1. No category

Rehabiliteringscenter
Marselisborg
Tværfaglig beskæftigelses& sundhedsindsats
Målgrupperne
Effekterne
Medarbejderne
Indsatsmodellen
Læringen
Indhold
Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden
Tværfaglig Beskæftigelses- & Sundhedsindsats
Marselisborg er en privat videns- og konsulentvirksomhed, der siden 2001 har arbejdet på at
understøtte udviklingen og driften af den offentlige sektor.
Baggrunden
Marselisborg er specialiseret i at udføre analyser samt forandrings- og udviklingsopgaver for
staten, kommunerne og private virksomheder.
Vi er forankret inden for velfærdsområdet og løser komplekse opgaver med stor diversitet på
tværs af sektorer. Det kan f.eks. være en kommune, der ønsker at uddanne medarbejdere til
at forebygge og mindske ensomhed, en arbejdsplads med organisatoriske udfordringer eller
et jobcenter, der ønsker nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen.
04
Målgrupperne
06
Medarbejderne
08
Effekterne
09
Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne rehabiliteringscentre, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter.
Indsatsmodellen
10
Besøg os på www.marselisborg.org
1. Indledning & introduktion
2. Redskaber, mestring & konkret handlingsplan
3. Afrunding & kommunikation
Læringen
14
Læring & vidensdeling
Progressionsredskab
Progression
For mere information, kontakt:
Mette Seeberg
Direktør
Mobil: 2256 8607
E-mail: mes@marselisborg.org
2
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
3
Tværfaglig Beskæftigelses& Sundhedsindsats
BAGGRUNDEN
Marselisborg har i de sidste 5 år metodeudviklet en kombineret beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats. Koden er knækket, resultaterne dokumenteret, medarbejderne ansat, og derfor
etablerer Marselisborg nu nye rehabiliteringscentre centralt placeret i landet.
I 2013 fik vi en førtidspensionsreform, i 2014 en kontanthjælpsreform og en sygedagpengereform, og om godt et år får
vi en ny refusionsmodel, hvor vigtigheden af tid og effekt vil nå
helt nye højder. Reformerne sammenholdt med en grundig vidensopsamling af de mere end 2000 borgere, som Marselisborg
gennem de sidste 5 år har givet en beskæftigelses- og sundhedsrettet indsats viser, at der er behov for tilbud som:
• Er intensive og korte, og hvor målet ikke afgrænses til
personlig udvikling, afklaring, dokumentation, skift i forsørgelsesgrundlag, men til at borgerne bliver ansat på en
virksomhed eller starter i et uddannelsesforløb
• Anvender virksomhedsoptræning tidligt i forløbet til
opbygning af de realkompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet
• Indeholder en tværfaglig indsatsmodel til borgere med
både beskæftigelses-, sociale og sundhedsfaglige problemstillinger samt differentierede medarbejderkompetencer, der
reelt kan udmønte den tværfaglige indsatsmodel
4
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
På baggrund af erfaringerne og målrettet aktuelle og kommende reformer på arbejdsmarkedsområdet har Marselisborg
udviklet en fuld rehabiliteringsindsats til sygemeldte og sårbare
borgere, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet.
Marselisborg har indhentet medarbejderkompetencer, der dækker fysio- og ergoterapi, virksomhedsindsats, motion-, kost- og
livsstilsrådgivning samt sundhedsfaglige profiler.
Endelig har vi landets dygtigste socialrådgivere, der er specialister på beskæftigelsesområdet, 100 % opdateret på lovgivningen, og som sideløbende med arbejdet i vores centre underviser
i jobcentrene. Den brede medarbejdersammensætning betyder,
at rehabiliteringscentrene fra starten kan håndtere alle de aspekter og problemstillinger, som borgerne kommer med.
BÅDE BORGERNE OG JOBCENTRENE SKAL
OPLEVE EN MÆRKBAR EFFEKT
HVOR ADSKILLER
REHABILITERINGSCENTRET SIG?
Rehabiliteringscentrene arbejder efter to målsætninger:
For det første har vi et direkte ansvar for de mennesker, som
kommer ind ad vores dør. Vi skal udstyre borgerne med reelle
kompetencer, mestringsevner, øget selvværd og en grundlæggende tro på, at der findes en bedre fremtid, som job og uddannelse er en del af. Marselisborg har som virksomhed en primær
motivation i at understøtte mennesker i en mere eller mindre
udsat situation, så de gennem vores forløb selv tager ansvar for
deres liv og fremtid, og selv medvirker til at komme i arbejde.
Det er ret beset empowerment i praksis.
