1. No category

ÅRSBERETNING 2012
03
Forord: Asylcenter med vokseværk
04
Brovst Asylcenter som udeoperatør
06
Brovst 3 – planlægning og relationsarbejde
08
Kvindeannekset – et frirum
11
Håndbold og livet – fordi jeg vil!
12
Ombygning af langhuse på Brovst Asylcenter
15
Engagement og kulturel formidling i beboerrådet
24
DFUNK aktiviteter på Brovst Asylcenter
26
Frivillige initiativer på Brovst Asylcenter
28
Kvindernes internationale kampdag i afghansk perspektiv
30
Musik for sjælen
32
34
36
Sommer på Brovst Asylcenter
Naturbevaring og sammenhold
Meningsfuld aktivering i U-projektet
38
Småbørn, sundhed og netværk
40
Skolestart på Fjerritslev Skole
42
Voksenskolen beretter
44
Ny visuel identitet
Årsberetningen er udarbejdet af
Karin Birgitte Sneskov (kbs@jammerbugt.dk) og
Lajla Holtebo Gregersen (lhg@jammerbugt.dk)
Asylcenter med
vokseværk
Vi går nye veje i arbejdet med asylansøgere.
I 2012 tog Brovst Asylcenter springet
og åbnede sin første afdeling uden for
vores egen kommune, idet vi nemlig
etablerede afdelingen i Brønderslev i
Brønderslev by.
Efterhånden var behovet opstået for at
finde nye pladser til et øget antal asylansøgere, så derfor greb vi chancen. En
stor udfordring, som jeg synes, vi har
løst på bedste vis i et godt samarbejde
med Udlændingestyrelsen.
Ud over de kendte afdelinger i Tranum
og Brovst består Brovst Asylcenter også
af en afdeling i Rødhus, og i skrivende
stund bevæger vi os ud i andre dele af
regionen for at etablere afdelinger i stil
med den i Brønderslev.
Udeoperatørmodellen har efterfølgende
bredt sig ud i landsdelen og er nu taget op i andre dele af landet. Den har
vist sig funktionel og økonomisk bæredygtig, så man derigennem har kunnet skabe centre med et fornuftigt antal
beboere i et tæt samarbejde med værtskommunerne.
Eftersom et antal beboere har valgt at
tage imod tilbud om at flytte ud af Centret og indrette sig i gode boliger i Fjerritslev, har vi i 2012 fået etableret ny
børneskole og børnehave der.
Jeg vil endvidere gerne fremhæve, at vi
har brugt resurser på at skabe bedre boligvilkår for dem af vores beboere, der
bor på modercentret i Tranum. Centret
har nu kun lejligheder som boligform.
Sluttelig vil jeg gerne nævne U-projektet, som vi kalder et nyt forsøg med aktivering af vore beboere. Vi mener, at vi
med dette projekt på længere sigt kan
tilbyde asylansøgere en mere meningsfuld aktivering, end det ellers har været
tilfældet i den tid, hvor de går og venter
på at få deres sag vurderet.
Jeg håber, du finder det interessant at
studere ovenstående emner nærmere i
vores årsrapport foruden naturligvis alt
det andet, vi har beskæftiget os med og
fortæller om – du er altid velkommen
til at kontakte mig for uddybning af
emner, eller hvis du bare gerne vil vide
mere om Brovst Asylcenter.
Thorkild Poulsen
Centerleder
Brovst Asylcenter
som UDEOPERATØR
Centret i Brønderslev startede i oktober måned 2012 som det første center i Danmark, der har en
kontrakt som udeoperatør. Brovst Asylcenter driver centret i Brønderslev.
Marit Risdahl Nielsen har været projektleder og katalysator for opstarten og
driften i Brønderslev Kommune.
Marit har arbejdet på Brovst Asylcenter
i snart 3 år og har tidligere erfaring med
opstart af afdelinger.
onsdag og fredag. Der er åbent kontor
mandag, onsdag og fredag fra 10-12,
den resterende tid bruges til samtaler og
opsøgende arbejde.
Opstarten og det gode
samarbejde
”Der er gode muligheder for at leve et
så normalt liv så muligt,” fortæller Marit. ”På nuværende tidspunkt er centrets
medarbejdere i gang med at lave lokale
samarbejdsaftaler til at starte ekstern
praktikophold for centrets beboere.
Vi kan mærke, at beboere synes, det er
det mest fantastiske, der er sket for dem
at komme til at bo her. De kan slet ikke
skjule deres begejstring, når de ser deres lejlighed, og med det samme tager
de skoene af og passer på deres hjem.
Vi har fået flere meldinger fra fædre, at
de havde det dårligt, da de kom, men de
har det meget bedre nu. Vi ser dem ikke
meget. De kommer i forbindelse med deres sag, men der er jo ingen konflikter
imellem beboerne. De er meget selvhjulpne, og det varer ved, idet de ikke har fri
adgang til personale, og de har mulighed for at gøre meget selv. Det hjælpes
også på vej ved, at vi har utrolig stort
fokus på information i modtagelsen. Vi
har en fornemmelse af, at beboerne her
i Brønderslev bliver mindre syge end på
almindelige asylcentre, idet de er mere
aktive og selvhjulpne, men det er ikke
Processen startede med et godt samarbejde med politikere i Brønderslev
Kommune. Det var vigtigt at sikre en
god information og opbakning om projektet. Det skulle ligeledes afklares, om
Brønderslev Kommune kunne tilbyde
skole, SFO og børnehave. Dernæst blev
der etableret kontakt til forskellige boligselskaber, hvor boligselskabet PM
kunne tilbyde 12 lejligheder fra starten.
En uge efter overtagelsen af lejlighederne kunne center Brønderslev tage imod
de første 12 familier. Centret er beregnet til familier, men der er også plads
til de enlige. Den 1. januar 2013 blev
centret opnormeret, således der i alt vil
være 37 lejemål og 8 af disse lejemål vil
være til de enlige med 4 personer i hver
lejlighed. Beboerantallet kommer til at
være på 120-150 beboere, alt afhængig
af antallet af børn i de enkelte familier.
Foruden Marit er der ansat en netværksmedarbejder, en teknisk servicemedarbejder/receptionist og en sygeplejerske.
Der er klinik tre dage ugentligt mandag,
4
Muligheder for at leve det
”normale” liv
noget, vi har dokumentation for. Der har
fra starten været en god kontakt mellem
beboere fra asylcentret og de andre indbyggere i byen. Vi modtog 5 beboere fra
Somalien, og den første dag kom de allerede i kontakt med en dansktalende
somalier, som meldte sig som frivillig på
centret. Han har fungeret som tolk til en
overgivelse, og han hjælper med tolkeopgaver i det daglige.
Det vigtigste råd i forbindelse med et
opstartsprojekt er, at det er vigtigt at
have et bredt kendskab til alle opgaver i
forbindelse med driften af et asylcenter.
Man skal forstå sammenhængen, for det
at drive et asylcenter er mange ting. Det
er en af de erfaringer, jeg har med mig
fra mit arbejde på Brovst Asylcenter,”
fortæller Marit.
Brønderslev er en spændende by med
forskellige tilbud. Et af de gode tilbud
er i Mælkebøtten, som er et boligsocialt
projekt, tilknyttet den boligforening,
hvor Center Brønderslev er etableret.
”Det er fordelagtigt for os – der er mange
forskellige tilbud, og det koster ikke noget, derfor prøver vi også at hjælpe dem
ved fx at betale en zumba instruktør og
juletræet til en julefest for alle. Vores beboere kan benytte tilbuddene i Mælkebøtten på lige fod med boligselskabets
øvrige beboere,” fortæller Marit.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Vi har en fornemmelse af, at
beboerne her i Brønderslev bliver
mindre syge end på almindelige asylcentre, idet de er mere
aktive og selvhjulpne
Marit Risdahl Nielsen
Aktive beboere besøger
Mælkebøtten
Lone Nedergaard er projektleder i det
boligsociale projekt Mælkebøtten, som
har eksisteret i 4½ år. Der er aktiviteter
og indsatser inden for sundhed, social
trivsel og netværksdannelse, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse, integration og inklusion.
”Modtagelsen af beboere fra asylcentret
har for os været en af de mest positive
oplevelser. Vi får tit grupper af beboere.
Kvoteflygtninge kommer jo også i grupper. De mennesker fra asylcentret kom
fra den første dag og var med og insisterede på at deltage. Den første gang
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
kvinderne opdagede, at vi lavede mad
sammen, da kom de med det samme,
de fandt en kniv og gik i gang med mad
forberedelserne. Lige så snart de ser, der
er lys, så kommer de ind. Deres børn
deltager i børneklubben, street dance og
de andre aktiviteter, der er for dem. De
voksne kommer og træner og er sociale.
Vi oplever ofte, at beboerne er lidt tilbageholdne i starten. Det er denne gruppe
ikke, de er med fra starten, og det er bare
fantastisk,” fortæller Lone Nedergaard.
Valon Kyqyku bor i en lejlighed i tilknytning til Center Brønderslev. Han fortæller, at han er glad for alle de tilbud, der
er i Mælkebøtten: ”Jeg bruger alle aktivi-
teter og har også selv en nøgle til fitness,
så kan jeg træne, når jeg vil, og det er jeg
glad for. Vi deltager også i barbecue hver
torsdag. Der stiller Mælkebøtten salat
og andet tilbehør frem, så medbringer
vi selv kød.” Jeg spørger også om, hvad
han synes om at bo i Brønderslev: ”Jeg
tænker, at alle mennesker er de samme,
de har samme behov, og her i Brønderslev lever du et normalt liv. Det betyder,
at du hurtigt vil kunne tilpasse dig til at
komme ud i det danske samfund eller
tage hjem, såfremt det er det, der besluttes.”
