1. No category

Indhold
S. 3
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen
Sammenfatning af tekst fra udstillingskataloget
S. 5
CoBrA-kunstnerne og brugen af ord og billede
Redegørelse for begreberne tegnedigte, maleord og logogrammer
S. 8
Voliere - Fuzzys musikværk til ”Carl-Henning Pedersen 100 år”
En ekstra dimension til Carl-Henning Pedersens ord og billeder
S. 9
Ideer til undervisningen
Leg med ord, lyd og billeder
S. 10
Pop, rock og rap
Lyrik i moderne fortolkning
S. 11
Omvisninger og workshops på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Booking, indhold mm.
S. 12
Digte, RAP og Carl-Henning Pedersen
S. 12
Digte
Hvad er et digt? Vers, sproglig skønhed og vellyd
S.14
At digte er godt
Hvordan skriver man et godt digt?
S. 15
Carl-Henning Pedersen
CHP og digtene
S. 16
RAP
Hvad er RAP? Ord tilsat musisk rytme og beat
S. 18
Konkurrencebeskrivelse
Deltagelses- og vurderingskriterier
S. 21
Links til inspiration
S. 22
Litteratur liste
S. 23
Billedbank
Carl-Henning Pedersen værker til inspiration
S. 28
Lærertilbud
Bøger, foredrag, forberedelsesbesøg mm.
2
S. 20
Litteraturliste
Af formidlingsinspektør på CHPEA Museum, Vicky Kjær Søndergaard Sørensen
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen
Sammenfatning af teksten ”Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen” af Andrea Rygg Karberg i
”Carl-Henning Pedersen 100 år”
Carl-Henning Pedersen begyndte på samme tid at male og skrive poesi. For kunstneren er de to
medier ikke adskilte, men sammenhængende og elementer, som komplementerer hinanden.
Derfor er kunstnerens tilgang til de to medier da også den samme, idet hans værker i begge tilfælde er spontane og abstrakte.
Når Carl-Henning Pedersen skriver, er det pennen, der fører hånden. Han har ikke en grundlæggende plan eller idé, men skriver ud fra associationer over sin grundlæggende kulturarv og egne omdrejningspunkter og nøgleord. Han retter ikke og overstreger ikke, men lader den første
indskydelse stå som det færdige resultat:
”Det er ikke et finpudset resultat, som en skribent kæmper med at frembringe – og der er tilsyneladende ingen forudgående plan for indhold, idé eller handling. De fleste digte er umulige
at tolke en given betydning eller pointe ud af. Til tider er der tale om en leg med ordenes lyd,
andre gange manes en særlig stemning frem gennem ordenes betydning. Hensigten er ikke at
lave rim. I visse digte følger versene en fast rytme og opbygning, men typisk er der tale om en
slags stream-of-consciousness tekster, hvor målet synes at være at opnå ren spontanitet i
tekst og tanke. Læseren kan følge strømmen eller lade være. Det er processen, der tæller – vi
bevidner et spring ned i underbevidstheden eller en søgen efter de mærkelige sætninger eller
tanker, der til tider indgår i tilstanden midt mellem at sove og være vågen. Vi læser drømmeskrift.”1
Som Carl-Henning Pedersens billeder skildrer hans lyrik en verden af fantasi og drøm – en indre virkelighed, som bor i kunstneren. Han udtaler selv om sine digte: ”Mine digte er mere en
underbevidst strøm, hvor jeg beskriver en indre verden.”2
Carl-Henning Pedersens digte og malerier indeholder da også det samme reservoir af personligt
betydningsfulde symboler:
”Digtene trækker således på ord, der svarer til kunstnerens mest velkendte billedelementer:
Sol, Fugl, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se. Andre hyppige ord i digtene er mere kendte fra visse
billeders stemning end som synlige bestanddele i dem: Broder, Elskede, Hjerte, Grav, Hemmelighed.”3
1
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen af Andrea Rygg Karberg i Carl-Henning Pedersen 100 år, Arken og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, S.33
2
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen af Andrea Rygg Karberg i Carl-Henning Pedersen 100 år, Arken og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, S.33
3
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen af Andrea Rygg Karberg i Carl-Henning Pedersen 100 år, Arken og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, S.37
3
Disse elementer er alment kendte blandt alle børn og kulturer, og vækker derfor genklang og
vidner om en grundlæggende længsel efter ”at flyve, sejle, ride og rejse.”4 Denne længsel i
samspil med frihed, kærlighed, liv og død er omdrejningspunkterne i Carl-Henning Pedersens
poesi og maleri.
CHP har udgivet 5 digtsamlinger:
1945 Drømmedigte
1968 Solens latter
1971 Romersk elegi
1982 Himlens trompeter
1986 Vesterhavets gyldne aner
Carl-Henning Pedersen: Kejserens skæg er rødt, Udateret
4
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen af Andrea Rygg Karberg i Carl-Henning Pedersen 100 år, Arken og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, S.37
4
CoBrA-kunstnerne og brugen af ord og billede
Redegørelse for begreberne tegnedigte, maleord og logogrammer
CoBrA-bevægelsens kunstnere interesserede sig for en bred vifte af vidensområder; filosofi,
musik, poesi, psykologi, antropologi, etnografi mm. Deres indgangsvinkel til selve værkfrembringelsen var eksperimenterende. De afprøvede ofte nye samarbejdsformer, teknikker og metoder og udforskede gerne krydsfeltet mellem forskellige medier, f.eks. mellem billedkunst og
poesi.
