ESWELL madrasser og lejringspuder
DGl Karpenhøjs indspil til Offentlighedsfasen “Borgernes ideer til udvikling” ift Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Martin Johnsen (Afdelingsleder) & Jens Reddersen (naturvejleder) DGl Karpenhøj Natur- og Frilufts gård, Dragsmurvej 12, FugIsø, 8420 KnebeL Tlf 8635 2804— Email: info~Jkarpenhoe~.dk DCI Karpenhøj takker for muligheden for at melde forslag ind til inspiration for NP-bestyrelsens arbejde med at lave sin første NP-plan. Det skulle gerne medføre at NP MB bliver toneangivende i udviklingen af danske nationalparker, som et eksperimentarium for en moderne helhedsorienteret landskabsforvaltning i det tætbefolkede danske kulturlandskab. Vi håber naturligvis på, at mange af vores forslag vil blive indarbejdet og at vi selv også vil komme til at medvirke ved udmøntningen af det, både lokalt men også ift at udbrede det til hele Danmark og NV-Europa den viden og de erfaringer, der gøres her. Vi angiver nedenfor en række mærkesager i uprioriteret orden. Det er organiseret under en række hovedoverskrifter, hvorefter der oftest følger en generel motivation samt enkelte mere konkrete forslag (teksten i parentes referere til arbejdsspørgsmål fra folderen “brug din indflydelse på NPMB Borgernes ideer til udvikling). — Udvikling af et sjovt, sundt, udfordrende, bæredygtigt og ansvarligt frilu fts liv NPMB skal være kendt for det storslåede og varierede landskab (det har vi), et rigt dyre- og planteliv (det har vi) og ikke mindst en nationalpark med masser af muligheder for et aktivt deltagende rekreativt naturog friluftsliv, hvor der er plads og rum til alle naturinteresserede, hvad enten man vil kigge på fugle, cykle på mountainbike, ride på hest, løbe orienteringsløb eller tælle sommerfugle (det har vi mulighederne for at skabe) (Formidling, Forskning spg. 9). Med en intelligent planlægning, der involverer både offentlige og private arealer, med dialog mellem brugere og lodsejere og løbende udvikling og problemløsning bør NP være et eksperimentarium og fyrtårn for et lykkeligt samliv mellem sunde og nysgerrige borgeres brug af naturen i det tætbefolkede danske kulturlandskab og de rimelige rettigheder, som både private og offentlige lodsejere har. Der er mulighed for masser af spændende rekreativt friluftsliv i NPMB også således at naturen ikke på nogen måde tivoliseres og balancen mellem benyttelse og beskyttelse tipper til en forkert side. Lad os forholde os til det faktum, at danskerne dyrker meget friluftsliv og aktivt bruge den danske natur: Mest populært er gåture/vandring samt cykelture (Hansen, TS. m.fl. (2005), Natur og grønne områder forebygger stress, s. 12). Motiverne for at opholde sig i naturen er: naturoplevelser, oplevelsen af fred og ro, styrkelse af familiebånd, motion samt social stimulering (Op. Cit. s. 10). Der er derfor ingen grund til at tro, at dette vil udvikle sig en i helt anden retning i NPMB end i resten af landet. I Danmark har vi faktisk en bæredygtig adgangspolitik i naturen, problemet kan være at befolkningen ikke kender til den. Lad os hjælpe de besøgende i NPMB med dette, således at den private ejendomsret/lodsejerne ikke krænkes og vores ellers så demokratiske natur bliver rum for offentlige skænderier og ubehagelige overraskelser (Friluftsliv spg. i + 3 +11). Dette kan gøres ved at etablere stier (ridestier, cykelstier, mountainbike-ruter, vandreruter mm), således at trafikken kanaliseres derhen, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt. Dog bør ruter være så tilpasset og interessant planlagt, at interessenterne vil bruge dem (primært mountainbike og ridning). Ellers må de gældende adgangsregler virke som de gør i dag. Dette gælder for hele NP-området stort cykelstinetværk, små MTB-ruter i lokale skove osv. Tænk hele nationalparken og ikke kun Mols Bjerge, som mange sikkert vil have en tendens til. Man kan dog ikke komme udenom at adgangsregler til den danske natur gælder uanset hvad. Vi kan derfor ikke tvinge besøgende til at følge ruter mm, da alle stier f.eks. må bruges til mountainbike. Men langt størstedelen af brugerne vil dog bruge de afmærkede ruter, det viser forskning på området (forskning?). Det kan desuden diskuteres hvordan afmærkningen af disse ruter og stier skal være (folder med kort, pæle med vejskilte, maling på træer mm). — Endvidere kan der udarbejdes en lille folder “Nationalparken må gerne betrædes” primært omhandlende adgangsregler i offentlige og private skov, stranden samt det åbne land samt et lille afsnit om naturvenligfærdsel med oprydning, håndtering af skrald mm. Bl.a. Hvor må jeg færdes, hvornår, hvor må jeg plukke af naturens spisekammer, Hvor må jeg overnatte primitivt, orientering om anlagte stier i NPMB osv. På den måde kan besøgende få oplysninger om muligheder, rettigheder og pligter (Friluftsliv spg. 4). Derudover bør der opfordres til grøn miljøvenlig færdsel i eks. Mols Bjerge, således at privatbilismen nedsættes (naturen skal ses gennem bilruden, den skal opleves på kroppen og med sanserne) (Friluftsliv spg. 9). Opfordre til at bruge de anlagte transportstier på hest, cykel, på gåben mm. - Friluftsliv kobles i disse år sammen med sundhedsbegrebet. Friluftsliv gi’r sundhed (http://www.friluftsraadet.dk/2234). Derfor bør naturoplevelserne tænkes sammen med motion gang, jogging, ridning, cykling mm. Måske i samspil med eksisterende natur- og motionskoncepter: 1) Spor i landskabet, 2) Poster i skoven, 3) Geocaching, 4) Get moving-projekter bl.a. højpuls-baner, skov fitness, naturmotionsbaner osv. — DGl Karpenhøj er i dag en dynamisk motor inden for det eksisterende natur- og friluftsliv på Mols. Der findes bla. et besøgscenter, som vi gerne vil bruge ind i formidlingen af natur- og friluftsliv i NPMB. Det kunne bl.a. være det marine friluftsliv (fiskeri, dykning, snorkling, havkajak, naturformidling af den kystnære fauna og flora, geologi o.a.) desuden kan Karpenhøj tænkes ind som videnscenter i fht. aktivitets og overnatningsmuligheder, vejledning om ruter samt planlægning af eksempelvis lejrskoleophold i NPMB (Friluftsliv spg. 8 + ii). Undersøgelse af og modvirkning af trafik og tivolisering som et voksende problem Udredning ift. færdsel og biodiversitet: DGl Karpenhøj er en vigtig repræsentant for og kilde til øget naturturisme og friluftsliv i NP-området. Vi gør meget for at uddanne vore gæster ih. bæredygtig brug af naturen og at undgå problemer. NP-opmærksomheden vil ikke mindst tiltrække nye, ikke-lokalkendte og autonome brugere. Der findes nationale udredninger af trafik, friluftsliv og slid på naturen, men vi foreslår en udredning af, om der er naturtyper, kulturmiljø, lokaliteter eller arter i NP MB, hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret målbart problem ift natur- og kulturhistoriske værdier. Vi anerkender, at “forstyrrelse og slid” har både et konkret og et mere subjektiv aspekt. Vi foreslår at kortlægge begge som hhv. (i) forstyrrelse og slid af natur- og kulturhistoriske værdier, (2) konkrete overtrædelser af adgangsregler og (3) “erosion af naturoplevelsen” som oplevelsen af at mange mennesker, øget trafik, flere og mere dominerende events, p-pladser, ishuse osv. Her har DGl Karpenhøj mange kompetencer og viden. Projektet bør indlejres i en styregruppe og have forskningsmæssig kvalitetssikring. Trafikdrab at beskyttede krybdyr: Forudsat fornødne midler tilbyder DCI Karpenhøj at sætte sit projektforslag “Dæk mod Slange” i spil i NP MB. Projektet skal via offentlig formidling få borgerne i Syddjurs-området til at indmelde (og helst indsende) dødfundne slanger og krybdyr (Snog, Hugorm, Stålorm og Firben) specielt fra områdets veje. Dette vil være et eksempeiprojekt, der vil dokumentere og kortlægge mulige problemer i mødet mellem (øgende og sæsonbestemte) trafikstrømme overfor nogle af områdets karakteristiske men osse sårbare arter. Metoden vil være borgerinddragende, videnskabelig, debatskabende og forvaltningsmæssig brugbar. På sorte pletter vil der blive givet forslag til afhjælpende foranstaltninger skiltning, faunapassage, barrierer, folkeoplysning mm. Projektet er et DGl-projekt, men vil være oplagt at samordne med Nat.Hist.Mus.Århus, Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikforvaltning, en af lokalaviserne som kampagne-medie og DN. Projektet integrerer øget forskning, trafik, naturbeskyttelse, kortlægning og borgerinddragelse. — — Uddannelse af friluftsaktører til bæredygtig og hensyntagende brug af naturen: DGl Karpenhøj har fx kajak-kurser om Kajak og Natur, der bl.a. formidler hensyntagende kajakroning ift. dyre- og planteliv. DGl Karpenhøj vil gerne udbygge sådanne tilbud, men har brug for koordinering og indslusning af kajak- oa. friluftfolk, der jo ellers dyrker deres friluftsliv individuelt spontant og autonomt. DGl vil gerne være tovholder i udarbejdelse af vejledninger i en art “Naturen må gerne betrædes men træd varsomt” for kajak, MTB, vandrere, løbere, 0-løbere, fuglekiggere mm ift. de faktiske lokaliteter og forstyrrelses- og slidproblemer i området både ih. natur- og kulturhistoriske værdier og ih. lodsejere. — — Handlende borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af natur- og kulturhistoriske værdier i NP: Generelt: DGl har rod i den danske andelsbevægelse i over 100 år og har derfor været en central motor i den folkelige idræt og det frivillige arbejde, specielt i landdistrikterne. DGl Karpenhøj har med rod i disse centrale værdier engageret sig i den handlende borgerinddragelse i området på tværs af NPs indsatsområder dvs. naturbeskyttelse (motivation og rådgivning af sommerhusgrundejere, nedlagte landbrug, erhvervsgrunde mm ih. naturgrunde), kulturmiljø (projekt vejvisersten, synliggørelse af helligkilder, andelsbevægelsen og vandmøllernes lokale historie gn. ture og foredrag og tidsskrift- og avisa rti kier). — Natur på urbane naturarealer: Borgerinddragelse i naturbeskyttelsen Demonstrations- og Udvikhngsprojekter om Motivation og Rådgivning og Netværksdannelse ih. mere og bedre natur på urbane arealtyper. Projektet skal også medvirke til, at urbane arealtyper, inkl. vejrabatter og kystnære sommerhusområder, erhvervsområder og skole-, institutions- og idrætsarealer kan opnå et naturindhold, hvor de bidrager til at øge det samlede naturareal og skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i NP. (Naturen spgml. 1,3, 8— Kyster/Hav Spgml. 1, Formidling-Forskning flere spgmlj. — Overdrevsnaturen findes mange andre steder end i “naturen”. Fx i byområder eller på mindre arealer, urbane eller landlige, er der mange traditionell naturplejemidler, der ikke er anvendelige fx er afgræsning ikke mulig i byzone, mens afhøstning bør styres med både tidspunkter og fjernelse af afhøstet biomasse — (gøre hvad af materialet?). Her er brug for viden og praktiske løsninger og støtte til arealejerne. Flytter også natur og naturhensyn derhen, hvor folk bor og arbejder. (Naturen spgml. 1, 3, 8— Kyster/Hav Spgml. 1). Vejvisersten i Syddjurs: DGl Karpenhøj har leveret et fint eksempel-projekt på borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af kulturmiljøet gennem Vejvisersten-projektet. Vi foreslår Projekt Vejvisersten færdiggjort og permanent indlejret i de relevante forvaltninger og som en kulturhistorie, som faktisk er enestående i Danmark (rekordhøjt antal kendte sten). Stenene, deres placering og historie og fortællingen om dem indlejres i forventet projekt om temature på NP-hjemmesiden. Naturvenlig drift af vejrabatter med højt naturindhold: DGl Karpenhøj satte i pilotprojekt-perioden vejrabatternes natur på dagsordenen med en rapport om kortlægning af botaniske naturværdier i vejrabatter. DGl Karpenhøj bistår gerne fx Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikafdeling samt Natur- og Miljøafdeling i videreudvikling af kortlægning og efterfølgende naturvenlig drift af vejrabatter med høj naturværdi. NP kunne herigennem udvikle udvalgte vejrabatter som natur og Bedre muligheder for små husdyrholdere og for afgræsning på små naturarealer: Der er i dag god naturpleje via husdyrafgræsning på de store statsejede arealer i kerneområdet. Men specielt på de små naturarealer kniber det meget med afgræsning, bla. fordi de øgede veterinære, administrative og økonomiske krav til husdyrhold vejer urimelig tungt på små husdyrejere. Små naturarealer ejes stadig oftere af lodsejere helt uden husdyr. Der er behov for at udvikle og afprøve løsninger, der kan lette og øge mulighederne for afgræsning på små naturarealer. Dette skal også ses som en måde at lette inddragelsen af områdets små natur-lodsejere i naturbeskyttelsen, jf ovenstående om de urbane arealtypers natur. Vi foreslår demonstrations- og udviklingsprojekt ift. praktisk og ikke-burokratisk afgræsnings-børs eller samgræsningsforeninger i NP, hvor små lodsejere uden afgræsning, kan få kontakt med et netværk af større og mindre husdyr-holdere, på en måde som gør det lettere få afgræsset specielt mindre naturarealer (som de store besætningsejere næppe vil gide røre ved), der ellers ikke ville blive afgræsset, hvor man omvendt minimerer bøvl med tilskudsordninger, veterinær-kontrol oma. (Overdrev, spgml. 1-2) Turisterhvervet inddraget i naturbeskyttelsen: lnddragelse af Turisterhvervet i Beskyttelsen af Natur og Kulturmiljø Konference og initiativer, fx en grøn mærkning af udlejningssommerhuse og hoteller i national parker. — Som bilag til dette afsnit om borgerinddragelse ift de “urbane naturarealer og lodsejertyper” medsendes tidsskriftartikel (Reddersen & Ejrnæs 2010, in press), baseret på et foredrag ved konference om Bynatur (Naturhistorisk Museum, 20.4.2010). Udvikling og samordning af et netværk af decentrale formidlingscentre: Generelt: DCI Karpenhøj har i over 20 år været en vigtig og synlig del af det publikums- og kunde-rettede formidlingsnetværk i Syddjurs-området, og er via en del af sine aktiviteter et nationalt/internationalt center for natur- og friluftsliv. Pt er det den eneste formidlingsbase i NPs sydlige ende. DGl Karpenhøj har medvirket i planlægning af opgraderingen af formidlingscentre i NP, hhv. Karlsladen og Øvre Strandkær, via AFF-midlerne både i arbejdsgruppe (JR) og styregruppe (BS). Det samme gælder — opgradering af et vigtigt center udenfor men relevant for NP, nemlig Sletterhage Fyr. Der er pt. rejst midler til etablering af Basballe Naturcenter. Det åbne besØgscenter på DGl Karpenhøj er indrettet for ca. 15 år siden og er i dag utidssvarende og nedslidt ih de meget store besøgstal, opbygget via 20 års åbenhed overfor lokale og udenbys folk, danskere og udlændinge, alle aldersgrupper, private, foreninger, kursister og firmaer. Det må ikke tabes på gulvet, og pga Nationalparkprocessen har vi ikke villet renovere besøgscentret og dens udstilling uden at kunne gøre det i en koordinerende dialog med NPs samlede formidlingsplan. Opdatering af DCI Karpenhøjs åbne besøgscenter ny udstilling, indretning til base og ekstra handicapvenligt toilet (Friluftsliv, bla. spgml. 14). Et udstillingstema om (1) det ansvarlige, inspirerende og sjove friluftsliv (Friluftsliv, flere af spgml.) og (2) borgerinddragelsen i beskyttelsen af natur- og kulturhistoriske værdier i NP og bl.a. dermed sikre, at der er en vægtig formidling og aktiviteter på tværs af de “klassiske søjle-discipliner”. — — DCI Karpenhøj udvikler hele tiden oplevelseslandskabet på og omkring Karpenhøj, pt er der søgt LAGmidler og Grønne Partnerskaber til udvikling og formidling af forskellige oplevelsesruter om hhv. sommerfugle, natsværmere, ynglefugle, danske træ- og buskarter, vandhuldyr og lægeplantehaven inkl. infotavler og foldere. Karpenhøj er meget kendt for det mytologiske skulpturlandskab, som er ved at gå til. Vi kan klare udvikling af de mindre fornyelser og vedligehold gennem den almindelige drift, men vil have brug for generel, koordineringsmæssig og økonomisk opbakning til de større og dyrere dele af dette projekt, der skal sikre, at DGl Karpenhøj igen bliver et tidssvarende formidlingscenter, kan rumme de øgede besøgstal fra planlagte kundearrangementer og kursister samtidig med de mange spontane besøgende og heri får et formidlingsfokus, der indgår i NPs formidlingshelhed. Udvikling afprakti ke og tillidsopbyggende projekter med private lodsejere Med rod i den frivillige breddeidræt i landdistrikterne har DGl mange steder et godt ry og kan nå i dialog med grupper, der kan være mistænksomme overfor offentlige myndigheder og/eller diverse naturorganisationer. DGl Karpenhøj har i en årrække opbygget et stort og positivt netværk af lodsejere af mange forskelige slags (sommerhusejere, virksomheder, landmænd, skovejere mm.), som har givet åbne døre ift. fx offentlige ture på private arealer, anlæg af Spor i Landskabet (www.spor.dk), samarbejde om naturplaner. DGl Karpenhøj vil gerne tilbyde at støtte udviklingen af samarbejdet med private lodsejere i området i samarbejde med NP dels at fortsætte det hidtidige arbejde, dels at støtte, rådgive og koordinere projekter ift. private lodsejere. En del af arbejdsindsatsen kan formentlig dækkes af et forventet 3-årige naturvejledertilskud, men der er brug for forskellig støtte og anlægs- og driftsmidler fx til Spor i Landskabet. — — DCI Karpenhøj har tætte kontakter til “Adgangsudvalget” og har en solid videnopbygning ih. Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, spor-i-landskabet oma. om frivillighed i adgangen hos private lodsejere. Formidling og rådgivning om adgangsforhold og rettigheder ift. offentlige og private arealer hvad må og må jeg ikke, nu hvor det er (selvom det er) NP. Det bør naturligvis koordineres med foreslåede GPS-teknologi-projekter om arealernes lodsejer- og adgangs-status. — Formidling Generelt: DCI Karpenhøj har en stærk og mangeårig og bred formidlingsprofil i området specielt ih. voksengruppen, firmaer, turister og lodsejere. Formidlingen er under stadig udvikling og graver selvstændigt nye og overraskende formidlingstemaer og historier op om NP-området. DGl Karpenhøj har en styrke i netop den tværgående helhedsorienterede formidling, som NP-værdierne lægger op til en integreret formidling af landskabet i krydsfeltet mellem menneske og natur, dvs, geologi- og biologinaturen, kulturmiljøet, friluftsliv, borgerinddragelse, job- og erhvervsudvikling. Som nævnt andetsteds arbejder vi med at samarbejde med private lodsejere om også at formidle naturværdier på private arealer. Vedlagt kopi af DGl Karpenhøjs nuværende landsdækkende foredragsprogram. — — Geologi: DGl Karpenhøj har hidtil været næsten alene om at formidle geologien i Syddjurs-området via offentlige og private ture, foredrag og samlinger af fotos og genstande. Udstillingen i DCI Karpenhøjs besøgscenter har en lille geologi-udstilling. Der har hidtil ikke været meget formidling om et af områdets helt store attraktioner geologien og specielt istransporterede ledeblokke, fossiler mm (strandsten), blottede jordbundsprofiler i grusgrave og kystklinter samt isdannede landskabsformer (dødishuller, smeltevandslette, rand- og midtmoræner og inderlavninger), stenalderhavskrænter, hævet havbund og havets kystudjævning og nyt land. Naturvejlederen på DGl Karpenhøj har opbygget ekspertise, samlinger, udviklet turkoncepter, billedforedrag mm. om geologien i området og vil gerne bidrage med formidling af området. DGl Karpenhøj har været med-igangsætter og deltaget i separat ide-gruppe om geologiformidlingen ift. denne høringsproces. — Nye kulturhistoriske fortælletemaer: NP har nogle få høj-profilerede kulturhistoriske attraktioner som Købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland og Kalø Slotsruin. DGl Karpenhøj har udviklet en hel række nye mere anonyme men spændende kulturhistoriske fortælletemaer i Mols- og Syddjurs-området, der temamæssigt og geografisk kunne udvide formidlingen af kulturmiljøet i NP: Gravhøje og stendysser. Andelsbevægelsen og dens bygningsrester. Vandmøller. Helligkilder. Gamle vejvisersten. (jf. vedhæftede foredragsprogram, der illustrer disse temaer). DGl Karpenhøj vil gerne stille sin ekspertise og dokumentation til rådighed ved udvikling af en række internet- og folderbaserede temature i Nationalparken til fods og til cykel mm: FX tur vigtige fortidsminder på Mols (stendysser, gravhøje, Vistoft-graven, hellekister, mv. FX De Brølende 6O’ere Andelsbevægelsen mange bygningsrester på Mols (sparekasser, brugser, forsamlingshuse, mejerier, Århusbugtens Dampskibsselskab, Aktiemøller, Andelsbageri og Plantningssagen). Dette bør ske i samarbejde med lodsejerne, da en del af disse attraktioner er i privat eje. Det kunne samtidig bruges som løftestang til guidelines og midler til støtte af renovering og pleje af disse anonyme kulturminder. DGl Karpenhøj er således i dialog med lodsejere, der er kede af at Århus Amts fortidsminde-pleje er ophørt, men heroverfor står biologiske hensyn til den overdrevsnatur, der ofte er overlevet på fortidsminder — — — Dokumentation af Nationalparkens natur- og kulturhistorier: Forskning, forvaltningstilpassede løsninger og både højfaglig dokumentation og populær formidling bør gå hånd i hånd, hvis NI’ skal være et flagskib i moderne dansk landskabsforvaltning. DGl Karpenhøj har stor erfaring i at levere både højfaglig dokumentation og formidling på alle planer af de udviklingsprojekter, vi har deltaget i. Dokumentationen bør være af så høj kvalitet, at den kan publiceres i anerkendte fagtidsskrifter og derfor bruges i andre områder og dermed også er korte og letlæselige i stedet for lange rapporter som ingen læser. Det bør være et krav til forsknings- og udviklingsprojekter i NP. — Udeskole-tjeneste: Danmark er kommet med på den grønne bølge, hvad angår naturen som læringsrum herunder udeskole, natur- og skovbørnehaver, grønne SFO’er. Der findes over 300 skoler i Danmark, som arbejder med udeskole (http://www.udeskole.dk/media/Samlet udeskole seminar FINAL.pdf) hvorfor findes der ingen i Syddjurs Kommune? NPMB kan bruges som løftestang ind i det den pædagogiske verden og dermed vil en grøn skoletjeneste på hjul blive en realitet. En udeskoletjeneste som vil kunne afholde faglige udedage for elever og lærere. Endda med en efteruddannelsesvirksomhed for lokale pædagoger og lærere (Friluftsliv spg. 13). DGl Karpenhøj medvirker meget gerne med at udvikle og servicere en sådan udeskoletjeneste, især på friluftslivs-området, aktiviteter og lejrskole-faciliteter. — — Nationalpark Mols Bjerge BLIS 18. aug.2010 Tilrettet notat efter Bestyrelsesmøde d. 11. aug. 2010 Hvad ønsker BLIS, at den kommende plan for Nationalparken skal indeholde? Syddjurs Byråd har i Kommuneplan 2009 besluttet, at kommunen specielt vil arbejde videre med det maritime kulturmiljø og kulturmiljøet i relation til Nationalparken. BLIS tager udgangspunkt heri samt i Styregruppens udarbejdede Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge Kulturhistorie 2005. - Forslag: Projekter: - En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs- og skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst, dampskibskulturen havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser, fritidslandskabet,m.v. — - - Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft— formidling afkystkulturen Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser evt, lavere havnelej e for både af kulturhistorisk værdi? — - - - - Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet den øvrige bygningskultur i Nationalparken — formidling af Ebeltoft samt evt. Genskabelse af Eigil Fishers Park ved Femmøller Strand Genetablering af kirkestier og mølleveje, f.eks. Dråby kirkesti, sti fra Feldballe kirke mod Ulstrup, stiplan fra Rønde kan genoptages Formidling af specielle ejendomme, f.eks. en arkitektur-tur rundt i Nationalparken også med nyere arkitektur Kunne feks. laves af BLIS — - Fremme udarbejdelse afbevarende lokaiplaner for de i Nationalparken udpegede bevaringsværdige Iculturmiljøer, feks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø, Handrup og Agri samt Femmøller Strand. - Genplantning af tidligere tiders alléer - Vedligeholdelse og retablering af stendiger - Genanvendelse af landbrugsbygninger Idekatalog. Indretning af småerhverv, overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v. — Manglende registreringer: - SAVE registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken — Forskningsprojekter: Fritidslivets historiske betydning for området herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus Kystkulturens betydning for området d.v.s. fiskeri, transport, ladepladser m.v. - - - — Formidling: - Anvendelse af nyeste teknologi “Etiketter” og/eller elektronisk formidling af enkeltbygninger og steder Sammenhængende Kulturmiljeruter. Der bør laves beskrivelser af ture både gang, cykel og bil rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I denne forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed. Historiske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer m.v. Kysttur enten pr. sejlbåd eller bil/cykel/gang med beskrivelse af kystkulturen. En tur rundt i det historiske fritidslandskab. — — - - - - - — økomuseum: Områdeture med bredere indhold af både natur, kultur, fritid, sundhed og friluftsliv m.v. Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser. Udbud af Kultur- og Naturrejser evt, med Sundhed indarbejdet Ensartet skiltning i Nationalparken. — Ved at lave et digitalt kort, hvorfolk selv kan søge efter interesse eller delområde, kan brugerne selv sammensætte disse ture. Andet: Stilhed i Nationalparken Trafikregulering. — F.eks. sol/el-biler til besøgende. Cykeludlejning. Skulpturlandskabetjf. rapport herom. Administrative emner: - - Velbevarede kulturmiljøer men hvor længe? Hvorledes stoppes nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger? Kommunen bør sende et klart signal om, at der ikke bare kan forventes nedrivningstilladelser til bevaringsværdige ejendomme. Kommunen bør i enhver sagsbehandling tage hensyn til, at ejendomme, der er udpeget som bevaringsværdige, skal underkastes en særlig sagsbehandling med henblik på, at der forsøges og opnås enighed om bevaring af ejendommen. Alternativt skal det sikres, at der efter eventuelle nedrivninger opføres ny bebyggelse, der understøtter det eksisterende kulturmiljø på stedet. — Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift (forbrug af midler til diverse projekter så som veje, stier, beplantninger m.v.) i hvert enkelt tilfælde forsøger at forbedre de kulturhistoriske værdier i Nationalparken? Kommunen bør sikre, at der ikke nedlægges flere stier, men derimod arbejde for, at der gennem forhandling genåbnes historiske stiforløb Hvorledes får man tilført midler? ~ Spanien er derfeks. brugt mange FU-midler til forbedring afbjerglandsbyernes gader og pladser indenfor Nationalparkerne. Her er det altså enfordelfor landsbyen at være indenfor en Nationalpark) Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde Ideer og forslag til Nationalparkplanen 31-08-2010 Sagsid 08/15146 Formidlingspartnerskabet blev dannet i 2008 med det formål at ”øge udbud- Kontaktperson det og kvaliteten af den samlede natur-, frilufts- og miljøformidling, samt sikre Kristian Herget koordinering og effektivisering af denne formidling.” Tlf: 8753 5072 Mob: 3052 3253 Partnerskabet består af følgende organisationer: Mail: krihe@syddjurs.dk Danmarks Jægerforbund Den Østjyske Museumsfusion Destination Djursland Plan, udvikling og kultur DGI Karpenhøj Lundbergsvej 2 Friluftsrådet 8400 Ebeltoft Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse Naturhistorisk Museum Tlf: 87 53 53 70 syddjurs@syddjurs.dk Skov- og Naturstyrelsen www.syddjurs.dk Syddjurs Kommune Formidlingspartnerskabet er organiseret med en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra hver af de involverede organisationer, og en arbejdsgruppe bestående af en naturvejleder, eller lignende, fra hver af organisationerne. Formidlingspartnerskabet har, via lønmidler fra Friluftsrådet, ansat en koordinerende naturvejleder, der sammen med styregruppen og arbejdsgruppen har arbejdet på at opfylde partnerskabets formål. Formidlingspartnerskabet har i de forløbne to år vist sig at være en velfungerende organisation, og der er da også allerede opnået en anselig række af resultater. I foråret 2010 blev partnerskabet udvidet med to nye organisationer. Det drejer sig om Den østjyske museumsfusion der fremover vil repræsentere kulturhistorien og Nationalpark Mols Bjerge der naturligt vil komme til at arbejde med formidling fremover. Naturformidlingspartnerskabet består af følgende organisationer: Danmarks Jægerforbund Vildtforvaltningsskolen, Den Østjyske Museumsfusion, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet, Skov- og naturstyrelsen, og Syddjurs Kommune. Der er således skabt en meget slagkraftigt organisation, der dækker størstedelen af formidlingsområdet. Formidlingspartnerskabet anbefaler derfor nationalparkbestyrelsen: -- at der i nationalparkplanen beskrives et samarbejde med formidlingspartnerskabet og dets aktører omkring formidlingen i Nationalparken og tilgrænsende områder. På sigt kan det organisatoriske ophæng for dette arbejde flyttes fra Syddjurs Kommune til Nationalparkens sekretariat, hvis det måtte vise sig at være formålstjenligt. - etablerer et nyt orienterende formidlerforum der tæller alle formidlingsaktører i området. Formidlerforummet afholder møder 1-2 gange om året, med det formål at koordinere og informere om nye tiltag, ideer, større projekter, uddannelsesforløb og andre ting af fælles interesse. - med det nye formidlerforum som sparringspartner, udarbejdes en samlet formidlingsplan for Nationalparken, med angivelse af rollefordelingen mellem parterne. Ud over disse organisatoriske tiltag, mener vi det er vigtigt at nationalparkplanen støtter følgende tiltag: Kvalificeret formidling: For at sikre de besøgende den bedst mulige oplevelse af deres besøg i parken er det vigtigt med en kvalificeret formidling på alle niveauer. Dette kan sikres gennem uddannelse og eventuelt certificering. Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation, gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje. Nye (interaktive) formidlingsformer: For at sikre at formidlingen når ud til så mange målgrupper som muligt, og at informationerne er tilgængelige på så mange platforme som muligt, er det vigtigt at arbejde med nye medier og sociale fora i nationalparkplanens formidlingsstrategier. Større tilgængelighed: For at sikre spredning af de besøgende i Nationalparken og vise gæsterne andet end de traditionelle highlights, det det vigtigt at understøtte tilgængelighed til så mange lokaliteter i nationalparken som muligt. Uddannelse af lokale børn og unge: For at sikre børn og unges viden om og relationer til nationalparken mest muligt, bør nationalparkplanen i særlig grad understøtte formidlingsinitiativer rettet mod de yngre generationer, bl.a. gennem skoletjenesteaktiviteter, formidlings- og oplevelsesaktiviteter rettet mod børn og unge. Endelig vil Formidlingspartnerskabet anbefale, at der satses på at etablere et eller flere bemandede velkomstcentre, gerne i tilknytning til andre velkomstaktiviteter, der kan supplere og synliggøre den decentrale formidlingsstruktur blandt partnerskabet parter og nationalparkens øvrige formidlings aktører. Centrene kan fungere som udgangspunkt for ture, som mødested for skoletjeneste busser, som præsentationssted for formidlingsaktører i området og fælles møde- og dialogsted for formidlerne i nationalparken. Centrene kan desuden fungere som tydelige portaler og blikfang for turister og besøgende udefra. Med venlig hilsen For Formidlingspartnerskabets styregruppe Poul Møller, Direktør Syddjurs kommune Frilufts Rodet Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030 . Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Mols Bjerge som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i og uden for nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er i særdeleshed karakteriseret ved de forskelligartede kyststrækninger, Mols Bjerge og købstaden Ebeltoft. Udviklin gen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Mols Bjerge er garanti for en unik natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer. — -r Introduktion Dette dokument indeholder Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge. For at overskueliggøre visionerne er de delt op i 5 hovedkategorier; Natur, Kultur, Friluftsliv, Erhverv og Formidling. For hver kategori er ikke bare visionerne formuleret, men også forslag til konkrete tiltag på både kort og langt sigt. Desuden perspektiveres visioner ne med en kort gennemgang af de lokale forhold indenfor hver af de 5 kategorier. Visionerne er blevet til inden for rammerne af eller med inspiration fra Friluftsrådets overordnede nationalpark definition, det kommunale friluftsoplæg for Syddjurs Kom mune, de udarbejdede visioner i forbindelse med pilotprojektet for Mols Bjerge og i sam råd med kredsrepræsentanter + kredsbesty relsen fra Friluftsrådet Østjylland. . Wa wa Frlluftsrådets oprindelige vision for danske nationalparker: Naturglæde, stolthed, identitet og gode op levelser. Det er disse følelser Danmarks Na tionalparker skal give befolkningen og lan dets gæster. Danmarks Nationalparker skal være afgrænset af større og vi mener stør re sammenhængende landskaber og have identitetsskabende, kulturel værdi. Områ derne skal danne en ramme for og formid ling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produkti on og by-dannelse. Nationalparkerne skal vise, at her er nogle specielle områder med fantastiske muligheder, som Danmark øn sker at markere og udvikle. — — • Nationalparkerne vil give enestående ram mer for at skabe en sammenhængende, le vende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrati ve grænser. Formidlingen skal tage ud gangspunkt i områdernes særkende og ker neområderne for natur- og/eller kulturmiljø. Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen vil også spille en væsentlig rolle, som de gør det i det danske landskab. Nationalparkerne bør samtidig være en fortælling om lokalbe folkningens liv og livsvilkår. L Natur -t / Friluftsrådets visioner for naturen i Nationalpark Mols Bjerge • Truede arter og naturtyper i Nationalpark Mols Bjerge har inden 2030 opnået gunstig bevaringsstatus, og produktionslandskabet udmærker sig ved et større naturindhold som følge af frivillige aftaler med private lodsejere. Naturen er tilgængelig, og hegn er sjældne. Til gengæld er formidlingen af na turen intens, og samspillet mellem benyttel se og beskyttelse er sikret gennem intelli gent planlægning, information og fleksibel forvaltning. Den samlede naturforvaltning i nationalpar ken har understøttet den mosaik, der i for vejen findes i landskabet, og skabt god sam menhæng med den omkringliggende natur. De mange forskellige naturtyper giver natio nalparkens gæster mulighed for enestående oplevelser i en varieret dansk natur. Fakta Nationalpark Mols Bjerge har et samlet areal på 180 km2, som dækker Mols Bjerge, overdrev, kyst— og kulturlandskaber, sandmar ker, skove, heder og søer. Grundlaget for udpegningen af området som nationalpark er først og fremmest den specielle geologi og den forskelligartede natur. Dertil kommer de udstrakte kystområder, der ligger ud til både åbent hav og beskytte de vige. Omkring 25 procent af nationalparkens areal er fredet, og cirka 33 procent er udlagt som Natura 2000 områder. Skovdækningen ud gør 25-30 procent af det samlede areal. De offentligt ejede arealer beløber sig til 15 pro cent af nationalparkens samlede areal. En betragtelig del af de offentlige arealer i Mols bjerge er hegnede og mangler stenter/låger. 4: j . — 4 Konkrete tiltap på naturområdet • • • • • • • • • • • I nødvendigt omfang oprettes aftaler om naturpleje med hjælp fra frivillige f.eks. lokale foreninger, organisationer og skoler. Desuden etableres græsningslaug i samarbejde med landbruget og andre interessenter. Friluftsrådet støtter naturpleje ved hjælp af publikumsvenlige dyr. Etablering af samarbejde mellem nationalparken og planlæggerne på de omgiven de arealer. På langt sigt foreslår Friluftsrådet en udvidelse af nationalparken, så “hullerne” fyl des ud. Det betyder inddragelse af hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig, hele Mols med vandområder, området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde, samt Helgenæs. Friluftsrådet understreger, at udvidelser sker på baggrund af frivillige aftaler og i samarbejde mellem offentlige og private lodsejere. Spærringer for kronvildtets spredning bør fjernes, men udbredelsen af kronvildt i nationalparken bør ske naturligt. Oprindelige danske træarter bør prioriteres ved omlægning og nyplantning— specielt på offentlige arealer. Nationalparken skal, i det omfang det er muligt, støtte og fremme naturvenlig landbrugsdrift. Bekæmpelse af invasive arter (eksempelvis Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel (Cytisus scoparius)). Friluftsrådet accepterer forstyrrelsesfri områder hvis nødvendigt, men opfordrer generelt til brug af fleksibel naturforvaltning og intelligent planlægning. Adgangen til de offentlige, udyrkede arealer i Mols Bjerge og ved ørnbjerg Mølle sikres ved, at mængden af indhegnede arealer begrænses eller, at de hegnede arealer gøres meget store (evt. omfangshegn om hele arealet) med gode passagemuligheder. Hvor der opretholdes indhegninger omkring udyrkede arealer, etableres låger eller stenter, således at der altid er en passagemulighed inden for synsvidde, hvor man møder et hegn. 4 Friluftsliv Friluftsrådets visioner for friiuftslivet i Nationalpark Mols Bjerge Friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge tager afsæt i både kultur, hav og kyst, åbent land og skov. Friluftslivet udfolder sig både i og uden for særligt beskyttede naturområder, men med særligt hensyn hvor det er nød vendigt. Rammerne for friluftsliv udtrykkes bedst som: “Man kan det hele, men ikke he le tiden og ikke nødvendigvis over det hele”. Ved hjælp af intelligent planlægning, fleksi bel naturforvaltning, information og inddra gelse af de mange lokale brugere i planlæg ningen sikres et bredt spektrum af friluftsak tiviteter for alle som besøger Nationalpar ken. Ruter og stier i nationalparken er del af et større, sammenhængende system, som bre der sig uden for nationalparkgrænsen, og friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge er ind arbejdet i de tilstødendes kommuners del politikker. Hvad enten man er organiseret eller uorga niseret bruger, handicappet eller ældre, fin des der plads og muligheder for gode ople velser i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta • Der findes allerede mange faciliteter og mu ligheder for friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge. De spænder bredt og inkluderer blandt andet vandreruter og stier, lejrplad ser, p-pladser, kystfiskeri, fugletårne, moto crossbane, ridestier, skydeanlæg og golfba FoteLarsA e ner. Friluftslivet understøttes også af DCI Karpenhøj (vejledning og kurser i en række friluftsaktiviteter, og grejbank), samt de øv rige deltagere i formidlingssamarbejdet (side 7). Konkrete tiltaa for friluftsilvet • . Brugerne (f.eks. ridende, mountainbikeryttere, handicappede m.fl.) skal inddrages i planlægningen af ruter og faciliteter for de enkelte brugergrupper. Dette tiltag kan også støtte koordineringen og planlægningen af friluftsaktiviteter i nationalparken. • På handicap området opfordrer Friluftsrådet til samarbejde med foreningen Tilgænge lighed for Alle (godadgang.dk), både hvad angår planlægning og formidling af frilufts muligheder. • Bedre differentiering af brugergrupper på stisystemer så konflikter undgås (ridende, vandrere, mountainbikeryttere osv.). • Pleje af stier så adgangen til offentlige arealer sikres. • Bedre muligheder for friluftsliv på offentlige arealer. • Danskerne har udtrykt stort ønske om at bruge naturen når blot tilgangen til toiletter er tilstede, derfor bør der findes et passende udbud af toiletter, samt vandposter i nationalparken. • Nationalparkens friluftsliv skal indgå i et produktivt samspil med de lokale kommu ners ældre-, børn og unge-, uddannelses-, samt sundhedspolitik. • Bil skal ikke være en nødvendighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge. Derfor foreslår Friluftsrådet, at der skal være mulighed for udlån/udlejning af cykler, samt at transporten i nationalparken understøttes af busser. • I selve Mols Bjerge er der behov for en styring af den motoriserede trafik. • Friluftslivet skal understøttes gennem grejbanker. • Opstilling af fugletårn ved Stubbesø. Eventuelt opkøb af et areal ned til søkanten, så adgangen sikres. • Adgang til ferske vande. Denne kan sikres ved opkøb af arealer ned til søbredder og åer eller ved frivillige aftaler med lodsejere. • Bedre støttepunkter til kystfriluftslivet (primitive overnatningspladser, omklædning og skabe til dykkere m.m.). • Etablering af hundeskove. • Sikre adgangen til Ebeltoft Havn. • Fremtidige støjende aktiviteter henlægges til råstofgrave o. lign. • Udvikling af bynære friluftsmuligheder ved Ebeltoft. 6 Formidling & 2 lrç Friluftsrådets visioner for formidiingen i Nationaipark Mois Bjerge • formation, der kan hentes online, være fyl destgørende og let tilgængelig. I selve nationalparken informeres om natu ren via en række tematiske naturrum, fysi ske bygninger hvor eksempelvis fauna eller flora præsenteres. Desuden anvendes den nyeste teknologi i nationalparkens formid ling. Det fremgår klart hvor, hvornår og hvorfor der eventuelt er adgangsbegræns ninger i visse områder. Kontakten til private lodsejere, borgerind dragelsen og samarbejdet med lokale orga nisationer foregår på demokratisk vis og sik rer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper. Formidlingen i Nationalpark Molsi Bjerge ind går i en overordnet formidling de danske nationalparker, som er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme. Dette sikres gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basis uddannelse af alle formidlere. Informations centeret støttes af en række formidlingssa tellitter rundt om i nationalparken. Der fin des en oversigt over alle formidlere i områ det, i kombination med et bookingsystem. Nationalparken skal kunne opleves uden først at besøge formidlingscentret, så derfor skal skiltningen i nationalparken og den in Fakta • Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge er ganske omfattende, idet der er etableret et formidlingssamarbejde i mellem Friluftsrå det, Danmarks Jægerforbund, Naturhistorisk Museum, DGl Karpenhøj, Skov— og Natur- styrelsen, Syddjurs Kommune og Destinati on Djursland. Partnerskabet er bundet sam men af en central, koordinerende naturvejle der. 4 7 Konkrete tiltac, nå formidlinasområdet • • • • • • • • • • • • • • • • • Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette! disse kombineres med satellitter i nationalparken. Formidlingssatellitterne indeholder videoskærme/computere til søgning af informa tion og ruteplanlægning afhængig af ønsker og behov. Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft. Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gen nem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrup per. Formidlingen og skiltningen af ruter og stier skal være tydelig uden at området ender som en “skilteskov”. Skiltene påføres nationalpark-logoet. Det skal være muligt for den enkelte bruger at designe sit eget kort på national parkens hjemmeside, hvor de faciliteter brugeren er interesseret i, er afmærket. Kortet skal kunne printes både hjemmefra og i besøgscenteret. Adgangsforhold skal fremgå af kortet. Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som “points of interest” (P01). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed... Informationstavler ved p-pladser og særlige områder i nationalparken. Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken. God samlet formidling af oplevelsesmulighederne i nationalparken. Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. Sæt fokus på formidling til sommerhusgæsterne, information om arrangementer, årstidsafhængige oplevelser og introduktionsmateriale til lejere af sommerhuse. Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrsko ler. Anvendelse af Bluetooth i formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i felten. Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. Målrettet formidling til campister. Større aktiviteter på offentligt tilgængelige områder annonceres på nationalparkens hjemmeside og formidlingstavler/standere, sådan at besøgende kan planlægge de res besøg herefter. — 8 Kulturmilio Friiuftsrådets visioner for kulturmiljøet i Nationalpark Mois Bjerge . Kulturen og kulturmiljøet er en integreret del af Nationalpark Mols Bjerge og skal synliggø res, i endnu højere grad, gennem kvalifice ret formidling, gerne i samarbejde med mu seer, kultur institutioner og turistcentre uden for nationalparken. Kulturhistorien kan opleves gennem praktiske aktiviteter, guide de ture og på egen hånd i nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge kan også fremvise et levende landsbymiljø omgivet af smukke kulturlandskaber, som følge af et godt sam spil mellem kultur- og naturforvaltning. Som den eneste købstad i en dansk natio nalpark, understreger Ebeltoft den unikke kombination af natur og kultur i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Når kulturen og kulturmiljøet nævnes i Nati onalpark Mols Bjerge tænkes blandt andet på købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland, herregårdsmiljøer, gravhøje, overdrev, Kalø Slotsruin, landsbymiljøer, kirker, møller og kulturlandskabet. Konkrete tiitaa for kulturmilieet • • • • • • • • • • Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. Fritlægge kulturspor i landskabet. Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsy stern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. Formidling af fortidsminder. Formidling af sommerhus-, kirke- og madkulturen. Formidling af kystkulturen (anløbsbroer, fiskeriet m.m.). Registrering af gamle stier (kirke— og skolestier) og reetablering af nogle af disse. Kulturture til Hjelm. 9 Erhverv Friluftsrådets visioner for erhvervslivet i Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge drives i et godt samspil med erhvervslivet. Specielt land— og skovbruget spiller en vigtig rolle i national parkens naturforvaltning. Samarbejdet giver også mulighed for at støtte og udvikle min dre private erhverv, som eksempelvis småproducenter og kunsthåndværkere. Som i de øvrige danske nationalparker er natio nalparkens logo og brand beskyttet, og kan anvendes efter fastlagte rammer, til gensidig fordel for både erhvervsdrivende og natio nalparken. Succesen for de erhvervsdriven de motiverer omkringliggende producenter til at indgå i fremtidige udvidelser af natio nalparken. Nationalpark Mols Bjerge er cen trum for årlige begivenheder som bidrager til nationalparkens økonomi og tiltrækker besø gende. Nationalpark Mols Bjerge er et ek sempel på, at nationalparker kan skabe grundlag for helårsturisme, gennem attrakti ve tilbud og oplevelser året rundt. Fakta Turismeerhvervet i Syddjurs Kommune dan ner grundlag for cirka hver 4. arbejdsplads i området. Rent landskabsmæssigt udfylder skovbruget en væsentlig del af Nationalpark Mols Bjerge, idet cirka 25 procent af områ det er skovdækket. Landbruget er en blan ding af mange fritidslandbrug og større pro ducenter, som hovedsageligt beskæftiger sig med planteavl. Konkrete tiltaa nå erhvervsområdet • • • • • • • • • • Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for an vendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken Via samarbejde med turistcentre i den øvrige del af landet tiltrækkes besøgende til Nationalpark Mols Bjerge og branding af nationalparken forbedres. Færdsel i nationalparken er gratis, men der er mulighed for at sælge diverse ydel ser så som guidede turer, overnatning m.m. Sponsorer har mulighed for at støtte nationalparken eksempelvis ved adoption af stier, ruter eller områder. Producenter etablerer spredningsmuligheder og andre naturvenlige tiltag på deres ejendomme i det omfang det er muligt mht. driften. Grejbanker kan etableres og drives af private eller forvaltes af nationalparken. I samspil med lokale erhvervsdrivende skal aktiviteter i nationalparken understøt tes med faciliteter som overnatning, restauranter og service som eksempelvis cy kellapning, kanoudlejning m.m. Samarbejde med lokale erhvervsdrivende og udvikling af egnsprodukter. Der kan etableres bed & breakfast, kroer o. lign, hvor det er muligt under hensyn til naturen. Forbedring af offentlige transportmuligheder til og fra nationalparken. 10 Nationalpark Mols Bjerge – Borgernes ideer: (Poul Erik Bærentzen 86351638) Projekt ”Formidlingsopgave”: Udvikle kendskabet til: 1) Naturtyper 2) Hvordan gebærder man sig i naturen ? a) offentlige arealer b) private -------Hvad gør / (gør ikke) privatpersoner/grupper/organisationer når de vil besøge Nationalparken ? Formidlingen starter allerede i skoleregi …. Eks. Naturens dag i Indskolingen / mellemtrinnet / udskolingen Forsøgsskole: Molsskolen Naturligt udgangspunkt for formidlingen med beliggenhed ved Nationalparken. Busforbindelser til skolen fra resten af kommunen. Busforbindelser ud til udgangspunkter i Nationalparken. Moderne mødelokaler til rådighed – enestående biologi- og geologisamling opstillet permanent med let tilgængelighed. Gode kontakter til andre formidlere omkring Nationalparken. Projekt ”Lyngen tilbage” i dele af Nationalparken Forsøgsarealer: 1) Opdyrkning af græshedearealer/skovryddede arealer 2) Dyrkning i flg. ”den gamle landbrugskultur i Mols Bj.” (bilag ”Lynges historie”) **** Græsning – Pleje - med tilføjelse ”i flg. ”den gamle landbrugskultur” i Mols Bjerge 1700 – 1920” Landskab og mennesker på Mols Fra istid til nationalpark Landskab og mennesker på Mols er blevet til i to etaper. Første del stammer fra tidsskriftet BYGD fra 1980, der behandlede emnet med hovedvægt på Vistoft sogn. Det er samlet og skrevet af en daværende 6. klasse og lærerne Lis Hansen og Poul Erik Bærentzen på Molsskolen i samarbejde med daværende redaktør af tidsskriftet Horst Meesenburg. Sidste del, ”1980 – 2008 – næste generation”, der belyser udviklingen og begivenhederne frem til Nationalparkens udnævnelse, er tilskrevet i 2008. Landskaber på Mols. (H. Meesenburg) Mols Bjerge rummer inden for sine 25 kv.km. endnu en af de mini-verdener, som det isskabte og havombruste Danmark er så rigt på. På morgenturen fra Århus rejser Agris bakkedrag sig stejlt og lysende i morgenrødens modlys, forjættende om en herlig dags oplevelser i sit ensomme højland. Her grænser slettens lerede bondeland knivskarpt op til plantagens og almindingens uvejsomme ensomhed, men få steder mer rigt end her i hele istidens rige formverden. Landskabet får nogle indledende linier, kort og fotos med på vejen, mens resten er forbeholdt menneskets tilpasning til og påvirkning af det naturgivne. Istidens sidste gletsjerfremstød har formgivet det forhåndenværende højland, idet bakkedragene i Helgenæs, Trehøje og Agri opdelte det østjyske fremstød i en Kaløog en Ebeltoft-tunge. Efter at disse i en indledende samlet operation havde formgivet det sydlige Djursland, ja, med deres smeltevandsfloder havde skilt halvøen i et nordligt og sydligt højland, skabte de gennem en række efterfølgende fremstød – afbrudt af afsmeltning – det komplicerede system af bakker, der med ”støttepunkt” i Agris højland, som en bred vifte bueformet omslutter Kalø og Ebeltoft Vige. De to tunger De to gletsjertunger har efterladt to væsensforskellige landskaber. Kalø gletsjeren skabte – som kurvekortet på de følgende sider viser – en formverden, der gentager Odsherreds Vejrhøj-bue. Fra en uregelmæssig kystlinie rejser den lerede bundmoræne sig i kuplede bakkedrag som et næsten 5 km bredt bælte op mod kammen, for ud mod hedesletten at ledsages af stenede randmoræner – især øst for Mørke. Dette landskab fortsætter i en bue øst om Egens Vig, hvor den høje morænebue mister højde samtidig med, at randmorænebakkerne udvikles til et regelmæssigt system af nord-syd-gående rygge, der ved Grønfeld bøjer vestpå – med kurs mod Agri. Alt land vest for Mols Bjerges højland – indbefattet Tveds halvø – tilhører den lerede, roligt bakkede bundmorænes formverden, idet smeltevandsaflejringer kun optræder som et underordnet og tilfældigt element. Øst for Agris høje bakkeknude skifter landskab og jordbund totalt karakter. Allerede ved Agris vestlige skræntfod afløses moræneler af smeltevandssand, mens terrænet dog både i Agri og Trehøje bevarer sin rolige og storformede karakter. Langs Agri-plateauets østrand tårner Agri Bavnehøj, Låddenbjerg og Langbjerg sig stejlt op over ”højsletten” for østpå brat at falde ned mod det dalstrøg, der herfra trækker sin fure næsten 4 km op til Femmøller. Denne dal er tilsyneladende endnu et vigtigt element i Mols’ istidslandskab, men markerer måske blot en senglacialt uddybet, israndsbestemt længdefure i det 3 km brede system af israndsbakker, der omgiver Ebeltoft Vig. Langt vigtigere for forståelsen af landskabets tilblivelse er ”Basballe-sletten”. Basballes slette Basballe-sletten er en lokal hedeslette aflejret mellem de to gletsjertunger. Den strækker sig som en dal sydpå til Langbjerg, men breder sig mellem Agri Bavnehøjs østfod og Basballe i en kilometerbred flade, der dog ”skæmmes” af en sammenhængende