod, jordbær, tomat, pære, æble
og hvede) repræsenterer forskellige typer af afgrøder og er udvalgt som eksempler på afgrøder,
der bidrager væsentligt til en
typisk dansk kost, og som på det
danske marked findes som både
danske og udenlandske.
Til belysning af udviklingen
forestiller vi os fortsat at inkludere specielle figurer i rapporten for netop disse seks
afgrøder.
Ved særlig interesse for en
anden afgrøde er resultaterne
tilgængelige i bilaget.
Under grænseværdien - ingen
problemer for sundheden
Grovvarenyts spørgsmål:
Med fuldt lovlig import af
fødevarer følger en række rester af pesticider, der ikke er
godkendt i Danmark, og som
formentlig heller ikke vil kunne
godkendes i Danmark.
Derfor synes det oplagt, om
det af de årlige rapporter fremgår, hvilke af de pesticider, der
indgår i pesticidundersøgelserne,
der er godkendt i Danmark.
6. Vil Fødevareministeren
foranledige, at det i fremtidige
Begrundelser
for spørgsmål
N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 1 2
rapporter bliver vist, hvilke af
de nævnte pesticider, der er
godkendt til brug i Danmark?
Fødevarestyrelsens svar:
Ved fund af pesticidrester i
fødevarer vurderes indholdet i
forhold til den fastsatte grænseværdi, og i denne vurdering
skelnes ikke mellem stoffer, der
er tilladt henholdsvis ikke tilladt i Danmark.
Der kan være mange grunde
til, at et stof ikke er tilladt.
Hvis der ligger fødevaresikkerhedsmæssige grunde bag,
vil det afspejle sig i en lav
grænseværdi.
Som baggrund for fastsættelse af grænseværdier indgår
bl.a. sundhedsmæssige risikovurderinger i forhold til indtag
via kosten. På den baggrund vurderes der ikke at være sundhedsmæssige problemer forbundet med pesticidniveauer under
grænseværdien, og dette gælder
også for ikke tilladte stoffer.
Ganske små mængder
som ikke vil påvirke miljøet
Grovvarenyts spørgsmål:
7. Findes der undersøgelser og
vurderinger af, om pesticider,
der importeres som rester i
fødevarer, kan påvirke miljøet i
Danmark via spildevand, slam
fra rensningsanlæg eller kompost af affald fra husholdninger
og storkøkkener?
8. Finder Fødevareministeren, at der er grund til at frygte
forureninger i Danmark med
pesticider, der er kommet til
landet som rester i fødevarer?
Fødevarestyrelsens svar:
Du spørger også til risikoen for
forurening af miljøet fra pesticidrester i importerede fødevarer. Vi kender ikke til undersøgelser af dette, men vurderer,
at der er tale om ganske små
mængder, som ikke vil påvirke
miljøet.
Vil sætte mere fokus på fund
af mere end et stof i en prøve
Ud over dine konkrete spørgsmål har vi tænkt på endnu en
mulighed for yderligere at belyse forskellen på danske og
udenlandske afgrøder.
De årlige rapporter inkluderer opgørelser af prøver, hvor
der er fundet mere end et stof i
samme prøve.
- Fødevareministeren roste nylig, at der er væsentligt færre
fund af rester af pesticider i
danskavlet frugt, grønt og korn
end i tilsvarende fødevarer, der
er fremstillet i andre lande.
- Ministeren tilføjede, at resultaterne for de danskavlede
fødevarer bør kunne styrke
eksporten.
Det skrev Grovvarenyt til
fødevareminister Dan Jørgensen i en mail med 8 spørgsmålfremsendt 7. februar. I begrundelsen for spørgsmålene hedder
det blandt andet også:
- Det store og flotte arbejde
med undersøgelser af og rapportering om rester af pesticider i fødevarer i Danmark,
der bliver gennemført af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortjener efter
opfattelsen på Grovvarenyts
redaktion at stå væsentligt
stærkere i offentligheden og i
danske forbrugeres bevidsthed.
- Overskrifter som: Dansk
frugt er fyldt med pesticider i
Morgenavisen JyllandsPosten
22. januar 2014, vidner om, at
der er brug for at få de flotte
resultater fra pesticidkontrollen
fortalt til offentligheden med
stærkere gennemslagskraft.
- Behovet herfor understreges
også af det faktum, at hele 42,6
procent af danske forbrugere
svarer nej, mens kun 37,5 procent svarer ja på spørgsmålet: Er
det muligt at reducere indtaget
af sprøjtemidler fra fødevarer
ved at købe danskproducerede
fødevarer.
Gunner Buck
Rapporten: Pesticidrester i
fødevarer 2012 - 75 sider pdf kan hentes her.
Pesticide Residues -Results
from the period 2004-2011 138 sider pdf - kan downloades
ved et klik på det blå.
Dette ses også typisk oftere
for udenlandske prøver sammenlignet med danske.
Vi vil overveje en grafisk
fremstilling af fund af flere
stoffer i samme prøve - for
prøver af henholdsvis dansk og
udenlandsk oprindelse, slutter
svaret fra Fødevarestyrelsen.