11th InternatIonal 12.-19. oktober 2013
G å i n d p å M T ’ s h j e mm e s i d e w w w . m o s a i s k e . d k OK T O B E R / n o v e mb e r 2 0 1 0 / m a r c h e s h v a n / k i s l e v 5 7 7 1 / n r . 1 1 / 8 1 . å rg a n g Indhold Side Side Side Side 2: Meddelelser 3: Kommentar 4: Ny forskning 6: Boganmeldelse Side 7: Giv nødhjælp Side 8:WIZO Side 10: 25-års-markering Side 12: Den jødiske verden Side 13: Personlige Side 1 4: Begivenheder Side 15: Kursus i selvforsvar Side 1 6: Nyt mindesmærke Side 17: T achles Side 18: Film i Park Bio Side 19: F oreningsnyt Side 23: Aktivitetskalender meddelelser ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Meddelelse fra redaktøren Kære læsere Så blev det nytår – shanah tovah – og med det kom et Jødisk Orientering i farver og med et lidt andet udseende end hidtil. Det ”nye” blad affødte en lang række reaktioner fra læserne. Nogle var glade for de mange farver, andre stærkt misfornøjede, og andre igen havde svært ved at læse tekst og overskrift på farvet baggrund. Jeg har naturligvis taget de mange kommentarer til mig og håber på, at JO’s mere dæmpede oktoberudgave bringer lidt større glæde. I dette nummer varmer vi så småt op til DF-valget i december med bl.a. en kommentar fra afgående viceformand Lotte Evron. Herudover fokuserer JO denne gang på ny forskning i 2. verdenskrig i dansk perspektiv. Sofie Lene Baks spritnye bog, ”Ikke noget at tale om” – om de jødiske børn, der blev gemt i Danmark, mens deres forældre flygtede til Sverige, anmeldes. Hvor meget den almindelige dansker vidste om disse år og holocaust, afdækkes i en anden ny bog af historiker Palle Andersen belyst gennem den illegale danske presse. Og endelig beretter Otto Rühl om indvielsen af et nyt monument i Ramlösa, hvor mange danske jøder blev anbragt i oktober 1943. Afslutningsvis vil undertegnede benytte Redaktør Birgitte Enemark E-mail: be@mosaiske.dk Telefon: 33 12 88 68 spaltepladsen til at takke Jewish Culture for en fantastisk nytårskoncert i en fyldt synagoge den 6. oktober i år. De tre kantorer og stemningen den aften var uforglemmelig. God læselyst! Birgitte Enemark Kom til Kulturaften i Ny Kongensgade, og hør to spændende foredrag, tirsdag den 23. november 2010 Kl. 18-19.45: Fra Toledo til Jerusalem. David Berdugo holder foredrag om de spanske jøders historie. Han vil fortælle om den jødiske guldalder i Spanien, den spanske inkvisition og fordrivelsen af jøderne fra landet i 1492. Filmen ”Fra Toledo til Jerusalem” vil blive vist i forbindelse med foredraget. Kl. 20.00: Foredrag med Hans Peder Pedersen og oversætter Susanne Bernstein om den senest oversatte bog af forfatteren Abraham Cahan, ”Den hvide terror og den røde” – en smuk og dramatisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i zar Alexander 2.s antisemitiske Rusland og under de prærevolutionære begivenheder i 1870-80’erne. Tilmelding til dette arrangement hos: sofia.petring@gmail.com inden den 15.11.10. FRI ENTRE. Nærmere information om servering og cafépriser følger i MT’s nyhedsbrev. CC er medarrangør af MT’s Kulturaften. Grafisk tilrettelægning The Secret Company Tryk DaMi Colour Print, Vanløse Forsiden : Erhvervsannoncer Dorte Kjær Burr Telefon: 33 22 01 00 Mobil: 23 47 77 62 E-mail: dorte_burr@yahoo.com Glade WIZO-børn leger med lego på en af WIZO’s børneinstitutioner i Israel. Foto: World WIZO Ansvarlig repræsentant Susanne Schustin Ekspeditionsadresse Ny Kongensgade 6 Postboks 2015 1012 København K Telefon: 33 12 88 68 Fax: 33 12 33 57 MT-kontorets åbningstider Personlig henvendelse og telefontid: Man.-tor. Fre. 9.00-16.00 9.00-13.00 www.mosaiske.dk Kommende nummer af JO NR. 12 : Deadline: Udkommer: 2. november 2010 25. november 2010 De synspunkter, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis identiske med Repræsentantskabets officielle holdning. JO påtager sig intet ansvar for manuskripter og lign., der indsendes uopfordret. Fotografier indsendt uopfordret eller uden kildeangivelse benyttes uden ansvar og vederlagsfrit af Jødisk Orientering. Redaktøren forbeholder sig ret til at forkorte indsendt materiale. Fejl ved bladets distribution og meddelelser om flytning bedes skriftligt meddelt ekspeditionen. Kom og vær med til Forstanderskabets shabbatfrokost lørdag den 27. november kl. 12.30 Voksne medlemmer og deres familiemedlemmer: 125 kr. Ikke-medlemmer: 150 kr. Børn under 12 år: 50 kr. Tilmelding sker til mt@mosaiske.dk eller pr. telefon: 33 12 88 68 Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 23. november. Beløbet bedes venligst indbetalt på konto reg.: 3001 konto-nr.: 30 15 86 85 11 med tydelig angivelse af navn og koden shab + frok271110 tak Til min artikel om en ualmindelig turistrejse til Krakow vil jeg hermed tilføje en tak til Wolf Rechtman, som har været med til at arrangere turen. Venlig hilsen Anette Svjagin Bekendtgørelse vedrørende Dansk-Israelsk Studiefond til minde om Josef og Regine Nachemsohn Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende ved et dansk universitet eller anden højere læreanstalt. Fonden er oprettet i medfør af bestemmelser i antikvitetshandler David B. Nachemsohns testamente til minde om forældrene Josef og Regine Nachemsohn. Der kan årligt uddeles legatportioner af varierende størrelse til brug i studieåret 2011/2012. Ansøgning med bilag sendes i 5 eksemplarer til studiefondens nedenfor anførte adresse, hvor særligt ansøgningsskema kan rekvireres mod fremsendelse af frankeret svarkuvert. Ansøgningsfrist 31. december 2010. Svar kan forventes i løbet af foråret 2011. Carsten R. Christiansen Advokat Ny Vestergade 17 1471 København K Tlf. 33 12 79 13 Fax 33 93 03 13 e-mail: crc@cphlex.dk 2 2 JO 11 - 2010 okt./nov. //////// //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// viceformand takker af ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Tak for fire spændende år i DF Afgående viceformand Lotte Evron gør her status over de sidste års arbejde i DF – hvad var temaerne, hvad er opnået, og hvilke udfordringer ligger foran den nye Delegeretforsamling? Af Lotte Evron Gode intentioner og nye traditioner I de fire år, jeg har deltaget i DFarbejdet, har det været min erfaring, at alle delegerede overordnet har arbejdet på at forbedre MT – og på at give mening til en jødisk menighed i sameksistens med resten af det samfund, vi lever i. Uoverensstemmelser har der været mange af, for vi ser alle verden forskelligt og bærer uidentiske historier med os i vores arbejde. Nogle har ønsket at holde fast i traditioner, som andre har oplevet som utidssvarende og forældede. Andre har været utålmodige og overset værdifulde effekter i de gamle traditioner. Resultater af valget – listerne Både før og under valget var det tydeligt, at der hverken manglede engagement eller visioner, og næsten 60 % af de valgberettigede medlemmer i menigheden valgte da også at stemme. Et tilfredsstillende resultat set i lyset af tidligere valgdeltagelse. Lad os se, om vi kommer over 60 % deltagelse denne gang. Fire lister stillede op, og alle blev repræsenteret. For første gang i menighedens historie opnåede en liste majoritet med 11 delegerede. Temaer Det absolutte hovedtema i perioden 2006-2010 har været en fornyelse af MT’s struktur med en større åbenhed og tolerance over for ikke-religiøse jøder samt ikke-jødiske partnere. Derudover har byggeriet i Krystalgade med det ny prestigefyldte menighedscenter og udflytningsprocessen fra Ny Kongensgade fyldt meget på dagsordenen og i diskussionerne. Temaerne har fået mange medlemmers sind i kog, men også motiveret både gamle og nye personer til at stille op og gøre en (ekstra) indsats for en bæredygtig fremtid for den jødiske menighed. For at give et indblik i, hvad DF har diskuteret, har jeg valgt at liste de emner, der har været på dagsorden, i tilfældig rækkefølge: Byggeprojekter på Carolineskolen og Krystalgade. Flytningen fra Ny Kongensgade, lokalesituationen og lejeaftaler. Vedtægtsændringer. Synagogeforstanderskabet. Medlemskriterier. Medlemsrekruttering. Kommunikation og informationsstrategier. Ændring af navnet Mosaisk Troessamfund. Begravelsespladser: Møllegade og begravelsesplads for ikke-jødisk ægtefælle. Undervisning og kulturelle engagementer. Ny rabbiner. Ungdomsarbejdet: DJUS og andre foreningsaktiviteter. Budgettet. Ny revisor. Personalesag i administrationen. Plejehjem. Opdatering og nedlæggelse af forskellige nedsatte udvalg i DF-regi og andet. Hvad har vi opnået? Etablering af et nyt, flot menighedscenter/kulturcenter i Krystalgade 2011 er uden sammenligning den største bedrift i perioden. Det bliver en fest at tage det i brug, og der er næsten ingen grænser for alle de nye muligheder, vi får. Den så kaldte synagogeforstanderskabskrise endte med vedtægtsændringer i 2007 og en reorganisering af Synagogeforstanderskabet i 2008. Fra 2006 til 2010 havde vi to rabbinere, men den nye rabbiner valgte sammen med sin familie at rejse tilbage til Israel. Navnet: ’Det mosaiske Troessamfund i København’ blev ændret til ’Det mosaiske Troessamfund, Det Jødiske Samfund i Danmark’. Der blev lavet kontrakt mellem JO og Goldberg om layout, trykning og levering. Nye administrative tiltag gav større overblik og åbenhed over budgettet. En begravelsesplads for ikke-jødisk ægtefælle blev indviet. Der blev ansat en kommunikationsmedarbejder. Vi sagde farvel til en formand og goddag til en ny. Farvel til en generalsekretær og velkommen til en konstitueret kontorchef. Udfordringer til den nye DF Den nye DF får en stor opgave med at fortsætte den progressive moderniseringsproces, der er skudt i gang i forhold til ændring af medlemskriterier for ikke-jødiske ægtefæller og børn af jødiske fædre. Derudover skal der vedtages en struktur, så det nye menighedscenter kommer til at fungere med succes, respekt og åbenhed, så det kan bruges af mange forskellige medlemmer – samt ikke-medlemmer. Der skal findes en ny rabbiner, der med respekt for vores menighed og lokale jødiske traditioner kan føre os ind i en ny epoke – der matcher vores mangfoldighed og resten af samfundets udvikling. Jeg takker af for denne gang som delegeret og viceformand og opfordrer alle til at gøre brug af deres stemme og føre Det Jødiske Samfund i Danmark den vej, menighedens flertal ønsker. Facts om delegeretforsamlingen • Det er den øverste lovgivende • • • • • myndighed i Det mosaiske Troessamfund. Den består af 20 delegerede samt af Repræsentantskabets formand. Alle betalende medlemmer over 18 år har stemmeret. Der er 4 faste møder om året – samt eventuelle ekstramøder. Der er valg hvert 4. år i december måned. Den nye DF tiltræder den 1. januar 2011. v/ Marianne & Eddie Kurtik Kongevejen 102-104 • 3460 Birkerød • Tlf.: 45 81 44 30 • Fax: 45 82 30 29 www.hotelbirkerod.dk • mail@hotelbirkerod.dk JO 11 - 2010 33 JOokt./nov. 7 - 2010 juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ny forskning ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Ikke noget at tale om. Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945 Af Kirsten Lylloff Bogen ”Ikke noget at tale om. Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945” er resultatet af et forskningsprojekt iværksat af Dansk Jødisk Museum. Bogen handler om de danske jøders skæbne fra efteråret 1943 til 1945 og om de følger, som denne periode senere fik for mange af dem. Et helt nyt område er også afdækket i bogen med fortællingen om de jødiske børn, der blev efterladt i Danmark, mens deres forældre flygtede til Sverige. Det er flot og læseværdigt gjort. De danske jøders flugt til Sverige eller deres tilfangetagelse under flugten har indtil nu altovervejende været fortalt som en del af modstandsbevægelsens historie, mens jøderne selv er blevet omtalt som passive flygtninge. Desuden har andre aspekter af denne historie, som skal nævnes nedenfor, slet ikke været nævnt i den almindeligt kendte litteratur. Denne bog er baseret på de danske jøders egne beskrivelser og deres ageren og handlen både under flugten og under opholdet som flygtning i Sverige. Det er også en bog med beretninger fra de jøder, som blev deporteret til Theresienstadt. Vi hører ofrenes historie, og derfor er denne bog unik og i sig selv af stor betydning. Desuden er der kommet en meget læseværdig bog ud af det, både for det ”almindelige” publikum og for historikere, fordi det er lykkedes forfatteren at finde og formidle megen ny viden om dette kapitel af historien om de i Danmark på den tid bosatte jøder. At bogen er en meget flot publikation med mange fine illustrationer, både autentiske billeder fra tiden og nutidige fotografier fra nogle af de i teksten omtalte lokaliteter, er i sig selv ikke det afgørende. Det vigtigste er selvfølgelig ikke formen, men indholdet, og der er et vigtigt indhold i denne bog. Ofrenes stemme De bevægede dage i oktober 1943, hvor tyskerne indledte jagten på de danske jøder, er i overvejende grad beskrevet ved citater og beretninger fra de jødiske ofre, og derved er det overfladiske billede af en vellykket flugt med enkelte pågribelser erstattet af beskrivelser af mennesker i alle aldersgrupper, der må forlade deres sædvanlige tilværelse og give sig ud på en usikker og skræmmende flugt. Tallet for omkomne under flugten, enten ved drukning, lidelser pga. flugten eller selvmord, kendes ikke med sikkerhed, men der er et mindstetal af verificerede dødsfald på 46, idet 23 druknede, 16 begik selvmord, 5 døde af følger af flugten, 1 blev skudt under flugten, og 1 blev myrdet, fordi nogle ikke-jøder fejlagtigt mente, hun havde angivet sin jødiske mand. Det er tal, som næsten aldrig nævnes, men som siger noget om de menneskelige omkostninger. Men heller ikke opholdet i Sverige var problemfrit. Det er aldrig nemt at skulle leve livet som flygtning på andres nåde, men der var stor forskel på opholdet. Nogle – f.eks. kommunister – blev af svenskerne sorteret fra og anbragt i særlige lejre. Andre havde økonomiske midler til at klare sig selv eller evnede at skabe sig en selvstændig tilværelse i Sverige, mens endnu andre blev anbragt i flygtningeforlægninger, ofte sammen med ikke-jødiske flygtninge, hvor de kunne blive involveret i indbyrdes trakasserier og antisemitiske udtalelser både fra de lokale svenskere og ikke-jødiske danske flygtninge. Desuden kunne familierne blive splittet op, hvis den ene del af familien var kommet til Sverige, den anden del sendt til Theresienstadt, eller børn kunne blive skilt fra deres forældre, hvis forældrene pga. psykiske følger af flugten ikke kunne passe børnene. Sofie Lene Bak beskriver med megen indfølelse alle de problemer, der faktisk opstod for flygtningene, inklusive den mistro, der var blandt ikke-jødiske flygtninge mod den danske flygtningeadministration i Stockholm, og dennes forsøg på at lade de jødiske flygtninge være en del af de danske flygtninge uden at skille sig ud fra disse. Fortællingen om de gemte børn Et helt nyt område er fortællingen om de gemte børn. Mange børn blev efterladt i Danmark, mens deres forældre flygtede. De kunne enten være anbragt hos familie eller bekendte eller i institutioner, men de kunne også være afleveret til danske hjælpere under selve flugten. Hvor mange børn det drejer sig om, er ikke kendt, men Sofie Lene Bak har fundet frem til 133 børn, hvoraf 80 % var under 10 år gamle. Årsagen til, at de blev efterladt i Danmark, kan selvfølgelig ikke længere kortlægges, men forfatterens forklaring – at mange forældre anså flugten for så risikofuld, at de mente det sikrere for barnet at forblive her i landet – lyder sandsynlig. Alle de gemte børn synes at have levet et almindeligt liv i deres nye omgivelser og ikke, som det f.eks. var tilfældet i Holland, skjult for naboer og andre eventuelle angivere. Der er ingen kendte tilfælde af, at børnene i Danmark blev angivet, og det, skønt nogle levede i små lokalsamfund, hvor en del mennesker må have kendt eller anet deres historie. Det store problem for disse børn blev, da deres forældre i 1945 vendte tilbage som fremmede for barnet og ønskede det udleveret fra plejefamilien. I nogle tilfælde krævede forældrene, at barnet afbrød forbindelsen med plejefamilien, eller plejefamilien afbrød forbindelsen med barnet for ikke at belaste det. Et uløseligt problem var opstået i disse familier – skulle barnets ønsker tilgodeses, hvis det ønskede at blive i plejefamilien, eller skulle forældrenes ønsker tilgodeses, hvis de ønskede barnet tilbage. Yderligere havde mange af plejefamilierne været ikkejøder og opfostret barnet efter danske normer, mens forældrene kunne være ortodokse jøder, som ønskede den jødiske kultur bevaret hos barnet. Beretninger fra Theresienstadt Også opholdet i Theresienstadt er beskrevet af flygtningene selv ved ikke tidligere publicerede beretninger. De udgør et stærkt vidnesbyrd om den enorme psykiske belastning, de var udsat for, og det første halve års hårde betingelser, som kostede 41 døde. 35 % af dem var mellem 25 og 64 år, resten over 65 år. En enorm overdødelighed, som først reduceredes til en mere normal 4 4 JOJO117- -2010 2010okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ny forskning ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// dødelighed, da fødevarepakkerne fra Danmark begyndte at ankomme fra foråret 1944. Da flygtningene i sommeren 1945 vendte tilbage til Danmark, var der nogle, der kunne vende hjem til deres bolig eller kunne genfinde deres ejendele, som Københavns Kommune eller venner eller bekendte havde passet på. Andre havde fået stjålet alle deres ejendele, og deres lejlighed var genudlejet. Derfor endte nogle af dem igen i flygtningeforlægninger i Danmark, indtil man fra myndighedernes side ved en kraftanstrengelse fik dem reetableret uden for forlægningerne. Post-traumatic stress disorder Mange af flygtningene havde store psykiske problemer som følge af den psykiske belastning, de havde været ude for – et i dag velbeskrevet sygdomsbillede, post-traumatic stress disorder, forkortet PTSD. Mit eneste kritikpunkt i denne bog er, at der mangler en kort redegørelse for denne lidelse, som mange af disse mennesker, både dem, der kom tilbage fra Theresienstadt, og dem, der kom tilbage fra Sverige, må have lidt af i varierende grad. Når Sofie Lene Bak i stedet koncentrerer sig om kz-syndromet og om dette siger: ”Danske og norske forskeres indsats var banebrydende i beskrivelsen og anerkendelsen af det, man betegnede KZ-syndromet. Deres indsats fik desuden stor betydning for udforskningen og forståelsen af PTSD …”, er det en fordrejning af virkeligheden. Danske læger anså de psykiske symptomer ved kz-syndromet som forårsaget af de fysiske lidelser som sult og sygdom, som kzfanger havde været udsat for, mens den banebrydende forskning af PTSD blev gjort af amerikanske forskere i 1970’erne, og de kunne tværtimod påvise, at de psykiske symptomer, som de KALDTE PTSD, var uafhængige af de fysiske belastninger, patienterne havde været udsat for, og alene skyldtes den psykiske belastning. Om denne mistolkning af årsagerne til PTSD, som danske læger gjorde, var årsag til, at jødiske ofre for den tyske besættelse havde en lavere procentvis imødekommelse af deres ansøgninger om erstatning end ikkejødiske ofre – et misforhold, som Sofie Lene Bak selv gør rede for – fremgår ikke af bogen, men det kunne måske være interessant at undersøge. I øvrigt er Sofie Lene Baks redegørelse for de forskellige former for erstatning, som Danmark, og senere også Vesttyskland, udbetalte til danske jødiske ofre, igen en solid gennemgang af dette emne. Mindesmærker og erindringskultur for de danske jøder I bogens sidste kapitel har museumsinspektør Bjarke Følner en interessant gennemgang af mindesmærker og erindringskultur omkring de danske jøders skæbne i perioden 1943-1945. Han påviser, at der indtil 1960 bogstavelig talt ingen selvstændige mindesmærker blev rejst for jøderne. De var blot nævnt som flygtninge, danskere, landsmænd e.l. på modstandsbevægelsens mindesmærker, og selv når der blev oprettet solitære mindetavler for jøder omkomne i perioden 1943-1945, blev de ikke omtalt som jøder, men på samme neutrale måde. For ofrene i Theresienstadt blev der kun rejst ét mindesmærke, nemlig et monument på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Fra 1960 til slutningen af 1980’erne var det næsten udelukkende i USA og Israel, mindesmærker og erindringskultur udviklede sig omkring de danske jøders enestående redning. Fra slutningen af 1980’erne ændredes mindekulturen igen, og flere monumenter og mindesteder blev skabt, overvejende på de steder, hvorfra flugten foregik, som i Tuborg Havn og Gilleleje, mens en mindesten blev rejst på Langelinie, hvor danske jøder var blevet ført om bord på skibet Wartheland for at blive deporteret til Theresienstadt. ud på den anden side uden at have fået ar på sjælen. For slet ikke at tale om de danske jøder i Theresienstadt, som endte i Helvedes forgård uden at vide, om det kun var en mellemstation på vej østpå. Bogen er rigtig god og fortjener en stor udbredelse, således at man i hvert fald nu, 67 år efter jødeaktionen i Danmark, kan læse ofrenes historie. Kirsten Lylloff, f. 1941, fhv. overlæge, cand. med. et mag., ph.d. i historie Sofie Lene Bak. Ikke noget at tale om. Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945. Dansk Jødisk Museum. 246 sider. 290 kr. Det har været begge forfatteres hensigt at inkludere de polske jøder, som kom til Danmark omkring 1968, og som nu udgør en stor gruppe af de i Danmark bosatte jøder, i deres redegørelser. Disse jøders historie er ikke mindre interessant, idet de repræsenterer dem, som var blandt de hårdest ramte af den nazistiske udryddelsespolitik. Men sammenkoblingen er ikke helt lykkedes. Dertil er forskellen i skæbnerne tilsyneladende for stor. De polsk-danske jøders historie er blevet ligesom et appendiks til de øvrige skæbner i bogen, selvom deres historie selvfølgelig også er et vigtigt jødisk vidnesbyrd, som knytter sig til Danmark. ”Ikke noget at tale om” er bogens titel, som angives at være en bemærkning, forfatteren har hørt fremsat af jøder om deres flugt i oktober 1943; men bogen beviser med al tydelighed, at der er noget at tale om. Ingen, der med rette føler sig og sin familie truet på livet og må flygte under usikre og farlige forhold, kommer JO 11 - 2010 JO7okt./nov. 7- -2010 2010juli juli JO 55 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// boganmeldelse rs-referat ////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// holocaust i dansk perspektiv Af Claus Mechlenborg Hvor meget vidste den almindelige dansker om holocaust under tyskernes besættelse af landet? Det, i sagens natur, vanskelige spørgsmål forsøger historikeren Palle Andersen at give et svar på i en ny bog. Lad det være sagt straks: Der er tale om en af de mest interessante bøger om holocaust i et dansk perspektiv i mange år. De offentligt tilgængelige aviser skrev naturligvis intet om folkemordet. Derfor er Andersen tyet til de illegale blade for at finde ud af, hvor meget eller hvor lidt information danskerne fik om tyskernes jødepolitik. Bogen er i hovedsagen bygget op omkring forfatterens fund i 14 illegale blade og et antal bøger. Konklusionen på bogen står relativt klart efter gennemgangen af disse kilder. Det var ikke alverden, besættelsestidens danskere fik at vide om dødslejrene. Først fra 1944 begynder der at blive skrevet om folkemordet på jøderne, men oftest bliver jøderne ikke givet en særstatus. De er blot en gruppe af mange i de tyske udryddelseslejre. Artiklerne om folkemordet kommer altid langt inde i bladene, hvor der bliver skrevet generelt om situationen i Europa og i resten af verden. Kun i enkelte blade bliver der mod slutningen af krigen nævnt deciderede tal på op mod 4 millioner dræbte jøder. Modstandskampen frem for alt Årsagerne til den manglende information er der flere af. For de kommunistiske blades vedkommende er forklaringen ligetil. Sovjetunionens ledere ønskede at skabe en fælles identitet for alle borgerne i den nationalt sammensatte socialistiske stat. Derfor gik det ikke an at give enkelte befolkningsgrupper en særstatus. Eksempelvis stod der i bladet ”Nyt fra Sovjetunionen” i september 1943, at ”Hitlertysklands magthavere har udarbejdet et fuldstændigt program for udryddelsen af Sovjetmenneskene”. Alle sovjetborgere var i samme båd. Til trods herfor var det i ovennævnte blad, at man kunne læse mest om det bestialske folkemord på Østfronten. Der blev bl.a. skrevet om gasbilen, der kørte omkring som et mobilt gaskammer. Andersen har også en anden forklaring på de øvrige blades manglende information, som kort kan koges ned til ”Det som ligger os selv nærmest”. Oplysningerne om holocausts omfang var nogenlunde tilgængelige, og grunden til, at der ikke blev skrevet om folkemordet, var simpelthen, at modstandskampen kom før alt andet. Der skulle skabes et billede af, at tilstanden i Danmark var forfærdelig på grund af nazisternes besættelse. Det gik ikke helt an, at der blev sat for stor fokus på det ubeskrivelige vanvid i kzlejrene. Modstandskampens mission og dagsorden gik før situationen i resten af Europa. Andersen tager med bogen hul på et nyt emne i udforskningen af besættelsestidens Danmark, nemlig formidlingen af holocaust. Der er tale om en fagbog, hvor et generelt kendskab til 2. verdenskrig er nødvendig for at få optimalt udbytte af bogen. Har man det, bør man straks kaste sig ud i læsningen af Andersens vigtige bog. Palle Andersen. Dansk viden 1941-1945 om Holocaust. Syddansk Universitetsforlag. Pris: 148 kr. Vuggestuen og Børnehaven i Carolineskolen inviterer alle til årets bingoaften torsdag d. 4. november 2010 kl. 19.00 Bomhusvej 18 1 plade koster 30 kr. 4 plader for 100 kr. super Bingo-spil: 1 plade 50 kr. r rvere Vi se og kage , te kaffe B præm landt ierne k Zwil nævnes an lingkøkk enu Gave kort Smykker dstyr til Sk Taske o r fra vshoved H Bon Goût otel stort amerikansk lotteri 1 lod: 20 kr. 3 for 50 kr. Tilmelding kan ske på bh@bhcaroline.dk eller på tlf.