række af dødishuller. Smeltevandet har tilsyneladende skaffet sig afløb gennem Femmøllers dalstrøg, men undersøger man kurvekortet nærmere – bedst på en forstørret udgave af måleborsbladene fra 1875 – genfinder man hedesletten som flade sandsokler i 75 m-niveau øst for Femmøller dalen, og dens fortsættelse skal antagelig søges i de sandbakker, der omkranser vigens nordside. Det system af bakkedrag, der omgiver Ebeltoft Vig fra Fuglsø til Dråby, blev i 1900tallet tydet som den østjyske isrands randmoræner. H. Wienberg Rasmussen påviste ved undersøgelser fra 1949 – 69, at bakkerne ikke var egentlige randmoræner, men derimod smeltevandsaflejringer afsat i et system af spalter, der forløb parallelt med Ebeltoft-tungens isrand. Ved isens afsmeltning fremstod spaltesandet som langstrakte bakkedrag adskilt af lavninger, der markerer den afsmeltede dødis. Han kaldte bakkerne for israndsbakker. Højdeforholdene antyder, at de nordligste systemer af israndsbakker er aflejret samtididg med – og som en del af Basballesletten. Ved isens gradvise afsmeltning har smeltevandet fulgt nye israndsparallelle spaltesystemer, nærmere vigen. Store dele af dette for Danmark særegne landskab er i dag afløbsløst, idet det bortset fra Femmøllerkløften afvandes af mindre senglaciale kløfter. Til gengæld betinger smeltevandssandet en effektiv grundvandsdræning, der langs stenalderhavets klintkyst betinger en række kildevæld. (vest-øst-snit fra vig til vig – kalø/ebeltoft gletsjer) Overraskende er det, at to gletsjertunger på så lille en afstand har efterladt to så forskellige landskaber. Kalø-gletsjeren en leret, storformet bundmoræne afsat af en is i bevægelse. Ebeltoft-gletsjeren sin ”systematisk-kaotiske” rand af ås-formede, dødis-opdelte hedeslette-bakker. Den første bosætning på Mols (Lis Hansen – Poul Erik Bærentzen) Den første bosætning er antagelig sket i ældre stenalders slutning. Fangstfolk og jægere slog sig ned overalt langs kystlinien, især ved klinterne langs de mange vige, der i dag ligger som delvis tørlagte, lave strandenge. Skaldynger og flintredskaber markerer i dag bopladsernes beliggenhed. I yngre stenalders begyndelse sker en mere omfattende bosættelse, idet den første bondekultur når området for 5-6000 år siden. De mange stendysser vidner om bebyggelsen. Fra den senere del af yngre stenalder kendes kun få fund – jættestuer og stenkister, men egnen har nok stadig været tæt bebygget. Bosætningen synes i Mols Bjerge at have været svagere end i de omliggende områder. Kun én stenalderdysse er kendt fra ”bjergene”, mens der findes fem dysser i det sydlige randområde og mange mod nordvest omkring Knebel og Agri. I løbet af bronzealder tager bosættelsen et vældigt opsving. Det viser de hundreder af gravhøje, der dækker de samme områder som stenaldergravene. Men også nye områder inddrages, f. eks. Området syd for Dejret samt i mindre omfang Helgenæs. Landbruget har i bronzealder foretrukket de lettere jorde i Mols Bjerge frem for den tungere lerjord mod vest. Indhugget i ”bjergene” er sket fra nord, mens området, der i dag dækkes af Provstskov, Knebel og Vistoft Plantager, lå urørte – forudsat bronzealderhøjene kan tages som udtryk for bosætningsmønstret. Mols Bjerge er muligvis igen blevet forladt mod bronzealderens slutning. Jernalderbopladser kendes kun fra Vistoft og Strands. På en af de tre bopladser er der bl. a. fundet store mængder af blåmuslingeskaller, dyreben, kul og brændt jord. Fra Mols Bjerge er der derimod ingen vidnesbyrd om bebyggelse. Tidslinie Stednavnenes vidnesbyrd Stednavnene giver ikke mange holdepunkter for at vurdere tidspunktet for bebyggelsens grundlæggelse. Mange af stednavnene er naturnavne og kan vanskeligt tidsfæstes. Det gælder Mols (Muldnæs), Strands (Strandnæs), Bogens (Bogen Sø), Fuglsø, Agri, Femmøller og Strandkær. En del af de nuværende landsbyer er grundlagt under vikingernes bebyggelsesfremstød med endelser som –toft og –bøl, f. eks. Vistoft og Knebel. Begge er sognebyer, og Vistoft har i middelalderen været områdets største by og får sin romanske kirke omkring år 1200. Ekspansionen slutter i tidlig middelalder med – torp og –rup navne som Viderup, Begtrup og Bjødstrup. Ingen af disse udflytninger er sognebyer. Med tidlig middelalder er nutidens landsbyer således i hovedtrækkene fastlagt. Med jernalderens plove blev man i stand til at bearbejde også de tungere jorde, og agerbrugets tyngdepunkt rykkes vestpå. Kontrasten mellem lerlandets store landsbyer med omkring 20-40 beboelser og de uroligt bakkede sandjordes beskedne husklynger på nogle få familier er antagelig et tidligt mønster. Det er rimeligt at antage, at Mols Bjerge ved vikingetids begyndelse har været dækket af ege- eller bøgeskov efter en delvis rydning i bronzealder. Rydning af skov er antagelig fortsat op gennem middelalder. Mere for at skaffe byggetømmer og brændsel end med det formål at bringe jord under plov. De ryddede skovområder blev anvendt til græsning og svinedrift. Bogens Skov omtales allerede i 1203, Lynge Skov i 1579. Bortset fra Bogens Skov, der bevares helt op i 1800-tallet, forsvinder de sidste skove i og omkring Mols Bjerge i løbet af 1600-tallet. Lynge Skov er væk i 1640érne, mens der i 1680 endnu er rester af Provsteskov og Standkær Skov tilbage. Præsten i Knebel skriver i 1772: ”Molslandet, som har haft overflødig skov af eg og bøg, har nu intet uden lidet til herregårdene”. Landbruget omkring 1700 At dømme efter antallet af gårde nåede landbruget i Mols Bjerge sit største omfang i sidste halvdel af 1600-tallet. Ved matriklerne i 1664 og 1688 havde: Toggerbo Viderup Læggerholm Bogensholm Bogens 5 gårde m. 179 t. l., 4 gårde m. 211 t. l., 1 gård m. 125 t. l., 1 gård m. 88 t. l., 5 gårde m. 214 t. l., hvoraf 8 dyrkes hvoraf 16 dyrkes hvoraf 9 dyrkes hvoraf 9 dyrkes hvoraf 16 dyrkes I alt 16 gårde m. 827 t. l., hvoraf 56 dyrkes Landsbyerne havde sjældent overdrev, men til gengæld store brak-arealer, hvis plantevækst ernærede kvæg, heste, får, svin og gæs. Krat var også sjældent, da alle landsbyer klager over mangel på brændsel. Kun bønderne i Knebel og Vistoft havde andel i tørvejord. Jorden i ”bjergene” blev dyrket med boghvede et år efterfulgt af to år med rug, hvorefter jorden hvilede – lå brak – i 10-16 år. Den lange hviletid vidner om, at selv den dårligste jord periodisk har været pløjet. Udbyttet var dog ringe, under gunstigste forhold 3-5 fold. Dertil kom halmen, som ikke var uden betydning. Mellem dyrkningen groede markerne helt eller delvis til i lyng. De højryggede agre Vigtigste kilde til kontant viden om det dyrkede areals udstrækning i Mols Bjerge er sporene af højryggede agre. Ejerlagets vange var opdelt i marker eller åse, indenfor hvilke den enkelte gård havde en lang og smal ager. Grunden til de meget lange og smalle agre var antagelig indførelsen af hjulploven omkring 1200. Hjulploven betød en revolution for landbruget. Den kunne vende jorden, men var vanskelig at arbejde med. For at undgå for mange vendinger lavede man agrene så lange som muligt. Skæret kastede hele tiden furen ind mod midten, og dette gav efter få pløjninger ageren en hvælvet ryg begrænset af en lavning – ”ren” – på hver side. Skitse Den højryggede ager har tjent flere formål. Den har afgrænset ageren i forhold til naboens. I renden – ”ren’en” – har bonden kunnet anbringe oppløjede sten. Meget tyder dog på, at den hvælvede ager og de omgivende render – der begge følger landskabets fald – først og fremmest gav en forbedret dræning af jorden. Hjulplovens indførelse falder sammen med en begyndende dyrkning af vinterrug. En samtidig klimaforværring gav risiko for, at rugen rådnede eller frøs bort, hvis ikke agrene blev drænet. Bjergene opgives I begyndelsen af 1700-tallet indskrænkes det dyrkede areal i ”bjergene”. Blandt de marker, man ophørte med at pløje, var de højryggede agre, som dermed fik lov til at ligge urørt op til vore dage – tilgroet i lyng og afgræsset af kvæg og får. Fattigdommen blandt bønderne var stor, og forværredes yderligere af krigenes plyndringer. Også pest og misvækst gjorde sit til det stigende antal ødegårde. Mod slutningen af 1600-tallet var således 3 af Toggerbos 5 gårde lagt øde, samt 2 af Viderups 4 gårde. Ødegårdenes jord blev dog fortsat dyrket af de andre bønder. Viderups gårde har således pletvis pløjet nogle af Trehøje-områdets lyngarealer til op imod år 1900. Generelt medfører landsbyernes udskiftning og landbrugets intensivering dog, at man gradvis opgiver landbruget på de næringsfattigste og fjerntliggende jorde. Ved Toggerbo oprettes 3-4 husmandssteder, men ellers blev ”bjergene”s centrale dele gradvis overladt ungkreaturerne eller tilplantet med nåletræ. Også græsningen blev med de stigende lønninger gradvis urentabel, og bakkelandets lyngheder erobret af Bølget Bunkes gule græstæppe eller fortrængt af fyrrens og enens buske. En proces, som videnskab og skovvæsen nu ved landskabspleje forsøger at vende. Mols Bjerges ejerlag Med agerbrugets erobring af Mols i tidlig middelalder var det fremtidige bebyggelsesmønster på mange måder fastlagt. Den enkelte landsby definerede sine grænser mod sine naboer, ejerlaget opstod. Inden for dette udvikledes landsbyfællesskabet, hvis regler fastsatte årets arbejdsgang og dyrkningsmønster. Kirkeligt indgik landsbyen i et sognefællesskab med andre ejerlag, siden i kommunens administrative samarbejde. Men selv med kommunesammenlægningernes stadigt større enheder forbliver ejerlaget og landsbyen at være dagligdagens grundlag. Det er her, livet leves. Både administrator og geograf kommer til kort, hvis han ikke når ned til ejerlaget lokalplan. ”Bjergenes” ejerlag afspejler landskab og jordbund. Tydeligst fremtræder Agri, hvis grænser nøje følger knudens skræntfod med sognebyen som et naturligt midtpunkt. Basballe har ligeså naturligt tilegnet sig sin hedeslette. Vestlandets ejerlag er på den grænseløse, bølgede bundmoræne mindre præcist afgrænsede. Udskiftningens mønster har dog for hvert ejerlag måttet tilpasse sig landskabets betingelser. Strands ligger centralt i et regelmæssigt terræn, som skabt til en stjerneudskiftning. Vistoft og Begtrup ligger begge i et hjørne af deres ejerlag, samtidig med at en betydelig variation i terræn og jordbund har nødvendiggjort et mere kompliceret udskiftningsmønster. Fælles for de tre ejerlag er de forholdsvis smalle og lange parceller, der spænder over et tværsnit af lagets jordbundstyper. Israndsbakkernes sandjorde rummer Fuglsø, Bogens og Strandkærs ejerlag. ”Bjergene”s uroligt bakkede sandjorde har øjensynligt frembudt så umulige betingelser for en differentieret fordeling på de enkelte ejere, at man har foretrukket en stor og kompakt hovedparcel. Landsbyerne, der består af 4-6 gårde, ligger rimeligt centralt, og har muliggjort en blokagtig stjerneudskiftning. Udskiftningskort over Vistoft sogn (s. 11) Kort målebordsblade (s. 16-17 + s. 20-21) Industrialderen Ejerlaget har dog ikke alene været bestemmende for udskifningsmønstre, men også dets tilpasning til efterkrigsårenes industrisamfund har i detaljen været en følge af ejerlagets ”udgangsposition”. Israndsbakkernes stejle og tørkefølsomme sandjorde modvirkede udviklingen af et rentabelt landbrug samtidig med, at tyve års voksende ”rekreative efterspørgsel” på jord til plantning, naturfredning og sommerhusudstykning – med tilsvarende vækst i jordværdi og ejendomsskat – har fremmet nedlæggelsen af landbrug. Denne påvirkning har naturligvis også nået de landbrugsmæssigt bedrestillede ejerlag. Men de har i højere grad kunnet fastholde en lokal kerne af beboere og service, der mere gradvis og skånsomt er blevet suppleret af tilflytning udefra. Chancen for at bevare ikke blot en lokal erhvervsstruktur, men også en lokal identitet er dermed forøget. Befolkningen 1980 – alderssammensætning – beskæftigelse Vistoft Strands Begtrup Fuglsø 0 – 6 år 7 - 16 år 17 – 22 år 16 24 3 12 20 5 3 14 3 1 6 1 familier på 20 - 30 år 30 – 40 år 40 – 50 år 50 – 60 år over 60 år 5 7 9 7 13 2 8 3 3 16 2 3 3 8 12 2 0 8 1 5 enlige pensionist yngre 7 6 9 7 6 - 2 1 Antallet af 0-6-årige i Molsskolens distrikt. Molsskolen ligger i Knebel og betjener hele Mols og Helgenæs: 1973: 50 børn, 1974-76: 39 børn, 1977-78: 33 børn, 1979: 43 børn. Befolkningen i Vistoft sogn fordelt efter beskæftigelse 1980: Beskæftiget Ved Landbr. m.m. Håndv. industri Service Hjemmearb. PenSion Begtrup ejerlag Strands ejerlag Vistoft ejerlag 16% 24% 23% 12% 27% 15% 27% 14% 21% 23% 22% 28% 22% 13% 12% Vistoft sogn 20% 18% 23% 23% 16% Oversigt over Vistoft sogn beboere fordelt efter arbejdssted i januar 1980: I Vistoft sogn arbejder I det øvrige Molsland Øvr. Ebeltoft komm. Århus Andre steder 56% 16% 9% 11% 8% (diagram) Børnene flytter Lige som i flertallet af danske landdistrikter flytter næsten alle børn på Mols hjemmefra. I første omgang for at få en videregående uddannelse, i anden omgang for at få arbejde. Af 105 fraflyttede børn i Vistoft sogn er de 27 flyttet indenfor Ebeltoft kommune, 17 er flyttet til Rønde-Hornslet-Allingåbro-området, 14 til Århusområdet, 3 til Grenå, 2 til Randers, 16 til det resterende Jylland – overvejende nord for Viborg. 4 bor på Fyn, 11 på Sjælland, især i Københavns-området. 8 bor p.t. (1980) i udlandet. Af de fraflyttede børn arbejder 60 i serviceerhverv, 30 ved håndværk/industri, 7 ved landbrug, mens 5 er husmødre, 5 studerende. (kort) Arbejdspladser i Fuglsø I 1899 lejede militæret jord ved Fuglsø og byggede barakker til heste og køretøjer. Lejren var åben et par måneder i sommerhalvåret. Soldaterne blev indskibet ved Særbækbroen ved Begtrup og indlogeret i telte. I 1933 nedlagdes militærlejren. I 1934 køber DGI (De danske gymnastik og idrætsforeninger) arealet og bygningerne og bruger dem som sommerlejr. 1943-45 overtager tyskerne Fuglsølejren og bruger den som fangelejr. !945-46 driver Røde Kors flygtningelejr for russiske og polske flygtninge. Herefter overtog DGI igen lejren. I løbet af 60erne og 70erne afløses barakkerne af nybyggeri af centerbygning, idrætshaller og værelsesbygninger. Fuglsøcentret, som det nu kaldes, besøges årligt af godt 17.000 mennesker med omkring 40.000 overnatninger. I 1979 udbetalte centret knap 2,5 mill. kr. i løn til de 15 heltids- og 20 deltidsbeskæftigede. Det er hermed sognets største arbejdsgiver. Næststørst er Strands Maskinstation med 6 heltids- og 4-5 deltidsansatte. En forholdsvis stor del af Vistoft sogns beboere arbejder inden for landbruget. Gennemsnitsalderen for landmændene i sognet er høj – nær 60 år – og en del af brugene er små. Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil ske en nedgang i antallet af beskæftigede inden for dette erhverv, bl.a. som følge af de store økonomiske problemer, der er forbundet med generationsskiftet. Alligevel har nogle af landmandssønnerne i Vistoft sogn mod på at fortsætte inden for landbruget. Skal landbrugene i fremtiden være rentable, vil en sammenlægning af de mindre brug være både nødvendig og uundgåelig. Det er dette generationsskifte, der bliver et af sognets største problemer i de kommende år. Hvilke kræfter kan afhjælpe nedgangen i sognets befolkningstal ? Lokalcenter I regionplanen er Molsområdets største by, Knebel, udlagt som lokalcenter. Det vil sige, at der i denne by skal udlægges erhvervs- og byggegrunde. Efter at amtet har godkendt placeringen af disse arealer, kan kommunen bestemme, hvad der yderligere skal ske med dem. Oprettelsen af flere erhvervsvirksomheder i Knebel kan betyde noget for de øvrige landsbyers trivsel. Aftalebyer Tre byer på Mols: Vrinners, Tved og Vistoft er i 1980 såkaldte aftalebyer. Her må der foregå en vis udvikling, bl.a. bygges ti huse i løbet af 4 år. Mindre lokalt håndværk, f. eks. Tømrer- eller snedkerværksted, gives der også tilladelse til. De øvrige landsbyer er tilsyneladende ladt i stikken, men amtet kan dog i visse tilfælde give tilladelse til at opføre aftægts- og arbejdspladsboliger. Arbejder man f. eks. I Begtrup, kan man måske få lov til at bygge hus her. Dette administreres meget liberalt af Århus amt. Forholdsvis få huse i landsbyerne bruges udelukkende til fritidsformål. Ebeltoft kommune har inden for de sidste par år skærpet reglerne omkring bopælspligten. I dag må huse i landsbyen ikke sælges til fritidsformål, og boliger, der står tomme, skal lejes ud. Priserne på huse er derfor faldet betydeligt. Forsamlingshuse Vistoft sogn har haft tre forsamlingshuse. Kun et er tilbage (Strands Forsamlingshus). Borgerforeningen har imidlertid taget emnet op til debat, og i flere landsbyer på Mols er stærke kræfter i gang for at bygge nye forsamlingshuse. I øvrigt går bølgerne højt, når befolkningen virkelig engagerer sig i et problem. Dette engagement har flere gange givet et godt resultat. Således undgik Knebel at få ført en vej uden om byen. Også en række højspændingsmaster, som skulle have været ført gennem området, blev undgået og i stedet nedlagt som kabler. Flere landsbyer inden for sognet holder høstfest, og ifølge gammel skik tager man på grundlovsdag op i bakkerne med madkurve. For kort tid siden fik Mols sin egen teaterforening, der får til huse i Fuglsøcentret. Fuglsøcentret er i det hele taget et populært samlingssted med hovedvægten lagt på sportslige aktiviteter. Butikker Tre dagligvareforretninger er nedlagt inden for Vistoft sogn i løbet af de sidste fem år. Tilbage er to købmænd og en bager. En indkøbsundersøgelse viser, hvor Vistoft sogns befolkning køber deres dagligvarer. I Strands ejerlag køber befolkningen 32% af deres dagligvarer hos bageren. I Vistoft 43% hos den lokale købmand, mens 62% af Begtrups befolkning handler dagligvarer hos den lokale købmand, der også har dybfrostvarer. I øvrigt er Mols ikke underforsynet med dagligvareforretninger. En brugs i Tved har netop udvidet betydeligt. Der er en købmand i Dejret, to i Knebel og en stor brugs i Vrinners. Fremtiden ser dog mindre lovende ud. Man regner med, at et befolkningsgrundlag på 500 personer er tilstrækkeligt for en forretning i dag, mens man mener, at 1200 vil være nødvendige i 1990 for at kunne bære et generationsskifte i en dagligvareforretning. Tommelfingerreglen er for øjeblikket, at en forretnings årsomsætning skal være på mindst 2 mill. kr. for at kunne klare et generationsskifte. En gammel købmandsfamilie med et lille privatforbrug kan klare sig for langt mindre end en ung familie med børn og stort privatforbrug og ønsker om en moderne selvbetjeningsbutik. Forhåbentlig holder prognoserne ikke stik. Turisternes rolle kan ikke underkendes. Købmanden i Begtrup fortæller, at 2/3 af hans årsomsætning falder fra maj til august. Alt i alt viser undersøgelsen, at 72% af Vistoft sogns befolkning køber dagligvarer inden for Molsområdet, 18% i Ebeltoft og Rønde, som begge har store supermarkeder, mens forholdsvis få handler i lavprisvarehuse som f. eks. Bilka og Haudal. (diagram) Købmanden i Vistoft fortæller, at mange af de unge er begyndt at handle i nærbutikken. Hun mener, at de unge er klar over den store betydning, butikken har for landsbyens trivsel og fremtid. Selvfølgelig spiller de stærkt stigende benzinpriser også en rolle. Kollektiv trafik Den kollektive trafik er dårligt udviklet inden for Molsområdet. En udbygning kan betyde gode forbindelser til arbejdspladser, bedre mulighed for at handle, bedre mulighed for unge til at deltage i fritidsaktiviteter og for gamle til at handle og tage på besøg. I øjeblikket ser det sort ud, men netop nu er man fra kommunens side i gang med et omfattende program for udbygning og forbedring af den kollektive trafik. Fremtiden ser lysere ud. Ebeltoft kommune er i regionplanen gået stærkt ind for en spredning af befolkningen. Men flere af de store byer gå imod sådanne tanker. Bl. a. mener Århus kommune, at forureningsbekæmpelsen bliver ringere og dyrere ved en decentralisering. Men på Mols har man haft store debatter om kloakerings-problemer. Hidtil har man bygget store, teknisk avancerede rensningsanlæg, tilpasset centralisering, udvikling og vækst. Vistoft by skulle have været tilkoblet Knebel rensningsanlæg. Alene etablering af ledningsnettet ville have krævet store investeringer. Gennem de sidste år har man i stedet overvejet nedsivningsanlæg, som kan etableres i nærheden af landsbyen. Disse anlæg tager ikke blot økologiske hensyn, men passer bedre til de små samfunds krav og økonomi. Det bliver spændende at se, om kommunen går foran med etablering af sådanne anlæg, der i høj grad vil styrke de små landsbyers muligheder. De alternative energikilder støtter også en decentralisering, og mange beboere på Mols har allerede etableret halmfyr, brændefyr, stald- og solvarmeanlæg, og inden for de sidste få år er der bygget 4 vindmøller på Mols. Sommerhuse Ebeltoft kommune er udlagt som rekreativt område og feriecenter for Århus amt, men selv fra Tyskland strømmer turisterne mod Mols. I Ebeltoft kommune findes der ca. 5600 sommerhuse, og der skal bygges yderligere ca. 4000. I Mols-området og Vistoft ser tallene således ud: Eksisterende Ubebyggede Udstykkede i alt Sommerhuse grunde grunde ______________________________________________________________________________________ Mols + Helgenæs 1.693 845 460 2.998 Vistoft sogn 393 222 144 759 Altså næsten en fordobling af sognets sommerhuse. Et af argumenterne for den stærke stigning i byggeriet har været sommergæsternes betydning for kommunens økonomi. Det er typisk, at store sommerhus-områder ofte anlægges i kommuner, der kendetegnes ved en befolknings- og erhvervsmæssig tilbagegang, og som man hermed håber at kunne stabilisere. Men nyere undersøgelser viser, at kommunernes indtægter på sommerhusene i virkeligheden er beskedne. Meget byggeri varetages af ”udenbys” typehusfirmaer, megen proviant købes i det hjemlige supermarkeder. Ebeltoft kommunen har taget konsekvensen af dette. For at dække de store udgifter, som sommerhusene påfører kommunen, har man hævet grundskyldspromilen. Også Århus amt har sat sig som mål at bremse op for denne arealkrævende og landskabsprægende udvikling, således at man i højere grad satser på kollektive feriebyer, campingpladser og lignende. Turisme, fredninger og opkøb. Mols Bjerge er blandt Danmarks mest elskede ferieområder. Derfor vil gæsterne gerne bevare så meget som muligt af de landskabskarakterer, de har mødt i bjergene. Uden landskabspleje vil der ikke findes åbent land som minde om områdets landskabsdannelse og tidligere tiders liv og landbrugsform. Det begyndte i 1925 med fredningen af Tinghulen – Mols Herreds gamle tingsted – Derefter fulgte fredningerne stykke for stykke. Nedre Strandkær i 1941, Hålen i 1947, og derefter fortsætter fredningerne, men efter en mere bestemt plan. Fra 1967 begynder det offentlige yderligere at opkøbe arealer for at supplere de fredede områder. Fredninger er dyre og ofte langsommelige at gennemføre. Opkøb kan ske hurtigt, når der er midler. Også private har bidraget til dannelsen af naturparken. I 1951 skænker ejeren af Nedre Strandkær: Ellen Dahl – familie til Karen Blixen - gården til Naturhistorisk Museum i Århus. I dag er Nedre Strandkær bedre kendt som Molslaboratoriet. Men det, der måske var den afgørende brik i skabelsen af Naturpark Mols Bjerge, var en noget overset begivenhed i 1972. Da skænkede A.P. Møller Toggerbo-ejendommene med bakken Skovbjerg til staten med besked om, at det var starten på Naturpark Mols Bjerge. Sidst i 70-erne udarbejdes plejeplan for Mols Bjerge, som Århus Amt godkender i 1980. Det offentlige har nu således styr på og magt til at forvalte Mols Bjerge med fredninger, plejeplan, adgang og mulighed for i fremtiden at fjerne plantagerne, der nu i 1980 udgør ca. 40% af bjergene. I det daglige er det Skov- og Naturstyrelsen, der via Statsskovdistrikterne forvalter Mols Bjerge. På vej mod årtusindskiftet. Landskabet ligger her stadig. Nu taler nogen om at skabe en Nationalpark Mols Bjerge. Resultaterne af naturplejen er smukke. Den rekreative værdi er høj. Stiforbindelser og stenter gør det fremkommeligt, også selv om de besøgende nogle steder må færdes mellem statens kreaturer, der ”passer” landskabet. Udgifterne ved plejen er rimelig, og dyrene er udvalgt efter deres effektivitet til at afgnave landskabet og deres fredsommelighed. Landskabet, der er fremkommet, er enestående, selv om nogle ser forskelligt på det, alt efter om man er tilhænger af ”plant et træ-bevægelsen” eller ”fæld et træbevægelsen”. Man diskuterer, om det skal kaldes ”landskabspleje-landskab” , ”naturplejelandskab” eller ”naturgenopretnings-landskab”. Det bliver interessant at se, om lynghedearealerne genskabes gennem plejeplanerne. Det er ikke så væsentligt, når man er her, for det er et kulturlandskab, formet af istiden og præget af menneskers virke og med en historie, der er en del af vores nationale historie. Så navnet Nationalpark Mols Bjerge er nu ikke så skidt endda, for landskabet er en nydelse, og det har en fantastisk krønike, der rummer mange forbindelser til landets kendte mænd og kvinder. Landskab og mennesker 1980 – 2008 – næste generation. Mens landskabets udseende stille og roligt bevæger sig hen mod det plejeplanen og fredningerne foreskriver, nemlig det åbne landskab med lyng- og græsbevoksning og lidt skov til lædannelse, ændres samfundet og vilkårene for de mennesker, der lever her. Dog ser det ud til, at lynghedelandskaberne har svært ved at blive genoprettet. I januar 2008 er Mols Bjerge udpeget som nationalpark. Nationalparken har fået en noget større udstrækning end den naturpark, vi tidligere opfattede som Mols Bjerge. Men der var fra statens side opstillet en række væsentlighedskriterier, der nu er levet op til ved udnævnelse til nationalpark: • • • • • • Mols Bjerge indeholder en meget varieret kystnatur af stor international værdi. Molsområdet er landskabeligt og geologisk enestående i dansk sammenhæng, og området er meget artsrigt med store variationer i naturtyper. Området rummer en rigdom af planter, insekter og krybdyr, hvoraf mange er internationalt beskyttede. Der vil være mulighed for at styrke kontinuiteten i området gennem græsning, konvertering til urørt skov og etablering af korridorer, både på kort og langt sigt. Færdsel kan styres gennem intelligent planlægning, adskillelse af aktiviteter og evt. etablering af forstyrrelsesfri zoner. Områdets talrige kulturværdier spænder vidt i tid og indhold. De giver tidsdybde og dynamik til parkens landskaber, som tilsammen viser den store variation i samspillet kultur-natur. (kort over Nationalparken) For at belyse udviklingen for både landskab og mennesker på Mols vælger vi at gøre det under næsten de samme overskrifter som blev brugt i 1980. Kommunalreform – Kommuner sammenlægges – Amterne bliver til regioner. Mols Bjerge lå ind til 2007 i Ebeltoft kommune, som nu er sammenlagt med Rønde, Rosenholm