1. No category

14. årgang
Marts 2011
Overlæge Michael Laub
Respirationscenter Øst, Rigshospitalet
Nr. 1.
Indholdsfortegnelse:
1. Referat fra Ekstraordinær generalforsamling lørdag den 9.
oktober 2010
2. Referat fra medlemsmødet lørdag den 9. oktober 2010 ved
Merete Eriksen, pårørende
3. Kort referat fra medlemsmødet søndag den 10. oktober
2010 (Overlæge Michael Laub deltog)
4. Artikel: ”Søvnapnø kostede ham jobbet” DR. Indland
Skrevet af Susanne Vigsø
5. Artikel: ”Så dyrt er det at snorke.” Berlingske. Af Elisabeth
Lumby
6. Indkaldelse til ordinær generalforsamling for medlemmer
af Dansk Søvn-Apnø Forening søndag den 27. marts 2011
7. Tilmelding til generalforsamling (returneres senest den 20.
marts 2011)
8. Aktive medlemmer i Nordjylland
Vi sender sammen med dette blad:
Sammen med dette nummer af Søvn Apnø Nyt er vedlagt dit
girokort for det kommende år.
Kontingentet for 2011 udgør uændret 225 kr.
For foreningen og din egen skyld betal kontingentet snarest på
girokortet eller over netbank på konto 1551-5553083, således
at bestyrelsen kan vurdere, hvilke aktiviteter der er økonomisk
mulighed for at iværksætte i 2011.
En opdateret alternativ medlemsliste til de tilmeldte
medlemmer, kan fås ved henvendelse til kasserer Flemming
Adamsen enten pr. mail eller pr. post (Flemmings adresse m.m.
findes på bagsiden af bladet).
1. Referat - Ekstraordinær generalforsamling
lørdag 9. oktober 2010
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens redegørelse for arbejdet med
omstrukturering af arbejdet, jfr. beslutning fra
den ordinære generalforsamling under punkt 7
valg af formand.
3. Evt.
Ad 1:
Kaj Bidstrup blev enstemmigt valgt og
konstaterede at generalforsamlingen var lovlig
indvarslet
Ad 2:
På bestyrelsen vegne redegjorde Flemming
Adamsen for bestyrelsens tanker siden den
ordinære generalforsamling i foråret.
Bestyrelsen havde lagt vægt på, at det var vigtigt
at få uddelegeret så mange af Lis Fischers
opgaver som muligt, for at aflaste formanden,
således at Lis ville være i stand til at fortsætte
som formand, idet var meget vigtigt for
foreningens videre fremtid.
Alle i den siddende bestyrelse incl.
bestyrelsessuppleanter havde forinden givet
tilsagn om at påtage sig yderligere opgaver og
under disse omstændigheder var der således ikke
behov for nyvalg til bestyrelsen.
Lis Fischer gav tilsagn om at fortsætte som
formand indtil videre.
Under stor applaus tilsluttede de tilstedeværende
medlemmer sig ovenstående
Ad 3:
Referent:
Evt. Intet
F. Adamsen
2. DANSK SØVN-APNØ-FORENING’s medlemsweekend
Lørdag, den 9. oktober 2010
på Næsbylund Kro & Hotel ApS.
Vi tager normalt ikke referat af foreningens medlemsmøder, da
det er en umulig opgave. Men på mødet den 9. oktober var vi
så heldige, at en pårørende, Merete Eriksen, var rigtig dygtig til
at stenografere. Hun tog referat, som vi bringer her.
Bestyrelsen siger 1000 tak til Merete for hendes referat:
Formanden Lis Fischer byder alle velkommen til
medlemsmødet – og præsenterer samtidig medlemmerne af
bestyrelsen:
Desværre er Ole Nørregaard (overlæge fra Respirationscenter
Vest, Århus Universitetshospital) blevet forhindret i at være til
stede med et indlæg om følgesygdomme ved søvnapnø, så
mødet om lørdagen vil (i stedet for lægevidenskabelige
spørgsmål) derfor primært dreje sig om mere praktiske
spørgsmål – d.v.s.: at medlemmerne indbyrdes kan udveksle
erfaringer, bekymringer, give hinanden gode råd – og socialt
samvær.
