Dagsorden – Bestyrelsesmøde nr. 24 i Naturturisme I/S Dato: Onsdag den 4. september 2013 Tidspunkt: kl. 9.15 – 11.15 Sted: Abildvej 5A, Svendborg Bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Hanne Fynbo Flemming Madsen Morten S. Petersen Henning Andersen Peter Jensen René Larsen H.C. Rasmussen Ærø Kommune Ærø Kommune Svendborg Kommune Svendborg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Langeland Kommune Langeland Kommune Tilknyttede bestyrelsesmedlemmer: Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Niels Rasmussen Michael Martin Jensen Ole Bloch-Petersen Allan Harsbo Kristian Grønbæk Andersen Dansk Skovforening Centrovice Friluftsrådet Danmarks Naturfredningsforening Turisterhvervet Turisterhvervet Turistforeningerne Region Syddanmark Følgegruppe: Anne Lene Haveløkke Christian Tønnesen Anne Mette Wandsøe Jan Carlsson Lone Himmelstrup Carsten Nielsen Søren Strandgaard Jørgen Friis Peter Thor Andersen Langeland Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Turistbureauerne Svendborg Kommune Svendborg Kommune Udvikling Fyn Naturstyrelsen Fyn Ærø Kommune Øhavsmuseet Sekretariatet: Rico Boye Jensen Jens Øyås Møller Sekretariatet Sekretariatet Nina Brandt Jacobsen Nanna Heinrich Sekretariatet Sekretariatet H.C. Rasmussen Henning Andersen Hanne Fynbo Anne Lene Haveløkke Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Anne Mette Wandsøe Jan Carlsson Kristian Grønbæk Andersen Langeland Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Ærø Kommune Langeland Kommune Dansk Skovforening Turistbureauerne Svendborg Kommune Region Syddanmark Afbud: 1 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes 2. Mød en virksomhed – 10. minutter Hvad rør sig i det fynske turisterhverv. Udvalgte virksomheder inviteres til at lave en kort præsentation af virksomheden og dens tanker. På dette møde præsenteres Øhavsporten i Faaborg. Præsentation v. Nicolai Birkedal: Virksomheden i gang på 3.år. 2 personer står bag – begge med jobs ved siden af. Siden starten i 2011 har man 8-doblet omsætningen, og produktporteføljen er løbende blevet udvidet. Øhavsporten står således både for driften af Holstenshuus Klatrepark, en udstyrsbutik, udlejning af diverse friluftsudstyr samt kurser og guidede ture i kajak, cykler mv. Fremover vil satsningsområderne være snorkling/uv.jagt, events, MTB og vandreture. Udfordringer - Omsætning skal op på 2.5 mio. førend målet om 2 fuldtidsstillinger kan realiseres. Sæsonen skal forlænges og gerne fra marts til oktober. Pladsmangel i butikken på sigt, behov 200 til 250 m2 Fokusområder (set med Øhavsportens briller på) - Bedre markedsføring af Fyn. Større samarbejder på tværs af Sydfyn og Øhavet. Mere markedsføring af Øhavsstien og Mountainbikeruter Bemærkninger fra bestyrelsen: Er der et samarbejde med overnatningsvirksomhederne? Svar: Vi har lavet et lokalt samarbejde med forskellige campingpladser og B&B hvor deres gæster får 20% rabat hos os. Kan vi lave et samarbejde omkring UV jagt på tværs af øhavet eks. Ærø, og hvordan? Svar: Vi kan sagtens se et samarbejde med Ærø, hvor vi sender folk derover. 3. Formidlingsstrategi for Det Sydfynske Øhav ”Fortællingen om Det Sydfynske Øhav – fra velbevaret hemmelig til national stolthed” På sidste møde blev formidlingsstrategien behandlet af bestyrelsen og sendt i høring blandt områdets formidlingsinstitutioner (museer, naturskoler). Der er indkommet høringssvar fra Svendborg Museum og Øhavsmuseet. Der har været mundtlige drøftelser med en række andre institutioner som Ærø Museum, Smakkecenteret og Skovsgaard. Alle har udtrykt sig positivt om strategien. Vedlagt: Høringssvar fra Øhavsmuseet og Svendborg museum (samt udkast til plan for museets aktiviteter). På baggrund af drøftelser i blandt andet borgmesterforum og med andre parter vil sekretariatet foreslå ganske små rettelser i strategien. Disse har mere karakter af uddybninger end ændringer og præsenteres på mødet. 2 Orientering og drøftelse af de første nye skridt, der er ved at blive taget: 1. Øhavsport i Faaborg 2. Trædesten på Strynø 3. Skolesamarbejde RBJ orienterer vedr. strategien: Strategien har været i høring hos museer og formidlingsaktører og generelt med en meget positiv tilbagemelding. De 4 borgmestre er blevet præsenteret for strategien, og også de var positive. De ville gerne at Udvikling Fyn skulle skrives tydeligere ind i papiret. Det drejer sig primært om, at vi skal synliggøre markedsføringsdelen ift. udvikling Fyn. Der er indkommet en bemærkning ift. om Taasinge museum (lokalhistorisk museum) er med. Det indstilles at disse mindre bemærkninger indskrives i strategien. 