juli 2012 · Nr. 88 avisen FAGLIGT TALT... KORT NYT... Brevet til Astrid Krag Referat fra Landsmøde Kommisoriet Kursus Møde Folketingets Sundhedsudvalg Problematikken for de grønlandske bistandsværger Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen VÆRD AT VIDE... Fra Kassereren Rigspolitiets afslag Møde med Retsudvalget ISSN 1396-2620 LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark & LPD · avisen 1 avisen LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD’s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca. 2000 stk. Næste materiale-deadline 20. august 2012 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf. 24665824 / 24665824 fax 62228300 e-mail: ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet e-mailes på wordﬁl til: ok280944@yahoo.dk WWW.LPD-INFO.DK Lederen... Først vil jeg godt takke for genvalget til formand for en ny 2-års periode. Dejligt, at det denne gang kunne ske uden kampvalg. Vi går en meget spændende periode i møde. Regeringen har nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de forskellige foreninger, der i dagligdagen arbejder med psykiatrien på den ene eller anden måde. Der er også fagfolk ( psykiatere – psykologer mv. ) repræsenteret i udvalget, men ” lægmandsorganisationen ” ( læs LPD ), som i hverdagen er ” tættest ” på de personer, som er brugere af psykiatrien er ikke med i udvalget, hvilket kan læses et andet sted i bladet i mit brev til Sundhedsministeren. Nu er vi jo også ” kun ” en ﬂok mennesker( patientrådgivere og bistandsværger), der i det daglige arbejder med mennesker inden for alle fagområder her i landet, så hvad betydning har vores meget objektive oplevelse af den daglige psykiatri. LPD oplever det desværre som en total manglende forståelse for det store og næsten gratis arbejde, som disse to grupper udfører. Dette afspejler sig desværre også i de mange frustrationer, som begge grupper ( mest bistandsværgerne) er udsat for i hverdagen. LPD håber meget, at man snart vil lære at lytte til os, som ikke arbejder med en bestemt gruppe inden for psykiatrien ( som mange af de repræsenterende foreninger gør ), men som arbejder for ALLE grupper inden for psykiatrien. Læs udvalgets kommissorium et andet sted i bladet. LPD ønsker udvalget et godt arbejde , som forhåbentlig bliver til gavn for alle brugere af systemet. Udvalget holdt deres første møde den 15. maj. Vi arbejder i LPD på at opdatere Håndbogen. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til dette. Skulle I være stødt på fejl eller mangler, så kontakt næstformand Jan Labusz, der tager det med i revisionen. Vi prøver også hele tiden at forbedre vores kurser/ temadage. Vi studerer evalueringsskemaerne meget. Skulle I sidde med ønsker/ ideer til kommende kurser/ temadage, så giv endelig formand Ole Kølle besked om dette. Selv om der ikke er mere end ca. 30 grønlandske bistandsværger, så bruges der Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle · formand og ans. red. Cypreshaven 6 - 4400 Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: 24665824 Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk jan_labusz@hotmail.com tlf. 59441528 / 40561577 Rita Brix, medlem Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund mail@ritabrix.dk 51789667 2 LPD · avisen Mogens Michaelsen · kasserer Strandvej 2 , 4862 Guldborg momi4862@gmail.com kassererenlpd@gmail.com tlf. 54770011 / 23461975 Niels Simonsen – medlem Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted niels@unsimonsen.dk 20643452 Katrine Kleist - medlem Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk kkatrine@live.dk 27212574 Elvin A. Kristensen · sekretær Doritshave 37, 6040 Egtved elvin.kristensen@mail.dk 75552080 Erik Dahlgaard · 1. suppleant Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro erikdahlgaard@live.dk tlf. 30628193 Susan Lundgren · 2. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup nasus.een@gmail.com tlf. 20205484 Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby 40733421 Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd kramp.amholt@mail.tele.dk tlf. 44987050 i hverdagen megen tid på at hjælpe dem og servicere dem, selv om dette burde foregå i Det Grønlandske Hus, der ud af puljen på ca. 600.000,00 kr, der administreres af Justitsministeriet og som skal gå til aktivitets – og oplysningsvirksomhed for ALLE bistandsværger i landet (omkring 1500) og ikke til lønninger eller andet , får mellem 110.000,00 kr og 150.000.00 kr til netop dette formål. I forhold til antallet, som skal serviceres, skulle man tro, at det måtte være en superservicering de grønlandske bistandsværger måtte få. Dette oplever de i hvert ikke selv. Læs nærmere om dette andet sted i bladet. Som jeg har skrevet før, så bliver LPD – avisen ikke bedre, end I , kære læsere, er med til at gøre. Kom med indlæg – oplevelser fra hverdagen – solstrålehistorier – urimeligheder osv. LPD vil i møder med Folketingets Sundhedsudvalg (nyt) – Retsudvalget - § 71 – udvalget m. ﬂ. fremføre medlemmernes synspunkter og på den måde lægge maximalt pres på processerne. LPD ønsker god sommer til alle og håber på et godt arbejdsår til gavn for alle vores brugere. Ole Kølle Formand/ ansvarsh.redaktør. INDHOLD Kort nyt... Referat fra Landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Kurset i november . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 og 6 Fagligt talt... Brev til Astrid Krag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kommisorium for udvalg om psykiatri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Møde med Folketingets Sundhedsudvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Problematikken for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Brev fra Inger Brun til Kel Holm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Bekendtgørelsen for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Personaleadministrationsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Inger Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Værd at vide... Girokort fremsendes ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Rigspolitiets afslag på den høje kilometertakst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Sagsbehandlingstiden hos diverse myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Møde med Retsudvalget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Rekruteringen af nye bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Min mening · Debat... Et godt liv trods alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 LPD · avisen 3 Kort nyt... Referat fra landsmødet i LPD Søndag den 13.5.2012 a. Valg af dirigent, referent og stemmetæller: Dirigent: Eskild Jensen – Referent: Rita Brix – Stemmetæller: Ida Kramp og Niels Simonsen. b. Godkendelse af dagsorden: Godkendt. c. Formandens beretning: Ole Kølle læste og kommenterede den skriftlige beretning, som blev godkendt. d. Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret regnskab). Fremlagt og godkendt. e. Kassererens fremlæggelse af budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent) Budgettet fremlagt, og kontingent uændret på 350 kr. for det kommende år. f. Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag var indkommet. g. Valg af formand. Ole Kølle er valgt til formand (uden modkandidat). h. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Mogens Michaelsen, Elvin Kristensen og Jens Ernst blev opstillet. Mogens ﬁk 18 stemmer og dermed valgt, Elvin ﬁk 18 stemmer og dermed valgt. Jens Ernst ﬁk 2 stemmer, og træder dermed ud af bestyrelsen. 4 LPD · avisen 1ste suppleant: Erik Dahlgaard med 17 stemmer, 2. suppleant Susan Lundgreen med 13 stemmer. Der var 4 blanke stemmesedler.. i. Valg af regnskabskontrollant + suppleant. Regnskabskontrollant: Poul Mødekjær – Suppleant: Ida Kramp. j. Evt. Der blev udtrykt ønske om en ankermand i kredsene som man kan henvende sig til, og dermed lette bestyrelsen. Ref. Rita MODUL 34 KURSUS for patientrådgivere og bistandsværger Tilmelding: ❏ Jeg ønsker overnatning ❏ Jeg ønsker ikke overnatning ❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag ❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Modul 3-4 den 16. - 18. november 2012 ✃ Kalundborg den 16. - 18. nov. 2012 Jeg har følgende kostønsker: Navn Adresse Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): E- mail Telefon Medlemsnr. Ankomst: Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) den 16. nov. Afrejse: Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. den 18. nov. Jeg er: ❏ patientrådgiver ❏ bistandsværge ❏ andet Jeg forventer at køre selv og har plads til Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 15. september 2012. Se adresserne foran i LPD-avisen. i bilen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. LPD · avisen 5 Kurset i november Se tilmelding forrige side Dette års modul 3-4 kursus vil blive afholdt i Kalundborg. Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som har været i gang i ﬂere år. Nogle af de bedste undervisere, som vi med stor succes har brugt før, kommer og underviser på dette kursus. (Henning Lund Sørensen – Kim Balslev m. ﬂ.) Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/ klienter, for hvem vi ofte er deres eneste kontakt. Vi prøver denne gang at holde kurset i Kalundborg, så jyderne bl. a. kan bruge hurtigfærgen Århus – Kalundborg, der kun tager 1½ time. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi møder op til patientklagenævnsmøder – retsmøder og at vi får den optimale mulighed fra Samfundets side til at deltage i disse møder (fritidsmuligheder m.v.) Skulle man undtagelsesvis være forhindret ( sygdom – ferie mv. ) så skaf en ”substitut ”. 6 LPD · avisen Husk at kurset er gratis og at der udbetales køre/ rejsepenge og udstedes et kursusbevis. Vel mødt i den ”femtårnede” by Kalundborg (der ﬁndes kun to andre korskirker i hele verden). Byen blev grundlagt af Esbern Snare omkring år 1100. Ole Kølle Kursusleder Fagligt talt... Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark: Brev til Astrid Krag Kalundborg den 20-4-2012 Til Sundhedsminister Astrid Krag Sundhedsministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Undertegnede formand for LPD (Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark) har den 13/4-2012 været til en meget spændende høring på Christiansborg om etiske dilemmaer i psykiatrien arrangeret af Etisk Råd. Jeg har selv som formand for LPD, haft fornøjelsen af at være med fra starten i Etisk Råds proces, som førte frem til temadagen og ﬂere af de brugte scenarier kom fra LPD. For nylig var jeg som formand for LPD inviteret af Advokatsamfundet til en temaformiddag, hvor der skulle sættes fokus på borgernes retssikkerhed. En meget spændende formiddag, hvor LPD aﬂeverede adskillige forslag til forbedring inden for psykiatrien. Mange interesseorganisationer var med denne formiddag, men LPD var eneste ”lægmandsorganisation” i debatten. Det samme var tilfældet på Christiansborg den 13.april. Her var ﬂere forskellige interesseorganisationer også med. (Sind – LAP – Bedre Psykiatri). Det er selvfølgelig ganske vigtigt, at disse organisationer deltager i sådanne arrangementer. Både Etisk Råd og Advokatsamfundet har selvfølgelig også kunnet se vigtigheden af at landets ENESTE lægmandsorganisation LPD har været meget brugt i debatten – i arbejdet med problemstillingerne indenfor både ALMENPSYKIATRIEN og RETSPSYKIATRIEN. Jeg har derfor dybt forundret over, at LPD IKKE er repræsenteret i det nyligt nedsatte udvalg, der skal se på psykiatriens fremtid. Jeg kan konstatere, at interesseorganisationerne er repræsenteret ved Sind, hvilket er ganske udmærket. Men hvor er landets ENESTE ”lægmandsorganisation” henne i denne gruppe ??? Hvorfor mener LPD, at det er så vigtigt, at vi er repræsenteret i denne af ministeriet nedsatte gruppe ?? Som PATIENTRÅDGIVER og BISTANDSVÆRGE (specielt som patientrådgiver) er vi den persongruppe, som ofte er ”tættest” på patienterne/klienterne. Vi opnår som regel en meget høj grad af Tillid til de enkelte patienter/klienter. Vi HØRER og SER, hvad der sker på de enkelte afdelinger – bosteder – i hjemmene m.v. Dette er jo netop beskrevet i de to bekendtgørelser, som omhandler de to områder. Vi skal jo også tilse, at begrebet ”GOD SYGEHUSSTANDARD” ﬁnder sted. Vi deltager i mange patientklagenævnsmøder sammen med vores patient. LPD · avisen 7 Vi deltager i retsmøder med vores patienter inden for almenpsykiatrien. Inden for Retspsykiatrien deltager vi i rigtig mange retsmøder, som jo er ganske anderledes end almenpsykiatriretsmøderne. Her er der jo tale om domme eller domsprøvelser. Vi deltager i møder med de forskellige personalegrupper om diverse planer for patienten. særdeles vigtige for patienterne/klienterne. Det viser ﬂere undersøgelser og ikke mindst årsrapporterne fra de psykiatriske patientklagenævn i Statsforvaltningerne. Jeg håber derfor, at min store forundring over at LPD ikke er repræsenteret i udvalget bliver gjort til skamme. