1. No category

Vidensfilosofi
Hermeneutik
Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat
Center for Dialog & Organisation,
Institut for Kommunikation
mam@hum.aau.dk
Helle Wentzer, lektor
E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design.
www.ell.aau.dk
Institut for Kommunikation
wentzer@hum.aau.dk
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Das Wort
Wunder von ferne oder traum
Bracht ich an meines landes saum
Einst langt ich an nach guter fahrt
Mit einem kleinod reich und zart
Und harrte bis die graue norn
Den namen fand in ihrem born -
Sie suchte lang und gab mir kund:
’So schläft hier nichts auf tiefem grund’
Drauf konnt ich greifen dicht und stark
Nun blüht und glänzt es durch die
mark...
Worauf es meiner hand entrann
Und nie mein land den schatz
gewann...
So lernt ich traurig den verzicht:
Kein ding sei wo das wort gebricht.
Saum:
Norn:
Born:
Verzicht:
Sei:
Kant, rand.
Nordisk mytologi: skæbnegudinder der
spinder menneskets livstråd.
Kilde(væld), brønd.
Afkald, give afkald på; afstå fra noget.
Kort af Sein: (har/kan have) væren.
Stefan George (1919) im Martin Heidegger:
”Unterwegs zur Sprache” p. 152-153.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
The Word
Wonder or dream from distant land
I carried to my country’s strand
Once I returned from happy sail,
I had a prize so rich and frail,
And waited till the twilit Norn
Had found the name within her bourn
She sought for long and tidings told:
“No like of this these depths enfold.”
Then I could grasp it close and strong
It blooms and shines now the front
along…
And straight it vanished from my hand,
The treasure never graced my land…
So I renounced and sadly see:
Where words break off no thing may
be.
Strand:
Norn:
Bourn:
Enfold:
Renounce:
(Tysk: saum) – kant, rand.
Nordisk mytologi: skæbnegudinde der
spinder menneskets livstråd.
Kilde(væld), brønd.
indhylle.
give afkald på, afstå fra.
Stefan George (1919) in Martin Heidegger:
”On the Way to Language” p. 60.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Dantes Guddommelige Komedie
“Hvem kunne nogensinde, selv på prosa
beskrive hvad jeg så af sår og plager
deroppefra, hvor ofte han end prøved?
Hvad skal jeg sige? Ingen tunge kan jo
beskrive det som tanken ikke fatter
og sproget derfor ikke ejer ord for.”
Dante Alighieri: ”Dantes Guddommelige Komedie – Helvedet, Sang XXVIII” s. 150.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Das Haus des Seins
”Das Sein von jeglichem, was ist, wohnt im Wort.
Daher gilt der Satz:
Die Sprache ist das Haus des Seins.”
”The being of anything that is resides in the word.
Therefore this statement holds true:
Language is the house of Being.”
Martin Heidegger: ”Unterwegs Zur Sprache” s. 166 / ”On the Way to Language” p. 63.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Sproget er Værens Hus
”Sproget er værens hus. I dets bolig bor mennesket.
De som tænker og digter, er vægterne i denne bolig.
Deres vågen fuldender værens åbenlyshed,
for så vidt de med deres tale bringer denne frem i sproget
og opbevarer den dér.
Tænkningen bliver ikke først til aktion,
når der udgår en virkning fra den, eller den anvendes.
Tænkningen handler, idet den tænker.”
Martin Heidegger: ”Et brev om humanismen” side 27 - 28.