1. Øhavsport i Faaborg: PTA: Øhavsmuseet og FMK har lagt billet ind på at etablere en øhavsport i Faaborg. RBJ: Der er i den forbindelse igangsat et forløb hvor bl.a. forretningsmodellen for porten skal udvikles. Naturturisme ligger 150.000kr i dette arbejde. 2. Trædesten på Strynø: RBJ: Vi har været på tur med en af de større danske fonde, og de er sandsynligvis interesseret i at medvirke til at finansiere en trædesten på Smakkecenteret. 3. Skolesamarbejde: RBJ: I denne strategi har vi også fokus på at gøre lokale stolte over området. Det skal vi gøre gennem temaforløb for skolerne, og udvikling af uv. tilbud. Tankerne har været drøftet med Curt Sørensen, som vil bringe det videre til Undervisningsministeren. Initiativet vil passe godt ind i den nye heldagsskole. Bemærkninger fra bestyrelsen: Har der være kontakt med Marstal søfartsmuseum ift. høring på strategien? Svar: Vi har ikke hørt noget fra dem. Museerne har nogle udfordringer med Kulturarvsstyrelsen ift. at få lidt videre rammer for hvad de må arbejde med som museer. Vi kan lade os inspirere af sønderjyderne, hvor den lokale stolthed virkelig er med til at skabe liv og aktiviteter. Sekretariatet indstiller: Formidlingsstrategien godkendes. Beslutning: Strategien tilpasses og udsendes til bestyrelsen. 3 4. Kort status på hovedprojekter Kort orientering om igangværende projekter bl.a. Ærøsund, Blå Støttepunkter, mobilapplikationen og Egebjerg Mølle. RBJ orienterer: Riderute Sydfyn - Vi har fået nogle rigtige gode tilbagemeldinger fra overnatningsvirksomhederne der melder om vækst indenfor ridegæster – det gælder både B&B og campingpladser. En campingplads meldte forleden om 50 overnatninger over en weekend. Egebjerg Mølle – Vi arbejdede på at åbne til efterårsferien, men toppen kan ikke bliver klar før i starten af december. Det betyder at udstillingen åbner imellem jul og nytår. Der er nogle store udfordringer i at skabe en udstilling i Egebjerg Mølle da den er uopvarmet og fugtig. Hele formidlingen bindes op på formidlingen af istiden. Vi har igangsat et samarbejde med CSV Svendborg. Deres elever uddannes til at servicere Egebjerg Mølle og de besøgende skoleklasser. Vi indgået aftale med en lokal lodsejer om at etablere en sti, så der blandt andet skabes adgang til statens arealer og parkeringspladsen. Oplev Ærø fra Søbygaard – Vi har fået godt 500.000 kr fra 15. Juni Fonden til vand i voldgraven. Desuden er der indstillet 2.7 mio. fra Grøn Vækst til projektet. Vi ville have søgt AFF om de resterende midler, men den er skudt til hjørne indtil Ærø Museum er afklaret omkring deres fremtidige engagement på Søbygaard. Kys Frøen – Vi får meldinger om stor tilfredshed på de eksisterende centre, og besøgsfremgang. Der er søgt penge til endnu et Kys Frøen center på Smakkecenteret og til etablering nogle mindre satellitter – haletudser på småøerne. Vi har fået knap 1. mio fra Grøn Vækst, men mangler at få svar fra Friluftsrådet. Mobil Applikation – Vi er i gang med at etablere en database, der skal kunne levere data til Mobilapplikationen, til VDK, til Ud I Naturen mv. Databasen bygger på kommunernes systemer (GIS), så de har adgang til at rette oplysninger og lægge nye data ind direkte. Udarbejdelse af selve applikationen har været i udbud, og vi er pt. i gang med at afklare hvilket tilbud vi skal benytte os af. MF Ærøsund – Sagen er påklaget og ligger nu i Transportministeriet. Vi afventer fortsat en afgørelse. Blå Støttepunkter – Vi har tilpasset bygningerne og dispensationerne er allerede begyndt at tikke ind. På Langeland har vi inddraget genopbygningen af en fiskerhytte i projektet. Vi afventer restfinansiering fra Friluftsrådet, men har positive forventninger. Ultimo 2013 gennemføres et udbud på detailprojektering og etablering. Lokaliteterne skal gerne være etableret over forår og sommeren 2014. Tegningerne vil efterfølgende blive tilgængelige for offentligheden. 