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt arbejde i udvalget til gavn for de mange mennesker, der hvert år kommer i ”berøring” med psykiatrien. Vi er meget opmærksomme på ”kulturerne” på de enkelte afdelinger. Det betyder at vi som ”lægfolk” er meget tæt på ”hverdagen” og på afdelinger – bosteder mv. og derved oplever de mange forskellige måder at agere på i de forskellige situationer rundt omkring. Vi er heldigvis ikke ene om at opleve de to job som 8 LPD · avisen Rigtig stor LPD-hilsen Ole Kølle , Formand Fagligt talt... Kommissorium for udvalg om psykiatri Baggrund Mange danskere rammes af en psykisk sygdom, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og dennes familie. Ligesom med somatiske sygdomme er det for mange muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom - også en alvorlig, psykisk sygdom. Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme er delt mellem regioner og kommuner. Den regionale indsats omfatter bl.a. diagnostik og behandling på sygehusafdelinger, i distriktspsykiatri og i praksissektoren. Den kommunale indsats omfatter sociale støtteordninger og botilbud samt sygepleje, fremme af mental sundhed og indsatser i regi af folkeskole mv. En kvaliﬁceret indsats, som resulterer i helbredelse eller et acceptabelt, stabilt funktionsniveau kræver derfor - udover en veludbygget og diﬀerentieret indsats i de involverede sektorer - koordination og samarbejde på tværs af sektorer og fag bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng i forløbene og bedst mulig udnyttelse af de samlede kompetencer. For at skabe et solidt grundlag for, at regeringens fremtidige indsats for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, nedsættes et udvalg. Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum for den oﬀentlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer i den oﬀentlige service primært skal sikres gennem omprioriteringer og eﬀektiviseringer. Det stiller krav til, at kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder psykiatriområdet, anvendes så eﬀektivt som muligt, og at der skabes mest mulig sundhed for de samlede ressourcer. I den forbindelse gælder, at kapaciteten på det psykiatriske område er øget gennem særskilt prioritering af over 8 mia. kr. fra satspuljen i perioden 2003-2015 til området, hvoraf langt hovedparten er permanente midler. Midlerne er bl.a. gået til øget kapacitet i børne-, voksensamt retspsykiatrien, udvidede patientrettigheder og sikring af bedre og sammenhængende behandling. Organisering Udvalget består af repræsentanter fra: • Det Sociale Netværk • SIND • LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) • Bedre Psykiatri • De Lægevidenskabelige Selskaber • Danske Regioner • KL Herudover indgår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen1. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse udpeger op til 5 medlemmer med henblik på relevant faglig repræsentation f.eks. psykiatri-, psykolog-, sygepleje- og socialfaglig. Formandskabet for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Udvalget nedsætter underarbejdsgrupper med henblik på at løse afgrænsede, konkrete opgaver (delanalyser), og skal i den forbindelse i relevant omfang inddrage eks1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri indgår organisatorisk i Socialstyrelsen LPD · avisen 9 terne, herunder udenlandske eksperter samt evt. andre interessenter med særlig viden om det psykiatriske område. • beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder bl.a. anvendelsen af medicin. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet inddrager andre fagministerier, når dette er relevant. Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal: • vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og forværring af psykiske sygdomme og for at fremme recovery gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering mv. • vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen og indsatsen, herunder nedbringe behovet for tvangsforanstaltninger, • vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, • vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud og andre tilbud i den kommunale sektor, • vurdere mulighederne for at sikre yderligere sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for personer med psykiske sygdomme, • vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre en god styring og eﬀektiv ressourceanvendelse på området. Opgavebeskrivelse Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalgets forslag skal falde i to dele. Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer en bedre organisering og tilrettelæggelse af psykiatrien, og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring og omkostningseﬀektivitet. Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseﬀektivitet. Regeringen vil med afsæt i udvalgets overvejelser og forslag udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge på en prioritering af de i del II fremkomne forslag. For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser vurderes. Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante analyser igangsat af regeringen, herunder evalueringen af kommunalreformen. Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende fase, hvor problemstillingen afdækkes og indsnævres. Udvalget skal i denne fase: • kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter. • kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af myndigheder, sektorer og forskellige forvaltninger. • beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser med særlig fokus på: o børn og unge o diagnoser, der har oplevet den største stigning de seneste 10 år o udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter 10 LPD · avisen Fase 3 er afrapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver den samlede afrapportering og fremlægger forslag til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst og mest eﬀektivt. Udvalgets forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor. Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder med inddragelse af interessenter med henblik på at sikre en bred afdækning af synspunkter i udvalgsarbejdet. Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2). Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde, som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt med inddragelse af ekspertise og ny viden, vil der være behov for deltagelse af personer med forskellige baggrunde og faglige proﬁler i de forskellige arbejdsgrupper. Tidsplan Udvalgets samlede afrapportering skal foreligge medio 2013. Udvalget kan undervejs afgive delafrapporteringer. Fagligt talt... Møde med Folketingets Sundhedsudvalg Forslag til punkter til mødet 1. Honoreringen. 2. Kørselsgodtgørelse. Der er truﬀet en afgørelse af Rigspolitiet om kun at udbetale den lave takst. Begrundelsen for dette er en vejledning af Personaleadministrativ art fra 2006. Begrundelsen her for at give den høje takst , er jo netop vores situation, som jeg selvfølgelig vil bruge i den videre klage til Justitsministeriet. standsværgerne , men også mange ” listebistandsværger ” ) som overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at være patientrådgiver? 6. Kunne man fra centralt hold lave en pjece/folder, der fortalte afdelingen, hvad denne skulle gøre, når der beskikkes: A: En patientrådgiver (det ved de ﬂeste på en afdeling) 3. Muligheden for frihed til deltagelse i Patientklagenævnsmøder og møder i retten. 4. Når bistandsværgen skal være patientrådgiver ( når loven om tvang i psykiatrien anvendes over for en retspsykiatris patient ), hvilket regelsæt skal der da arbejdes efter? Da der kun sker en aﬂønning som bistandsværge har LPD meldt ud, at det er regelsættet for bistandsværger, som gælder specielt vedrørende besøg. 5. Uddannelse af nye patientrådgivere. Hvem giver disse en grundig indføring i jobbet som patientrådgiver? Hvordan med alle de bistandsværger ( specielt pårørendebi- B: En bistandsværge, som skal være patientrådgiver. (ikke mange kender til dette) C: Hvilke klagemuligheder har patienten? D: Hvem sørger for, at patientrådgiveren/bistandsværgen får det nødvendige journalmateriale, som er foreskrevet i bekendtgørelsen. E: Hvem giver patientrådgiveren besked om diverse møder mv. LPD · avisen 11 Fagligt talt... Problematikken for de grønlandske bistandsværger Der er ca. 30 grønlandske bistandsværger, der til hverdag kommer mest på Herstedvester og R3 i Risskov. Disse bistandsværger skulle i princippet serviceres af Det Grønlandske Hus i København, som får penge til dette fra puljen i Justitsministeriet ( læs lederen i dette nummer ). Ud fra antallet af bistandsværger, der henvender sig til LPD, fra denne gruppe, er tilfredsheden med denne servicering mildest talt langt fra tilfredsstillende. Med det tildelte beløb fra puljen, som skal bruges til ALLE bistandsværger i Danmark (kurser - håndbog – LPDavis – mødedeltagelse diverse temadage – høringssvar mv. ) burde muligheden for en super servicering være til stede. Der opleves en stor forskelsbehandling, hvor nogle får at vide, at de godt må bruge egen bil til besøg og andre ( ud fra et selvbestaltet regelsæt, hvor direktøren for Det Grønlandske Hus har brugt Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning og ikke bekendtgørelsen for grønlandske bistandsværger, der klart siger noget andet), at de skal bruge oﬀentlige transportmidler selv om dette indebærer en transporttid på 7-9 timer på en dag. 12 LPD · avisen Ligeledes har man forsøgt at fratage en bistandsværge fra København retten til at være bistandsværge for to i Jylland. Dette kunne selvfølgelig IKKE lade sig gøre, idet Retten i Nuuk har udpeget den pågældende bistandsværge og at Det Grønlandske Hus ikke har fået status som selvstændig Ret ( hvad de selvfølgelig aldrig vil få). Det Grønlandske Hus arbejder på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen, så Direktoratet har en meget stor opgave med at sørge for, at loven bliver overholdt. LPD vil i nær fremtid holde et møde med Direktoratet om problematikken og håber herved på en permanent løsning til gavn for dømte grønlændere og disses bistandsværger, der gør et fantastisk stort arbejde for deres landsmænd, der er langt borte fra familie og venner og som fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester skriver i avisen, så er det nærmest en ” dobbeltstraf ” at sende ikke dansktalende grønlændere til afsoning i Danmark. Ole Kølle Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Kel Holm Kel Olrik Holm Lokesvej 183 78oo Skive Vedr.: Kørselsgodtgørelse Kære Kel Olrik København, fredag d. 23. december 2011 Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af - Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt 21.3.2, som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte oﬀentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det ﬁndes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det ﬁndes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et eﬀektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/Kalaallitllluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte oﬀentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: • • • Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til oﬀentlige transportmidler ville være. Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aﬂæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde, som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos Peter Petersen, anbragt på afd. R3, Aarhus Universitetshospital Risskov: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. tid. Det tager over dobbelt så lang tid med oﬀentlige transportmidler som med bil. Dette er gældende fra 1. januar 2012. Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de oﬀentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forhold til il. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. LPD · avisen 13 Fagligt talt... Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. Katrine Kleist Hyrdeengen 299 2625 Vallensbæk København, fredag d. 23. december 2011 Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad omkostningerne til oﬀentlige transportmidler ville være. Vedr.: Kørselsgodtgørelse Kære Katrine Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger af Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning punkt 21.3. 2 , som er vedlagt. Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte skal benytte oﬀentlige transportmidler. Tjenestestedet kan give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det ﬁndes mest hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en vurdering af hvilke tilfælde, det ﬁndes hensigtsmæssigt til at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et eﬀektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske Hus/ Kalaallit llluutaat som tjenestedsted. Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen skal benytte oﬀentlige transportmidler til klientbesøg, møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil i følgende tilfælde: • • • Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de oﬀentlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige transportmidler i forholdt til bil. Her tænkes på, hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til nærmeste station. 14 LPD · avisen Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende, uanset hvad der er blevet gjort og tilladt tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal aﬂæses ved begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan være fordi, der evt. er vejarbejde: som gør, at der skal køres en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Anstalten ved Herstedvester: Tilladelse til at køre i egen bil, pga. pris. Det er så kort en afstand, at bil er et billigere alternativ. Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på afd. R3, Aarhus universitetshospital Risskov: Der skal benyttes oﬀentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Askegafden i Randers: Der skaf benyttes, oﬀentlige transportmidler. Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. Vedr. besøg hos, _ _, anbragt på NørholmKollegiet i Herning: Tilladelse til at køre i egen bil, p.g.a. besvær. Der er for mange skift eller for langt til stationen frit besøgsstedet. Dette er gældende fra 1. januar 2012. Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør Vedlagt: Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning punkt 21.3. Udgifter til transport. Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998 Vejledning om bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov 1. Efter kriminalloven skal der i en række situationer beskikkes en bistandsværge for personer, som er frihedsberøvede eller idømt tilsyn. Denne vejledning gælder for bistandsværger, som er beskikket i henhold til den grønlandske kriminallov, uanset om den dømte er anbragt i Grønland eller i Danmark. Vejledningen gælder således ikke for bistandsværger beskikket i henhold til den danske straﬀelov. 2. Reglerne om bistandsværger ﬁndes i kriminalloven for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979, som ændret senest ved§ l i lov nr. 476 af 12. juni 1996. Beskikkelse af bistandsværger 3. Kriminalloven foreskriver, at der skal beskikkes en bistandsværge for enhver, a) der er dømt til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland, jf. § 102, stk. 2, b) der på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde er dømt til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. § 102, stk. 3, c) der på grund af psykisk abnormitet er dømt til anbringelse på ubestemt tid på hospital eller anden institution, om fornødent i Danmark, i henhold til § 113, stk. 1, 1. pkt., d) der på grund af psykisk abnormitet er idømt anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid efter § 113, stk. 1, 2. pkt., herunder forsorg efter reglerne i §§ 94-98, e) der på grund af alder, helbredstilstand eller Justitsmin., J. nr. 1994-220-0013 andre særlige omstændigheder i medfør af § 104, stk. 1, overføres fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, f ) der i medfør af§ l 04, stk. 2, på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige grunde overføres til hospital, om fornødent i Danmark, eller psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. 4. Politiet i Grønland skal efter endelig dom bistå den ret, der har pådømt sagen i l . instans (kredsretten eller - hvis sagen er pådømt af Grønlands Landsret i l. instans - landsretten) med at ﬁnde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. 5. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den dømtes nærmeste pårørende. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminalloven dømmes til anbringelse i dansk psykiatrisk ledet anstalt (Anstalten ved Herstedvester) eller psykiatrisk hospital (Amtshospitalet i Vordingborg eller i særlige tilfælde Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) eller anden institution m.v. eller dømmes til at undergive sig anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid i Danmark, er det en forudsætning, at bistandsværgen bor i Danmark. For så vidt angår personer, der i medfør af kriminaHoven er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, og som administrativt overføres til anstalt i Grønland, er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Grønland. I tilfælde af administrativ tilbageførsel til Danmark er det en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der bor i Danmark. Hvis den dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til eller på grund af bopælsforholdene ikke har mulighed for at blive beskikket, skal politiet indstille en bistandsværge, om fornødent efter henvendelse til de sociale myndigheder. For så vidt angår domfældte, der er anbragt eller undergivet anden indgribende foranstaltning i Danmark, anmoder politiet Grønlændernes Hus i København (Kalaallit Illuutaat) om over for politiet at indstille en egnet bistandsværge. 6. Såfremt der på grund af den påtænkte bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende eller som ansat på den anstalt, hvor den pågældende er anbragt, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne dømtes interesser på behørig måde, indstilles en anden. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen bør ikke antages som bistandsværger. Forinden der sker indstilling til retten vedrørende beskikkelsen, skal den pågældende bistandsværge samt den dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet/Grønlændernes Hus i København skal LPD · avisen 15 endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre dømte. 7. Politiet indbringer herefter sagen for den ret, der har truﬀet afgørelse i sagen i 1. instans, jf. pkt. 4, med indstilling om beskikkelse af bistandsværgen. Retten fremsender retsbogsudskrift samt kopi af værgebeskikkelse direkte til den dømtes bisidder, politiet, Kriminalforsorgen i Grønland, bistandsværgen, en eventuel tidligere bistandsværge beskikket for den pågældende samt det pågældende hospital eller den pågældende anstalt/ institution, der orienterer den dømte om beskikkelsen. Ved beskikkelse af bistandsværger i Danmark sendes retsbogsudskrift samt kopi af 2 værgebeskikkelse endvidere til Grønlændernes Hus i København. 8. En begæring fra den dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for politiet, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Bistandsværgens opgaver og beføjelser 9. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den dømte. 10. Det er enhver bistandsværges opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet i anstalten, på hospitalet, eller i institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. pkt. 11, at rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herunder i henhold til sindssygeloven, samt om muligheden for at søge prøveløsladelse eller en idømt foranstaltning ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal endvidere bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse, samt yde bistand ved behandlingen af disse sager, og at - så vidt det er muligt - besøge den dømte snarest muligt efter beskikkelsen og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal i øvrigt ﬁnde sted efter behov og under hensyntagen til bistandsværgens adgang til at få dækket sine befordringsudgifter, jf. pkt. 20. I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt i Danmark, er det endvidere bistandsværgens opgave, at besøge den dømte mindst en gang månedligt, at være den pågældende behjælpelig med at opretholde en tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende i Grønland, og at være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul m.v. 11. De nærmere regler om bistandsværgens mulighed for 16 LPD · avisen at fremsætte begæring om prøveløsladelse og foranstaltningsændring eller -ophævelse m.v. er følgende: a) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland efter kriminallovens § l 02, stk. 2, har bistandsværgen mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter kriminallovens § l 08, stk. 2. Begæring herom kan fremsættes over for politiet på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen, hvorefter politiet har pligt til snarest muligt at indbringe spørgsmålet for retten. Tager retten ikke begæringen til følge, kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før der er forløbet l år fra afgørelsen. b) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter kriminallovens § 102, stk. 3, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens § 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære spørgsmålet om ændring af foranstaltningen indbragt for retten. Tages begæringen ikke til følge, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens § 104, stk. 4,jf. § 102, stk. 3. Bistandsværgen har endelig mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens § 108, stk. 2. c) Ved dom til anbringelse på hospital eller anden institution i henhold til kriminallovens § 113, stk. 1,1. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet 1 år fra afgørelsen. d) Ved dom om anden indgribende foranstaltning i henhold til kriminallovens § 113, stk. 1,2. pkt., kan bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny prøvelse af spørgsmålet l år fra afgørelsen. e) Efter overførsel af den dømte fra anstalt til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark, jf. kriminallovens § 104, stk. 1, samt efter overførsel af psykisk abnorme lovovertrædere til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, jf. kriminallovens § 104, stk. 2, kan bistandsværgen ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens § 102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt fremætte begæring om ændring af foranstaltningen. Såfremt begæringen ikke tages til følge, er fristen for fremsættelse af en ny begæring et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens § l 04, stk. 4. Bistandsværgen har endvidere mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens §108, stk. 2. 