Følgende spørgsmål/problemer behandles og drøftes af de
fremmødte medlemmer:
Maske-typer:
Heldigvis er der på markedet p.t. fem leverandører af vidt
forskellige maske-typer, som kan tilpasses forskellige behov –
maske-tilpasningen er meget afgørende.
På grundlag af flere udtalelser fra medlemmer kan man
konstatere, at der desværre er tale om ”uens behandling” – alt
afhængig af, hvor man geografisk har bopæl i Danmark. F.eks.
får medlemmer, bosiddende i Jylland, ikke tilbud om de samme
maske-typer som medlemmer på Fyn og Sjælland.
Tørre slimhinder:
Uanset hvilken type maske, man bruger, er der ret udbredte
problemer med tørre slimhinder. Her kan præparaterne LongoVital, begrænset brug af Otrivin samt vaseline i næseborene til
en vis grad fjerne nogle af disse gener. Som en ekstra
”befugter” kan desuden anbefales en mund-spray, som fås hos
Matas.
(Vedvarende tørhed i munden kan dog også skyldes diabetes.)
Men det bedste middel til at afhjælpe tørre slimhinder er en
befugter, som tilsluttes CPAP (udleveres gratis på
behandlingsstedet).
Narkose/operationer:
En søvnapnø-patient bør i forbindelse med fuld narkose ved
operationer informere hospitals-personalet således, at de ved
gen-opvågning sørger for at bruge søvnapnø-maskinen – netop
af hensyn til selve iltningen.
Søvnapnø-patienter er typisk længere tid om igen at komme ud
af narkosen.
Det foreslås, at Søvn-Apnø-Foreningen tager initiativ til at få
de lægevidenskabelige fagblade til at informere om narkoseproblemet – således, at lægerne fremover konsekvent sørger for
at indskrive i journalen, at den pågældende patient lider af
søvnapnø.
Obstruktiv søvnapnø – ”CPAP”/”Auto-CPAP”:
For 98% af samtlige søvnapnø-patienter kan lidelsen betegnes
som obstruktiv (d.v.s., at man under søvnen får blokeret de
øvre luftveje). I Danmark bruges der CPAP til behandling af
søvnapnø. CPAP-maskinerne findes i to typer:
1) ”CPAP”, leverer et konstant tryk “som i
gamle dage”. Også kaldt “fasttryks-CPAP”
2) ”Auto-CPAP”, varierer lufttrykket efter
brugerens behov og reguleres konstant, efter
værdier indlagt i CPAP’ens program.
Auto-CPAP kan være lang tid om at nedjustere trykket igen,
hvilket kan være til gene for nogle brugere.
Idag udleveres næsten kun udelukkende Auto-CPAP, men
disse kan indstilles så de agerer som en “fasttryks-CPAP”.
Alternativ behandling:
Der spørges om akupunkturs eventuelle virkning på søvnapnø.
Her har formanden dog ingen konkrete eksempler på praktiske
behandlingsformer.
Det psykologiske aspekt – nye søvnapnø-patienter:
Alle er enige om, at det i opstarts-fasen er altafgørende med en
gradvis og langsom tilvænning til maskinen, for i starten er
man selvfølgelig lidt chokeret, men man må forsøge at
fokusere på, at apparatet jo er til éns ”bedste ven”. For at
komme eventuelle psykologiske problemer til livs, er det derfor
meget vigtigt at få foretaget en ”afmystificering” af søvnapnøapparatet – både over for brugeren og over for familie/pårøre
Valg af formand:
Lis Fischer, der har fungeret som Søvn-Apnø-Foreningen’s
formand igennem 12 år, er villig til at genopstille. Der er ingen
modkandidater, og formanden bliver hermed enstemmigt valgt
til at fortsætte sit hidtil veludførte arbejde for foreningen i
endnu et år.