og Midtdjurs kommuner til Syddjurs kommune. Afstanden til det kommunale system synes længere, mener mange. Der lyttes ikke til dem, der har skoene på, selv om man nu forsøger sig med distriktsråd. Mange er bange for at blive hægtet af udviklingen, og der ventes spændt på, om den såkaldte lokale forankring omkring Nationalparken også betyder lokal indflydelse. Det kan jo være, at den lokale indflydelse deponeres hos forvaltningen i Syddjurs kommune eller hos ihærdige interesseorganisationer. Lokalcentrets udvikling. Molsområdets største by er fortsat Knebel, der er udlagt som lokalcenter med skole, ældreplejecenter og børnehave. Der er siden 1980 udlagt og bebygget betydelige arealer, især til boliger. Knebel er ved at være begrænset i sin udbygning af Mols Bjerge og Knebel Vig. Aftalebyer Tre byer på Mols, Vrinners, Tved og Vistoft, er stadig som i 1980 aftalebyer. Men med ny kommuneplan i 2009 vil Tved og Vrinners nok få en mulighed for øget udvikling, da de fysiske muligheder i Knebel som før nævnt er ved at være begrænsede. Kultur i Nationalparken - Forsamlingshuset – Kulturhuset Vistoft sogn har fortsat i 2008 sit forsamlingshus i Strands, lige som forsamlingshusene i Vrinners, Grønfeld, Tved og Helgenæs lever i bedste velgående med familiefester, amatørteater og månedlige fællesspisninger. Djurslandsprojektet ”Liv i forsamlingshusene” har også bragt gode arrangementer ud i forsamlingshusene. Borgerforeningen Mols har arrangeret koncerter i Svends Kælder i Mols Bjerge med kendte kunstnere. På Sølballegård mellem Fuglsø og Trehøje har forskellige kunstnere optrådt hver sommer. En tv-underholdningsserie ”I dur på Mols” blev i en periode sendt herfra. Kulturhuset i Fuglsøcentret. Teaterforeningen ”Molboteatret” fik desværre en kortere levetid i Fuglsøcentret. Interessen ebbede ud og foreningen lukkede. Den lokale idræt forsvandt også fra Fuglsøcentret, da Molshallen blev bygget i Knebel. I slutningen af 90erne var der i Ebeltoft kommune en del debat om bygningen af et kulturhus i Ebeltoft. På Mols mente man at have faciliteterne til et kulturhus og efterlyste indhold i planerne om et hus i Ebeltoft. I protest stiftede molboerne sammen med nogle få fra Ebeltoft ”Teaterforeningen for Ebeltoft og Omegn”. Imens holdt Belcanto-operaen også sit indtog i Fuglsøcentret. Operaen havde sit ophav i ”Helgenæs Kulturfestival”, der i en årrække blev afviklet i et telt i Ørby på Helgenæs. Med teater og opera i huset tog udviklingen fart. Med musikarrangementer og opera igennem sommeren, stor kunstudstilling hver påske og løbende udstillinger af kunstnere fra hele Djursland er Fuglsøcentret i 2008 blevet det bedste bud på et kulturhus i Syddjurs. I 2007 gik Teaterforeningen i Fuglsø sammen med Rønde Teaterforening under navnet Syddjurs Teaterforening. Mange store navne fra musik, teater og kunst har lagt deres vej forbi Fuglsø til glæde for både fastboende og turister. Butikker – butiksdød – centralisering. I Vistoft sogn er alle butikkerne nedlagt. De overlevende i Molsområdet i 2008 er en brugs, en slagter og en sparekasse i Tved; en købmand, en frisør og en bank i Knebel ; en bager og en brugs i Vrinners samt en bager i Femmøller. Alle butikker har deres blomstringstid om sommeren, og det er i høj grad turisterne, der er med til at sikre, at alle butikkerne består. Turisterne er også medvirkende til, at en kombineret fiskehandel og røgeri er godt i gang i Egens Havhuse. Gallerier og Kunsthåndværkere har også åbent i turist- og ferieperioder. Molslandet er blevet et turistområde, men på den gode måde. I 2008 lukker den sidste ”butik” i Begtrup. Vistoft Sparekasse, der startede i en spisestue i Begtrup og senere flyttede til den nedlagte brugs i byen, har nu etableret sig i Knebel sammen med en filial af Ebeltoft Apotek. Et andet godt eksempel på centraliseringen er benzinsalget, der nu er centreret i brugserne i Vrinners og Tved. Kollektiv trafik og energiforsyning. I 1990-erne så det lysere ud. 2 kommunale busruter bandt Molslandet sammen med købstaden Ebeltoft. I skolernes undervisningstid var der næsten timedrift, men det var ikke godt i aftentimerne og i week-enderne. Skal man leve og bo i landdistrikterne, må familien have bil, hvis man skal deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Med kommunesammenlægningerne blev trafikservicen yderligere forringet – især for Molsområdet. Energiforsyningen var i 80-erne præget af tankerne om sol-, vind- og bio-energi. Vindmøller satte deres præg i landskabet, ligesom duften af halmfyr kunne fornemmes. Tankerne om fjernvarmeværker i de større landsbyer var fremme. I Knebel var man i 1988 tæt på at få et halmvarmeværk op at stå, men en 5-6 ”grønne vintre” satte projektet i bero. Tankerne om biobrændsel er dog ikke stillet i bero. Mange private energiforsyninger er i dag omstillet til fyring med træpiller. Fuglsøcentret, der er den største energiforbruger i Nationalparken, er i det nye årtusind i al stilfærdighed gået over til træpillefyring. Kun den diskrete skorsten er synlig i landskabet. Skorstenen er samtidig antennemast for molslandets mobiltelefoni og trådløse internetforbindelser. Sommerhuse og rekreative områder – Karpenhøj Ved kommunesammenlægningerne i 2006 blev Ebeltoft kommune udnævn til turistog rekreativt område i den nye Syddjurs kommune. Der var nok meget naturligt, idet de store sommerhusområder og turistattraktionerne lå i den gamle Ebeltoft kommune. Sommerhusområderne var da allerede udlagt og stort set afgrænsede, men der har da været et betydeligt sommer- og feriehusbyggeri, uden at det har været mere arealkrævende. Man har i høj grad levet op til Århus Amts mål om i højere grad at satse på en bedre udnyttelse af arealerne ved satsning på kollektive feriebyer og ferielejligheder. De rekreative områder er sikret, og der er fortsat sikret adgang til vore mange km. kystlinie. Det er blot for publikum om at finde frem til dem og nyde dem og efterlade dem uden skæmmende affald, når udflugtsturen er forbi. Friluftsgården Karpenhøj. I 1991 erhvervede Skov- og Naturstyrelsen ejendommen Karpenhøj, der ligger tæt ved Fuglsøcentret. Her har DGI – De danske gymnastik- og idrætsforeninger etableret sig med sit center for natur- og friluftsliv. Herfra sker en del af formidlingen af Nationalparken, og stedet besøges af mange interesserede friluftsmennesker med hang til udfordringer og forskellige naturoplevelser. Erhvervsliv. Erhvervslivet i nationalparken har fra tidernes morgen været præget af landbruget, som op igennem tiden har kunnet fastholde en lokal kerne af beboere og service. Opretholdelsen af lokale serviceerhverv og beboelser har kun kunnet lade sig gøre ved tilflytning udefra. Det er stadig sådan, at man kan få lokale håndværkere og teknikere til de fleste almindelige opgaver. Men virksomhederne må også skaffe sig arbejde uden for området. Fuglsøcentret er i 2008 områdets største arbejdsgiver og har udviklet sig til et moderne kursus- og konferencecenter under næsten konstant udvikling. Seneste skud på stammen er etableringen af en ni-hullers golfbane mellem centret og Fuglsø, og der er planer om yderligere byggeri af feriehuse. Stedet besøges årligt af omkring 50.000 mennesker. Nationalparken, Fuglsøcentret og Karpenhøj må i fremtiden kunne skabe en betydelig synergi omkring oplevelse og formidling af Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparken i informationssamfundet. I 2004 blev ideen om Europeia-projektet - skabt af kunstneren Ole Jørgensen præsenteret på en konference omkring Djurslands fremtid. Ole Jørgensen gik i samarbejde med Fuglsøcentret i gang med at udvikle projektet som en EU-by, der skulle være et europæisk kraftcenter for digital kunst og kultur. EU-byen skulle etableres i forbindelse med kursus- og konferencestedet Fuglsøcentret i det naturskønne Mols Bjerge. Her skulle forskere og kunstnere inspirere hinanden og udvikle projekter gennem anvendelse af ny it-teknologi og kommunikation. EU-byen skulle i sig selv være en arkitektonisk seværdighed, hvor de deltagende landes særpræg skulle formidles i harmoni med naturen. Projektbeskrivelsen kom i gang med støtte fra Djurslands Udviklingsråd, Ebeltoft kommune og centeret. I midten af 2006 sættes projektet på ”standby”, da en økonomisk støtte fra Århus Amt udeblev. En væsentlig årsag var nok udsigten til kommunesammenlægningerne og nedlæggelse af amterne. Projektet fortsatte på ”vågeblus” indtil begyndelsen af 2007, hvorefter der ikke sker videre udvikling. Men mange gode kontakter er skabt og forsøges holdt ved lige. Søger man informationer om Molsområdet og Nationalparken er der på www.molsportalen.dk et væld af informationer om området, dets institutioner, foreninger og aktiviteter. Kunstnerne finder deres motiver og inspiration i nationalparken. Det er ikke kun områdets beboere og turisterne, der har haft øje for og glæde af Mols Bjerges afvekslende landskabsformer. Mange kunstnere har gennem tiderne slået sig ned i området i kortere eller længere perioder og ladet sig inspirere af landskab og mennesker på Mols. I mange hjem på Mols hænger der billeder med lokale motiver udført af forskellige kunstnere, og mange nutidige kunstnere arbejder her med deres kunst. Endnu er der ikke et museum, der viser kunsten i nationalparken. Men et indtryk kan man få ved at se Fuglsøcentrets samling af lokale kunstneres arbejder gennem tiderne. De årlige påskeudstillinger viser også den kunstneriske side af nationalparken. 7000 års kulturhistorie – en friluftsmagnet for hele nationen. Det er ikke kun naturen i området, der er spændende. Kulturhistorisk har området meget at byde på. Mennesker har levet her gennem flere tusind år og gennem tiden sat sit præg på landskabet. Der skal fortsat leve mennesker her, som med respekt for natur og fortidens kultur skal have lov til også at præge deres egn. Oplevelsesmulighederne er mange og har stor betydning for både borgerne på Djursland og de omliggende storbyer som Randers og Århus - og som før bydes alle besøgende velkommen. DOF Østjyllands forslag og bemærkninger vedr. Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Fuglelivet må anses for at være en betydelig del af naturværdierne i Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparkplanen bør derfor medvirke til at fastholde og hvor muligt forbedre vilkårene for fuglene. DOF Østjylland har gennem en nedsat arbejdsgruppe arbejdet med nogle konkrete ideer til forbedring af fuglefaunaen i Nationalpark Mols Bjerge. Det skal dog understreges at der p.g.a. den snævre tidstermin kun har været tid til at undersøge og underbygge ganske få konkrete projektforslag. Lokalafdelingen vil derfor foreslå at der tages initiativ til at sætte en række undersøgelsesprojekter i gang til belysning af hvilke naturforbedringer, set i ornitologisk perspektiv, vil være optimale for visse biotoper, f.eks. strandenge, ferske enge, moser, osv. Projektforslag vedr. lokaliteter: Begtrup Vig – strandengene ved Rønnen: Strandengene og overdrevet nord for Rønnen på den nordlige side af Begtrup Vig er et af de få steder i Nationalparken der tiltrækker ynglende og rastende vade- og vandfugle. Tidligere ynglede Almindelig Ryle her. Naturkvaliteten af området bør forbedres. Det vil formodentlig kræve undersøgelser for at konstatere hvilke tiltag der skal sættes i værk. En del af området bør beskyttes mod færdsel i yngletiden. Korup sø: Korup Sø var oprindelig en sø, der er blevet drænet og er nu opdyrket med hjælp af kraftig dræning. Området bør føres tilbage som våd natur, enten som lavvandet sø eller som våde enge. Dette vil give Nationalparken et spændende, større nyt naturområde der vil være til gavn for rastende og ynglende lappedykkere, andefugle, vadefugle, måger, m.m. Stubbe Sø: Syd for Stubbe Sø ligger et eng- og moseområde (Brunmose) der repræsenterer en værdifuld naturtype, der også er en god habitat for flere fuglearter. Området kræver dog pleje for at bibeholde værdierne. Der er brug for undersøgelser for at planlægge en målrettet pleje. Havmølleådalen: Forløbet af åen i dens vestlige del bør omlægges, således at den igen slynger sig gennem landskabet, og dele af den vestlige ådal bør genetableres som vådområde. Dette vil være til gavn for svaner, gæs, ænder og vadefugle. Da naturstien Ebeltoft-Gravlev fører gennem området vil en sådan genetablering øger værdien af naturoplevelserne for publikum der benytter stien. Øer-området: De lavtliggende arealer ved den tidligere Vestensø bør genetableres som vådområde. De omkringliggende hedearealer bør plejes, da de er en enestående naturtype i denne del af Nationalparken. De små søer (de tidligere ralgrave) der ligger inde i plantagen omkring heden bør vedligeholdes for at forbedre mulighederne for ynglefugle (tidligere er der f.eks. set ynglende -2Grågås og Rørhøg her, men arealet er sidenhen vokset kraftigt til). Denne del af Ebeltoft halvøen er et godt sted at observere fugletrækket i efteråret, og en varieret natur her vil give de trækkende fugle gode muligheder for at raste og fouragere under trækket. Hjelm: Mågekolonien på Vesthagen på Hjelm er truet af Rynket Rose, der har dannet store krat på NVsiden af øen og breder sig voldsomt ud på strandengene og kysterne. Det er ønskeligt at få Rynket Rose fjernet eller i hvert fald reduceret i området og der bør undersøges hvilke metoder vil være de mest skånsomme og effektive. Samtidig bør der sættes skilte op ved kysterne der forbyder sejlere at komme i land i yngletiden, da menneskelig færdsel (og løse hunde) ligeledes er en stor trussel for ynglefuglene. Skovområderne (hele Nationalparken): Der bør tilstræbes at skovområderne er mere prægede af mosaik: en blanding af løv- og nåletræer, lysninger, moser, søer og hedearealer er ideel for fuglelivet og for biodiversitetet i det hele taget. Døde/rådnende træer bør ikke fjernes, da de er til gavn for hulrugende fuglearter. Alle de statsejede skovarealer bør omlægges til naturskov og dermed sikre øget biodiversitet i Nationalparken. Vandhuller (hele Nationalparken): For at øge naturindholdet i Nationalparken bør nye vandhuller anlægges og bortdrænede vandhuller genetableres. Nyanlagte vandhuller tages hurtigt i besiddelse af fugle og er derudover hjemsted for padder og insekter. Projektforslag vedr. fuglearter: Havørn: Da Havørn tit ses ved Stubbe Sø, kunne opstilling af en kunstig havørnerede på en egnet lokalitet i tilknytning til søen være en måde at tiltrække et ynglepar. Denne fremgangsmåde har været gennemført med succes et par steder i Danmark. Isfugl: Isfugl registreres regelmæssigt i Stubbe Søs vandløbssystem og i nærheden af Øje Sø. Den er afhængig af sandede skrænter i nærheden af vandløb og søer som redested. Opstilling af kunstige isfuglereder på egnede lokaliteter (Havmølleå, Ulstrupå) ville hjælpe til at opretteholde bestanden. Skarv: I en nationalpark bør skarvkolonier tolereres. Ødelæggelse af deres redepladser bør derfor ikke foregå (f.eks. Stubbe Sø, Rugård Nørresø). Projektforslag vedr. formidling: Øje Sø: En rasteplads ved hovedvej 15 nord for Øje Sø med udsigt over søen vil give tilrejsende til Nationalparken mulighed for at nyde en sø der ellers ikke er nemt tilgængeligt. -3Langesø: En rasteplads ved hovedvej 21 i den vestlige ende af søen vil give turister en chance for at se ud over en sø de ellers kun kører forbi. Ørnbjerg Mølle: Der kan laves en god og fodgængervenlig rundtur rundt om statens arealer øst for Ørnbjerg Mølle (en tur på ca. 6 km) ved at etablere en sti på den vestlige side af hovedvejen Tirstrup-Ebeltoft mellem Nybrogård og Troldkærvej (enten nede på engen eller ved at udbygge hovedvejen). Dermed kan besøgende benytte vejen fra møllen syd for Ulstrup Å og østpå til hovedvejen (statens areal) samt den offentlige vej Troldkærvej/Stubbevej tilbage til møllen, uden at skulle gå på den trafikerede hovedvej uden fortov. Idet staten og Ørnbjerg Møllelaug nu puster liv et den gamle mølle kan det tænkes at området vil blive endnu mere interessant i Nationalparksammenhæng. Stubbe Sø: Et fugletårn i den vestlige ende af Stubbe Sø – enten ved en rasteplads ved Tirstrup-Ebeltofthovedvejen eller tæt på Skærsø Skovvej – vil give besøgende en god oversigt over denne del af søen og supplere det planlagte skjul på statens areal i den østlige end af søen. Vestenden af Stubbe Sø ville også være velegnet til et lille naturcenter. Det vil være en god naturoplevelse at kunne gå hele vejen rundt om søen, og der bør derfor etableres en sti i passende afstand til selve søen. Samtidig bør udsigtspunktet ved den offentlige (grus-)vej syd for søen genetableres ved at rydde de generende træer mellem udsigtspunktet og søen. Skærsø Engsø: Udsigtsforholdene over den nyetablerede engsø vil kunne forbedres ved at lave en holdeplads og udsigtsplatform ved vejen vest for søen. 10.05.10 Fra: Astrid Søe [astridsoe@mail.dk] Sendt: 18. september 2010 06:26 Til: sekretariatet@mols.nu Emne: Forslag til nationalparken. Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Rød Til Bestyrelsen Nationalpark Mols Bjerge. Lige i sidste øjeblik et par forslag til bunken af ideer omkring vores herlige nationalpark. Et af de områder der står forsømt tilbage i Nationalparken, er vores ellers så kendte Egil Fischer Haveby. Jeg håber at Nationalparken kan være med til at give området et fortjent løft i retning af de tanker der engang var fra Egil Fischers side. Som det er nu går det sløjt til med veligehold og nedskæring af grønt med vokseværk. Huse sygner hen og byen visner. Jeg har flere gange undervejs i forløbet omkring Nationalpark Mols Bjerge foreslået at vi lagde et besøgscenter i området, oprindeligt på Vægtergården, hvor de evt. stadig ville kunne huse et sådant sted, eller i det gamle ”La luna” (Hovedgaden 33 - som er til salg) (evt. som sekretariat) Til Hovedgaden 33 hører der en stor strandgrund, som i sommermånederne kunne bruges til bespisning og kaffedrikning af busgæster. Jeg bebor huset lige nu et ½ års tid og hvis det kunne have interresse er I velkomne til at tage et kik på det. Femmøller Strand er et vigtigt knudepunkt for færdsel til og fra nationalparken. Jeg foreslår desuden at den "mini nationalpark" jeg før har fremsat forslag om, kommer med i idepuljen. Jeg forestiller mig et udendørs anlæg med hele nationalparken og byer/huse lavet i mini mursten. (noget i retning af Varde miniby og legoland) Ideen er at man kan orientere sig før man begiver sig ud i selve parken. Som et levende oversigtskort. Gravhøje, søer, skove og bjerge skal naturligvis laves i korekte mål. Jeg kunne forestille mig at man lavede mini parken i en så tilpas stor størrelse at man kan gå rundt i den på små stier og finde information omkring parkens mange oplevelser.Jeg har en løs aftale med vægtergården om at bruge deres jord til det, da der i så fald også er parkeringsmulighed. Men andre placeringer kan også komme på tale. Jeg forestiller mig også miniparken som en god mulighed for børn til at få fornemmelsen af områdets ellers uoverskuelige grænse. Jeg er ved at lave en folder om Femmøller Strand/Egil Fischers haveby og ville da meget gerne om der kunne ydes støtte til den også, da trykning og prisen for at have den liggende i turistøjemed er betragtelig? Et andet forslag er at få lavet en cd med kørselsfortællinger. Så de besøgende har mulighed for en historisk/fortællende guide rundt i parkens område. Desuden ville de være af stor betydning at få uddannet eller ansat nogle mennesker der har en meget bred folkelig fortællekraft i guide øjemed. Vores Nationalpark har det særkende at den er mere end natur, den rummer alle dele af samfundet i et og derfor kunne det være godt med guider der kan både den historiske og kulturmæssige del af parkens fortælling, foruden naturdelen. Både folk og fæ, med andre ord. Maltfabrikken i Ebeltoft bør også nævnes endnu engang. Vi har et kulturminde, med særegnt præg og bør tænke den med i nationalparkens planer. Et besøgscenter/kulturhus på Maltfabrikken vile være helt rigtigt. Jeg vil desuden foreslå at vi får bygget en kæmpehøj-formet "bygning" ude i landskabet, der kan bruges som udflugtssted og fortællested. Da nationalparken har fantastisk mange gravhøje, kunne en sådan bygning være smuk i landskabt. Skov og naturstyrelsen har i Blåbjerg plantage lavet flere af slagsen i duklas-gran og med græs på taget. De bruges til grill og udflugter. Det er vigtigt at tænke naturen og kulturen med ind i de bebygelser vi vælger i det sarte landskab. Jeg forestiller mig desuden at kunstnere og forfattere, digtere skulle give deres bud på nationalparken. Jeg foreslår (igen) at vi laver en bog der hedder: Digt Djursland. En bog hvor vi inviterer digtere, illustratorer og forfattere til at komme og bo i området nogle dage på skift og give deres bud på vores egn. Synes det kunne være et smukt og tiltrængt tiltag for vores landsdel. Jeg er så småt begyndt at tage kontakt til diverse digtere og synes kulturen på denne måde giver nyt liv til vores egn der ellers er mest kendt for Molbohistorier. Kunne tænke mig at vi havde lidt mere end de historier at byde på. Erhvervsmæssigt er det vigtigt at vi snarest muligt får en mulighed for bedre oplysning omkring ”branding” af produkter ”Made in Mols”. Jeg tænker at vi er flere der har erhverv der gerne vil informeres om hvilke skilte vi må bruge i forbindelse med Nationalparken. Hvad vi må skrive på vores varer og hvordan vi skal takle det at være indenfor Nationalparkens område på en positiv måde. Evt. en erhvervsvejleder… Kunne måske være i syddjurs udviklingsparks regi? Slutteligt savner jeg en guidebog omkring parken og en bog der beskriver det mystisk og sagnomspåndne mols bjerge. Når der er skrevet så meget godt herhjemme om historier, hærvejen, ravvejen etc. Kunne det være godt med en bog der fremhævede Natiuonalparkens sagn og væsen. En bog der især kunne få børnefamilierne til at flokkes om parken og en bog der kunne få historierne til at sætte sig fast i den danske bevisthed. Ehvert barn kender Jellingestenene, guldhornene, runde tårn, dronning dagmar.. etc. Men herfra kender den brede befolkning Molbohistorierne. Mon det er nok og mon vi kan skrue det historieske blus nok op, så vores del får samme gennemslagskraft som reste af landet? Det kræver en folkelig fortælling historiek set. Dernest ville der måske være ide i følgende: Et opservatorium? Der er vidunderligt mørkt og klart ude i bjergene og stjerneture i parken kan trække mange til, forestiler jeg mig. Og et vikingeskib der sejler med besøgende. Hestevogneture i parken Luftballonture over parken. En naturlegeplads Et vand labratorium Med venlig hilsen Astrid Søe Mor's Menageri Nordmandsvej 13 Femmøller Strand 8400 Nationalpark Mols Bjerge Medløbertelefon: +45 60 1330 60 info@morsmenageri.dk astridsoe@mail.dk www.livsoplevelse.dk www.astridsoe.dk Syddjurs Nationalpark Mols Bjerge Nationalparkbestyrelsen Grenaavej 12 8410 Rønde KOMMUNE Sendt på mail til: nationalpark@mols.nu ldeér og forslag til Nationalparkplanen for Mols Bjerge Dato 09-09-2010 Sagsid 10/18521 På vegne at Byrådet i Syddjurs Kommune tremsender jeg hermed idêer og forslag til emner, der ønskes behandlet i den kommende parkplan for Natio nalpark Mols Bjerge. Dokid 158689/10 Postadresse Syddjurs Kommune Byrådet fremhæver ønsket om, at Nationalparkplanen sikrer udviklingsmuligheder tor erhverv og turisme indentor Nationalparken svarende til mulighederne udentor Nationalparkens atgrænsning. Hovedgaden 77 8410 Rønde Telefon 87 53 50 00 Samtidig ønsker byrådet med dette høringssvar at tilkendegive, at kommunen ønsker at blive inddraget i arbejdet med udtoldelse og realisering at de mange indkomne forslag i den videre proces med udarbejdelsen at den tørste Natio nalparkplan for Mols Bjerge. Bidraget til Nationalparkplanen tager udgangspunkt i kommunens arbejds- og indsatsområder og Byrådet fremhæver følgende at kommunens interesse og aktivitetsområder, som emner i Nationalparkplanen. Erhverv og turisme Syddjurs Kommune/Destination Djurslands arbejde med turismen sætter i disse år tokus på sæsonforlængelse, tyrtårne, markedstøring, netværksdan nelse, samarbejde og værdikædeoptimering. Med tokus på turisme er Natio nalpark Mols Bjerge et fyrtårn som Nationalparkplanen bør bidrage til at ud vikle i samarbejde med områdets aktører. På erhvervsområdet arbejder kommunen med erhvervsservice, rådgivning, iværksætterstøtte, netværksdannelse og samarbejde. I forhold til Nationalpark Mols Bjerg arbejder kommunen konkret med udvik lingsprojekterne Verdi og “Nye veje i erhvervsudviklingen”, hvor der bl.a. sæt- syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk tes fokus på turisme, branding af varer produceret indenfor en nationalpark, netværksdannelse. Byrådet ønsker at Nationalparkplanen udformes så den bidrager til den sam me progressiv erhvervsudvikling indenfor afgrænsningen, som udenfor, et eksempel herpå er en fortsat udvikling af landbrugserhvervet indenfor Natio nalparken. Byrådet forslår derfor Nationalparkbestyrelsen et samarbejde om: • En bæredygtig erhvervs- og turismeudvikling både miljømæssigt og kommercielt • Netværksdannelse og samarbejde vidensdeling, værdikædeoptimering etc. • Udvikling af kvalitetsbrands og certificeringsordninger for at værne om det unikke. • Udviklingsprojekter - — Natur og landskab Syddjurs Kommune har ansvaret for pleje af de privatejede naturbeskyttede og fredede arealer i og uden for Nationalparken. Endvidere har kommunen et særligt ansvar for at sikre biodiversiteten og navnlig at sikre gunstig beva ringsstatus for naturtyper og arter i Natura 2000-områder, der som bekendt udgør kernen i vores nationalpark. Byrådet foreslår Nationalparkbestyrelsen, at der i nationalparkplanen sættes fokus på følgende emner • • • • • Sikring af biodiversiteten, gerne med konkrete initiativer og indsatser Skabelse af større sammenhængende områder i og udenfor parken. Hvordan kan nationalparkbestyrelsen supplere kommunens initiativer med at skabe spredningskorridorer. Byrådet ser gerne, at fokus bliver ret tet mod at skabe en korridor fra Stubbe Sø til Havmølle .4/Jernhatten, og at der på korridoren fra Mols Bjerge til Stubbe Sø skabes muligheder for større sammenhængende græsningsarealer. At der gennem aktiv naturpleje sikres områder med hede. Forslag til hvordan Nationalparken kan supplere kommunens arbejde med plejeplanerne. Der ønskes således gerne forslag til indsatser i fred ninger, som understøtter fredningerne, men som ikke er en direkte del af fredningen. F.eks. trappe ved Jernhatten, rekreative tiltag og forbedringer af adgangsforhold. Forslag til hvordan Nationalparken kan supplere kommunens arbejde • • med de kommende naturplaner, t.eks. med bekæmpelse at invasive arter, sikre sammenhæng mellem naturarealer (gerne konkrete