I udstillingskataloget til udstillingen ”Dotremont – Ode til Danmark” skriver Ellen-Margrethe
Soelberg, cand.mag om det tværmediale arbejde i CoBrA-bevægelsen i artiklen ”Dotremont –
Cobras utrættelige trækhest”:
”De begyndte tidligt at arbejde kollektivt med forskellige værker. På Cobra-kongressen i 1949 i
hytten i Bregnerød blev loft og vægge udsmykket, som tak for lån af stedet. Udsmykningen
faldt ikke i alles smag, og nogle anså endda resultatet for ren vandalisme. Efter mange års tovtrækkerier gik murværket til grunde, mens loftet overlevede og blev reddet, så det nu kan ses
på Sophienholm (…). Det betragtes som et mesterværk og er både kunstnerisk og kunsthistorisk betydningsfuldt som et kollektivt værk, der ofte er blevet sammenlignet med middelalderens kalkmalerier.
Motiverne i flere af loftfelterne er ikke kun billeder, men også ord og digte. Det med at koble
male- og digteraktiviteten sammen som en fælles aktivitet, havde Dotremont og Jorn gjort på
nogle allerede eksisterende Jornbilleder et par måneder før, Cobra blev dannet. De modificerede helt spontant Jorns billeder og skabte dermed de første ’peintures-mots’, ordbilleder. ”Jorn
maler former og jeg skriver-maler ord, som nødvendigvis er former. Hverken ham eller mig
havde i øvrigt deltaget i et sådant eksperiment før vores eksperiment, som er uden fortilfælde;
vi ville gensidigt inspirere hinanden”, skriver Dotremont. Dotremont skabte en række værker
sammen med blandt andre Corneille, Appel og Alechinsky mellem 1949 og 1951 i Bruxelles ud
fra det samme spontane eksperiment. Efter Cobras opløsning udviklede han det kollektive eksperiment videre med Alechinsky, Jorn, Mogens Balle, Carl-Otto Hultén og andre ex-Cobra-folk,
som frem til 1968 sammen får skabt omkring 300 værker. Denne type eksperimenter er karakteristisk for Cobra. Kunsten har brug for personlige såvel som kollektive eksperimenter, en tese
Dotremont arbejdede efter livet igennem og som hans ven og samarbejdspartner, Mogens Balle,
erindrer således:
”I 1950 fandt Dotremont ud af noget væsentligt med skrift: at en vesteuropæer og en orientaler grafisk set skriver ens. Bare man vender papiret 45 grader og ser det fra bagsiden… Dette
er noget der er videreudviklet fra Cobra. Ord kræver en bestemt grafisk form. At skrive er at
skabe, og med vore eksperimenter har vi prøvet at lade skriften være mere end skrift. Skriften
bliver et billede. Vi har søgt hjælp i den japanske kalligrafi, i hieroglyfferne og i runerne. Man
kan sige det sådan, at ordet som billede taler til øjet, og at det bliver fastere end et flygtigt
5
ord, en flygtig sætning der bliver sagt. Også mange surrealister har skrevet automatskrift, men
de har mere eller mindre forberedt det i forvejen. Det var ikke spontant som hos os.”
I Cobra-tidsskriftet forsvarede og forklarede bevægelsens medlemmer deres synspunkter om
materiale/materien, kollektivitet og spontanitet og deres antagelse om, at skriften er et billede. Dotremont udviklede sig som digter, og ud fra de kollektive ord-billeder udviklede han en
ny forståelse af forholdet mellem at læse og at se. Når man læser et eller andet, ser man ikke.
Netop denne modsætning ville Dotremont udfordre og drage fordel af. Han ville overdrive det
naturlige, den naturlige skrift, og nåede på den måde frem til logogrammet. Og som han i 1972
selv noterer, ”var det i og for sig et ret banalt påfund.5”
De krydsningsværker, som opstod i samarbejdet indenfor CoBrA kan opdeles indenfor tre hovedkategorier: tegnedigte, maleord og logogrammer.
Tegnedigte:
Kategorien tegnedigte betegner den situation, der opstår, når henholdsvis en skrivende og en
bildende kunstner sammen skaber en kunstnerisk helhed, hvori begge kunstarter har lige stor
gyldighed. Tegnedigtet som kunstform blev lanceret i begyndelsen af 1960’erne af den belgiske
digter Christian Dotremont og den danske forfatter Kaj Tølbøll Lauritsen. Sidstnævnte har beskrevet udformningen af et tegnedigt således: ”Et tegnedigt kan begynde med, at digteren opsætter et digt som han/hun har forfattet på forhånd, i et letfatteligt og læsbart mønster på
billedfladen. Derefter illustrerer den bildende kunstner digtet med en tegning omkring dette
mønster. Resultatet af deres fælles indsats skal bero på et ligeværdigt samarbejde. Et tegnedigt kan også skabes ved, at den bildende kunstner først frembringer illustrationen på billedfeltet, hvorefter forfatteren komponerer og opsætter digtet på dette.” Og endelig kan processen foregå simultant således at digt og billede opsættes samtidig!