Først og fremmest dækker tilbuddet samtlige aspekter i en social, beskæftigelses-, og sundhedsfaglig indsats. Der er investeret
i motiverede og kompetente medarbejdere, som er specialister
på deres områder lige fra åndedrætstræning, kostvejledning og
virksomhedskontakt, og som samtidig er stolte over den besparelse, vores indsats giver kommunerne.
For det andet skal de jobcentre, vi samarbejder med, sikres en
mærkbar økonomisk gevinst i form af en besparelse på forsørgelsesudgifter. Marselisborg ser opgaven med at hjælpe udsatte
mennesker og samtidig understøtte en kommunal økonomi
som absolut sammenfaldende. Derfor sætter vi et mål for, hvilken besparelse der forventes, når vi indgår en aftale med nye
jobcentre. Der er ingen borgere, der har gavn af eksempelvis at
være på sygedagpenge i en længere periode, hvorfor vi arbejder
med, at borgerne er ude på en virksomhed inden for 6 uger.
Derudover adskiller centret sig ved:
• At vi har en høj jobeffekt og er førende på virksomhedsindsatsen
• At vi laver virksomhedsrevalidering, der får borgeren tilbage
på arbejdsmarkedet
• At vi deltager ved § 7a-samtalen sammen med sagsbehandler og a-kasse
• At vi tilbyder og udplacerer sygemeldte i arbejde
• At vi udarbejder progressionsrapporter, der er opbygget
som rehabiliteringsplanerne, hvilket direkte kan bruges i
sagsbehandlernes arbejde
I dette paper kan du læse mere om, hvad Rehabiliteringscentret
er og indeholder. Konkret kan du få mere viden om:
• De borgere og målgrupper som centrene er udviklet til at
arbejde med
• De effekter som centrene kan levere
• Vores brede og differentierede medarbejderstab
• Den tværfaglige indsatsmodel og sammenhængen mellem
den beskæftigelsesrettede social- og sundhedsfaglige indsats
• Hvordan vi dokumenterer indsatsen og giver læring videre
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
5
Målgrupperne
Rehabiliteringscenter Marselisborg er udviklet til at kunne
håndtere borgere med alle former for problematikker inden for
sundheds- og beskæftigelsesområdet. Vores erfaringer fra udviklingslaboratorier viser, at en stor del af borgerne har en eller en
kombination af følgende problematikker:
• Lidelser i bevægeapparatet
• Lettere psykiske lidelser såsom stress, angst og depression
• Tungere psykiske lidelser såsom personlighedsforstyrrelser
• Langtidsledige og marginaliserede borgere
• Misbrugsproblemer
• Kognitive problemer
Borgere på
sygedagpenge
Borgere i
ressourceforløb
Borgere på
ledighedsydelse
Borgere på
kontanthjælp
BORGERE PÅ SYGEDAGPENGE
Rehabiliteringscentret leverer indsatser til sygemeldte og anvendes sideløbende til ”Lær at takle forløb” og ”Jobafklaringsforløb”.
Vi arbejder primært med to målgrupper:
• Nye sygemeldte borgere: Borgere som er sygemeldt grund
af stress, depression, angst eller fysisk sygdom. Kendetegnende for målgruppen er, at den er i risiko for længevarende sygefravær samt at udvikle en sygdomsidentitet og
derved risikere at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet.
• Længerevarende sygemeldte: Borgere, der har været langtidssygemeldt og har opbygget en sygdomsidentitet, eller
som har risiko for tab af arbejdsidentitet. Gruppen kan
endvidere være kendetegnet ved behov for genoptræning af
realkompetencer, afklaring af bredt jobmatch eller afklaring
af arbejdsevne efter længerevarende sygdom.
Indsatsområder:
a) Særligt tilrettelagt tidlig indsats for borgere på sygedagpenge, der via et kortvarigt progressionsforløb kan raskmeldes
via bred vurdering. Der udarbejdes en progressionsrapport,
der dokumenterer arbejdsevnen
b)Særligt tilrettelagt tværfaglig indsats med progressionspraktik. Et længerevarende forløb, hvor der arbejdes processueltgennem samtale og optræningspraktik
c) Særligt tilrettelagt indsats for langtidssygemeldte (typisk sager over 52 uger), hvor der arbejdes med en målrettet tværfaglig indsats gennem samtale og virksomhedstræning
d)Særligt tilrettelagt arbejdsmarkedsrettet jobafklaringsforløb.