Metaforen: ”Sproget er værens hus” går igen adskillige steder i brevet, blandt andet igen side 52.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Væren, Sprog & Tænkning I
Hvad betyder det, at sproget er ’Værens Hus’:
 
 
 
 
Kun i kraft af sproget og begrebet, får et objekt karakter af væren - af at
fremtræde og være til: ”only the word makes a thing appear” (s. 65);
At kun ordet er i stand til at fastholde og bevare et objekts væren;
Sproget danner grundlaget for erfaringen, som det der forbinder verden
’derude’, med bevidstheden og tænkningen ’derinde’: ”Das Wort selber
ist das Verhältnis, das jeweils in sich das Ding so einbehält, daß es ein
Ding ’ist’.” (s. 159)
Verden kommer til os, som sprog. Verden er givet sprogligt, før vi
kommer ind i den. Alene det forhold at vi er i stand til at undres, stille
spørgsmål, benævne genstande og forestille os at noget kan gælde må
indebære, at verden allerede er givet til os som sprog. ’At begribe’
betyder at vi med et ’be-greb’, ’griber’ verden og dermed har mulighed
for at fastholde den i vores bevidsthed.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Spørgen
”Enhver spørgen er en søgen.
Enhver søgen får sin forudgående retningsbestemthed
fra det eftersøgte.
At spørge er erkendende at søge efter værende
i henhold til, at det er, og i henhold til hvorledes det er
[...]
Som en søgen har spørgsmålet forudgående brug for
at blive lidt i retning af det eftersøgte.
Værens mening må derfor på en vis måde
allerede stå til rådighed. Det blev antydet:
Vi bevæger os på forhånd allerede
indenfor en forståelse af væren.”
Martin Heidegger: ”Væren og Tid” side 24 og 25.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Den ydre verdens realitet
”Troen på den ’ydre verdens’ realitet, om med rette eller urette;
beviserne for denne realitet, om tilstrækkelige
eller utilstrækkelige;
det at forudsætte den, om det er eksplicit eller ej,
alle disse forsøg præsupponerer,
uden i en fuld gennemsigtighed at beherske deres eget grundlag,
et først og fremmest verdensløst subjekt henholdsvis et subjekt,
der ikke er sikker på sin verden,
som i grunden først må forsikre sig om en verden.
Det at-være-i-en-verden bliver dermed fra begyndelsen
stillet op på opfattelse, antagelse, forvisning og tro:
forholdsmåder, der på forhånd allerede er funderede
modi af i-verden-væren.”
Martin Heidegger: ”Væren og Tid” side 236.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Hermeneutisk Cirkel, Del/Helhed
 
Delen kan kun forstås på baggrund af helheden, mens helheden
kun kan forstås i kraft af de enkelte dele:
”Den, der ønsker at forstå en tekst, foretager altid et udkast.
Så snart der viser sig en første mening i teksten,
udkaster han en helhedsmening på teksten.
På den anden side viser den første mening sig kun,
fordi man allerede læser teksten ud fra visse forventninger
om en bestemt mening.
Forståelsen af, hvad der står der, består i at udarbejde
et sådant for-udkast, der ganske vist bestandigt bliver revideret
i lyset af den videre uddybning af meningen”
(Gadamer:254).
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Hermeneutisk Cirkel, Del/Helhed, II
 
Den Hermeneutiske Cirkel er ontologisk: dvs. en universel
betingelse for erkendelse som sådan…
 
Den Hermeneutiske Cirkel er dialektisk: subjektet (fortolkeren)
indvirker på objektet (det fortolkede), som virker tilbage på
subjektet, osv. Den er cirkulær: altså uden ende.
 
Mennesket er altså et fortolkende væsen. Derud over er det et
historisk væsen, funderet i traditioner, og et sprogligt væsen,
sådan som også bl.a. Heidegger påpeger.
 
Ergo: sproget er traditions- og identitetsformidling,
’virkningshistoriske princip’
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Del/Helhed – eksempel, s. 1
Steffen Kretz: ”Men det her jo kun to ting, ud af et meget langt
forløb, mange anklager. Vi kan ikke nå at komme ind på dem alle
sammen her. Men når man ser på summen af alle de anklager, så kan
man jo godt undre sig lidt over, at du konsekvent har bakket hende
op i alle de år. Hvad er forklaring på at du aldrig har fattet mistanke?”