5
Dotremont – Ode til Danmark, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, S.100 + 106
6
Christian Dotremont/Mogens Balle,
Jeg skriver blankt, 1962
Christian Dotremont/Mogens Balle,
Kan vi ikke gaa en tur langs havet og drikke en øster?, 1962
Maleord:
Malede eller tegnede ord betegner værker, hvori skriften indgår som betydningsbærende tegn,
men samtidig har en ornamental eller formmæssig værdi. Den belgiske digter Christian Dotremont, der virkede som Cobra-bevægelsens ’generalsekretær’ udgav i 1962 sammen med Mogens Balle bogen ”Dessins Mots”, som netop består af en række opslag med en idiosynkratisk
blanding af skriftlige og billedlige elementer. Bogstaver og ord er fuldt integreret i et og samme værk, malet med tusch på samme måde som billedets øvrige elementer. Bogen var resultateter af den kollektiv arbejdsproces, der også var en vigtig del af Cobra-bevægelsens filosofi.
Et lignede samarbejde ses i bogen ”La Chevelure des Choses”, som Dotremont lavede sammen
med Asger Jorn i 1945.
Logogrammer (logos: ord, gram: tegn):
Christian Dotremont var optaget af, hvordan den vestlige kursivskrift minder meget om kinesisk-orientalsk kursiv-skrift, blot den ses vertikalt, og han begyndte i 1960’erne at udforme
nogle af sine digte som kunstfærdigt skrevne eller rettere malede billeder inspireret af den
asiatiske kalligrafi. Men til forskel fra de kaligrafiske arbejder, hvor hvert tegn skal udføres efter nøje fastlagt forskrifter, lagde Dotremont vægt på det spontane og udførte altid sine logogrammer i et hurtigt og ubrudt forløb. Han rettede aldrig, men kasserede ofte de logogrammer,
som han ikke selv var tilfreds med. Logogrammerne skulle afspejle den stemning eller følelsesmæssig impuls som han var i. De malede bogstaver breder sig frit over papiret, hober sig
sammen eller trækkes ud i ornamentale mønstre, og af samme grund er teksten sjældent læsbar. På logogrammerne tilføjede han dog ofte en ’oversættelse’ med små læselige bogstaver i
bunden af billedet.
7
Christian Dotremont
Verbe tendre, 1973
(Ømme ord)
Tusch på papir, 38 x 30 cm
Gave til Carl-Henning Pedersens 60-års fødselsdag
Christian Dotremont
Sne-logogram Pour un rien plein, 1963
(Der skal ingenting til for alting)
Polaroidfoto af Christian Dotremont
Voliere - Fuzzys musikværk til ”Carl-Henning Pedersen 100 år”
http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/carl-henning_pedersen_100_ar/fuzzys_musikvark
I forbindelse med udstillingen ”Carl-Henning Pedersen 100 år”, som både udstilles på Arken og
på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, har Arken bedt musikeren Fuzzy skabe et
musikværk til udstillingen. Det blev til et unikt, elektroakustisk værk inspireret af kunstnerens
malerier og digte.
Musikværket er navngivet ´Voliere´. En titel, som henviser til et af Carl-Henning Pedersens
yndlingsmotiver, fuglen. Musikken tilføjer en ny dimension til Carl-Henning Pedersens værker,
samt en ny dimension til kombinationen af poesi og billede. Dette har inspireret den nye betegnelse multimediedigte, som omtales nærmere i konkurrencebeskrivelsen.
8
Om Fuzzy (1939-)
- Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium som elev af Per Nørgaard
- Docent i musikhistorie og musikteori
ved Det Jyske Musikkonservatorium indtil
1978
- Komponist inden for orkester-, kor- og
kammermusikværker
- Stod bag TV-programmet Fuzzys Værksted
- Pioner i Danmark inden for elektroakustisk musik
- Har tidligere arbejdet tværæstetisk med
bl.a. ballet, teater og film
Carl-Henning Pedersen, De himmelske dansere 1980
Ideer til undervisningen
Leg med ord, lyd og billeder
Komparative billedsamtaler6
Det er altid en god idé, at åbne værket/værkerne for børnene i dialog med børnene. I CarlHenning Pedersens billedverden, kan man som regel se, hvad billedet forestiller, og der er typisk en ganske speciel stemning opbygget af motiv i samspil med farvevalget. En sammenligning mellem to værker, som enten er meget forskellige eller indeholder samme elementer, er et
rigtig godt udgangspunkt for en billedsamtale. Tal med børnene om figurerne, farverne, billedets opbygning og måden maling er påført.
6
Sidelmann Knudsen, Ingrid: Billedsamtaler, Dansklærerforeningen 1997
9
I Carl-Henning Pedersens billedverden, er figurerne ofte de samme: fuglen, skibet, hesten /
helhesten, huse, maskeansigter, solen og stjernen. I samtalen om figurerne, kan man både tale
om figurernes funktion (kan man sejle, flyve, ride mm.) og om figurernes symbolske værdi.
Carl-Henning Pedersen anvender ofte blå og gule farver, men han mente selv, at den største
fornøjelse ved at være maler, var at benytte hele farveregistret og sætte dem ved siden af hinanden. I samtalen om farverne, er det oplagt, at bede børnene mærke efter, hvordan farverne
virker på dem: Bliver man glad eller ked af det, når man ser på værket? Samtidig er det ganske
oplagt, at se på farvernes symbolske værdi, farvernes placering i farvecirklen: Er der tale om
kontrastfarver? Specielt for Carl-Henning Pedersens farvebrug er hans meget mørke og dystre
farveholdning i værkerne fra besættelsestiden, hvor påvirkningen fra Anden Verdenskrig er tydelig i kunstnerens arbejde. Og den øgede brug af gul farve efter befrielsen i 1945, hvor CarlHenning Pedersen fejrer friheden med en række værker, hvor den gule farve dominerer.