Derudover får de nuværende bestyrelsesmedlemmer fuld
opbakning fra samtlige mødedeltagere, idet alle har fuld tillid
til, at denne bestyrelse også fremover kan fortsætte med at
udføre de nødvendige opgaver til 100%’s tilfredshed.
Information om Dansk Søvn-Apnø-Forening:
Foreningen har i dag et ret tæt samarbejde med de danske
sygehus-regioner, som gør, at alle hospitaler bliver forsynet
med informationspjecer om søvnapnø – netop i forbindelse
med konstatering af sygdommen er det jo vigtigt, at man kan
skaffe sig al den information, man har behov for, så man som
ny/uerfaren søvnapnø-patient kan føle sig helt tryg ved
situationen.
Søvnapnø – et tabu:
Man må desværre konstatere, at søvnapnø stadigvæk er et
udbredt tabu, og på den baggrund har mange, som får stillet
diagnosen, svært ved at erkende problemet – og vil derfor
heller ikke melde sig ind i Søvn-Apnø-Foreningen, men nøjes
blot med at trække på rådgivningen herfra (lidt frustrerende for
de folkevalgte i foreningen).
Private sundhedsklinikker:
Det konstateres, at foreningen har et godt samarbejde med de
private sundhedsklinikker, som er sat grundigt ind i kriterierne
for behandlingen af søvnapnø - og er derfor i stand til at udføre
et tilfredsstillende arbejde for deres søvnapnø-patienter.
Foreningen har regelmæssig brevudveksling med
sundhedsklinikkerne, som naturligvis også er udstyret med
samtlige aktuelle søvnapnø-pjecer.
Diabetes:
Foreningen har i årets løb modtaget en større informationsmængde om forskningsresultater, som beviser, at der faktisk er
en vis sammenhæng mellem diabetes og søvnapnø.
Pressen:
Så vidt det er muligt, bestræber formanden sig på at undgå at
blive konfronteret med journalister, som f.eks. kun er ”på jagt”
efter en sensationel historie.
Men drejer det sig derimod om et interview, hvor hun på
forhånd er informeret om, at hun selv får mulighed for at
redigere artiklen inden trykning i avisen, så er hun selvfølgelig
parat til at besvare spørgsmål fra sådanne seriøse journalister.
Special-læger:
Som svar på et spørgsmål om øre-næse-hals-specialisters
generelle kendskab til søvnapnø oplyses det, at hovedparten af
disse special-læger formentlig har en forholdsvis begrænset
viden om søvnapnø, og det skyldes muligvis, at kun et fåtal af
dem interesserer sig for sygdommen – der er åbenbart
stadigvæk en mangel på både lysten og kompetencen til at
beskæftige sig med søvnapnø.
Udbredelse af praktiserende lægers kendskab til søvnapnø:
I forbindelse med vinter-halvårets lægekongresser og øvrige
arrangementer inden for medicin og lægevidenskab er det af
stor betydning, at foreningen gør en aktiv indsats for at udbrede
kendskabet til søvnapnø blandt de praktiserende læger i hele
landet.
Information på danske erhvervsvirksomheder:
En mødedeltager fortæller, at det medicinal-firma (Lundbeck),
hvor han er ansat, for nylig arrangerede et foredrag med Lis
Fischer om søvnapnø/foreningen, og på den baggrund blev han
heldigvis selv inspireret til at blive behandlet for sygdommen.
Såvel formand som bestyrelsen understreger, at de fortsat vil
være parate til at kæmpe for at udbrede kendskabet til
sygdommen – og bidrage med søvnapnø-foredrag hos
interesserede større virksomheder, for derigennem kan
foreningen jo komme i kontakt med et bredt udsnit af den
danske befolkning.