DR1, TV-Avisen, mandag den 14. februar 2011 kl. 21.18.31 – 21.19.29
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Del/Helhed – eksempel, s. 2
Ralf Hemmingsen: ”Altså, jeg vil godt understrege at det eneste jeg
har haft tilfælles med Milena Penkowa det er, at vi har været ansat
samtidig på Københavns Universitet. Så må man understrege, at når
man ser et forløb efter 8 år, så kan det se anderledes ud, end når
man bevæger sig fremad fra år 0. Jeg har hver gang der har været
et problem, lavet en ganske grundig og omfattende undersøgelse af
det. Man skal også forvalte relativt sagligt, og derfor er det klart, at
de forskellige undersøgelser de har ikke påvist noget før nu, hvor det
står klart at vi har vurderet sagen på falske dokumenter. Det havde
hverken Penkowas advokat, eller vores jurister, eller jeg eller mine
akademiske kollegaer nogen ide om dengang. Og derfor har vi meldt
hende til politiet.”
DR1, TV-Avisen, mandag den 14. februar 2011 kl. 21.18.31 – 21.19.29
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Forståelse, forforståelse & fordom, I
 
Mennesket har altid en formening om en given sag: en
forforståelse som er historisk. At komme til forståelse fordrer ikke
at vi skal krænge forforståelsen af os, men blot åbenhed for at
også noget andet kan gælde (Gadamer:18):
”Lige så lidt, som vi vedvarende kan tage fejl af en sprogbrug,
uden at helhedens mening spoleres, lige så lidt kan vi
blindt fastholde vores egen formening om sagen,
når vi forstår en andens mening.
Det er jo ikke sådan, at når jeg lytter til nogen eller læser noget
må glemme alle formeninger om indholdet,
og alle ens egne meninger. Hvad der fordres, er blot åbenhed for
den andens eller tekstens mening [...]
Hvis man ønsker at forstå en tekst, er man tværtimod indstillet på
at lade den sige en noget.
(Gadamer:256).
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Fordomme & Traditioner
Verden er altid allerede sprogligt konstrueret, forstået og tilskrevet
mening, inden vi som mennesker fødes ind i den.
Wittgenstein taler om sprogvæsen, der er summen af sprogspil (allerede eksisterende
ord og begreber) og livsform (forståelser som allerede er anerkendte og anses for
meningsfulde).
Den filosofiske hermeneutik taler om
 legitime fordomme: anerkendelsen og erkendelsen af en autoritets
større indsigt, hvis dom derfor går forud (for-dom) for min egen…
(Gadamer:264ff).
 Traditioner: Det der er sanktioneret gennem overlevering og
herkomst, som har magt over vores handlinger og adfærd, og som
gælder uden begrundelse (eks: opdragelse og dannelse)(Gadamer:267ff).
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Horisont & Sammensmeltning
En horisont er det der sætter rammerne omkring, og som begrænser,
vores udsyn til verden. Den udgøres af vores erfaringer, sproget,
forforståelser, fordomme og traditioner, m.v.
”En horisont er det synsfelt, der omfatter og omslutter alt det,
som er synligt fra et bestemt punkt.
Når vi anvender begrebet på den tænkende bevidsthed,
taler vi om at have en begrænset horisont,
om en mulig udvidelse af horisonten,
om at få åbnet op for nye horisonter, osv.”
(Gadamer:288).
På engelsk hedder det at have et ”point of view” (syns-punkt), når en person har en mening,
holdning, et stand- eller synspunkt, m.v.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Forståelse & applikation
En forståelsesproces er først fuldbyrdet, i det øjeblik forståelsen bringes
i anvendelse og omsættes i en konkret handling.
”Fortolkerens opgave er at konkretisere loven
i hvert enkelt tilfælde, altså at applicere den.
Selv om det er forbeholdt dommeren at foretage
denne produktive udfyldelse og supplementering af loven,
er han dog underlagt loven på samme måde
som ethvert andet medlem af retsfællesskabet.
Ideen om en retsorden indebærer, at dommerens dom
ikke udspringer af en uforudsigelig og tilfældig beslutning,
men af en retfærdig helhedsvurdering.”