arealer) og ind sats til beskyttelse at specifik flora og fauna. At Nationalparkbestyrelsen aktiv understøtter private initiativer med hen blik på naturgenopretningsprojekter i øvrige naturbeskyttede og mulig na turbeskyttede områder og udenfor Nationalparken, t.eks. ved at hjælpe med tinansiering og/eller bistand til fundraising. At der i nationalparkplanen klart blive beskrevet, hvordan man fremover vil sikre kapital til ovenstående aktiviteter og til jordopkøb. At andre torslag, der kan styrke borgernes inddragelse ved naturbeskyttelsen, kan nævnes: • • • • Projekter/initiativer der styrker naturindholdet i vejkanter (specielt stort naturpotentiale langs private markveje). Projekter/initiativer der styrker naturindholdet i haver (specielt stort natur potentiale i sommerhushaver). Initiativer med naturnær drift i private plantager. Korps at hyrder, lemænd (naturplejere/historisk landbrugsdrift). Formidling Syddjurs Kommune arbejder med tormidling at natur-, kultur-, miljø- og tri luftsoplevelser. Kommunen ejer og driver Naturcenter Syddjurs (Schmidtsminde ved Basballe), der på linje med andre formidlingsenheder er en aktør i Nationalparken. Naturcentret og tormidlingen er grundlaget tor Syddjurs Kommunes arbejde med skoler og daginstitutioner. Samtidig står naturcenteret tor arrangementer geografisk spredt ud over kommunen. Syddjurs Kommune deltager i koordineringen at tormidlingsaktiviteter (formid lingspartnerskabet) og tormidlingspartnerskabets koordinerende naturformid ler er placeret i Syddjurs Kommunes atdeling tor Plan, udvikling og kultur. Arbejdet med tormidlingspartnerskabet udvikles og nye aktører inddrages, hvorfor den centrale placering i kommunens administration torekommer natur lig at tastholde. Byrådet toreslår nationalparkbestyrelsen at der i nationalparkplanen sættes fokus på udvikling og samarbejde med kommunen om følgende emner: • At der sikres tormidling at nationalparkens enestående glacialgeologiske • • • • • historie om landskabets dannelse. Professionalisering at nationalparktormidling (udvikling at en national parkuddannelse og certiticering) Støtte til udviklingen at formidlingstaciliteter og undervisningstilbud Bidrage til udbygningen at aktiviteter, servicetunktioner og taciliteter til formidlingsarbejdet Bidrage til udviklingen at en skoletjeneste med udgangspunkt i Naturcen ter Syddjurs Udviklingen af Syddjurs Kommunes initiativ naturklub Mols Bjerge Kulturmiljoer Syddjurs Kommune arbejder med de bevaringsværdige kulturmiljøer i kom munen gennem udviklingsplaner tor områderne, der sikrer bevaring at byg ninger og områder indentor de bevaringsværdige kulturmiljøer, som er udpe get, heraf nogle i forbindelse med nationalparkudpegningen. Myndighedsarbejde der sikrer at byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, sker med størst mulig hensyn tagen til de kulturhistoriske værdier. Igangsætning og støtte til udviklingsprojekter der bidrager til at bevare, syn liggøre, tormidle og tilgængeliggøre kulturmiljøer og kulturhistoriske spor. Forslag til nye og eller reviderede arealudpegninger i nationalparken, som implementeres i Kommuneplanen tor Syddjurs Kommune. Byrådet stiller følgende forslag til hvordan Nationalparkbestyrelsen kan sup plere byrådets arbejde inden for bevaringsværdige kulturmiljøer: • • • Bidrage til at bevare, synliggøre, tormidle og tilgængeliggøre kulturmiljøer og kulturhistoriske spor. Bidrage økonomisk til at sikre bygninger og/eller områder som ud tra kul turhistoriske værdier bør beskyttes eks. Ebeltoft by, Eigil Fischers Have plan, kystkulturen m.v. Forslå nye og eller reviderede arealudpegninger i nationalparken, som kommunen kan implementere i Kommuneplanen. Kultur Syddjurs Kommune arbejder med kulturaktiviteter i egne udviklingsprojekter, med støtte til events og arrangementer og medvirker til projektudvikling at kulturprojekter. Byrådet forslår at Nationalparkbestyrelsen supplerer kommunens arbejde med kultur som initiativtager og medskaber af årlige events og med stottemu ligheder til kulturinitiativer i Nationalparken. Et konkret udviklingsprojekt, hvor Byrådet ønsker Nationalparkbestyrelsen aktivt involveret er Erhvervstænke tankens projekt ‘Skulpturlandskab’. Friluftsliv Syddjurs Kommune arbejder med friluftsliv gennem støtte til frivillige forenin gers aktivitet og engagement og medvirker til at skabe flere muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Kommunens fokus er særligt rettet mod at sikre sammenhængende bevægelsesmuligheder (ruteafmærkning, stikort, vedlige holdelse m.v., tydeligt definerede muligheder og tilgængelighed for alle Byrådet forslår at Nationalparkbestyrelsen sætter fokus på mulighederne for med Nationalparkens størrelse at bidrage til en geografisk spredning af fri luftsaktiviteterne og sikre at Nationalparken er åben for alle friluftsinteresser. Samtidigt skal der gennem omhyggelig planlægning sikres en bæredygtig udbygning af de forskellige faciliteter og infrastruktur således at naturen bliver beskyttet bedst muligt. Byrådet foreslår også et samarbejde om: • Formidling og synliggørelse at sammenhængende stier og ruter for vandrende, cyklister, ryttere o. lign. • Etablering af nye aktivitetsmuligheder og primitive overnatningsmulighe der • Uddannelse og certificering af friluftsformidlere • Sikring af anvendelsen af officiel Nationalpark information, skiltning, af mærkning af ruter m.v. Byrådet skal med dette høringssvar tilkendegive, at Syddjurs Kommune øn sker at blive inddraget i arbejdet med udfoldelse af de mange indkomne for slag i den videre proces med udarbejdelsen af den første Nationalparkplan for Mols Bjerge. Med venlig hilsen Kirstine Bille Nationalpark Mols - formidling Thomas Secher Jensen, Molslaboratoriet Spændende formidling • • • • • • • Besøgscenter Direkte formidling Skoletjeneste Netbaseret formidling Digital formidling Publikationer Rådgivning Besøgscenter: Svar på spørgsmål? • Levende formidlere i besøgscentre • Sti- og turinformation • Spørgehjørne og forskere, høj faglighed • Salg af bøger, hæfter og tingeltangel • Udstilling Åbne udstillinger • Ikke skjult bag glas – se, rør • Lyd • Lugt • Levende • Interaktivt • Æstetisk Skoletjeneste • Lærerkurser • Laboratoriefaciliteter • Digitale faciliteter Ud af centret aktivitet Ekskursioner – med naturvejledere og andet godtfolk • Kombination: center og natur • Stisystemer • Gode historier • Høj faglighed ”Gør-det-selv ekskursion” Nettet og digital teknik Publikationer og medier • • • • • • Bøger og hæfter Turfoldere Skolemateriale Aviser Radio TV Rådgivning • • • • Turister Erhverv Lodsejere Kommune Erik Andersen Munkebakken 15 8400 Ebeltoft Udgangspunktet, arealet 1 Nationalparken Mols Bjerge, en speciel park: • • • • • • Nationalparker er normalt naturparker: - Thy - Vadehavet - Skjern å - Kongernes Nordsjælland Nationalparken Mols Bjerge er mere end en naturpark, - det er en park, der udover dansk natur også kan fortælle om nationen Danmark Nationalparkplanens vigtigste afsnit: • Indgangsvinklen, - der skal være styrende for hele planens indhold, dens forløb, detaljer og anbefalinger og konklusioner • Xxxxx • Xxxx • Xxxx • Xxxx • Nyttiggørelsen, - der er målet for det udviklingsarbejde, som planen beskriver 2 1. Idé og forslag: Definer udgangspunktet for planens tilblivelse Kapitel 1 Formål § 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. 2. Idé og forslag: Synlighed bliver afgørende for succes i nyttiggørelsen • Nationalparken er udvikling af et ”produkt” – et tilbud til mennesker • Udviklingsarbejde er kun noget, når det kommer ”ud over rampen” • Udviklingsarbejde bør derfor også omfatte kommunikationsindsats • Nationalparkplanen bør indeholde strategi, plan og budget for synliggørelse af parkens tilbud 3 3. Idé og forslag: Synlighed i stort og småt • Kommunikation til områdets borgere, vigtigst • Til potentielle gæster, - ”kunder” • Karakteristisk og informativ synlighed indenfor parkens område 4 Vi var med til mødet den 9.juni og synes vi vil opfordre jer til at gøre andre opmærksom på den natur og de ting vi har i vort nærområde I forbindelse med oprettelsen af Øer Maritime ferieby blev der beskrevet og markeret en rute i området, i dag findes kun markering af punkt 1 jeg synes I skulle nyskrive folderen og genetablere markeringerne, vedhæfter folder Jeg synes også at voldstedet rane ladegård kunne være et oplysningsskilt værd Med venlig hilsen Helle og Vagn Løkkegaard Øervej 5 8400 Ebeltoft Tlf. 8752 0431 Til Nationalpark Mols Bjerge Bestyrelsen for Grundejerforeningen Femmøller Strand fremsender hermed følgende forslag: 1. Området omkring Molskroen er en naturlig port til Mols Bjerge, men trænger i den grad til oprydning og forskønnelse. Dels er der et par ubenyttede og forfaldne huse, og dels blev der for nogle år siden lavet en parkeringsplads med affalds-ø, og en rundkørsel, uden at de nogensinde blev beplantede eller på anden måde tænkt ind i den smukke udsigt over Ebeltoft Vig. 2 Vi vil tilsvarende foreslå renovering og nedklipning/oprydning, der synliggør Fischer-byplanen. Det gælder især aksen fra Fischers buste og til vandet, som ikke er blevet holdt så åben (af Syddjurs Kommune) som Fischer havde foreslået. Åbningen vil give et smukt vue over vandet og over mod Mols Bjerge fra en række punkter i den vestlige del af Femmøller Strand. Som det ser ud lige nu er det endog svært at finde busten af Fischer på toppen af Kirkebakken. 3. En del af Fischers gavebrev til (Dråby) kommunen er også den såkaldte naturpark, som ligger mellem Egil Fischersvej, Lyngsbækvej og Lyngsbækgårds skov. I Fischers plan er den netop en park, men der har i alle år været problemer med at få kommunen til at vedligeholde den som sådan, og den vokser sammen. Derfor er der heller ikke den udsigt fra og i den, som der burde være (Samsø, Ebeltoft). Vi ser naturparken som en væsentlig attraktion i Nationalparken, men den er svær at få øje på, dels pga. manglende vedligeholdelse, dels fordi der ikke er skiltet eller på anden måde markeret, at området findes. Man kunne forestille sig parkeringspladser ved den gamle grusgrav på Lyngsbækvej og skiltning, eller at trave-/vandre-ruter i Nationalparken også går igennem naturparken. 4. I lyset af at området er en kulturhistorisk perle vil vi også gerne foreslå et eller andet der fortæller områdets historie. Vi støtter gerne op om et lille museum for Fischer i ”Købmandsgården”, men historien kunne også fortælles på andre måder. I den sammenhæng er det også naturligt at nævne Fischers samarbejde med Ellen Dahl, hvis historie bør fortælles også i sammenhæng med Molslaboratoriet. 5. I forlængelse af pkt. 3 og 4 er den vandrermæssige indgange til Mols Bjerge gennem Molslaboratoriets område ved Mølleåen, heller ikke let at finde, hvis man ikke kender området. 6. For at gøre Fischer og hans byplan færdigt, vi foreslå at der laves en lokalplan for den del af vort område. Lokalplanen bør dels erstatte de mange enkeltservitutter på ejendommene, dels gøre indsigelses- og beslutningsgangene til forvaltningen af Fischers arv enklere. Det ville være fantastisk, hvis Nationalparken i denne sammenhæng kunne indgå i at tilbageføre dele af området og evt. nogle af husene til en mere oprindelig stand. Det ville være ønskeligt, hvis de nuværende ejere af Fischer-husene kunne få hjælp, så de kan føre husene op til dette årtusindes standarder, uden at miste det arkitektoniske og byplanlægningsmæssige særkende. Men vi ønsker ikke en museumsby, hvor alt er fredet. 7. Den såkaldte Natomole (Pier Lyngsbæk, som den kaldes af forsvaret) har i mange år været både en attraktion og en frustration for områdets beboere. En frustration fordi den fra starten af måske ikke burde have været placeret midt i et sommerhusområde, hvor den ikke pynter, og derudover giver meget støj i forbindelse med losning. Vi kører i øjeblikket en sag med Syddjurs Kommune om denne støj, fordi vi tvivler på at støjniveauet er lovligt i et rekreativt område. Dette er en problemstilling som Nationalparken opfordres til at være opmærksom på. 8. Natomolen var i mange år et naturligt samlingssted for lokale sommerhusejere og turister, som gik aftentur og/eller fiskede. På en almindelig sommeraften kunne man typisk finde 10-15 grupper og familier der fiskede, mange af dem tyske turister. Med terrorsikringen blev molen lukket for disse aktiviteter fra den ene dag til den anden, og området mistede nogle vigtige aktivitetsmuligheder. Da molen blev opført, blev beboerne lovet, at de altid ville have adgang af (Dråby) kommunen. Vi vil opfordre til at få Natomolen åbnet igen for denne slags aktiviteter, subsidiært at Nationalparken arbejder på at få Natomolen fjernet og stranden ført tilbage til dens oprindelige tilstand. 9. De militære oliedepoter mellem Lyngsbæk Strand og Handrup har været en del omtalt i medierne på det seneste. Overordnet hører sådan højrisiko-aktivitet nok ikke hjemme i et rekreativt område endsige en nationalpark. Det er imidlertid vores formodning, at lagrene ikke bruges, men at forsvaret har grunde til ikke at melde dette offentligt ud (Det er dyrt at rydde op efter). Vort egentlige forslag til Nationalparken er, at man arbejder på at sikre sig, at området også i fremtiden kommer til at være udlagt som natur, altså at det ikke på et tidspunkt sælges til bebyggelse, og at man arbejder på at få området åbnet for lokale og turister i det øjeblik det bliver muligt at fjerne hegnet. 10. Vi vil gerne udtrykke vores bekymring for hastigheden både på Kystvejen og Lyngsbækvej. Angående Kystvejen er det især et problem, at der ikke er hastighedsbegrænsning om vinteren. På den smalle Lyngsbækvej er hastigheden af den kørende trafik alt for høj ift. gående og cyklende trafikanter, hvilket er et problem for de mange vandrende, cyklende, badende og handlende der går/cykler mellem Kystvejen og sommerhusene på Lyngsbækvej. 11. Vi forventer at planen om cykelsti langs Fuglsøvej gennemføres som planlagt af Skov- og Naturstyrelsen. Hvis ikke er der også her problemer med hastigheden af den kørende trafik ift. gående og cyklende trafikanter. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Grundejerforeningen Femmøller Strand, Susanne Bødker, formand Femmøller Strand, 18. September 2010 indsendt til sekretariatet@mols.nu Naturparken Mols Bjerge Forslag om regulering af et fællesareal i Fisher-udstykningen ved Møllestien, Femmøller Strand. Som grundejere ønsker vi i forbindelse med gennemførelse af Naturparkplanen at gennemføre 2 forslag til gavn for almenvellet og brugere af naturparkområdet: Fisherområdet som kulturværdi i naturparken Mols Bjerge Egil Fishers enestående historiske og på mange måder velbevarede udtykningsplan for en hel sommerhusbebyggelse ved Femmøller Strand, er en unik del af Nationalparken Mols Bjerge. Som lodsejer i bebyggelsen glæder man sig løbende over det forsyn Fischer havde allerede i 1920’erne, og brugen af området vidner om at denne glædes deles af mange besøgende året rundt. Mindre glædeligt er det imidlertid at der efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad værnes om denne kulturhistoriske perle. Langs en af udstykningens veje - Møllestien - er på den oprindelige plan udlagt et større græsareal. Gamle fotos samt Fishers tegninger vidner om at området i sin oprindelige form var et græsareal udlagt til sport og andre fællesaktiviteter for områets brugere, og det ønskede Fischer således at bevare her og flere andre steder. Den oprindelige tanke var at områderne skulle stå som klippede græsarealer og skabe mulighed for udsyn til bakkerne og for udøvelse af fritidsaktiviteter. Begge dele er nu i stort omfang umuliggjort på grund af den tiltagende trævækst, og desværre har meget sparsom vedligeholdelse af græsarealerne med meget begrænset græsslåning betydet at områderne ikke kan anvendes til fritidsformal om sommeren. Græsset slås én gang årligt, i visse år slet ikke, og der er tilmed blevet plantet flere træer, der nu sammen med de selvsåede træer næsten lukker områderne, stik imod den oprindelige plan. Hertil kommer at grønningen langs Møllestien, formodentlig ved en fejl, i sin tid er blevet delt i 2, idet den daværende kommune har frasolgt en del af arealet til en privat lodsejer. Den frasolgte parcel, Møllestien matr.nr.1ku, er fuldstædnig sprunget i skov og er stærkt medvirkende til at det samlede indtryk af grønningen og adgangsoplevelsen til naturparkområdet langs Møllestien ødelægges. Den frasolgte parcel er ubebyggelig og anvendes aldrig af sin ejer. Vi vil opfordre til at dette areal, på den ene eller anden måde, igen indlemmes i Fischerudstykningen, således at områdets oprindelige karakter herved genskabes som en del af kulturbevaringen i Mols Naturpark-planen. 1 Ekspropriation og rydning af overgroet grund grænsende op til fællesareal. Grunden er ved en tidligere fejl blevet udstykket fra Fishers sommerhusplan, hvor den udgjorde en del af det fælles friareal (se pkt 2). Grunden, matr.nr. 1 ku, Lyngsbækgrd, Dråby, er på bare 2155 kvm og henligger som vildnis med resterne af en afbrændt vrag af en campingvogn, der har skæmmet stedet i mange år. Offentlig vurdering er 12.900 kr. Der er forbud mod at bygge på grunden. I forhold til effekten for området, for adgangen, og dermed for naturparken, vil det være en billig løsning på problemet at grunden eksproprieres og arealet ryddes og genforenes med friarealet. 2 Fællesareal ved Møllestien incl. ovenforstående grund Området er fællesareal til leg og sport af områdets børn og unge i sommertiden, som det oprindeligt var tænkt og udlagt af Arkitekt Fisher ved sommerhusudstykningen i 1920’erne. Imidlertid er det nødvendigt at buske og selvsåede træer fjernes med mellemrum og at græsset slås 2-3 gange i perioden juni, juli og august, for at opfylde formålet og sikre fællesarealets anvendelse. Det skal tilføjes at områdets kulturværdi herved bevares og forbedres. Møllestien er adgangsvej til det fredede område og krydser Mølleåen over den sydvestlige strandslette til bakkerne hen imod Strandkærgård. M.v.h. Bodil Bach, advokat Møllestien 7, Femmøller Strand 8400 Ebeltoft tel 2343 4579 mail bodilbach@mail.dk Overgårdsvej 8 a, Ugelbølle 8410 Rønde Steen Andersen, arkitekt Møllestien 9, Femmøller Strand 8400 Ebeltoft tel 6031 9086 mail steenandersen@stofanet.dk Lollandsgade 42 8000 Århus C Carsten Holst, producer, Zentropa Film Møllestien 5, Femmøller Strand 8400 Ebeltoft tel 2213 8828 mail carsten.holst@gulstad.dk Begoniavej 9 A 2820 Gentofte ARKITEKTFIRMAET HANS GRØN A/S ARKITEKTER MAA. Mols Bjerge Bestyrelsen / sekretariatet Jagtsslottet Kalø Grenåvej 12 8410 Rønde - sendt pr. mail til sekretariatet - Ebeltoft den 18. september 2010 vi Mika Leth Pedersen sekretariater@nzols.nti NATIONALPARKPLANEN. Arkitektfirmaet Hans Grøn’ forslag til etablering af formidlings- og aktivitetscenter. - Et hus med aktiviteter I servicefunktioner for såvel lokalbefolkning som for områdets besøgende - Forslag til EBELTOFT / MOLS CENTER FOR i KULTUR i TURISME. Det samlede forslag, inkl, beskrivelse, er noget “tungt” men hentes/ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside. ~vw~v.syddjurs.dk/Dagsorden/MeetingView.aspx?meetin~ id=882 under pkt. 19 1. bilag. - Med sin meget fine beliggenhed i Egsmark, ved en af Ebeltoft/Mols-landets hovedindfaldsveje, på kanten af byen og midt i naturen, har vi valgt at lade husets udformning og funktioner tage afsæt i natur, kultur og friluftsaktiviteter og lade arkitekturen afspejle tematisering og placering. I udformningen vil der også blive lagt vægt på at bæredygtige tiltag implementeres, således centeret får et forbilledligt lavt energiforbrug og driftsomkostning. CENTER FOR i KULTUR i TURISME skal være det centrale sted for modtagelse af turister i Ebeltoft/Mols området, og være omdrejningspunk for en lang række oplevelsesrelaterede aktiviteter samt udstilling og formidling i bredere forstand. - Vi forstiller os et Center, som er det naturlige mødested for både fastboende og turister. Et Hus der summer af liv og virkelyst på tværs af nationaliteter og på tværs af aktivitetsområder. Et sted der understøtter turisterhvervet og bidrager til at øge synligheden af Nationalparkens friluftslivs og generelle udendørs aktivitetsmuligheder ligesom områdets øvrige aktiviteter, seværdigheder og kulturtilbud kan eksponeres fra huset. Stedet kan på et og samme tidspunkt fungere som et centralt mødested og aktivitetshus med egne tilbud, og samtidig understøtte flere formidlingsinstitutioner, udlejningsbureauer og turistattraktioner, heriblandt Nationalparken, Karpenhøj, Fregatten Jylland, Kalø, Herregårdene, Ree Park, Djurs Sommerland, Glasmuseet og Den historiske købstad m.fl. - - - - Ideen er at skabe et aktivitetssted hvor naturfonnidling, kulturformidling og foreningsorganiserede friluftsaktiviteter kan gå hånd i hånd og leve og udvikle sig i samspil. Et sted med faciliteter hvor Kommunens borgere og gæster fra ind- og udland, børn, unge, voksne og ældre og gerne i fællesskab med mere professionelle udøvere kan udfolde deres kreative- og/eller fysiske aktivitetsdrømme. Funktionalitet og teknisk udstyr som optimalt understøtter muligheder for udveksling af erfaringer skal være en integreret del af huset. Udstillinger og workshops skal være med fokus på både indendørs og udendørs aktivitetsflader. - - - — Til Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse skal jeg oplyse at interesseopbakningen er fra: 1. Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at yde projektet rådgivning og spaning. Se bilag 1. 2. Fuglsøcenteret udtalelse. Se bilag 2 3. Visit Djursland udtalelse. Se bilag 3 - — Vi forestiller os, at projektet udvikles i samarbejde med interesseorganisationer, som ser muligheder i stedet og i de aktivi teter, som kan blive en del af Centeret. Derfor vil vi gerne overdrage og udvikle Centeret i samarbejde med Lokale- og An lægsfonden og de potentielle brugere. Jeg forestiller mig, at brugergruppen kan bestå af følgende: Nationalparken, Syddjurs Kommune, DGl Karpenhøj, Visit Djursland, Feriehus udlejningsfirmaer, Turistkontoret og Organiserede fritids- og aktivitetsforeninger. P.t. er der kontakt til de institutioner som vi anser for at være betydningsbærende i første projektfase. Nationalparkens bestyrelse har hermed en enestående mulighed for at sætte sit præg på et center, der er en nyskabelse, og kan blive et unikt sted til formidling af Nationalparken, og et sted der kan skabe gode relationer mellem fastboende og folk som besøger området. Efter aftale med PUK-udvalget vil vii løbet at oktober måned 2010, fremkomme med en redegørelse omkring projektets økonomi og interesseopbakning. Jeg håber Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse kan se projektets enestående muligheder og gribe chancen til at sætte sit aftryk på centerets videre udvikling I tilblivelse. Med venlig hilsen -ø’ ,‘‘Hans Gr~’ Medlem of. DANSKE ARK ,.,O~ Danske Arkitektvirksomheder “~‘ NØRREPORT 4 8400 EBELTOFT TELEFON 86 346644 MAIL: hg@hansgroen.dk TELE FAX 86 344455 BANKFORBINDELSE: NORDEA BANK A/S Risskov, Reg 2267, Konto. 