5
BROVST 3
- planlægning og
relationsarbejde
I øjeblikket er der 241 beboere og seks ledige lejligheder i Rødhus,
som vi kalder Brovst 3.
De største grupper af nationaliteter er
somaliere, syrere og russisktalende
asylansøgere. Der er mange familier
med flere børn.
Lolita Ajero er 32 år og har arbejdet på
Brovst Asylcenter i 2½ år. Lolita er uddannet pædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi. Lolita er daglig leder af
Brovst 3, i forbindelse med andre kommuners opstart af asylcentre har Lolita
fungeret som rådgiver.
Det har været en opstart med flere udfordringer. Det har skyldtes fysisk sygdom i personalegruppen, som det ikke
har været muligt at forberede sig på, og
der foruden et enormt pres på indkvarteringssystemet.
Lolita måtte aflyse sin sommerferie i
år, da opgaven med et ekstra asylcenter pludselig opstod. Lolita har tidligere
erfaring med at arbejde på en midlertidig afdeling, hvor hun var både en
del af opstarten og afviklingen af den
pågældende afdeling. Forud for opstarten udarbejdede Lolita lange lister med
indkøb af inventar, håndværker og samarbejdspartnere, som skulle kontaktes.
Der blev desuden afholdt jobsamtaler til
rekruttering af personale.
”Det har ikke været vigtigt, hvilken uddannelsesmæssig baggrund ansøgerne
6
har haft, idet der ikke er nogen uddannelser, som kvalificerer til at arbejde inden for dette område – det er learning
by doing. Det har i stedet handlet om,
hvordan ansøgerne er som mennesker
og deres kemi. Hvordan de har reageret
på det, som jeg har fortalt om arbejdet
på et asylcenter, de problematikker, du
kan komme til at stå i som fx trusler,
forskellige konflikter og fortællinger om
fx torturoplevelser. Det er vigtigt, at du
som menneske kan håndtere og rumme
forskellige former for pres.
Det har været en hektisk opstart, men
det har været kendetegnende for personalet, at de har villet dette her. De har
arbejdet hårdt fra den første dag, og det
er også det, som har bevirket, at der er
opstået en teamspirit. I Rødhus har vi
selv skabt en kultur, alle starter på lige
vilkår, og det betyder selvfølgelig noget
for sammenholdet,” fortæller Lolita.
Kultur og relationsarbejde
Spurgt om succeser på centret fortæller
Lolita: ”Den største succes på kort sigt
er den kultur, vi har skabt på centret,
blandt beboerne. Det at starte et helt nyt
center op, hvor der ikke er beboere, som
kan vise, hvordan vi plejer at gøre, og
hvordan vi er sammen på centret, det er
en udfordring, samtidig med det også
rummer mange potentialer. Jeg har erfaring fra arbejdet på to andre centre, og
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Det er frem for alt et spørgsmål om
at kaste sig ud i det og turde det.
Lolita Ajero
være, hvis du vil sove om natten! Spøg
til side. Planlægning og forberedelse er
mit bedste råd, men du må ikke forvente, at der ikke alligevel opstår noget utilsigtet, og der er altid noget, som tager
længere tid end beregnet. Det er vigtigt,
at du er god til at prioritere, hvad der er
vigtigst. Derudover skal du også spørge
andre til råds, som har erfaring. Der er
ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Jeg har fx lavet en manual til at
starte et center op. Det er frem for alt et
spørgsmål om at kaste sig ud i det og
turde det.”
der har jeg været bevidst om, at der er
en kultur, som jeg ønsker at videreføre,
mens der er andre ting, som jeg ikke vil
videreføre. Det er især relationsarbejdet,
som har vist sig at medvirke til at skabe en god kultur, sige tak for hjælpen,
kalde beboerne ved deres navn, kigge
dem i øjnene og ellers fokusere på den
gode kontakt. Relationen er den, du skal
bruge, når det bliver svært, og der sker
noget, som gør hverdagen vanskelig. Der
kommer situationer, hvor det hele er lige
meget, og hvor de er frustreret. Det er
ofte således, at det ikke er selve situaBrovst Asylcenter · Årsberetning 2012
tionen eller den pågældende konflikt,
men noget helt andet, det handler om.
Det sker ofte, at der kan være en konflikt, og en eller to dage efter kommer
beboeren tilbage og fortæller, hvad det i
virkeligheden handlede om. Hvis ikke vi
havde en relation, så ville beboeren være
ligeglad med, hvad vi følte.”
Råd til andre ledere
På spørgsmålet om hvilke råd Lolita vil
give til andre ledere, som får opgaven at
starte et asylcenter op, svarer hun: ”Lad
7
KVINDEANNEKSET
- et frirum
I Brovst ligger der et kvindeanneks for kvindelige beboere på Brovst Asylcenter under afdeling
Brovst 2. Et hus, hvor kvinderne bor sammen, et sted, hvor de har et frirum med fællesskab og
socialt samvær. Her kan de bo og lave deres egne husregler, uden indblanding fra mænd.
Huset beboes af Sewing på 27 år fra
Azerbijan, som har boet i huset i 2
måneder, Rita fra Sudan på 25 år (4
måneder), mor og datter Karima og
Elahe på 54 år og 17 år fra Afghanistan (6 måneder), Mary på 34 år fra
Kenya (6 måneder), mor og datter Zakia og Ruka på 54 år og 24 år fra Syrien (1 måned) og Vanny på 20 år fra
Congo (2 måneder).
Vi mødes i husets fællesrum, hvor kvinderne trakterer med the og hjemmelavede danske småkager. Iben Elise Bendixen er kontaktperson for kvinderne og
fortæller, at stedet er godt for dem, for
her kan de finde ro og et socialt netværk.
”For nogle måneder siden modtog jeg
en ung afrikansk kvinde (Vanny). Du
kan se på databasen, hvordan hun så
ud den dag, hun kom – hun var mildest talt ikke tilfreds – sidste gang jeg
var dernede, havde hun hængt plakater
af popsangere på hele værelset og sad
og hoppede af glæde på sin seng, da jeg
sagde, det så godt ud …. da jeg spurgte,
om hun var glad – var svaret: JA!! og et
kæmpe grin,” fortæller Iben.
Sammen om hverdagen
Snakken går i fællesrummet, der bliver
grinet, hældt the op, og den ene supplerer den anden.
8
Sewing fortæller om en af pigerne: ”Vi
laver alting sammen, gør rent, laver
mad, griner og snakker, alt undtagen
brusebad,” og alle griner.
Vanny fortæller: ”Livet for mig er faktisk
lidt hårdt, jeg ved ikke, hvor mine forældre er, der er mange ting at tænke på,
men det hjælper for mig at være i det her
kvindehus. Her er kun kvinder og ikke
så mange problemer, for på centret er
der mange problemer og stress. Her er
det ikke det samme, for vi forstår hinanden, og når vi har problemer, så prøver
vi at forklare det og snakke om det, og
vi har også en meget god kontaktperson
her. Den dag, jeg kom, sagde jeg: Her
kan jeg ikke bo, jeg vil ikke! Iben sagde
om to uger, så er du rigtig glad for at
være her, jeg sagde nej, men hun havde
ret. Vi laver mad sammen og spiser sammen, griner, ser en film og går måske
en lille tur udenfor sammen, det er ikke
altid, vi har lyst til at spise hinandens
mad, vi er jo forskellige nationaliteter,
men så laver vi noget hver især.”
Gode løsninger finder vi
selv
for rengøring. Vi har selv lavet et skema,
så når en ny person ankommer, så fikser vi det, alle ved, hvad de skal gøre
på det rigtige tidspunkt, og alle gør det,
de skal. Når vi laver skemaet, kalder vi
alle sammen, og vi spørger hinanden
hvilken dag, man hver især har lyst til
at gøre rent.”
Iben fortæller: ”De er gode til at finde
løsninger. Da Vanny og Sewing kom,
skulle de bo sammen og dele værelse,
men Sewing fandt en løsning. Vi har et
meget lille værelse, hvor der står et kæmpe tomt pengeskab, som ikke kan flyttes.
De brugte det før til vasketøj, og Sewing
ville gerne bo der. Vi har derfor besluttet, at det ekstra værelse er en frivillig
løsning. Vi vil ikke bestemme, at nogen
skal bo der, men de kan gøre det, hvis de
vil bo alene.”
Sewing: ”Jeg bruger pengeskabet til mit
tøj.” Alle griner.
Rita fortæller: ”Indimellem har vi det
også svært, for der er mange ting at tænke på, så giver vi hinanden plads og ro,
hvis der er brug for det.”
Rita fortæller: ”Hvis vi oplever at have
problemer med hinanden, så er det ikke
så svært, så går vi direkte til hinanden
og ordner det med det samme, sådan synes vi, det er rart. Det er faktisk ligesom
et team. Vi har for eksempel et skema
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
... vi forstår hinanden,
og når vi har problemer,
så prøver vi at forklare det
og snakke om det.
Vanny
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
9
Det er ikke, om du får
opholdstilladelse eller ej,
som bestemmer dit liv.
Leonard Awange
10
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Håndbold og livet
FORDI JEG VIL!