Der arbejdes med at udvikle de personlige, sociale og faglige
kompetencer, der skal sikre en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Alternativt, i enkelte tilfælde, vurdering af arbejdsevnen i forhold til fleksjob eller førtidspension
BORGERE PÅ REVALIDERING
Borgere som jobcenteret har fundet revalideringsberettiget i
henhold til § 46 i loven om aktiv social politik. Her kan Rehabiliteringscenter Marselisborg tilbyde afklaring af uddannelsesmål og udarbejdelse af uddannelsesplan samt etablering
af virksomhedsrevalidering, hvor borgeren optrænes inden for
et nyt beskæftigelsesområde.
BORGERE I RESSOURCEFORLØB
Med førtidspensionsreformen skal der etableres ressourceforløb
for borgere, der ikke skal have en førtidspension, men som i
stedet har brug for en længerevarende tværfaglig indsats til at
udvikle deres arbejdsevne. Rehabiliteringscenter Marselisborg er med sin tværfaglige opbygning og tværfaglige medarbejderstab parat til at yde en både kort- og langsigtet indsats for
borgere i ressourceforløb.
6
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
BORGERE PÅ LEDIGHEDSYDELSE
Målgruppen af borgere på ledighedsydelse er med den nye førtidspensions- og fleksjobreform blevet udvidet til at omfatte
borgere, som tidligere fik tilkendt en førtidspension, hvorfor
der både er borgere, som er forholdsvist tæt på arbejdsmarkedet, og borgere, som er meget langt fra arbejdsmarkedet. Gennem vores indsatser ser vi to delgrupper:
Delgruppe 1:
Borgere, som forholdsvis hurtigt vil kunne afklares og herefter
være parate til udplacering i fleksjob. Det vil sige, at ledigheden
ikke skyldes funktionsevnenedsættelse.
Delgruppe 2:
Borgere med en langvarig ledigheds- og sygdomshistorik. Det
er ofte denne målgruppe, der tidligere fik tilkendt en førtidspension, men som efter ny lovgivning har fået tilkendt et
fleksjob på få timer. Der er således brug for intensivt udviklingsarbejde for at (gen)skabe en arbejdsidentitet i stedet for en
sygdomsidentitet.
BORGERE PÅ KONTANTHJÆLP
Med kontanthjælpsreformen er den tværfaglige og koordinerende indsats blevet det primære fokus i arbejdet med borgere.
Aktivitetsparate borgere over 30 år har en række problemstillinger, der betyder, at der skal gennemføres en grundig og tværfaglig indsats for at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
For manges vedkommende er der såvel psykiske som sociale og
misbrugsproblematikker, der betyder, at de ikke umiddelbart
kan udplaceres i ordinær beskæftigelse. Der er ofte brug for en
målrettet optræning på virksomheder over en længere periode.
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
7
Medarbejderne
En tværfaglig indsatsmodel kræver en tværfaglig medarbejderstab.
Derfor består centrene af tre kategorier af medarbejdere:
Effekterne
Effekt
Virksomhedskonsulenter
Effekterne i rehabiliteringscentrene i 2013 og 2014 er følgende:
De har alle en bred erfaringsbaggrund fra det private erhvervsliv, som indbefatter salg, marketing og ledelse.
Sygedagpenge
80 %
Socialfaglige konsulenter
Sundhedsfaglige konsulenter
Denne konsulentgruppe er specialiseret inden for beskæftigelsesområdet og tværfagligt samarbejde, herunder rehabiliteringsindsatsen, mis-brugsproblematikker samt handicap og
socialpsykiatri. Den individuelle specialisering er underbygget
af efteruddannelse inden for den coachende tilgang og Marselisborgs egne redskaber og metoder. De socialfaglige medarbejdere varetager den primære kontakt til borgerne og sikrer, at
indsatsen dokumenteres juridisk og socialfagligt på højt niveau.
De har baggrund som sygeplejersker, fysioterapeuter, kost- og
ernæringsuddannelser m.v. Konsulenternes ansvar i rehabiliteringscentrene er at afklare borgernes skåne- og indsatsbehov i
en helbredsmæssig sammenhæng. Derudover understøtter de
de socialfaglige og virksomhedsrettede aktiviteter med træning
og kostvejledning i erkendelse af, at en betydelig gruppe borgere visiteret til centrene vil have behov for en indsats på disse
områder.
80 % af vores sygedagpengeforløb afsluttes med, at borgeren selv raskmelder sig, eller at vi i samarbejde med jobcenteret laver en bred vurdering i
forhold til uarbejdsdygtighed
Borgeren vender efter forløbet tilbage til hidtidig arbejdsplads, får et nyt arbejde, bliver raskmeldt til A-kassen, starter på uddannelse eller voksenlærlingeforløb
Ledighedsydelse
70 %
70 % af vores langtidsledige og udsatte fleksjobbere kommer i beskæftigelse.