Leg med ord – på skrift og i billeder
Det kan være en god idé, at tage udgangspunkt i de ord, som figurerer ofte i Carl-Henning Pedersens skriverier. Ordene kan bruges til associationsøvelser, rimeøvelser og mindmaps eller
som grundlag for hurtigskrivningsøvelser i danskfaget. Prøv også at sammensætte ordene og
skabe nye konstellationer/sammensatte ord, ligesom Carl-Henning Pedersen ofte gjorde i
værktitler og poesi. Ordene kan også være basis for tegne- eller maleøvelser.
I stedet for at tage udgangspunkt i ordene, kan man lade et eller flere billeder være udgangspunkt for eksempelvis mindmaps, hurtigskrivning. I bestemmer selv, hvordan I arbejder jeg ind
i værkerne. Det vigtigste er, at I lader Carl-Henning Pedersens arbejde være inspirationskulde
til jeres lyrik indslag.
Ordliste:
Sol, fugl, stjerne, skib, hest, hus, øje, se, broder, elskede, hjerte, grav, hemmelighed, frihed, liv, død
Leg med lyd
Fuzzy har med sit musikværk forsøgt at lave lyd til Carl-Henning Pedersens værker. Musikværket kan opleves i udstillingen ”Carl-Henning Pedersen 100 år” på Carl-Henning Pedersen & Else
Alfelts Museum. Oplevelse af musikværket kan inspirere både billeder og ord, men måske også
mere, ny eller anden musik eller lyd.
Fuzzy har i sit værk inkorporeret Carl-Henning Pedersens stemme og hans kærlighed til fuglene. Lyden af fuglestemmer i naturen eller fra optagelser kan være en del af et helt nyt musikværk eller være inspiration til ord og billeder.
10
Se på værkerne og tal om lydene i figurerne og farverne: Måske er der mere end blot fuglefløjt i
billedet? Kunne man forestille sig lyde i den natmørke blå farve, hestevrinsk, trængsel og folk,
der taler, synger og råber eller noget helt andet?
Pop, rock og rap
Lyrik i moderne fortolkning
Sangtekster er i dag den mest udbredte form for lyrik. Sange er lyrik og er i modsætning til
digte i konventionel forstand ledsaget af musik. Tekster i lyrik fokuserer oftest på følelser,
tanker og stemning frem for at beskrive en handling eller fortælle en historie7.
De fleste børn lytter til massevis af sangtekster i deres hverdag og kan garanteret flere udenad. Men måske har de ikke overvejet, hvad sangene egentlig handler om, og hvorfor netop de
sange, de kender udenad, virker specielt godt på dem. Derfor er det oplagt at bruge sangtekster og forskellige musikformer i undervisningen. Den lyrikkonkurrence, som materialet her er
lavet til, opfordrer til blandingsformer, og i forbindelse med oplægget til konkurrencen d.
11.november 2013 vil litteraturformidler Thomas Olsen blandt andet inddrage rapmusikkens
tekster. Derfor inddrages denne genre her.
Rapmusikken og hiphop kulturens har haft og har stadig en massiv påvirkning på ungdomskulturen og herigennem også på udviklingen af sprog. Rapmusikken udspringer fra hiphopkulturen, og selve ordet rap er en forkortelse af ordene ”rythm and poetry”. Rapteksten rimer ofte,
men benytter sig også af andre former for tempo, stød og pointering af ord, for at skabe rytme.
Rapmusikken kommer for alvor til Danmark i 1983, hvor de første danske album med rap udgives. De første udgivelser er dog primært kunstnere fra andre musikgenrer, som forsøger sig
med rapmusikken. I 1988 kommer Mc Einar på banen med et regulært hiphop album.8
Et hvert anerkendt musiknummer ledsages i dag af massevis af visuelle indtryk: eks. Musikvideoer og albumcovers. I dette projekt kunne en undersøgelsen af sammenhængen mellem musik, ord og billeder være en del af det forberedende arbejde.
I linksamlingen (i dette materiale) finder du et link til rapperen PerVers, som benyttes i forbindelse med oplægget til konkurrencen.
Omvisninger og workshops på CHPEA museet
Booking, indhold mm.
Skoler og institutioner i Herning Kommune får gratis omvisning og workshop, når de besøger
museet.
7
8
Hansen, Erik: Musik i dansk, Gyldendal 2007, S. 5
Hansen, Erik: Musik i dansk, Gyldendal 2007, S. 76
11
Det er helt op til den enkelte lærer, om klassen ønsker en omvisning, en workshop eller begge
dele. Ved henvendelse til museet aftaler læreren sammen med formidleren tidspunkt, indhold
og niveau. Museet har stor erfaring med omvisninger og workshops for alle alderstrin og er
selvfølgelig behjælpelig med forslag og ekspertise.
Vi anbefaler en kombination af omvisning og workshop, således at elevernes nyvundne viden fra
omvisningen benyttes i praksis.
For at booke en omvisning kontakt:
Formidlingsinspektør Vicky Kjær Søndergaard Sørensen
Telefon: 21545203 / Mail: chpvs@herning.dk
Af Litteraturformidler på Herning Bibliotekerne, Thomas Olesen
Digte, rap og Carl-Henning Pedersen
I det følgende vil vi give et signalement af digte og rap og sætte det sammen med CarlHenning Pedersen. Undervejs giver vi tips til, hvordan skolebørn kan lave deres eget digt eller
rap, som er helt i Carl-Henning Pedersens ånd. God fornøjelse!