Påvirkning af psykisk overskud:
Der er enighed om, at søvnapnø har en vis indflydelse på den
psykiske tilstand, og som søvnapnø-patient spekulerer man
naturligvis også på, hvad der sker med hjernen i forbindelse
med sygdommen.
Da dette samtidig er et tabu-belagt emne, vil foreningen i
fremtiden overveje at afholde en ”tema-dag”, hvortil inviteres
hjerneforskere, søvnforskere, psykologer og andre eksperter
inden for området, så man derved kan rette fokus mod de
mangeartede, hjernemæssige og psykiske problemer i relation
til søvnapnø.
Afslutning:
Endelig er alle enige om, at såvel formand som bestyrelse i
årets løb har gjort en god indsats - til stor gavn for
medlemmerne af Dansk Søvn-Apnø-Forening.
Formand og bestyrelsen takker de fremmødte medlemmer for
mange interessante bidrag til et godt møde – incl. en aktiv
udveksling af erfaringer og meninger om de problemer, der er
forbundet med søvnapnø.
Mødet slutter kl. 18.00.
3. Dansk Søvn-Apnø Forening’s medlemsweekend
søndag den 10. oktober 2010
Søndagen blev helt fantastisk med indlæg fra en af Danmarks
førende behandlere af søvnapnø: Overlæge Michael Laub,
Respirationscenter Øst på Rigshospitalet, der har arbejdet med
søvnapnø i rigtig mange år og har en stor viden om søvnapnø.
Michael Laub gav os en grundig gennemgang af sygdommen
søvnapnø og vi fik besvaret de spørgsmål, vi havde om
søvnapnø og de bivirkninger, som følger med brugen af CPAP.
Michael gav sig god tid til at forklare og besvare alle vores
spørgsmål.
Bestyrelsen har kun fået positive tilbagemeldinger fra
medlemmerne. Alle var meget glade for både mødet om
lørdagen og søndagen. Faktisk var de glade for, at der ikke var
en læge lørdag. De synes, de havde fået meget ud af lørdagen.
I bakspejlet kan vi også se, at det faktisk var en rigtig god
fordeling, da vi fik afklaret alle de nære - praktiske spørgsmål
(tørre slimhinder - maskeproblemer m.m.) om lørdagen, så
Michael Laub kunne dermed gå lidt dybere om søndagen.
Alle gik veltilfredse hjem – lidt klogere på søvnapnø.
Vi havde alle nogle hyggelige timer sammen. Jeg skal love for,
der blev snakket ved bordene. Vi fik en dejlig middag og
derefter var der mulighed for socialt samvær.
Tak til alle, der var med til at gøre weekenden til noget særligt.
Dansk Søvn-Apnø Forening siger
Michael Laub
1000 tak for en meget lærerig og inspirerende dag.
4. Artikel: ”Søvnapnø kostede ham jobbet”, 11. januar 2011
DR. Indland. Skrevet af: Susanne Vigsø
Artiklen indeholder interview med foreningens kasserer,
Flemming Adamsen.
En ny stor undersøgelse viser, at søvnlidelser koster dyrt både
for samfundet og for den enkelte. En af dem, der kan skrive
under på det, er 65-årige Flemming Adamsen fra Skødstrup
ved Århus.
- Jeg fik konstateret søvnapnø i 1997 efter givetvis
at have døjet med det i flere år, og da måtte jeg opgive mit
arbejde som statsautoriseret revisor, fortæller Flemming
Adamsen.
- Man er træt hele dagen, selv om man føler, man har fået en
lang nattesøvn, og det betyder, at man kan komme til
helt uprovokeret at falde i søvn, også selv om man sidder i
møde eller kører bil, og det kan jo være direkte farligt,
forklarer Flemming Adamsen.
Han er siden kommet i behandling for sin søvnapnø, og det har
givet ham et betydeligt bedre liv.
Sygdommen har også haft stor indflydelse på hans familieliv.