Her er der tale om forskellige typer af forløb:
• Borgere som er sygemeldt fra fleksjobbet: Vi gennemfører samtale med
arbejdsgiver, og borgeren fastholdes på virksomheden med justerede
arbejdsopgaver
• Borgere som er sygemeldt og afskediget: Vi finder et andet fleksjob, og
borgerens skånebehov og timetal justeres, da der er tale om anden lidelse
som er dækket af skånebehov
• Borgere der har modtaget ledighedsydelse i en længevarende periode: Vi
gennemfører et intensivt motivationsforløb og udplacerer borgeren på en
virksomhed
Ressourceforløb
50-60 %
50-60 % af vores ressourceforløbsborgere kommer i praktik, job eller uddannelse
Kontanthjælp
50-60 %
8
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
50-60 % af vores kontanthjælpsmodtagere kommer i praktik, job eller uddannelse
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
9
Indsatsmodellen
FAST DELTAGELSE I SUNDHEDSFORLØB
Marselisborgs indsatsmodel hviler på arbejdsevnemetodens
grundsyn. Centralt står respekten for det enkelte individ og
troen på, at alle mennesker kan noget og kan udvikles ved at
handle. Vi mener, at mennesker generelt set kan mere og andet
end det, de på et givet tidspunkt har prøvet, og at alle har ressourcer, som kan udvikles. Dette skal gøres i samarbejde med
borgeren, hvor borgeren har det primære ansvar for sin egen
situation. Borgeren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt
ejerskab for de mål, der opstilles.
Forløbet er bygget som en dynamisk udviklingsproces, hvor
borgeren bliver bekendt med egne ressourcer og barrierer i forhold til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved hjælp af
psykoedukation får borgeren indsigt i egen sygdom, redskaber
til mestring heraf samt en forståelse for, at man ved hjælp af
samtaleforløb, kost- og livsstilsændring samt motion kan forbedre sine helbredsmæssige forhold væsentligt. Borgeren vil
under forløbet blive introduceret til forskelige redskaber, som
kan understøtte og hjælpe til at opnå eller bevare en tilknytning
til arbejdsmarkedet. Alle tværfaglige forløb tilrettelægges individuelt ud fra borgerens specifikke behov. Borgeren vil få en fast
faglig koordinator, der vil være tovholder gennem hele forløbet.
Koordinatoren vil i samarbejde med borgeren sikre progression
gennem den rette tværfaglige indsats. Samtidig understøtter koordinatoren samarbejdet med jobcenteret.
Der vil løbende under grundforløbet være forskellige sundhedstilbud til rådighed. Her arbejder vores sundhedsfaglige konsulenter inden for den traditionelle fysioterapeutiske disciplin
med fokus på, hvordan vores krop påvirkes af kost og motion.
Vi ved, at motion giver forøget energi, velvære, glæde og optimisme, og det har særligt sygemeldte behov for i en presset
situation. Fysisk træning forebygger depression og stress og stimulerer indlæring og hukommelse. Ved hjælp af psykoedukation får borgeren indsigt i egen sygdom og en forståelse for, at
man ved hjælp af samtaleforløb, kostændring og motion kan
forbedre sine helbredsmæssige forhold væsentligt. Borgeren får
konkrete mestringsteknikker, der kan anvendes som smerte- og
stresshåndtering. Dette kan eksempelvis være åndedrætsøvelser
eller mindfulness.
Grundforløb (6 uger)
Visitation
Holdforløb
Tilvalg
Dokumentation
Moduler
Grundforløbet indeholder tre faser: Indledning og introduktion, Introduktion til redskaber, mestring og konkret
handlingsplan samt Afrunding og kommunikation.
1. INDLEDNING
& INTRODUKTION
Borger har inden opstart i 4 ugers holdforløb udfyldt vores
personprofil. Profilen er et arbejdsmarkedsrettet dialogredskab,
som benyttes til at afdække den enkeltes personlige ressourcer
og kompetencer, forandringsberedskab og problemløsningsevne. Ud fra profilscorerne og en individuel tilbagemelding og
samtale med borgeren påbegyndes arbejdet med job- og uddannelsesplaner. Her fokuseres der på den enkeltes arbejdsmarkedserfaring, helbred og skånehensyn samt hvordan disse kan
matche fremtidige jobmuligheder. Job- og uddannelsesplaner
udarbejdes individuelt på holdforløbet. På holdforløbets undervisningsmoduler vil en virksomhedskonsulent være til stede
med vejledning om arbejdsmarkedet og uddannelse, og han/
hun vil komme med konkrete jobtilbud.