-nr. 39 20 25 03 kl. 13-15, senest mandag d. 1. november 2010 Husk kontanter. Vi tager ikke betalingskort Gå ikke glip af denne fantastiske aften, hvor overskuddet ubeskåret går til oplevelser for børnene i Vuggestuen og Børnehaven i Carolineskolen 6 6 jojo117- -2010 2010okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// kkl-jnf nødhjælp ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Bliv indsamler og giv nødhjælp Søndag den 14. november holder Dansk Flygtningehjælp landsindsamling til fordel for verdens flygtninge. Og vi har brug for din hjælp. Årets tema er nødhjælp til flygtninge. Som indsamler for Dansk Flygtningehjælp er du derfor med til at give verdens flygtninge den helt nødvendige hjælp, der redder liv og giver håb. ”Jeg husker stadigvæk den første nat, hvor jeg kunne rulle mig sammen med mine to yngste børn i et tæppe.” Det fortæller 35-årige Mawanzo fra Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), der blev tvunget på flugt, da rebeller brændte hendes landsby ned. Familien – Mawanzo, hendes mand og fem børn – flygtede uden at få noget med sig og måtte tilbringe flere kolde nætter i skoven, før de blandt andet modtog tæpper som en del af en nødhjælpsudlevering. ”Nødhjælp er mad og vand, men lige så vigtigt som at få stillet sulten og tørsten er det at give flygtningene husly, tæpper, kogegrej og beskyttelse,” fortæller nødhjælpskoordinator i Dansk Flygtningehjælp Christian Gad. Dansk Flygtningehjælp arbejder med nødhjælp i mange af de over 30 lande, hvor organisationen hjælper flygtninge og fordrevne til et værdigt liv. Eksempler på Dansk Flygtningehjælps arbejde med nødhjælp til flygtninge: Mad til 80.000 Dansk Flygtningehjælp arbejder med mange former for nødhjælp i Somalia, bl.a. i Mogadishu, hvor 80.000 mennesker er helt afhængige af, at der bliver uddelt et måltid mad hver dag. Hjælp til fordrevne i akut nød Krigen i Darfur har stået på i over fem år. Tusindvis af fordrevne i akut nød har brug for nødhjælp i form af mad, vand, vanddunke, tøj, tæpper, telte, moskitonet, sæbe, solovne og presenninger. Hjælp i verdens største flygtningelejr 270.000 flygtninge er samlet i Dadaablejren i Kenya. Her uddeler Dansk Flygtningehjælp nødhjælp, bl.a. vand og basale fornødenheder som tæpper, køkkenudstyr, myggenet og sæbe og sikrer husly til nyankomne flygtninge, der har mistet alt under flugten. Hjælp til nye flygtninge Flygtninge fra Somalia og Etiopien krydser Adenbugten for at komme til Yemen. Dansk Flygtningehjælp uddeler bl.a. vand, mad og tæpper til de nye flygtninge. Særlig sårbare efter langvarig konflikt En halv million mennesker lever som fordrevne i Den Demokratiske Republik Congo, hvor Dansk Flygtningehjælp uddeler akut nødhjælp som f.eks. mad, vand, tæpper og tøj til særlig sårbare. Månedlige fødevarepakker Tjetjenske flygtninge lever på 10. år under elendige humanitære forhold i Aserbajdsjan. De får fødevarepakker fra Dansk Flygtningehjælp en gang om måneden. For hver fyldt indsamlingsbøsse – dvs. ca. 1000 kr. – kan vi: • forsyne 500 flygtninge med rent vand i en måned • uddele nødhjælpspakker med myggenet, tæpper og presenning til 4 flygtningefamilier • give mad til 25 skolebørn i en måned Jo flere indsamlere, jo flere kan vi hjælpe Nød efter krigen Krigen i Sri Lanka er slut, men mange fordrevne har stadigvæk brug for nødhjælp. Dansk Flygtningehjælp uddeler mad, køkkensæt, vandunke og hygiejneartikler – og bygger midlertidige huse. Fordrevet af grænsestridigheder Dansk Flygtningehjælp uddeler bl.a. nødhjælpspakker til nyligt fordrevne i Sydsudan, hvor der lige nu kæmpes om grænsedragningen mellem Nord- og Sydsudan. Nødhjælp til flygtninge i Kirgisistan Konflikten i Kirgisistan sendte op mod 300.000 mennesker på flugt – primært etniske usbekere. Dansk Flygtningehjælp uddeler basal nødhjælp til dem, der vender hjem, og sørger for, at de har et sted at bo. En indsamlingsrute tager ca. tre timer. På den tid får du omkring 1000 kroner i indsamlingsbøssen. For det beløb kan vi give 500 flygtninge rent vand i en måned. Tilmeld dig nu Bliv indsamler, og giv nødhjælp – det tager kun tre timer. Du kan melde dig som indsamler på www.flygtning.dk/mt. JO 11 - 2010 JO okt./nov. 7 - 2010 juli 77 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// portræt af wizo rs-referat ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// WIZO – Women’s International Zionist Organisation I dette nummer af Jødisk Orientering begynder vi en serie portrætter af MT’s foreninger – af mange kaldet ”centralnervesystemet” i Mosaisk Troessamfund. Hvem er de, hvilke aktiviteter står de for, hvornår blev de grundlagt, og hvordan ser fremtiden ud for dem? Vi starter med et portræt af WIZO – Women’s International Zionist Organisation – i anledning af foreningens årlige basar den 21. november 2010. JO har sat WIZO’s formand stævne en grå regnsvejrsdag for at høre om WIZO’s arbejde og fremtid. ”WIZO er vores meget gamle bedstemor,” lyder det i en mail fra børnene i Lotus, en af WIZO’s danskstøttede institutioner. I år fylder den gamle dame rundt, hun bliver 90 år, og fødselsdagen fejres naturligvis på behørig vis i WIZO’s mange institutioner rundt omkring i Israel, fortæller Dorrit Raiter, formand i WIZO Danmark. WIZO Danmarks eget hjertebarn er en vuggestue i Karmiel i det nordlige Israel, som tilbyder kærlige og trygge rammer for børnene. ”Det er vigtigt for os og i tråd med WIZO’s ånd, at institutionen ligner et ”rigtigt” hjem. Det skal være rart at være i Lotus, det skal være et sted, der udstråler hjemlig hygge med dejlige farver på væggene og legetøj til børnene,” fortæller Dorrit. WIZO driver 800 institutioner i Israel alt i alt: ”Vores opgave her i WIZO Danmark er at samle penge ind, så de kan køre institutionerne i Israel. En del af de penge, WIZO samler ind i Danmark, er øremærket til Lotus, men også andre institutioner og projekter, der har et aktuelt behov, støttes af WIZO Danmarks indsamlede midler. WIZO har mange engagerede medarbejdere og frivillige, der hjælper udsatte kvinder og børn. Igennem en årrække støttede WIZO Danmark, i samarbejde med de øvrige nordiske lande, et krisecenter for voldsramte kvinder i Jerusalem, så centeret bl.a. fik renoveret sin legeplads. I dag støttes centeret primært af WIZO England og yder f.eks. psykologbistand, ikke blot til de kvinder, der har levet med ægtemandens vold og trusler, men også til mændene selv. Det hjælper mange familier tilbage på ”ret køl” og forebygger ofte, at familier bliver opsplittede og går i opløsning. I samarbejde med de israelske myndigheder løser WIZO også en række sociale opgaver og sætter gang i en række initiativer: Bl.a. uddanner WIZO i samarbejde med det israelske arbejdsministerium og Microsoft nyindvandrede kvinder, unge mødre, enlige, arbejdsløse m.m. i engelsk og it. begyndelsen wizo blev oprettet i London i 1920 med det formål at hjælpe udsatte børn og kvinder. En af organisationens grundlæggerne, Rebecca D. Sieff, tilbragte seks måneder i det daværende Palæstina – der dengang var under britisk mandat og manglede et egentligt socialsystem – med at undersøge de sociale og økonomiske forhold for kvinder og børn. De som oftest kummerlige forhold i området overbeviste Sieff om, at behovet for en kvindeorganisation var stort. WIZO blev grundlagt, og den nydannede organisation gik i gang med at samle penge sammen i jødiske samfund over hele verden. Pengene gik bl.a. til at forbedre hygiejneforhold, få igangsat en uddannelse til barneplejerske og til etablering af bl.a. skoler, børnehaver og kostskoler. wizo danmark I Danmark findes en række WIZOgrupper, der mødes regelmæssigt. Hver gruppe vælger selv mødernes indhold, men overlæggeren hedder ”WIZO”. Nogle tager kulturelle, identitetsmæssige eller religiøse emner op. Andre inviterer gæster til at holde foredrag, og andre igen tager initiativ til skovture eller bridgeturneringer med fundraising: ”Mange WIZO-kvinder er blevet nære veninder. Her har du mulighed for at forme dit eget lille jødiske netværk med kvinder på din egen alder og samtidig støtte humanitært arbejde i Israel,” fortæller Dorrit. WIZO Danmark har en forpligtelse til at betale World WIZO 100.000 dollars om året. Pengene samles som nævnt ind på vidt forskellige måder – med den store basar i november måned som den største begivenhed og den største indtjening i årets løb. Naturligvis er 100.000 dollars et lille beløb i forhold til de beløb, WIZO samler ind i lande med store jødiske samfund, men hver en krone gør en forskel for kvinderne og deres børn. formandens arbejde Netop det sociale aspekt i WIZO’s arbejde og – trods faren for at lyde som en kliché – dét at gøre en forskel giver Dorrit overskud til at være formand og yde en kæmpe indsats i foreningen ved siden af sit fuldtidsjob: ”WIZO arbejder for, at børnene i Israel en dag kan få en god uddannelse og et godt liv. WIZO stiller sig ikke tilfreds, men presser Israel til løbende at forbedre børneinstitutioner og kvinders rettigheder. WIZO er repræsenteret i FN og virker i ngosammenhænge, der kæmper for kvinders rettigheder rent globalt set og går ud over det ”rent” jødiske. Gennem samarbejde med de øvrige nordiske og europæiske WIZO-organisationer samarbejder vi om at imødegå antisemitiske og antiisraelske udfald, som fx i aktuelle tilfælde ved at skrive breve til vores respektive landes ministre og andre landes ambassadører i eget land, og vi deltager i demonstrationer som fx ved Durban 2-mødet i Genève tidligere på året. Alt sammen i samarbejde med World WIZO’s ledelse i Tel Aviv. Det meste af arbejdet foregår via mailkontakt, men hvert andet år holdes et nordisk weekendseminar, og hvert år et ECWF (European Council of WIZO Federations)-weekendmøde i en europæisk hovedstad. For mig rent personligt og for mange ”Wizo-kvinder” skaber vores arbejde venskaber på kryds og tværs, og organisationens arbejde mener jeg, er med til at give vores lille menighed saft og kraft”. Men hvad med fremtiden? Et af Dorrit Raiters mål, da hun tiltrådte som formand i 2006, var at trække flere unge ind i arbejdet. Men som for så mange andre organisationer kniber det med at få de unge med: ”Vi har fået fire nye yngre medlemmer ind i vores bestyrelse, der er i 40’erne, og det har skabt en lille foryngelse af vores bestyrelse. Vi er klar over, at det ikke just er ”in” og smart, hvis et ungt menneske skal fortælle sine jævnaldrende kammerater, at man er i gang med at planlægge en basar. Vi har forsøgt at ændre lidt på basaren inden for de givne rammer for at give mere plads til underholdning og nogle computerspil 8 8 JOJO117- -2010 2010okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// portræt af wizo kkl-jnf ////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// for de unge. Men hvad skal vi gøre? Det er nærmest helligbrøde, hvis vi nedlægger basaren. Den er en institution i vores menighed, og den er vores hovedindtægt i løbet af året. De forskellige WIZOgrupper kunne muligvis arrangere spredte arrangementer og samle penge ind den vej. Måske det bliver sådan en dag. Hvem ved? Men i så fald mister vi en helt central begivenhed denne ene gang om året, hvor folk mødes til noget fælles. Spørgsmålet er, om vi på længere sigt vil bevare basaren, eller om tiden er ved at være løbet fra den? Som udgangspunkt kæmper vi for at fastholde den, og hvis vi en dag finder på noget helt andet, så skal det ”nye” også være en samlende begivenhed for hele det jødiske samfund i Danmark. Deri ligger vores store udfordring,” slutter Dorrit. HVEM ER WIZO? Bestyrelsen i WIZO Danmark. WIZO I DANMARK BE Vuggestuen Lotus. Foto: Dorrit Raiter Foran vuggestuen Lotus: Regionsleder Nira Tamir, institutionsleder, Michaela Dana, Pearl Altermann, og formand for Wizo Danmark, Dorrit Raiter. Vuggestuen Lotus. Foto: Dorrit Raiter Women’s International Zionist Organization. Foreningen er en zionistisk græsrodsorganisation for kvinder, grundlagt i 1920 i London, der støtter op om Israels ret til at eksistere. Inden Israel blev dannet i 1948 og endnu ikke havde et egentligt socialt system, gik WIZO i gang med at samle penge ind i jødiske samfund over hele verden til udsatte børn, kvinder og ældre i årene inden Israels oprettelse. Efter Israels uafhængighed i 1948 var WIZO med til at modtage de mange hundrede tusind jødiske flygtninge og immigranter og hjælpe dem til rette i deres nye omgivelser. I dag er WIZO en af verdens største kvindeorganisationer med over 250.000 medlemmer og lokale foreninger i 52 lande. blev stiftet i 1946 med Meta Melchior som foreningens første formand. Foreningen tæller i dag ca. 500 medlemmer og er med i Dansk Zionistforbund, UNICEF Danmark og Kvinderådet. 