- Det tærer på familieforholdet, at man går og er træt og
uoplagt. Jeg har heldigvis en meget forstående familie, så
derfor er vi kommet godt igennem den lange periode, der gik,
inden jeg kom i behandling.
Flemming Adamsen gik i en lang periode og anede ikke, hvad
han fejlede, og på et tidspunkt var det faktisk hans kone, der
stillede diagnosen.
- Hun havde set en tv-udsendelse om en, der havde søvnapnø,
og hun kunne se på den måde, jeg sov på, at jeg måske fejlede
det.
Man kan faktisk ikke se på folk, at de har søvnapnø. Man kan
kun se det, når man sover, og derfor er det ofte ens ægtefælle,
der opdager det. For man holder meget lange pauser mellem
vejrtrækningen, helt op til et minut. Og så lige før man bliver
godt kvalt, vågner man med et spjæt, og så bliver man hevet ud
af søvnen.
Nu er Flemming Adamsen kommet i behandling, men den
lange periode med sygdommen har nået at sætte sit præg på
hans krop og helbred.
- Jeg har faktisk fået en hel del følgesygdomme, som man
mener, jeg har fået af at have gået med en ubehandlet søvnapnø
i for mange år, i form af for højt blodtryk og overvægt og
diabetes 2.
Så jeg har fået hele paletten af de der gammelmandssygdomme
i en relativt unge alder, for jeg har nok fået det, da jeg var i
50'erne.
Flemming Adamsen mener, at søvnapnøen har haft store
omkostninger for hans liv.
- Jeg måtte jo sadle om i arbejdslivet. Jeg havde en forholdsvist
høj stilling i et revisionsfirma, og jeg fik så en arbejdsprøvning,
der viste, at jeg ikke kunne arbejde som revisor, og derfor får
jeg nu en uarbejdsdygtighedsforsikring, som dækker en del af
det økonomiske tab ved, at jeg måtte opgive jobbet.
Efter dette interview skrev mange aviser om undersøgelsen.
Vi bringe efterfølgende en artikel fra Berlingske.
5. Artikel: ”Så dyrt er det at snorke.” Berlingske.
Af Elisabeth Lumby, 11. januar 2011
Det er dyrt for både den enkelte og samfundet, hvis man lider
af svær snorken, søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær,
og man kan dø af det.
Det er ikke alene meget generende for én selv og de nærmeste
omgivelser, det har også store omkostninger personligt og
samfundsmæssigt at lide af snorken, søvnapnø og
fedmerelateret åndedrætsbesvær.
Det viser en undersøgelse med 32.238 patienter, både mænd og
kvinder, og en kontrolgruppe på næsten 130.000, som
søvnforskere fra Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup
Hospital og Dansk Sundhedsinstitut har gennemført i perioden
1998-06.
Overdødelighed
- Vi taler ikke om folk, der snorker almindeligt som en
fjerdedel af befolkningen gør, men om mennesker, der risikerer
at dø af det, siger lederen af undersøgelsen, professor i klinisk
neurofysiologi Poul Jennum, Center for Sund Aldring, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
- 100.000 danskere lider af søvnapnø, der betyder, at den øvre
luftvej lukkes til, når man sover. Det giver afbrudt søvn og
betydelige hjertekarlidelser, og medfører en overdødelighed på
50 pct., fortsætter Poul Jennum.
- Dertil kommer 20.000 stærkt overvægtige, der ikke kan sove
på grund af fedmerelateret åndedrætsbesvær.
Store omkostninger
Undersøgelsen viser, at de sværeste tilfælde koster 100.000 kr.
om året, fordi patienterne er oftere i kontakt med
sundhedsvæsenet, bruger mere medicin, er oftere sygemeldte
og arbejdsløse, tjener en tredjedel mindre og er dårligere
uddannet end gennemsnittet, De kan ikke klare så meget, fordi
de er meget trætte om dagen.