02 46 608 725 kursus o~ konferencecen FUGLSØCE TRET Oraqsmurvej 6 DK-8420 Knebsi Telefon: +45 8635 1355 tII~jfuglsoecentret.dk www.fu~lsoecentret.dk CVR nr.: 20 57 69 87 Til rette vedkommende Vedr. E e toft — Fugisø 28.08.2010 o s Cen e fo Kultur og Turisme På vegne af DGl Karpenhøj og Fugisøcentret vil jeg anbefale, at der arbejdes videre med projektudvikling af “Ebeltoft Mols Center for Kultur og Turisme” vlArkitektfiremaet Hans Grøn AIS. — Vi er blevet præsenteret for projektet, kender lokaliteten som en vigtig transport korridorer for både turister og borgere, og ser absolut interessante samarbejds muligheder imellem DGl Karpenhøj og Fuglsøcentret, som beskæftiger sig med hhv, natur- og friluftsliv samt kursus- og konferenceaktiviteter. Et samarbejde på tværs afNationalpark Mols Bjerge og på tværs af vore aktivitets områder kan bidrage til at øge synligheden af nationalparkens friluftslivs- og generelle udendørs aktivitetsmuligheder. Stedet kan på et og samme tidspunkt fungere som et centralt mødested og aktivitetshus med egne tilbud, og samtidig understøtte flere af de formidlingsinstitutioner, heriblandt Karpenhøj, som ligger ude i naturen, i afstand af lokalområdets indfaldsveje. Vi ser idegrundlaget som interessant både ud fra et forretningsmæssigt, formidlings mæssigt og turismemæssigt synspunkt og vil anbefale, at projektet gives den nødvendige opbakning til en mere detaljeret projektudvikling. Med venlig hilsen ~ Bo Skaarup,, Di,r~ktør 7” DÇ~~Ka~enIiøj Natur- og Friluftscenter I Fugisøcentret kursus og konferencecenter Arkitektfirmaet Hans Grøn AIS Hans Grøn Nørreport 4 8400 Ebeltoft København, den 23. juni 2010 Mail: Im@loa-fonden.dk Direkte tlf.: 32 83 03 42 ournalnummer 2010- -0017 - beltoft- ols enter for ultur og urisme Kære Hans Som følge af vores umiddelbare vurdering af det foreløbige projektmateriale vedr. EbeltoftMols Center for Kultur og Turisme, holdt vi et møde hos dig i Ebeltoft i starten af maj, med henblik på en diskussion af projektets muligheder i forhold til Lokale- og Anlægsfonden. Mødet og besigtigelsen af grunden hvor huset tænkes placeret, har affødt følgende kommentarer her fra Lokale- og Anlægsfonden: Grunden, den omgivende natur og projektets idégrundlag, rummer mange fine udviklingsmuligheder og perspektiver, der gør det relevant for Lokale- og Anlægsfonden i første omgang at yde rådgivning og sparring i forbindelse med den videre udvikling af projektet. For på et senere tidspunkt, at kunne komme i betragtning til støtte fra Fonden, er det meget vigtigt, at huset i det videre arbejde udvikles i retning af et lokalt aktivitetshus, der rummer aktiviteter for den lokale befolkning, både i form af særlige begivenheder og arrangementer, men i høj grad også i form af ugentlige aktivitetstilbud for og af den lokale befolkning. Huset kan således både fungere som støttefunktion for oplevelser og aktiviteter i naturen, men også aktiviteter der beror på jeres tradition for forskellige former for kunsthåndværk. Det er ikke nogen hindring for Fondens eventuelle fremtidige involvering i projektet, at huset også kommer til at rumme servicefunktioner rettet mod f.eks. turisterne i Ebeltoft og besøgende i Nationalparken Mols Bjerge, blot er det vigtigt, at husets primære funktion bliver det lokale aktivitetshus. Som jeg skrev til dig i en mail d. 8. maj 2010, kunne følgende overvejelser medtages i den videre udvikling af projektet: Men sin meget fine beliggenhed, på kanten af byen og midt i naturen, kunne det være vældigt interessant at lade husets udformning og funktioner tage afsæt i natur, kultur og friluftsaktiviteter og lade arkitekturen afspejle tematisering og placering. - LOKALE- & ANLÆGSFONDEN Kanonbådsvej 12 1437 København K Telefon 328303 30 Fax 32830331 www.loa-fonden.dk E-mail: fonden@Ioa-fonden.dk Med Nationalparken Mols Bjerge som mulig interessent og medspiller, kunne det være interessant at skabe et aktivitetssted hvor naturformidling, selvorganiserede og foreningsorganiserede friluftsaktiviteter kan gå hånd i hånd og leve og udvikle sig i samspil med et kreativt og skabende kulturelt aktivitetsliv hvor forskellige former for kunsthåndværk kan få spillerum. Sidstnævnte i form af værksteder (særligt for byens borgere børn, unge, voksne og ældre og gerne i fællesskab med mere professionelle udøvere), rumligheder der understøtter mulighed for udveksling af erfaringer, udstillinger, workshops med fokus på både indendørs og udendørs aktivitetsflader. - - - - Med fokus på kultur (udøvende kunsthåndværk) og natur (oplevelser i bakke, skov og til vands), vil man få fat i det, der må være de to særlige karakteristika for Ebeltoft. Man kan skabe et hus, der således på levende vis formidler til turisterne, hvad Ebeltoft er på en vis så de også selv kan få mulighed for at være aktive i den afgrænsede periode de besøger byen. - Det næste der umiddelbart forestår, må være at: 0 o ° ° • ° Involvere primære nøglepersoner for afklaring af interesser og allerede eksisterende aktivitetsmuligheder i området. F.eks.: Christian fra ‘Kulturministeriet’, Visit EbeltoftlSyddjurs og Naturparken Mols Bjerge. Afbalancere udkastet til husets forskellige funktioner. Indtænke udearealerne i den videre udvikling, med særligt fokus på facilitering af nedslag, der understøtter aktiviteter (f.eks. bålpiadser, shelters, træklatringsområde, dansescene, amfiteater, værksteder, overdækninger, (træ-)dæk til ophold og aktivitet m.m.). Holde kommunen informeret om projektet og gerne inddrage dem i udviklingen af indhold og brugergrupper. Inddrage repræsentanter for kommende mulige brugergrupper. Nedsætte en reel arbejdsgruppe. Indhente inspiration fra andre projekter. - Vedrørende sidstnævnte, kan følgende projekter være interessante at aflægge besøg!orientere sig i: Geocenter Møns Klint, http://www.moensklint.dkl Ny Ingeborg, se vedlagte. (Netop indviet). G leneagles Commun ity Centre, httpi/www.patkau.ca Skov- og Naturcenter Hareskoven, http://www.effekt.dk (Under projektering). Da der således ligger noget arbejde forude, foreslår jeg, at vi taler sammen igen umiddelbart efter sommerferien i midten af august, for en status på hvor projektet står og hvad der videre skal ske. Skulle du have nogle spørgsmål inden da eller til ovenstående i øvrigt, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen Laura Munch Konsulent 4~UU?I€Dfl’ DJURSLAND Til rette vedkommende Stabrand, 27. september 2010 Vedr. Ebeltoft/Mols Center for Kultur — turisme Destination Djursland er blevet fremsendt projektforslaget for etablering af et formidlings- og aktivitetscenter med det formål at skabe et for aktiviteter/servicefunktioner til gavn for lokalbefolkningen som områdets besøgende. Destination Djursland er, som turismens samarbejdsorganisation på Djursland, overordnet set positive over for tiltag, der understøtter den generelle udvikling af Djursland som feriedestination, herunder aktiviteter der bidrager til den samlede serviceplatform for gæsterne på Djursland. Vi finder oplægget interessant, men understreger vigtigheden af skabe et koncept, som alle i samarbejdet omkring udvikling af Nationalpark Mols Bjerge kan bakke op om og som overord net set kan skabes og drives på et bæredygtigt grundlag. Desuden finder vi det væsentligt, at et sådant center er med til at suppiere/videreudvikle den samlede serviceplatform på Djursland. ~:n~sm:ssen Direktør estination Djursland Destination Djursland Stabrandvej 51, DK-8560 Kolind Tlf. 8752 1800 Fax 8752 1809 www.visitdjurslnd.com djursland@destinationdjursland.dk — 10. maj 2010 Naturhistorisk Museums forslag og bemærkninger vedr. nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge De naturmæssige værdier må anses for at være et betydeligt og afgørende fokusområde i Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparkplanen bør derfor medvirke til at fastholde og hvor muligt forbedre vilkårene for den hjemmehørende flora og fauna og de overordnede naturtyper. Naturhistorisk Museum har gennem en faglig arbejdsgruppe arbejdet med nogle konkrete ideer til forbedring af naturens overordnede tilstand og artsrigdom i Nationalpark Mols Bjerge. Det skal dog understreges, at der pga. den snævre tidsramme kun har været tid til at fokusere mere på de overordnede behov frem for stille konkrete projektforslag til påkrævede undersøgelser. Molslaboratoriet under Naturhistorisk Museum vil derfor foreslå, at der tages initiativ til at sætte en række undersøgelsesprojekter i gang til belysning af, hvilke naturforbedringer, indsatsprogrammer og handleplaner der skal til, for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og særlige naturtyper som f.eks. den tørre natur, strandenge, ferske enge og moser. Nationalparkens bestyrelse kan desuden sætte mål, der skal sikre et højere beskyttelseseller kvalitetsniveau indenfor nationalparken, end Natura 2000 planen alene lægger op til. De statsejede arealer i Nationalpark Mols Bjerge rummer allerede i dag store nationale og internationale naturværdier. I de kommende år udarbejder Syddjurs Kommune og Skov- og Naturstyrelsen handlingsplaner for Natura 2000 områderne med henblik på at bevare og styrke de særlige værdier, hvert område rummer. Der er således et stort potentiale for overordnet at styrke naturen og dens udvikling indenfor hele nationalparkområdet. Der ligger dog også en central opgave i at erkende, at nationalparken også handler om det, der ligger udenfor de statsejede arealer. Molslaboratoriet ønsker, at følgende overordnede målsætninger lægges til grund for udviklingen af Nationalpark Mols Bjerge: Generelt: - - De væsentligste naturtyper som strande, strandenge, heder, kalkrige overdrev og søer skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og biologiske mangfoldighed styrkes. De skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. og udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance mv. Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer og forekomster skal bevares og synliggøres. 1 - - - - - Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber. Naturtyperne skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. og udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance m.v. Et højt beskyttelsesniveau for naturen kan sikres med udgangspunkt i kortlægning efterfulgt af overvågning. Der bør udvikles overvågningsprogrammer med fokus på indikatorer og artsovervågning, hvorfor arter og artsgrupper bør identificeres med henblik på et standardiseret moniteringsprogram. Under behovet for en generel kortlægning og overvågning bør den marine natur indgå som et fokusområde. Sårbar natur skal beskyttes mod slitage. Det handler om den våde natur (ex. moser inklusiv rigkær, fattigkær og højmoser), hvor fysisk forstyrrelse og egentlig færdsel kan have negativ konsekvens. Samme behov for beskyttelse mod slitage gør sig ikke gældende på tør natur (ex. hede og overdrev). Potentialet i brakmarksnaturen og skovarealerne udenfor habitatområderne bør undersøges. Staten er forpligtet til at sikre habitatområderne, hvorfor de private arealer også bør indtænkes. Der bør etableres såkaldte successionsområder, hvor naturen går sin egen gang. Man bør genskabe naturområder inklusiv genoprette naturlige vandstandsforhold i udvalgte lavtliggende eng- og omdriftsarealer i nationalparken. Plejetiltag - Det er ikke kun overdrevsområder, men også moser som ex. højmoser, der skal plejes med træfældning. Målrettet indsats for bekæmpelse af invasive arter som ex. Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel (Cytisus scoparius). Beskyttelse, styrkelse og udvikling af overdrev og heder: - Etablering af store sammenhængende naturområder – overgangszoner, der efter indgåelse af frivillige aftaler også inkluderer private arealer. Græsningstiltag med sæsonopdeling, variabelt græsningstryk og hvileår. Synliggørelse og formidling af landskaber og geologi. Hvordan og hvor kan den biologiske mangfoldighed udvikles. Beskyttelse af sjældne arter. Landbrugsjord: - Ændring af driften til mere naturvenlig forvaltning Ekstensivering af arealer i omdrift Generel reduktion af kvælstofdeposition 2 - Identificering af de områder, der rummer størst potentiale ud fra omkringliggende landskabsstruktur og kendskab til geografisk nærtliggende artsforekomster Vejledning til private lodsejere om, hvilke muligheder man som jordejer har i nationalparken. Det kunne være rådgivning om, hvordan man omlægger konventionel landbrugsjord til naturvenlig drift Skovområder og plantager: - Der er mulighed for at skabe bedre sammenhæng i de store skov- og platageområder Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber. Områdernes samspil skal styrkes. Omlægning af klitplantagerne til naturnært drevne skove domineret af naturligt hjemmehørende træer og buske skal ske med særlig fokus på styrkelse af naturværdierne. Man bør omlægge udvalgte skovområder og plantager til naturnær skovdrift med mere lysåbne skovtyper. Der bør fokuseres på at skabe større biologisk mangfoldighed i skovene og plantagerne gennem naturnær skovdrift og øget andel af hjemmehørende træarter. Græsningsenge i skovarealer kan fremme områdets naturindhold. Benyttelse af ekstensiv kreaturgræsning og naturpleje med forskellige slags husdyr for at sikre heterogenitet, vekslende græsningstryk og hvileår i særlige naturtyper. Frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje – gerne for større områder omfattende flere ejere Udlægning af områder med fri dynamik og naturlig succession Overvågning af nøglearter/biotoper Jagt og natur: - - Jagt, den egentlig naturpleje og øvrige naturinteresser kan i stigende grad samstemmes. I skovområder kan Grandis (Abies grandis) fældes, så der efterfølgende kan etableres områder inde i skovene med sandmarker, der udover at kunne benyttes ved afskydning af hjortevildt samtidig fungerer som levested for blomsterplanter, insekter og andre dyr, der favoriserer varme og tørre sandede jorde. Agre til vildtpleje bør ikke etableres på god natur. Styrkelse af naturoplevelser: - Formidling og lokalt engagement skal sammen med naturbeskyttelse være i højsædet. Etablering af informationscentre. Formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Naturvejledning som altid med høj faglighed. 3 - Børn og unges interesse for og forståelse for naturen skal stimuleres tidligt og derfor udgør de en særlig målgruppe for formidlingen i nationalparken. Sammenhængende stisystemer inden for nationalparken – også på private arealer. Sammentænkning af stisystemer og publikumsfaciliteter både i og uden for nationalparken. Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag. Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold. Forskning: - Nationalparken skal understøtte forskning og styrke undervisning gennem samarbejde med forsknings- og undervisningsinstitutioner samt koordinering af aktiviteter. Forskning og undervisning skal understøttes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud. Monitering og registrering af hvordan står det egentlig til på artsniveau. Identificer hvad vi ved noget om og hvilke aspekter, der kræver yderligere undersøgelser. Indsamlingsstrategi i nationalparken (Molslaboratoriet har tidligere lavet en indsamlingsstrategi). Naturen bør være omdrejningspunktet for nationalparken – uden natur af høj kvalitet er det svært at se nogen Nationalpark Mols Bjerge. En række af nationalparkens områder er allerede beskyttet i vid udstrækning gennem gældende lovgivning og planlægning fx i form af EU-habitatområder, EUfuglebeskyttelsesområder, fredede områder og områder beskyttet under naturbeskyttelsesloven. Der skal lægges vægt på styrkelse af naturen og dens mulighed for udvikling selv i de betragtelige områder, der falder uden for de allerede beskyttede områder, hvor naturværdierne og beskyttelsen allerede har prioritet. Sådanne områder rummer ligeledes botaniske, ornitologiske og herpetologiske interesseområder. Datagrundlaget er dog svingende, specielt på private arealer, og der resterer et registrerings- og overvågnings arbejde for mange artsgrupper inden naturværdierne er tilfredsstillende kortlagt. 4 Til Nationalpark Mols Bjerges sekretariat Vedr.: Indhøstede erfaringer fra besøg i nationalparken. Da jeg desværre ikke kan deltage i mødet d. 26.8, vil jeg gerne på denne måde dele mine praktiske erfaringer med færdsel og friluftsliv med andre. Jeg er opvokset og bosiddende i Bjødstrup / Rostved-området og holder utrolig meget af, og kender i detaljer, vores landskabelige herlighedsværdier. Derfor glæder det mig meget at vi har fået en nationalpark og håber at det vil betyde at mange andre kan få gode oplevelser her. Da nationalparken var en realitet besluttede jeg mig for at invitere min familie, der har rødder på egnen, men som nu er bosat over hele landet, til at komme og opleve Mols Bjerge i deres nye skikkelse. Planlægningsarbejdet gav mig indsigt i hvilke faktorer der spiller ind, når man vil tage en gruppe med rundt i Mols Bjerge, og ideer til hvad der kunne blive bedre. Opgaven lød ikke så svær: 30 mennesker i alle aldre og forskellig mobilitet skulle mødes en lørdag med madkurv, bevæge sig rundt i området til fods og i bil og se de flotte udsigter, finde et godt sted at drikke kaffe og efter 3 – 4 timer tage hjem igen. Behovet var derfor: hvor kan man sidde i ly i tilfælde af regn, hvor er der toiletter (helst i forbindelse med siddepladserne) og hvor kan man stille 8 – 10 biler. Jeg forsøgte først de steder man kan leje sig ind og hvor man i tilfælde af regn kan være indendørs: Karpenhøj havde fuldt hus den dag, Toggerbo-lejren var optaget og Strandkær udlejes kun til undervisningsformål. Så er der de gratis steder: Øvre Strandkær har godt nok toiletter og borde/bænke udenfor, men intet halvtag, og i udstillingslokalet er der kun et enkelt bord, Tremosegård har halvtag, men ikke toiletter. Tilbage blev Agri Bavnehøj, der både har halvtag og toiletter og adgang til god udsigt. Det eneste problem med dette sted er at man ikke kan reservere det, og det er ærlig talt lidt nervepirrende at invitere 30 mennesker og så kun kunne håbe på at der er siddepladser, selv om man har været i meget god tid med al den anden planlægning for dagen. Dagen endte med at blive rigtig vellykket, for vejret holdt sig på den tørre og lune side. Vi begyndte med at spise samlet ved Agri Bavnehøj, hvor de fire, der sad ved bordene, heldigvis gik inden mine gæster kom. Til gengæld var pladserne taget så snart vi rejste os. Vi gik så op på Agri Bavnehøj (hvor der tilsyneladende lige var udstrøet en biker – kransen lå tilbage!), og selvom nogen vist havde rykket lidt på den rigtig fine udsigtscirkel, fik vi alligevel landekending hele vejen rundt. Derefter tog vi til Tremosegård for at drikke kaffe, og her var alle pladser besat, men det var flinke folk der hurtigt rykkede sammen, så vi også kunne være der. Efter turen op på Trehøje kørte vi via Vistoft og Knebelbro tilbage til Rostved og nød kystlinjen. Sådan forløb dagen, og den var som sagt vellykket. Planlægningen var til gengæld lidt af en tidskrævende udfordring, og jeg priste mig lykkelig for mit lokalkendskab, for der var ikke megen hjælp at hente på hjemmesiden eller i den nye folder om nationalparken. På et tidligere informationsmøde om Nationalparken fik vi forevist et imponerende interaktivt kort over områdets geografiske og biologiske karakter, og hjemmesiden har en side, der ligefrem hedder Planlæg dit besøg. Men ingen af delene rummer desværre den helt basale information om hvor der er siddepladser og om de er overdækkede, toiletter og vigepladser (til når man kører i kortege). Jeg tænker her kun på selve Mols Bjerge-området, ikke resten af nationalparken. Man bliver henvist til andre, der kan gøre noget for en, sælge en noget, ikke hvordan man selv kan planlægge en beskeden udflugt. Mest gavn havde jeg af Skov- og Naturstyrelsens gamle folder om Mols Bjerge, fordi den har fine piktogrammer. Ud fra erfaringerne med at planlægge denne familieudflugt har jeg nogle helt konkrete ønsker til min nationalpark. 1. et kort, gerne interaktivt, der viser parkeringspladser, siddepladser (hvilken type: indendøre, overdækket eller udækket og angivelse af hvor mange siddepladser / borde der er), toiletter samt vigepladser hvor man kan komme om ved modkørende biler. 2. Flere steder med både halvtag, siddepladser og toiletter og gerne grill. De må gerne placeres hvor der er mere udsigt over landskabet end ved Agri Bavnehøj, der er et meget mørkt sted. Tremosegård er et fantastisk sted, men der mangler et toilet. Karpenhøj er meget optaget, så her kunne der placeres offentlige udendørs siddepladser, og toiletterne på Karpenhøj benyttes. 3. Mulighed for at kunne reservere / leje ovennævnte for et par timer. Har set det i en amerikansk nationalpark, hvor det konkret bestod i at der var sat et skilt op der fortalte at stedet var reserveret til den og den i et bestemt tidsrum. Her betalte man leje. 4. Flere vigepladser på de smalle veje i Mols Bjerge. 5. På Trehøje som på Agri Bavnehøj en cirkel med angivelse af hvad man kan se. Hvis den ikke må stå på en fod, kan den vel graves ned i jordhøjde. Dette var mit lille indlæg i den fortsatte diskussion om hvad Nationalpark Mols Bjerge er og skal være. Forhåbentlig opfattes det lige så positivt som det er tænkt! Vi har en naturperle her, som kun bliver mere værd hvis mange ser den, så lad os indrette stederne, så de er lettilgængelige og indbydende. Venlig hilsen Anne-Marie Foged Rostvedvej 25 8410 Rønde. Tlf. 86 37 25 80 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd JÆGE~~i~ Syddjurs Kommune 2Xb ~v~t 16. september 2010 Nationalpark Mols Bjerge. Grenaavej 12, 8410 Rønde. Att. Nationalparkbestyrelsen Vedr.: Udvikling afNationalparken. Nationalparkbestyrelsen har udsendt debathæftet “Brug din indflydelse på Nationalpark Mols Bjerge Borgernes idéer til udvikling”. Tak for det! — Som jægernes officielle, lokale talerør og som en af de største lokale, grønne organisationer (om ikke den største) med over 1200 medlemmer vil vi hermed gerne fremkomme med nogle betragt ninger hertil. Vi vil først komme med nogle generelle bemærkninger og dernæst kommentere de enkelte af de fokuspunkter, debathæftet omhandler. Generelt: Først, og som det grundlæggende, vil vi pege på, at jagtudovelse er og bør være en naturlig del af forvaltningen af naturressourcerne i Nationalparkområdet, samt at jagtudøvelse nok er den eneste fritidsaktivitet, der ikke kun benytter naturen, men som også aktivt, styrker naturen. Vi skal i den forbindelse erindre om, at styregrupperapporten direkte bygger på den forudsætning, at jagtudøvelse i Nationalparken kan finde sted i overensstemmelse med jagtlovens almindelige regler. Tilsvarende bygger Den Nationale Følgegruppes rapport til miljøministeren og selve Nationalpark loven på det princip, at der skal gælde samme regler indenfor Nationalparkområdet som udenfor. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen; jagt styrker naturen og biodiversiteten gennem naturpleje og forvaltning. Den kendsgerning bør og skal komme Nationalparken til gavn. Vedr. afsnittene “Naturen”. “Overdrev”. “Skov” og “Kyster/Hav”: Vi finder det vigtigt, at der udarbejdes forvaltningsplaner, der sikrer biodiversiteten og de eksiste rende vildtarter, fugle, pattedyr og insekter indenfor hver af de nævnte, forskellige naturtyper. - Heraf følger eksplicit også, at der skal ske en effektiv og målrettet bekæmpelse af invasive arter, såvel indenfor flora som fauna. - Nationalparken kan drage nytte afjægernes viden, ekspertise og lokalkendskab. Danmarks Jægerforbund har en række kompetente konsulenter og naturvejledere, ligesom der spredt over hele området findes jægere med indgående lokalkendskab. Netop disse borgere (jægere) med natur-lokalkendskab vil kunne bidrage væsentligt til realisering af ønskerne i Styregruppe-rapportens afsnit “Identifikation og vurdering af naturgenopretning og mulige nye naturområder”. Styregrupperapporten peger i den forbindelse på, at der løbende bør iværksættes, citat: “Genetablering afsøer og vandhuller, etablering aflevende hegn med højt biologisk indhold, genetablering afstendiger og ophjælpning afkondyrbestanden Citat slut. “. I mange tilfælde er jægerne via private tiltag allerede foran på disse områder, og vi skal i den forbindelse ikke mindst henlede opmærksomheden på de lokale hjortelaug, der er oprettet netop med henblik på en ophjælpning af krondyrbestanden. Ligeledes henledes opmærksomheden på Jægerforbundets forskningsafdeling og forsknings projekterne om netop kronvildtbestanden og om “nataktive pattedyr”, der begge gennemføres med aktiv indsats fra frivillige jægere. Den første ved indsendelse af kæber fra nedlagt kronvildt, den anden ved fysisk registrering og optælling i timerne omkring solopgang og lige efter solnedgang. Vi finder det vigtigt, at evt, nye, offentlige stier anlægges hvor det ikke forstyrrer kerneområder og således at der sikres forstyrrelsesfrie områder for vildtet. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis bestræ belserne på ophjælpning afkronvildtbestanden skal lykkes. Vi finder det i denne forbindelse relevant at påpege, at det er vigtigt, at der er større fokus på natur end på cykel- og gangstier. Uden natur og biodiversitet er det andet ligegyldigt! Endelig anbefaler vi, at der i forhold til færdsel i områderne og med henvisning til Naturbeskyttel sesloven informeres omkring regler ved hjælp af skiltning og foldere på flere sprog. Vedr. afsnittet “Kultur”: Vi foreslår, at der i informationscentrene etableres udstillinger, der fortæller om jagten som kulturbærende element i de pgl. lokalområder indenfor Nationalparkgrænsen. Dette kan for eksempel ske med fokus på følgende 3 meget forskellige jagtformer, der alle har været drevet indenfor Nationalparkområdet i århundreder: “Herregårdsjagten” “Den lille mands jagt” (også kaldet “husmandsjagten”) og “Strand- og havjagten” (fiskernes supplement til det daglige udkomme). — — Udstillingen bør afsluttes med oplysninger om jagten i dag, herunder at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen og at jagt styrker naturen gennem naturpleje og forvaltning. - Det er en selvfølge, at vi som jægere gerne medvirker ved udarbejdelsen af sådanne udstillinger, indsamling af identifikation og fremskaffelse af baggrundsmateriale m.v.. Vedr, afsnittet “Friluftsliv”: Til sikring af en bæredygtig udvikling og effektiv bekæmpelse af invasive arter foreslår vi konkret, at jagten på offentligt-/statsejede arealer indenfor Nationalparkområdet stilles til rådighed for lokale jagtforeninger. Til gengæld herfor skal de pågældende jagtforeninger forpligte sig til at: • Medvirke til formidling om jagt, blandt andet ved afholdelse af”publikumsjagter” og evt. andre oplysende arrangementer som f.eks. “Skovens Dag”. • De pgl. områder ikke lukkes for publikum under jagtudøvelse, men at andre gæster/naturbrugere (naturligvis) bliver venligt modtaget og gives en saglig og oplysende orientering om, “hvad det er der foregår”. • Foretage vildt- og biotoppleje samt andre fysiske tiltag, som den offentlige ejer (kommune eller stat) måne ønske fremmet. • Medvirke til forskning (via Jægerforbundets forskningsafdeling og DMU m.fl.). • Indgå i samarbejde med andre naturbrugere, blandt andet ved fælles tilrettelægning og markedsføring af arrangementer m.m.. - - - Vedr. afsnittet “Forskning og formidling”: Jvfr. ovenstående kan jægerne bidrage til forskning ved frivillig indsats på en lang række områder og på de måder, det måtte ønskes af de relevante forskningsinstitutioner og andre (DMU, Jægerforbundets Forskningsafdeling, Skov- & Naturstyrelsen, Kommunen, Nationalparkbestyrelsen og andre). Jægernes styrke her er, at vi “råder over” en stor medlemsskare, der har naturen og livet i den som sit store interesseområde, som er vant til at færdes i naturen, og som kender naturen lokalt “som sin egen bukselomme”. JKF Syddjurs kan også tilbyde at medvirke ved udarbejdelsen af foldere og andet oplysende materiale (ikke kun om jagt, men naturligvis gerne med vægt på dette som det kulturbærende element, jagtudøvelsen er i det danske samfund og dansk naturforvaltning). Vedr. afsnittet om “Erhverv”: Jagt og jagtudøvelse er et meget vigtigt, og økonomisk meget tungtvejende, erhverv, nationalt såvel som lokalt. Som bekendt er der flere store godser og herregårde indenfor Nationalparkområdet. Udover at godsemes j agtvæsener har stor kulturhistorisk betydning, er det i dag også af stor økonomisk betydning for godsernes og herregårdenes drift, at der er en økonomisk indtjening på jagten. Det forlyder, at i nogle tilfælde er indtægterne fra jagtudøvelsen hovedindtægten for den pgl. ejendom. Uden den ville det formentlig i nogle tilfælde være vanskeligt at kunne leve op til de vedligeholdel sesforpligtelser, der følger med det at eje et gods eller en herregård. Dermed er jagten også medvirkende til at bevare denne vigtige del af vores kulturminder. Ligeledes skal peges på den afledte økonomiske effekt, “den almindelige jagtudøvelse” har på vores lokalsamfund. Her tænkes ikke blot på de jagtlejer, jægerne betaler til de pgl. jagtudlejere, men også og i nok så høj grad på, at der er flere jagtudstyrsforretninger, jagtrejseformidlere, (jagt-)hundeopdrættere, foder- og udstyrsforhandlere m.fl. større eller mindre erhvervsdrivende i vort lokalsamfiind. Erhvervsdrivende, der ikke ville eksistere, hvis de ikke havde jægerne som kunder. — — Vi kender p.t. ikke de økonomiske beregninger for den økonomiske betydning for lokalsamfijndet, jagtudøvelsen har, men det kan efterforskes, og vi medvirker gerne hertil. Det kan dog allerede nu fastslås, at den er ikke ubetydelig. Afsluttende bemærkninger: Jægerne medvirker gerne positivt og konstruktivt til at vi får en god og velfungerende Nationalpark, -plan, -organisation og -drift med vægt på biodiversitet og sikring af eksisterende arter indenfor flora og fauna og med aktiv bekæmpelse af invasive arter. Vi vil denne forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at ganske mange afjægerne også er lodsejere og derfor er helt essentielle i Nationalparkens bestræbelser på at udføre det “skabende samarbejde”, der efterspørges. Jægerne har en dygtig og kompetent repræsentant i Nationalparkrådet, Erik Lykke Sørensen, der med stor vægt kan og vil fremføre jægernes synspunkter og bidrag til løsningen af forekommende opgaver og udfordringer. JKF Syddjurs og Danmarks Jægerforbund er Erik Lykke Sørensens bagland lokalt og nationalt. Som det lokale bagland er JKF Syddjurs parat til at indtræde i relevante samarbejds-fora, som Nationalparkbestyrelsen og -rådet måtte ønske. Såfremt Nationalparkbestyrelsen måtte ønske yderligere eller uddybende bemærkninger til nærværende, er vi selvsagt til rådighed herfor. Med venlig hilsen Jagtforeningerns Kommunale Fællesråd Syddjurs Ole H. Andreasen Formand Reidar Lænø næstformand/Grønne Råds repræsentant Oldtidsagrene i Sønderskoven Billedet et topgrafisk kort baseret på laserscanningsdata indsamlet fra en flyver. Oldtidsagrene i Sønderskoven er sjældent velbevarede og fremstår næsten i deres helhed, som de blev efterladt for Ca. 2000 år siden. De enkelte agerfelter er afgrænset af 3—5 meter og op til 50 cm lave jordvolde, og på skrående terræn er de afgrænset af terrassekanter. Lignende marksystemer, som er fredet, findes kun enkelte steder i landet. Eksempelvis kan nævnes Øster Lem Hede øst for Ringkøbing Fjord, Vindblæs Hede i Himmerland og Alstrup Krat ved Mariager. Oldtidsagrene i Sønderskoven er et unikt fossift kulturlandskab med et videnskabeligt potentiale af international klasse. Jeg regner med at søge om midler til en kortlægning af samtlige oldtidsagre i det gamle Århus Amt i løbet af efteråret. Efterfølgende er det meningen at udvælge enkelte lokaliteter til nærmere tværvidenskabelige undersøgelser. Med venlig hilsen Arkæolog, mag.art Michael Vinter Moesgaard Museum å Kort 0 o--._—, 0 http:I/www.kultumrv.dklfundogfonidsminder/Korti -~ o ~‘ ~ I. r• • •1 . 