Leonard Awange (Leo) på 32 år har boet i Danmark på asylcenter i 2 år og 10 måneder, og han
har været yderst aktiv i sin ventetid. Leo har været fast medlem af den lokale håndboldklub i
Jammerbugt Kommune i over 2 år.
Interviewet foregår på dansk, og jeg
spørger Leo, hvorfor han er så god til
dansk: ”Det er jeg, fordi jeg vil.” Dette
er nemlig karakteristisk for Leo, han vil
livet og har truffet bevidste valg i den
svære ventetid.
”Jeg ville ikke bare sidde og vente, jeg
ville i gang med mit liv.”
Et aktivt valg
Leo synes ikke, det var nemt at komme
til Danmark og bo på asylcenter. Han
gjorde sig mange overvejelser om,
hvordan han kunne gøre sin hverdag
bedre.
”Det er kedeligt kun at være på asylcentret, så står du op og spiser, går i skole og
hjem igen, der er ikke så meget at lave.
Jeg tænkte, at jeg havde prøvet at spille
håndbold i min skole, og så tænkte jeg,
i Danmark er de særlig kendt for håndbold, alle taler om det. Dengang var der
VM i håndbold. Danmark gik hele vejen
til finalen, de tabte desværre til Frankrig. Jeg havde meget lyst til at starte til
håndbold. Jeg kontaktede min kontaktperson, som hjalp mig videre. Desværre var sæsonen lige forbi, og jeg måtte
vente 3-4 måneder, men jeg ventede, til
sæsonen startede og kom på et hold. Det
er nogle rigtig søde venner i klubben, og
det har betydet meget for mig. I hver sæson har der været en ny træner, og alle
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
har været venlige mod mig, og de har
lært mig meget.”
Leo har også fået kontakt til en frivillig på Brovst Asylcenter, hun har taget
imod Leo som en del af sin familie og
har hjulpet Leo med de danske gloser.
”Det har betydet utrolig meget for mig,
hun er tidligere lærer og har motiveret
mig til at blive bedre til dansk,” fortæller Leo.
”Det er ikke, om du får opholdstilladelse
eller ej, som bestemmer dit liv. Mange,
som har fået ophold, de sidder nu ensomme i deres huse, de gør ingenting
med deres liv, selv om de har mulighederne. Det er ikke nemt, man skal kæmpe for det.
Sport hjælper, for når du er fysisk aktiv,
da glemmer du det hele, og så er du altid
frisk.”
og til i dag, hvor han er rigtig god. Du
kan se, at hans håndboldspil har udviklet sig. Jeg tænker også, det har været godt, at der kun har været ham på
holdet alene uden andre fra asylcentret.
Det har tvunget ham til at tale dansk,
og det er vanskeligere at integrere flere
på et hold,” fortæller Peter Guldager.
Leo modtog sidste år en lokal pris i
håndboldklubben som årets spiller. ”Det
betød rigtig meget for mig, og jeg var meget stolt og glad,” fortæller Leo.
Leo har fået opholdstilladelse i
Jammerbugt Kommune og kan
derfor fortsætte sit håndboldspil i
Skovsgård/Brovst KFUM.
Håndbold og træning
Leo træner to gange om ugen og er ofte
til kamp i weekenden. Han deltager i
alle de sociale aktiviteter i håndboldklubben. Peter Guldager er assistenttræner i håndboldklubben Skovsgård/
Brovst KFUM. ”Leos deltagelse har været godt både for ham og holdet. Det har
givet en rummelighed både med hensyn
til håndboldfærdigheder og sprog. Det
er jo en super udvikling, som er sket, fra
han stort set ikke kunne spille håndbold
11
OMBYGNING AF
LANGHUSE
på Brovst Asylcenter
På Brovst Asylcenter er der foregået en omfattende ombygning og renovering.
På Brovst Asylcenter er der foregået
en omfattende ombygning og renovering. To af centrets langhuse på 260
kvadratmeter er bygget om til 7 lejligheder med køkkenalrum, soveværelse
og toilet med bad. De to langhuse bestod tidligere af 10 værelser i forskellige størrelser med fælleskøkken, toilet og bad.
Ombygningen er besluttet i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommunes
tekniske forvaltning og Udlændingestyrelsen. Teknisk forvaltning foretog
beregningerne og tegningerne for ombygningen, som efterfølgende blev præsenteret med succes for Styrelsen.
”Vi har erfaringer med, at jo flere mennesker, som deler køkken og bad, des
flere potentielle konflikter. Det betyder
også et rengøringsproblem, idet der ofte
kan være en tendens til, at alles ansvar
er ingens ansvar. I de nye lejligheder
er det op til fire personer, som er fælles
om køkken og bad. Det giver et bedre
sammenhold i den enkelte lejlighed. Det
giver mulighed for at få et privatliv og
sikre et større samarbejde omkring dagligdagens gøremål.”
Thorkild Poulsen.
Ombygningen af husene betyder forbedret levevilkår for asylansøgerne på
Brovst Asylcenter. Det er både familier
og enlige, som vil drage nytte af forbedringerne. De enlige vil bo op til fire
personer i lejligheden, hvilket giver to
personer pr. værelse. Familierne har
mulighed for at trække sig tilbage som
familie og give plads til både voksne og
børn. Endvidere har alle bygninger fået
tilført et nyt terrasseområde med nye
grillinstallationer.
I foråret 2013 vil de to sidste langhuse
blive ombygget til lejligheder, og det betyder, at centret vil have et driftsgrundlag bestående af 83 lejligheder.
12
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Vi har erfaringer med,
at jo flere mennesker,
som deler køkken og bad,
des flere potentielle konflikter.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
13
Beboerrådet har taget ansvar
for flere opgaver på centret og
har gjort gode erfaringer med
at indgå i dialog med det
omgivende samfund.
14
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Engagement og
kulturel formidling i
BEBOERRÅDET
Et spændende år med mange aktiviteter.
Beboerrådet på Brovst Asylcenter har
været igennem en fantastisk udvikling i løbet af det sidste år.
Der er i højere grad end tidligere blevet
arbejdet med beboerinvolvering og empowerment.
I denne artikel vil vi præsentere elementer af de aktiviteter, som har været
iværksat i løbet af 2012. Beboerrådet
har taget ansvar for flere opgaver på
centret og har gjort gode erfaringer med
at indgå i dialog med det omgivende
samfund.
”I arbejdet med beboerrådet handler det
om at stille passende krav til medlemmerne. Krav, som de kan og vil honorere.
I kravene og den personlige opfølgning
ligger der samtidig en anerkendelse. En
anerkendelse af, at de er mennesker,
som har noget at byde på i form af kompetencer og vilje til at gøre noget aktivt
med deres liv. Medindflydelse og engagement er nøgleord. Passivitet er ødelæggende for den menneskelige udvikling.
Beboerrådet har arbejdet med at se sig
selv som en del af en helhed i forhold
til det danske samfund,” siger Lajla H.
Gregersen, socialrådgiver og kandidat i
Socialt Arbejde, som leder beboerrådet.
En del af de oplevelser, som har gjort
indtryk, har været en udveksling med
et ældrecenter, beboerundersøgelse,
besøg af amerikanske universitetsstuBrovst Asylcenter · Årsberetning 2012
derende fra Danish Institute of Study
Abroad, undervisning på VIA University College, socialrådgiver­ud­­dan­nelsen
i Århus, skraldind­samlinger og bingo.
Besøg fra aktivitetscentret
Liselund
Det var særlige gæster, som kom på
besøg på Brovst Asylcenter. En gruppe
beboere fra aktivitetscentret Liselund
besøgte en gruppe beboere på Brovst
Asylcenter.
Forud for besøget tirsdag den 19. juni
2012 havde beboerrådet og beboerrådshjælpere besøgt plejehjemmet og aktivitetscentret. De fik en rundvisning på
aktivitetscentret, hvor de oplevede de
ældre lave boldspil fra stole og dyrke
gymnastik. De blev også inviteret ind til
en ældre dame, som viste, hvordan hun
boede og billederne af alle børn, børnebørn og oldebørn.
I solen blev beboerne fra både asylcentret og ældrecentret trakteret med bedstefars skæg kage. Så skulle der synges
fra højskolesangbogen, og beboerne fra
asylcentret så til med store øjne, mens
de ældre gav den gas. ”Kan I ikke synge
nogle sange fra jeres lande,” blev beboerne fra asylcentret spurgt. Det resulterede i kanons på farsi om Afghanistans
forår og om fremtiden.
Gensynets glæde
Hvor spændende er det ikke selv at
skulle modtage gæster. Gæster, som du
ved har glædet sig rigtig meget til at
komme.
Det var gengældt, og beboerrådet på
Brovst Asylcenter stod klar med det store sønderjyske kagebord. Der var russiske pandekager, iransk kage, afghansk
kage og drømmekagen fra Brovst.
Det vakkelvorne terræn på centerområdet var en udfordring for de ældre,
men blev nemt løst med hjælp fra beboerne på asylcentret. Åhh hjælp, der
er jo ingen fliser, og hvordan kommer
kørestolen ind, når der ikke er rampe.