I dette regnestykke indgår primært den enkelte patient, men
ikke de yderligere omkostninger der er for familie eller
indtægtstab ved død.
- Sygdommen indtræffer som regel, når man er i 30'erne og så
går det meget hurtigt ned ad bakke socialt,
Kun 37 pct. var i arbejde, da de fik stillet diagnosen, oftest i 45
års alderen. Hvis de var kommet under behandling bare fem år
tidligere, kunne både de og samfundet have sparet mange
penge, for både søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær
kan behandles med vejrtrækningshjælp til at modvirke nogle af
komplikationerne og ved at man ændrer livsstil, motionerer og
taber sig, siger Poul Jennum.
Også tab for familien
- Vi har kun medregnet de faktuelle omkostninger, og endnu
ikke hvad det koster i forhold til ægtefælle og øvrige familie,
måske i form af skilsmisser. Vi har de nødvendige data, vi har
ikke fået dem behandlet endnu, men vi ved, at effekten er stor,
slutter Poul Jennum.
Første del af studiet, der fortsætter nogle år endnu, er netop
blevet offentliggjort i det internationale tidskrift om
åndedrætsmedicin Thorax.
Fakta:
Hver person, der snorker voldsomt, koster årligt samfundet
5.250 kr.
For søvnapnø er prisen 28.760 kr., mens fedmerelateret
åndedrætsbesvær årligt koster 84.340 kr.
Disse socioøkonomiske konsekvenser er til stede op til otte år
før diagnosen bliver stillet for patienter med søvnapnø og
fedmerelateret åndedrætsbesvær.
Tallene dækker både over direkte omkostninger som hyppigere
lægebesøg, hospitalsindlæggelse eller medicinbrug, og
indirekte omkostninger i form af tabt arbejdskraft, lavere
lønindkomst og større arbejdsløshed.
I undersøgelsen kunne forskerne samtidig se, at patienterne
oftere tog medicin med offentlige tilskud og oftere var på
overførselsindkomst end raske.
Patienter med snorken, søvnapnø eller fedmerelateret
åndedrætsbesvær modtog årligt gennemsnitligt ekstra
overførselsindkomster på 1.100 kr., 7.290 kr. og 24.310 kr.
Kilde: Studet i snorken og søvnapnø ved Poul Jennum m.fl.
6. Indkaldelse til ordinær generalforsamling for
medlemmer af Dansk Søvn-Apnø Forening
Søndag d. 27. marts 2011 kl. 14.00 - 17.00
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Valg af dirigent.
Valg af stemmetællere.
Formandens beretning.
Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.
Godkendelse af budget for år 2011.
Fastsættelse af kontingent for år 2012.
Valg af formand (Lis Fischer er ikke på valg i år).
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. Jan Veidiksen, Flemming
Adamsen og Henning C. Hofflund er på valg
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. Alice Christiansen og
Kaj Bidstrup er på valg
10. Valg af 2 revisorer. Jørn Heinricy og Hans Otto Sørensen
er på valg.
1 revisorsuppleant. Peter Poulsen er på valg
11. Indkomne forslag (der er ingen indkomne forslag).
12. Eventuelt.
Bestyrelsen vil sørge for kaffe, te og brød.
Der vil være mulighed for at købe øl og vand.
Såfremt du kunne have lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet
og ønsker, at stille op til valg, hører vi meget gerne fra dig.
Ønsker du at stille op til valg som bestyrelsesmedlem /
suppleant? Kontakt bestyrelsen.
Som besluttet på generalforsamlingen 2005, vil Dansk SøvnApnø Forenings budget og revideret regnskab blive lagt på
foreningens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingen og kan rekvireres ved henvendelse til foreningens
kasserer, Flemming Adamsen.
Af hensyn til indkøb m.m. beder bestyrelsen om tilmelding til
generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamlingen sendes senest den 20.
marts 2011.
