Herning Nordre & Søndre Provstier ” ” Folkekirken - din kirke Udarbejdet af FKG, Folkekirkelig KommunikationsGruppe, 2013 2013 kirkebrochuren Velkommen til Herning Nordre og Herning Søndre Provsti Denne pjece, der udgives af FKG, Folkekirkelig KommunikationsGruppe, fortæller om alle kirkerne i de to Herning provstier. Desuden er FKGs medlemssogne fra Ikast-Brande Provsti og medtaget i denne oversigt i år. Brochuren udgives for syvende år, men denne gang er der ikke blot fokus på kirkebygningerne. Tvært imod, for kirken er meget mere end mursten. Kirken er mennesker. Derfor har livet i og omkring kirken fået en mere central placering i dette års kirkebrochure. Vi har sammensat en tekst- og billedkavalkade, der viser en bred vifte af kirkens mange tilbud – også for at signalere, at kirken er meget mere end søndagens højmesse. I Norge taler man om hverdagskirken, og den er bestemt også aktiv her i Danmark. Det er derfor vort håb, at tekst og billeder kan være med til inspirere til et kirkebesøg i én af Herning provstiernes mange forskellige kirker. Forhåbentlig kan pjecen også glæde og inspirere til yderligere at fordybe sig på egen hånd, men også til at se efter forskellige karakteristiske træk i de mange forskellige kirker, der alle er en del af folkekirken. Med hensyn til gudstjenester, møder og kirkelige aktiviteter henvises til lørdagsudgaven af Herning Folkeblad med en fast kirkeside, samt sognenes kirkeblade og hjemmesider. Ole Blume Haderup Hodsager Haderup Hodsager Vind Vind Aulum Vinding Sinding Vildbjerg Ørnhøj Vinding Tip hede Timring Vind Grove Feldborg Grove Tjørring Gullestrup Aulum Bording Simmelkær Ørre Simmelkær Tjørring GulleNøvling VildbjergStudsgård Timring strup Ikast Sunds Kristianshede Faurholt Isenvad Arnborg Snejbjerg Fasterholt Haunstrup Sønder Felding Karstoft Herning Nordre Provsti Herning Nordre Provsti Herning Søndre Provsti Ilderhede Ilderhede Skarrild Kristianshede Gludsted Hampen Gjellerup Gludsted Ejstrup Herning Ejstrup Hampen Hedeager Fredens Nørre Snede Nørre Snede Sct. Johannes Karstoft Uhre Uhre Brande Brande Skærlund StudsgårdSkærlund Blåhøj Rind Klovborg Klovborg Kollund Blåhøj Herning Søndre Provsti ordre Provsti Kølkær Ikast-Brande Provsti Læs mere på: www.herningprovstierne.dk øndre Provsti de Provsti Engesvang Ikast FasterholtKølkær Sønder Felding Ilskov Grathe Kølkær Fonnesbæk Tjørring GulleNøvling Studsgård Isenvad Kollund Rind Timring strup Arnborg Assing Skarrild Ans Grønbæk Hinge Fonnesbæk Bording Hedeager Fredens Sct. Johannes Assing Levring Vinderslev Ilskov KollundGjellerup Snejbjerg Rind Herning Haunstrup Hørup Engesvang Thorning Sinding Tip hede Sjørslev Vium Faurholt ØrreGjellerup Vinding Snejbjerg Tip hede Vinderslev Grathe SundsHaderup Hodsager Ans Grønbæk Hinge Grove Herning Hedeager Fredens Sunds Haunstrup Sinding Vildbjerg Ørnhøj Sct. Johannes Ørnhøj Hørup Thorning Ilskov Aulum Nøvling Levring Feldborg Simmelkær Ørre Sjørslev Vium Feldborg 2 Assing Arnborg Alternative gudstjenester supplerer højmessen Søndagens højmesse kl. 10 i vore kirker bliver i stigende grad suppleret af alternative tilbud i disse år. Spaghetti-gudstjeneste, rytmiske gudstjenester, fyraftensgudstjenester, bibliodrama, powerpoint i kirken, børneteater og salmemaraton er blot nogle af de nye tiltag. Rigtig mange hilser denne udvikling velkom- men, for hvis kirken vil imødekomme folk, der ikke er vant til den klassiske højmesse, må man arbejde med andre former. Der er brug for en fornyelse, og man vil givetvis se endnu flere alternativer til højmessen i den kommende tid. Ole Blume Folkekirken har fået et fælles logo Folkekirken har efter en længere proces og mange indsendte forslag fået udarbejdet et fælles logo, som man vil kunne se brugt i forskellige sammenhænge. På www.folkekirken.dk, hvor man i øvrigt kan læse meget om kirke, kristendom og tro, kan man finde følgende beskrivelse af, hvilke tanker der ligger bag logoet: »Logoet er opbygget af et kors i en cirkel fyldt af små symboler. Korset tager udgangspunkt i det historiske dagmarkors og cirkelformen er inspireret af døbefonten, fordi det er dåben, som gør den enkelte til en del af det kristne fællesskab. De mange små kristne symboler afspejler, at i folkekirken er troen et personligt og direkte forhold til Gud - og at troen kan have mange former. Samlet set understreger logoet, at folkekirken giver plads til en stor forskellighed og høj grad af individualitet«. det er i dåben, at den enkelte bliver en del af det kristne fællesskab. I logoet ses ni forskellige små symboler, der danner et tapet for korset. Symbolerne understreger, at i folkekirken er troen et personligt og direkte forhold til Gud - og at troen kan have mange former. Samlet set understreger logoet, at folkekirken giver plads til stor grad af forskellighed og høj grad af individualitet inden for en fælles ramme. Logoet, der er et tilbud til sogne og menigheder, kan optræde i alle farver og størrelser. I helt lille format vil de små symboltegn ligne en stjernehimmel omkring korset. Læs mere på folkekirken.dk Ole Blume Det nye logo Folkekirken har fået et logo. Det er udarbejdet af Jacob Jensen Design med udgangspunkt i ideer fra mange i og omkring folkekirken. Logoet er opbygget af et kors i en cirkel fyldt af små symboler. Korset tager udgangspunkt i det historiske Dagmarkors og cirkelformen er inspireret af døbefonten, fordi Scan koden: Se og hør biskop Karsten Nissens forklaring til Folkekirkens logo. Kirkebrochuren 7. årgang udsendes juni 2013 . Redigeret af: Lissi Bjerg og Ole Blume. Layout og tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A·S. 3 Børnekirke i Bording Over for Bording Kirke ligger Kirkehuset, og her er der under hele højmessen Børnekirke for alle børn fra 0.-6. klasse og børnepasning for de mindre børn. