Markedsudvikling 2009

Pressemeddelelse
September 2014
Det største officielle danske erhvervsfremstød i
Canada finder sted sammen med
det danske Kronprinspar i disse dage.
Fra den 17. - 19. september 2014 aflægger H.K.H.
Kronprins Frederik og H.K.H Kronprinsesse Mary
Canada et officielt besøg. Under besøget vil
Kronprinsparret sætte fokus på dansk-canadisk
samhandel inden for blandt andet mode og design,
arkitektur, interiør samt sundhed og fødevarer.
Kronprinsparret vil blive ledsaget af en erhvervsdelegation bestående af nogle af de mest indflydelsesrige virksomheder i Danmark. Den danske livsstilsvirksomhed ILSE JACOBSEN HORNBÆK har den ære
at deltage i delegationen, ligesom under det officielle
besøg sammen med Kronprinsparret i Korea i 2012 og i
Polen tidligere i år.
Formålet med besøget er at styrke eksisterende forretningsforbindelser mellem Danmark og Canada, øge
den danske eksportandel samt etablere nye kontakter
i Canada gennem forskellige B2B udstillinger.
‘Canada har en af de stærkeste økonomier i den
vestlige verden og i lyset af den nyligt underskrevne
frihandelsaftale mellem Canada og EU er der stort potentiale her’ siger designer Ilse Jacobsen, som personligt deltager i delegationen.
De danske modevirksomheder udstiller også i
Nordamerikas ældste og mest eksklusive stormagasin
Hudson Bay fra fredag den 19. sept., hvor H.K.H
Kronprinsse Mary officielt åbner udstillingen. Danske
pop-up shops vil herefter være tilstede i Hudson’s Bay
i en periode på 3 uger, så slutbrugerne har mulighed
for at købe de danske brands.
Erhvervsfremstødet byder også på stor pressebevågenhed hvor både handelsminister Mogens
Jensen og Danish Fashion Institute’s administrerende
direktør Eva Kruse er tilstede sammen med
Kronprinsparret og byder velkommen til den samlede
canadiske presse til et stort presseevent den 18. sept.
For mere information, venligst kontakt
PR Manager Kristina Kousgaard,
kristina.k@ilsejacobsen.com, +45 3152 7795
ILSE JACOBSEN HORNBÆK
Holmenevej 31. 3140 Aalsgaarde
www.ilsejacobsen.com