12. I alle tilfælde skal politiet af egen drift fremsætte begæring om prøveløsladelse, respektivt foranstaltningsændring eller -ophævelse senest 3 år efter dom, og derefter hvert andet år. Ved genindsættelse dog senest 2 år efter genindsættelsen og derefter hvert andet år, jf. kriminallovens § l 08, stk. 3. I sådanne tilfælde giver retten meddelelse til den anstalt m.v., hvor domfældte er anbragt, om tid og sted for de forestående retlige skridt. 18. Beskikkelsen som bistandsværge for en dømt bortfalder, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden. Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder, bistår bistandsværgen dog den dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens bortfald. 13. Bistandsværger har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den dømte, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 19. Retten kan fratage en bistandsværge hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. En sådan afgørelse medfører, at nye beskikkelser af den pågældende ikke kan ﬁnde sted. 14. Retten skal holde bistandsværgen underrettet om, hvomår der afholdes retsmøder vedrørende den dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Udskrifter af domme og kendelser angående den dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 15. Landsrettens vejledningsafdeling skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til den grønlandske retsplejelovs bestemmelser orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. 16. En anstalt, et hospital eller en institution m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Personalet i anstalten, på hospitalet eller institutionen m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig, for at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som aﬂægelige grunde ikke gives til den dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den dømte, som den pågældende er beskikket for, i det omfang en sådan protokol ﬁndes. Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den dømtes journal, er under behandlingsplan, i det omfang, en sådan ﬁndes, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen. Anstalten, hospitalet eller institutionen m.v. kal underrette bistandsværgen ved afslutningen af den dømtes ophold på stedet. Vederlag til bistandsværger 20. Vederlag til bistandsværger i Grønland udbetales af Politimesteren i Grønland. Vederlag til bistandsværger i Danmark udbetales af Grønlændernes Hus i København, der administrerer bistandsværgeordningen i Danmark på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der udbetales i årligt grundbeløb 1.600 kr. til en bistandsværge, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200 kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den døinte i henhold til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden institution m.v. De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Om befordringsgodtgørelse for bistandsværger i Danmark gælder særlige regler, jf. nedenfor. I ganske særlige tilfælde kan Politimesteren i Grønland/Grønlændernes Hus i København under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de nævnte beløb. Bistandsværger i Danmark, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Bistandsværger i Danmark, der er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring af udgifterne til højst tolv besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til Grønlændernes Hus i København. Justitsministeriet, den 17. juni 1998 FRANK JENSEN 17. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Beskikkelsernes ophør m. v. /Mogens Kjærgaard Møller LPD · avisen 17 Fagligt talt... Personaleadministrationsloven vedrørende tjenesterejser 21.3. Udgifter til transport 21.3.1. Merudgifter Det er kun merudgifter, som den ansatte har haft til transport, der kan refunderes. Dette betyder, at kun udgifter ud over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem hjemmet og arbejdspladsen kan refunderes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit 21.2.11 om beregning af en tjenesterejses varighed. 21.3.2. Oﬀentligt eller privat transportmiddel? Udgangspunktet er, at oﬀentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser frem for private transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at dette er det billigste. Tjenestestedet kan tillade, at den ansatte benytter privat transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. I vurderingen indgår dels en ren økonomisk vurdering af de konkrete udgifter til billet til oﬀentligt transportmiddel contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, dels en eﬀektivitetsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til den ekstra transporttid, som oﬀentlig transport eventuelt vil bevirke. Endvidere indgår i vurderingen eventuelle udgifter til måltider o.l. og overnatning på grund af rejseforlængelse. Ved valg af transportmiddel kan der desuden tages hensyn til, om den ansatte påføres urimelige ulemper. Eksempelvis kan nævnes, at transport med oﬀentlige transport18 LPD · avisen midler kan være belastende, hvis en tjenesterejse starter meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal medbringes tungt udstyr e.l. Om der kan benyttes taxa på tjenesterejser, afhænger af en tilsvarende vurdering. Normalt forudsættes det, at taxa kun benyttes ved transport over kortere afstande. Hvis tjenestestedet giver tilladelse til brug af privat transportmiddel, refunderes tillige udgifter til bro, færge, parkering o.l. mod dokumentation. Selv om en økonomisk vurdering fører til, at oﬀentlige transportmidler skal anvendes på tjenesterejsen, kan tjenestestedet dog tillade, at den ansatte benytter privat bil eller motorcykel. I så fald kan den pågældende få udbetalt transportgodtgørelse for kørsel i privat bil pr. kørt km med den lave sats, jf. afsnit 21.3.5.2. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb, der svarer til, hvad det ville have kostet at vælge det billigste oﬀentlige transportmiddel. Eventuelle passagerer kan kun få refunderet dokumenterede merudgifter, fx til færgebilletter, jf. afsnit 21.3.4.5. 21.3.3. Elever Elever er på tjenesterejse omfattet af tjenesterejseaftalens almindelige regler om transportgodtgørelse. Desuden har elever ret til en særlig transportgodtgørelse i visse situationer, hvor der ikke er tale om en tjenesterejse, jf. kapitel 17. 21.3.4. Oﬀentlige transportmidler 21.3.4.1. Transportmiddel og rejseklasse Både ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der alene lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. Valget skal foretages af tjenestestedet. 21.3.4.7. Rabat Ansatte, der køber billetter til brug for tjenesterejser med privat rabat, får refunderet den faktiske udgift. Sigtet er at tilpasse transportforholdene, sådan at de er passende set i relation til såvel arbejdssituationen som den ansatte. 21.3.4.8. Hvilke transportudgifter refunderes? På tjenesterejser kan der være tale om transportudgifter, dels på henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, dels på bestemmelsesstedet. 21.3.4.2. Særligt om ﬂyrejser Ifølge Fmst. cirk. 4/11 2009 om bonuspoint i forbindelse med tjenesterejser bør institutionerne ved køb af ﬂyrejser som ved andre indkøb søge at reducere de samlede udgifter hertil. Ved hen- og tilbagerejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens udgangspunkt - som kan være tjenestestedet eller fx bopælen - og til bestemmelsesstedet - som kan være det midlertidige tjenestested eller fx hotellet. Samtlige udgifter til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation. Dette gælder også, hvor transporten helt eller delvis ﬁnder sted med lokale transportmidler (bus e.l.). Transport på bestemmelsesstedet er fx transport mellem hotel og midlertidigt tjenestested. Dette kaldes ofte ”lokaltransport”. Statslige institutioner er forpligtet til at bruge rammeaftalen om rejsebureauydelser ved køb af rejser, jf. www.statensindkob.dk/Statens-Indkobs-aftaler. I visse tilfælde udleverer ﬂyselskaber ekstra ﬂybilletter i tilgift til rekvirerede ﬂybilletter (opsparingsbilletter). Sådanne ekstrabilletter tilhører tjenestestedet og må ikke anvendes til privat brug. Dette gælder også de point og tilsvarende, der i henhold til forskellige bonusordninger kan optjenes på tjenesterejser, og som kan konverteres til ﬂyrejser, overnatninger osv. Der er her i realiteten tale om rabatter, som tilkommer tjenestestedet, der kan anvende dem til at reducere institutionens samlede omkostninger til tjenesterejser, jf. afsnit 21.2.14. Transportudgifter på bestemmelsesstedet afholdes normalt af time- og dagpengene eller procentgodtgørelsen, men nødvendige, særligt store udgifter kan undtagelsesvis refunderes mod dokumentation. 21.3.4.9. Rabatordninger Der ﬁndes på transport- og rejsemarkedet mange forskellige former for rabatordninger, der med fordel kan anvendes også på tjenesterejser (charterrejser, ”rabatafgange” mv.) 21.3.4.3. Ledsagere Tjenestestedet afgør, hvilken rejseform der bør vælges for kolleger, der ledsager ansatte, for hvem der er valgt en højere rejseklasse. I sådanne tilfælde skal tjenestestedet også foretage en vurdering af, hvad der er mest hensigtmæssigt og økonomisk for tjenestestedet. Benyttelse af disse tilbud vil imidlertid ofte indebære, at rejsen forlænges i forhold til, hvad der er tjenstligt nødvendigt, og der er derfor særlige regler for, hvordan rabatordninger kan benyttes på tjenesterejser. 21.3.4.4. Dyrere rejseform En ansat kan altid vælge selv at betale diﬀerencen mellem udgiften til den transportform og/eller rejseklasse, som tjenestestedet har anvist, og en dyrere. Anvendelse af rabatordninger forudsætter, at tjenestestedet opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i betragtning. Der skal her tages hensyn såvel til ekstra udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. som til den omstændighed, at den ansatte ikke er til rådighed på det faste tjenestested de overskydende dage. 21.3.4.5. Dokumentation Udgifter til oﬀentlige transportmidler refunderes normalt kun mod dokumentation. En ansat, der fx får kørelejlighed hen til det midlertidige tjenestested, kan ikke få refunderet udgiften til den billet, der ikke har været behov for at købe, uanset at tjenestestedet er sparet for udgiften. 21.3.4.6. Eget togkort Hvis en ansat på en tjenesterejse anvender sit sædvanlige togkort e.l. og derfor ikke har merudgifter i anledning af tjenesterejsen, kan der ikke ske refusion af nogen art. En ansat kan dog ikke pålægges at benytte privat kort eller lignende. Det er endvidere en forudsætning for at kunne anvende rabatordninger, at den ansatte er indforstået med forlængelsen af tjenesterejsen, hvis forlængelsen omfatter fridage. Hvis tjenesterejsen, fordi der benyttes rabatordninger, forlænges ud over, hvad der er tjenstligt nødvendigt, godtgøres udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. for hele rejsens varighed, fordi de dage, som tjenesterejsen forlænges med, i så fald betragtes som tjenstlige. I tilfælde, hvor tjenestestedet ikke har nogen interesse i, at der anvendes rabatordninger (fordi tjenestestedet ikke opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i beLPD · avisen 19 tragtning), kan tjenestestedet dog tillade den ansatte at benytte disse, hvis tjenesterejsen ikke fordyres for tjenestestedet. I så fald betragtes de dage, som rejsen forlænges med, som ferie-/afspadseringsdage. Udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. dækkes ikke for ferie-/afspadseringsdagene. 