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, og her hentes børnene. På billedet er børnene ved at finde ud af, hvor stor Goliat egentlig var, for de skal lave en kæmpe tegning af ham. Legestuegudstjeneste i Nøvling Kirke Sognepræsten fortæller bibelhistorie i børnehøjde. Børnene lytter aktivt og får også fingrene i historien. Og helt naturligt sidder børnene oppe på gulvet i forreste parket. Babysalmesang i Vildbjerg Babysalmesang er ved at blive et stort hit i mange kirker. Her foregår det i Vildbjerg Kirke med en sognemedhjælper som primus motor, Andre steder er det underviser udefra, men fælles for disse arrangementer er, at børn og (især) mødre bruger sangen og musikken, farver og hele stemningen på de smås vilkår. Og efterfølgende er der samvær for store og små, hvilket ikke må overses som en vigtig faktor for især mødrene. 4 Friluftsgudstjeneste, Haderup 2. pinsedag, hvor naturen står i sit allersmukkeste skrud, er en af årets store dage for friluftsgudstjenester. Nogle steder foregår gudstjenesten i præstegårdshaven, andre steder som en OPEN AIR gudstjeneste under Guds himmel i naturskønne omgivelser. Billedet viser en friluftsgudstjeneste i Jens Jensens anlæg i Haderup. Naturligvis er friluftsgudstjenester også på programmet i mange andre sammenhænge. Sct. Hans fest Midsommer fejres med bål i naturen, og i mange sogne også med en båltåle, for Sct. Hans er jo Johannes Døberen, der skulle gå forud for Jesus. Derfor er det også kirken, der i mange sogne inviterer til Sct. Hans fest - eller er medindbyder. Skærtorsdag i Herning Ved Herning Kirke er det blevet en tradition, at kirken har en minigudstjeneste hver dag i påskeugen. Skærtorsdag bliver der også inviteret til et påskemåltid i Kirkehuset naturligvis med efterfølgende andagt i kirken. 5 Spaghettigudstjeneste til sjæl og mave For få år siden blev dette begreb til en realitet. Rigtig mange af vore kirker inviterer til spaghetti-gudstjeneste, hvor der først er en kort andagt i kirkerummet forud for aftensmaden, der foregår som fællesspisning - ikke nødvendigvis spaghetti hver gang, men fotoet fra Herning Kirke viser dog, at dagens ret denne gang var spaghetti. Kirkecafé for ældre Hver onsdag samles pensionister til fællesskab og inspiration. Sognemedhjælperen og en gruppe frivillige tilrettelægger et blandet program, der som billedet viser, indgår der også af og til en mini-udflugt i tilbuddene. Her er det udflugt til fotomuseet i Herning, og samvær i café Johannes i glassalen i Sct. Johannes Kirke. Pilgrimsvandring At være på vandring er at være i bevægelse. Man går på sine fødder. Hvert skridt man tager, er et skridt på vej. Når man vandrer, går det langsomt. Langsomhedens styrke er, at man har rig mulighed for at sanse og mærke; både naturen omkring en og sig selv. Her gives ro til eftertanke over troen og livet. Man kan overveje store spørgsmål: Hvor er jeg på vej hen i mit liv? I samarbejde mellem Ørre-Sinding og Tjørring sogn holdes pilgrimsvandring 2. påskedag. Med start i Tjørring Kirke og ad små veje til Sinding Kirke. En vandring med påskens fortælling i rygsækken. Her kan alle være med: børn, konfirmander, familier og ældre. 6 Retræte Hvem kan ikke trænge til et åndehul i en travl hverdag? Så kan man tage på retræte. Retræte er en mulighed for at trække sig tilbage i én eller flere dage, hvor der er ro til at hvile og være uden krav, samt mulighed for stilhed og bøn til at orientere sig klarere mod det, man længes efter. På en retræte støttes menneskets længsel efter at lytte til Gud og retræten leder dermed til livsfornyelse. Den kristne retræte har sine rødder i gammel kristen tradition, med meditation og stilhed som væsentlige elementer. Retrætelederen introducerer stilheden, leder meditationer og gudstjeneste. I bl.a. Ørre-Sinding sogn tilbydes retræte. Skole-kirke-samarbejde Både lokalt og på tværs af sognene samarbejdes om forskellige projekter, hvor forskellige klassetrin tilbydes kirkelig undervisning. Det har de seneste år udviklet sig til et meget frugtbvart samarbejde mellem kirke og skole, hvor hver part byder ind med sine stærke sider til en kirkelig undervisning på elev-gruppens niveau og præmisser. Kirke til kirke-samarbejde Kirke til kirke konceptet handler om mission mellem kirker og mennesker. Sogne fra begge Herning provstier og Ikast-Brande Provsti er med i dette samarbejde om at skabe interesse og engagement for mission gennem direkte kontakt til den lutherske kirke i Nigeria, som Mission Afrika har et nært samarbejde med. Det skal ske gennem forskellige aktiviteter, møder, udvekslingsbesøg,foredrag, rejser og aktiviteter med konfirmander. Bl.a. gennem det populære Afrika 50+ koncept, hvor danskere i løbet af fire uger arbejder i et bygge- eller sundhedsprojekt i Nigeria. 7 præsentation af de enkelte kirker Arnborg Kirke de skiftende herremænd på Lergrav, indtil den i 1813 bliver selvejende. Aulum Kirke var oprindelig en lille romansk kirke uden tårn, opført af granitkvadre. I 1500-tallet blev et meget stort tårn bygget til, men det fortælles, at da herremanden på Lergrav engang stod og manglede sten til eget byggeri blev nogle meter af tårnhøjden brudt ned hertil. I 1600-tallet blev der på nordsiden af kirken bygget våbenhus. der i dag fungerer som dåbsværelse. Sidste udvidelse af kirken var i 1920, hvor den indremissionske vækkelse for alvor var kommet til egnen og medførte flere steder nybyggeri og kirkeudvidelser, når pladsen blev for trang. Aulum Kirke fik nyt kor og to korsarme, så kirken i dag står som en af landets største landsbykirker med 600 siddepladser. Aulum Kirke blev genåbnet den 16. marts 2008 efter en omfattende renovering, der har gjort den meget brugervenlig til bl.a. handicappede og børnefamilier. Læs mere om kirken og sognet på www.aulumkirke.dk. er et smukt eksempel på tidlig jysk kirkebyggeri, en enkel og stilren romansk granitkirke. Ualmindelig smukt beliggende ved skrænt ud mod bred ådal (Rind Å) tæt ved sammenløbet med Skjern Å. Her har formodentlig været beboelse siden stenalderen, derfor denne placering af kirken, hvorimod landsbyen Arnborg er vokset op omkring landevej og kro ca. 2 km borte. Bemærk den meget gamle jernbeslåede egetræsdør mellem våbenhus og kirkerum samt den gamle indsamlingsbøsse inden for døren. På kirkegården kan ses et mindesmærke for den ældste veteran fra 1864. Kirken er åben for besøgende i dagtimerne. Assing Kirke er en romansk kvaderstenskirke fra 1100-tallet. Tårnet er bygget til i 1922. Indvendig ses en smuk romansk døbefont. Altertavle og prædikestol er fra 1701. Assing kirke er nyrenoveret. (Genåbnet 1.søndag i advent 2012.) Korets blytag er skiftet, og kirken er kalket indvendig. Ny farvesætning på bænke, alterskranke og orgel. Orglet er nyt, hvilket også har bevirket ændringer i pulpitur og loft. Kirken er åben mandag - lørdag, kl. 8.