Formålet med den indledende fase er at arbejde målrettet med
empowerment centreret om borgerens potentiale og muligheder på arbejdsmarkedet. Tilgangen er konkret, praksisnær og
virksomhedsrettet fra starten, hvilket understøtter borgerens
mulighed for at tage ansvar for egen udviklingsproces.
2. REDSKABER,
MESTRING & KONKRET
HANDLINGSPLAN
Efter den første fase bliver der gået mere i dybden med den
enkelte borgers kompetencer, udviklingsområder og særlige
problemstillinger. Her sættes der fokus på udvikling af borgerens egen motivation og forhindringer i forhold til at indgå på
arbejdsmarkedet, bl.a. arbejdes der med konsekvensen af egne
forhindringer og nye muligheder.
Formålet med denne fase er at konkretisere borgerens muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til egne kompetencer, og
hvordan man kan komme videre i forhold til ex. jobsøgning,
uddannelse etc. I denne del af forløbet foretages der fortrinsvist
individuel sparring. I undervisningsmodulerne vil der ud over
de faglige konsulenter være en virksomhedskonsulent tilstede
for at kvalificere handlingsplanen i forhold til konkrete jobåbninger på det lokale og regionale arbejdsmarked.
Forløbene i rehabiliteringscentrene er bygget op om fire elementer. Et 6 ugers grundforløb, der kan forlænges med yderligere
moduler alt efter hvilke indsatser, der efterfølgende iværksættes.
Grundforløb (6 uger)
Visitation
Holdforløb
Tilvalg
Dokumentation
Moduler
Jobcenteret henviser til forløb, hvorefter borgeren indkaldes til
visitationssamtale af Marselisborgs faglige konsulent. Hensigten er at screene borgerens arbejdsmarkedsperspektiv, herunder
ressourcer og potentialer, samt hvilke udfordringer der kan være
en barriere for, at borgeren kommer tilbage på arbejdsmarkedet.
10
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
11
>Indsatsmodellen
3. AFRUNDING
& KOMMUNIKATION
Grundforløb (6 uger)
Visitation
Ved afslutningen af en borgers grundforløb udarbejdes en progressionsrapport, der beskriver borgerens ressourcer, barrierer,
skånebehov og udviklingsmuligheder. Derudover indeholder
beskrivelsen en kortlægning af, hvilke tiltag borgeren har deltaget i samt en konkret og præcis anbefaling til, hvad der skal
arbejdes med fremadrettet. For borgerne på jobafklaringsforløb gennemføres afslutningssamtalen som en § 7-samtale. For
borgere, som skal fortsætte på efterfølgende moduler som eksempelvis praktik eller samtaleforløb, anvendes den afsluttende
samtale til at klargøre og formidle de videre trin i forløbet.
Grundforløb (6 uger)
Visitation
Holdforløb
Tilvalg
Dokumentation
Moduler
Marselisborg udarbejder en progressionsrapport, der bygger på
alle elementerne fra rehabiliteringsplanens forberedende del 1.
Dette gør vi dels fordi planen indeholder alle relevante oplysninger og emner til videre sagsbehandling, dels for at kommunen nemt kan overføre disse oplysninger til en rehabiliteringsplan, såfremt det skulle blive aktuelt. Progressionsrapporten
indeholder beskrivelser af borgerens deltagelse i alle elementer
af forløbet, herunder hvordan den enkelte har arbejdet med de
forskellige udviklings- og progressionsredsskaber. Endvidere vil
planen indeholde relevant dokumentation for borgerens funktionsevne, skånebehov, afprøvede funktioner m.v., så sagsbehandleren har det rette grundlag for at kunne træffe afgørelse
om indstilling til rehabiliteringsteam, påbegyndelse af revalideringsforløb, m.v. I progressionsrapportens konklusion vil der
være et konkret forslag til et eventuelt videre forløb.
12
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
Holdforløb
1. Praktikforløb
SUNDHEDSFORLØB
• Varigheden af virksomhedspraktikken er 4-13 uger alt afhængig af behov og med mulighed for forlængelse
• Virksomhedspraktikken har som udgangspunkt til hensigt
at sluse borgeren ind på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse.
For nogle borgere kan der dog være behov for at afklare eller opkvalificere/optræne borgeren inden for et nyt beskæftigelsesområde, hvis dette kan lade sig gøre.