Digte
Hvad er et digt? Vers, sproglig skønhed og vellyd
12
Alle ved intuitivt, hvad et digt er; det er noget, der står skrevet på vers, er lækkert at læse og
som lyder godt. Ud over dette er der ingen formelle regler, som skal overholdes. Så længe det
er på vers, er lækkert at læse og lyder godt, har man et digt.
Det er skønt, for det giver stor arbejdsfrihed til digterne, men det gør det svært for litteraterne at give en dækkende definition, for digtet er så uendeligt stort og mangesidet. Det kan tilsyneladende være alt og intet, det kan være langt og kort, det kan rime og det kan være prosaisk, det kan overholde strengt definerede regler og det kan være komplet anarkistisk etc.
Den poetiske funktion: Form før indhold
Den mest rammende, litteraturvidenskabelige definition lyder derfor, at digtet simpelthen er
sprog. Definitionen er sand, men til gengæld ikke ret præcis, for den omfatter jo alle andre
sproglige udsagn, lige fra indkøbssedlen til mobiltelefonens manual. Går man derimod ind og
kigger på digtets funktion, bliver det muligt at udpege digtets særkende; digtet er nemlig først
og fremmest SPROG OM SPROG. Lingvisten og litteraten Roman Jakobson (1896-1982) kalder
dette ”den poetiske funktion”. Når en forfatter arbejder med et digt, er hun først og fremmest
optaget af, hvordan det lyder; hun er med andre ord optaget af sproget som sprog (den poetiske funktion), og først herefter interesserer hun sig for dét, digtet udsiger, dét, det handler
om.
Normalt bruger vi sprog som et redskab til at pege på noget uden for sproget (vi bruger sprog
til at tale om noget ikke-sprogligt), imens digtet, derimod, ikke peger på andet end sig selv
som sprog. Dan Ringgaard, lektor i Nordisk på Aarhus Universitet, forklarer forskellen på hverdagssprog og lyrisk sprog således: ”Sprogets udtryk bliver synligt for os i litteraturen. Det er
det ikke til daglig. Der går sproget i ét med det det betegner; det ser ud til at dække verden.”
(Ringgaard 2001: 15)
Normalt er vi altså ikke opmærksomme på, at det, vi siger om verden, er sproglige udsagn og
som sådan underlagt sprogets ”kunstighed”. Digtet har en befriende og vigtig evne til at minde
os om, at sprog er sprog, og at alt, hvad vi siger og tænker, er sprog. At læse og skrive digte
giver os altså en stærk fornemmelse for sprog.
Hvad KAN et digt? Udsige det uudsigelige
Men digtet kan noget mere end at skærpe vores opmærksomhed på sproget. Digte kan nemlig
noget helt specielt, som ingen andre typer sprog kan; digte kan udsige det uudsigelige.
Thorkild Bjørnvig, den store danske forfatter (1918 - 2004) sagde engang9, at digte maser sig
ind der, hvor videnskaben og fornuften ikke længere slår til. Videnskaben og fornuften kan
måle og veje verden og give os svar på stort set alt. Alligevel er der noget, som ikke kan måles
og vejes. Hvad med skønhed? Hvad med følelser? Hvad med
verdens kaos? Hvad med kærlighed og ondskab? Det er lige
DIGTE udsiger
9
det uudsigelige
I hans forord til den danske oversættelse af Rilkes Duino elegier fra 1982
13
netop hér, at digte kommer ind, for et digt kan udsige noget om det flyvske, underlige, mærkelige, sære, som verden (og mennesket!) også er fuld af.
Videnskaben og fornuften kaster lys over den målbare verden, imens digtet (og alle andre
æstetiske udtryksformer som billedkunst, musik, skønlitteratur i det hele taget m.v.) kaster
lys over resten; alle verdens sære grotter og hulninger, som unddrager sig fornuften. Digtets
eksistensberettigelse er således, at det – ud over at være smukt og ud over at pege på sproget
selv – kan formsætte det ellers uudsigelige.
I punktform: hvad er et digt?
1) Sprog om sprog: Digtet er rettet mod sig selv som sproglig form. Først derefter
”handler” det om noget udenfor sig selv.
2) Vers: Digtet benytter sig af versformen, som er en slags ”linjeknæk”, som digteren
bevidst indsætter i teksten.
3) Rytme: Verset skaber rytme, og rytmen skaber vellyd.
4) Form: Fokus er på selve formen; et digt har kun sjældent en egentlig handling, som vi
kender det fra andre litterære genrer som romanen eller eventyret.
5) Virkemidler: Digte er lette at genkende, netop fordi formen ikke ligner hverdagssproget. Ud over verset bytter digte ofte rundt på ordstilling, og benytter sig af f.eks. rim,
rytme, gentagelser, symboler og metaforer.
6) Et fortættet sprog: Et digt er en meget fortættet tekst, i den forstand at hvert ord og
hvert komma har stor betydning for digtets helhed. Man kan udelade et komma eller
ændre et par ord i en roman uden at det har nogen (større) betydning, men i et digt
tæller alt.
7) Flertydighed: Digte kan betyde mange ting; et digt fylder ikke ret meget, måske kun
nogle få linjer, men alligevel kan det danne uanede mængder af betydninger, som vi
kan sidde og fortolke i al evighed uden nogensinde at blive færdige.