-16, og søndag, kl. 9 -12. www.assing.folkekirken.dk Baunekirken Aulum kirke er opført omkring 1200-tallet og hørte i begyndelsen under Tvis Kloster, som var ejet af kongen. I 1717 sælges klostret til herremanden Niels Ibsen på Lergrav. Herefter tilhører kirken 8 Baunekirken blev bygget i 1977, og med sin karakteristiske tagkonstruktion er den blevet Tjørrings vartegn. Tidens tand havde allerede gjort det nødvendigt at renovere kirken, og det blev besluttet at beholde stilen, da kirkerenoveringen skulle planlægges. Efter genåbningen i foråret 2012 er det stadig den runde kirke indvendig, og udefra opleves den som et kors med det velkendte opadstræbende tag. Kirken er en åben kirke, hvor det inderste rum omkranses af bevægelsesstier og opholdszoner. Vinduespartierne med sprosser sender trælignende skygger ind i rummet, og mens solen bevæger sig, følger skyggerne med i denne dynamiske og levende kirke. Stadig ses natursten i væggene fra det første kirkebyggeri i 1977. Baunekirken kan opleves ved selvsyn, for der er åbent i dagtimerne. Der er så mange detaljer, og her går nyt og gammelt op i en fin helhed for en kirke i tiden og til tidens menighed. Festskriftet i forbindelse med kirkens genåbning kan anbefales. Læs også mere på www.baunekirken.dk. ger kirken stadig på sin »midlertidige plads«, dog blev ydermurene pudset, og i stedet for den tidligere forhal rejstes et meget særpræget vesttårn af gule mursten. 2. søndag i advent 2012 blev kirken genåbnet efter en stor renovering, hvor glaskunstneren Adi Holzer har fremtryllet et smukt kirkerum med sine farver og glasmosaikker. Nøgle til kirken kan lånes i dagtimerne i Brugsen! Læs mere om sognet på hjemmesiden: www.haderupsogn.dk Fasterholt Kirke er en af de mange smukke kirker, der omkring århundrede-skiftet blev bygget på hedeegnene i Herningområdet. Kirken er bygget i 1897 under arkitekt Wiinholt, der også har tegnet andre af områdets kirke, men alligevel formået trods et vist fællespræg at skabe forskelligheder. Karakteristisk for Fasterholt Kirke er våbenhusets placering i forlængelse af skibet og det lille tårn med spir på taget. Kirken er åben for besøgende i dagtimerne. Fredens Kirke er opført i 1963 og ligger i Sjællandsgade i tilknytning til Mindeparken. Kirkens mosaikruder af Knud Lollesgaard forestiller opstandelseskorset og vintræsgrene med frugter. I maj/juni 1999 ophængtes »Livstræet«, lavet af Bettina Elle, på altervæggen. Dette kunstværk færdiggør på en smuk måde den høje altervæg i fin harmoni med mosaikruderne. I våbenhuset ses et maleri »Brude-pigerne« af Jens Nielsen. Orglet er et Marcussen-orgel med 25 stemmer og er fra 1969. Kirken indgår i projekt »Vejkirke« og er derfor åben i dagtimerne. Hjemmeside: www.fredenskirke.com Feldborg Kirke blev tidligere kaldt Feldborg Kapel eller ligefrem Danmarks tarveligste kirke. Kirken blev grundlagt i 1890, hvor 57 mennesker kautionerede for bygningen af et kapel under Haderup Kirke. Disse kautionister ejede kapellet indtil 1934, hvor det blev overdraget til folkekirken, og samme år blev kapellet godkendt som Feldborg Kirke. Det var meningen, at kapellet skulle være en foreløbig løsning, idet man regnede med i løbet af en kort årrække at få mulighed for at bygge en rigtig kirke. Derfor blev bygningen opført af røde mursten og adskilte sig i det ydre ikke meget fra et almindeligt forsamlingshus. Eneste ydre udsmykning var en tagrytter, hvori kirkeklokken var ophængt. Trods en ombygning i 1962 lig- Gjellerup Kirke er Danmarks ældst daterede kirke, ja ældst daterede bygning i det hele taget. På døroverliggeren (tympanonen) over den tilmurede syddør står: »År 1140 efter Herrens fødsel blev her til Guds ære grundlagt dette hus«. Kirken er indviet til den romerske martyr Sct. Laurentius. Koret og skibet er romansk, mens tårnet og en korsarm er sengotisk fra ca. år 1500. Kirken er nænsomt restaureret og har fået nyt våbenhus. Den blev genindviet i august 1990. I efteråret 2007 blev kirken udsmykket af den 9 Haderup Kirke kendte kunstner Maja Lisa Engelhardt. Kirken er åben mandag-lørdag kl. 9-16 og søndag kl. 12-16. Den indgår i projekt »Vejkirke«. Kirkens hjemmeside: www.gjellerupkirke.dk ligger næsten skjult bag levende hegn, plantager og bebyggelse, men tidligere kunne den ses milevidt. Særligt kirketårnet, med det flotte blytag på det flade spir, lyste som en blå due over lyngbakkerne - derfor fik kirken tilnavnet »Den blå due«. Blytaget er i dag kun bevaret på kirkens tårn. Kirken er dog meget synlig fra bysiden og er også en af landets vejkirker, der er åbne for besøgende. Haderup kirkes skib og kor er fra omkring år 1200. Den er bygget af granitkvadre i romansk stil og med fladt kirkeloft. Døbefonten menes at være lige så gammel som kirken selv. Den er ret usædvanlig, idet den er udformet som en tønde. Da kirken blev restaureret i 1977, fandt man på kirkens loft, hvad man troede var en »himmel« til døbefonten. - Men da man fik den restaureret, viste det sig at være et fontelukke, altså et låg til