Der vil løbende under grundforløbet være forskellige sundhedstilbud til rådighed. Her arbejder vores sundhedsfaglige konsulenter inden for den traditionelle fysioterapeutiske disciplin
med fokus på, hvordan vores krop påvirkes af kost og motion.
Vi ved, at motion giver forøget energi, velvære, glæde og optimisme, og det har særligt sygemeldte behov for i en presset
situation. Fysisk træning forebygger depression og stress og
stimulerer indlæring og hukommelse. Ved hjælp af psykoedukation får borgeren indsigt i egen sygdom og en forståelse for,
at man ved hjælp af samtaleforløb, kostændring og motion kan
forbedre sine helbredsmæssige forhold væsentligt. Borgeren får
konkrete mestringsteknikker, der kan anvendes som smerte- og
stress håndtering. Dette kan eksempelvis være åndedrætsøvelser
eller mindfulness.
Tilvalg
Dokumentation
Moduler
Mens målet med grundforløbet er at sikre et solidt udgangspunkt for en konkret og målrettet indsats og aktivitet for de
visiterede borgere, arbejdes der intensivt og individuelt med
den enkelte i modulerne. I dialog med sagsbehandler fastsættes
de videre elementer i borgerens forløb. Nedenstående moduler
kan gennemføres både særskilt og parallelt. Derudover vil der
være borgere, der har brug for en ”sekventiel” indsats, hvor der
indledningsvist er behov for samtaleforløb kombineret med en
mentorindsats og motionsindsats efterfulgt af et praktikforløb.
Gældende for samtlige tilvalgsmoduler er, at aftale om deltagelse på dem indgås på individuel basis i dialog mellem sagsbehandler og Marselisborg. Sagsbehandleren kan i forbindelse
med opstart eller forlængelse af grundforløbet udvide med nedenstående tilvalgsmoduler. De endelige moduler udarbejdes
efter dialog med teamledere for sagsbehandlergruppen, så det
sikres, at modulerne er tilpasset jobcentrets behov i forhold til
indhold, varighed og afslutning.
Grundlæggende kan modulerne inddeles i følgende fire
temaer:
2. Samtaleforløb
• Varigheden af samtaleforløb aftales individuelt men har
ofte en varighed på 4-13 uger
• Borgeren kan indgå i et individuelt samtaleforløb, hvor der
arbejdes målrettet med empowerment, så borgeren eksempelvis støttes til at påbegynde eller blive fastholdt i behandling/træning, tackle sociale problemstillinger, arbejde med
motivation og ressourcer i forhold til at komme tilbage til
arbejdsmarkedet. Metodisk tager samtaleforløbet afsæt i
den anerkendende og coachende tilgang.
3. Mentorforløb
• Varigheden af samtaleforløb er typisk på 4-13 uger
• Borgeren fastholdes i behandling, træning eller på arbejdsmarkedet.
• Alle forløb afsluttes med en progressionsrapport med konkrete forslag til den enkeltes videre forløb samt tilbud om
samtale i jobcentret med en sagsbehandler.
4. Revalideringsforløb
• Udarbejdelse af jobplan
• Finde praktikplads samt opfølgning under praktikforløbet
• Forløbet afsluttes med en progressionsplan
MENTOR
Samtlige borgere, der fortsætter i moduler som eksempelvis
praktik eller motion, vil få tilknyttet en mentor til at følge op
på såvel iværksættelse af tiltag som understøttelse i arbejdet med
borgerens gennemførelse af forløb og i sidste ende indfrielse af
mål. Den opfølgende mentorindsats varetages af den socialfaglige kontaktperson, der er overordnet ansvarlig for borgernes
forløb hos Marselisborg. Mentorforløbet har primært til formål
at sikre progression og udvikling af arbejdsmarkedsperspektivet
hos borgeren, med selvforsørgelse som endelig målsætning.
Konkret træffer den socialfaglige kontaktperson aftaler med
borgeren og 3. part om formål, arbejdsopgaver, skånebehov,
progressionsplan og frekvens. Herefter sikrer mentoren, at aftalerne bliver ført ud i livet gennem personlig opfølgning min.
hver 14. dag med alle relevante parter i borgerens sag. Mentorrollen tager afsæt i en coachende tilgang, hvor borgernes udfordringer ikke problematiseres eller løses, men hvor borgeren via
samtale støttes i selv at identificere løsninger og handlemuligheder. Indsatsen sikrer borgerens fokus på egne ressourcer og
muligheder i relation til arbejdsmarkedet i en konkret kontekst.
Samtidig trænes borgeren i at håndtere sine udfordringer og
skånebehov på en konstruktiv og progressiv måde, så arbejdsidentiteten underbygges bedst muligt.