21.3.5. Private transportmidler og tjenestebiler 21.3.5.1. Godkendelse Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejse kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse. Godtgørelsen herfor gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale ”kilometergodtgørelse”, hvis der er tale om bil eller motorcykel, og ”cykelgodtgørelse”, hvis det drejer sig om cykel eller knallert - herunder EU-knallert 45. Godtgørelsernes aktuelle størrelse fremgår af satsreguleringscirkulæret. 21.3.5.2. Bil/motorcykel Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser, idet der ﬁndes en lav og en høj sats for kilometergodtgørelse. Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis stillingen indebærer regelmæssig kørsel af større omfang eller speciel art. Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved ”større omfang” og ”speciel art”. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/ eller art, at den er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenestestedet. Det er relevant for alle tjenestesteder at have retningslinjer for vurdering af og beslutning om, i hvilke tilfælde der kan udfærdiges skriftlige kørselsbemyndigelser. Det ligger i sagens natur, at kørselsbemyndigelser skal være personlige. En kørselsbemyndigelse skal indeholde en afgrænsning af, hvilke tjenesterejser bemyndigelsen omfatter. Kørsel, som ikke falder inden for bemyndigelsens ordlyd, afregnes efter lav sats. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvilke tjenesterejser der kan eller ikke kan være omfattet af den skriftlige bemyndigelse. Bemyndigelsens omfang beror på beslutningen i forbindelse med udfærdigelsen. Typiske situationer, der kan give anledning til efterfølgende fortolkningstvivl, er fx kursusdeltagelse samt kørsel i Danmark i forbindelse med udlandsrejser (fx til lufthavnen), jf. afsnit 21.3.5.7. 21.3.5.3. Kilometergodtgørelse Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. Den høje sats yder derudover delvis dækning for de faste udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. forsikring, ejerafgift m.m. For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises til afsnit 21.3.5.7. Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på privat motorcykel. Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter. Udbetaling af den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger en skriftlig kørselsbemyndigelse. For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige kørselsbemyndigelser, henvises til afsnit 21.1.3. Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. 20 LPD · avisen En skriftlig kørselsbemyndigelse indebærer ret til at få udbetalt den høje sats for kilometergodtgørelse, men kun for de første 20.000 km i et kalenderår. Kørsel derudover afregnes til den lave sats. Hvis en ansat får kilometergodtgørelse fra ﬂere statslige eller andre oﬀentlige myndigheder, kan godtgørelse med den høje sats kun udbetales for i alt 20.000 km i et kalenderår. Det er tjenestestedets opgave at føre fornøden kontrol med omfanget af den tjenstlige kørsel. 21.3.5.4. De skattemæssige regler Satserne for kilometergodtgørelse er de samme efter skattereglerne og tjenesterejseaftalen. Der er derimod forskel på, hvornår den høje sats kan udbetales. Statslige institutioner skal følge tjenesterejseaftalens regler herom. Opmærksomheden henledes på, at statsansatte skal opfylde de samme betingelser i ligningsloven som privatansatte for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Heri ligger bl.a., at kørslen skal være erhvervsmæssig, således som dette udtryk forstås i ligningsloven. I øvrigt henvises til afsnit 21.1.5. 21.3.5.5. Indtægtsdækket virksomhed o.l. Når statsinstitutioner udfører indtægtsdækket virksomhed o.l., kan der opstå den situation, at fx en privat virksomhed, som en statsansat arbejder for, er indstillet på at udbetale den høje kilometergodtgørelsessats for den kørsel, som den pågældende foretager i privat bil i forbindelse med den konkrete opgave. Statsansatte skal imidlertid også i denne situation følge aftalens regler med hensyn til lav/høj sats. Et eventuelt ”overskud” tilfalder tjenestestedet. 21.3.5.6. Fremmede tjenesteydelser skudsvis udbetaling af cykelgodtgørelse kan dog give anledning til skattemæssige problemer. I øvrigt henvises til afsnit 21.1.5. 21.3.5.10. Tjenestebil Tjenestebiler må ikke anvendes til formål, der er tjenesten uvedkommende. Regler om brug af tjenestebiler fastsættes i øvrigt af vedkommende minister, jf. Budgetvejledning 2011, pkt. 2.4.16. I Budgetvejledningen omtales endvidere forsikringsspørgsmål. Kapitel 21. Sidst revideret 22.06.12 § Betaling for kørsel som følge af rekvirering af fremmede tjenesteydelser, fx VVS-reparationer, er ikke omfattet af tjenesterejsereglerne og må afregnes i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt på området. 21.3.5.7. Udlandet Kørsel i privat bil og på privat motorcykel på rejser til og i udlandet afregnes altid efter den lave sats. Dette gælder også, selv om den ansatte har en skriftlig kørselsbemyndigelse, og selv om udlandsturen ifølge sit formål er omfattet af bemyndigelsen. Turen til fx den danske lufthavn i forbindelse med tjenesterejse med ﬂy til udlandet skal normalt også afregnes efter den lave sats. Den høje sats kan dog anvendes, hvis denne kørsel i sig selv er omfattet af bemyndigelsen. 21.3.5.8. Udetillægsberettiget personale Udetillægsberettiget personale kan, hvis det er hensigtsmæssigt, få tilladelse til at benytte privat bil i forbindelse med tjenstlig kørsel. Kilometergodtgørelse udbetales i så fald i den lokale valuta efter den takst, der er fastsat for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere i det pågældende land. Der kan kun udbetales kilometergodtgørelse for kørsel uden for byområdet i den by, hvor den ansatte har fast tjenestested, idet transportudgifter til lokal kørsel inden for byområdet er indregnet i udetillægget. 21.3.5.9. Cykelgodtgørelse Hvis en ansat benytter privat cykel eller knallert på en tjenesterejse, udbetales godtgørelse pr. kørt kilometer. Godtgørelsens aktuelle størrelse fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. Godtgørelse, der udbetales efterfølgende, er skattefri. Cykelgodtgørelsen kan udbetales samlet for en periode efter et skøn over den faktiske kørselsmængde. Godtgørelsen kan dog højst udbetales for et år ad gangen. For- LPD · avisen 21 Fagligt talt... Inge Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag LPD v/ Ole Kølle Skovsager 54 4400 Kalundborg 31. maj 2012 Vi har modtaget dit brev af 7. maj 2012 vedr. Kel Olrik Holm. Brevet er modtaget her d. 9. maj 2012. Jeg går ud fra, at Kel Olrik Holm har orienteret foreningen om dette. Beslutningen om ikke længere at indstille pgl. som bistandsværge blev taget i samråd med mig som institutionens leder. Ved fornyet indstilling vil det blive indskærpet, at vi ikke ønsker gentagelser. Beslutningen er truﬀet på baggrund af klager fra 4 navngivne bistandsværger samt afdeling R3 på Risskov i forbindelse med en konkret episode. Vi kan ikke som ønsket give oplysning til Landsforeningen om konkrete navne. På møde med bistandsværgerne d. 8. maj 2012 aftales det imidlertid, at man igen vil overveje at indstille Kel Olrik Holm som bistandsværge, såfremt der kommer relevante klienter. 22 LPD · avisen Der foreligger et tæt samarbejde mellem de grønlandske bistandsværger, og det er nødvendigt, at dette samarbejde ikke belastes unødvendigt. Da jeg er bekendt med, at kopi af brevet er modtaget i Direktoratet for Kriminalforsorgen, vil direktoratet ligeledes blive tilstillet en kopi af dette brev. Med venlig hilsen Inger Bruun Direktør LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark B & Til Direktoratet for Kriminalforsorgen Att. Hanna Hagerup Hvorfor er der behov for et sådant møde?? 1) Mange henvendelser fra grønlandske bistandsværger, der klager over den dårlige servicering, som Det Grønlandske Hus giver dem. 7) LPD ønsker et møde med Direktoratet for at drøfte muligheden for en overtagelse af det arbejde, som DGH skulle udføre på vegne af Direktoratet. 2) LPD har fået rigtig mange klager fra disse bistandsværger gennem årene og i den senere tid er klageantallet steget væsentligt. Bistandsværgerne føler ikke, at de bliver taget alvorligt og at de får den nødvendige hjælp og servicering fra Det Grønlandske Hus, men tværtimod bliver modarbejdet i deres daglige arbejde med klienterne. Dette skyldes ikke mindst en stor forskelsbehandling af de grønlandske bistandsværger fra DGH´s side. Særlig regel for nogle vedrørende kørselsgodtgørelse, hvor direktøren hat lavet egen ” bekendtgørelse ” for udbetaling af kørepenge. 3) Gennem ﬂere år har grønlandske bistandsværger deltaget i LPD – kurser og kurser, der har været specielt tilrettelagt for de grønlandske bistandsværger. De årlige kurser – kvartalsvise møder mv. er meget tit blevet aﬂyst og ofte i sidste øjeblik. 4) Det Grønlandske Hus får årligt fra puljen i Justitsministeriet mellem 110.000.00 kr og 150.000.00 kr til at servicere de ca. 30 grønlandske bistandsværger. I ﬁnansloven står, at beløbet på ca. 600.000.00 kr skal bruges til aktivitets – og oplysningsarbejde for bistandsværgerne. Pengene i Det Grønlandske Hus bruges bl. a. til en studentermedhjælper, altså til personalelønninger. 5) Ingen anden gruppe får hjælp til servicering i det daglige arbejde, som omfatter mange gange antallet af de grønlandske bistandsværger. 8) Usande skrivelser til enkelte værger med i første omgang ” afsked ” som værge til følge. Efter at LPD har været inde i sagen er afskedigelsen trukket tuilbage. 9) LPD har ﬂere gange henvendt sig telefonisk til direktøren for at få en forklaring på diverse klager, men er hver gang blevet mødt med holdning om, at DGH godt kendte reglerne og at der ikke var noget at lave om. LPD ser fem til et konstruktivt møde med Direktoratet. Med venlig hilsen Ole Kølle Formand 6) Der er fra mange af de grønlandske bistandsværger sendt mange klager til Det Grønlandske Hus uden at der er reageret på disse. LPD · avisen 23 Værd at vide... Girokort fremsendes ikke! Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350 til LPD via netbank: Reg. 0704 Konto 000 248 5087 Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre kontingentet på kr. 350 ved at oplyse reg. 0704 kontonummer 000 248 5087 Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD’s landsmøde, ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem der har indbetalt det årlige kontingent. Andre henvises til www.LPD-info.dk Mogens Michaelsen – LPD-kasserer E-mail: momi4862@gmail.com 24 LPD · avisen Rigspolititets afslag på den høje kilometertakst: Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Skovager 54 4400 Kalundborg Att: Ole Kølle Henvendelse af 30. december 2010 vedr. kørselsgodtgørelse til bistandsværger De har ved brev af 30. december 20 l O har rettet henvendelse til Rigspolitiet i anledning af tre forhold vedrørende Deres erhverv som bistandsværge. Spørgsmålet om kørselsgodtgørelse til bistandsværger behandles i dette brev. De vil således modtage besvarelser af de. to øvrige forhold i selvstændige afgørelser fra Rigspolitiet. I Deres brev har De rejst spørgsmålet om satsen for kørselsgodtgørelse til bistandsværger. De har anført, at der ikke er sket forhøjelse af godtgørelsen i lang tid, samt at den stadig beregnes efter lav takst. De har endvidere nævnt andre grupper, som varetager offentligt erhverv, og som rar den noget større kørselsgodtgørelse. Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 3, (bekendtgørelse nr. 947 af26. september 2009), at de i § 18, stk. 1 og 2, nævnte bistandsværger har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet. Reglerne om godtgørelse til befordring for ansatte i staten fremgår af Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen. I aftalens § 14 om privat transport er det bestemt, at for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel udbetales godtgørelse pr. km efter lav sats. Det fremgår ligeledes af Personaleadministrativ Vejledning 2006, som senest er revideret den 21. december 2011 , at hovedreglen er, at befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil udbetales efter lav sats. Ved denne godtgørelse dækkes de variable udgifter ved kørslen, det vil sige benzin, slid af dæk, værditab og vedligeholdelse. Således fremgår det af § 14 i cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2010 for tjenesterejser, som var gældende på tidspunktet for Deres forespørgsel, at satsen for transportgodtgørelse for almindelig godkendt kørsel i biler og på motorcykler pr. 1. januar 2010 udgjorde 1 ,90 kr. pr. km. Pr. 1. januar 2012 udgør satsen 2,10 kr. pr. km. Befordringsgodtgørelse efter høj sats forudsætter, at der fra tjenestestedet er udfærdiget en skriftlig kørselsbemyndigelse. En sådan bemyndigelse udfærdiges kun, hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang eller af speciel art. Det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning 2006, at den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. Disse forudsætninger gør sig efter Rigspolitiets opfattelse ikke gældende i forbindelse med varetagelsen af hvervet som bistandsværge. Afslutningsvis kan Rigspolitiet oplyse, at ovenstående betragtninger tidligere er gjort gældende af Justitsministeriet ved folketingsspørgsmål nr. 156 af 9. januar 2006 fra Folketingets Retsudvalg. Rigspolitiet skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Klagemulighed Rigspolitiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Slotsholmsgade l O, 1216 København K. Med venlig hilsen Christina Fløystrup politiassessor Satsen reguleres hver den 1. januar og fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. LPD · avisen 25 Sagsbehandlingstider hos diverse myndigheder og manglende beskeder fra hospitaler mv. Ofte bliver vi som organisation bedt om at udtale os om lovforslag ( høringer ) –give returmeldinger på henvendelser mv. Vi får sjældent en tidshorisont på over 4 uger til et retursvar. Omvendt er tidshorisonten, når vi ( LPD ) skal have svar på dette eller hint særdeles langvarig ( ofte op til år). Respekten for cirkulærer – bekendtgørelser mv. er ofte ringe eller slet ikke til stede. Dette skal der rettes op på og I, kære læsere, skal hjælpe med dette, ved at give LPD melding om ALLE uregelmæssigheder, så vi står så stærkt som muligt til møderne med Folketingsudvalgene. Den 8. september 2010 var daværende næstformand Henry Sørensen og undertegnede til møde med 3 jurister hos Rigspolitiet. Mødet havde som hovedpunkt den store forskel i udbetaling af 3- måneders vederlag fra de forskellige politikredse. Selv om daværende vicepolitimester hos Rigspolitiet Ole Andersen, som arbejdede med bistandsværgeområdet, ﬂere gange havde skrevet til politikredsene om, hvordan reglerne var, nemlig at politikredsene selv skulle sørge for, at de bistandsværger, som var berettiget til 3- måneders vederlag, også ﬁk det uden at bistandsværgen skulle søge om dette. Mange klienter klager også over lange sagsbehandlingstider hos bl. a. Direktoratet for Kriminalforsorgen. En sag, hvor en klient var blevet nægtet adgang til at besøge sin mand, idet hashhunden markerede på hende uden der fandtes noget. Hun havde været på besøg hos en veninde, som røg hash grundet Sclerose. Ved utallige henvendelser er der blevet lovet et svar. Sidste henvendelse gav det svar, at senest ved udgangen af 2. kvartal i år ( den 30. juni ) ville der ligge et svar. Det er ikke rimeligt, at en sådan klage skal være 10 uger undervejs selv om det bliver et afslag. Hvis afslaget var kommet tidligt kunne Ombudsmanden have nået at se på sagen. I skrivende stund ( den 17. juni ) er der intet modtaget endnu. Når nummer 88 af LPD – avisen er ” på gaden ”, skulle svaret så være LPD i hænde efter næsten 2 års ventetid. Nej, hvor er vi spændte!!!!!!!!! Det er ganske enkelt alt – alt – alt for dårligt. Det er total manglende respekt for det store arbejde, som mange bistandsværger gør for et beskedent beløb. Manglende beskeder fra institutioner – sygehuse – politi – forsvarsadvokater – retter mv. kan kun opfattes som disrespekt for nogle af de vigtigste personer i en psykisk syg persons liv. Hvordan kan disse ting ændres?????????????? LPD prøver at få politikerne fra de forskellige Folketingsudvalg i tale. LPD påtaler så ofte det er muligt problemet direkte over for den pågældende institution – advokat- politikreds m.ﬂ. 26 LPD · avisen Hun ﬁk 3 måneders besøgsforbud og klagede selvfølgelig med det samme til Direktoratet. Efter 10 uger ( to uger tilbage af besøgsforbuddet ) ﬁk hun besked på klagen, som næsten kun kunne være negativ, hvad den også var. Jeg kunne næsten bruge en hel avis til at beskrive hele den langsommelighed, som kendetegner mange af vores myndigheder. Jeg har i mange år arbejdet med ledelse inden for den oﬀentlige sektor og kun når det handlede om psykiatriske problemstillinger, var der ofte en meget lang sagsbehandlingstid. Ret tankevækkende, når der i Etisk Råd og andre steder diskuteres holdninger til mennesker, der på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien. Ole Kølle, Formand Nye spørgsmål til Folketingets Retsudvalg 1. LPD mener, at grundkurserne som LPD afholder i samarbejde med ministerierne, bør være obligatoriske for alle nye bistandsværger. gørelsen for de grønlandske bistandsværger, som er meget utilfreds med serviceringen fra Det Grønlandske Hus. 2. LPD ønsker, at der skabes samme regler for ” pårørende/ bekendtebistandsværger. Disse får i dag intet honorar og kun kørsel op til 5 gange årligt. 8. LPD håber, at det af regeringen nedsatte udvalg omkring de psykisk syges fremtid vil inddrage den eneste ” lægmandsorganisation ” uden særinteresser i dette arbejde og håber på, at Retsudvalget vil gøre opmærksom på det uheldige i, at LPD ikke er repræsenteret i udvalget. 3. Ifølge bekendtgørelsen for bistandsværger skal bistandsværgen selv bede politi og forsvarsadvokat om ønsket materiale. Mange bistandsværger kender ikke denne regel ( specielt den i spørgsmål 2 nævnte gruppe ), derfor bør det foregå pr. automatik, at nævnte grupper sender relevant materiale til den udnævnte bistandsværge. 9. Vil Retsudvalget pege på generelle retningslinjer for hvilke lokaler, som en bistandsværge kan få stillet til rådighed, når bistandsværgen IKKE ønsker at møde en ny klient i eget hjem. (voldsdom mv.). 4. LPD har ﬂere gange bedt Retterne om at medsende en adresse og et telefonnummer ( hvis det ﬁndes ) på den person, som man er blevet beskikket for. Det sker næsten aldrig og bistandsværgen må derfor ofte lege ” detektiv” for at ﬁnde pågældende. Det er ikke rimeligt og står ikke mål med det beskedne honorar, som vi får. ( der skal dække alt ). Kunne Retsudvalget ikke få skrevet til Retterne og få ændret denne mærkelige praksis, hvor vi kun får et navn og et cpr. nr. på den kommende klient. 5. Mange bistandsværger har problemer med at skaﬀe tolk til klientbesøg. Der ﬁndes ﬂere ” tolkelister ” hos forskellige myndigheder.( politi – anklagemyndighed – kommuner m. ﬂ. ). Kunne Retsudvalget ikke foranledige, at disse tolkelister blev tilgængelige for bistandsværgerne. 6. LPD har prøvet at komme igennem med en ændring af kørselstaksten, men det er ikke lykkedes endnu. LPD har lige fået afslag fra Rigspolitiet. LPD ﬁnder afslaget useriøst, specielt set i lyset af den beskrivelse i cirkulæret, som kan give den høje takst. ( bistandsværgerne får pt. den lave takst, som nu er 2,10 kr. pr. km. ). Beskrivelsen er som taget ud af rigtig mange bistandsværgers dagligdag. Der medsendes et eksempel på en bistandsværges arbejde og honorering for dette, samt hvilke udgifter, der er forbundet med jobbet. 10. Hvordan kan vi sikre en mere ensartet behandling i en given sag ligegyldigt hvor i landet, vi beﬁnder os. For øjeblikket er der store forskelle i behandlingen af bistandsværger rundt i landet. ”GAMLE SPØRGSMÅL” Hvornår agter Retsudvalget at ændre lovgivningen omkring selve beskikkelsen af en bistandsværge, så det ikke stadig er ordlyden om: at man i første omgang skal prøve at ﬁnde et familiemedlem eller god ven, som bistandsværge? Det er en meget uheldig formulering, hvor der i stedet skulle stå, at skal ﬁnde den bedst egnede. Rigtig – rigtig mange af disse pårørende/ bekendtskabsbistandsværger aner meget ofte ikke , hvad de siger ja til og de ved slet – slet ikke, at de pludselig også skal være patientrådgiver for deres klient med de ekstraopgaver, dette medfølger. Det andet ” gamle ” problem, som ikke er løst endnu, er spøgsmålet om, at Retten kan beskikke en bistandsværge før et Retsmøde, men skal ikke. Dette vil LPD jo gerne have lavet om, så kan bliver ændret til skal. Der er ikke yderligere omkostninger i dette lovændringsforslag. Vi forventer et møde engang i august eller september. Ole Kølle, Formand 7. Selv om det ikke er mere end godt 2 år siden, at bekendtgørelsen om bistandsværger blev revideret ( der skete næsten kun små ændringer den gang ), trænger den nuværende i høj grad til en revision og det samme gør bekendt- LPD · avisen 27 Rekruttering af nye patientrådgivere og bistandsværger Mange henvendelser til LPD handler om, hvordan man bliver patientrådgiver eller bistandsværge eller som pårørendebistandsværge kommer på listen som de enkelte politikredse råder over, så man får mulighed for at få det beskedne honorar samt at få kørsel det antal gange, som man selv ﬁnder rimeligt og ikke som nu kun op til 5 gange om året. Regelen er den, at Statsforvaltningerne skal opslå ledige stillinger af begge kategorier. Stillingerne kan i princippet søges af alle (dog med få begrænsninger, som er nævnt i bekendtgørelsen). Rigtig mange sender uopfordrede ansøgninger til Statsforvaltningerne, som så gemmer disse, så de kommer i puljen med ansøgninger til ledige stillinger. De ﬂeste Statsforvaltninger indkalder derefter ansøgninger til samtale og ansætter herefter det nødvendige antal. For bistandsværgernes vedkommende bliver der efterfølgende givet besked til de enkelte politikredse og for patientrådgiverne gælder det, at hospitalerne får beskeden. Jeg vil opfordre alle, der ønsker at blive enten patientrådgiver eller bistandsværge, og også selv om man har sendt en uopfordret ansøgning, at søge de opslåede stillinger. God fornøjelse med ansøgningen. Ole Kølle Redaktør Den efterfølgende livsberetning af en maniodepressiv er skrevet af Ove Johansen, som tidligere har haft et lille stykke i LPD-avisen. At leve med en sygdom som maniodepressiv har også været den kendte tv-journalist Henrik Dahl forundt. Han har i sin bog ” idiot” meget nøje beskrevet sine egne oplevelser med sygdommen og konen har samtidig beskrevet, hvordan hun oplevede en mand, der var maniodepressiv. Ove Johansen beskriver, hvordan første ægteskab endte med skilsmisse, da han ikke oplevede en stor forståelse fra konens side. Han havde dog den glæde, at de 3 børn, som han havde fra første ægteskab, valgte at bo hos ham, hvilket givet har hjulpet ham videre med livet. I næste nummer af LPD-avisen bringes sidste halvdel af Oves lille bog. Redaktør Ole Kølle Teksten fra bogen er afskrevet af biblioteksass. Lene Kaas, Kalundborg 28 LPD · avisen Min mening · Debat... Ove Johansen Et godt liv trods alt Books on Demand, 2006 1 Det hele startede en ganske almindelig formiddag. Efter at have spist morgenmad sammen med min kone og tre børn skulle jeg til Vejle for at besøge en af mit nye ﬁrmas forhandlere og dennes konsulent. Vi skulle tale om budgetter og markedsføring. Jeg havde været i oliebranchen i mange år, men havde i mit 26. år skiftet til et andet selskab. Jeg startede fra mit hjem i Kerteminde og kørte mod Odense. Da jeg kom ned på motorvejen, ﬁk jeg den idé, at forhandleren og hans konsulent havde bedraget mit ﬁrma, og at jeg skulle afsløre dem. Jeg kunne mærke, at jeg satte farten op. Jeg fandt adressen i Vejle. I døren blev jeg modtaget af forhandleren. Han inviterede mig ned i et lokale i