døbefonten, der dog blev hængt op over fonten. Kirkens hjemmeside: www.haderup.sogn.dk. Grove Kirke er en typisk hedekirke, bygget i 1893 for bare 18.000 kroner. Arkitekten var T. Olivarius fra Randers. Selve kirken er meget enkel både indvendig og udvendig, men kirkerummet er et godt gudstjenesterum med en meget fin akustik. Altertavlen fra 1917 forestiller den fortabte søn som modtages af faderen. Den er malet i sognet af K. Gøtzsche, som brugte lokale modeller, der nu ligger begravet på Grove kirkegård. Kirkens orgel, som er et fin instrument fra 1896, kom til kirken i slutningen af 30’erne - sammen med elektriciteten. Sognet har siden 1974 dannet pastorat sammen med Ilskov og Simmelkær sogne. Hjemmeside: www.grovesogn.dk Gullestrup Kirke Haunstrup Kirke er indviet den 13. december 1998 af biskop Karsten Nissen. Kirken er tegnet i et samarbejde mellem arkitekt Jakob Mortensen, Vejen, og arkitektgruppen Regnbuen, Århus. Den kunstneriske udsmykning over alteret er udført af Anton Linnet, Grevinge, og glasmosaikruderne af Hans Berg i samarbejde med glarmester Per Steen Hebsgaard, København. Døbefonten er fremstillet af billedhugger Laila Westergaard, København. Et nyt orgel på 25 stemmer blev indviet den 9. april 2006. Orglet er bygget af orgelbygger Carsten Lund. Kirken er åben i sommerhalvåret alle dage mellem kl. 8 og 18. I vinterhalvåret alle dage mellem kl. 9-16. Se i øvrigt sognets hjemmeside: www.gullestrupkirke.dk er en lys og velproportioneret kirke fra 1920. Kirken har hvælvinger, og altertavlen viser Jesus omgivet af tilhørere under bjergprædiken, men det er usædvanligt, at et barn er afbildet i færd med at fange en sommerfugl - en menneskelig dimension i udsmykningen. Korets kalkfriser er restaureret i 1976. Granitdøbefont med tov-snoninger og et dåbsfad, der er skænket af Herning Museum. Skibsmodellen er skænket af venner fra Oslo i 1948. I anledning af 75 års jubilæum i 1995 fik kirken en ny kirkeklokke. Kirken er åben tirsdag til lørdag fra kl. 8-16. 10 Hedeagerkirken dag 8-17, lørdag 8-12 og i gudstjenestetiden. Kirkens hjemmeside: www.herningkirke.dk. På »Herning gamle kirkegård«, Gl. Kirkevej, stod indtil 1887 byens første kirke, en lille kullet, romansk bygning. Byen Herning var da begyndt at vokse op omkring det nuværende centrum, og så måtte kirken følge med. Den gamle kirke blev brudt ned, og nogle af de bedste sten anvendtes til den nye »Herning Kirke« på torvet. Kirken vendte dog senere tilbage, idet Hedeagerkirken i 1975 blev bygget lige uden for det gamle kirkedige. Nogle af de gamle granitkvadre er efter mange år i en privat have leveret tilbage. Mellem kirkediget og mellemgangen danner disse sten nu et smukt andreaskors. Arkitekt Holger Jensen har tegnet kirken, som på væggen bag alteret viser Den brændende Tornebusk indbygget i muren med 25 lys. Menighedslokalerne er tegnet af arkitekt Søren Jensen i 1991. Kirken er åben alle hverdage 8-16. Hjemmeside: www.hedeagerkirken.dk Hodsager Kirke er bygget i 1903 og er opført af tilhuggede sten fra den gamle kirke. Altertavle, prædikestol, døbefont og kirkeklokke er overført fra den gamle kirke. Af nye ting kan nævnes kirkens orgel. I 196970 gennemgik kirken en større restaurering. De tre nordvinduer samt to åbne buer op til koret blev tilmuret for at få et mere roligt kirkerum. Ligeledes blev kirkens træinventar - herunder prædikestol og altertavle - malet. Kirkens alter blev flyttet helt tilbage mod østvæggen, mens lysekronerne blev flyttet ud i siderne. Endelig fik kirken nyt gulv med tæppe i koret og løber i midtergangen. I 1983 blev der foretaget bygningsmæssige ændringer, idet kirken fik en ottekantet tilbygning mod vest, og den rummer i dag dåbs- og brudeværelse, præsteværelse og toilet. En af Aulum-Hodsager sogns præster har engang skrevet: Hodsager Kirke er tarvelig og simpel, men der er godt at være. Kirken er ikke længere simpel og tarvelig, men smuk og harmonisk, og den er stadig god at gæste - måske fordi den ikke er prangende. Læs mere på www.hodsagerkirke.dk Herning Kirke er tegnet af arkitekt Wiinholt, indviet i 1889 og præger i dag bymidten på en smuk og naturlig måde. Den ligner de ældre, store røde købstadskir ker fra ca. 1250. Det store orgel fra 1949 har 33 stemmer og klinger smukt i kirkerummet, der gennem 60 år også har været arbejdssted for Herning Kirkes Drengekor. Altertavlen er af Joakim Skovgaard og forestiller Jesus i synagogen i Nazaret. Kirkens oprindelige alter kan ses i sakristiet. Kirken fik på sin 100-års dag et klokkespil med 48 klokker, der spiller kl. 8, 10, 12, 15, 18 og 22. I forbindelse med Drengekorets 50-års dag blev der indviet et nyt og meget smukt pulpitur måske Danmarks smukkeste i stil og enkelhed. Kirken er åben for besøgende mandag til fre- Ilderhede Kirke i hedeegnen vest for stationsbyen Stakroge er bygget i årene 190607 ved arkitekt Ahlmann af små, røde mursten. Den består af kor og skib samt et smallere tårn med pyramidespir i vest, hvor hovedindgangen er. Kirken er i tidens sædvanlige sammenblanding af romansk og gotisk stilform. I det indre har koret kuppelagtigt, pudset træhvælv, og skibet har bjælkeloft. Her ses »Margrethe«, kirkens skibs11 Kollund Kirke model fra 1923. Koret har mod øst en glasmosaik fra 1982 af kunstneren Knud Lollesgaard. Det forestiller et gyldent kors, der er formet som et livstræ. Fra 2011 vil kirken også være en åben vejkirke. ligger på bakken syd for Kollund By. Det er en forholdsvis ung kirke fra 1935, ganske lille, hvidkalket, teglhængt og opført under opsyn af arkitekt LønborgJensen. Kirken er bygget med mange gamle stilelementer og består af apsis, som er en kopi af hovedapsis på Veng Klosterkirke, samt kor og skib, der afsluttes i et tårn længst mod vest og med våbenhus ved sydsiden. Et glasmaleri i apsisvinduet gengiver Skt. Laurentius. Loftet er med murede hvælvinger, nogle med dværgsøjler, andre