Aldrig havde Ketty eller Carl oplevet at
have så mange hjælpere, rampen blev
også fikset, og alt kunne tilsyneladende
lade sig gøre, bare i et andet tempo end
vi normalt er vant til. Qubad og Bihesta
viste deres hjem frem: ”Her bor vi sammen med vores datter Bono på 2 år.” De
skulle også besøge Masi fra Iran, som
bor sammen med tre andre kvinder, den
ene en ældre dame fra Afghanistan. Der
skulle selvfølgelig også synges, repræsentanter fra beboerrådet havde øvet
på sange. Danske sange skulle der også
synges – Det er i dag et vejr et solskinsvejr.
Ketty kunne fortælle, at hendes iltmaskine starter op med denne melodi, og
nu kan alle parter tænke på det. Kage,
grin og kulturel hygge blev krydret med
15
snak om Sankt Hans, bål og hekseafbrænding – hvilken sjov dansk tradition, hvor stammer den fra, og hvad er
formålet. Det blev diskuteret, og alle
blev lidt klogere på det og hinanden.
”Det virker som et godt liv at blive ældre i Danmark, det er rart at se,” siger
Kasra.
16
Besøg fra USA
Den 3. september 2012 fik beboerrådet
på Brovst Asylcenter besøg af amerikanske universitetsstuderende.
De er tilknyttet Danish Institute of Study Abroad, som er et udvekslingsprogram tilknyttet Københavns Universitet.
Det er Sanna Schliewe, cand.psych, som
er en af underviserne og koordinator på
forløbet. Beboerrådet ville gerne vise
amerikanerne centret og desuden præsentere dem for retter fra deres hjemlande. Det betød travlhed i beboerrådet, som sammen lavede samosa og
afghansk brød.
Dagen blev planlagt og struktureret af
beboerrådet, hvor nogle havde ansvaret
for at koordinere maden, en af beboerrådsmedlemmerne holdt oplæg, andre
lavede aftaler om fremvisning af lejligheder, og andre havde ansvaret for
rundvisningen.
Efter besøget kom der flere reaktioner.
Sanna fortalte, at det for nogle studerende havde været overraskende at
blive modtaget så venligt af afghanere
pga. USA’s tilstedeværelse i Afghanistan. Andre havde også været bekymret
for deres sikkerhed, men alt sammen
bekymringer, som blev afkræftet.
Besøget blev efterfølgende brugt i undervisningen som et eksempel på en
intervention, som er empowerment orienteret, og en af de studerende skrev en
mail til asylcentret efterfølgende:
”For me, the experience in itself was eyeopening. I felt stunned by the reality of
the situation these people found themselves in. It’s one thing to read about
it and learn from a text book, but it’s
a totally different experience actually
walking through the homes of these
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
For me, the experience in itself
was eye-opening. I felt stunned by
the reality of the situation these
people found themselves in.
Kimberly Caceres
people. This experience was humbling to
say the least.
I personally felt a bit invasive while
walking through the homes and facilities
of these individuals. When we entered
the single men’s house, I walked through
and just looked from the outside because
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
I felt they have a little bit of privacy as is
and I didn’t want to invade--regardless
of their warm welcoming I still felt they
deserved their privacy.
One of the council members (I can’t
recall her name) was a sweetheart. She
engaged me in conversation and just seemed happy to see us. Regardless of the
reasons she was happy to see us, I felt
welcomed by her especially. When we
left she shared more of her culture with
me and gave me two kisses on the cheek
and shook my hand. The food was ama17
Vi blev overraskede over, at et
beboerråd skulle komme og undervise,
vi troede ikke, der fandtes beboerråd
på et asylcenter.
18
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
zing as well and I think it was a beautiful thing that they did that for us.
It was very hard for me to see the conditions and think about them not knowing when and if they would be granted
asylum. How do you go to sleep every
night not knowing where you will be the
next day or what will happen the next
day? It has to be so hard for these individuals and I have such respect for them.
One thing that I liked is that the camp
felt as warm as it possibly could. I think
the people there make it the best situation they possibly can. I enjoyed watching the children play and the innocence
they held in their gaze. It was refreshing
and yet sad at the same time because we
know the reality of the situation.
I truly feel my experience was a bittersweet but definitely worth it. I appreciate
you opening your doors to us and sharing such an amazing thing with us.
Again, great job and I’m interested in
doing further research about asylums
now due to my experience at the Brovst
Asylum Centre.”
Kimberly Caceres
Undervisning på socialrådgiver uddannelsen i Århus
Beboerrådet fik anledning til at bruge
deres kommunikative erfaringer fra
besøget med amerikanerne i flere omgange henover efteråret både på socialrådgiver uddannelsen i Århus og ved
besøg fra lokale Ladies Circle og Round
Table afdelinger. Denne artikel handler
om undervisningen på socialrådgiver
uddannelsen.
VIA University College ved socialrådgiveruddannelsen ønskede et oplæg
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
på deres internationale linje, hvor fokus var diversitet. Der var 4 beboerrådsmedlemmer, som havde forberedt
et oplæg om deres land og kultur med
fokus på, hvorfor mennesker flygter fra
de lande, som de repræsenterede. Der
blev holdt oplæg om Afghanistan, Iran,
Pakistan og Eritrea.
Der var mange spørgsmål fra de studerende, som blev præsenteret for et kort
historisk oprids af de forskellige landes
kultur og udvikling.
Det var en stor oplevelse for beboerrå19
det at undervise de studerende.
Qubad fra Afghanistan: ”Jeg oplevede
mig selv som en faglig person igen og
tænkte ikke så meget på min situation
som asylansøger.”
med powerpoint, og det var spændende
at være en del af en undervisningsinstitution. Jeg tænker, at jeg kan bruge erfaringen i min fremtid.”
Der var to studerende, som skulle i gang
med deres bacheloropgave, og som derfor deltog i undervisningen, fordi de
gerne ville arbejde med et projekt inden
for asylområdet.
”Vi blev overraskede over, at et beboerråd skulle komme og undervise, vi troede ikke, der fandtes beboerråd på et
asylcenter. Det virkede velorganiseret, og
det er ikke det, man tænker om asylcentre. Det var godt for os og de andre studerende at høre oplæggende. Det gjorde
et stort indtryk på os, at asylansøgerne
er så stolte af deres lande, og en af dem
sagde, at det, de ønskede sig allermest,
er fred og intet andet,” fortæller Mette
Worm og Jeanett Solberg.
Arbejdet på centret
Meysam fortalte om den iranske kultur
og også om kampen for frihed. Det gav
et sus gennem tilhørerne, da han fortalte om, at det er forbudt at bære den
grønne farve, da den er symbol på frihedskampen, og selv stod i en klar grøn
sweater, mens han viste billeder fra demonstrationerne i Teheran.
Meysam fra Iran: ”Det var en god oplevelse for mig at holde oplæg for de studerende, det var første gang, jeg arbejdede
20
Beboerrådet har haft opgaver, som er
rettet mod dialog med forskellige institutioner og foreninger i det danske samfund, men de har også en anden vigtig
opgave, som er det daglige arbejde på
centret i Tranum.
Modtagelsen af nye
beboere
Beboerrådet har haft mange forskellige
opgaver i løbet af året. En af hovedfunktionerne for beboerrådet er at være opmærksomme på de øvrige beboeres behov og hjælpe personalet med at opnå
denne viden.
Dette blev også iværksat i en beboerundersøgelse i marts måned, hvor beboerrådet iværksatte en spørgeskemaundersøgelse om modtagelsen af nye beboere
på centret.
Denne undersøgelse viste, at der var forskel på modtagelsen afdelingerne imellem, og der var ønsker til forbedringer
i denne. Undersøgelsen blev iværksat
blandt de 100 senest ankomne beboere,
og der var en flot svarprocent på 65 %.
Efterfølgende blev denne viden brugt til
at justere modtagelsen af nye beboere
blandt kontaktpersonerne. Ved modtagelsen af nye beboere har beboerrådet
dannet en velkomstkomité, som har til
opgave at introducere nye beboere til
centret og lokalområdet. Beboerrådet
har kontortid en gang ugentligt med
skiftende vagt medlemmerne i mellem.
Ture ud fra centret
En anden opgave blandt beboerrådet er
salg og koordinering af billetter til ture
ud af huset. Beboerrådets medlemmer
arbejder sammen to og to og tjekker billetterne samt hjælper de øvrige beboere
med at blive spændt fast og kalder dem
sammen ved afgang fra destinationen.
Skraldindsamlinger
Beboerrådet har også arbejdet med at
arrangere frivillige skraldindsamlinger
på centrets område. Det er en aktivitet,
som de lader sprede til andre beboere,
som på den måde også lærer noget om
affaldshåndtering i Danmark.
Bingo
Bingo har tidligere været en aktivitet,
som personalet har afholdt. Beboerrådet har nu overtaget denne aktivitet og
står selv for indkøb og diverse opgaver
forbundet med bingo. Det er fantastisk
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
at se, hvordan alle medlemmer har opgaver til en aften med bingo og samarbejder som et team. Bingo bliver også
kombineret med et lille møde, hvor beboerrådet har mulighed for at komme
mere i dialog med de andre beboere og
stille dem nogle spørgsmål.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Kursus for beboerrådet
Beboerrådet har løbende deltaget i kurser, som skal ruste dem til beboerrådsopgaven. Det kan være en vanskelig position at være beboerrådsmedlem, idet
beboerrådet skal arbejde for beboernes
ønsker og samtidig får en tæt relation
til personalet. Nogle beboere bliver mistroiske over for beboerrådet, og det kan
give anledning til konflikter. Desuden
eksisterede der mange konflikter, når
mennesker skal bo tæt sammen i en
uafklaret situation.