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
13
Læringen
LÆRING & VIDENSDELING - FAGLIG METODEUDVIKLING
For at sikre den løbende faglige udvikling arbejdes der
systematisk med hovedsagligt tre redskaber:
INDSATSMODELLER
FAGSKEMAER
MULIG LÆRING & ERFARINGSUDVEKSLING
• Indsatsmodeller
• Ugeskemaer
• Fagskemaer
Indholdet af forløbet styres af indsatsmodellen, som udvikles
specifikt til forløbet. I udviklingen trækkes på Marselisborgs erfaringer fra sammenlignelige projekter og opgaver.
Modulerne beskrevet i indsatsmodellen og ugeskemaerne konkretiseres i fagskemaer. Fagskemaerne er ligeledes bygget op om
forandringsteorien, hvor hvert enkelt skema beskriver formålet
med modulet, metodevalget, beskrivelse af gennemførelsen af
modulet samt evaluering. Fagskemaerne giver styring i indsatsen og bevirker, at fremadrettede anbefalinger kan omsættes til
konkrete beskrivelser og erfaringer. Jobcentrets medarbejdere
vil løbende få udleveret fagskemaer, som de selv kan anvende
i arbejdet med borgere. På den led sikres det, at de redskaber,
metoder og tilgange, der udvikles i laboratoriet, bliver omsat til
praksis i jobcentrets egendrift.
På baggrund af vidensopsamlingen vil Marselisborg løbende
tilbyde kompetenceudviklingsdage til de jobcentre, der samarbejder med vores rehabiliteringscentre. Det kan være undervisning i relevant lovgivning, principafgørelser eller empowerment
og den coachende samtale. I hvert rehabiliteringscenter er der
tilknyttet en udviklingschef, der kommer en gang om ugen i
det enkelte jobcenter. Derved får medarbejderne i jobcentrene
mulighed for at drøfte socialfaglige spørgsmål vedrørende de
enkelte sager.
Indsatsmodellen beskriver ligeledes, hvilke kvalitative progressionsmål de enkelte faser arbejder hen mod. Ligeledes beskriver
indsatsmodellen i overskrifter, hvilke aktiviteter, vi antager, vil
kunne hjælpe borgeren med at indfri de kvalitative progressionsmål.
UGESKEMAER
Med udgangspunkt i indsatsmodellen fordeles aktiviteterne ud
i ugeskemaer. Ugeskemaerne har primært tre funktioner:
• Konkretisering af indsatsmodellen
• Borgerens oversigt over forløbet
• Medarbejdere i jobcentrets og Marselisborgs
fælles referencepunkt
Allerede efter at have modtaget de første henvisninger fra
jobcenteret – med det heraf følgende indblik i jobcenterets sager – vil Marselisborg typisk kunne identificere en række muligheder for optimering og videreudvikling af jobcenterets praksis.
Eksempler på optimering og videreudvikling kan være behov
for styrket fokus på faglige områder, eksempelvis vurdering efter §7 i sygedagpengeloven på forskellige trin i sagsbehandlingen; opbygning og argumentation i sagerne på forskellige trin;
konkrete muligheder for at optimere arbejds- og sagsgange;
fordelene ved brug af en justeret brevskabelon eller et nyt supplerende redskab; rådgivning om hvordan forskellige dele af en
ny reform bør implementeres etc.
I takt med at samarbejdet mellem jobcenter og Marselisborg
intensiveres, vil der typisk også ske en udvikling og justering af
de metoder og indsatser, som anvendes i samarbejdet. Det kan
være, at der som led i samarbejdet sker en yderligere kvalificering og målretning af, hvilke delmålgrupper af borgere, som bør
visiteres til Marselisborg og hvilke delmålgrupper, som jobcenteret med fordel selv varetager indsatsen for. Således vil de specialiseringsmuligheder og kompetencer, som er tilstede samlet
hos Marselisborg og i jobcenteret, kunne udnyttes bedst muligt
til at skabe resultater i forhold til målgrupperne.
14
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
15
> Læringen
PROGRESSONSREDSKAB - DE SMÅ SKRIDT I FOKUS
I Rehabiliteringscenter Marselisborg arbejdes der, som en
fast bestanddel af forløbet, med progressionsmålinger. Progressionsmålingerne anvendes både til at skabe en målrettet
dialog med den enkelte unge, men det bruges samtidig også
til, at synliggøre den generelle udvikling og sætte spot på udfordrende perioder i et udviklingsforløb. Herunder anvendes
progressionsmålinger til at synliggøre de små skridt og de små
succesoplevelser.