med ansigtskonsoller i hjørnerne. Kirken er åben for besøgende i dagtimerne fra kl. 8-16. Læs mere på: www.rindsogn.dk Ilskov Kirke ligger på heden, ca. 1 kilometer uden for byen i et dejligt naturområde ved skoven. Den er opført af arkitekt Wiinholt i røde mursten i 1898, og den samlede pris for kirkebyggeriet blev 18.500 kroner! Kirken er meget enkel i sin stil med bjælkeloft, og altertavlen er en gengivelse af Carl Blochs maleri: »Jesus i Getsemane have«. Kirkens 100-års dag blev markeret i december 1998 med festgudstjeneste, bispebesøg og festskrift til alle sognets hjem, mens gaven til kirken var en ny messehagel med et aktuelt motiv: kartoffelplanten, der har betydet så meget for hedesognet. Kirken er netop blevet restaureret. I østgavlen er indsat 3 glasmalerier i stedet for den gamle altertavle. Prædikestolen er blevet smykket med nye billeder af kunstneren Simon Aaen. Desuden er bænke og Varmesystemet ligesom kirkens farvesættes ny. Kig indenfor. Se mere på hjemmesiden: www.ilskovsogn.dk Kølkær Kirke er tegnet af professor Winstrup, Kolding, og blev indviet 25. oktober 1891. Kirken er opført i røde teglsten i ny-gotisk stil og består af kor, skib og tårn, der har en ottekantet overdel med spir. Tagdækningen er af kobber, og i kirkens indre er der bjælkelofter og ølandsstengulv. Altertavlen er fra Herning gamle kirke med et Kristusbillede i midten af Andreas Jæger. Ved kirkens 100 års jubilæum fik kirken skænket et smukt kirkeskib fremstillet af Andreas Nissen, Varde. Kirken indkøbte sidste år en ny grøn messehagel. Kirken er åben efter aftale med graveren, tlf. 97 14 75 85 eller 97 14 74 55. Læs mere på: www.rindsogn.dk Karstoft Kirke er bygget i 1902 som en af mange kirker her på egnen fra denne periode. Den er opført i røde mursten og består af kor, skib og et højt, slankt tårn. Indgangen til kirken går gennem tårnrummet. Tårnet er skifertækket ligesom taget på kor og skib. Der er 140 siddepladser inde i kirken, hvor der er bjælkeloft, og alt træværk er påmalet farvestrålende mønstre. Der er åben for besøgende i dagtimerne. Lind Sognehus er første etape af et kirkebyggeri fra slutningen af 70’erne. Ud over mange andre kirkelige arrangementer afholdes der gudstjeneste i kirkecentret ca. én gang om måneden. I 2009 er 12 der tilbygget en kontor- og undervisningsfløj. Sognehuset ligger på Kollundvej i Lind og kan ses i forbindelse med gudstjenester og i øvrigt efter aftale med kirketjeneren, tlf. 97 22 45 92 eller 97 21 21 06 (privat). Se også kirkens hjemmeside: www. rindsogn.dk udvidet. Her ses rakkeren Kjelle Kaspers grav. Kirken er åben i forbindelse med gudstjenester og tirsdag til fredag kl. 8-17. I øvrigt efter aftale med graveren, tlf. 97 12 84 34. Kirkens hjemmeside: www.rindsogn.dk Sct. Johannes Kirke er tegnet af arkitekt Packnes fra Ålborg, men da han døde i juni 1952, blev det arkitektelev Søren Jensen, der fik lov til at fuldføre byggeriet i 1955. Kirken blev indviet 1. søndag i advent af biskop Baun og kirkeminister Bodil Kock. Orglet er placeret over alteret og kirkens store tårn fungerer som Herning Bys vandtårn. Ved jubilæet i 2005 fik kirken 3 nye messehagler, vævet i uld af kunstneren Liv Stange. Kirken er åben de fleste hverdage til kl. 16. Læs mere på kirkens hjemmeside: www.sctjohannes.dk Nøvling Kirke er bygget i 1917 - 19. Til kirken er anvendt byggematerialer og inventar fra den gamle Nøvling Kirke, en middelalderkirke som lå mellem Nøvling og Sinding. Denne kirke var i dårlig stand og lå ucentralt, hvorfor den blev brudt ned og den nye kirke blev bygget. Den gamle kirkegård med omrids af den gamle Nøvling Kirke kan ses lige nord for Nøvlingholmvej 4. Nøvling Kirke er åben tirsdag-fredag i dagtimerne, når graveren er på kirkegården. Læs mere på hjemmesiden: www.noevlingkirke.folkekirken.dk Sdr. Felding Kirke er bygget i 1100-tallet i typisk romansk stil. Materialet er granitkvadre, og kirken rummer 190 siddepladser. Tårnet er senere bygget til i 1909. I det indre ses en meget smal korbue, orgelet, der har 10 stemmer og en prædikestol, som er skænket til kirken af Skram-familien. Denne slægt har bl.a. Tordenskjold til fætter. Kirken er sædvanligvis åben på hverdage og i gudstjenestetiden. Ring evt. 9719 8091 eller 9718 7102. Rind Kirke er smukt beliggende ved åen nedenfor Lind (ad Rind Kirkevej). Den er en af Herningegnens middelalderkirker (ca. 1160), sandsynligvis bygget af samme bygmester som Gjellerup Kirke, der har tympanon (døroverligger) magen til. Kirken, der er enkel i stil, var oprindelig Hernings moderkirke, idet Herning først for ca. 100 år siden blev udskilt fra Rind Sogn. Kirken blev restaureret i 1994, og der er bygget dåbsværelse på nordsiden. Desuden er kirkegården blevet Simmelkær Kirke er opført i nygotisk stil i 1894. De gamle papirer afslører, at det kostede 18.000 kroner at få byggeriet fuldført. Tårnet ses stadig på lang afstand ud over terrænet. Kirken er enkel og harmonisk, og i kirkerum13 Snejbjerg Kirke met ses alterbilledet med titlen »Det ene fornødne«. Det viser Jesus på besøg hos søstrene Martha og Maria. Kirken er sædvanligvis åben for gæster og besøg i dagtimerne. Hjemmeside: www.simmelkaersogn.dk er en af de gamle kvaderstens kirker fra middelalderen, antagelig opført omkring år 1200. Den usædvanlige granitdøbefond menes at være lige så gammel som kirken. I 2012 har vi fået et nyt dåbsfad i glas udført af glas kunstneren Irén Schlenzig for en pengegave kirken fik i forbindelse med kirkerestaureringen 2011. Altertavlen og prædikestolen er fra ca. år 1635. I 2011 gennemgik kirken en hovedrestaurering, hvor kirken fik 6 nye alterbilleder udført af den færøske kunstner Torbjørn Olsen. Orglet blev flyttet til det nordvestligste hjørne og kirkerummet fik nye farver. Kirken har et klokkespil med 25 klokker der spiller 5 gange daglig. Kirken er åben daglig fra kl. 8.00-17.00. Kirken indgår i projekt »Vejkirke«. Kirkens hjemmeside: www.snejbjergkirke.dk Sinding Kirke kan ikke ses fra landevejen, men ligger i en helt utrolig idyl i det vestjyske, på en bakketop og dog i læ af høje løvfældende træer. Kirken har hørt under herregården Sindinggård, der ligger øst for kirken. Kirkebyggeriet er bekostet herfra og meget af inventaret ligeledes. Sidst i 60’erne blev der bygget tårn på den indtil da kullede kirke. Åbningstid: 1/4 -30/9 alle dage 8-22. 