(Gadamer:313).
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Beslutningens retrospektivitet
”Dass eine Auswahl stattgefunden hat, kann man nur
an ihrem Resultat, also nur retrospektiv erkennen.“
Niklas Luhmann: ”Organisation und Entscheidung”, side 135.
”Luhmann dekonstruerer lederen ved at hævde, at
en organisation ikke træffer beslutninger og følger dem op,
men ser hvad den har besluttet ved at se
hvad der sker.
At der er truffet en beslutning kan først erkendes bagefter.”
Ole Thyssen: ”Luhmann og ledelsen”, side 276.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Forståelse & applikation
Eksempel
(af den mere groteske karakter):
Det er politiets opgave at påse overholdelse af love og vedtægter,
foretage det fornødne til forhindring af forbrydelse, efterforske og
forfølge strafbare forhold, m.v.
En politielev iklædte sig en aften sin spejderuniform, gik ud på
cykelstierne bag det hus han boede i, hvorefter han gav sig til at
stoppe og sigte de cyklister som kørte uden lys på cykel.
Om denne politielev sagde vi, at han havde ’mis-forstået’ sin opgave.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Opsamling
Fænomenologi
Hermeneutik
Dannelse, læring
1. 
Intentionalitet =>
forventning : fordomme
=> forståelse
2. 
Naturlige indstilling => forforståelse: fortolkning
3. 
Livsverden
’perception’
=> udlægning
=> forståelseshorisont: -ssammensmeltning => anvendelse
’sprogets virkningshistorie’
handling i soc. praktiser
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Øvelse til erfaring med sproget…..
  betydning for hvordan vi forstår erkendelse og
kommunikationsprocessser….
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
’ Erfaring’:
Nogle eksempler på fænomenologisk variation*,
subjektivitetens, sprogets og praksis betydning for
erkendelse:
  Tre forhold gør sig gældende i den måde vi erkender
og får information om verden på....
*Wittgenstein, Ihde
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
1. Forhold:
forventningen!
Hvad ser du?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
1. Forhold:
forventningen!
  En kanin?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
1. Forhold:
forventningen!
  Eller en and!
Rap, rap
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
2. Forhold: læserens viden, ’forforståelse’
Eksempel:
E=mc2
=
?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
2. Forhold: læserens viden
Eksempel:
E=mc2
= Relativitetsteori
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
2. Forhold: læserens viden
Eksempel:
?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
2. Forhold: læserens viden
Eksempel:
Billede kan oversættes af en fysioterapeut
til et udsnit af rygsøjlen, f.eks.
diagnosticering af diskusprolaps
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
3. Forhold:
læserens handlings-verden
Eksempel:
”Diabetes2”
= <8 år: ”sygdom”,
men....
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
3. Forhold:
læserens handlings-verden
Eksempel:
Lægens....
Patientens....
Apotekerens.......
”Diabetes2” = Sygeplejerskens.....
Diætistens.....
Hjemmehjælpers......
- handler forskelligt
på ”samme” X
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Erfaring og informationsudveksling er
ikke ét til ét forhold
Virkelighed/objekt/fænomen
X
subjekt/recipient
=
X
MEN medieres:
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Af flere forhold:
1) subjektet/recipientens forventning
2) Dennes viden og kompetencer, forforståelse
3) situation/handlekontekst, anvendelse
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Erkendelse har derfor 3 karakteristika
.. den beror på:
1) læserens forventning: ERKENDELSE
2) Læserens viden og kompetencer: KOGNITION
3) Læserens situation/handlekontekst: ONTOLOGI
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Øvelse til Den dobbelt hermeneutik
  Eksempel på 1. Hermeneutiske cirkel på tekstanalyse
niveau:
  Hvilke perspektiver og forståelseshorisonter kommer der
til udtryk til fænomenet Klasseudflugt i videoen?
  Wallwhisher: http://www.wallwisher.com/wall/
mT7VIpxDqi
  2.hermeneutiske cirkel: Hvad er din egen rettethed/
forventning til teksten/fænomenet: Klasseudflugt?