Husk du har 3 muligheder for at tilmelde dig. Du kan enten:
1) returnere tilmeldingen, som er vedhæftet i dette blad til:
Dansk Søvn-Apnø Forening
Borgmester Jensens Alle 23 C, 2. tv.
2100 København Ø
2) tilmelde dig via Internettet på foreningens hjemmeside
www.snorker.dk
3) via e-mail: snork@post.tele.dk
Vi håber på et stort fremmøde og glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
Lis Fischer,
Formand
7. Tilmelding til generalforsamling
søndag den 27. marts 2011
Generalforsamlingen afholdes:
søndag den 27. marts 2011
kl. 14.00 til 17.00
Hotel Frederik d.II
Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse 58 53 03 22
Da møderne ofte bliver afholdt på Fyn, har en del medlemmer
fra Sjælland påpeget, at de dermed altid har udgiften til broen.
Vi prøver derfor i år, at holde generalforsamlingen i Slagelse.
Vi håber på et stort fremmøde og glæder os til at se dig.
Lis Fischer
 KLIP 
Medlemsnr._______Navn _____________________________
Telefon nr. ________________
Pårørende, der er medlem, Navn ______________________
Medlem, nr. ______
Jeg_____/vi____ ønsker at deltage i generalforsamlingen
søndag den 27. marts 2011 kl. 14.00.
Bestyrelsen glæder sig til at se jer:
Ordinær generalforsamling søndag 27.marts 2011 kl. 14.00.
Sæt kryds i kalenderen!
Skynd dig at sende tilmeldingen retur!
8. Aktive medlemmer i Nordjylland
Undertegnede har i oktober 2010 deltaget i Dansk Søvnapnø
Forenings medlemsmøde på Fyn, hvor der deltog ca. 70
medlemmer. Det var et særdeles udbytterigt møde og vi fik
hver især svar på mange af de spørgsmål som vi mødte op med.
Vore forventninger til mødet var store og til trods for, at den
ene af foredragsholderne udeblev, fik vi til fulde opfyldt vore
forventninger. På mødet blev der drøftet problemer med
behandlere, problemer med masker, følgesygdomme, senfølger
m.m.. Der var også små opløftende beretninger fra flere
medlemmer. Endelig, og ikke mindst vigtig, var der tid til at
drøfte fælles problemer med hinanden.
Vi var på mødet to nordjyder – Jens Peter Kusk fra Thisted og
Ellinor Wolff fra Nibe – der besluttede at vi gerne vil gøre en
indsats for at skabe mere aktivitet i foreningen ikke mindst på
lokal basis.
Vi synes det er vigtigt at være lokal forankret, at have lokale
kontaktpersoner som vi kan henvende os til såvel medlemmer
imellem, som når vi skal i kontakt med sygehus og
behandlingsklinikker. Det er altid rart lige at kunne ringe til en
i nærheden, hvis man har brug for at trække på andres
erfaringer eller blot have en at dele sine oplevelser og
erfaringer med.
På mødet fik vi mange vigtige oplysninger, som vi gerne vil
dele med andre medlemmer. Derudover vil vi også meget gerne
deltage i oplysningsarbejde som kan være med til at skaffe nye
medlemmer til foreningen. Jo flere medlemmer jo stærkere står
vi overfor vores samarbejdspartnere. Jo større fokus der er på
området, jo større chancer er der for at der forskes inden for
området til gavn for os alle.
Da vi kom hjem fra mødet besluttede vi at vi ville indkalde til
et møde i Nordjylland og kontaktede Lis Fischer herom.
Bestyrelsen blev enige om at Flemming Adamsen fremover
ville være vores kontaktperson. Flemming udsendte vores
indbydelse til vores første møde til 25 personer fra
Nordjylland.
Vores første møde blev afholdt i Nibe den 26. februar og
udover vores kontaktperson Flemming var der mødt 12
nordjyder. Vi synes det var rigtig flot med 50% fremmøde. Vi
fik også meldinger fra et par stykker der gerne ville have
deltaget, men syntes vi var lidt sent ude med indbydelse. Det
vil vi gøre bedre en anden gang. Lis ville også gerne have
deltage i mødet, men blev desværre forhindret.