1/10-31/3 efter aftale. Se mere på www.oerresinding-kirker.dk Studsgård Kirke er en traditionelt indrettet kirke, der blev indviet i 1920. Kirken har et smukt træloft, og døbefonten af granit er indhuggede tovsnoninger. Altertavlens billede er en kopi af Joachim Skovgårds billede af »Den gode hyrde«. Den nybarokke stil ses i altertavlen og prædikestolen der i foråret 2004 blev smukt dekoreret af kunstneren Else Husted Kjær. Ny alterdug i 2005 fileret af Emma Jensen. Kirken er åben for besøgende på hverdage mellem kl. 8 og 16. Skarrild Kirke ligger på skrænten af Skjern Å. Kirken er lille, uden tårn (kullet) og bygget af granitkvadre i romansk stil, formodentligt i 1100-tallet. Af den oprindelige kirke er norddøren og flere vinduer bevaret. I kirken hænger 3 faner til minde om 7 flyvere, der i 1944 blev skudt ned over Skarrild. På kirkegården kan man se flyvergravene. Pjece om kirken kan købes i våbenhuset. Kirken er åben for besøgende alle hverdage fra kl. 8-17. Sunds Kirke 14 er bygget i røde mursten i 1897. Sideskib mod nord blev bygget til i 1944. Indretning af dåbsrum samt tilbygning af sideskib blev udført i 1984. Alteret kan dermod dateres helt tilbage til 1611, og prædikestolen er fra 1664. Ældst i kirken er sikkert døbefonten, der er udført af Tiphede Kirke stenmester Horder ca. år 1200. I 1994 blev Sunds Kirkes Sognegård indviet - en ny brik i et aktivt menighedsliv. Ved kirkens 100-års jubilæum i 1997 blev en model af skoleskibet »København« ophængt i kirkens skib. I 2006, blev kirkens nye alterbillede af den færøske kunstner Torbjørn Olsen afsløret. Sunds Kirke er med i projekt »Vejkirke« og er derfor åben alle hverdage fra kl. 8-16 og lørdag fra kl. 9-15. Kirken vil være lukket for besøgende i perioden 1. august 2013 til 13. april 2014 pga. restaurering. Kirkens hjemmeside: www.sundskirke.dk. blev bygget i 1900 i et udpræget hedeegnsområde efter tegninger af arkitekt C.A. Wiinholt og murermester var I.C. Rønnow fra Herning. Han oprettede en kontrakt med murermester Jens Møller fra Ørnhøj om at udføre arbejdet: »Byggeriet skal påbegyndes så snart, som vejrforholdene tillader det og senest den 1. april 1900. Alt indvendigt murerarbejde skal være færdigt inden den l. september, og alt udvendigt murerarbejde samt brolægningen skal være færdigt således, at kirken kan afleveres den 1. oktober 1900« (citat fra kontrakten). I.C. Rønnow skulle levere alle byggematerialer samt tegninger. Jens Møller fik 1.950 kr. for sit arbejde, og prisen for den samlede opførelse af kirken blev ca. 18.000 kr. og er dermed en af områdets såkaldte 18.000 kroners-kirker, der blev bygget i røde mursten i hedeegnene omkring Herning. Kirken blev indviet den 27. januar 1901. Pastor Nyholm stod for indvielsen, fordi provst Gøtzsche var syg. Samme dag blev Ole Jørgen Thuesen indsat som sognepræst. Det var snevejr, men kirken var propfuld, fortælles i Timringbogen. Kirken er åben dagligt indtil kl. 16. Læs mere om Tiphede Kirke på www.timringkirke.dk. Timring Kirke var oprindelig et simpelt hus af granitkvadre. Ved en stor restaurering i 1773 af Møltrups ejere blev det lille tårn fjernet, og tårnrummet indrettet til »herregårdsstol«. Den nuværende kirke er resultat af en total ombygning i 1920, og er et smukt eksempler på at gøre en 900 årig tidssvarende. Ro og harmoni præger kirken, der både er stor og lille på én gang. Til venstre for hovedindgangen ses det meget store glug-hul (i modsætning til tårnets »glam-huller«). Ved pesten i 1346 måtte smittede og spedalske stå uden for og kigge (glugge) ind på de kirkelige handlinger. De fleste kirker har gennem tiden af blufærdighed muret glughullet til. Men ikke i Timring, hvor det er et flot vidnesbyrd om, at svære tider hører med til livet. Kirkegården er et kapitel for sig. Ældste del på nordsiden er fredet, fordi en særlig lerart forhindrer grundvandet at løbe frit. Man »blev ikke blev begravet, men druknet i Timring«. Langs østsiden ligger den specielle kirkegård for Møltrup Optagelseshjem - knap 100 ens gravplader med kun navn og årstal vidner om hjemmets og beboernes sammenhold. Mellem »krigergravene« ligger hjemmets stiftere, Marie og Johannes Munck. Læs mere på: www.timringkirke.dk. Tjørring Kirke 15 ligger ca. 1 km nordvest for Baunekirken og er en af landets ældste kirker. Den er også den gamle sognekirke, der med tiden blev for lille i et hurtigvoksende sogn. Den bruges stadig til gudstjenester og kirkelige handlinger, og på kirkegården ligger begravet den vejmand, som gav Jeppe Aakjær inspiration til visen om Jens Vejmand. En kopi af kirken, som den oprindelig så ud, er for øvrigt opført som kirkebygning på Frilandsmuseet Hjerl Hede. Tjørring Kirke er åben efter aftale. Læs mere på: www.baunekirken.dk. Vildbjerg Kirke er opført i 1905 i Kirkegade, midt i byen, hvor der på samme sted lå en middelalderkirke, som var levet for lille og i for dårlig stand. Inventar og kvadresten blev genanvendt til den nye kirke. Fra vindueshøjde og op er anvendt kløvet granit. Orglet er fra 1997 og har 19 stemmer. Over indvendige og udvendige døre ses en række granittympanoner, hvor det gennemgående motiv er »livets træ«. Kirkens klokkespil spiller kl. 7.45, 12.00 og 17.00 samt kl. 21.00 om sommeren. Vildbjerg kapel og kirkegård ligger i Søndergade. Kirken er åben alle dage 10-18 og med i vejkirke-ordningen. Kirkens hjemmeside:www.vildbjergkirke.dk. Vind Kirke er indviet til Skt. Gertrud fra Nivelles i Brabrant og omtales omkring 1325 i »Ribe Oldemor«. Man me ner, at kirken er fra omkring år 1200. Kirken lå øde hen omk. 1500, men blev genopbygget omkring 1520 af præsten Ib Jensen. Antagelig er dens forfald sikkert begyndt langt tidligere - i ufredsårene 1320-1340, da blandt andet de holstenske grever hærgede og plyndrede store dele af Jylland. Den nuværende kirke er (bortset fra våbenhuset fra 1863) opført af rå og kvadrehugne granit- og munkesten. Vind Kirke er en kullet kirke - altså uden et tårn. Ved den seneste restaurering i 1974, hvor der blev lagt nyt gulv, indsat nye bænke i eg, samt et nyt Frobeniusorgel, blev kirkens alter og alterskrank også fornyet. Kristus-figuren på korsgavlen er udført i støbejern af billedhugger Erik Heide. Den romanske granitdøbefont er kirkens ældste inventar. 