Forforståelse?
  Evt.Teori til gruppeprocesser og læringsteori?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Det metodiske paradoks!
  Den empiristiske og objektivistiske (‘scientisme’)
Subjektivitet som forhindring for ny, videnskabelig viden,
  dvs. ‘fordomme’ er ‘biased’, negative. Videnskab= hvad der
er kvantificerbart, kontekstuafhængigt og gentageligt ex.
Penkowas 300 rotter.
  Subjektet er betingelse for al erkendelse, er ikke passiv
receptiv, men ‘aktiv medfortolkende’ i form af:
  Forforståelse = hypoteser om sagen selv, ‘værens åbenhed’
  Teoretisk, sprogligt beredskab = erkendelsesmæssig
ressource
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Det metodiske paradoks!
  Subjektets teoretiske beredskab får en renæssance, qua en
fortolkningsressource af empirien (data):
  Ricoeur: fra hverdagens ‘commen-sense’ til ‘dybdehermeneutik’:
- Semiotikken (sprogvidenskab om tegns betydning)
- 
Fænomenent kan ‘læses’ som en tekst, dvs. betydningsbærer og
enhed af tegn, der internt får deres betydning gennem tegnenes
relationer til hinanden (1.H.C), og eksternt gennem fortolkerens
analysespørgsmål til teksten!
- 
NB! Videnskabelige analyser er begrundet ianalysespørgsmål
udformet på baggrund af andre forskeres iagttagelser,
begrebsbrug og ræsonnementer.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Hvad skal jeres projekt lære
af subjektivitetens paradoks?
1.  Arbejde med jeres ‘epoche’, egen forforståelse og
forventninger til ‘sagen’:
1.  Gør den eksplicit som antagelser/hypoteser
2.  Brug teori til at udarbejde analysespørgsmål til jeres
empiri på baggrund af tre trin:
1.  Undersøgelsesdesign, spørgsmål i interviewguide:
2.  Tekstualisere jeres data, f.eks. Video, transkribering til en
samlet ‘tekst’, afsluttet datamængde.
1.HC
3.  Analysere/systematisere tekstens udsigelser/budskaber via
de teoretiske begrundet analysespørsmål
3.  Vend tilbage til jeres antagelser og reflektere jeres
forståelse i lyset af analysen til en samlet konklusion
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Erkendelsproces i projektrapporten….
1.  Forventninger til sagen
2.  ‘Empiri-teksten svar’ på de teori-genereret spørgsmål:
  Spørsmål i interviewguide:
  Analyse af empirimaterialet, materialisering af fænoment qua tekst
3.  Dybere forståelse’ af fænoment… og sig selv
Gadamer: ‘Hermeneutisk erfaring’, man er ikke den samme.
- læring, dannelse
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Erkendelsproces i projektrapporten….
Ad. 3 erkendelsesproces: Dybere forståelse’ af fænoment… og
sig selv
Gadamer: ‘Hermeneutisk erfaring’, man er ikke den samme.
- læring, dannelse
Ricoeur: ‘refiguring’, man formes af konteksten og de ‘dialoger’ man
indgår i 
- ‘dialogisk sandheds- og meningsbebegreb’: viden om verden
afhænger af de spørgsmål vi er i stand til at stille……
- ‘kritiske’ ift. At reflektere vores egen forståelse tekstens svar og
relevans for vores egen situation/problemstilling
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Subjektets imaginære og refleksive rolle i
erkendelsen*:
  Ricoeur, 3 former for mimesis (gengivelser af det erfarende),
“en gørens implicitte eller eksplicitte fænomenologi, s.80:
1.  mimesis: at indgå i en handlingsverden, en praksis:
1. 
Kendskab til handling: mål, motiver, aktør, interaktion med andre; symbolsk,
tidsligt. “Spørgsmål til ‘hvorfor’, hvem’, ‘hvordan’, ‘sammen med’’ eller ‘imod
hvem’”. Ricoeur, Hermenutisk brobygger s.79.