4a’I — ~ • •~. •t •. “• :~/ :‘ ‘I :~_~ ~ ~j %‘f(5.~ ‘.‘~. ~ ‘: -w Signaturforklaring Adressesøgning ~Jdskdvkort~ Vis på liste Lufttotu © COWI NS Kort © Kort og Matrlkestyrelsen / 24108/lo 17.43 Advanced search http:/Iwww.kultumrv.dklfundogfortidsminder/Sog/ResultatlU... Søgeresultat Du har sagt pé: 44 resultater Stednavn Anlægstype Datering Kommune Seværdighed RUg&d Mai*røse Oldtid Syddjurs Rugård Marksystem Oldtid Syddjurs Rugård Rundhøj Oldtid Syddjurs Rugård Langhøj Stenak’ier Syddjurs RugåÆ) Strand Depotfund Stenalder Syddjurs Rugård Strand Tegl Nyere tid Syd4$irs Skovgaanie RUndhø) 01dM Syddjurs Stenled Marksystem Jernalder SyddjrS Sønderskov Begivenhed Historisk ild Sydd~irs Søndeiskov Dysse eller jættestue Stenalder Sydd~rs Sønderskov Rundhøj Stenalder Syddjurs Søndeiskov Rundhøj Okitid Syddjurs Sønderskov Rundhaj OldtId Sydd)Jrs Sanderskov Stenbygget grav Oldtid Syddjurs Sønderskov Dysse eller jættesbie Stenalder Syddjurs Sønderskov Rundhøj Stenalder Syddjurs Sønderskov Pysse eller jætest*Je Stenalder Syddjurs Sønderskov Rundhøj Stenalder Syddjurs Sanderskov Stensætning OldtId Syddjurs Sønderskov Rundhøj Oldtid Syddjurs Sønderskov Dysse eller jættestue Stenalder Syddjurs Søndetskov l.anghøj Stenalder Syddjurs Sønderskov RUndhØj Oldtid Syddjurs Sønderskov Rundhøj Oldtid Syd4ns Sønderskov RUndhøj Oldtid Syddjurs Sønderskov RundhØj Oldtld S~dyars Sønderskov Rundhøj Okitid Syddjurs Sonderskov Rundhej 01dM Syddjurs Sønderskov Rundhøj Oldtid Sydd)irs Sønderskov Stenbygget grav Oldtid Sydd~irs Sønderskov Rundhøj Okitid SydØjrs Søndaskov Steibygget gi~v Oldtid Syddjurs Søndeiskov Rundhøj Stenalder Syddjurs 24/08110 17.44 Advanced search http:llwww.kulturarv.dkffundogfortidsminderlsog)ResultaUu... Sønderskov Dysse eller jættestue Stenakler Syddjurs Sønderskov I.anghøj Stenalder Syddjurs Søndet*ov Rundhøj OldtId SyddJurs Sønderskov Dysse Stenalder Syddjurs Sandesskov Gravrvise Oldtid Syddjurs Sønderskov Stenbygget giav OldtId Syddjurs Sønderskov Stenbygget grav OIdt~ $yddprs Sønderskov Gravrøse OldtId Syddjars Senderskov Marksystein Janalder Syddjurs Sønderskov Rundhøj Oldtid Syddfrs Sønderskov udsk~ningssted Sidbebro H~tOrlSk Tid Syddjurs 24/08/10 17.44 De gamle kunstnerkolonier på Mols Fra l87Oerne havde Skagen sine skagensmalere (Michael og Anna Ancher og P. 5. Krøyer), og Fyn havde også på et tidspunkt en gruppe af malere, der fik betegnelsen Fynsmalerne. På Mols fandtes noget lignende selv om medieme og offentligheden ikke gav dem den samme bevågenhed og vel heller ikke opfattede dem som en gruppe. — For Stubbe-Teglbjærg opstod kærligheden til Mols tidligt. Allerede 1917 har han tegnet motiver på Mols og i Fuglsø. Han kom som turist og slog sit telt op og arbejdede med sin kunst. Han blev så kendt en person i landskabet, at han modtog post med adressaten: Teltliggeren på Mols. Samtidig med Stubbe-Teglbjærg kom to andre betydningsfulde kunstnere til Mols. Det var henholdsvis Charles Godtfredsen og Asta Ring Schultz. De boede alle tre i Fuglsø i en årrække, der strakte sig fra 1917 til 1973, og de hentede alle deres motiver inden for den samme radius på nogle få kilometer ud fra Fuglsø. Godtfredsen kom først. Han kØbte et lille hus på vejen op til Sølballegård. Han ankom til Fuglsø fra København hvert forår i begyndelsen af maj og blev til oktober. Godtfredsen byggede sig to malerhuse, hvor han kunne stå i ly med sine store lærreder. Malerhusene gik siden i arv til de to kolleger. Asta Ring Schultz ankom hvert år fra København sammen med sin mand Sigurd Schultz direktøren for Thorvaldsens Museum. De lejede sig ind i Fuglsø, oftest i et bindingsværkshus over for kroen, og tilbragte her somrene fra 1928 73. — — I modsætning til de to andre molsmalere opholdt Stubbe-Teglbjærg sig også på Mols om vinteren. Han købte nemlig i 1923 huset på skrænten oven for søen. Huset fik hurtigt sit navn “Stubbehuset”, som det hedder den dag i dag. Stubbe Teglbjerg arbejdede både med maleri, akvarel, tegning og radering. Stubbe Teglbjærg elskede sit Mols, men han færdedes også ude i den store verden. Han havde et stort netværk rundt om i Europa og USA, hvor gode anmeldelser fra hans danske udstillinger førte til invitationer fra kendte gallerier i Stockholm, Paris, London og Chicago. Hans færden blandt de kongelige og “de finere kredse” i København siges at have fØrt til A.P. Møllers opmærksomhed på ødegårdene i Toggerbo, som han opkøbte og senere forærede til dannelsen af “Naturpark Mols Bjerge. Stubbe var kendt for gerne at ville tale om sit “elskede Mols”, så han må vel siges at være den første fortaler for en Nationalpark. 11941 døde Godtfredsen, og Stubbe-Teglbjærg arvede som før nævnt malerhusene, som blev flittigt brugt. Stubbe døde i 1971 og blev begravet i Vistoft. I sommeren 1973 kom Asta Ring Shultz for sidste gang til Fuglsø, så dermed ophørte “Fuglsøgruppens” virke. Ved noget af et tilfælde dukkede ved årtusindskiftet en stor samling af Stubbe Teglbjærgs arbejder op efter at have stået opmagasineret siden hans død i 71. Kunstkendere beskrev samlingen som enestående inden for dansk landskabstegning, og i efteråret 2001 åbnedes en udstilling af værkerne på Kunstcenter Silkeborg Bad. I marts 2002 blev Silkeborg-udstillingen vist på Mols, idet Ovalen på FuglsØcentret dannede rammen om en udstilling af billeder og tegninger fra Mols og Helgenæs. Men på den anden side af Ebeltoft Vig i Egsmark var der også aktive molsmalere. I huset, der i dag rummer glasmagerne Helle Rønholm og Claus Møller, boede fra 1935 til midten af 50erne kunstnerparret Knud Jespersen og Elin Hertz Jespersen. De fandt mange af deres motiver i området og var kendt her for deres årlige sommerudstillinger. På den anden side af vejen på Strandgården, bedre kendt som “Nøset” boede maleren og fotografen Aage Fredslund Andersen. Nøset var i 40-erne og frem til 70erne et sted, der blev besøgt af mange kunstnere og kunstinteresserede. Her havde Fredslund sit atelier og drev desuden traktørsted i sit “gedehus”. “Egsmark-gruppen” var således aktiv i perioden 1935 1955). — — — — — Fuglsø- og Egsmark-grupperne var grundstammen i efterårsudstillingen 2008 “Malere på Mols” i Fuglsøcentret. Under forarbejdet til udstillingen “Malere på Mols” dukkede skagensmaleren Michael Ancher op som molsmaler. Før sin egentlige kunstneriske uddannelse var Michael Ancher ansat som skriver på KalØ Gods 1863-65. 11 980-erne dukkede der bag gammelt tapet 3 velmalede billeder op på gården Klokicerholm i Vistoft. Billederne blev professionelt renset, selv om de var malet direkte på væggene. En kunstkonservator fra Århus Kunstmuseum konstaterede, at billederne meget vel kunne være malet af den unge Ancher. Kort efter omtalen af Anchermalerieme i Vistoft, dukkede endnu et formodet Anchermaleri op denne gang i Rønde. Billedet hang på den daværende kommunaldirektørs kontor. Billedet er dateret 1865, og optegnelser oplyser om ejerne, før det blev kommunal ejendom. I forbindelse med udstillingen i Fuglsø 2008 blev billedet efterlyst i Syddjurs kommune, men blev ikke fundet, da udstillingen blev afviklet i okt. 2008. — Niels Sylvest: Vægmalerieme i Ungdomsklubben lokaler under Molsskolen (er nu istandsat og flyttet til Kultur- og Aktivitetshuset i Ebeltoft. Niels Sylvest er “kongelig hofleverandØr” Alle ovenst. Kunstnere er beskrevet i Weilbaeh. Kultur i Nationalpark Mols Bjerge kunne også omfatte kunstnerne omkring Nationalparken som start og udgangspunkt: “de afdøde”. Her haster det at få erhvervet/lånt eksempler på værker. — Her en hurtig liste over kunstnere: (W står for reg. i Weilbach, Kulturmin.) Charles Godtfredsen w Stubbe Teglbjærg w Alf Byrge Niels Sylvest w Knud Jespersen w Eline H. Jespersen w Aage Fredslund w Anders Fredslund Egil Fischer w Asta Ring Schultz w Svend Elkjær Ovartaci Aage Østergård Carl Fårup Christensen Jacob Hull Sinne Evensen Tove Pedersen Portrætsamlingen (foto Ann Malmgren) af “Kunstsporkunstnerne 2009” Efterårsudstilling i Fugisøcentret 2008: Malere på Mols 16 afdøde kunstnere med tilknytning til - Mols-området. Aage Fredslund Andersen 86 34 35 03 Børge Venge, Ebeltoft Centeret 86 36 18 18 Henrik Dietz 86 222043 77 89 36 70 Psyk. Risskov/Mia Lejsted 86 27 13 94 Vibeke Stenderup, Højbj. Anders Fredslund Sinne Evensen Centeret Psyk. Risskov ok Vibeke Stenderup, Højbj. Jens Andersen 86 36 26 04 Poul Madsen, Femmøller Bibi. Rønde, Anne Marie Foged anfo@syddiurs.dk 86 35 16 57 Bjørn Bendstrup, Vistoft 1 maleri 3 mal. akvar. + 2 s 5 Portræt (uni)+2 oliekridt I oliekr 1 tæppe 1 tæppe s 5 s 2 coll. s 86 35 16 57 Bjørn Bendstrup, Vistoft 86 36 54 65 Torgny MØller, Vrinners H 86 36 26 04 Poul Madsen, Femmøller 1 maleri 2 maleri 1 maleri s s s 86 35 19 78 Jens Andersen, Knebel 1 maleri Centeret akvarel 86 34 30 00 Erik H. Nielsen, Ebelf. i center Jacob Hull Egil Fischer Erik Andreassen Carl Faarup Christensen 0 Doris Als Nielsen 38 10 95 18 Malone Dietrich, Nærum I center Asta Ring Schultz 86 86 86 86 1 stk 1 stk grafik 1 maleri Aage Østergaard 86 34 16 53 86 35 12 76 86 36 26 04 2552 3206 86 35 19 39 C. V. Stubbe Teglbjerg Alf Byrge Knud Jespersen 35 35 35 35 24 94 12 07 i 1 48 19 78 86 35 19 78 75 75 71 01 86 35 1 1 48 86 86 86 86 86 61 86 36 26 35 12 3947 36 70 35 24 27 97 35 19 37 11 3445 39 42 35 15 15 54 04 07 62 13 94 80 78 Eline Hertz Jespersen 86 86 86 86 86 26 54 72 94 53 Niels Sylvest 86 35 12 07 22 82 66 03 86351225 60 67 88 22 86 35 11 26 86 35 11 08 Flemming Kattrup Gunnar Jensen, Dragsmurv Gudrun Nicholaisen Jens Andersen Centeret Anders V. Rasmussen Folmer & Ada Andersen F. Poul Madsen Kurt Nielsen, RisskvlDejret Gerda Bøgh, Tved Centeret Jens Andersen Steen Zeuten, Vrads Sande G Nicholaisen Centeret Grethe Hale Poul Madsen Gunnar Jensen Peter Larsen, Ryomg Preben Haagensen, Feldball Flemming Kattrup, Strands Peter Tvilum, Ørsted Marie/Jens Andersen Rasmus Rytter K. Øbro Anne Jensen, Ebeltoft Inga Kristiansson, Ryomg. Magda Høgh, Begtrup Kate Kahl Kristensen, Thorsager Gunnar Jensen Tved Sparekasse Frank Jensen, Ryomg J/K.Ørgaard Rie Nymark Ane Julie Herdegen John Claussen * 7 stk 1 stk 3 +1 1 st.+ 4 sm s 2 1 stk salg 2 stk 1 stk * 3 27 4-5 (2 st) 5 * I stk * 1 stk 1 stk 5 s 1 stk 1 stk 1 stk 1 stk (16) * 2 m+2grf Sxmolsbg s Tove Pedersen Ovartaci Louis Marcussen Charles Godtfredsen Svend Elkjær 7625 1445 Brænderigården, Horsens Stig Korsholm/N.S keramik Centeret + Vistoft Sp. Ks. +1 40 83 17 96 Maria Birkshøj, Dejret 86 35 1 1 63 Rasmus Rytter, Fugisø 86 34 29 25 Søren Sørensen, Dråby Magda Høgh i stk 3 stk 6-7 1 Kulturhistorisk Museum Randers Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde Randers den 17. september 2010 På vegne af den kommende fbsion afmuseeme i Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommune fremsendes hermed forslag til den kommende nationalparkplan. Den østjyske museumsfusion (som i skrivende stund endnu ikke har noget navn) er områdets eneste statsanerkendte lokalhistoriske museum. Museet har som det eneste i området en forpligtelse ifølge museumsioven til at forske i og formidle den lokale kulturhistorie. Gennem årene har museet derfor været involveret i en lang række kulturhistoriske projekter, registreringer, undersøgelser og planarbejder inden for nationalparkens område. Museet er dermed områdets hovedaktør på det kulturhistoriske område, og museet rummer en meget stor viden om den lokale historie og arkæologi. Det vil derfor også være naturligt, at museet for at sikre kvalitet og lødighed bliver inddraget i hovedparten af de fremtidige kulturhistoriske projekter i nationalparken, hvad enten de drejer sig om formidling, forskning/undersøgelser og registrering. — - Museets høringssvar falder inden for tre kategorier: bevaring, forskning og formidling. Bevaring Nationalpark Mols Bjerge rummer en lang række kulturhistoriske minder og spor, som fortjener en registrerings- og bevaringsindsats. Det vil derfor være oplagt at igangsætte en overordnet, systematisk og målrettet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger i nationalparken med henblik på en samlet og koordineret bevaringsindsats. Bevarende lokalplaner Bevarende lokalplaner vil være et væsentligt element i at sikre kulturbevaringen i Nationalparken. Der bør udarbejdes bevarende lokalplan for Egil Fischers ferieby, hvortil museet kan bidrage med historisk viden. Der bør ligeledes udarbejdes bevarende landsbyplaner inden for Nationalparken, hvortil museet kan bidrage med historisk viden. Stemannsgade 2 . DK8900 Randers. Telefon 86428655. E-mail:khm@khm.dk. Telefax 87122626 Bevaring og renovering af tangdigerne Som eksempel på et element i Nationalparken, der kræver bevaringsmæssig opmærksomhed, vil vi fremhæve de fredede tangdiger i Ebeltoft. De er kulturhistorisk enestående og bør sikres gennem registrering, frilægning og restaurering ved tilførsel af nyt tang, ellers vil de “brænde” biologisk bort. Museet, har tidligere arbejdet med emnet og udgivet en bog om digerne. Museet vil kunne indgå i arbejdet med opmåling og registrering af de eksisterende diger samt bidrage med historisk viden. Forskning For at sikre høj kvalitet i den viden, der skal formidles i Nationalparken, må der tages afsæt i seriøs forskning i områdets kulturhistorie. Det er museets forslag, at laves en prioriteret plan over forskningsmæssige indsatsområder. Museet planlægger i den sammenhæng en række forskningsprojekter, som vil sætte fokus på Nationalparkens nyere tids kulturhistorie: • Feriekolonierne på AhI • Sommerhusbebyggelsen ved Fuglsø Strand • Ålegårdsfiskeriet på Mols og Helgenæs • Landbruget i Mols Bjerge • Møllerne i Femmøller • Bebyggelsen i Ebeltoft • Detailhandlen i Ebeltoft På det arkæologiske område er det museets forslag, at der laves en plan for en række forskningsgravninger, som kan være med til at skaffe ny viden om de mennesker, som i forhistorisk tid har levet i området, og som har efterladt sig en del synlige spor blandt andet i form afgravhøje, men om hvis liv og levned, vi kun ved lidt. Derfor vil det være oplagt at lave arkæologiske udgravninger og undersøgelse af f.eks.: • Samlingspladser fra yngre stenalder • Bronzealderens og jemalderens bebyggelse Formidling Da Nationalparkens landskab først og fremmest er et landskab, der er præget af menneskelig aktivitet, er formidlingen af kulturhistorien af største vigtighed, hvis gæsterne i parken skal forstå det landskab, de besøger. Muset foreslår derfor en række formidlingsinitiativer, der tilsammen kan være med til at sikre Nationalparkens gæster en bredt kulturhistorisk indsigt Formidlingssted i købstaden Såfremt den tidligere retsbygning på Torvet i Ebeltoft for fremtiden skal rumme museum, vil det være oplagt at indrette en del af bygningen til et formidlingssted med udstillinger med relation til købstaden, kystkulturen og Nationalparken. Historisk husmandssted Mols Bjerge har i høj grad været de små husmandsbrugs landskab. Museet foreslår derfor, at der reetableres et af de små husmandssteder, hvor bjergenes Iandbrugshistorie kan formidles. Åbne udgravninger Den serie arkæologiske udgravninger, som museet foreslår som en del af forskningsindsatsen, kan gennemføres som åbne udgravninger, hvor gæsterne i Nationalparken inviteres indenfor med mulighed for at overvære udgravningssituationen, få forklaret baggrunden for undersøgelserne og blive præsenteret for resultaterne direkte på stedet, hvor de også kan få lejlighed til at stifte bekendtsskab med de oldsager, der graves frem afjorden. Kulturvejledere, skoletjeneste og borgerinddragelse Museet foreslår, at der i lighed med naturvejlederstillinger også oprettes én eller flere kulturvejlederstillinger gerne i samarbejde med museet. Kulturvejlederen skal have til opgave at formidle kulturhistorien i landskabet. — På samme måde kan der tænkes oprettet et korps afbyguider, der kan vise rundt i byen og formidle købstadens kulturhistorie. Det kunne være museet, der var tovholder for et sådant korps, og museet, der blev ansvarlig for uddannelsen af korpset. Der bør være et tilbud til skoler og andre undervisningsinstitutioner, som besøger Nationalparkområdet. Museets kommende skoletjeneste kan indgå som en del af dette tilbud Ud fra museets erfaringer med borgerinddragelse via fortællevandringer og -værksteder ligger der et stort potentiale i at få lokale folk til selv at undersøge/erindre og formidle deres egen historie. Det giver en stor autenticitet, når “almindelige” mennesker formidler deres egen historie på deres egne lokaliteter og på deres egne præmisser. Museet foreslår derfor, at der i nationalparkregi arbejdes videre med de erfaringer om kulturarvsformidling, museet hidtil har gjort gennem projektet “Levende kulturarv”. Med ilig hilsen Dansk Geologisk Forening Forslag til Nationalparkplanen Forslagene er fremsat af en kreds af geologiinteresserede i nationalparkens område samt af Dansk Geologisk Forening. Der er anvendt en kort form, men forslagene uddybes og motiveres gerne efterfølgende. Forslagene er anført i uprioriteret rækkefølge. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Kortlægge og beskrive geologien i nationalparken – både ud fra tidligere undersøgelser og nye data, men også ved besigtigelse, opmålinger og feltarbejde. Arbejdet foreslås udført af en førende og anerkendt kvartærgeolog og skal danne rammen for; a. En samlet fortælling om geologien i Nationalparken b. Et idekatalog til udarbejdelse af turguider, aktiviteter m.m. c. Udpegning af konkrete lokaliteter, der enten skal beskyttes, synliggøres, fremhæves m.m. d. En prioritering af, hvad der skal udstilles og formidles i forbindelse med et evt. oplevelsescenter Guidede ture i Nationalparken, hvor man kan få information og spændende fortællinger om geologien. Udarbejdelse af et kort over geologiske lokaliteter, så man også har mulighed for at tage rundt på egen hånd. Specielt også beskrivelse af de lokaliteter, hvor der er muligheder for aktiviteter. Udarbejdelse af specielle turfoldere til ture, der viser rundt i det glaciale landskab. Sætte fokus på de mange gamle råstofgrave, idet der her findes en spændende natur. Det kunne være godt at gøre en eller flere af disse råstofgrave tilgængelige for publikum og eventuel blotlægge nogle profiler, så man på egen hånd kan gå på opdagelse i geologien. Dybereliggende geologi samt grundvand: a. Datering af grundvandet i udvalgte boringer, så folk kan få en fornemmelse for grundvandets udskiftning – det er måske mere sårbart end vi tror. b. Udarbejdelse af en 3D model af geologien i nationalparken. Modellen skal med snit gennem området vise, hvordan de geologiske lag ligger fordelt under vores fødder. Kvalificering og opdatering af områdets formidlere af geologi. Kan ske ved kurser, foredrag og formidling af nye artikler m.m. om områdets geologi. Beskyttelse af vigtige geologiske lokaliteter og bevarelse af synlige profiler. Anvendelse af GIS til: a. Sammenstilling af geologiske temaer og temaer over forskellige naturtyper m.m. b. Gøre GIS temaer over f.eks. israndslinjer, dødishuller, drumlinfelter m.m. tilgængelige for alle. c. Undersøge de gamle generalstabskort m.m. for at finde historiske oplysninger om geologien i området. Udarbejde en animation i 3D over istiderne og landskabsdannelsen. Samle og fortælle historierne om den erhvervsmæssige udnyttelse af geologien, f.eks. kalkovnene og grusgravene. Sikre at vigtige landskabselementer forbliver synlige og endda rydde eller holde vegetationen nede på udvalgte steder. I forbindelse med et eventuelt oplevelsescenter kunne vi ønske os: a. En stensamling over områdets ledeblokke samt kalk og flint b. Samling af fossiler, man kan finde i området c. Prøver fra en boring i området – meter for meter – så folk kan se, hvad der ligger i undergrunden. d. Bringe gamle højdemodeller i træ frem af gemmerne og pudse dem af e. Vise animation og film om geologi og landskabsdannelse Skolerne har meget begrænsede budgetter, så arrangementer og formidling skal bringes ud til skolerne. I den sammenhæng vil det være en god ide at udvikle undervisningsmateriale, der differentieres på forskellige alderstrin. Forsknings- og formidlingsprojekt i forbindelse med nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Projektoplæg ’Forskning, demonstration og formidling af historiske dyrkningssystemer i Mols området - indvirkning på flora og fauna’ Peter Odderskær odderskaer@gmail.com, Peter Gjelstrup artemisurter@mail.dk Erik Aude eau@habitatvision.dk 30-09-2010 Historisk landbrug - natur, kultur, historie Formål Skabe et dynamisk og forskningsbaseret formidlingssted for lokal natur- og landbrugskulturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge Undersøge hvordan forskellige gamle og nye driftsformer påvirker flora og fauna Demonstrere og formidle sammenhænge mellem de dyrkningsrelaterede processer, naturgrundlaget og udviklingen i den vilde flora og fauna. Etablere et demonstrations- og formidlingscenter som kan tiltrække lokale, nationale og internationale gæster med interesse i samspillet mellem natur og landbrug Historisk landbrug - natur, kultur, historie 30-09-2010 Demonstrations- og formidlingscenter 3 drifttyper 1) som i midten af 1850’erne: 2) som i 1950’erne: sædskifte og sortsvalg – jordbehandling: svingplov – ukrudtsharvning, staldgødning, afgræsning ’den grå’ Ferguson – sædskifte, ingen sprøjtning, lidt kunstgødning; staldgødning og afgræsning 3) som i dag intensivt, konventionelt: sædskifte, kunstgødning, pesticider Historisk landbrug - natur, kultur, historie 30-09-2010 Dataindsamling: effekter på flora og fauna Registreringer: som oplæg i en periode på 6år Ukrudtsplanter arter, antal, blomstring, biomasse Hvirvelløse dyr/insekter Grupper, antal, udvalgte arter (funktionelle grupper) Fugle Arter, ynglebestand, fouragering (efterår/vinter/forår) Pattedyr Art, antal, (afpasses) Afgrøder Udbytte, kvalitet Historisk landbrug - natur, kultur, historie 30-09-2010 Formidling - undervisning Fremvisninger/rundvisning: besøgslokale ’vogn’, samarbejde med lokale naturformidlere Artikler, hjemmeside, dagspresse, radio/tv, vidensblade Seminarer, workshops, konferencer, kongresser Undervisningsmaterialer (institutioner, internettet) ”Fugletårn” med overblik over forsøgsområdet Online webcam – demo af aktiviteter Muligheder for andre tilkoblede undersøgelser fra andre institutioner Historisk landbrug - natur, kultur, historie 30-09-2010 Forsøgsområder potentielle samarbejdspartnere To områder: eksperimentelle forsøg (’15’ha), demonstrationsejendom? HabitatVision Rønde, (udførende) Sekretariat og bestyrelse for Nationalpark Mols Bjerge Kulturarvsstyrelsen Djursland Landboforening* Landbrugsmuseum Gl. Estrup Museet for Syddjurs * Skov- og Naturstyrelsen – Kronjylland Syddjurs Kommune Naturhistorisk Museum, Århus DMU-Kalø/Silkeborg Historisk landbrug - natur, kultur, historie 30-09-2010 Molslaboratoriet – Nedre Strandkær – Naturcenter Mols Fru Dahls hus 1930 ca. 1930 ca. 1970 efteråret 2001 Udvikling i artstæthed på heder antal arter per kvadratmeter 25 20 15 10 5 0 1975 1980 1985 1990 1995 år Buelund græsset Buelund ugræsset Trehøje græsset Trehøje ugræsset 2000 1984 Nulstillingsprojektet 1988 1995 Krybende Hestegræs Hedelyng Bølget Bunke CLIMOOR/VULCAN -projekterne Fremtidig forskning Status nu Løbende overvågning og dokumentation Effekt af plejetiltag Effekt af klima- og miljøændringer Effekt af menneskelig indflydelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER 11. august 2010 AARHUS UNIVERSITET Nationalpark Mols Bjerge – samspil med forskningen - nationalparkerne i europæisk sammenhæng – data og vidensdeling - forskning, forvaltning og formidling - den virtuelle nationalpark - DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Data og vidensdeling ... Den virtuelle natinalpark 11. august 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Den virtuelle natinalpark AARHUS UNIVERSITET 11. august 2010 National park Mols Bjerge i international sammenhæng -> European Long-Term Ecosystem Research Network www.lter-europe.net/ Formål: • • • • • interaktioner mellem biologiske og socioøkonomiske systemer data og formater dataudveksling lange tidsserier og trendanalyser årsags-/virkningssammenhænge Danmark er ikke en del af LTER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Den virtuelle natinalpark Forvaltningsmodeller – den virtuelle nationalpark ... 