File - bredebro motorcykel klub

Juni 2013
Orientering
fra foreningen
Frøslevlejrens Venner
Kære medlemmer
Med generalforsamlingen den 4. maj 2013 (se referatet fra generalforsamlingen)
har foreningen Frøslevlejrens Venner fået en ny bestyrelse, der umiddelbart efter
generalforsamlingen konstituerede sig således:
Formand: H.A.J. Larsen, R1p.p., Bredebro. Tidligere chef for Beredskabsstyrelsens
Skole i Tinglev, har bl.a. arbejdet i Beredskabsstyrelsen(og den tidligere Civilforsvarsstyrelse), Indenrigsministeriet. Han var Civilforsvarsstyrelsens første Informationschef. Siden pensionering i 2002 formand for bestyrelsen bag Barak H1 med
udstillingen: ”En vandring gennem Redningsberedskabets historie” – fra den gamle
vægter og frem til redningsberedskabets opgaver i vor tid. Født sønderjyde med interesse for grænseegnens historie.
Sekretær og næstformand: Jens Boddum, Frøslev. Flyttede til Frøslevlejren i
2009 som forstander for Frøslevlejrens Efterskole. Jens er født og opvokset i Sønderjylland. Efter endt læreruddannelse fra Haderslev Statsseminarium blev han ansat som lærer ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig hvor han frem til 2006 var
lærer på Ladelund Ungdomsskole og senere viceinspektør på Hiort Lorenzen Skolen. Herefter var han tre år i Sdr. Felding, hvor han var Sdr. Feldings Efterskoles
første forstander. Venner og familie i Sønderjylland bragte ham tilbage til landsdelen i 2009.
Kasserer: Henning Skjoldager, Lemvig. Pensioneret skoleleder. Var skoleleder på
Fjordskolen i Aabenraa. Har - på nær 4 år som lærer i Grønland - boet hele mit liv i
Sønderjylland (Møgeltønder, Tønder, Haderslev, Bolderslev, Aabenraa). Bor nu på
5. år i Lemvig. Bruger en del tid på slægtsforskning samt it-hjælp i Ældre Sagen i
Lemvig. Min farfar, oberstløjtnant Skjoldager, sad i Frøslevlejren (H 13) fra start til
slut.
Bestyrelsesmedlem: Oluf Feddersen Jessen, 41 år, bor i Frøslev. Har været kaptajn for Frøslev Frivillige Brandværn. Arbejder til daglig som kranfører.
Side 1 af 4
Bestyrelsesmedlem: Anders Hygum Olsen, Hadsten. Opvokset i Vestjylland, har
arbejdet med forskelligt, de sidste 38 år i servicefaget som medhjælper i Fuglsøcentret, heraf 11 år som halinspektør og de sidste 22 år som varmemester i en boligforening. Idrætsleder gennem ca. 30 år, medlem af Flyverhjemmeværnet i 46 år, er
aktiv i Barak H2 Hjemmeværnsmuseet og historisk interesseret.
Poul Erik Lauridsen, Aabenraa, meddelte på det første bestyrelsesmøde den 16.
maj 2013, at han ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen, hvorefter suppleanten:
Anders Hygum Olsen er indtrådt i bestyrelsen. Poul Erik Lauridsen har dog lovet at
være til rådighed for bestyrelsen i forbindelse med foreningens hjemmeside:
www.froeslevlejrensvenner.dk
Denne orientering
Den slunkne kasse og usikkerheden vedrørende økonomien er årsag til, at denne
orientering er produceret på denne måde. Bestyrelsen har prioriteret det højt, hurtigt
at få sendt en orientering til alle medlemmer, så man ved, hvad der foregår. I fremtiden ville det være en stor økonomisk hjælp, såfremt flest mulige medlemmer kunne få tilsendt generel orientering via e-post. Det vil dog naturligvis være således, at
medlemmer der ikke har e-post adresser fortsat får tilsendt orientering via postvæsenet. Alle orienteringer vil altid kunne læses på foreningens hjemmeside. Bestyrelsen ser frem til i fremtiden at kunne yde en bedre kommunikativ service.
Fremtiden
Foreningen Frøslevlejrens Venners formål er, som det fremgår af vedtægternes § 2,
at støtte og bevare Frøslevlejren med dens museer, udstillinger og andre kulturelle
aktiviteter, samt at fremme interessen for og kendskabet til Danmarks frihedskamp
1940-1945.
Foreningen har desværre det seneste par år haft en lidt omtumlet tilværelse, dette
har den nye bestyrelse fokus på – derfor har bestyrelsen prioriteret det kommende
års arbejde på følgende måde:
- opfølgning af generalforsamlingens beslutning vedrørende foreningens økonomi
for årene 2011 og 2012.