8) Sproglige nydannelser: Et digt leger med sproget. Det hiver og strækker i sproget, og
får det til at se ”anderledes” ud. Og det er måske netop alle digtes formål; at få verden
og sproget til at se anderledes ud, at få os til at stoppe op og tænke os om.
14
9) Digtets magi: Digte fremmaner billeder, følelser og fornemmelser (og er på den måde
lidt som trylleformular, der får ”ting” til at ske). Det er på denne måde, at et digt kan
sige noget andet end hverdagssproget, som benyttes af fornuften og videnskaben.
At digte er godt
Hvordan skriver man et godt digt?
Ingredienserne i det gode digt er:
1 kg. lækkert sprog
100 g. krydderi. Digteriske virkemidler som fx gentagelser, metaforer, rim, bogstavrim …
1 nips rytme (meget vigtigt!)
2 håndfulde inspiration; dig selv? dine følelser? bøger du har læst? verden? skolen? fremtiden?
fortiden?
Det hele blandes sammen, sættes på vers, bages ved høj varme i 20 minutter, og læses derefter
op flydende og rytmisk – nydes rygende varmt direkte fra papiret.
Der findes nogle endnu mere konkrete tips til, hvordan man skriver et dårligt digt. Den norske
digter, Finn Øglænd, har opstillet 20 berømte skrivetips til folk, der har lyst til at lære at skrive et dårligt digt. Ret morsomt, men også lærerigt. Følg linket:
http://www.sentura.dk/skrivetips.html
Carl-Henning Pedersen
CHP og digtene
Carl-Henning Pedersen dyrkede både maleriet og digtet, og han elskede at blande de to udtryksformer. Ser man isoleret på hans digtning,
er den et fantastisk eksempel på sprog, der
CARL-HENNING PEDERSENs
handler om sprog! Det er gode digte, man møder
digte er meget tæt på at væhos Carl-Henning Pedersen. Der er en rå umiddelbarhed, og man kan mærke, at digtene er
re ren form. Her hersker
spontaniteten, det musikalske og drømmeagtige. Ofte er
digtene sat sammen med Pe-15
dersens malerier.
skrevet i en spontan skabelsesrus. Det betyder, at der ikke er arbejdet længe med at arrangere
ordene i en kunstfærdig orden, men ordene er derimod som skudt ud af en kanon! Det samme
gælder hans malerier, der også er lavet i en hast.
Spontaniteten gør digtene indbydende at læse. Ganske som malerierne, henvender digtene sig
til alle, uanset alder. Digtene peger på noget, der er fælles for alle mennesker; digtene henter
ordene fra en drømmeverden, som vi alle kender. Digtene taler om tiden, om himlen, om jorden
og om alt det store og mystiske, der udgør vores fælles verden.
Museumsinspektør, Andrea Rygg Karberg, skriver, at det er de samme elementer, der går igen i
maleriet og i digtet: ”Sol, Fugl, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se. Andre hyppige ord er mere
kendte fra visse billeders stemning end som synlige bestanddele i dem: Broder, Elskede, Hjerte,
Grav, Hemmelighed.” (Christian Gether 2013: 37)
Øvelse – lav dit eget CHP digt
Alle kan digte som Carl-Henning; det skal bare
ikke-læres! Fordi der skrives om det fællesmenneskelige på en umiddelbar og spontan måde, kan alle lave et digt i Carl-Henning Pedersens
ånd. Det handler om at give los og lære at ikkelære alle forestillinger om, at skabelse enten er
rigtig eller forkert, godt eller dårligt!
Ord som Fugl, Sol, Stjerne,
Skib, Hest, Hus, Øje, Se går
igen i mange af digtene.
Desuden Broder, Elskede,
Hjerte, Grav, Hemmelighed
Rå digterisk spontanitet:
Vil man lave et digt som Carl-Henning Pedersen, skal man forsøge at komme i kontakt med den
oprindelige urkraft; flip ud og giv slip på tanken om, at noget er grimt eller pænt, forkert eller
rigtigt – bare skriv! Få klassen til at arbejde med tekster af Carl-Henning Pedersen og sæt dem
herefter til at skrive deres egne digte med så mange af ord fra Carl-Henning Pedersens univers
som muligt.
Digteriske virkemidler - FORMEN:
Lad eleverne prøve kræfter med de klassiske digteriske virkemidler; rim, gentagelser, ordstilling m.v. Prøv desuden at eksperimentere med digtets form, fx versene; hvor lang skal linjen
være? Ændrer det noget ved digtet, hvis man hugger en linje over?
Rytme - oplæsning:
Rytme og flow er væsentlige ingredienser i digtet. Lad eleverne læse digtene op, så opmærksomheden rettes mod digtets rytme. Prøv at udskifte ord, ændr linjeskift m.m.
RAP
Hvad er RAP? Ord tilsat musisk rytme og beat
16
Ordet ”rap” er importeret fra USA, og er en forkortelse for ”Rhythm and Poetry” (på dansk:
rytme og poesi). Hvis det er vanskeligt at definere et digt, så er det straks nemmere at give en
nogenlunde klar definition af rap i klassisk forstand; rap er ord tilsat en rytme og et beat.
Et rap opfører sig meget ligesom et digt, og låner en masse virkemidler fra digtets verden. Der
er masser af rim og gentagelser, der er rytme og fokus er på vellyden. Ud over rim – som er
den absolut vigtigste formmæssige ingrediens i et rap – så er der ordspil og masser af sprogleg. Jo mere fantasifuld omgang med sproget, desto bedre rap!