Dagsordenen hed:
1. Velkomst ved Ellinor Wolff
2. Orientering om foreningsarbejde m.v. ved Flemming
Adamsen
3. Frokost med tid og plads til erfaringsudveksling
4. Hvad kan vi gøre lokalt for at forbedre forholdene for
personer der lider af Søvnapnø. Diskussionsoplæg ved
Ellinor Wolff og Jens Peter Kusk Thisted
5. Opsummering og tak for i dag.
Der var stor opbagning til vores oplæg som gik på at
1. Højne aktivitetsniveauet i foreningen
2. Højne tilhørsforholdet til foreningen
3. Øge foreningens synlighed
4. Arbejde for øget forskning
5. Arbejde med mål, f.eks. at hvert medlem de kommende
år skaffer et nyt medlem til foreningen.
Der var enighed om at i en forening hvis generalforsamling
afholdes i Hovedstadsområdet og det årlige medlemsmøde
afholdes på Fyn kan være svært at holde kontakt til
medlemmerne. Her ville det have været dejligt, hvis den på
medlemsmødet i oktober lovede optimering af hjemmesiden
var blevet en realitet. ”Så det med hjemmesiden, det kan I gøre
bedre kære bestyrelse!”
Der var enighed om at vi vil arbejde for oprettelse af et
lokalråd og håber meget på foreningens opbakning hertil.
Flemming gav tilsagn om at han vil gå hjem til sit bagland og
arbejder for dette.
Formålet med oprettelse af lokalråd er at udveksle erfaringer
om såvel de offentlige som de private behandlingssteder, om
anvendelse af de forskellige maskiner og masketyper og om
nyheder på området.
Vi aftalte et nyt møde i Nibe lørdag den 18 juni 2011.
Flemming sørger for indkaldelse til mødet, men noter allerede
nu mødet i jeres kalender kære nordjyder. På dette møde har vi
tre punkter på dagsordenen.
a. Vis mig din maskine (alle medbringer sin
maskine og maske)
b. Nyt fra foreningen
c. Erfaringsudveksling
Alt i alt synes vi, vi havde et rigtig godt møde og var meget
glade for at Flemming deltog med sin store erfaring på
området.
Ellinor Wolff
Bestyrelsen siger 1000 tak.
Vi er meget glade for aktive medlemmer i det nordjyske og de
skal få al den opbakning, de har brug for af bestyrelsen.
Lis Fischer
DANSK SØVNAPNØ FORENING
Borgmester Jensens Alle 23 C, 2. tv.
2100 København Ø
Tlf.: 35 42 41 26
Giro: 555 3083
E-mail: snork@post.tele.dk
Hjemmeside: www.snorker.dk
Formand, Lis Fischer
Samme adresse og telefon nummer som foreningen.
E-mail: snork@post.tele.dk
Næstformand, Jan Veidiksen
Munkebjergvej 96 - 2770 Kastrup
Telefon 32 51 86 15
E-mail: jan.veidiksen@mail.dk
Kasserer, Flemming Adamsen
Hybenrosevej 3 / Boks 22 - 8541 Skødstrup
Tlf.: 86 99 19 12
E-mail: flemming.adamsen@snorker.dk
Sekretær, Henning C. Hofflund,
E-mail: henning@hofflund.dk
Bestyrelsesmedlem,
Bjarne Dahlgaard, E-mail: bjarne_dahlgaard@yahoo.dk
Suppleanter,
Kaj Bidstrup og Alice Christiansen.
Søvn-Apnø Nyt, redaktion:
Formand Lis Fischer
Pakkeudvalg Jan Veidiksen
Opsætning af blad Lis Fischer
ISSN: 1602-5784 Nøgletitel: Søvnapnø