21
For nogle beboerrådsmedlemmer
er det deres første demokratiske
erfaring...
For nogle beboerrådsmedlemmer er det
deres første demokratiske erfaring. Det
betyder også, at grundprincipperne for
demokrati skal vendes.
Elementer fra grundloven bliver også
behandlet – alt sammen for at øge forståelsen og ruste beboerrådsmedlemmerne til opgaven.
I november måned har beboerrådet deltaget i et undervisningsforløb, som skal
give dem viden og kompetencer til at arbejde og være en del af en organisation.
De har arbejdet med redskaber, som gør
dem i stand til at tage ordet i en forsamling. De har arbejdet med at være en del
af et team og med konfliktløsning i en
organisatorisk kontekst som beboerrådet. Til undervisningen har de brugt en
læringsmetode, som hedder cooperative
learning, og de er blevet undervist af
Majken Kjer Johansen, cand. mag.
Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede
samarbejdsprocesser skaber en dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte
Cooperative Learning-strukturer, der
trin for trin fører eleverne igennem
tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det
andet, man har brug for at gøre, når
man lærer. Det betyder også, at beboerrådsmedlemmerne bliver undervist
på det niveau, hvor de hver især er, og
de lærer, hvordan de kan samarbejde og
bidrage med det, de hver især kan. Formålet med forløbet er også at supplere
beboerrådsarbejdet med noget viden,
som de vil kunne bruge både nu og i
deres fremtid.
22
Majken Kjer Johansen har oplevet udviklingen med beboerrådet i et undervisningsforløb:
”De har styrket deres selvtillid
i forhold til at stå foran en
forsamling og fået sat fokus på
mulighederne for at arbejde med
deres gennemslagskraft. De har
trænet deres koncentrationsevne
og fokuseringsevne i en situation,
hvor nogle af deltagerne er præget
af den belastende situation, som det
er at være i et fremmed land. Flere
er også præget af tanker fra det,
de er flygtet fra. Det at få konkrete
opgaver kan have en afslappende
og terapeutisk frigørende effekt.
De oplever endvidere ny læring
ved at få opgaver, som kræver alles
indsats i en gruppe for at udvikle
et innovativt, kognitivt og kreativt
produkt, og de får positive oplevelser
sammen som et team.”
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
23
DFUNK aktiviteter på
Brovst Asylcenter
DFUNK er dansk flygtningehjælps ungenetværk. Det har til formål at forbedre unge
flygtninges vilkår og samle unge på tværs af kultur og etnicitet.
På Brovst Asylcenter har det resulteret i
et godt samarbejde med centrets beboerråd. Der er blevet arrangeret ture ud
af huset og planlagt sociale aktiviteter
efter beboernes ønsker. DFUNK planlægger turene og aktiviteterne og får
hjælp til hvert arrangement af beboerrådsmedlemmer både med billetsalg og
gennemførelse. Turene bliver arrangeret
til en målgruppe af unge mellem 18 og
35 år.
I året, der er gået, har der været bowlingtur, tur til Zoo, biograftur, rundboldkampe, pool, strøgtur og fodboldkamp
på stadion.
Qubad fra Afghanistan, som er beboerrådsmedlem og chairman, fortæller om
en bowlingtur med DFUNK.
“Upon arrival till end of program,
DFUNK representatives gave laugh for
their guests and behaviour as friends.
Laugh, smile and happiness were the
symbol of this support. Everybody was
busy and forgot everything, they just focused to do the best and enjoy. DFUNK
youth stand with their guests to guide
them, play with them and give them
sense of happiness. Time is running out
and every body is trying to use the last
minutes as opportunity to get the target.
The day which DFUNK youth gifted
laugh and happiness to youth of Brovst
Asylcenter, but the memory is and will
24
be with them for ever. Once again thanks
from all those were involved to plan and
support this trip”.
Samarbejdet mellem
DFUNK og beboerrådet
DFUNK aktiviteterne er både til glæde
for de unge asylansøgere, men også for
de unge, som er engagerede i DFUNK.
Samarbejdet mellem DFUNK og Brovst
Asylcenters beboerråd har nemlig vist
sig at være gunstigt for begge parter.
Deltagelsen hjælper DFUNK med koordinering, matching af behov, aktiviteter
og giver en kontinuitet. I det følgende
fortæller nuværende projektkoordinator
Pernille Schønning Jørgensen og Jeanette Storm Nielsen om deres motivation og engagement i samarbejdet med
Brovst Asylcenter.
Hvorfor har I lyst til at lave aktiviteter
med de unge på Brovst Asylcenter?
”Længe har udsatte grupper og asylområdet interesseret os begge. Dette er
blandt andet en interesse, som er skabt
igennem vores studie, hvor vi har specialiseret os inden for udsatte grupper, men
ligeledes ved det øvrige arbejde i DFUNK
samt ved udlandsophold i udsatte områder. Efterhånden har deltagelsen og
planlægningen af aktiviteterne fået en
meget større personlig betydning, og vi
nyder at se, at beboerne hygger sig og
har en god tid sammen under aktiviteterne. Det er meget tydeligt, at aktiviteterne er et frirum fra deres hverdag på
asylcenteret. Efter hver aktivitet går vi
altid hjem med en god følelse og et smil
på læben - dette er noget, som er gældende for hele frivillig-gruppen. Derudover
er det et spændende kulturmøde, som
vi tror, at både de frivillige og beboerne
nyder godt af.”
Hvad har samarbejdet med vores beboerråd betydet for jer?
”Først og fremmest er samarbejdet med
beboerrådet utrolig vigtig for gennemførelse af aktiviteterne. Beboerrådets
deltagelse medvirker til at strukturere
aktiviteterne, og desuden videregiver de
oplysninger til de andre deltagere, da
de fungerer som tolke. Bliver vi usikre
på noget, kan vi ligeledes søge råd hos
beboerrådet. Vi oplever også, at de videreformidler ønsker fra de andre beboere,
hvilket er med til at videreudvikle aktiviteterne. På denne måde fungerer de som
et bindeled mellem de frivillige og beboerne på Centret.”
Hvordan ønsker I jer, at DFUNKs aktiviteter på Brovst Asylcenter udvikler sig
i 2013?
”Vi har forskellige tanker om, hvordan
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Det er meget tydeligt, at
aktiviteterne er et frirum fra
deres hverdag på asylcenteret.
Pernille Schønning Jørgensen & Jeanette Storm Nielsen
aktiviteterne skal udvikle sig i 2013. Lige
pt. gennemgår vi en udskiftning af frivillige, og ligeledes skal vi finde en afløser
til projektkoordinatorrollen, da Pernille
som sagt stopper grundet flytning. Denne rolle skal overtages til januar, hvorfor
vi meget gerne vil afholde et møde med
beboerrådet og lederen af dette omkring
den fremtidige vision og mission i fritiden for flygtninge.
Derudover vil vi udforme en artikel, som
vi vil forsøge at få i en lokalavis i Aalborg-området.”
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
25
Frivillige INITIATIVER
på Brovst Asylcenter
Det frivillige arbejde er ofte kendetegnet ved hjerterum, kreativitet og opfindsomhed.
Det er her, hvor mennesker mødes på baggrund af interesser, hvor mennesker bliver klogere på
hinanden og livet som sådan.
Brovst Asylcenters frivilliggruppe er
ingen undtagelse. I denne artikel skal I
høre om et udvalg af frivilliggruppens
aktiviteter, som spænder vidt fra åbent
hus med salmesang, arrangementer i
lokalsamfundet og lektielæsning.
Poul Anker
Poul Anker Poulsen har været frivillig
i 20 år. Kontakten skete ved salg af en
gammel Mercedes, men det er en anden
historie.
Beboerne kalder ham for englen, fordi
han med sit hvide hår og venlige smil
samler beboerne op på sin vej, når de er
kommet for sent til en bus.
Poul Anker holder godt øje med, hvad
der sker i lokalsamfundet. Et eksempel
var. da Poul Anker tog afsted med en
håndfuld skakinteresserede beboere fra
asylcentret til indvielse af Terrassen ved
Naturcafeén på Gjøl Havn. Den selvejende institution Natur og Kulturcafeen
havde lavet et stort udendørs skakspil,
og det skulle indvies sammen med lokalsamfundet.
Det er også Poul Anker, som sammen
med en anden frivillig, Jens Borrits, afholder kulturaftener på asylcentret hver
anden uge i samarbejde med beboerrådet. Her debatteres samfundsforhold,
den danske grundlov, ytringsfrihed, religion og kvindefrigørelse. Det er store
26
emner, som bliver skyllet ned med hygge, kaffe og kage.
Annie
I frivilliggruppen møder vi også Annie
Sommer, der på grund af sit arbejde i
børnehuset i Halvrimmen kom i kontakt med en familie af anden etnisk herkomst.
Bekendtskabet har nu udviklet sig til et
månedligt arrangement i eget hjem med
deltagere fra asylcentret, hvor de mødes
til sang og bibelhygge, kaffe og snak.
Det er efterhånden svært at have plads
i det private hjem, for arrangementet er
oppe på 42.
Alle har lov at deltage uanset religion,
alder og køn. Det er også populært at
se drivhuset, haven og kattekillingerne
– et rigtigt dansk hjem på landet.
Margit
Margit Andersen har været med i frivilliggruppen i mere end 3 år, hun er særligt optaget af kvinderne.