Hvad handler RAP om? De undertryktes udtryksform!
Hvor et digt først og fremmest ”handler” om sprog – og dermed kan handle om alt mellem
himmel og jord (digtet er ren form) – så er der nogle rimelig klare retningslinjer for, hvad et
rap kan handle om i klassisk forstand. Historisk set er rap-musik de fattiges udtryksform.
Rappen opstod i den sorte del af USA sidst i 70’erne, og man brugte rappen til at fortælle om
det hårde liv i ghettoen med politivold, bander, racisme, stoffer, skydevåben og lignende. Gennem rapmusikken kunne man udtrykke sin frustration over samfundsmæssige uretfærdigheder. Samtidig blev rap brugt til at udtrykke drømme om social opstigning i form af penge og
magt – og masser af kvinder!
Med tiden er rap-musikken blevet forfinet som musikform, og den er – som det ofte er tilfældet – blevet del af det hvide USA med prominente rappere som fx Eminem (jf. Elvis og den oprindeligt sorte blues musik). Ligeledes har kvinderne taget rap til sig. De rapper også om penge
og magt, men i endnu højere grad rapper de om de sociale og kønsmæssige uligheder. Kvindelige rappere, som fx Queen Latifah, gør ofte nar af oppustede mænd.
En indholdsmæssig karakteristik af rap i klassisk forstand10:
1. Modkultur: Hiphop og rap er i opposition til det borgerlige, og peger ofte på det falske
og forlorne ved det ”normale”. Dette hænger sammen med, at rap historisk set er de
fattiges udtryksmåde; der rappes om det hårde liv i ghettoen, hvor stoffer og politivold er del af hverdagen
2. Social opstigning og penge: Penge er ofte omdrejningspunktet for teksterne; det afspejler den sociale virkelighed (ghettoen), som rapperen befinder sig i og ønsker at
komme ud af
3. Magt, maskulinitet og skydevåben: Det er en hård verden, der rappes om – det handler
om at overleve, men også om at komme til tops i fødekæden. Ofte handler teksterne
om magt og stærke alfahanner, og om hvordan de stærke kvaser de svage (med skydevåben etc.)
4. Pral, selviscenesættelse og autenticitet: Rapperen fremhæver sig selv og sine inspirationskilder og nedgør sine rivaler. Rapperen er mere ”real” og autentisk end de andre
10
Se Petersen 2010
17
opkomlinge
5. Kvinde- og mandesyn: Der rappes ofte nedsættende om kvinder. Omvendt rapper kvinder om svage og latterlige mænd
Moderne RAP er mere end ghettoer og damer - fokus på FORM
Med tiden er rap kommet til at blive mere end blot tekster om det hårde liv i ghettoen tilsat et
beat. I dag kan en rapper digte om alt mellem himmel og jord og stadig kalde sig en ægte rapper – men det er vigtigt at understrege, at rap stadig forbindes med en rå attitude og ”det
hårde liv”.
I og med at rap-musikken har løsrevet sig fra at
RAP (Rhythm And Poetry)
skulle handle om et forud defineret indhold, er det
er ord tilsat rytme og beat.
vigtigste dermed FORMEN. Det gode rap er meget
Rap bruger digteriske virpoetisk i sin udformning; ligesom et godt digt
handler det altså primært om formen, og det er
kemidler; de mest hyppige
gennem digteriske virkemidler som rim og ordspil,
er rim og gentagelser
at rappet åbenbarer noget om verden.11
Øvelse – lav dit eget CHP RAP
Hvis alle kan skrive et digt som Carl-Henning Pedersen, kan alle så også lave et rap i den store
kunstners ånd? Et C-H P rap!
Få klassen til at arbejde med forskellene og lighederne mellem digte og rap ud fra ovenstående
punktbeskrivelser. Få eleverne til at diskutere forskellen på klassisk rap og moderne rap; der
er helt sikkert delte holdninger på dette område, som kan starte en god debat.
Lydmix
Carl-Henning Pedersen har skrevet mange digte; læs nogle af dem op, og tilsæt en rytme og et
beat. Find et gratis hiphop lydspor på Soundcloud.com:
https://soundcloud.com/freehiphopbeatsforyou eller her:
http://www.soundclick.com/bands/default.cfm?bandID=156970
Sprogbearbejdning + lydmix
Kan man gøre teksten ”street”? Tag et digt, og giv det et twist med kendte rap-udråb som
”word”, ”mayn”, ”yo” etc. Indsæt rim! Læs det op og tilsæt et lydspor.
Kreativ skrivning + lydmix
11
Se Schweppenhäusers artikel fra 2006:
http://hundehoveder.aakb.dk/documents/uploads/baeltestedet_Schweppenhausers.pdf. I artiklen argumenterer han for, at der er mere til rap og hiphop end blær og platte rim. Den poetiske funktion trives også i
det gode rap med masser af underfulde ordspil.
18
Skriv dit eget rap helt fra bunden (se ovenstående digt-øvelse), og brug så mange af de kendte
ord fra Carl-Henning Pedersens digte som muligt: Sol, Fugl, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se,
Broder, Elskede, Hjerte, Grav, Hemmelighed.
Konkurrencebeskrivelse
Deltagelses- og vurderingskriterier
Lyrikkonkurrencen er for alle 3.-10. klasser i Herning Kommune.