90 % af de indsamlede midler går til sociale projekter blandt udsatte familier i Israel. Ifølge WIZO’s vedtægter skal ca. 10 % af de indsamlede midler gå til velgørende, sociale formål i det jødiske samfund her i Danmark, bl.a. Carolineskolen og Deborah Centret. WIZO optager jødiske kvinder og kvinder med jødisk tilknytning som medlemmer. Har du et godt projekt, så søg penge hos WIZO. WIZO tager løbende imod ansøgninger! WIZO har kontor i Ny Kongensgade 6, 1472 K. Sekretær Tanja Ettin kan træffes mandag-torsdag kl. 10-14 på telefon 33 93 19 65 eller e-mail: wizo.dk@post.tele.dk Vidste du at: • Ca. 800.000 jødiske, kristne og drusiske israelere lever under fattigdomsgrænsen. • WIZO hjælper uanset tilhørsforhold. • Der er i dag næsten 378.000 socialt truede børn i Israel. • Det er en stigning på 38 % siden år 2000. • Skilsmisse er et voksende problem i Israel. • Ca. 92.000 kvinder i Israel er i dag enlige mødre. Oplysningerne er hentet fra wizo Danmarks brochure: Danske kvinder støtter kvinder og børn i Israel. JO 11 - 2010 JO okt./nov. 7 - 2010 juli 99 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// markering ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 25-års-markering som bombeoffer i København Den 15. september i år var det 25 år siden, David Gerschwalds forretning, Danish Kosher Food, blev ramt af en kraftig bombe, der med ét ødelagde Gerschwalds livsværk. Gerschwald beretter her om de menneskelige konsekvenser, sagen har haft for ham. Året 1985 blev måske et af de sorteste i MT efter 2. verdenskrig. I juli måned blev der placeret en bombe ved synagogen, der forårsagede stor skade, og flere af beboerne i Meyers Minde måtte på hospitalet. Da synagogen jo er en fredet bygning, blev skaderne rimelig hurtigt udbedret, og ingen private personer led væsentlig skade, hverken fysisk eller økonomisk. Helt anderledes var forløbet ved den bombe, der eksploderede ved mit cateringfirma, Danish Kosher Food, i Vendersgade sent om aftenen den 15. september (1. aften Rosh Hashanah). Mine umiddelbare oplevelser og de efterfølgende års konsekvenser er som følger: Kl. 22.14 lød en uhyggelig eksplosion over København, og det viste sig hurtigt, at en meget kraftig bombe var placeret i en lyskasse ud for Vendersgade 14, der husede mit firma, Danish Kosher Food, samt 8 private familier. Få minutter efter indtraf endnu en kraftig bombeeksplosion ved Israel Tours få hundrede meter væk ved hjørnet af Vester Farimagsgade og Ahlefeldtsgade. Inden for de næste 30 minutter blev 7 personer fra kvarteret indbragt på hospital med chok eller til behandling for snitsår fra de mange knuste glasruder/ bilruder. Min underbo, der arbejdede ved det daværende TV Avisen, kom til os og orienterede om, at mit firma ”vistnok var eksploderet”. Det var en meget chokerende meddelelse, som jeg ikke troede på, så jeg besluttede mig at gå rundt om hjørnet og se til synagogen i frygt for, at der igen var sket noget her. Da jeg gik meget chokeret og undersøgende rundt ved synagogen, blev jeg antastet af en politipatrulje og måtte legitimere mig. Da betjentene konstaterede, hvem jeg var i relation til det skete, insisterede de på at køre mig til gerningsstedet, hvilket jeg protesterede imod, da jeg ikke kører på shabbat og øvrige jødiske helligdage. Jeg blev dog under udrykning kørt den korte vej til stedet, hvor jeg hurtigt traf Bent Melchior, der omgående sagde, at når jeg var færdig med at tale med politiet, måtte jeg komme direkte op til ham og Lilian uanset tidspunktet. Det var meget uhyggeligt at se sit livsværk smadret på så ond en måde, vel vidende at havde det ikke været for Rosh Hashanah, ville det være sket inden for min normale arbejdstid, som var så sent om aftenen, og ingen ville have overlevet et ophold i firmaet på bombetidspunktet. Dette chok har jeg endnu ikke helt arbejdet mig ud af efter 25 år. På aftenen var jeg midnatsgæsten hos Bent og Lilian Melchior, der sammen med Silja og Freddy Vainer tog sig meget kærligt af mig. Ingen dækningsberettiget skade Dansk og udenlansk presse var hurtigt ude, og en af vores medarbejdere med forældre i Canada opsagde omgående sin stilling, fordi hendes forældre i Canada i frustration forbød hende at fortsætte sit arbejde. Der gik 9 måneder, inden vi kunne genåbne på adressen. Alt var blevet renoveret, murerarbejdet blev først lavet så dårligt, at loftet måtte rives ned og genopbygges, alt inventar skulle erstattes, og Det Kriminalpræventive Råd anmodede mig om at lade alle vinduespartier sikre med splintsikring, ydermure blev indvendig forstærket med stål/jernplader, og der blev opsat alarmer i alle rum samt flere overfaldsalarmer. Imens dette byggeri stod på, lejede vi MT’s køkken i Ny Kongensgade og forsøgte herfra at catre for hele ELAL fly, men det var et fysisk hårdt arbejde at producere op mod mange hundrede flymåltider om ugen fra et almindeligt køkken i mange måneder. Med alt det, der blev krævet for at fortsætte driften, var det godt at tænke på, at der var tegnet alle de forsikringer, det var rimeligt at have for et cateringfirma i nogle kælderlokaler midt i København. Min forgænger var da også noget forundret over, at jeg ønskede at tegne forsikring mod alt tænkeligt. Ingen tænkte på eller forudså en bombning af stedet, og ingen havde set noget trusselsbillede om, at der burde være tegnet en usædvanlig forsikring mod krigslignende handlinger. Da brandteknisk afdeling under Københavns Brandvæsen havde afgivet rapport om, at der aldrig var opstået ildebrand, og at der ikke havde været brugt slukningsvand, meddelte forsikringsselskabet, at det ikke havde været en egentlig dækningsberettiget skade, og at der derfor ikke kunne blive tale om drifttabserstatning til dækning af de egentlige, store tab, men nogle erstatninger, der hurtigt blev betalt og skulle benævnes som kulancebeløb, men at yderligere ikke kom på tale. På samme adresse lå også mit firma med jødiske gaveartikler og det store lager af jødiske årskrus, jeg dengang lavede i samarbejde med mange internationale jødiske kunstnere. Alt dette blev også smadret, og en erhvervsdrøm blev smadret for altid (også datterselskabet i USA måtte lukkes). Jeg husker, at forsikringen for disse kunstartikler heller aldrig blev udbetalt. Jovist, de økonomiske tab var meget store, og der blev optaget så store banklån, at de sidste afdrag først var tilbagebetalt efter 18 år. Gennem alle de år var det en økonomisk prøvelse, især da firmaet Danish Kosher Food ophørte i 1991. De uhyggelige tanker har aldrig sluppet mig, og selv på skønne aftener nærer angsten. På etårsdagen begyndte der at komme breve fra Libyen, som vi var rædselsslagne for at åbne, så de blev kørt i specielle kasser til politiets afdeling i Vanløse. Brevene blev hos politiet, der fik dem oversat og meddelte, at der var tale om jobansøgninger fra studerende i Libyen, der var interesserede i madlavning. Nogle år efter sponserede nogen via Danmark Loge/B’nai B’rith, at MT’s daværende advokat, Finn Schwarz, endevendte sagens økonomiske aspekter, men det skønnedes ikke ”at have nogen gavn at genåbne sagen”, men den umulige forsikringsdækning burde år tidligere have været prøvet i pressen, hvilket jeg omtalte for MT’s daværende formand, Ivan Nadelman, i et brev den 9. september 2003, efter at jeg havde skrevet til statsminister Poul Nyrup Rasmussen og justitsminister Frank Jensen i september 2001 samt til statsminister Anders Fogh Rasmussen og justitsminister Lene Espersen i september 2003, dog uden andet svar end noget, som jeg kun kan betegne som ”en sludder for en sladder”. Senere fik jeg via den stærke omtale af Blekingegadebanden og den store indsats af tidligere medarbejder ved politiet Jørgen Moss mod på i 2008 at skrive en kronik, der blev optaget i Berlingske Tidende under overskriften 1010 JO JO 2010 juli JO11711-- -2010 2010okt./nov. okt./ ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// markering jubilæum ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ”Hvor mange årtier tager det politiet at opklare terrorsager?” med en meget besk og bitter henvisning til oplysninger, kun få kendte til, men kronikken blev gjort ”stueren” inden trykningen. I november 2008 ønskede jeg en orientering fra Københavns Politi om sagsindsigt, men blev afvist, ”idet politiet ikke kunne finde rimelig sammenkædning mellem firmaet Danish Kosher Food og mig”, der var legitim eneejer, og efter nogle breve blev jeg henvist til Rigsarkivet. I forbindelse med brevene fik jeg stor hjælp af Bent Blüdnikow. Sidste efterår udkom en 500 sider stor bog på Gyldendal med titlen ”Bombeterror i København – Trusler og terror 1968-1990” af Bent Blüdnikow, hvor han på siderne 279-286 fyldigt beskriver bomberne den 15. september 1985. Mange blev overrasket over sammenkædningen af sagen med mig, mens politiet stadig forholder sig helt tavst. Tanker er toldfrie, siges det, men det er så forfærdeligt altid at skulle leve med frygt og i uvidenhed om, hvem der stod bag denne ugerning. Min frygt vil ingen ende tage, og ingen psykolog kan fjerne de sår, ingen ser i det daglige. Tak til dem, der forstår smerten, som blev en del af mit liv. David M. Gerschwald Bombe mod Danish Kosher Food. Foto fra bogen: ”Bombeterror i København, Trusler og terror 1968-1990” af Bent Blüdnikow. Gyldendal. Gravsten og bygningsarbejde i granit, marmor, sandsten, kalksten og skifer Rudi Larsens STENHUGGERI Vi hugger næsten alt Eneste faguddannet stenhuggermester nærmest Mosaisk vestre Begravelsesplads Bavnehøj Allé 38 2450 København SV Tlf. 3321 4781 Fax: 3321 2050 www.rudilarsen.dk rudilarsen@mail.dk JO 11 - 2010 1111 JOokt./nov. 2010 juli juli JO 77 -- 2010 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// verden ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// GLIMT FRA DEN JØDISKE VERDEN Budapest Nyt israelsk kulturinstitut indviet I begyndelsen af september så et nyt israelsk kulturinstitut dagens lys i den ungarske hovedstad. Som det første af sin art i verden er instituttets formål, ifølge direktør Gabor Balazs, at vise mangfoldigheden i Israels mosaik-lignende kultur. Instituttet skal bl.a. vise teater og kunstudstillinger af jødiske, kristne og arabiske kunstnere. Jewish Agency oplyser, at instituttet blev etableret i Ungarn blandt andet pga. landets store jødiske befolkning. Der bor i dag cirka 100.000 jøder i Ungarn. Synagoge genindviet i Budapest Budapest dannede endnu en gang rammen om en begivenhed knyttet til byens jødiske liv, da en af hovedstadens ældste synagoger blev genindviet i byens Obuda-kvarter. Synagogen blev oprindeligt taget i brug i 1821. Efter holocaust, hvor mere end en halv million ungarske jøder blev dræbt, blev bygningen brugt til børnehjem for senere at fungere som tekstilmuseum og fjernsynsstudie for det ungarske statsfjernsyn. Nu skal synagogen igen danne rammen om jødisk liv og jødiske højtider i den ungarske hovedstad. have organiseret redningen af 669 tjekkiske børn, også kendt som Den Tjekkiske Børnetransport. I året op til 2. verdenskrigs udbrud organiserede han børnenes flugt fra det tysk-besatte Tjekkoslovakiet til England. Den 20.000 pund dyre statue forestiller sir Nicholas, som selv bor i Maidenhead, sidde afslappet på en bænk i en park, mens han læser i