11. august 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Den virtuelle natinalpark AARHUS UNIVERSITET 11. august 2010 ALMaSS – Animal, Landscape and Man Simulation System see www.almass.dk DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Den virtuelle natinalpark AARHUS UNIVERSITET Eksempler på ALMaSS analyser A B C Antal par/km2 4 B D 3 B 2 C 1 A 0 0 5 10 15 Egnet redehabitat (% af total) 11. august 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Den virtuelle natinalpark 11. august 2010 Projekt › Eksisterende moduler › ALMaSS – DMU’s dynamiske landskabsmodel › GIS-data fx. Syddjurs CBkort › Overvågning og feltarbejde (NOVANA, tidl. projekter) › Behov for udvikling af nye modeller › Vegetationsmodel (respons på græsning, næringsstoffer, hydrologi, mv.) › Forstyrrelser fra parkgæster › Effekten af nye adgangsveje og stier › Formidling: › Vurdering og visualisering af forskellige forvaltningstiltag › Lange overvågningsserier, til analyse af de samlede effekter af forvaltningen på biodiversitete DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Den virtuelle natinalpark 11. august 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Den virtuelle natinalpark AARHUS UNIVERSITET 11. august 2010 Mols Bjerge som virtuel nationalpark › Nationalpark Mols Bjerge kan ses som et komplekst økologisk/socioøkonomisk system: › Unik mulighed for at bruge data fra lange tidsserier til at udvikle og teste modeller - oplagt at koble til det internationale LTSER samarbejde (Long-Term Socioecological Research) › Kobler biofysiske processer direkte til arealforvaltning og besøgendes adfærd › Udvikling af et strategisk, visuelt forvaltningsværktøj baseret på biologisk og socio-økonomisk viden › Kan umiddelbart konstrueres baseret på eksisterende DMU ekspertise og software DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Den virtuelle natinalpark AARHUS UNIVERSITET 11. august 2010 Aim Data Storage Inputs Helper Programs Simulation User Functions Grazing Climate Data Rotations Topographic Maps Nitrogen Inputs Farm Management Pesticides Hydrology DataBase Dynamic Environment Model User Data Retrieval Physical Farm Ops Geology DanVeg Implementation Irrigation Human Behaviour Recreation Traffic (non-local) Pets Biodiversity Monitoring Transport ALMaSS Nationalpark Mols Bjerge: Natur Jan Søndergaard, Dansk Skovforening Disposition: 1. Hvordan har skovnaturen det? 2. Hvem beslutter naturindholdet? 3. Hvordan får vi mere natur? Natursyn og naturpolitik • Det moderne natursyn: Naturen som det skønne landskab, som skal beskyttes. • Dualiteten mellem beskyttelse og benyttelse. • Tanken om bæredygtighed og integration af natur- og miljøhensyn i alle samfundsaktiviteter ”Skovene har flest rødlistede og truede arter” (DMU maj 2010) Misforståelsen: Moderne skovbrug er en trussel mod biodiversiteten. Heldigvis hænger det ikke sådan sammen… • Skoven er den mest artsrige naturtype • Der bliver skov hvert år (fra 3 til 13%) • Mere løvskov • Mere dødt ved • Mere urørt skov, gamle driftsformer etc. Skovejerne og skovene % Million Ha 20% 0,8 0,7 0,6 0,5 10% 0,4 0,3 0,2 2% 0,1 1% Skovejerne og skovdriften Skovforeningens formål : "Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige interesser og ejernes mulighed for at bevare og udvikle naturværdier. Skovforeningens vision formulerer hvad vi ser som den ideelle fremtid og den røde tråd i alt vores arbejde: ”At skov- og naturejerne belønnes for at skabe værdier og derved motiveres til at skabe yderligere værdier i skovene og naturen.” Skovejerne og skovdriften (2) Skovforeningens værdigrundlag: ”Danmarks skove og natur rummer uerstattelige og meget forskellige værdier, både for ejerne og for samfundet. Denne mangfoldighed af værdier bør udvikles og sikres for fremtidige generationer af ejere og borgere. Hvilke skovejere er bedst til natur? Biologisk mangfoldighed forudsætter også mangfoldighed i driftsbeslutninger. • • • • Er løvskov bedre end nåleskov? Er naturnær skov bedre end græsningsskov? Skal renafdrifter undgås? Hvilken skovnaturtype er mest efterspurgt om 50 år? Den bedste garanti mod store fejltagelser er at træffe mangfoldige valg. Hvad bestemmer derudover naturindholdet? Love og reguleringer: Skovloven og naturbeskyttelsesloven sætter minimumskrav ( fredskovsbegrebet, §3-beskyttelse, Natura 2000-planer etc.) Eksempel: Skovloven fra 2004 (større frihedsgrader til at lave natur i skovene) Hvordan får vi mere natur i nationalparken? 1. Beskriv hvilken natur der ønskes fremmet 2. Kontakt skovejerne og beskriv muligheden (dialog om mål, driftsform og økonomi) 3. Udbyd aftalemuligheden for områdets skovejere - Det vil der komme masser af biodiversitet og nye naturværdier ud af! Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde Dragsmur, den 4. september 2010 Vedr.: Nationalparkplan I henhold til Nationalparkens indkaldelse af forslag til nationalparkplanen har vi fra Dragsmur Grundejerforenings side følgende oplæg. Trafik Dragsmur er en flaskehals for trafik til og fra Helgenæs med de to veje Særbækvej og Dragsmurvej, der trækker trafik fra hhv. Århus- og Ebeltoftsiden, hvortil kommer lokal trafik ofte præget af store landbrugsmaskiner. Samtidig er Dragsmur et beboelsesområde særligt i sommerperioden med beboere fra områdets Ca. 125 sommerhuse, men også fra fastboende og sommerhusejere, der besøger stedet på andre årstider. Der er mange “bløde trafikanter i form af badegæster, der skal krydse vejene for at komme til stranden, joggere, vandrere og cyklister, ligesom mange huse og haver ligger vejnært. Der er ingen hastighedsdæmpning i området og den tilladte kørehastighed følger de generelle regler, hvilket svarer til 80 km/t. Det har igennem mange år været den gængse opfattelse, at dette er langt over det forsvarlige, men det har ikke været muligt at få gennemført hastighedsbegrænsninger. Vi skal imidlertid opfordre til, at dette bliver iværksat nu, både af hensyn til trafiksikkerheden og til, at området med status af nationalpark er et sted, hvor tempoet sættes ned og tilpasses de smukke omgivelser, som skal opleves uden stress og jag og uden trafikmæssig risiko for beboere og de besøgende, som man som en del af nationalparkstrategien ønsker at tiltrække. — Vi er klar over, at den juridiske og administrative del af gennemførelse af hastighedsbegrænsninger ikke ligger inden for nationalparkens kompetence, men anbefaler at trafiksikkerhed inddrages i nationalparkplanen med opfordring til de myndigheder, der har ansvaret. Dette gælder for nationalparkområdet som helhed, men for Dragsmur vil vi gerne foreslå, at der ved skiltning sikres en hastighedsgrænse på 50 km/t. Grænsen foreslås til at gå fra selve “muren” i syd og til Begtrup (ad Særbækvej) og til afkørslen til campingpladsen (ad Dragsmurvej). Alle fire steder anlægges bump eller tilsvarende trafikdæmpende anlæg, og der suppleres med tilsvarende igennem området. Vi finder, at dette er en hensigtsmæssig og tidssvarende løsning, der vil øge sikkerheden for områdets trafikanter og tilsvarende oplevelsesmulighederne for både beboere og gæster. Invasive arter for kun få årtier siden var kyststrækningerne på Sydmols lysåbne og præget af overdrevs-, græs- og strandengsarealer. På kort tid er området groet til med skove og bevoksninger, samtidig med, at de kystnære områder de fleste steder er stærkt domineret af invasive arter frem for alt hybenroser. Dette anses generelt som et stort problem såvel biodiversitetsmæssigt som landskabeligt, og der er fra både offentlig og privat side iværksat kampagner til bekæmpelse af roser og andre invasive plantearter. Det er imidlertid åbenlyst, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Den er ukoordineret og sporadisk, og der er behov for et langt stærkere program. Vi foreslår, at der som en del af nationalparkplanen gennemføres en effektiv og tilstrækkeligt finansieret kampagne til at bekæmpe invasive arter, særligt roser, men også gyvel, glansbladet hæg og kæmpe bjørneklo. Vi forestiller os kampagnen organiseret som en “patrulje”, der dels på egen hånd og dels efter tilkaldelse fra beboere og deres organisationer kan udføre effektiv bekæmpelse ved slåning, rydning og/eller kultivering. Projektet bør baseres på kontrakter med lokale maskinentreprenører, der har praktisk Indsigt i bekæmpelsen. Der kan være tale om brugerbetaling. Det vigtigste er, at der findes et velfungerende system, som kan assistere effektivt. Det foreslås, at Nationalparken organiserer en sådan patrulje og via sin hjemmeside åbner for rekvirering på en nem og smidig måde. Adgangsforhold til Mols Bjerge Mols Bjerge er ikke blot centrum for Nationalparken, men også et meget værdifuldt besøgssted for lokale. Imidlertid er adgangsforholdene udefra besværlige, hvilket betyder, at mange tager bilen for at komme “i bjergene”. Dette er ikke mindst situationen mod syd, hvor adgangen alene kan ske via offentlige veje med hurtiggående og tung trafik (se ovenfor). Mange vægrer sig ved at spadserer ad asfaltvejene, navnlig når der er børn med. Biltrafik til Mols Bjerge er både et problem i selve bjergene og i tilkørselsområderne, og bedre adgangsmuligheder for umotoriseret færdsel vil gavne alle. Vi foreslår derfor, at der anlægges en trampe-/vandresti fra Dragsmur til Mols Bjerge, og at dette sker som en del af Nationalparkens indsats for at sikre bedre adgangsmuligheder på en fornuftig måde, der giver de besøgende pæne og trafiksikre adgangsveje, uden at dette bliver til gene for natur og grundejere. Vi har ikke taget stilling til det præcise stiforløb, men vil forslå en linjeføring i forlængelse af Rønne Allé mod nord igennem moseområdet, herfra igennem det kuperede landskab mod Fuglsøcentret, vest om denne mod Vistoft og herfra ind i Bjergene. Vi forestiller os ikke en anlagt sti som sådan, men en trampesti, der primært vedligeholdes ved brug. Det vil dog være nødvendigt at sikre og befæste stien på det første stræk nord for Dragsmur, da området her er lavtliggende. Vi er klar over, at der skal indgås aftaler med private grundejere og vil anbefale Nationalparken at bistå hermed sammen med evt, myndighed. Alternativt til et sådant projekt er et egentligt anlæg af cykel-/gangsti langs Dragsmurvej eller Særbækvej kombineret med den overfor foreslåede trafikdæmpning. Øvrige ideer Vi har tidligere kommenteret afgræsningen af Mols Bjerge Nationalpark, som vi finder uhensigtsmæssig, bl.a. fordi der ikke konsekvent indgår de relevante kyst- og havområder i bl.a. Ebeltoft Vig. Vi mener dog, at der med den foreliggende arrondering er mulighed for en indsats for kystøkosystemerne, der kan styrke bl.a. fiskebestandene. De udgør en værdifuld del af den naturlige fauna og bør derfor være et emne for sikring og bevarelse i Nationalparken. Samtidig er de en vigtig ressource for lokalbefolkningen ikke længere i forhold til kommercielt fiskeri, men som grundlag for lystfiskeri. I denne form har — fiskebestandene stor værdi som en kvalitativ ressource for både beboere og ikke mindst de besøgende og turister, man som en del af Nationalparken ønsker at tiltrække og sikre gode oplevelsesmuligheder. Fiskebestandene er trængte som følge af flere faktorer. Der er frem for alt tale om næringsstoftilførsel, der via algeopblomstring giver risiko for iltsvind og dermed forårsager, at havområder og økosystemer går til. Også overfiskning har betydning. Dette gælder for en vigtig og oprindelig art som torsk, hvor “vores” lokale bestand afhænger af forvaltningen i hele Kattegat. Selv om disse forhold er udefrakommende og ikke kan reguleres i nationalparkområdet alene, opfordrer vi Nationalparken til at være opmærksom på og inddrage muligheder og tiltag, der mere overordnet kan styrke og sikre kystøkosystemerne her i området, herunder begrænsning af tilledning af næringsstoffer fra landbrug og bysamfund, erhvervsfiskeri, forureningskilder etc. På helt lokalt hold anbefaler vi ud fra især æstetiske hensyn, at der fortsat bliver iværksat strandrensninger. Dette foregår allerede i et vist omfang i området på initiativ afgrundejerforeningen, hvilket vi naturligvis vil fortsætte. Men det kunne være en ide at lade Nationalparken udvikle et koncept for mere organiseret strandrensning, f.eks. således at der på bestemte dage, primært i foråret annonceres med dette som en aktivitet, hvor beboere og gæster kunne bidrage praktisk, og hvor Nationalparken kunne stille materialer (sække m.v.) til rådighed og sørge for bortskaffelse af affaldet. På denne måde kunne indsatsen blive målrettet på hele området, og samtidig kunne det være en lejlighed, hvor Nationalparken kunne synliggøres og evt, bidrage med naturformidling. Slutteligt skal nævnes et projekt, som vi ligeledes vil anbefale Nationalparken at arbejde med, nemlig renovering af de vandhuller, der ligger i Dragsmurområdet. Dette skal ses i forhold til dels den naturmæssige værdi af disse områder i forhold til bI.a. padder og dels i forhold til æstetik. Nogle af vandhullerne ligger på private områder, og det er naturligvis en forudsætning for projektet at ejerne er indforstået med det. Men vi vil foreslå, at der i første omgang foretages en kortlægning af vandhullerne, og at der i samråd med ejerne og kommunen som myndighed tilrettelægges en plan for hvert enkelt. St. På dette grundlag vil vi ønsker held og lykke med nationalparkplanen. Vi håber, at vore ideer vil blive modtaget positivt og står selvfølgelig til rådighed med uddybning og diskussion. Med venlig hilsen Else Amdneh, formand Strandgårdsvej 3 8420 Knebel else.amdneh@gmail.com Niels Kanstrup, beboer Skrejrupvej 31 8410 Rønde nk@danskiagtakademi.dk Botanisk Forening’s Jyllandskreds Bemærkninger og forslag i forbindelse med idéfasen forud for udarbejdelsen af plan for Nationalpark Mols Bjerge. Generelt Indledningsvis vil vi komme med Botanisk Forenings bud på svar på nogle af de i debathæftet stillede spørgsmål. Vil det være spændende eller problematisk, hvis dertil naturplejeformål i nogle områder anvendes store græssere, såsom europæisk bison? Vi mener absolut, at det vil være spændende med større græssere i store indhegninger, og efter vores opfattelse er der i de centrale dele af Mols Bjerge plads til at idéen kan realiseres. Vi tror at den dynamik som store græssere som f.eks. bisonokser kan skabe i naturarealerne vil være fremmende for biodiversiteten. Et projekt af dette omfang kræver dog omhyggelig forberedelse og grundig undersøgelser, men vi mener at det på sigt kan udvikle sig til en attraktion som kan være med til at tiltrække gæster til parken. Skal nationalparkplanen sikre forbindelser til værdifulde naturområder uden for Nationalparken? Det mener vi vil være et oplagt element i planen. Eksempler kunne være de kystnære arealer mod nordøst ved Glatved, der ved fornuftig planlægning kunne forbindes med hede/overdrevsarealer nord for nationalparkens grænse eller hede/overdrevsarealer mod sydvest, der kan skabe forbindelse ned på Helgenæs og den kommende genoprettede Vænge Sø. Et andet projekt der bør arbejdes seriøst med er genskabelsen af Korup Sø mod nordvest. Et projekt her kunne være første skridt på vejen til en genopretning af Korup og Ryom Ådale. Hvor findes der steder, hvor man gennem frivillige aftaler kan skabe større sammenhængende strandenge, som plejes ved afgræsning? Vi mener, at der ved Begtrup Vig er muligheder for at skabe større sammenhængende græsningsarealer, der både kan øge strandengsarealet og de øvrige naturtyper som rigkær og tidvis våd enge der findes i tilknytning til strandengene. Trusler mod floraen Vi vil her komme med foreningens syn på de trusler vi ser mod naturtypernes botaniske værdier samlet i tre overskrifter, tilgroning på grund af manglende drift og pleje, opsplitning og arealreduktion, samt invasive arter. Tilgroning Overordnet er det vores opfattelse, at den vigtigste trussel mod de botaniske værdier i Nationalparken er tilgroningen af de lysåbne arealer herunder specielt overdrev, strandenge og rigkær. Den største udfordring ligger i at få identificeret og dernæst prioriteret de arealer, som har det største behov, og hvor der samtidig fra lodsejerside er en positiv indstilling til at indgå i aftaler om afgræsning. Derefter ligger der en opgave i at få bragt private lodsejere sammen med dyreholdere for at få optimeret og styret græsningen. På det lidt længere sigt vil græsning med kødkvæg sat i system i en større skala evt. kunne anvendes som en del af den branding af nationalparken, der må forventes at blive dannet i de kommende år. Selvom der er igangsat pleje i form af rydning og græsning på mange overdrevsarealer i kerneområdet Mols Bjerge, er tilgroning med træer, buske og høje græsser fortsat en trussel mod de sure overdrev, dette gælder også flere af de mest artsrige forekomster. Dette er vores vurdering at der er tilstrækkelig drift/græsningspleje på under halvdelen af arealet med overdrev. Tilgroningen med bl.a. problemarter som gyvel, tornblad og rød-gran er en trussel mod den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper. Også rigkærene og overdrevene på mere kalkholdig jord er akut truet af tilgroning. Andelen af bar jord er generelt for lille på de lysåbne naturtyper bortset fra tørt kalksandsoverdrev, dette kan skyldes både kvælstofbelastning og manglende drift. Hyppige pletter med bar jord til spiring af frø og succesfuld etablering af nye individer er en forudsætning for dynamik og regenerering af arter i visse naturtyper, særligt overdrevene. Opsplitning og arealreduktion Ved opdyrkning, tilgroning, gødskning, tilplantning med nåletræ og anlæg af veje er de oprindeligt mere sammenhængende naturområder i nationalpark-området blevet splittet op, og artsrige forekomster har mistet forbindelsen med hinanden.Det gælder især for de mindre udbredte naturtyper som kalkoverdrev, rigkær og kildevæld, at forekomsterne er små og ligger langt fra hinanden. Men også artsrige forekomster af surt overdrev kan ligge langt fra andre forekomster af tilsvarende kvalitet. Fragmentering truer i særlig grad halvsjældne arter som alm. mælkeurt, kortstilket filt-rose, dværgperikon, vibefedt, kødfarvet gøgeurt, hvor der kan være langt til nærmeste naturområde med artsfæller. Risikoen for indavl og lokal uddøen bliver stor, når de enkelte delbestande er små og isolerede, og effekten forstærkes af trusler som næringsstofbelastning, manglende drift og randeffekter, der bevirker at de tilbageværende forekomster af naturtyperne generelt bliver mere og mere artsfattige. Invasive arter Rynket rose er et problem på næsten alle naturtyper i området. Især er arten massivt tilstede og dermed en trussel på de kystnære klitarealer ved Ebeltoft Vig og Strands, og på strandengs- og strandvoldsarealerne, hvor den udgør en alvorlig trussel for den naturligt hjemmehørende plantevækst. Der stilles i det udsendte debathæfte spørgsmålet om sommerhusområderne i kystzonen gennem frivillige aftaler kan indgå i naturplejen f.eks. med fjernelse af rynket rose på deres ejendom. Botanisk Forening mener i den sammenhæng at bekæmpelse af rynket rose må være en offentlig (kommunal) opgave baseret på en prioriteret og fokuseret indsats, med anvendelse af de mest effektive og gennemarbejdede metoder. Fokus bør også rettes mod de store pileurter især kæmpe-pileurt, der igennem de sidste 5-10 år har bredt sig på strandsiden langs Kystvejen mellem Handrup Strand og Egsmark Strand. Ikke alene dækker bestandene visse steder for udsynet over vigen, men de udgør også sammen med rynket rose et problem i forhold til den naturligt hjemmehørende plantevækst, der langsomt men sikkert udkonkurreres. Det skal endvidere nævnes at kæmpe-bjørneklo er observeret som nyopdukket ved Jernhatten på selve strandarealet, som ellers ikke er et typisk voksested for arten. Jernhatten er et af de botanisk mest værdifulde områder i parken, og besøges af mange stille naturvandrere. En hurtig og fokuseret indsats er her nødvendig, og muligheden for at bekæmpelsen kan blive succesfuld er til stede, da invasionen endnu er begrænset til et relativt lille areal. Rødlistede arter Nationalpark Mols Bjerge rummer flere rødlistede arter af karplanter eksempelvis salep-gøgeurt, kantet kohvede, kost-nellike, knopnellike, liden sneglebælg, eng-ensian og baltisk ensian. Botanisk Forening er af den opfattelse, at der ved vurdering af alle slags projekter og aktiviteter der rulles ud i parken bør tages størst muligt hensyn til kendte voksesteder for disse arter. Formidling og monitering Botanisk Forening finder det vigtigt at der sker en kvalificeret formidling af nationalparkens værdier herunder naturligvis især de botaniske. Endvidere finder vi det vigtigt at foreningens samlede viden kan blive inddraget forud for større projekter, der igangsættes i parken, og som evt. kan have negativ effekt på bestande af sjældne og truede arter. Foreningen stiller gerne sin ekspertise til rådighed desangående, og i det omfang kræfterne rækker, stiller vi også gerne op til fremtidige arrangementer, hvori der indgår formidling af parkens botaniske indhold. Femmøller Strande 27.n.aj 2010 Femmøller Strand Med borgerlius Hermed et kort oplæ€ omkring ideen til et medborgerhus ved Fernniøller Strand. V foresti ler os en placering på den gamle købrnandsgrund, Egil Fischers Vej 2, ved Femmøller Strand. Huset skal bestå al’ tre dele evedla te idéskitse: - Multisal - Café/Brasserle - Lokalhistorisic udstilling om Egil Fischer og terlebyen Femmøller Strand. — til kurser, foredrag, fest, udstillinger, galleri mm. til brug både udadtil, men også til arrangementer i mnultisalen Placeringen: Vi mener at placeringen på hjørnet, hvor den nu nedlagte købmandsforretning ligger, er Ideel fordi: - Ejendommen står p.t. til salg Fin udsigt udover Ebeltoft Vig Fin eksponering I forhold ti forb passerende trafik Gode busforbindelser Gode parkeringsforhold Flot kik til Mols kroen overfor Overkommelig gru ndstørrelse/ overkomnrneligt projekt Der mangler i den grad et samlingssted/rn~dested for de lokale/sornmerhusejere/turister, som pendant til Molskroen I forhold til området, er det et markant hjørne i byen, som ville have stor gavn af at der blev gjort noget ved ejendommen Indholdet; Multisalen: Byen rnangleret forsamlingshus, og dette store rum, vil have en uendelig række af anvendelsesrnuligheder, som ved udlejning, vil bidrage til stedets drift. caféen/Brasserlet: Efter at Restaurant l.a Luna og vægtergården lukkede for nogle år siden, har der varet mangel på et spisested som pandant ti Molskroen. V mener at et sted, ned mad af god kvalitet og til overkonimelige priser vil være relevant, vi være placeret r gtigt i forhold til besøgende til den lokalhistoriske udstilling9 og vil kunne bruges i forhold til arrangementer i Multisalen. Brasseriet vil i vore Øjne så edes få et bredere elcsistensgrundlag, ved at huset består af tre forskell ge funktioner. Den loicalhistoriske udstlllinQ: Der mangler en formidllngaflokaihistorien En fortællIng om Danmarks første, fra bunden, anlagte fer eby, tegnet af arkitekt Egil Fischer. Set I yset af den ny Nat onalpark, som allerede fint afdækker emner I forhold til dyr og planter, er det oplagt at historien om ferlebyens tilblivelse og egenart bør formIdles., for også at dække nteressen for det kulturh[stor[ske I området. Bygningen: Da den nuværende ejendom på stedet er i temmelig dårlig stand, vurderer vi, at det vil være mest hensigtsmæssigt at nedrive den, med henblik på at bygge noget nyt. Vi forestiller os en bygning en arkitektur, som viderefortolker Fischer-stilen i et moderne formsprog, En bygning, overordnet set, i rød tegl, sort træværk, sprossede vinduer og vingetegl Der kunne anlægges en frodig gårdhave mod sydøst i natursten/piksten bag huset, med kik til havet, Mod vejen kunne der anlægges en smal grøn p æne med en lav bøgehæk om, som det overfor liggende hus, tilsammen med Østtorvet, som hermed afrundes mod øst. Side 2 Forslaft til band linisnian: 1) Undersøge om der for onirådets beboere er interesse for et niedborgerhus. Der var allerede rigtig fin opbakning til projektet, ved det netop overståede møde på Vægtergården, d.13. maj, hvor vi fremlagde vore idéer. Mødet var arrangeret af Femmøller Strand Grundejerforening, og havde til hensigt at vejre stemningen hos de lokale, for om der var lyst og engagement til at begynde at fâ gjort noget ved området, som mange steder står og forfalder. Det var der, men naturligvis mødte ikke alle op, så mange kender ikke til projektet endnu. Syddjurs Kommune har vist stor interesse for projektet, dog uden tilsagn om økonomisk støtte. Formanden for Natlonalparkens bestyrelse, Erling Post vil mullgvfs på sigt, gerne have en tokalitet I bygningen til formidling af Nationalparken, og afviste ikke på længere sigt, ved et møde islutningen af april ovn narværende projekt, at Indgå økonomisk! prcjektet Museurnsdlrektør Jakob Vedsted, syntes godt om ideen til et udstillingsrurn for Egil Fischer, og vIlle meget gerne bistå ved opbygningen af udstillingen. 2) Der skal tages kontakt til pengestærke personer lokalsamfundet, s-å ejendommen kan erhverves hurtigst muligt af hensyn ti det v dere for øb. Ejendommen er til salg ved Allan Bante, Danbolig i Ebeltoft. To lokale investorer har indtil videre givet tilsagn om at være med ved købet, men vi har brug for flere 3) Når ejendommen er s kret, kan der dannes en forening. eb “Medborgerhusets Venner” Det er vigtigt for rea iseringen af pro ektet, at bestyrelsen sammensættes af professione e ildsjæle indenfor jura og bygningsekonomi — — kontakt og erfaring med fonde atv regnskab og økonomi. — projektudvikling, arkitektur Advokat Mogens Nørup fra Rønde vil stille gratis hjælp til râdig hed ved prcjektudvikl~ngen, og overvejer om han kan afse tid til at indgå i bestyrelsen. Arkitekterne Eva og Arne Egeskjold vil stil e gratis hjælp til ràdighed ved projektudviklingen og opstiller gerne ti bestyrelsen. Jakob Lundbek Egeskjold opstiller gerne til bestyrelsen som kasserer. 4) Projektudvikling og bygningsøkonomi, hvor beboere, myndigheder og alle øvrige parter inddrages. 5) Markedsføringaf projektet med henblik på tegning af medborgeraktierog tilsagn om frivillig hjalp ni.v. 6) Tilpasning og godkendelse af projekt. 7) Udarbejdelse af materiale ti sa~nlng at fonde rn.s. Ebenipe v s. L.ønmodtagernes feriefond LOA—lokale oganl~gsfonden LAG — den lokale aktlonsgruppe Ved interesse for at indgå i samarbejdet om at få dette projekt til at lykkes, kontakt da venligst: Eva Egeskjold Arne Egeskjold Egf I Flschers vej 4 VLlhelrn Becksvej 68 Fem rne Iler Strand 8260 Viby i 8400 Ebeltoft 8611 4323 eller på mall: ae@k-r.dk 8636 2310/6166 7319 el er p~ maN: eva@lundbek.dk I, , — 0000DB -BO — ‘II ..;,, Ii 1i ~‘ ‘5 I, a FflTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD, EKSISTERENDE FORHOLD FOTOPUNKT 2 !IIiu, hjul ~ FDTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD MED NYT MEDBORGERHUS FOTOPUNKT 2 2>~ I MEDBORGERHUSETS PLACERING OG SAMMENHÆNG I OMRÅDET PLÅNTEGNING Side 5 FOTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD, EKSISTERENDE FORHOLD II I. I, • • • II.v FOTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD MED NYT MEDBOROERHUS a I •1 I I II FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST EKSISTERENDE FORHOLD FOTOPUNKT ~1I •. I al I II FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST MED NYT MEDSORGERHUS FOTOPUNKT I FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST, EKSISTERENDE FORHOLD FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST MED NYT MEDBORGERHUS FOTOPUNKT I FOTOPUNKT i Side 8
© Copyright 2024