Mandag d. 11- 01- 2010 Syddansk mangler lig Universitet Når medicinstuderende ved Syddansk Universitet skal lære om menneskekroppens anatomi, foregår det blandt andet ved at undersøge lig. Men der er ikke længere lig nok, og det tvinger underviserne til at finde på andre alternativer. Marlene Juhl Skovgård Sørensen Marls07@student.sdu.dk Medicinstuderende på andet semester i Odense mærker tidligt i deres uddannelsesforløb manglen af præparater til undervisningen. I december 2009 kunne Syddansk Universitet kun levere otte lig til forskel for det normale antal på tolv til dissektionsugen, hvor de studerende skal analysere menneskekroppens anatomi. Universitetet har derfor måtte finde på andre alternativer til undervisningen. John Chemnitz, lektor i anatomi ved Syddansk Universitet i Odense, SDU, forklarer udviklingen med den ringe tilslutning til universitetets donorkartotek i de tidligere år. Normalt går der en del år fra en person melder sig som donor til døden indtræffer. De nuværende medicinstuderende mærker konsekvensen, og det giver anledning til irritation og ærgrelse. ”De her få dage med dissektion er ikke nok. Det ville have været rart med mere tid. Det har været en meget vigtig del for mig, at prøve at dissekere, og det er uundværligt i forhold til kun at sidde med en bog,” fortæller Pernille Høihus Poulsen, som læser medicin på andet semester på SDU. Førhen fik de medicinstuderende lov til at dissekere i fire timer om dagen i en hel uge. I december måned havde de studerende kun en til to timer om dagen i den ene uge. Julie Amanda Bangsø(tv) og Pernille Høihus Poulsen (th) læser op til anatomieksamen. Foto: Marlene Juhl Skovgård Sørensen 50 ekstra elever Indtil nu har det ikke været et problem for Syddansk Universitet i Odense at skaffe nok lig til undervisningen. Men John Chemnitz erkender, at der i takt med forøgelsen med 50 ekstra pladser på medicinuddannelsen bliver brug for flere donationer. SDU er med sine 84 registrerede donationsaftaler pr. 26. august 2009 det universitet med det mindste donorkartotek. John Chemnitz så gerne, at donorkartoteket blev udvidet. Dette kan kun blive en realitet, hvis flere donorer tilmelder sig. ”Problemet er, man ikke har ressourcer nok, når der laves de der enorme optagelser. Vi skal passe på. Havde vi brugt tolv lig i denne omgang, ville vi ikke have haft otte til næste undervisningsforløb, og så ville vi ret hurtigt tømme lageret,” forklarer John Chemnitz. Dissektion på computeren Allerede tilbage i 2008 forudså Syddansk Universitet, at det formentlig ville komme til at knibe med at skaffe nok lig til dissektionskurserne i december 2009, og at undervisningstiden ved hvert lig ville blive skåret ned med en tredjedel. Derfor blev der diskuteret andre supplerende alternativer, som de medicinstuderende kunne arbejde med. Blandt andet blev der indført en virtuel Mandag d. 11- 01- 2010 dissekeringsvideo, hvor de studerende ved hjælp af computeren skulle undersøge et lig. John Chemnitz er tilfreds med videoen, men understreger samtidig vigtigheden af at have nok lig til de studerende fremover. ”Den humane dissektion gør, at de studerende får lov til at se, hvordan kroppen ser ud tredimensionelt, og det giver dem en meget god forståelse af, hvordan mennesket er opbygget,” fremhæver John Chemnitz, lektor i anatomi ved Syddansk Universitet. Han mener ikke, at man fra universitetets side kan gå ind og erstatte med plastikmodeller eller virtuelle analyseprogrammer, fordi de kun viser organerne endimensionelt. Professor i anatomi ved Københavns Universitet Jørgen Tranum- Jensen tilslutter sig sin odenseanske kollegas pointe: ”Menneskelig dissekering er uden for sammenligning nummer et! Den fortrolighed, den medicinstuderende får ved at arbejde sig igennem et menneskelegeme med sine egne hænder, giver en fortrolighed med de ting, som du simpelthen ikke kan få på nogen som helst anden måde,” siger professoren. Selvom den virtuelle dissekeringsvideo blev godt modtaget af de studerede, kan den ikke erstatte kurserne, hvor man arbejder med rigtige lig, mener Julie Amanda Bangsø som går på andet semester på lægeuddannelsen på SDU. ”Jeg synes, dissekeringsvideoen fungerede rigtig godt. Men jeg kunne stadig godt have brugt mere tid ved analysen af ligene. Det at se kroppen i 3D med de rigtige strukturer er dét, som virkelig giver en overordnet forståelse, ” forklarer hun.