en bog med billeder af de børn, han reddede i sikkerhed. Wintons historie forblev ukendt i mere end 50 år og kom først for dagen, efter at hans kone, Greta, var faldet over en gammel kuffert på loftet med lister over de reddede børn og breve fra deres forældre. Winton er i dag hædret på forskellig vis i England, bl.a. med MBE (Member of the Order of the British Empire) og nu altså senest med en statue af ham i hans hjemby. visse professioner siden 1967, og i dag rummer det jødiske samfund mellem 100 og 150 medlemmer, de fleste over 50 år, mod 20.000 medlemmer før 1967. Der bor ikke længere nogen jøder i Wadi Abou Jmil-kvarteret. De få, der er tilbage, bor i dag spredt ud over byen. Med seksdageskrigen i 1967 og en mere fjendtlig indstillet libanesisk regering udvandrede ca. halvdelen af landets jødiske befolkning til USA og Frankrig. Resten, omtrent, fulgte efter under Libanons borgerkrig. Historisk set har Libanon ellers været et tilflugtssted for jøder, der blev forfulgt. Libanon var det eneste arabiske land, hvis jødiske befolkning voksede efter Israels oprettelse i 1948 med tilstrømningen af irakiske og syriske jøder til landet, og i 1950’erne blomstrede den jødiske bydel i Beirut. Der var jødiske forretninger og skoler, og synagogen dannede ramme om store bryllupper, foredrag og studieklasser. Med genåbningen af den smukke, gamle synagoge håber Beiruts få tilbageblevne jøder at kunne bringe noget af fortidens storhed tilbage til deres gamle bydel. Beirut England Britisk Schindler hædret Sir Nicholas Winton, også kendt som det britiske svar på Oskar Schindler, blev hædret med en mandshøj bronzestatue udformet af skulptør Lydia Karpinska ved Maidenhead jernbanestation 40 km sydvest for London i slutningen af september i år. Sir Nicholas, der er 101 år og lever i bedste velgående, er kendt for at Nyrestaureret synagoge En drøm går i opfyldelse for Beiruts jøder I Beiruts Wadi Abou Jmil-kvarter, engang et livligt jødisk kvarter, står den nymalede Maghen Abraham Synagoge med sin smukke hvid- og guldmalede facade som et stærkt symbol på et jødisk samfund, der nægter at give op. Trods den åbenlyse sikkerhedsfare for Libanons jøder er et lille antal forblevet i landet og er nu kun få måneder fra den fælles drøm – færdigrestaureringen af Beiruts største og smukkeste synagoge. Engang blev synagogen anset for at være Mellemøstens smukkeste, da den blev indviet i 1926. Ironisk blev synagogen beskadiget af israelsk beskydning af Beirut i 1982 og stod ubrugt og øde hen, indtil restaureringen af den begyndte sidste år. Livet for Beiruts jøder er svært. De har ikke måttet arbejde inden for Israel tel aviv på to hjul En uges tid efter Yom Kippur tog tusinder af cyklister del i Israels største cyklist-begivenhed nogensinde. Hvorfor? Jo, Tel Aviv har fået anlagt 100 km cykelsti. Cykelstierne er, ifølge avisen Haaretz, langtfra perfekte, men de er der og skaber bedre og langt tryggere forhold for byens cyklister. Så hvad er der tilbage andet end at sige: God tur og medvind på cykelstierne! Kilder: Haaretz, Jerusalem Post, Jerusalem Report, Jewish Chronicle. BE 1212 JO JO117 -- 2010 2010 okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// foredrag personlige ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 90 år Den 1. november fejrer Ester Fisch, nu bosiddende med familien i Ra’anana, sin 90-års-dag. Familien Stenafsløring for min søster Eva Goldstrand, født Ruben, vil finde sted søndag den 31. oktober 2010 kl. 11 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Alice Wolfe Vores skønne datter, Lili Krusaa Ritterband-Rosenbaum, kom til verden den 19. aug. Dine forældre ønsker dig alt det bedste! Lasse Krusaa Møller og Mia RitterbandRosenbaum Hjertelig tak til MT og alle, der har sendt mig hilsner til min 80-års-dag, som jeg fik, da vi kom hjem fra en dejlig fødselsdag og ferie i Israel. Hjertelig tak Mirjam Kurland Tak Bar Mitzvah Vores søn Noam bliver Bar Mitzvah lørdag den 6. november 2010, Shabbat Toldot. Gila og Casper Høyberg Til min mor søges en polsk/jødisk besøgsven m/k (Gerne med kørekort og bil). Er du interesseret i opera og kunst, og kan du ca. en gang om ugen besøge min mor, ledsage hende i teateret og til koncerter, være behjælpelig med små opgaver hjemme (ikke rengøring og vask) og ikke mindst dele en passiar og en kop kaffe eller te med hende, hører vi meget gerne fra dig. Min mor bor centralt på Frederiksberg. Aflønning sker efter aftale. Min søn Meir Lieber og Nancy Sidayi har indgået ægteskab søndag den 22. august 2010 i synagogen Ramat Shalom, Mexico City. Mazal tov Bubbi Jeg har svært ved at finde ord til at takke for al den opmærksomhed, jeg har modtaget i anledning af min 85-årsfødselsdag, og som har overvældet mig. 1.000 tak. Hannah Schalimtzek Kære venner Tak for al den opmærksomhed og virak, som jeg var genstand for i forbindelse med min udnævnelse til årets Chatan Bereshit. De mange mennesker i synagogen og til receptionen, gaverne og de søde ord, der fulgte med, gjorde dagene uforglemmelige for mig. Mange hilsner Alan Melchior Henvendelse: Kristian Boland, tlf. 26 17 19 23, eller Hanne Demsitz, tlf. 26 78 55 50 eller 45 86 65 50 Stenafsløring for vor kære mand, far, farfar og svigerfar, Simon Direktor, finder sted søndag den 7. november kl. 11.00 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Eli Direktor Eva Fortes (Washington DC) er blevet gift med Daniel Herzberg Karpantschof (Dal) i New York City Hall den 23. juli 2010. De sender varme hilsner og tak for mange breve og pakker. Linda og Bjarne JO 11 - 2010 13 13 JOokt./nov. 7 - 2010 juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// begivenheder ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Rejsegilde for MT’s nye menighedshus Tirsdag den 14. september blev der afholdt eftermiddagsrejsegilde for det nye menighedshus med reception for håndværkere, MT’s byggeudvalg, arkitekterne Boldsen & Holm Arkitekter MAA og entreprenøren Pihl & Søn. Ledsaget af en dejlig buffet indledte MT’s formand, Finn Schwarz, talerækken, efterfulgt af arkitekt Jesper Holm, der bl.a. talte om, at husets tomme skal nu skal fyldes ud med mennesker af kød og blod, og takkede MT for at være en god samarbejdspartner. Pihl & Søns projektdirektør, Bo Svendsen, afsluttede talerækken med at fortælle lidt om de udfordringer, firmaet har haft ved at skulle bygge et jødisk hus – ikke noget, der ligefrem er hverdagskost: ”Nu har vi også prøvet at bygge en mikveh, og det har vi klaret godt – har vi fået at vide.” Om godt et halvt års tid står det nye hus klar til indflytning, og et nyt kapitel af MT’s historie kan begynde. BE Rejsegilde for MT’s nye menighedshus i Krystalgade 12. Foto: Gårdlauget Rosengården Udnævnelse til Chatan Bereshit I anledning af udnævnelsen til årets Chatan Bereshit den 2. oktober 2010 holdt Alan Melchior en hyggelig og velbesøgt reception samme aften i MT’s lokaler i Ny Kongensgade. Der blev serveret dejlig mad og drikke og Alans far, tidligere overrabbiner Bent Melchior, holdt en bevægende tale til sin søn. Se Alan Melchiors tak til venner og bekendte på side 13 i bladet. Karen & Alan Melchior til reception. Foto: Birgitte Enemark Hvad er en Chatan Bereshit? Chatan Bereshit er synagogens årlige æresbevisning til en person, der har ydet en særlig indsats for synagogen i forbindelse med gudstjenesten. Alan og Olivia B’H Chanukah i Byen Ons. d. 8. dec. 2010 Kl.17:30 Lystændning på Rådhuspladsen (gratis) Kl. 18:00 Chanukah fest (indendørs) i Festsalen på Københavns Rådhus Bla. Lækker mad, Chanuka gaver til børn, musik, underholdning og aktiviteter for alle. Billetforsalg til fest: voksen 100 kr barn 50 kr Ved døren: voksen 120 kr barn 70 kr Bestil billeter på WWW.CHABAD.DK 1414 JO JO117 -- 2010 2010 okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// jo jo 11 -112010 okt./nov. 15 15 7 -okt./nov. 2010 juli <<<< - jo 2010 15 ////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// nyt mindesmærke ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// På den anden side af bølgerne Indvielsen af det nye mindesmærke i Ramlösa Af Otto Rühl, formand for Dansk-Israelsk Selskab ”Jeg ankom som flygtning til Sverige i 1956. Jeg var på færgen på vej mod Skåne og iagttog de store bølger, der rullede mod land. For første gang følte jeg, at jeg havde efterladt undertrykkelsen. Jeg var på min vej mod friheden.” Sådan lyder kunstneren bag det nye mindesmærke i Ramlösa Brunn, Gustav Kraitz’, egen forklaring på det mindesmærke, der den 26. august blev indviet i udkanten af Helsingborg på det sted, hvor mange danske jøder blev anbragt i oktober 1943, og hvor mange af de skandinaviske fanger, der kom hjem med de hvide busser i april og maj 1945, og de ungarske flygtninge fra 1956 også blev indkvarteret den første periode. Mindesmærket blev indviet ved en smuk højtidelighed med mange gæster fra både Danmark, Norge og Sverige. Blandt talerne var lederen af Svensk Røde Radio Shalom Her bringes de RH-hilsener, der Lyt til Radio Shalom på FM 87.6 MHz og 90.6 Mhz, samt på internettet via vores hjemmeside www.radioshalom.dk Vi sender 14 timers radio om ugen på følgende tidspunkter: mandag-dansk tirsdag -klassisk onsdag -dansk/jiddisch torsdag -klesmer søndag -hebraisk Kors, Bengt Westerberg, og den tidligere formand for FN’s generalforsamling og svenske udenrigsminister Jan Eliasson. Men størst indtryk gjorde Arne Melchior med sin stærkt bevægende tale om flugten i oktober 1943, hvor han startede med at udtrykke sin tak til Ferdinand Duckwitz, der var draget til Stockholm og mødtes med Per Albin Hansson og derpå havde givet besked til de danske politikere Hedtoft og H.C. Hansen og dermed sikret, at de danske jøder var blevet advaret før den 1. oktober 1943. Duckwitz viser, at der også var gode tyskere, og vi skal være forsigtige med at dømme alle tyskere over én kam, fortsatte Arne Melchior, der klart sagde nej til kollektiv skyld. Han var stolt over at stå i Ramlösa på denne dag og forklarede, at den medmenneskelighed, man havde mødt her, var kærligheden til andre mennesker. Arne Melchior sammenlignede sin og de andre danske jøders situation i Sverige med nutidens flygtninge og forklarede, at de dengang var kommet til en kendt kultur, et forståeligt sprog og en hjemlig egn - det gjaldt for meget få af vore dages flygtninge. 18.30-20.00 18.30-20.00 18.30-20.00 18.30-20.00 16.00-20.00 beklageligvis ikke blev bragt i forrige nummer. ”Medmenneskelighed er også at vise respekt og sige tak, sluttede Melchior og takkede Albin Hansson og Folke Bernadotte, men også den danske modstandsbevægelse, fiskerne, de hvide busser og det danske kongehus. Arne Melchior var startet sin tale med at overbringe en hilsen fra kronprins Frederik, der desværre ikke som sine nordiske kolleger kunne være til stede ved indvielsen. Efter en tale af kronprinsesse Victoria, der delvist druknede i tilråb om, hvordan man på skånsk udtaler Ramlösa, indviedes monumentet af kronprinsessen, kronprins Håkon af Norge og af de to kunstnere, Ulla og Gustav Kraitz. Hvis nogen af JO’s læsere synes, de har hørt navnet Gustav Kraitz før, er det kunstneren bag det meget stærke mindesmærke lige uden for FN’s hovedkvarter for Raoul Wallenberg og som i New York er også brostenene omkring mindesmærket i Ramlösa fra ghettoen i Budapest. Annelise, Jeffrey, Josephine og Danielle Cohen Maja og Leon Elkan Familien Fhima Birgit Krasnik Fischermann Sabrina, Jan, Adela og David Karwowski Bella Kaznelson Dora Leibo Hanne Meyer Ivan Nadelmann Bestyrelsen består af: Abraham Kopenhagen, Mariane Wachsberg, Pinhas Mizrahi, Leia Furmanski, Yigal Romm, Samuel Grinberg, Jack Robb og Amos Sarosi (suppl.). 