kælderen, hvor der var en bar. På en barstol sad konsulenten. Han rakte hånden frem til hilsen. Jeg blev budt et glas whisky, men sagde nej, fordi jeg var overbevist om, at de ville bestikke mig. Jeg foreslog, at vi skulle have kaﬀe på Grand Hotel i Vejle. Forhandleren foreslog et cafeteria i nærheden, men jeg holdt på mit. 2 Jeg anbragte de to herrer på bagsædet og kørte. Jeg vidste ikke, hvor Grand Hotel lå, men pludselig holdt vi udenfor. Jeg stoppede midt på gaden. Forhandleren og konsulenten sprang ud af bilen og løb ned ad gaden. Jeg gik ind på Grand Hotel og bestilte kaﬀe af en sølvkande. Da jeg sad og nød kaﬀen, ﬁk jeg sådan en ro over mig, og det stak i hovedbunden. Tjeneren kom og sagde, at min bil holdt i vejen. Jeg gav ham nøglerne og bad ham om at ﬂytte bilen: Han kørte den ind i hotellets gård. Jeg nød stilheden. Efter nogen tid kom tjeneren med regningen. Jeg bad ham om at sende den til mit ﬁrma. 3 Det nye job indebar, at vi skulle ﬂytte til Vejleområdet. Jeg benyttede derfor, når nu jeg var her, lejligheden til at se mig omkring. Jeg kom op til et område, der hed Bredballe, hvor der var udsigt ud over Vejle fjord. Jeg skrev slutseddel på en villa til 3.3 mill. kr. Dernæst ville jeg ﬁnde en lokal bank, og pludselig holdt jeg uden for Vejle Bank, hvor jeg oprettede bankbøger til mine børn og en til mig selv. Jeg indsatte ca. 14.000 kr. i alt. 4 Jeg kørte fra Vejle, og her skete der noget mærkeligt. På et hjørne stod der en skoledreng med en punkteret cykel. Vi læssede cyklen op i bagagerummet og kørte lidt ind i landet, hvor han skulle af ved en lille købmand. Efter at have læsset cyklen af følte jeg, at skulle skifte identitet. Jeg tog de ting, jeg havde i bilen, og lagde dem over i en rød bil, der holdt ved købmanden. I bilen lå der en hue, som jeg LPD · avisen 29 tog over hovedet, og så gik jeg ind til købmanden. Der var ﬂere kunder, bl.a. en dame, som tog min hånd og førte mig udenfor. Hun tog huen af mig. Da hun så mine ting i sin bil, lagde hun dem tilbage, nussede mig på armen og sagde, at jeg skulle køre hjem. I en times tid kørte jeg rundt på må og få. 5 Jeg besluttede mig for at besøge min mor på Sydfyn. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at forhandleren i Vejle havde kontaktet mit ﬁrma i København. Dette havde ringet til min kone, som igen havde ringet til min mor. Da jeg ankom, åbnede min mor døren, og da jeg kom ind, mærkede jeg straks denne fornemmelse af fred og ro, som jeg havde oplevet i Vejle. Vi drak kaﬀe, sludrede lidt, men der blev ikke nævnt noget om, hvad der var sket den dag. Min mor syntes, at jeg skulle køre hjem og hvile mig. 6 Jeg tog afsked og startede op mod Kerteminde. Da jeg nåede vores bopæl, holdt lægen udenfor. Jeg tænkte på, om der var nogen, der var syge. Det viste sig, at han ventede på mig. Da jeg kom ind, følte jeg igen denne fred og ro. Lægen kiggede mig i øjnene, og jeg kiggede igen. Sådan stod vi længe. Jeg spurgte ham, om vi ikke kunne holde op, for jeg var sulten. Sammen med min kone ﬁk han mig i seng. Jeg ﬁk en indsprøjtning og faldt straks i søvn. 7 Næste morgen kom min kone ind i soveværelset. Min mor var der også. Min kone sagde til mig, at fordi jeg var kommet ind i et nyt ﬁrma, skulle jeg have en pensionsordning. For at få denne skulle jeg undersøges af en læge. Jeg skulle slappe af for at få det bedste resultat. Derfor ville der komme en ambulance for at køre mig til Sygehuset i Odense. Jeg syntes, at det lød godt, og var med på den. Ved siden af båren sad min kone og en Falckmand. Lige før vi nåede Odense, sagde min kone, at der ikke var plads på Odense Sygehus, så vi var nødt til at køre videre til det næste store sygehus. Jeg ﬁk en tanke om, at det nok var tosseanstalten i Middelfart, vi var på vej til, men jeg slog det hen, for jeg var jo ikke tosset, men havde det rigtig godt. Jeg var meget tørstig p.g.a. den indsprøjtning, jeg havde fået aftenen før. Jeg bad derfor om noget vand, men det havde man ikke i ambulancen. Jeg bad derfor 30 LPD · avisen Falckmanden om at hente noget vand, når vi kom til en bygning med toilet og håndvask på motorvejen. Det var sjovt at se en stor Falckmand komme med et lille plastickrus med vand, så nogle gange bad jeg ham om at gå to gange. Det morede jeg mig meget over. Jeg tror, at vi holdt ud for 4 toiletter på turen. 8 Da vi ankom til Statshospitalet i Middelfart, ﬁk jeg den tanke, i starten, at jeg skulle gøre alt rigtigt for at komme ud igen. Derfor skulle jeg være meget opmærksom på alt, hvad der skete. Ved en af bygningerne stansede vi. Jeg rejse mig op og stod ud, hvor der stod to plejere og bad mig om at benytte de hjemmesko, der stod på jorden. Jeg så straks, at i den ene stod der nr. 44, medens der i den anden stod 43. Jeg gjorde straks opmærksom på det og ﬁk at vide, at det var en fejl. Jeg følte mig selvsikker ved at have gjort opmærksom på det. Jeg løb op ad en bred trappe. Øverst oppe stod der en mand i lyse bukser og ternet skjorte. Han sagde ”Velkommen på afdelingen, jeg er læge her.” Jeg svarede: ”Du er da ikke læge. Du har jo ingen kittel på.” ”Hvis du vil have det, vil jeg da gerne tage en på,” svarede lægen. Han gik ind på et kontor og kom hurtigt tilbage med kittel på. Jeg gav ham hånden og sagde: ”Tak fordi jeg måtte komme.” 9 Jeg var stadigvæk tørstig. På lægens kontor var der en håndvask, som jeg måtte benytte. Normalt er vandhanen til venstre varmt vand, og den højre koldt vand, men her var det omvendt. Jeg gjorde straks opmærksom på det. Lægen mente, at det var rørsmeden, der havde lavet en fejl. Vi skulle tale sammen om, hvad der var sket, men dels kunne jeg dårligt tale p.g.a. en tør plet i halsen. Ud over denne gene stod jeg konstant bøjet over vandhanen. 10 Jeg ﬁk tildelt en seng og skulle gennem nogle fysiske undersøgelser, blodprøver m.m. En sygeplejerske gav mig et termometer, hvor der var plastic udenom. Jeg spurgte, om plasticen ikke skulle af, men hun svarede, at jeg skulle stikke det op bagi, som det var. Igen en fælde, tænke jeg. Der var meget højt til loftet, og oven over sengen var en roset gledet et godt stykke ned ad ledningen. Jeg spurgte hende, om hun ikke skulle sætte rosetten på plads. Idet hun kiggede op mod lampen, rev jeg plasticen af termometret, og uden plastic stak jeg det Min mening · Debat... op bagi. Sygeplejersken så lidt stram ud, men efter et øjeblik kunne hun ikke lade være med at grine. Efter disse undersøgelser ﬁk jeg atter en indsprøjtning og sov i 14 timer. 11 Jeg var, ligesom andre nye patienter, anbragt på en lukket afdeling. Der var en del ældre mænd deroppe. Dem hjalp jeg lidt med deres mad og andre ting. Når de skulle handle i kiosken, der lå på området, ﬁk de plejerne til det. Jeg så hurtigt, at plejerne snød de gamle, når de skulle have penge tilbage. Jeg fortalte det inde på kontoret. Sidst på eftermiddagen kom der en stor sorthåret plejer hen til mig. Han tog mig i kraven med højre hånd, løftede mig op fra gulvet og satte mig nærmest op ad væggen. Han sagde: ”Du ved godt, at det skal være sådan.” Jeg svarede: ”Ja, jeg ved godt, at det skal være sådan.” Sådan var forholdene åbenbart. Jeg syntes bare, at det var synd for de gamle. På afdelingen var der en TV-stue. Ud over fjernsynet og to stole var der ikke andet. Der var ingenting på væggene. Jeg sad en aften og så TV. Der stod to plejere og sludrede derinde. De stod og ræbede og pruttede uden at tage hensyn til mig. Er der noget at sige til, at jeg kom til at hade mange af disse plejere. 12 Efter tre dage kom jeg på en åben afdeling. Det var som at komme fra helvede til himmerige. Der var en stor dagligstue med ﬁne gamle møbler, malerier på væggene og mange blomster i vinduerne. Jeg ﬁk en 2-sengs-stue, hvor den anden seng var besat af en mand på ca. 40 år. Han var meget ﬂink, når han ikke røg af min pibe. Da jeg stadigvæk var lidt manisk, kom jeg hurtigt i kontakt med de andre patienter og personalet. Jeg talte en del med en gammel vognmand. Han havde fået et kunstigt ben, der ikke rigtig ville sidde, som det skulle. Når han havde disse problemer med benet, blev han ofte indlagt på statshospitalet med mindre depressioner. Han fortalte mig, at for mange år siden, hvor han lå på det somatiske sygehus, havde han fået et bækken. Dengang var et bækken en rektangulær stålkasse med skydelåge. En sygeplejerske, der gik forbi, troede, at han var færdig, og skød låget i med det resultat, at han ﬁk klunkerne i klemme. 13 I min maniske periode havde jeg mange fantasier. Jeg forestillede mig, jeg var adopteret. Jeg forestillede mig, at mine forældre ikke var min far og mor, men en af mine kusiner var min mor. Da min bror kom på besøg, forelagde jeg ham, hvad jeg havde opdaget. Nu her bagefter kan jeg godt se, at han smilede lidt, men han tog det pænt og alvorligt og sagde til mig, at jeg skulle prøve at slappe af. Jeg fortalte ham også, at de olietankbiler, der kørte rundt, alle sammen var mit ﬁrmas. De andre malede vores biler om i deres farver om natten og kørte med dem om dagen. Når vi nu i dag taler om de forskellige episoder fra dengang, er den episode med tankbilerne nok den, vi griner mest af. 14 Jeg skulle beskæftiges med et eller andet og valgte gartneriet i stedet for at gå inde i terapien. Der var en gartner og en medhjælper, og i gennemsnit var vi fem patienter. Jeg stod udenfor ved et bord og plantede krysantemum i potter. Det var dejligt. Det var også rart at få lidt jord under neglene. Gartneren havde et lille hus, hvor vi sad og snakkede, hvis det regnede. Vi arbejdede fra kl. 9.00 og indtil kl. 12.00. Efter pausen startede vi kl. 13.00 og arbejdede indtil kl. 15.00. Jeg havde fået at vide, at hver fredag kl. 15.00 var der kaﬀe med kage sammen med dem fra terapien. Gartneren kom hen til det bord, hvor jeg sad, og gav mig 20 cigaretter. Han sagde, at det var ugelønnen. Jeg blev helt rørt. 15 Efter at have været i gartneriet en dag var jeg godt svedig og beskidt, så jeg ville gerne i bad, men så snart der var badet om morgenen, blev døren låst til badeværelset. Jeg talte en del med en rengøringsdame, der var på afdelingen. Hun kunne godt se, at det var et problem med badeværelset. Hun havde en nøgle der ind til og lukkede mig ind og ud hver dag. Det var meget sødt af hende. Jeg fortalte det til gartneren, og jeg ﬁk lov til at give min veninde en blomst hver fredag. 16 På det store område, hvor statshospitalet lå, var der mange træer. Når bladene skulle rives sammen, var vi et hold på ca. 15 mand, der tog os af det. Vi rev dem sammen i store stakke. Når vi kom tilbage efter frokost, var alle bladene ofte spredt igen, men det gav kun ekstraarbejde. Området var meget smukt. Det var meget kuperet. Hvis det satte ind med regn, var der nogle hytter, vi kunne sidde i. Ved sådan en lejlighed sad der en af mine medpatienter og kiggede ud ad åbningen. Jeg tror, han havde fået associationer til terrænet, da han udbrød: ”Jeg vil gerne sige Golanhøjderne 12 gange”, og han gjorde det. Da disse højder dengang var meget omtalt fra medierne, havde han det nok derfra. LPD · avisen 31 Ingen af os havde nogen kommentarer til episoden, men han blev siden kaldt mr. Golan. 17 Jeg var til en samtale hos en læge. Han fortalte mig, at min diagnose var maniodepressiv. Mit humør kunne være højt oppe eller helt nede. Ved hjælp af medicin ville man prøve på at ensarte mit humør. Jeg ﬁk samtidig at vide, at det kunne være vanskeligt at regulere. Jeg ønskede ikke, at min mani skulle stoppe. Jeg følte, at jeg ejede hele verden, og at ingen kunne forhindre mig i det. Jeg ﬁk ofte nogle indsprøjtninger og en stor dosis piller. Indsprøjtningerne var for at holde mig nede. Der var mange bivirkninger, svimmelhed, kvalme, rysten på hænderne og tørhed i mund og hals. Jeg var alligevel så lykkelig, at jeg havde let til at græde. Mit arbejde i gartneriet gik godt. Det var rart at arbejde ude i den friske luft. Hver fredag ﬁk alle afdelinger på hospitalet en frist buket blomster fra gartneriet. Jeg ﬁk det arbejde. På en trækvogn med gummihjul blev blomsterne anbragt i spande med vand i. Jeg kørte så rundt og aﬂeverede blomster på alle afdelinger. Jeg tror, at mit indtryk af alle disse personer, nogle mere syge end andre, var med til at starte min nedtur. Jeg blev forvirret, indesluttet og mistede totalt min koncentrationsevne. Jeg kunne ikke samle mine tanker og følte mig total magtesløs. Hver aften, når jeg gik i seng, bad jeg til Gud om, at det ville gå over næste morgen, men lige så snart jeg slog øjnene op, var det det samme igen. Den totale depression var startet. 