2.  Mimesis: den medierede, konfigueret erfaring, ‘tekstens
verden’: sammenhængende enhed:
1. 
Konfiguration af jeres empiriske erfaringsmateriale (forfatterens medkonsturende rolle)
3.  Mimesis: den re-figuret erfaring, transformation af læseren
bevidsthed og handling
*minder om E.Kants systematisering af forstandens begreber, ‘den produktive indbildningskraft’ (Kritik der
Reinen Vernuft 1781, A137ff), P.Kemp, 1995
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Projektovervejelse?
  Hvad er jeres empiri-tekst?
  Hvor mange typer af data: interview, video,
observationsnoter, dokumentindsamling:
  Tektualiseres mhp analyse
  Hvad er deres indbyrdes sammenhæng? Dækker de
fænoment?
  UNDERSØGELSESDESIGNET?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Overvejelser til metodeafsnit og
undersøgelsesdesign i 7. trin
1.  Gøre evt. rede for evt. problemstillinger vedr. empiri og objektivitet, samt
og fænomenologien og hermeneutikkens svar (centrale begreber og
definitioner) herpå.
2.  Jf. 2. øvelse: hvad er gruppens forventninger og fordomme (antagelser)?
Gøres eksplicit (epoche og reduktion)
3.  Hvilke metoder skal I bruge for at komme omkring fænoment, ‘sagen
selv? (nb! fænomen bestemmer metodevalg, ikke omvendt)
4.  Hvordan vil I tekstualisere data (så I kan analyse og eksaminator/censor
kontrollere/ validere analysen)?
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Overvejelser til metodeafsnit og
undersøgelsesdesign
5. Hvilke teorier vil I inddrage med henblik på ‘dybde hermeneutik’:
  Kvalificere spørgsmål i observations- og /eller interviewguide?
  Analysespørgsmål til empiritekster
  Etiske spørgsmål: hvordan sikre I jer ‘den andens’, ex.
Informatens integritet? Hvordan bliver projektsamarbejdspartnere
ikke til middel for projektet, men også et mål?
6. Konklusion: samlet fortolkning og refleksion af forholdet mellem jeres
forventing, det samlede analyseresultat, og de valgte teoriernes
forklaringskraft.
7. Hvem er jeres viden fra projektet relevant for, hvilke praktiser?
projektsamarbejdspartnere, informanter……
‘Feuerbach tesen: ikke bare forklare eller forstå verden men også forandre’
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Udkast til undersøgelsesdesign
  Aftal med vejleder tidspunkt for aflevering af besvarelse
af de 7 trin i undersøgelsesdesignet.
  NB! Gem også jeres metodeovervejelser i jeres VTportefolje
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.
Litteratur
Alighieri,
Dante:
”Dantes
Guddommelige
Komedie”,
forlaget
Multivers,
4.
reviderede
udgave,
1.
oplag
2007.
Gadamer,
Hans‐Georg:
”Sandhed
og
Metode”,
forlaget
Academica,
2.
udgave,
1.
oplag
2007.
Heidegger,
Martin:
”Unterwegs
zur
Sprache”,
Vittorio
Klostermann,
1985.
Heidegger,
Martin:
”On
the
way
to
language”,
HarperCollins,
intet
årstal.
Luhmann,
Niklas:
”Organisation
und
Entscheidung”,
Westdeutsche
Verlag
GmbH,
2000.
Thyssen,
Ole:
”Luhmann
og
ledelse”
i
Højlund
&
Knudsen
(red.):
”Organiseret
kommunikation”,
Samfundslitteratur,
1.
udgave
2003.
Paul
Ricoeur:
Tid
og
fortælling:
den
trefoldige
mimesis.
Kap.
3
I:
En
hermeneutisk
brobygger.
Red.
M.
Hermansen
et
al.
Klim
2002.
Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Kroghstræde 1–3, 9220 Aalborg Ø.