Glas og solafskærmning

Hæren update - LMG
Marts 2014
Hæren får et nyt let maskingevær
Hærens enheder får nyt let maskingevær (LMG), og valget er faldet på den
amerikanske M60 E6 i kaliber 7,62 millimeter fra firmaet U.S. Ordnance
Hæren får et lettere, mere ergonomisk og træfsikkert LMG, som lever op til de krav, som missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan har vist
nødvendige. Det gamle LMG M/62 er udviklet til
stationær kamp, hvor maskingeværets vægt og balance ikke er så afgørende, som det er i dag, hvor
skytten selv skal bære våben og ammunition under
længerevarende indsættelser til fods i svært terræn.
Forsvaret anskaffer cirka 700 styk, som forventes
leveret i slutningen af 2014.
Testet af erfarne LMG-skytter
Flere typer lette maskingeværer i kaliber 7,62 millimeter er blevet evalueret forud for bestillingen af
det nye LMG. Erfarne LMG-skytter, som tidligere
har været udsendt til Afghanistan og Irak, har testet
våbnene med fokus på ergonomi, betjening, træfsikkerhed samt integration med soldatens øvrige
udrustning. Herunder den nye beskyttelsesudrustning M/12.
LMG M60 E6 leveres med bedre ammunitionstasker, herunder båndtaske til 200 patroner, fleksibelt
vekselpibehylster i brandhæmmende materiale,
taske til vedligeholdelsesmateriel og polstret rem
med kliklås.
Hæren er desuden i gang med at anskaffe en
sigtemiddelspakke til LMG M60 E6. Formålet er
at øge skyttens evne til at observere, identificere
og øge præcisionen om natten og under forhold
med nedsat sigtbarhed på grund af tåge eller røg.
Sigtemidlerne vil blive testet grundigt sammen med
LMG M60 E6 og forventes leveret i 2015.
Sigtemiddelpakken vil indeholde:
• Maskingeværoptik, dagslys
• Maskingeværoptik, termisk
• Taktisk lys laser
Hæren ser frem til at råde over et
tidssvarende let maskingevær med
bedre ergonomi og træfsikkerhed,
som vejer mindre og alligevel har
tilstrækkelig ildkraft.
LMG M60 E6’s moduler og udvalg af
tilbehør giver
desuden mulighed for at tilpasse
våbnet til den enkelte skytte,
opgave og kampplads.
Våbnene blev testet i forbindelse med aktiviteter,
der afspejler en let maskingeværsskyttes daglige
virke herhjemme og under udsendelse. Aktiviteterne indbefattede blandt andet gennemløb af
forhindrings-, reaktions- og handlebaner, march,
felt- og garnisonsskydninger samt patruljetjeneste.
Som følge af testens samlede resultat faldt valget
entydigt på LMG M60 E6.
• Rødpunktssigte
• Laser afstandsmåler
• Kollimator/Boresight laser
• Natsigte
Fordele ved LMG M60 E6 for den lette
maskingeværsskytte:
• Vægten er 9,35 kg, hvilket er ca. 3 kg lettere
end det gamle LMG M/62, og vægten er
bedre fordelt.
• Bedre muligheder for at montere special
sigter og tilbehør som taktisk lys laser m.m.
• Stabile justerbare støtteben.
• Bedre kontrol i alternative skydestillinger
som knælende og stående.
• Hurtigt pibeskift er muligt uden brug af
handsker.
• Lavere skudkadence på cirka 550 skud i
minuttet i forhold til cirka 1200 for LMG
M/62, hvilket øger skyttens træfsikkerhed,
reducerer ammunitionsforbruget væsentligt
og minimerer risikoen for utilsigtede følgeskader (Collateral Damage).
• Mulighed for at montere forskellige pibelængder, så våbnet kan tilpasses det
specifikke operationsområde. Eksempelvis
en kortere pibe i områder med korte skudafstande.
• Mulighed for at afgive ét skud ad gangen.
• Mulighed for montering af lyddæmper.
• Mindre rekyl, hvilket øger skyttens evne til
at observere og korrigere for træf.
Hærens Operative Kommando
forsvaret.dk/hok - facebook.com/hokweb - youtube.com/hokweb - e-mail: hok@mil.dk
HOK pressevagt tlf: 70 22 19 99