I øjeblikket er hun kontaktperson for en
afrikansk kvinde med 3 små børn. Tidligere havde hun kontakt med en iransk
kvindelig journalist. Det er spændende,
fortæller hun, at få indblik i andre kulturer og kvinders vilkår i andre dele af
verden – det gør også, at man bliver klogere på sig selv.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Elsebeth
Elsebeth Vibe er pensioneret lærer. Den
faglighed har hun også haft god gavn
af i sit frivillige arbejde på Brovst Asylcenter. Elsebeth har haft lektielæsning
og senest et forløb for mødre med små
børn. Her har mødrene sammen med
deres børn modtaget danskundervisningen gennem sang og lege. Birthe Jensen
har udover sit arbejde på voksenskolen
på Brovst Asylcenter også arbejdet frivilligt. Det har bl.a. været gåture sammen med en russisk kvinde og den lokale gåklub. I denne måned opstartes
et nyt initiativ, hvor beboerne tilbydes
en rundvisning i lokalområdet. Vi vil
så gerne vise dem de skønne naturomgivelser, så de selv kan finde rundt og
drage fordel af omgivelserne som Fosdalen og Svinkløv.
Kendetegnet ved frivilliggruppen
er, at de er gode til at se muligheder
og gribe dem, når de byder sig. Ud
over de nævnte aktiviteter er der
også danseundervisning, strikkeklub, kulturelle ture, fællesspisning,
genbrugsbutik, besøgsven og meget
mere. Der er mange muligheder, især
hvis du selv kan følge ideer til dørs
og tage initiativ.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
27
KVINDERNES
INTERNATIONALE
KAMPDAG
i afghansk perspektiv
Den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. For Bihesta fra Afghanistan har denne dag
en helt særlig betydning, fordi hun kæmper for afghanske kvinders frihed.
I 2012 blev dagen fejret ved at samle
en del af kvinderne på centret og tale
om kvinders rettigheder. Bihesta og
andre kvinder gik rundt og uddelte
kram og røde roser.
Bihesta og hendes veninde Kathy fra
Iran deltog om aftenen i et arrangement
på Trekanten i Aalborg Øst.
Her blev arrangørerne positivt overrasket over at få gæster fra asylcentret. Lederen af et boligsocialt projekt ”9220”,
Dorit Wium Andersen, fik sat Bihesta på
programmet. ”Det sætter virkelig alting
i perspektiv, når vi hører om, hvad disse
kvinder kæmper for, det har rørt os alle
meget at høre Bihestas oplæg i aften.”
Uddrag af Bihestas oplæg
“People of the World celebrating 8. March
at the time, which, despite many changes and achievements regarding women
rights in last decades, still in some part
of the world, women are suffering from
violence and do not have access to their
elementary rights.
Painful data on violence against women
are reporting from countries which including family, social, political and ideological aspects. Mostly they are victims of
fundamentalism and traditional practices.
Afghanistan is one of these countries,
which women are facing poverty, perso28
nal and governmental prison, torture,
rape, stoning, insulting, traditional covering limitations, repression, lack of
access to health, education, justice, and
security services.
Absent of required democratic and free
speech condition avoided development
of strong women movement for struggling on their humanitarian rights.
Borqa, multiplicity of marriage, violators
immunity, poverty and insecurity are the
main problem of Afghanistan women. It
needs to be deeply addressed through
conducting of conferences, demonstrations also publishing of declarations and
supporting of political, social and cultural presence of women. Strong national
women movement is vital requirements
which needs international support.
Violence against women in Afghanistan
are tools for torturing the community
and show the presence of fundamentalism power. In presence and empowerment of fundamentalism, Afghanistan
women will never achieve their humanitarian rights. Fundamentalism in Afghanistan is acting as main challenge on
the way of human and women rights.”
Aftenen blev krydret med humoristisk oplæg om danske kvinders
kamp med farver og slankekure.
Elsk og accepter dig selv blev lige
pludselig sat i et intenst perspektiv
over for menneskerettigheder.
”I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af
jer selv” blev der sunget i en forening
af stemmer fra alle kulturer.
Til sidst kom Bihesta med en opfordring:
”Lets make the voice of women louder
to be heard and stop fundamentalism to
support women rights.”
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
29
MUSIK for sjælen
I foråret 2012 blev Brovst Asylcenter kontaktet af Vidar Skolen fra Gentofte.
De ønskede at besøge centret og afholde en forårskoncert for beboerne. Koncerten blev en stor
oplevelse for både elever fra skolen og beboere fra Brovst Asylcenter.
Programmet
for turnéen var:
•Symfoniorkester:
Schubert, Ufuldendte 1. sats
Larsson, Pastoral Suite
Nielsen, Festpræludium
Pachelbell, Kanon
Brahms, Intermezzo
Haydn, Trompetkoncert
•Kor/talekor:
Mozart, Ave Verum
Et udvalg af danske sange, talekor af
Inger Christensen, Kommer ingen
•Eurytmi:
Eventyret Snehvide v. 11. og 12.
Klasse
Koncerten gjorde et stort indtryk på flere beboere, og et af beboerrådsmedlemmerne skrev en artikel om oplevelsen.
Vidar Skolen er en af 15 Rudolf Steiner skoler i Danmark. Den er en lærerstyret, eksamens- og karakterfri
skole.
På disse skoler arbejdes der ud fra den
antagelse om mange forskellige begavelser, nogle er musikalske, nogle
kunstneriske, andre har lettest ved at
arbejde med hænderne, og endelig har
nogle let ved at arbejde med abstrakte
problemstillinger.
30
Der lægges megen vægt på kunstneriske, håndværksmæssige og intellektuelle fag i et ønske om at udvikle forskellige evner.
Ønsket for koncerten var at give børn
og voksne på Brovst Asylcenter en
koncertoplevelse med musik, korsang,
recitation og opførelse af eventyrfortællingen Snehvide i dansende – eurytmisk
version.
Music concert
“On Thursday, 29. March, 2012, at 15.30
hours, I with my camp fellows from countries like Afghanistan, Burma, Iran, Iraq
and Somalia were heading towards The
Brovst Cultural Centre in a bus to attend
a Musical Concert.
Fortunately, weather was just pleasant
as it was bright sunny day.
We were welcomed by Lajla and Kasra
at the entrance of hall. I sat down on a
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
As the instructor with his choristers
started playing the chorus ”Ave Verum”
it was sounding so exhilarating, I fell
in its spell.
Agha Muhammad Mobeen
about 70 young students/choristers from
”Vidar School” which could be seen in
their beautiful summer outfits, holding
their musical instruments sitting and
standing in an orderly manner.
When we settled down, a tall, slim man
in his early fifties, stood up on a stool
with a stick in his right hand and told us
he with his choristers were going to play
choral singing, recitation and perform
construction of adventure tale ”Snow
White” in a dancing version.
As the instructor with his choristers
started playing the chorus ”Ave Verum”
it was sounding so exhilarating, I fell in
its spell. It was having a feel of spring
as birds were flying in a dancing way
and flowers swinging with smile. That
chorus was so well in rhythm, even the
players faces were reflecting glowing
happiness. This session remained for
about 45 minutes and I enjoyed every
minute of it.
They performed the tale ”Snow White”
especially for children. All characters
of this play were silent except a pretty
young girl standing on a dais was narrating the story in Danish language. The
show was like a fairy tale and appreciated by the audience. In the end of the
play all applauded overwhelmingly.
After conclusion of the show, I went to
the young performers to appreciate their
skill and performance because they truly
deserved it, in return they thanked me
and asked some questions about how
we asylum-seekers were being taken care
of by the management and how much
hopeful I am about my case. I replied
them that we are being taken care of
fully and I can hope for the best about
my case.
Honestly, it was my best day in Denmark because were provided food of
soul ”MUSIC”.
Agha Muhammad Mobeen
During tea break, I got an opportunity
to talk to the instructor and asked about
the revival of classical music. He replied,
of course it was dying but he is trying to
keep it alive. I did appreciate his effort.
chair with my room mate Alamgir.
At a distance, in front of us there was a
spacious stage, which was occupied by
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
After tea break, the performers reappeared on the stage putting on beautiful
costumes in the line of their characters.
31
SOMMER
på Brovst Asylcenter
Så kom sommeren også til Brovst Asylcenter. Den 20. juni blev sommeren godt og grundigt fejret
ved den årlige sommerfest.
Solen skinnede over Tranum, beboere
og personale havde glædet sig til årets
fest på græsplænen uden for hus 15.
Hårdt arbejde med at opsætte telt, bestille mad, sætte borde op, sætte hoppeborge op og lave musik kulminerede i
et brag af en fest.
32
En af de store begivenheder til festen
var, da Louise fra frivilliggruppen præsenterede danseshow. Igennem hele foråret havde hun og pigerne mødtes for at
øve på en dans til sommerfesten. Pigerne var klædt i ens dragter og tydeligvis
meget stolte, mens de viste deres dans.
Det var et flot show, som alle nød at se.
Så blev dansegulvet overgivet til alle, og
ud sprang beboerne i forskellige danse.
En oplevelse var det at se de specielle
afghanske danse for mænd, tjetjensk
dans eller kurdisk kædedans. Musikken er altid en udfordring, det kræver
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
de for alle. Festen løfter stemningen, og
for én aften glemmes bekymringer for
fremtiden.