18 Vi havde fået solgt vores hus i Kerteminde og havde lejet en gård i nærheden af Horsens. Lægen mente, at når jeg engang kom hjem, ville det være rart at opholde sig på landet i nogle år. 19 32 LPD · avisen En dag kom min daværende kone, mine børns mor, på besøg på hospitalet. Vi sad ude i solen og drak kaﬀe. Jeg var meget deprimeret. Pludselig tog hun et dokument op af tasken. Hun forklarede mig, at det var et stykke papir til ejendomshandleren, som jeg havde glemt at skrive under. Uden at læse det igennem skrev jeg under i god tro. Det viste sig, at jeg havde skrevet under på et pantebrev, som fruen solgte for kr. 30.000. Da jeg senere var hjemme en lørdag, havde hun købt møbler for ca. 6.000. Resten af pengene var ”bare” væk. I min depressive tilstand var jeg ikke i stand til at indlade mig i diskussioner. Det var nok ved denne lejlighed, at jeg fandt ud af, hvordan min første kone egentlig var. I mine sygdomsperioder var hun heller ikke til stor hjælp. 20 Da jeg rigtig skulle til at holde weekend hjemme, gik det ikke godt. Jeg kom ofte hjem fredag eftermiddag, og allerede til aften ville jeg tilbage til hospitalet. Mine to søstre kørte fra Fyn og næsten til Horsens for at køre mig tilbage. Det var jeg dem meget taknemmelig for. Så snart jeg kom til hospitalet, og døren var lukket bag mig, faldt jeg til ro. Mine forældre var ﬂinke til at besøge mig. Når de kom, kørte vi ofte ned til stranden under den gamle Lillebæltsbro. Min mor havde kaﬀe og kage med. Vi sad her og hyggede os, og jeg kunne næsten føre en normal samtale. Vi sad her mange gange i et par timer, indtil vi returnerede til hospitalet. 21 Mange gange var det svært at falde i søvn. Jeg sad mange nætter og talte med en lille sød nattevagt. Normalt måtte vi ikke stå op, så når oversygeplejersken gik igennem afdelingen, skulle jeg gemme mig ude i køkkenet, for at nattevagten ikke skulle få skideballe. Hun var rar at tale med. Vi lærte hinanden at kende på en helt speciel måde. Hun sagde til mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville hun tage mig med hjem og gøre mig rask. Jeg ved ikke helt, hvad hun mente, men jeg havde en anelse. 22 En aften, da vi sad og spiste, kunne jeg pludselig ikke synke. Jeg blev bange og ville gå ind på min stue, men jeg kunne ikke styre mine lemmer. Jeg gik ligesom ”Tummelumsen” i ”Livsens ondskab”. Uden at nogen så min gangart, gik jeg ind på stuen, hvor jeg straks gik i seng. Lidt senere kom der en sygeplejerske ind og spurgte mig, om Min mening · Debat... der var noget galt. Jeg sagde, at jeg var træt og ville sove. Jeg turde ikke fortælle hende sandheden. Jeg var vågen hele natten og spekulerede på, hvad det måtte være. Hen ad morgenstunden var jeg kommet til det resultat, at jeg godt kunne acceptere at gå sådan resten af mit liv, bare depressionen ville holde op. Mine forældre kom næste dag. De foreslog, at vi gik en tur. Under turen kom denne mærkelige gangart igen. Min far mente, at jeg ﬁk træk, og han anbefalede, at vi gik tilbage til hospitalet. Jeg gik straks i seng. Mine forældre talte med en læge, og det viste sig, at jeg havde fået for meget medicin, der bevirkede denne krampagtige gang. Hele denne nat græd jeg af glæde. Den eneste gang, jeg har været glad under en depression. 23 Efterhånden som tiden gik, ﬁk jeg det lidt bedre. Jeg begyndte at vise mig i dagligstuen om aftenen. Jeg spillede kort og begyndte at lægge puslespil. Det var dejligt at mærke, at det gik fremad, men lynhurtigt kunne det gå tilbage igen. Nogle aftener, når det gik rimeligt godt, gik vi nogle stykker ned i byen for at få en øl. Det var hyggeligt. 24 Jeg skulle en dag tale med en læge om min tilstand. Det var en lille skaldet mand med hornbriller. Han sad bag et skrivebord. På den anden side stod der en stol. Det var det eneste, der var i lokalet. Væggene var bare. Han sagde til mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville man give mig chokbehandlinger. Da han sagde dette, blev jeg helt svedig og bange. Disse behandlinger giver man fortrinsvis ældre mennesker, fordi man mister en del af hukommelsen efter behandlingen. Jeg tænkte på disse behandlinger dag og nat og frygtede, at han ville gøre alvor af det. Det blev dog gudskelov ikke til noget. 25 På området var der en kiosk og et postomdelingssted. Det var en pige, der kørte rundt med post. Hun var en 18-19 år. Jeg mødte hende nogen gange på området, hvor vi sludrede lidt. Efterhånden blev det en aftale, at vi mødtes hver dag. Det var vældig rart at få et pust ude fra det virkelige liv. På et tidspunkt kom der cirkus til Middelfart. Hele Statshospitalet var inviteret derned, helt gratis. Tilslutningen var stor. Jeg var dog ikke med. Jeg syntes ikke, at der var noget ved, at et cirkus skulle besøge et andet cirkus. 26 Mine weekender hjemme blev længere, men der var stadig mange gange, hvor mine søstre hentede mig og kørte mig tilbage. Min bror og tit også min svigerinde besøgte mig jævnligt. Jeg kan særlig huske en aften, hvor de kom. Vi kørte ud til en kro, hvor vi hyggede os med kaﬀe og kage og ﬁk en god sludder. Jeg tror, at det var sådan nogle ting jeg ﬁk det godt af, i hvert fald for en stund. 27 Efter 7 måneder blev jeg udskrevet. Jeg gik hjemme i lang tid og var deprimeret. Jeg genoptog mit arbejde, men det var ikke det samme som før. Jeg syntes, jeg havde mistet mit selvværd og min selvtillid, så jeg havde meget svært ved at foretage kundebesøg. Det var jævnt trist det hele. Jeg ville gerne videre i mit liv, men der var ingen drivkraft. Vi blev dog enige om at ﬂytte til Fyn igen. Jeg var aldrig glad, var forvirret og havde svært ved at tage mig sammen. Jeg begyndte at læse til merkonom i markedsføring på Tietgen-skolen i Odense. Jeg var ikke så hurtig til at indlære mere, men jeg ville igennem det. Jeg brugte væsentlig mere tid på det end mine medkursister. 28 Vores forhold blev ikke bedre. For at få ro omkring så mange ting, bl.a. at læse, foreslog jeg nu skilsmisse. Min kone blev meget ked af det, jeg tror, at det var skuespil, men vi blev da enige om, at jeg skulle have den yngste pige boende, medens hun skulle have den mellemste dreng og den største pige. Jeg kan huske, at jeg tog børnene med i bilen og kørte ned til mine forældre for at fortælle, hvad vi havde besluttet. De var selvfølgelig kede af det, men kunne godt se, at det nok var den bedste løsning. 29 Vi ﬂyttede fra hinanden. Jeg blev boende i huset sammen med min datter. Efter kort tid ville min dreng også bo hos mig, og lidt senere kom min ældste pige. Jeg giftede mig med en anden kvinde. Hun havde en dreng. Vi var pludselig en storfamilie på 6 personer. LPD · avisen 33 34 LPD · avisen Min mening · Debat... 30 Min samleverske havde ingen humoristisk sans. En dag, hvor vi var i Kvickly, havde jeg så meget luft i maven, at jeg skulle slippe en vind. Vi gik ved nogle reoler, hvor der var mel og sukker og den slags. Jeg troede ikke, der var andre end os, så jeg knaldede en ordentlig en af. Lige i det samme kom der et ægtepar hen imod os. Jeg lagde hånden på min kones skulder og sagde: ”Det skal du ikke være ked af. Det kan ske for enhver.” Så skulle vi hjem, og den dag var ødelagt. Hvis jeg en dag kom hjem fra arbejde og havde hørt en god historie, fortalte jeg den straks. Hun sagde ingenting. 10 minutter efter udbrød hun: ”Den var ikke morsom.” Er det til at forstå, at jeg i de år, vi var sammen, ikke var indlagt ﬂere gange med depressioner på grund af hendes manglende humoristiske sans? Nogle gange kunne man godt rive sig selv lidt i håret. Jeg var medlem af Lions Club. En aften efter en sammenkomst i klubben kom jeg hjem ved 4-tiden i en taxa. Vi boede på adressen Søskrænten 10. Jeg kan huske, at jeg lå på knæ ved trappen for at ﬁnde nøglehullet. Da jeg kom ind, listede jeg mig hen til soveværelsesdøren, lukkede forsigtigt op, tændte det lille lys og begyndte at klæde mig af. Da jeg havde fået bukserne ned på knæene, kiggede hun lige op over dynen. Jeg sagde til hende: ”det er da vel nr. 10?” Det blev hun meget sur over. Da jeg endelig kom i seng, sagde hun, at jeg lugtede, og bad mig om at vende mig om. Med stort besvær ﬁk jeg vendt ryggen til hende, men ak, - Hun sagde: ”Det blev det ikke bedre af.” Hvis jeg skal tolke den bemærkning, er det faktisk første og eneste gang, jeg har hørt en humoristisk bemærkning fra den side. 31 I denne periode og i nogle år frem passede jeg mit arbejde, men det var uden nogen form for begejstring. I perioder var jeg meget deprimeret, men klarede mig igennem alligevel. Jo mere deprimeret jeg var, jo mindre selvtillid havde jeg. Hvis man ikke har den, duer det ikke at være en god sælger. 32 En af mine venner fortalte mig, at der var mange penge at tjene inden for forsikring. Skønt jeg gik rundt og var halvdeprimeret, søgte jeg et ledigt job i branchen og ﬁk det. Dels skulle man sælge forsikringer og dels gå på forsikringshøjskolen. Uddannelsen tog 3 år. I mine mørke stunder havde jeg det svært med at følge med. Det bevirkede, at jeg måtte gå to enkeltfag om. Der skulle gå 12 år, inden der skete det helt store igen. Børnene var ﬂyttet hjemmefra, og min samlever og jeg var gået hver til sit. 33 Jeg sad en dag inde på mit forsikringskontor, da jeg startede med mine fantasier igen. Denne gang troede jeg, at min far var min onkel. Jeg ringede til min kusine for at spørge hende. Hun svarede, at det kunne ikke passe, fordi min mor og min onkel altid havde hadet hinanden. Jeg ringede ﬂere steder hen, men kunne ikke få det bekræftet. Jeg satte kontoret på den anden ende. Jeg kunne simpelthen få det hele til at fungere. Manien var startet. Min chef spurgte mig, hvem jeg egentlig var, og hvor jeg kom fra. Jeg svarede ham, at jeg havde samme adresse som altid. Jeg havde bare fundet på nogle lettere arbejdsmetoder. Det syntes han var alle tiders. Jeg holdt tidligt fri og tog til husmoderstrip. Det var alle tiders. Jeg ville ind i ”ringen” til en af dem, men det måtte man ikke. Jeg drak to øl og kørte ud til min ældste datter. Det er sjovt, men den fornemmelse, jeg havde på Grand Hotel i Vejle med ro, kom igen, da jeg trådte ind hos min datter. Vi ﬁk kaﬀe. Jeg tror nok, at min datter kunne se, at der var noget under opsejling. Jeg kørte hjem og lukkede mig inde. Jeg havde nemlig et problem, som jeg havde tænkt meget over. Nu skulle det løses. Problemet var: ”Hvem er Rip, Rap, og Rup’s mor?” Jeg havde en stak Anders And-blade liggende og begyndte at læse i dem igen. Lige inden jeg havde løsningen, kunne jeg ikke forstå det og måtte begynde helt forfra igen. I løbet af natten drak jeg en ﬂaske Vodka og en kasse øl. Min telefon ringede hele tiden, men jeg tog den ikke. Ingen skulle forstyrre mig i mine undersøgelser. LPD · avisen 35 Returneres ved varig adresseændring B a avisen LPD Mogens Michaelsen, Strandvej 2, 4862 Guldborg a avisen Indbetalinger af pengegaver, bidrag fra oﬀentlige instanser og ﬁrmaer samt den årlige kontingent på kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank: SPAR LOLLAND Regnr.: 0704 Kontonummer: 0002485087 LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark e & VI TRYKKER LPD-AVISEN, MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m. ...ring til os på tlf. 62 21 31 60 Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk 36 LPD · avisen