1616 JO JO117 -- 2010 2010 okt./nov. juli ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// tachles ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Lad os komme til sagen! David M. Gerschwald TACHLES Udtrykket ”Tachles” kendes alt for godt, når man i en jødisk forsamling drøfter mange ting, og nogen pludselig starter en sætning med Tachles … Så ved man, at man bør komme til sagen, eller at nogen mener, der bør skæres igennem. Dette var vel egentlig det, der drev mig til at oprette min egen liste som medlem af Delegeretforsamlingen, DF, for rigtig mange år siden. De første gange jeg blev opstillet og valgt til DF, var det som medlem af Aktivlisten, som jeg brød med og blev løsgænger for herefter at oprette listen Tachles forud for DF-valget i 1999. Ved de følgende 2 DF-valg stillede TACHLES mange forskellige kandidater til valg, mens jeg var så heldig at blive genvalgt hver gang. Det var undertiden et langt sejt træk ene mand at repræsentere en liste ved møderne og i udvalgene, men andre har gennem DF’s historie også været alene om at føre en liste gennem møderne år efter år. Som talsmand for TACHLES har der altid været fuld damp oppe ved alle møder, og når man finder, at der lyttes til ens meninger, og man trækkes ind i debatten, bliver det en fornøjelse at være med og at kunne gøre forskellen i forskellige sager. De programpunkter, der har ført TACHLES til valg, har været mange, men altid i front for de svage i samfundet, for mindretallet i helheden og med ildhu alle årene igennem. Jeg har netop gennemlæst nogle af de sidste 15 års udgaver af JO for at gense de mange områder, TACHLES har haft oppe i debatten og har haft som valgtemaer. Ved sidste DF-valg i 2006 sammensmeltede TACHLES med listen M-enigheden til en ny liste ved navn Aktiv Jødedom. Dette sammenhold skabte den næststørste liste, men i det politiske arbejde kuldsejlede dette samarbejde efter nogle måneder, og TACHLES blev genoprettet, omend der ofte var politisk samarbejde med den halvdel, der fortsatte i Aktiv Jødedom. Her taltes Allan Niemann og Freddy M. Vainer, der begge gennem rigtig mange år har ydet en lang og flot indsats for MT både i RS og DF. Nu ønsker ingen af dem genvalg, men jeg vil gerne udtale, at de begge kan se tilbage på en stor indsats for MT. ”Tachles,” siger jeg så, og tankerne går videre. Den dag jeg politisk brød med den liste, der gav mig valg i 2006, fulgte Lotte Evron med, og nu var vi to under TACHLES-navnet. To til at føre en fælles politik, der bl.a medførte, at vi som en af de små lister kunne erobre en viceformandsplads. I den seneste valgperiode har TACHLES stået vagt om, at overgangen til det nye Forstanderskab i synagogen ikke blev helt så udvandet, som det oprindelige forslag gik ud på. Vi har stået vagt om at flytte vores mikwa med over til det nye jødiske center i Krystalgade, og det skete ikke uden betydelige diskussioner, men uanset hvem den nye ejer af Ny Kongensgade 6 blev, så fandt vi, at alle jødiske rekvisitter i MT skulle flyttes, så vores medlemmer i eget regi til enhver tid kan have fri adgang. Vi på TACHLES-listen har stået benhårdt på at leje foreningslokalerne og festsalene med naturlig adgang til kosher-forplejning i Ny Kongensgade 6 i hele byggeperioden, indtil det nye jødiske center er færdigbygget og indflytningsklar i sommeren 2011 i Krystalgade. Dette var ikke nogen ligetil sag, men vi veg ikke en tomme. TACHLES tog afsked med Lotte Evron, men bød varmt velkommen til Eda Zelkowicz, der ønskede at tilslutte sig min jødiske linje. Dette har givet et godt og solidt samarbejde hos TACHLES. Vi støttede op bag ansættelsen af rabbiner Amichai Shoham og beklagede, da han valgte at rejse tilbage til Israel. TACHLES’ tætte og rolige samarbejde med de andre lister i DF har skabt basis for mange gode resultater igennem årene, hvor vi har haft små lister til valg gennem 11 år. Nu er der udskrevet DF-valg igen, og en stærk TACHLES-liste vil deltage i valgkampen. Styrket af de mange sager, vi så aktivt har arbejdet med i. Styrket af de mange, der har tilsluttet sig og vil stille op for TACHLES ved DF-valget i 2010. Vi vil igen opstille kandidater placeret centralt i MT, kandidater, der bor i Jylland, unge kandidater, der skal stemme for første gang, og kandidater født i mange forskellige lande, der har medbragt en solid jødisk bagage. TACHLES er der for MT-medlemmerne, og vi glæder os til at komme med vores valgoplæg om kort tid og til at blive en aktiv part i valgkampen, hvor der kan blive brug for at komme til sagen. Lad os alle sørge for, at denne valgkamp bringer en god fremtid for de jødiske værdier i Danmark, som MT har bygget på i så mange år. Lad denne arv blive en god ballast fremover for vor jødiske menighed. Vi vil bevare den traditionelle religiøse jødiske midterlinje i MT. Godt DF-valg ønskes til alle. JOJO 11 -112010 17 17 JOokt./nov. 7 -okt./nov. 2010 juli - 2010 17 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// goddag & farvel rs-referat ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Den Danske Israelindsamling præsenterer et særarrangement med filmen DEFIANCE og en efterfølgende samtale med Zvi Bielski, hvis familie er omdrejningspunkt for handlingen D. 28. november, kl. 10.30 I Park Bio på Østerbro Billetpris kun 125 kr. inkl. en bagelsandwich i pausen. Filmen handler om brødrene Bielski, som, efter at deres for ældre er blevet myrdet af nazisterne, flygter ind i skovene i Hviderusland og tilslutter sig partisanerne. Gennem deres heroiske modstand lykkes det dem at redde over 1.000 jøder i sikkerhed i skovene. Dette er en virkelig historie om stort mod og en utrolig vilje til at ville overleve. VIRKELIGHEDENS BIELSKI Filmen præsenteres af Zvi Bielski, som er søn af den ene af brødrene Bielski. Han vil efter filmen gå bag om handlingen og fortælle om, hvad der efter følgende skete med familien og de mange jøder, der overlevede. IBEN HEJLE KOMMER Iben Hjejle har takket ja til at komme og fortælle om sin rolle i filmen som Bella og om hvordan, det var at medvirke i et holocaustdrama. Billetter kan bestilles hos Den Danske Israelindsamling på tlf. 28 40 75 05 eller på mail: info@ddi-indsamling.dk Billetter kan også købes direkte hos Park Bio, Østerbrogade 79. 18 jo okt./nov. 18 jo 711-11-2010 juli jo -2010 2010 okt./ ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// foreningsnyt ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// dansk Zionistforbund ny kongensgade 6, 1472 københavn k åbningstider: Mandag og torsdag kl. 10-13 Formand: Max Meyer e-mail: ofiice@zionist.dk Tlf. 33 93 00 93 www.danskzionistforbund.dk Når jeg i mit daglige arbejde og omgangskreds møder veluddannede, belæste og vel også for en stor dels vedkommende intelligente mennesker, bliver jeg ofte forvirret. Er det mit historiekendskab, der er noget galt med, eller hvad? Når disse mennesker påstår, at Israel (læs jøderne) i 1948 fordrev alle muslimer fra det nye land Israel, fordi man ønskede et rent jødisk land – er det så sandheden? Når disse mennesker påstår, at Israel i 1956, 1967, 1973 osv. var den aggressive part, der angreb de omliggende stater for at udvide det land, der var tildelt jøderne i 1948 – er det så sandheden? Når disse mennesker påstår, at israelerne ikke vil fred, men kun trækker tiden ud for at sikre sig, at hele Vestbredden og Jerusalem forbliver under Israels flag – er det så sandheden? Når disse mennesker påstår, at israelerne har planer om at udrydde og/eller kaste alle palæstinensere i Middelhavet – er det så sandheden? Jeg tror stadig, at sandheden er, at Israel og den israelske befolkning ønsker fred og har en drøm om at leve i fredelig sameksistens med sine naboer. Jeg tror stadig, at disse mennesker taler mod bedre vidende, alene for at skade staten Israel. Og jeg tror stadig, at Israel har brug for et Dansk Zionistforbund, og Dansk Zionistforbund har brug for jer. Meld jer ind, og/eller støt os økonomisk, så vi til stadighed kan fortælle sandheden, der aldrig må overskygges af løgnagtige påstande. Max Meyer carolineskolen det jødiske i det danske – en skolesøndag på carolineskolen Alle søndage er ikke fridage. I år har vi to skoledage på søndage, og det kræver lidt ud over det sædvanlige. Og netop sådan en dag var søndag den 29. august – lidt ud over det sædvanlige. Høj, flot sol og milde vinde åbnede dagen, og det var, hvad vi havde håbet på, skønt det ikke skortede på advarsler om massiv regn. Det skulle blive en dag, der stod i kulturens tegn, den jødiske kultur i den danske. På Carolineskolen lægger vi vægt på, at eleverne får oplevelser, der fremhæver den jødiske kultur, men samtidig fokuserer på udvekslingen mellem kulturer. De små elever mødte op sammen med deres forældre inde i Kongens Have. Børn og forældre blev guidet rundt i det gamle København af Charlotte Talmay, som fortalte historier fra den danskjødiske historie. Børnene fik meget at tale om, og der var mange spørgsmål. Det var en fin, fin tur. I Rundetårn fik børnene historien om Peter den Store, der red op ad sneglegangen på sin hest, og de hørte om Christian 4., som satte den hebraiske inskription på tårnet i håbet om et økonomisk samarbejde med de jødiske familier. Dagen sluttede med et besøg i synagogen, hvor børnene diskuterede, om der var diamanter i de fine bægre, som Bent Lexner viste frem. Mellemgruppen var på Kastellet. Netop denne dag var der Walkaton, så der var fyldt med folk, men 5.- og 6.-klasserne var på orienteringsløb oppe på voldene. Her skulle de tælle vindmøller og finde kanonkugler. Og så skulle de rundt om Gefionspringvandet og fotografere de gyselige slanger. Derefter fulgte en guidet tur med Annette Maman, som fortalte om Kastelskirken og fængslet inde bag og om langtidsfangen, som opdrættede mus og rotter og gemte dem i skægget, for andet var der ikke at tage sig til. Vi så elefanthåndtagene på kanonerne over for kirken, og turen sluttede på Frihedsmuseet, hvor Annette fortalte spændende om de danske jøder under 2. verdenskrig. De største elever var på Møllegade Kirkegård. Her fik de foredrag af Merethe Christensen og Henriques Bing om kirkegårdens historie og nogle af de personer, der ligger begravet der. Eleverne fik til opgave at lave en kalke af forskellige af de gravsten, som ikke var begyndt at smuldre under tidens tand. Dagen sluttede for disse elever med en jagt på mindeplader over jødiske personligheder rundtomkring i København. Alt i alt var det en vidunderlig dag, og tilbagemeldingerne fra både børn, forældre og voksne var positive og glade. Stor tak fra skolen til alle guiderne. Til foråret har vi en søndagstur til ’det jødiske Fredericia’. Vi glæder os allerede og håber, den bliver lige så stor en succes. Ulla Tirsted ddi Formand: jeffrey cohen ny kongensgade 6, 1472 kbh. k Giro: 500-1595 Bank: Reg.-nr. 4180, kontonr. 4440071139 Tlf. 33 93 24 66 e-mail: info@ddi-indsamling.dk www.ddi-indsamling.dk Telefontid: Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-14 filmarrangement i park bio den 28. nov. kl. 10.30 Vi har fornøjelsen af at invitere jer til et enestående filmarrangement, hvor vi præsenterer filmen Defiance med Daniel Craig i hovedrollen. Danske Iben Hjejle, som også er med i filmen, har givet tilsagn om at komme og fortælle om sine oplevelser i forbindelse med indspilningen af filmen. Ligeledes kommer Zvi Bielski, som er søn af en af virkelighedens Bielski-brødre. Bestil således straks billetter, da der kun er et begrænset antal pladser i Park Bio. (Se annoncen andetsteds i dette blad). indsamling af e-mail-adresser For at kunne yde foreningens medlemmer en bedre service og samtidig spare på de efterhånden temmelig dyre portoudgifter vil vi gerne lave et e-mailkartotek med medlemmernes e-mailadresser. Derfor opfordres alle til at sende en mail til info@ddi-indsamling.dk, så vi kan begynde oprettelsen af kartoteket. Alle e-mail-adresser vil naturligvis blive behandlet fortroligt. jo jo 11 - 11 2010 okt./nov. 19 7 -okt./nov. 2010 juli - jo 2010 19 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// foreningsnyt rs-referat ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Net@-projektet Visionen er at hjælpe udsatte unge på tværs af alle skel i Israel til at blive aktive og velfungerende samfundsborgere. Målgruppen er unge israelere, der befinder sig på samfundets laveste trin, heriblandt nyindvandrere og unge fra minoritetsgrupper (arabere, drusere og beduiner). De tilbydes et 3-årigt kursus i computerteknologi a 8 ugentlige timer efter normal skoletid. Projektet er et resultat af et samarbejde mellem blandt andre Cisco Systems Inc. (én af verdens førende hightechvirksomheder), Jewish Agency og Keren Hayesod. For hver indsamlet krone lægger Cisco et tilsvarende beløb oveni. projekt ben yakir Overskuddet fra vores golf- og oplevelsesevent går ubeskåret til Projekt Ben Yakir. Ben Yakir er navnet på en ungdomslandsby, hvor unge fra socialt belastede miljøer får en mulighed for at få en bedre fremtid, gennem uddannelse og social støtte. De unge på Ben Yakir bor under ordnede forhold i et miljø, der er til åbenlys gavn for dem. Der findes en lille zoo, hvor ansvaret for dyrene går på omgang, og den enkelte er ansvarlig for dyrene. De unge lærer således ansvarlighed og høster herigennem en lang række succesoplevelser. Vi har på DDI’s hjemmeside lagt en lille film om projektet. Læs mere om DDI’s omfattende hjælpearbejde i Magbit-bladet eller på vores hjemmeside. Eitan Eitans nye aktivitetsperiode er allerede godt i gang. Midt i august markerede vi sommerferiens afslutning med en velbesøgt picnic i Fælledparken. Heldigvis stoppede det med at regne, lige før vi mødtes, så vi kunne gennemføre programmet som planlagt. Traditionen tro holdt vi Rosh Hashanah-fest i klubben. 