1992 blev kirkens oprindelige klokke synet ned af kirkeministeriets klokkekonsulent. Den står nu i en niche i kir- 16 kens kor. Den er fra 1150-1200 og dermed den tredje ældste kirkeklokke i Danmark. Den nye klokke vejer 170 kg og blev indviet den 13. marts 1994. Læs mere om kirke og sogn på: www.vindkirke.dk. Vinding Kirke Kirken er sikkert bygget omkring år 1200. Kor og skib er romansk og opført i granitkvadresten. Tårn og våbenhus er sengotiske og opført af munkesten, der er bygget ovenpå genanvendte kvadre. Fra 1697 til 1803 var kirken ejet af Tvis Kloster. I denne periode forfaldt kirken, og følgerne udeblev ikke. Under en gudstjeneste 24. juni 1764 faldt prædikestolen ned, mens kapellan Mons Bagmann, prædikede. Daværende sognefoged Lars Madsen blev kvæstet og døde 7 dage senere. I sin embedsprotokolskrev sognepræst Dorschæus: »Ved Guds ubeskrivelige Naade slap Kapellanen, Mons Bagmann, som prædikede, uskadt«. Ikke et ord om den stakkels sognefoged!?! Denne episode satte gang i restaureringen af kirken i 1765. Altertavlen er en renæssancetavle fra 1600-tallet. Tavlens 4 vinger viser primitive skyggebilleder af de 4 evangelister. Tavlen blev synet ned i 1893, men vindingboerne efterkom først pålægget i 1901, hvor tavlen blev taget ned og hængt op over indgangen. I stedet for fik man en kopi af Carl Blochs opstandelsesbillede. Denne blev imidlertid solgt til Vind Kirke i 1926 for 365kr., hvorefter den gamle altertavle kom til ære og værdighed. Læs mere om kirken på www.vindingkirke.dk. Ørnhøj Kirke blev indviet på Alle Helgens dag, den 7. november 1915 og tages sig stadig smuk ud på bakkeskråningen med stænkpudsede, hvid- kalkede mure og og rødt tegltag. Gennem tårnets søndre side kommer man ind i kirken, som blev genåbnet 1. maj i 2008 efter en stor renovering. Kirken har fået nye bænke og en spændende vendbar altertavle med et motiv til hvert kirkehalvår. Under korbuen står stadig den smukke granitdøbefont. Oppe i tårnet hænger en klokke med inskriptionen: Kommer til Gud. Da man skulle planlægge nye toiletforhold og graverfaciliteter til kirken, valgte man at gå utraditionelt til værks. I stedet for en ekstra bygning et eller andet sted på kirkegården, blev der sat et helt kirkecenter til den eksisterende kirkebygning. Dette kunne lade sig gøre på grund af kirkens »unge alder«. Byggeriet blev påbegyndt i sidste halvdel af 1991. Nu ligger kirke og kirkecenter som en samlet helhed og enhed, der passer meget fint ind i bybilledet. Et fint eksempel på, at man godt kan bygge til en kirke, uden at det virker skræmmende på helheden. Læs mere om kirke og sognet på www.ornhojnet.dk. Ørre Kirke er en af egnens gamle stenkirker fra ca. 1250 i romansk stil. Den er lille og uden tårn (kullet), og der er blytag på sydsisiden, men på nordsiden delvis tegl. På kirkegården kan ses en mindesøjle over en af Danmarks vandrende afholdsapostle. Åbningstid: 1/4 -30/9 alle dage 8-22. 1/10-31/3 efter aftale. Se mere på www.oerresinding-kirker.dk. Herning Valgmenighedskirke ligger på H. C. Ørstedsvej nr. 27, på hjørnet af Finsensgade. Den er indviet i 1954 og er karakteristisk for den tids stil. Den er let genkendelig på sine tre små gavle mod gaden og sin elegante klokkestabel. Herning Valgme- 17 nighed, der er stiftet i 1904, er en selvstyrende menighed inden for Den danske Folkekirke. Kirken er ikke åben uden for gudstjenesterne. I forbindelse med valgmenighedens 100 års jubilæum, blev kirken renoveret indvendig og fik bl.a. nyt alterbillede af Arne Haugen Sørensen. Hjemmeside: www.h-g-valgmenighed.dk. Hammerum Valgmenighedskirke Kirken ligger i Hammerum by i Gjellerup sogn, og dens officielle navn er Gjellerup Valgmenighedskirke. Kirken er bygget i 1923 og er meget smukt beliggende med kirkegården skrånende ned mod Hammerum Hovedgade. Kirken drives af Gjellerup Valgmenighed, der er en selvstyrende menighed inden for Den danske Folkekirke. Menigheden er stiftet i samarbejde med Herning Valgmenighed i 1904. Kirken er normalt aflåst uden for gudstjenestetiderne, men graveren, Nancy Hansen, 97 11 90 83, åbner for evt. besøgende. Hjemmeside: www.h-g-valgmenighed.dk. Midtjyllands Valgmenighed Valgmenigheden har egne lokaler på Hammerhusvej 5C, 7400 Herning. Se program på hjemmesiden med mødetid og sted. Som en del af Folkekirken fastholdes Bibelen og bekendelsesskrifterne som grundlag, men der er åbenhed overfor fornyelse i gudstjenesteformen, bl.a. ved brug af nyere lovsange. Menighedens mange børnefamilier sætter i øvrigt et livsbekræftende præg på både aktiviteter og gudstjenester. Hjemmeside: www.midtjyllandsvalgmenighed.dk. Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed gende klokkestabel på kirkegården hænger den gamle kirkeklokke med indskrift og årstallet 1487. blev stiftet den 22. marts 1922, og 3. september samme åranerkendte kirkeministeriet den grundtvigske valgmenighed som en del af folkekirken. Der gælder det særlige for dannelsen af Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed, at den er en udløber af flere forskellige forhistorier og omstændigheder. Som navnet antyder, bestod valgmenigheden oprindelig af tre kredse, hvoraf Vinding-Vind udgjorde et pastorat, sådan som det også er tilfældet i dag. Denne lokale forankring er en ikke uvæsentlig del af valgmenighedens historie og spiller stadigvæk en rolle for menighedens liv. Hovedparten af medlemmerne bor stadig i Aulum og Vinding-Vind sogne. Dengang som i dag afholdtes der gudstjenester på skift i de tre sognekirker Aulum, Vinding og Vind. De oprindeligt tre kredse med selvstændige økonomier og bestyrelser samt en fælles bestyrelse blev ved en vedtægtsændring i 1991 lagt sammen til én kreds. Læs mere på www.avv-valgmenighed.dk. Christianshede Kirke blev indviet den 14. august 1894. Arkitekten var Frimodt Clausen, der i øvrigt tegnede flere kirker i nærområdet. Han valgte til Christianshede Kirke en nygotisk byggestil med spidsbuer, kamtakker og et væld af stræbepiller - en byggestil, der har givet kirken det humoristiske tilnavn »domkirken på heden«. Indvendig minder kirken på trods af de spidsbuede vinduer og den spidse korbue om et romansk kirkerum - især på grund af dens bjælkeloft. Kirkerummet fremstår i dag, hvor en del vægornamenter og indskrifter er overmalet, smuk og enkel med et lyngfarvet bjælkeloft og et solidt egetræs-inventar. I 1999 fik kirken en ny kirkeklokke. Christianshede og Bording sogne udgør ét pastorat, og de to kirker har i vid udstrækning personalefællesskab. Ikast Kirke Bording Kirke blev indviet den 10. september 1897, hvor der tidligere lå en lille, meget spartansk middelalderkirke. Den blev nedbrudt, og de gamle granitkvadre anvendt i murværket på den nuværende kirke. Arkitekt Wiinholt valgte det græske kors som kirkens grundplan. Fire korsarme omkring et firkantet centraltårn . Lysindfaldet gennem de store gotiske spidsbuer gør kirkerummet lyst og let. De romanske granitbuer fra vinduerne i den gamle kirke er indsat som dekorationer i kirkens hvidkalkede vægge. Ligeledes blev døbefont (middelalder), prædikestol (1611) og altertavle (1612) genanvendt. Øverst i tårnet er væggene dekoreret med Thorvaldsen-inspirerede billeder af de tolv apostle. I den fritlig- 18 Der har været kirke i Ikast i over 800 år. Flere gange er kirken blevet restaureret og ombygget. I 1904 brændte kirken. I 1907 blev der indviet en ny kirke på tomten af den nedbrændte. Alteret er det første, man lægger mærke til, når man træder ind i kirken. Det er udsmykket med Kristi monogram på forsiden. Kristus er alfa og omega – Han er både begyndelsen og enden. Oven over hænger det enkle alterbillede. Det viser et kors, en fisk og et anker og svarer således til det kendte: tro, håb og kærlighed. Mosaikruderne i kirken viser i tre felter mod syd Jesu liv og forkyndelse. Mod nord ses der frem til Jesu genkomst. Mosaikken i apsis illustrerer, at Helligånden i skikkelse af en due kommer Fonnesbæk Kirke til de døbte. Kirken er åben i dagtimerne. Læs mere på hjemmesiden www.ikast-kirke.dk er indviet den 20. november 1994. Kirken er tegnet af arkitekt Ove Neumann og opført i samarbejde med firmaet Overgaard og Danielsen, Ikast. Alter, prædikestol og døbefont er af granit. Døbefonten er stort set ubehandlet, og mellemrummet i døbefonten skyldes en revne i klippen, hvor igennem der i mange år har sivet vand. Alteret er blankpoleret på oversiden. Bag ved altret vokser en hængefigen. Prædikestolen er formet som en spiral og i slebet granit med et blankpoleret kors. Alterkorset er udført af Bent Exner med 9 felter i sølv med emalje. I midten ses en triptikon, der kan åbnes, så der ses 3 billeder af Jesu fødsel, hans død og opstandelse. Lysspalten over altret er inspireret af de liturgiske farver. I kirken hænger flere malerier af Arne Haugen Sørensen. Kirkens himmelstiger er tegnet af Niels Guttormsen. Den nederste stige leder tanken hen på Jakobs drøm. Den øverste er en omvendt stige med et kors på toppen. Den skal fortælle os om Gud, der kommer til os. Læs mere på hjemmesiden: www.fonnesbaek-kirke.dk Ikast Østre Kirke blev indviet som Østre Kapel den 24. juni 1975. Man valgte at kalde det Østre Kapel, fordi man var bange for, at man ved at kalde stedet »kirke« ville forhindre et nyt kirkebyggeri, som senere kom til med Fonnesbæk Kirke i sydbyen. I 2006 fandt menighedsrådet, at tiden var inde til, at det fik navn af kirke, og man valgte navnet Ikast Østre Kirke. Kirken er tegnet af arkitekterne Johs. Knudsen og Ulrik Hansen, Ikast, og er udsmykket af kunstneren Poul Johansen, Ikast. Altertavlen er en solen og et sort kors, der er sprængt af solen. Det er livets sejr over døden, og det er det helt centrale budskab, der skal lyde fra kirken til mennesker, der har mistet og er i sorg. Læs mere på hjemmesiden: www.ikast-kirke.dk Kirke og synlighed Lissi Bjerg og Ole Blume træffes mandag og onsdag kl. 9-15 eller efter aftale. Telefonnummeret er 9721 5930 og mailadressen er mail@fkg.dk. I evangeliet læser vi, at det glade budskab skal råbes ud fra tagene. I dag må vi også op i antennerne, bruge de elektroniske medier og på den måde gøre kirkens mure gennemsigtige. Derfor arbejder vi via FKG på at tegne et tydeligt billede af kirkens liv og kristendommens budskab i vore forskellige medier. Hver lørdag leverer FKG noter, omtale og billedstof til Herning Folkeblads kirkeside, Kirke. Vi sender også søndagsradio. Vore TVprogrammer sendes på Kanal Midtvest under titlen Folkekirkeligt TV. Se oversigten til højre. Man kan også se vore indslag på You Tube under fktv-herning. FKG har kontor ved Hedeagerkirken i Herning, hvor mediekonsulenterne FK-TV, FOLKEKIRKELIGT TV Kanal Midtvest, Kanal 41 19 Tirsdag 15.00-15.30: Onsdag 16.30-17.00: Torsdag 15.00-15.30: 21.00-21.30: Lørdag 15.00-15.30: Søndag 15.00-15.30: Præstens værksted/ kort inslag1 Magasinprogram 1 Magasinprogram 2 Præstens værksted/ kort indslag1 (G) Præstens værksted/ kort indslag1 (G) Magasinprogram 2 (G) 20 Team Lynderup · 9717 3408