- opsøgende arbejde i forhold til samarbejdet med Den Selvejende Institution (D S I)
Frøslevlejren.
- validering af det medlemskartotek på ca. 440 medlemmer, der blev overtaget den
4. maj 2013.
- arbejde med at udleve foreningens formål i vedtægternes § 2.
Det er bestyrelsens håb, at økonomien eventuelt med hjælp fra sponsorer samt
eventuelle gaver vil tillade en genoptagelse af udsendelsen af Frihedsmuseets
Venners årsskrift til samtlige medlemmer.
Side 2 af 4
Det er ligeledes bestyrelsens hensigt at styrke kommunikationen med medlemmerne via skriftlig orientering og orientering på foreningens hjemmeside samt ved øget
samarbejde med alle samarbejdspartnere i Frøslevlejren.
Frøslevlejrens historie skal stedse minde de, der besøger lejren og os alle om, at
”sådant må ikke ske igen”.
Medlemskartotek
Bestyrelsen har overtaget det medlemskartotek på ca. 440 medlemmer, der er medtaget i denne orientering. Dette er den nye bestyrelses udgangspunkt. Bestyrelsen
beder om jeres tilbagemelding så medlemsoversigten bliver retvisende med såvel
navn som postadresse og e-post adresse. Det er kassereren, der fører medlemskartoteket.
Opkrævning af medlemskontingent
Mange medlemmer har nok undret sig over, at der ikke er opkrævet kontingent for
2013. Dette rådes der nu bod på, idet foreningen bliver tilsluttet til Nets(PBS), der i
løbet af sommeren vil udsende indbetalingskort.
Foreningens kasserer forsøger selvfølgelig at undgå, at de, der allerede har indbetalt, ikke bliver krævet igen, men det kan ikke udelukkes, at det sker – det kan også
være, at der er nogle, der endnu ikke har haft mulighed for at indbetalte for 2012 –
sådanne beløb modtages meget gerne, da foreningens kasse er trængende – snarlige kontingentindbetalinger kunne rette lidt op herpå.
Foreningens e-post adresse er: mail@froeslevlejrensvenner.dk – denne mail
adresse videresender al post til formanden.
Kære medlemmer – hjælp os med atter at få foreningen i god gænge – TAK
Ønsket om en god sommer sendes med venlig hilsen
Frøslevlejren juni 2013
Bestyrelsen
Efterskrift: ovennævnte er indledningen til den orientering, der er udsendt til alle
medlemmer i juni 2013.
Orienteringen indeholdt også ”Referat fra generalforsamlingen den 4. maj 2013”(se
andetsteds), ”Vedtægter for Foreningen Frøslevlejrens Venner” med seneste ændring den 4. maj 2013 (se andetsteds) og ”Medlemskartoteket som det er overtaget
efter generalforsamlingen den 4. maj 2013” – da hjemmesiden også kan læses af
andre end foreningens medlemmer må oversigten ikke bringes her.
Herudover indeholdt orienteringen også information om ”Amnesty International –
Bark W6”, ”Beredskabsforbundets Informationsbarak – Barak H1” samt:
Side 3 af 4
Orientering om fonde i tilknytning
til Frøslevlejren og frihedskampen
Frøslevlejrens Venners Fond
Fondens formål er at yde økonomisk støtte til Frøslevlejrens bevarelse, til Frøslevlejrens Museum og til almennyttige aktiviteter som lejren til enhver tid måtte huse,
og som i videste forstand har rod i modstandskampen 1940 – 1945 og lignende nationalt dansk virke. Fonden uddeler på grundlag af skriftlige ansøgninger målrettede
donationer i marts måned i lige kalenderår – næste gang i 2014.
Ansøgning om donation indsendes senest 1. marts til fondens formand: Leif Hommel Nielsen, Jeppe Aakjærsvej 8, 6100 Haderslev – tlf.: 74 53 25 66 - mail:
hommel.nielsen@mail.dk
Frivillige bidrag modtages gerne ved indbetaling til fondens konto i Nordea Bank –
reg.nr. 2237 kontonr. 0740 810 081.
Alex Binneballes Fond
Fondens formål er at yde støtte til deltagere i frihedskampen fra 1940 – 1945, eller
på anden måde virke til fordel for disse, således med fortrin for tidligere fanger i
Neuengammelejren, specielt sådanne der modtager støtte i henhold til lov nr. 475 af
1. oktober 1945 med senere ændringer, og disses nærmeste pårørende.
Fonden uddeler på grundlag af skriftlige ansøgninger målrettede donationer i marts
måned hvert år.
Ansøgning om donation indsendes senest 1. marts til fondens formand: Leif Hommel Nielsen, Jeppe Aakjærsvej 8, 6100 Haderslev – tlf.: 74 53 25 66 - mail:
hommel.nielsen@mail.dk
Side 4 af 4