45 mennesker kom, langt flere end tilmeldingerne. Blandt de fremmødte var der medlemmer, gæster, ældre og unge plus nogle få børn – en fin forsamling for en ’klassisk’ familiefest. Tak til festens fader, Shaul, som tog sig af det traditionelle forløb, og som også sørgede for festens frugt – granatæbler, dadler og ikke mindst æbler i honning. Tak til Lea for akkompagnementet til fællessangen og til Tove, som sammen med Lea stod for den festlige udsmykning af klubben. En uge efter Rosh Hashanah besøgte dr. Gideon Greif os i klubben og gav et foredrag om sin bog om Sonderkomandoens gerninger i Auschwitz og om holocaust i det hele taget. Der var mange, der kom til orde og blev beriget omkring emnet. Vores debatforum, Chug Ra’ajoni, tiltrækker fortsat mange hver første mandag i måneden. Det første møde i september handlede om året, der var gået, om selvransagelse og om forventningerne til det nye år. Efteråret er kommet med faldende temperaturer, kølige vinde og blæsende blade. Samtidig er også septembers udgave af Kesher Eitan, nr. 3, udkommet, og ligesom de forrige numre er det flot lavet, indeholder farverige artikler og giver et sandt indtryk af vores forening. Bladets hovedtema – ’Venskab’ – passer også fint med stemningen omkring vores aktiviteter. Yigal Romm kkl Islands Brygge 1 B, 2300 København S Kontortid:Mandag og onsdag kl. 12-14 Tlf./fax: 88 38 52 44 E-mail: kkldanmark@live.dk www.kkldanmark.dk Bank: reg.-nr. 4180 kontonr. 2029707 Giro: +01 202 9707 Bus 12, 5A og 250S På sidste års internationale miljøkonference COP15 i København fik KKL overvældende opmærksomhed fra politikere og ngo’er i udviklingslande i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika. Dette års miljøkonference COP16 finder sted i den lille, mexicanske golfby Cancun, hvor KKL fra Jerusalem også vil være repræsenteret. KKL Danmark har stået i løbende forbindelse med vores mexicanske venner, som lover at sende billeder fra aktiviteterne i Cancun. På kontoret kan man fortsat købe poser med blomsterfrø fra Yatir Skov for 10 kroner stykket og KKLkalenderen for 50 kroner, inklusive porto – så længe lager haves. Køb af træer Et træ: 75 kr. En have på 100 træer: 7.500 kr. En lund på 1.000 træer: 75.000 kr. En skov på 10.000 træer: 750.000 kr. Støt KKL. Plant haver, lunde og skove, og gør Israels miljø bæredygtigt og grønnere. hakoah Kontakt: Martin Norden, tlf. 44 92 44 34 E-mail: jifhakoah@tiscali.dk www.hakoah.dk Giro: 907-5496 På grund af en fejl fra redaktionens side var der i det sidste nummer af Jødisk Orientering ikke anbragt den nyeste udgave med nyheder fra vores forening. Dette indlæg forsøger derfor at samle op på de vigtigste nyheder fra de sidste par måneder. 1. Ungdomsfodbold I sommerferien deltog vores talentfulde U15-hold i verdens næststørste ungdomsfodboldturnering, Norway Cup. Det blev en fantastisk tur med perfekte rammer, bl.a. i den norske menighedshytte i Bærum. Drengene var sekunder fra at gå videre til slutspillet i turneringen efter 0-2 mod Ull/Kisa1, 1-0 over Vålerengen2 og 1-2 mod Nordre Land, men måtte nøjes med en afsluttende træningskamp mod de mangedobbelte mestre fra brasilianske Pequeninos do Jockey, som blev slået 4-3. Næste internationale mål for holdet er deltagelse i PGT i Stockholm og i European Maccabi Games i Wien næste sommer. I starten af efterårssæsonen har U15holdet været ganske urørlige i den hjemlige række, og heller ikke nr. 2, B1903, kunne true talenterne, der vandt topkampen i silende regnvejr med hele 7-1. Efteråret har budt på fem storsejre: 6-0 over B93, 6-1 over KB, 5-1 over Fremad Valby, 8-1 over Rødovre og 7-1 over B1903. Den spændende kamp var returopgøret mod B93, hvor et afbudsramt Hakoah-hold rejste sig fra 1-3 og vandt 5-3. Ikke færre end 12 spillere har fordelt de 37 mål imellem 20 JO - -2010 okt./nov. JO 7 11 -112010 juli JO 2010 okt./ ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// foreningsnyt ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// sig. Det bliver ganske spændende at følge dette hold resten af efteråret 2010 og også i foråret 2011. Forhåbentlig vil de holde stilen og komme hjem med medaljer fra Wien. 1. Seniorfodbold Helt anderledes gik det desværre med vores 1.-senior-hold. Forårsturneringen gik langtfra godt resultatmæssigt. Efter at have ligget lunt på en 8.-plads med 17 point efter 1. halvår kunne vi desværre ikke leve op til dette i 2. halvår, idet vi blot samlede 10 point og blot scorede 15 mål, mens vi lod 24 mål gå ind. Vi sluttede på en skuffende 12.-plads ud af 14 hold, men klarede os fri af nedrykning. Efterårsturneringen startede endnu dårligere. De første 6 kampe blev tabt til CSC, Bk Amalie, B09, Sundby KFUM, FFD Kralupy Cph og FC Udfordringen, mens den sidste kamp mod et af topholdene i rækken, AC Frederiksberg, endte uafgjort 1:1. Nu skal der snart nogle point på kontoen, hvis holdet skal undgå at ende på den sidsteplads, som det indtager i øjeblikket. 2. Faste aktiviteter: Fodbold-ungdom: Kontakt Morten Margolinsky, 35 37 36 75 Fodbold-senior: Kontakt Uri Krivaa, 35 38 53 68 Fodbold-veteran: Kontakt Yoram Rubinstein, 45 85 36 06 Bordtennis-senior: Alan Melchior, 35 42 35 55 new outlook Den Dansk-Jødiske Fredsbevægelse Kontakt-info: Hans Goldstein. Tlf. 33 21 80 89 E-mail:hansgoldstein@yahoo.dk Hjemmeside:www.newoutlook.dk Giro-nr.:501 5944 Æresmedlem:Herbert Pundik I New Outlook har vi været stærkt optaget af de nye amerikansk-ledede fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, som nu synes at hænge i en tynd tråd, fordi den israelske regering desværre har undladt at forlænge byggestoppet i de israelske bosættelser. Det virker, som om bosætterne og deres højreorienterede tilhængere gør deres bedste for at save den gren over, Israel sidder på, og isolere landet mere end nogensinde før fra det internationale samfund. Tirsdag den 9. november deltager vi på ny i markeringen af årsdagen for Krystalnatten ved mødet kl. 17 på Nytorv og i det efterfølgende fakkeltog til Rådhuspladsen. Blandt talerne vil atter i år være Hans Goldstein, der vil fortælle om, hvordan han oplevede Krystalnatten i Wien. Yderligere oplysninger om arrangementet kan ses på vores hjemmeside og i dagspressen. Alle JO’s læsere opfordres til at være med til at mindes Krystalnattens barbari for 72 år siden. Søndag den 5. december kl. 19.30 afholder vi atter i år Musikalsk Chanukka med balkan- og klesmermusik i Café Blå Time, St. Kongensgade 36. (Samme sted som møderne i Salon Schmuus). Efter at vi har tændt de seks Chanukka-lys og sunget Maos Tzur, sørger den talentfulde RubenNenic Duo og deres musikvenner for musik med Buzor Nenic, der er danmarksmester i harmonikaspil, og med flere andre spændende medvirkende. Der er adgang for alle interesserede, og alle, der kan, opfordres til at medbringe hjemmelavede latkes, så det atter i år kan blive en rigtig Chanukka. Medlemskab af New Outlook kan tegnes gennem Anatolio Kronik, tlf. 45 86 44 48, e-mail: kronik@post4.tele.dk. Årskontingentet er 300 kr. inkl. abonnement på UDSYN. Årsabonnement på UDSYN alene koster 200 kr. Hvis man ønsker yderligere oplysninger om New Outlooks aktiviteter, anbefaler vi, at man tilmelder sig vores mailingliste ved at sende en mail til lyngbakkesaietz@mail.dk. Man kan også se alle relevante oplysninger på vores hjemmeside: www.newoutlook.dk Jødisk Folkeforening Kære medlemmer Bestyrelsen for Jødisk Folkeforening ønsker alle vore medlemmer med familier et godt og lykkebringende JØDISK NYT ÅR 5771, med sundhed og fred på jorden for os alle. Vi indleder det nye år med en fest den 31. oktober i Ny Kongensgade, og som en god nyhed vil vi den 23. januar 2011 afholde Nytårsfest og den 13. marts 2011 Forårsfest. Den 27. marts 2011 bliver datoen for vores årlige generalforsamling, og alle disse arrangementer vil blive holdt i Ny Kongensgade 6. Den 15. august var vi på vores årlige skovtur. Vi startede fra Israels Plads kl. 9.30, og turen gik til Jungshoved, hvor vi besøgte Gunnar Wulffs kursusejendomme, og der blev serveret en trerettersmenu. Derefter kørte vi til Strøby Egede, hvor vi nød den pragtfulde udsigt til kaffen og lagkagerne i restaurant ”Udsigten”. 60 personer deltog, og humøret var højt, selvom turen var lang. Vi var tilbage i København kl. 18. Vi håber at se mange medlemmer og gæster til vores kommende arrangementer. Vi vil efter sommerferien være i det nye menighedshus i Krystalgade, og det bliver interessant at opleve det nye hus. På gensyn til alle i det nye år. Bent Bograd Formand cc Kontakt:Henia Vrazda E-mail:vrazdahenia@gmail.com Sommeren er bag os nu. Vi er kommet ind i efteråret. I sommerens løb har der været to arrangementer: Tur til Polen – i de polske jøders fodspor. Ferie med CC på Højskole Østersøen i JO JO 11 - 11 2010 okt./nov. 21 7 -okt./nov. 2010 juli - JO 2010 21 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// foreningsnyt ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// rs-referat Aabenraa. CC’s første efterårsarrangement blev afholdt den 11.10.10 som led i MT’s Kulturaften. Det var et foredrag af Salle Fischermann med forevisning af hans prisbelønnede dokumentarfilm om Theresienstadt. Den 16.10.10 var der organiseret biotur, hvor vi så den franske film ”La Rafle” – ”Beslutningen”. CC’s aktivitetsprogram efterår 2010 Lørdag den 6.11.10 kl. 19.00 Henryk Rajfers Kabaret (på polsk) – nærmere annonce følger senere Tirsdag den 23.11.10 kl. 20.00 CC medarrangør af MT’s Kulturaften Foredrag med Hans Peder Pedersen og oversætter Susanne Bernstein om den senest oversatte bog af forfatteren Abraham Cahan, ”Den hvide terror og den røde” – en smuk og dramatisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i zar Alexander 2.s antisemitiske Rusland og under de prærevolutionære begivenheder i 1870-80’erne. Tilmelding til Sofia sofia.petring@gmail. com inden den 15.11.10. FRI ENTRE. December – dato følger senere CC’s Chanukka-hygge sammen med vores svenske CC-venner fra Malmö/ Lund. Særskilt invitation følger senere. Aktionsgruppen NB! Ny e-mail-adresse: magda.gitte@youmail.dk Kontakt: Magda Goldschmidt, Platanvej 2, 4., 1810 Frederiksberg C Tlf. 33 79 25 38 Danske Bank: reg.-nr. 1551, kontonr. 4276779 Giro: +01 427-6779 E-mail:magda.gitte@youmail.dk Aktionsgruppen har besøgt en lille familie, som var optimistisk trods store vanskeligheder. Micha er en meget kvik dreng, der bor med sin mor i en lille lejlighed i Skt. Petersborg. Moren er invalid, hun har fået amputeret det ene ben, og den protese, hun har fået, passer ikke rigtigt. Hun har svært ved at klare et arbejde og bevæger sig rundt med to krykker. Hun har kun en lille invalidepension. Hesed Avraham (vores samarbejdspartner) er trådt til og har bl.a. moderniseret familiens badeværelse. Da Aktionsgruppen besøgte familien, var det Micha, vi blev imponerede af. Han er en glad dreng og klarer sig fint i skolen. Især er han dygtig ved sin computer. Micha skal nu i en ny skole, men hans mor ved ikke, hvordan hun skal kunne betale alt det, Micha har brug for, i form af nyt tøj, skolebøger og andet skolemateriale. Aktionsgruppen har støttet familien til Rosh Hashanah, og Micha kan nu gå glad i skole. Dette er kun et lille eksempel på, hvordan vi fordeler vores hjælp. HJÆLP OS MED AT HJÆLPE! Aktionsgruppen takker for bidrag fra den 11.8.2010 til den 29.9.2010 fra: Ina Ankersen, Leena Anneli Kilpi, Yigal Romm, Tua Müller, Elsebeth og Henning Paikin, Henrik Pundik, Siw og Stefan Isaak, Renate Kaufmann, Leena Anneli Kilpi. Fødselsdagshilsen: I anledning af Arne Reilunds 70-årsfødselsdag har Erna og Jorge Schlesinger indsat et beløb til Aktionsgruppens arbejde. Joan og Henning Oppenheim har i anledning af Bent Goldschmidts 85-års-fødselsdag indsat et beløb til Aktionsgruppens arbejde. I anledning af Siw Isaaks 70-årsfødselsdag har Suzanna Marcus indsat et beløb til Aktionsgruppens arbejde. Dorrit og Jan Norden, Harriet Guttermann og Allan Metz har sagt tillykke til Flemming Cohns fødselsdag ved at indsætte et beløb til Aktionsgruppens arbejde. FKI Kontakt: Dorrit Norden E-mail: jwnorden@post10.tele.dk Der var ingen der klappede eller småsnakkede, da Robert Fischermann afsluttede sit foredrag hos Fælleskomitéen for Israel kort før Rosh Hashanah. Udover de forfærdelige vilkår han havde gennemlevet i KZ-lejren, ventede tragedien på dem ved hjemkomsten til Sverige. Så betaget var hver eneste i den fyldte sal over hans stilfærdige beretning om dengang, han som 15-årig blev deporteret til Theresienstadt. Oven i de forfærdelige vilkår i kz-lejren ventede tragedien på dem ved hjemkomsten til Sverige. Det fremgik tydeligt, hvorfor Robert Fischermanns erindringsbog kommer til at hedde: ”Mellem overlevelse og redning. Jeg blev for tidligt voksen”. Fra den fyldte sal kom enkelte korte og relevante spørgsmål, som gav Robert lejlighed til at uddybe sine tanker. Og først ved takketalerne lød det højst fortjente bifald, ikke mindst da Immigranthjælpen fortalte om foreningens årlige israelrejser, hvor Robert og Birgit har været to meget afholdte guider. Fælleskomitéen for Israel består af de fleste af Danmarks jødiske, kristne, og venskabsforeninger, som alle støtter op om Israel. Indbydelsen nåede derfor frem til kredse, som ikke så ofte viser sig i Ny Kongensgade. En stor tak skal lyde til Dansk Zionistforbund, som hjalp os med det praktiske ved arrangementet, og til de foreninger, som orienterede deres medlemmer trods sommerferien. Og en særlig tak til Robert Fischermann, som formåede at videregive sine alvorlige erindringer på en så smuk og tankevækkende måde. VENNER AF BLINDE‑ INSTITUTTET I JERUSALEM Kontakt:Milton Rothschild Slotsherrensvej 132 C · 2720 Vanløse Tlf. 38 79 02 04 · Fax: 38 79 02 05 Den Danske Bank: reg.