Nye venskaber blev indgået mellem
danske børn og børn fra varmere himmelstrøg. Uhmm, alle de is vi kan spise,
der blev guffet is, hygget, hoppet og
leget. Jeg havde selv fornøjelsen af at
medbringe mine egne børn. ”Gid man
var på asylcentret hver dag,” lød det
træt fra bagsædet, mens vi trillede ud
fra centret…
En dejlig sommer på Brovst Asylcenter.
tålmodighed og stor logistisk sans, når
musikken skal sammensættes – alle nationaliteter skal tilgodeses.
Grillen varmede godt op, og rundt omkring det store festtelt sad beboere,
frivillige og medarbejdere sammen på
skovturstæpper. Det var ikke kun i festBrovst Asylcenter · Årsberetning 2012
teltet, der blev danset, også rundt omkring teltet spredte dansestemningen
sig, og der blev grinet og lavet sjov.
Der blev uddelt kram og taget billeder
af hinanden, en del af personalet havde
medbragt familie, og det var til stor glæ33
NATURBEVARING
og sammenhold
I 3 måneder fra august til oktober 2012 har 4 asylansøgere arbejdet i et naturbevaringsprojekt
som en del af deres praktik på Brovst Asylcenter.
skov- og landskabsingeniører, samt de
flittige asylansøgere Michael, Kevechi,
Vaithililingam og Antony.
”Det er ikke kun naturen og asylansøgerne, der har fået en gevinst i dette
pilotprojekt. Jammerbugt Kommunes
naturafdelingen har også mærket det
engagement, der har været blandt deltagerne, og ikke mindst fået løftet nogen
opgaver gennem projektet,” siger Marianne Fisker. Hun fortæller, at der forud
for projektet var overvejelser, om det
kunne lade sig gøre at motivere asylansøgerne til dette arbejde. Det er dog
blevet så stor en succes, at projektet
har udført arbejde på 3 måneder, som
normalt ville have taget frivillige 4 år at
gennemføre.
34
Coast Alive midler har gjort det muligt for Naturplejenetværk for Nordvestjylland at sammensætte et naturplejehold fra Brovst Asylcenter.
Asylansøgere har arbejdet frivilligt til
stor nytte for naturværdier i mange af
Jammerbugt Kommunes arealer.
Kevechi: ”Vi er vant til at udføre denne
slags arbejde, for vi har altid arbejdet
med naturen i vores hjemlande.”
Antony: ”Jeg kunne blive ved med at
arbejde, også selvom det bliver koldt,
det betyder meget at komme ud og have
travlt med noget.”
Der var stolthed og glæde til det afsluttende møde på kommunekontoret i Pandrup i Jammerbugt Kommune. På dette
møde deltog initiativtager Ove Albrektsen, som er koordinator for naturplejenetværket i Nordjylland, Marianne Fisker og Ivan Christiansen, som begge er
I praktikken har asylansøgerne arbejdet
med ørnenæb og håndsave, de fik også
lov at prøve at slå med le. Der skulle
ryddes pil og krat og fjernes ørnebregner. De har også ryddet flere åbne arealer for at hjælpe naturen til at genere sig
og vedligeholde heden. Det har dog ikke
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Vi er vant til at udføre denne slags
arbejde, for vi har altid arbejdet med
naturen i vores hjemlande.
Kevechi
kun været viden om naturen, som der
er blevet talt om. Ove Albrektsen har en
omfattende viden om samfundet og foreningslivet, som han har delt og diskuteret med asylansøgerne. ”Det har været
spændende og givet anledning til mange
gode og lange snakke om samfundet,”
fortæller Ove Albrektsen.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Der er også private, som har glæde af
indsatsen: et dyrehold på Grønnestrand
er så glade for det udførte arbejde, at de
har doneret et får som tak for hjælpen,
og fåret vil blive slagtet og tilberedt til
sommerfesten i år.
35
Meningsfuld
aktivering i
U-PROJEKTET
Ulandsprojektet er aktivering, som giver asylansøgerne mening og indhold på Brovst Asylcenter.
Asylansøgernes aktivering giver nemlig hjælp til andre både i ulandene og lokalt.
Asylansøgere afhenter og renoverer
gamle skolemøbler, der syes tasker,
laves fuglehuse og meget andet. I lokaler på Sygehusvej i Brovst er der
indrettet et produktionsværksted med
muligheder for træsløjd, syning og
maling.
Skolemøbler til Tanzania
Møblerne til U-projektet er blevet doneret fra forskellige skoler i Nordjylland. Det
er blandt andet fra Er-
36
hvervsskolen i Aars, Østermarkskolen
i Aars, Vester Hornum Skole i Aars og
Overlade Skole. Møblerne skal sendes
af sted til Tanzania, hvor de kommer til
at gøre gavn på nystartede skoler, som
ikke har mange møbler.
Der er også modtaget symaskiner fra en
privat aktør. Maskinerne skal bruges til
at sy skoleuniformer med.
Fuglekasser til
lokalområdet
På det gamle sygehus på Sygehusvej
er der indrettet lokaler til at
reparere møblerne. Der er
også lavet et træværksted,
hvor beboerne kan lave
forskellige produkter til gavn
for lokalområdet. I øjeblikket
samarbejder u-projektet med
Dansk Naturfredningsforening. De skal bruge 250
fuglekasser til en bedsteforældredag i børnenes
vinterferie. Der skal
derfor laves fuglekasser i samlesæt,
som bedsteforældre og børn kan
købe og samle
sammen.
De
asylansøgere, som
deltager i praktikken, får
ligeledes mulighed for at være
med til arrangementet. Det giver en
stolthed over at have været med i hele
processen og følge den hele vejen. De
får en indsigt i den danske kultur børn
og voksne imellem samt en forståelse
for den danske natur.
Det har stor betydning for asylansøgerne at bruge kræfterne aktivt, mens
de venter på, deres sag bliver behandlet. Deres kompetencer og færdigheder
bliver udviklet, samtidig med at de får
mulighed for at hjælpe andre. Kurt Emil
Jensen, som er projektmedarbejder, fortæller: ”Allerede den første dag, da vi
startede med at arbejde med fuglekasser, sagde en af beboerne, at det her er et
dejligt job, et arbejde, hvor man får lov
til at bruge sig selv fysisk og derfor får
tankerne vendt mod noget andet i stedet
for at sidde på sit værelse og tænke over
fremtiden. Det er min oplevelse, at det
betyder meget for beboerne at have noget meningsfyldt arbejde at lave, mens
de bor på asylcentret.”
Yasar Abasi arbejder i u-projektet og har
skrevet om sine oplevelse med arbejdet
i projektet.
“It was a new big workshop with many
parts like an art room, carpentry, bicycle
repairmen, sewing and computer install.
I was confused about what do I do but it
did not long as soon as Mr. Kurt opened
the door and said, ”Good evening, guys!”
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
He was very fun in his behavior and
spelling words so it was easy to spend
the time. We should make some wooden
bird cages, he explained. He also explained about a special small Danish bird
that we want to care after and then he
went to kitchen.
It was so exiting to make a new thing
what protect nature as well. I started to
make small holes in woods. Sketch of
ended cage was simple and beauty with
an open free door so it could not be a
cage and I confess that it is a bird home
so birds can go out easily. It had got me
calm because human being are very professional in build of cages and jails but
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
it was never like the same.
I made a hole and picked a new piece up
it seems that I am alive.
“ Coffee...hot coffee guys,” Kurt sang.
We all was drinking hot coffee. It was a
familiar sense like my previous work in
Iran that all colleges were drinking tea
in break.”
Fremtiden for U-projektet
U-projektet er stadig under udvikling,
for konceptet er godt til at skabe beskæftigelse for asylansøgerne, og beskæftigelse er essentielt for at holde
asylperioden ud uden at få psykiske
men. Planen er at udvikle projektet til,
at deltagerne producerer puder, tasker
og andre små produktionsgenstande,
som kan blive solgt af frivillige og asylansøgere i en lille butik.
Overskuddet fra butikken skal gå
til at hjælpe ulandet på forskellige
måder. Det kan være ved hjælp til
etablering af lokaler, brønde eller
andre nødvendige forhold for det pågældende land.
37
SMÅBØRN, SUNDHED
og NETVÆRK
Sundhedsplejersken Inge Amizbøll Andersen er sundhedsplejerske for de små børn og deres
forældre, som bor på Brovst Asylcenter. I samarbejde med det øvrige personale har hun etableret
et sundhedsoplysningstilbud til forældre med børn under 3 år.
børnene profiterer af, det gælder især
børnene fra 1½ år og opefter, som oplever at se andre børn og etablere nogle
legesituationer med børn i samme aldersgruppe,” fortæller Inge Amizbøll
Andersen.
I gruppen er der blevet taget forskellige
emner op, hvor der har været undervisning i dansk kultur med udgangspunkt
i børns sundhed. Det har for eksempel
været emner som tandbørstning, indeklima, måltider, vaccinationer og børneundersøgelser ved læge.
Sundhedsoplysningen er en del af
mødrenes praktik, som de skal deltage i for at opnå deres tillægsydelse.
Centret valgte denne strategi, da vi
oplevede et meget sporadisk fremmøde til aktiviteter, fordi mødrene synes,
det var svært at motivere sig selv til at
tage hjemmefra.
”Formålet med tilbuddet er at give mødre, som passer de små børn, mulighed
for at komme ud og etablere en mere
aktiv hverdag. Vi ønsker, at de får mulighed for at komme i en social sammenhæng med andre mødre, som de måske
ikke normalt ville finde sammen med.