Klasserne meldes til senest d. 1. november 2013 på mail chpvs@herning.dk
Det er muligt for klasserne at deltage i oplæg til konkurrencen på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum d. 11. november kl. 10.00-11.30 for 3.-5. klasse og
kl. 12.30-14.00 for 6.-10. klasse, men det er IKKE nødvendigt at deltage i oplægget for at deltage i konkurrencen. Oplægget består af en introduktion til CarlHenning Pedersen ved formidlingsinspektør Vicky Kjær Søndergaard Sørensen og en
introduktion til lyrik ved litteraturformidler Thomas Olsen fra Herning Bibliotekerne. Herefter udleveres en opgave (se næste side), som klasserne løser på egen
hånd. Der vil ligeledes være mulighed for at opleve udstillingen og musikværket
samt noteret, skitsere og fotografere (dog uden blits).
Skriv og/eller tegn dine tanker ud fra ordet:
flyve
FUGL
19
Deltagelseskriterier
Værker til konkurrencen skal være indenfor tre hovedkategorier af lyrik:
• Tegnedigte (ord og billede)
• Musikdigte (musik, lyde og evt. ord)
• Multimediedigte (musik, lyd, billede, grafik, video og evt. ord)
Værker skal afleveres senest d. 25. november 2013 på Carl-Henning Pedersen & Else Afelts
Museum enten i fysisk form dog max A3 størrelse eller på cd eller dvd.
20
Værker skal være inspireret af et eller flere af Carl-Henning Pedersens værker i billedbanken.
Værker skal være markeret med tydelig skolenavn, klassenavn og lærerens navn og kontaktoplysninger.
Værket skal have en titel og titel på benyttede inspirationsværker fra billedbanken skal anføres.
Vurderingskriterier
•
•
•
•
Originalitet
Samspillet med et eller flere af Carl-Henning Pedersens værker
Samspillet mellem de benyttede medier
Udtryk
Værkerne vurderes og præmieres på klassetrin og i alle tre kategorier.
Program oversigt
9.okt Kl. 13.00-15.30
1.nov
11.nov
Inspirationsdag
Oplev resultaterne af lyrikkonkurrencen for lærerstuderende
Tilmelding til konkurrencen på mail chpvs@herning.dk
Oplæg til konkurrencen på CHPEA museet
Kl. 10.00-11.30 - Oplæg for 3.-5. klasse
Kl. 12.30-14.00 - Oplæg for 6.-10. klasse
(man kan deltage i konkurrencen uden at deltage i oplægget)
21
13. nov Kl. 19.00-21.00
25.nov
25.nov-11.dec
11.dec Kl. 10.00
Foredrag med Fuzzy. Hør komponisten fortælle om musikværket
”Voliere” baseret på Carl-Henning Pedersens billeder og ord.
Normalpris 80kr / lærerpris 40kr
Deadline for aflevering af produkter
Udstilling af produkter på Herning Bibliotek
Præmiering af vinderne på CHPEA museet
Links
Nyttige links
Voliere - Fuzzys musikværk til ”Carl-Henning Pedersen 100 år”
http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/carl-henning_pedersen_100_ar/fuzzys_musikvark
Den spontane maler - dokumentar
http://www.youtube.com/watch?v=wcKU_wt-5Z4
Per Vers
http://per.tv/blog/
Carl-Henning Pedersen fugle sprænger rammerne
http://www.youtube.com/watch?v=I7oa6HhqIkM
Hør fuglestemmer
http://www.fuglestemmer.dk/
Billedbanken på museets facebookside
Værker lavet af lærerstuderende på museets hjemmeside efter d. 15. oktober 2013
Litteraturliste
”Carl-Henning Pedersen 100 år”, Arken og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
”Dotremont – Ode til Danmark”, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Fjordvang, Peder: ”Skriv bedre digte – lyrikkens virkemidler”, Books on Demand, 2011
Hansen, Erik: ”Musik i dansk”, Gyldendal 2007
Petersen, Jan Aasbjerg: ”Det’ sprog til et beat – hiphop under danskfaglig lup”, Dansklærerforeningens Forlag, 2010
Ringgaard, Dan: ”Digt og rytme”, Gads Forlag, 2001
22
Schweppenhäuser, Jacob: ”Bæltestedet”, 2006
http://hundehoveder.aakb.dk/documents/uploads/baeltestedet_Schweppenhausers.pdf
Sidelmann Knudsen, Ingrid: ”Billedsamtaler”, Dansklærerforeningen 1997
Øglænd, Finn: ”Skrivetips: 20 måder at skrive dårlige digte på”, 1997
http://www.sentura.dk/skrivetips.html
Billedbank
Carl-Henning Pedersen værker til inspiration
23
24
25
26
27
28
Lærertilbud
Bøger, foredrag, forberedelsesbesøg mm.
Foredrag
Musikken i Carl-Henning Pedersens univers
Hør komponisten Fuzzy fortælle og spille uddrag fra sit musikalske
værk
Voliere, der er lavet i anledning af Carl-Henning Pedersen 100 år.
Tilmelding senest d. 4. november til chplk@herning.dk
Normalpris 80kr / Lærerpris 40kr
Bogpakke
”Carl-Henning Pedersen 100 år”
”Dotremont – Ode til Danmark”
”Carl-Henning Pedersens eventyrlige univers – ’Blåt’ til inspiration”
”Manden der ville fange solen – En historie om maleren Carl-Henning
Pedersen”
”Male- og opgavebog”
Normalpris 900kr / Lærerpris 299kr
29