-nr. 9570 · kontonr. 6293956 Giro:+01 629-3956 E-mail: dami@paradis.dk www.jewishblind.org Vi takker for bidrag, modtaget i perioden 10/8-24/9 2010. Sensommerhilsner: Ina Ankersen 500, Birgitte og Leif Eichel 500, Alex Gritzman 100, Johan Grün 100, Ivan Nadelmann 300, Marion Nathansen 200, Eva og Finn Schwarz 200 og Sarah Cohn Sierota 180, Fødselsdagshilsner: Poul Abrahamsen 200, Mozes Bergman 100, Leon Elkan 150, Bent Goldschmidt 100, Mogens Kvetny 200, Marwin Lang 100, Milton Rothschild 200, Charlie Saul 200, Leif Unterschlak 100 og Silja og Freddy Vainer 200. 22 JO - -2010 okt./nov. 22 JO 711-112010 juli JO 2010 okt./ ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// kalender Theresienstadt Foreningen Mandag den 12. april kl. 13.00 genoptog vores forening mindehøjtideligheden på begravelsespladsen med overrabbiner Bent Lexner og Carolineskolens ældste klasser. En del mennesker var mødt op til højtideligheden. som ligger skønt mod Lammefjorden, og her blev der serveret kaffe og kage. Efter en skøn dag kørte vi hjem med et hold trætte men glade deltagere. Vores forening afholder en frokost i caféen i Ny Kongensgade 6 i januar 2011. Medlemmerne får nærmere besked. Vi glæder os til at ses igen. På bestyrelsens vegne Birgit Krasnik Fischermann Foreningens generalforsamling den 22. april i caféen med over 40 deltagere blev afholdt i en rar og hyggelig atmosfære, og til dirigent valgtes Bent Bograd. wizo På grund af mindre tilskud fra Tipsmidlerne foreslog kassereren at hæve kontingentet til 100 kr. for enlige og 150 kr. for par. Forslaget blev vedtaget. Gavelisten Liliana Vielfreund 50, Charly Garbarsch 250, Nordgruppen 2.000 (i anledning af augustfesten), Leia Furmansky 200 (til minde om Poula Meyrowitsch), Minibridge hos Annelise Nadelmann 250, Jytte Lang Hansen 350, Martha Kern 200, WIZO-bridge 1.200, Ruth Shapiro og Leslie Rabuchin 2.000 til en tørretumbler til vuggestuen i Karmiel (i anledning af 3-dages kombineret WIZOmøde og digitalfotokursus hos Ruth og Leslie på Ærø). Poul Brandt blev genvalgt til revisor, og Allan Metz blev valgt i stedet for Johan Grun. Valg af bestyrelsessuppleant Max Gritzman og Henning Schwarz. Derefter sluttede forkvinden generalforsamlingen og takkede for en god stemning. Senere udtalte flere medlemmer sig rosende om bestyrelsens arbejde. Sommerudflugt: Den 22. juni kørte vi fra Hellerup i bus i strålende sol og med 45 deltagere mod Holbæk til Asnæs, hvor vi besøgte Odsherred Kunstmuseum. Derefter kørte vi til Hørby Færgekro, hvor vi spiste en dejlig frokost. Senere gik turen til ”Swanernes Hus”, Malergården, … til årets vigtigste begivenhed: WIZO-basaren, som finder sted søndag den 21. november i Østerbrohuset, Århusgade 103, fra kl. 12.00 (dørene åbnes kl. 11.30). I år kommer Peter A.G. fra Gnags og underholder os – mens Dan Rachlin igen leder slagets gang. Kasserer Michael Fingeret gennemgik regnskabet for 2009, der blev godkendt. Valg til bestyrelsen: Kasserer Michael Fingeret og Danielle Nussbaum blev genvalgt. Leo Sæbel blev valgt i stedet for Hana Abrahamsen. KOM OG VÆR MED Fadderskaber 3. kvartal Arne Bonkegaard 202, Annelise Bruus 200, Grethe E. Dohn 1000, Charly Garbarsch 150, Erik GrothAndersen 100, Ole Groth-Andersen 300, Yvonne Harild 1250, Emmy Herlufsen 300, Gudrun og Edvard Larsen 300, Felicja Lindegård-Andersen 180, Désirée Pautsch Mejlsø-Schmidt 200, Nina Melchior 300, Hanna og Frank Olesen 150, Rosa Pedersen 150, Sonja Pedersen 100, Milton Rothschild 200, Emmy Sidenius 306, Grazyna Stolarz 300, Jette Strumberger 50, Lis Sårde 300. Selvfølgelig vil der som altid være dejlige jødiske og israelske retter, både til at spise på stedet og som takeaway, ligesom konditoriet vil byde på lækre kager. Smag Israel er også repræsenteret med alle deres skønne retter. Boderne vil være fyldte med spændende og flotte gevinster. Og sidst men ikke mindst vil der igen være computerspil for de unge. Vi minder om, at vores lodseddel også er på gaden og kan købes helt frem til basaren. Prisen er igen i år 15 kr. med chance for 8 flotte gevinster på hvert lod, heriblandt traditionelle gevinster som Israelsrejsen og nye gevinster som f.eks. en mp4-afspiller. Lodsedlerne fremsendes ved henvendelse til Tanja på WIZOkontoret, tlf. 33 93 19 65. Indtægter fra salget går naturligvis direkte til vores børn i Israel! Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til en dejlig dag på basaren. På godt gensyn! Yvonne Katz Juul Formand, Basarkomitéen Aktivitets Kalender HVORNÅRHVADARRANGØR Tirsdag den 9. november kl. 17 Markering af årsdag for KrystalnattenNew Outlook Søndag den 21. november kl. 12WIZO-basarWIZO Tirsdag den 23. november kl. 18 Kulturaften MT Lørdag den 27. november kl. 12.30Shabbatfrokost Forstanderskabet Søndag den 28. november kl. 17Debat; hvorfor er jøder så interessante? Salon Schmuus Søndag den 28. november kl. 10.30 Filmarrangement i Park BioDDI Søndag den 5. december kl. 19.30 Musikalsk ChanukkaNew Outlook JO JO 11 - 11 2010 okt./nov. 23 7 -okt./nov. 2010 juli - JO 2010 23 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// debat & dialog Overskrift indsættes Lum nit vel eraestrud magna atem dolummolore magnisim eugiat, si. Ut praesto doloborper sustie faci eum quipit prat nos elese mod dolore te magnim vulputem vulland reetue commy niam volobor perosto liquam vel doloreet ad tat non estrud dolor si.Ipisi tat. Lore magna consequ ationsequis et nit nulla ad tat, vullaorer irit lore conulla facilit ad modio dunt in ea accum iustisl et lobortinci blaore magniat volor secte tis alit vel utat. Dunt lor in henim dolor ipis nonsectet lutat. Duis ex ex ero dolessim in exercidunt wis alit dipis exerostion utpat wissequisl euis num velit aliquatis ea conum vero dit, con vercidunt num euissequi blandio nsequat, consequisi et ver in henit amet enisim zzriliquis alit nos aliquip erit illa ad dolenim quat. Ut verilis nostrud tatio odit, corer sendionsed dolestrud min henim quisl et aliquisim quipsuscilis ea facipit vel utate commod et, velenis augait aliquam, venisi. Esto exercid uiscing eugiamcorem vulputem vulla faciliqui eu faccum volessim incilissed ea facidunt ate dolorper ad minim ing euissequi et aliquam volesectetue tem venim exercin henibh eum iusto od tate erat. Putat, quissis endit, volor adigna aut prat, quat eriuscillam, quam ip ea feugait duiscil landre velisim do odo doluptat, commodo odolum nonseniam, quat. Ut iureet adiam, si. Olorerostrud tie exeraesed min et ipis ea at nonsequatum dolore feuismo dolumsandre faciduip eriureros aliquam et la faccum vel il utat nim eu facidunt lor sum zzriusci essequis deliquat lan ullutpat. Dui bla core dolorperat incing enismol orerosto commodio do do ero dit adignit eummy nisi exero commy nisit am, quam, quipsummy nit do et, commodolobor sequis nit prat. Wisi. Rud tat dit nullum am dolor inci tationse magnit alit lobor sit nissed tat aliquip suscin hendiat. Rat. Ed tisl utpat exer aliquamet, quat. Duip eraessi. Minci euip ea faccums andrem illaor ad min vullaor perit, commolore feugiam, consenim nullumsan velessit il dolore conummo diamcoreet nonsectem diam, sim el iriusto odolorpero odit augait ea augiam dolobor amet volendipit ea con velit lutatet lore ex erat. Lessisit, sim ing estrud modit venim quat nullan henisisim dolor sustrud tis non vulput ad min henis adignit vulla ad enit, volor se eum ver ad modiamconum zzrit incin vent dolore essendrero conse min ullaore rcidunt exer senisit augiam eumsandio consectem quis nos dunt augue vel eumsandio dolortinisl irillandit ut alis am zzrit, secte doloreet, con er iliquat. Nostism odipit lorerit la conse dio odolor ipit lorperit augait il ut lore vel do do odolese ctetuero od tie te magnis augait am, sectetum voluptate magna feu feuipsustrud mod et nulluptat. Ut accummy nostrud dolor senim vent dolor susci eugiam, commolor sum niam delisisi. Endit ea alissisi. Lor augiamc onsequat. Quam, quis eum nullum aciniat lobore faci elisl dolore con henit vulla facilisis dolese feuguercil delenit augiat nostrud magniam, conullaor autpat. Raesseq uations equismod tem nostrud et luptat wisci et, veniscilit velendiam volum zzrit lore faciduis aci tatem do consed tat veniati smolendigna amconumsan ullam veratie commy nulla consed min ute duisim quat. Pute dolorem nit nis ad mod iusciduiscin vullandigna feugait non ea alissequisi. Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis am, quis nibh essim dionsequam, voloborem velisl ute molor sis nulla feuisi. Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed molo iusciduiscin vullandigna feugait non ea alissequisi. Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis am, quis nibh essim dionsequam, voloborem velisl ute molor sis nulla feuisi. Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed molo iusciduiscin vullandigna feugait non ea alissequisi. Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis am, quis nibh essim dionsequam, voloborem velisl ute molor sis nulla feuisi. Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed moloigna consequip eraestis at nim vel dit iusciduiscin vullandigna feugait non ea alissequisi. Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis am, quis nibh essim dionsequam, voloborem velisl ute molor sis nulla feuisi. Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed moloborerit, sum nosto er amcore etum in utpat wis augait dolummodio odiam, quisi. Duis nos nibh exeratinci estrud et lum venit venismod min hent lobore te facilis cidunt iriure del in et et ulputetummy niamconsed magnismod doloreet alis adiamet lor atem vullametum verosto dolobor perostrud magna feumsandit ing exerat. Duip et am in henim ver ing eummy nonsenim ip ex el il enit wisi te tat il dolesecte molore dolor at. Dui blaore digna ad te dunt alis acilis amet lorem ad dunt iliquisl ute dolobor accum doloreet, vullam, si. Del in eugait non hendipsusto commy nim delisim aliquis amcorerat vulluptat augait prat, consenibh et nim dolummy non veleniscipis num et adio conullam ing eu feugait nulputpat. Tat. Is eugait wissenim vel iril do od magna feu facip er sum zzriuscilit vulla commy non verosting etue erit ex enim inisi. Irit nonulput vullam alit alit lummy non henim quis augiam, sequam elit incil ipit aut dolobor summy nulla facil ulla facip essim vullan ver accum incin eugue diam ver iustrud tie consendre duis augue et vel ex ea feugait iriure digna aciduisci exer sequis nis nim in eumsan ut lute eriuscidunt ad mod modio odolore dit autat ver sustrud tie magna augiam dionummy nibh enit adio odipsum sandrem ing er se minibh enim vel utat praesto con henibh et prat wisim dunt wisl ut lor incipsustrud tismod mod euguerciduip ercilit dolorti ncillan utet GATEWAYS TOURS @ Tlf. 3319 3813 24 JO 11 - 2010 okt./
© Copyright 2024