Derudover er det også en aktivitet, som
38
Inge forbereder sig ved at finde emner,
som hun belyser med billeder. Undervisningen sker uden tolk og med mange
forskellige kulturer og sprog. Det kan for
eksempel være et emne om børns søvn,
hvor Inge illustrerer ved hjælp af billeder af børn i forskellige aldre og viser,
hvor meget søvn hver alder har brug for
i de forskellige aldersgrupper. Der bliver
også sat danske ord på i undervisningen, for eksempel ved tandbørstning ord som en tand, flere tænder, mund,
tunge, osv.
”Til et møde havde vi fokus på håndhygiejne, det blev sådan, at det var børnene, som skulle vise forældrene, hvordan
de skulle vaske hænder. Det blev en sjov
og god oplevelse for alle, og børnene var
ret gode til det.”
Inge gør sig mange tanker om ikke at
pådutte mødrene den danske kultur og
normer og bestræber sig på i stedet at
komme i dialog og kulturel forhandling.
Det sker ved at fortælle om, hvordan
måltider eller andet foregår i Danmark
og samtidig spørge ind til de kulturer,
mødrene kommer fra.
Nye gruppeforløb
Inge planlægger at strukturere forløbet
anderledes i det nye år. Det skal ske ved
at etablere tilbuddet for de nyankomne
mødre og børn og have et forløb på 5-7
gange. Fordelen ved denne strukturering er, at de nyankomne beboere typisk
ikke har et netværk og har brug for at
etablere dette. Ved at etablere en fast
gruppe vil det give større mulighed for
at etablere en fortrolighed i gruppen og
skabe mere kontinuitet.
”Jeg kan også se, at de nyankomne
får meget ud af indsatsen. I går var
helt fantastisk, de, der har været her
i længere tid, er rigtig gode til at tage
imod de nye beboere: Hvor gammel
er dit barn, hvornår kom I, hvor er I
fra osv. Det betyder meget for beboerne at komme til at kende nogen rimeligt hurtigt, så er der nogen at hilse
på, som måske spørger ind til dem og
deres barn,” fortæller Inge.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Formålet med tilbuddet er at give
mødre, som passer de små børn,
mulighed for at komme ud og etablere
en mere aktiv hverdag.
Inge Amizbøll Andersen
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
39
SKOLESTART
på Fjerritslev Skole
På Fjerritslev Skole er de startet med at have klasser for børn fra Asylcentret, idet familier fra
Asylcentret er flyttet ud i lejligheder i Fjerritslev.
Fjerritslev Skole har draget nytte af
deres mangeårige erfaring med modtageklasser og er indgået i tæt samarbejde med og modtaget god ekspertise
fra Jette Storm Larsen, som er lærer og koordinator for asylteamet på
Brovst Skole.
Centerklasserne er etableret i fire spor,
som tager hensyn til børnenes alder og
modenhed. Sporene hedder M0 til 0.
klasse, M1 til 1.-3. klasse, M2 til 4.-6.
klasse og M3 til 7.-9. klasse. I december måned var elevtallet 47. Fra centerklasserne er der gradvis udslusning til
danske klasser, når børnene er klar til
det, både fagligt og socialt. Marianne
Kraghede er afdelingsleder på Fjerritslev Skole, og hun fortæller om de nye
erfaringer med børnene fra asylcentret:
”Vi måtte starte fra bunden i lærerteamet, og de skulle finde deres egne ben i
denne opgave. Det er nogle anderledes
strukturer end at arbejde med modtagebørn, idet børn fra asylcentret ikke er i
en varig situation. Alligevel har arbejdet
med modtagebørnene givet os et kendskab til dele af opgaven. Lærerteamet
skulle derfor rustes til en løbende tilgang
og afgang af børn. Det er også noget, vi
taler meget med hinanden om i temaet,
og der er god mulighed for at modtage
supervision.”
Brovst Skole
Brovst Skole har haft centerklasser siden 2003 og har opbygget en vigtig erfaring. Jette Storm Larsen blev derfor
tilknyttet som koordinator for projektet
med etablering af skoleklasser på Fjerritslev Skole.
”Det har været en rigtig god hjælp at
kunne trække på erfaringen fra Brovst
Skole, og vi har modtaget gode råd og
vejledning fra Jette Storm Larsen, hvilket har været en uvurderlig hjælp for
os,” siger Marianne Kraghede.
Fjerritslev Skole
asylcentret tilknyttet danske klasser i
idræt. De mindste i M0 og M1 har idræt
med 1.klasse, M2 med 5. klasse, M3
med 8.klasse. Ved udslusning af en elev
til en dansk klasse rettes der henvendelse til lærerne i den afdeling, hvor barnet
påtænkes at blive udsluset.
”Vi foretager altid en vurdering af, hvor
meget børnene har gået i skole i deres
hjemland, før de udsluses. I øjeblikket er
der et barn fra asylcentret, som er udsluset i 1. klasse. Vi har generelt oplevet at
både elever, lærere og forældre har taget
godt imod børnene,” fortæller Marianne
Kraghede.
På Fjerritslev Skole er alle børnene fra
40
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
41
VOKSENSKOLEN
beretter
Dette er den sidste beretning fra Voksenskolen, sådan som den eksisterer i de nuværende
rammer i Tranum, hvor den har fungeret siden 2003.
Styrelsen har nemlig givet grønt lys
for lejemålet af den tidligere VUC bygning i Brovst, som endnu tidligere husede Brovst Skole.
Håndværkerne forventes at gå i gang i
det tidlige forår, og vi glæder os til at
kunne flytte ind til en skole med god
plads til vores mange elever. De vil blive
transporteret til skolen fra både Centret,
Brovst og Fjerritslev, mens det er meningen, at beboerne fra Rødhus fortsat
undervises på VUC i Brovst.
I Brønderslev er undervisning af asylansøgerne lagt i hænderne på AOF.
På voksenskolen er der i øjeblikket ansat 6 lærere, der deler undervisningen af
de 12 eksisterende hold i engelsk, dansk
og IT. Vi har gennemsnitligt 200 elever
tilmeldt skolen i Tranum, og på årsbasis
tæller vi over 1000 kursister.
Udover undervisningen på voksenskolen har fire af skolens lærere ansvaret
for nogle af de kreative forløb, vi tilbyder vores beboere, oprindeligt i KreaHuset på Strandvejen og senere i det
nye kreative værksted på Sygehusvej,
som rummer både et sy- og et malerværksted. Produkterne her indgår i Ulandsprojektet. En anden lærer har været engageret i lektiehjælp til elever i de
højere klasser i folkeskolen foruden de
elever, der går på HF på Fjerritslev Gymnasium. På gymnasiet har vi oplevet en
42
stor velvilje mht. unge asylansøgere,
der gerne har villet prøve kræfter på et
højere niveau efter folkeskolen. Endelig
har en af vores lærere været en vigtig
medspiller i oprettelsen og vedligeholdelsen af centrets hjemmeside samt ved
redigering og korrekturlæsning af flere
af centrets tryksager.
Skolen laver mindre udflugter til lokalområdet, og her kan bl.a. fremhæves
vores efterhånden traditionsrige ekskursion til Løgstør i anledning af byens
årlige maritime festival. Den lokale gen-
brugsbutik blev yderst værdsat, da to
af vores kursister efter blot ½ minuts
roning i kajak endte i vandet!
Sykurserne på centret, som også hører
ind under Voksenskolens aktiviteter, er
udvidet i år, så vi nu er oppe på fire kurser – og der er rift om pladserne. Både
mænd og kvinder tilmelder sig de populære kurser, der ledes af en erfaren syerske. Her er der foruden syning af nyt tøj
også fokus på reparation af tøj.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Frestha fra Afghanistan
blev student i sommeren
2012.
Det er ikke kun i klasseværelset, undervisningen foregår. Billederne viser
motiver fra vores september udflugt
til Den Maritime Festival i Løgstør.
Desuden er der optagelser fra en dag
i december, hvor sneen indbød til
kælketure i den lokale skov.
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
43
NY visuel IDENTITET
Brovst Asylcenter skiftede for nogle år siden design til et mere moderne
og tidssvarende udseende.
Det skete i særlig grad i forbindelse
med sidste årsrapport, og siden er
også vores hjemmeside blevet oprettet
med samme lette strøg. I forbindelse
med andre tryksager har vi også fulgt
denne linje.
Nu er tiden så kommet til, at vi også
ændrer vores logo og dermed hele vores design på brevpapir, mail-signatur,
konvolutter, visitkort, skilte m.m. Vi
synes selv, vi har fået udarbejdet et meget smukt logo, og de forskellige steder,
hvor logo figurerer, vil blive synligt først
i året.
På et symbolsk plan indeholder den
grønne farve associationer til liv, vækst,
håb og overskud.
Frøene, der svæver over navnetrækket,
symboliserer mennesker, som gør sig
fri/frigøres.
De starter et nyt liv langt fra det gamle.
De lander forhåbentligt et sted med god
grobund og vækstbetingelser.
Samtidig afspejler luftigheden den sårbarhed, der også er til stede i enhver
asylansøgers skæbne.
Vi er selv meget tilfredse med dette nye
look og glæder os til at tage det i brug
for alvor – se selv, i første omgang i årsrapporten 2012, og døm selv!
44
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
Brovst Asylcenter · Årsberetning 2012
45
BROVST ASYLCENTER
Vestkystvejen 78, Tranum
9460 Brovst
www.brovstasylcenter.dk
Jammerbugt Kommune
+ Omedia Grafisk +