Det er Marselisborgs erfaring, at netop den konkrete drøftelse
af, hvordan borgeren placerer sig og udvikler sig i progressionsregistreringerne, giver en konstruktiv og relevant dialog.
Progressionsgrupper
Progressionsindikatorer
Udvikling
Opfølgning, dokumentation og styring
Et helt centralt element i vores rehabiliteringscenter er en løbende systematisk opfølgning og dokumentation af indsatsen.
Derfor indsamles der data vedrørende borgernes baggrundsforhold, hvilke effekter der bliver opnået for de enkelte borgere,
deres varighed og ikke mindst deres løbende progression.
Progressionsindikatorer
Vi har valgt at bruge følgende tre overordnede progressionsgrupper, idet vi har erfaring med at de understøtter udviklingsprocessen for alle vores borgergrupper og at de skaber den fornødne fremdrift mod arbejdsmarkedet.
Hvert enkel af de tre indikatorgrupper understøttes af underliggende progressionsindikatorer, der tilsammen skal sikre, at den
enkelte borger når den ønskede udvikling og opstillede mål.
PROGRESSION - HVAD GØR VI I PRAKSIS
Progressionsværktøjet bruges i forløbet som et procesdynamisk
værktøj til at understøtte koordinatoren og det tværfaglige
personale i forhold til at afdække, hvilke ressourcer borgeren
har i relation til arbejdsmarkedet. Dette sker i samarbejde med
borgeren. Det er borgeren der i samarbejde med koordinatoren
måler sin egen progression.
Denne proces er udgangspunktet for en vurdering af, om borgeren umiddelbart har mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, eller om der skal påbegyndes en udviklingsproces med henblik på at forbedre og udvikle arbejdsevnen.
Med udviklingsproces menes en proces, hvor borgeren erfarer
sin formåen i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan være en proces, hvor borgerens ressourcer udvikles, f.eks. gennem deltagelse
i aktiviteter (virksomhedsoptræning, kurser, træning, samtaleforløb mv.), som øger borgerens muligheder for selvforsørgelse.
Der udarbejdes en progressionsplan for den enkelte borger, som
strækker sig over hele forløbet. Dette giver såvel borger som
jobcenter indsigt i, hvilke progression der har været igennem
forløbet, samt på hvilke områder der er opnået en udvikling,
og hvor der stadig er et udviklingspotentiale. Der vil i progressionsplanen blive peget på, hvilke indsatser der eventuelt ville
kunne understøtte de områder, hvor der endnu ikke er opnået
en progression.
Progressionsplanen kan også anvendes som dokumentation for,
at der ikke længere er mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.
Koordinatoren sikrer, at progressionsplanen har været i partshøring i henhold til forvaltningslovens §19 inden der afholdes
afsluttende rundbordssamtale.
•Mødestabilitet
•Personlige ressourcer
(Selvværd & ressourcer)
•Mestring ( helbred / udfordringer)
•Motivation
Progressionsredskab
Empowerment
•Ansvarstagende
Hvad skulle der til, for at rykke ét trin mere i
retning af 10?
Hvordan ville verden se ud, hvis borgeren
var dårligere
Hvad ville borgeren skulle kunne, som vedkommende har svært ved i dag? Hvordan kommer
vedkommende derhen?
Borgeren giver en beskrivelse af, hvilke kompetencer, evner m.v. som vedkommende besidder
og tydeliggører dermed, at de har et fundament
at bygge på
•Aktiv deltagende
Dette bliver progressionsaftalerne, som borgeren skal arbejde hen mod til næste opfølgning
TRIN 4
TRIN 3
•Åben for forandringer
•Fokus på opstillede mål
Fremtid
•Selvindsigt omkring
egne Kompetencer
•Kan se nye muligheder
•Arbejdsmarkedsfokus
•Realistisk omkring
fremtidig arbejdsliv
16
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
1
3
4
5
10
Hvor vurderer borgeren at han/hun er nu?
Hvor vil borgeren meget gerne være?
Hvis målet, der arbejdes hen mod, defineres
som ”10”, og ”1” er langt fra målet, hvor vil borgeren så placere sig på nuværende tidspunkt?
Fælles fastsættelse af realistisk mål, som der
arbejdes hen mod. Det skal være et mål, som
kan indfries i løbet af projektperioden, og er
accepteret af både sagsbehandler og borger
TRIN 2
TRIN 1
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
17
18
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
REHABILITERINGSCENTER MARSELISBORG
19
Marselisborg – Center for
Udvikling, Kompetence & Viden
P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A
8000 Aarhus C
www.marselisborg.org