4 5. Udvikling af turisterhvervet – nye aktiviteter, stærkere profil. Et stort projekt for Naturturisme I/S og hele Destination Fyn er projektet ”Et Øhav i verdensklasse”. At udvikle flere kommercielle aktiviteter og oplevelser som bygger på områdets natur og kulturarv. Projektet omfatter flere forskellige indsatser. Der gives et overblik og foreløbige resultater. Herunder hvad erhvervet siger til projektet. Projektet omfatter også et havnesamarbejde mellem områdets mange havne. Dette arbejde er beskrevet i vedlagte bilag. Bestyrelsen ønskes inddraget i handlingerne i hele projektet. Der vil blive lagt op til drøftelser af problemstillinger, holdninger til det igangsatte arbejde mv. Vedlagt: resort DSØ NBJ orienterer: Målet er, at Det Sydfynske Øhav skal være kendt som Nordeuropas Maritime Outdoor Area nr. 1! To projekter: Demonstrationsprojekt 1 – Maritime oplevelser med overnatning og Et Øhav i verdensklasse. Projekterne overlapper hinanden i praksis og supplere hinanden på mange punkter. De har samme overordnede mål, nemlig at koble overnatningserhvervet og aktørerne aktivitetsudbyderne – i skabelsen af tematiserede (maritime) oplevelser med overnatning. Formålet er at få folk til at blive længere og bruge flere penge! Vi arbejder med en række udviklingspunkter: Et øhav med aktiviteter – Vi har skabt produktguiden som fysisk og webbaseret mappe; hvori der er præsenteret nye og eksisterende produkter og aktiviteter. Fx sælsafari, guidede løbeture i Svendborg og undervandsjagt. Endnu bedre service i havnene – Der er godt gang i samarbejdet på tværs af havnene i øhavet. De arbejder med at skabe en fælles identitet, nye produkter og mere service. Oplev DSØ med guide - Natur- og kulturformidlere samles i et netværk, der vil skabe kommercielle natur- og kulturarvs oplevelser i DSØ. Kan vi finde det ”kommercielle produkt” binder området sammen – Øhavets ”sorte sol” - måske muslingesafari eller tangsafari. Blå Kraftcentre – Har været drøftelser, men er ellers lidt i stampe. Oplevelser på havnen og i byen – Der er udviklet en spil-app på Øhavsmuseet. Der udvikles på en ”port” til Øhavet der er igangsat. Det skal være en ny attraktion. Øhavsmuseet står for den videre udvikling. Ligeledes er der penge til eventuelt at udvikle en attraktion på Svendborg Havn. Arbejdet med dette er ved at blive beskrevet og sat i udbud, hvilket sker i tæt samarbejde med havneudviklingen i Svendborg. Friluftsapplikation – Er omtalt under pkt.4. Dykkerne kommer – Der i samarbejde med Visit Middelfart blevet iværksat en lille kvalitativ undersøgelse af dykkersegmentet. Lillebælt og Det Sydfynske Øhav har tilsammen noget af Danmarks bedste dykkervand med et potentiale til at tiltrække danske om udenlandske dykkergæster også i skuldersæsoner. 5 Explore Det Sydfynske Øhav – Første udgave af fyrtårnet for Explore Det Sydfynske Øhav -Faaborg Outdoor Event – blev afholdt i weekenden d. 8.-9. juni. Siden da er tiden gået med evaluering og organisering jf. de erfaringer, der blev opnået. Arbejdet genoptages i august i forhold til fremtiden. Hvad er der brug for - Aktørerne mangler udvikling af salgbare prod. og salgskanaler. Overnatningsvirksomhederne mangler viden om aktører, produkter og flere salgbare produkter. Vi facilitere netværk og viden, udviklingshjælp til nye produkter. Hensigten er, at der skabes varige netværk og nye + flere bookbare produkter. Initiativer fremadrettet - Sælg hinanden forløb 1 => Company dating/speeddating, gå hjem møder med turismefokus. Sælg hinanden forløb 2 => Individuelle sparringsforløb, individuelle mentorforløb. Gennem disse forløb får vi styrket og udviklet produktguiden, og om muligt skabt gensidige provisionsaftaler =>Vi skaber flere og nye oplevelser med overnatning. Produktguiden - Værktøjskasse for overnatningsvirksomhederne spækket med helt konkrete og velbeskrevne oplevelser der kan integreres med overnatningsvirksomhedernes tilbud. Vi får meget positive tilbagemeldinger fra erhvervet, bl.a. Christiansminde Hotel, Bøsøre Camping og Broløkke Herregårdspension. Gruppeopgaver – drøftelse af oplægget og det at vi fokuserer på fællesskabet frem for det lokale: Godt at der tænkes mere handling og mindre politik. Når grupperne mødes kan det være en udfordring at begge parter (overnatning og oplevelse) måske er små. Er vi skarpe nok på at levere den viden, aktørerne har brug for, når de skal videre med deres ideer – hvor langt skal vi gå (praktisk hjælp ift. markedsføring mv.)? Svar: Vi kan og vil støtte dem der har behov for hjælp gennem de individuelle forløb. Vi vil også arbejde med markedsføring, selvom vi ikke kan betalte for at ”annoncer”. Men vi får bragt produkterne frem i de vinduer der åbnes i regi af Destination Fyn. Når vi vil være Dest. Nr. 1, hvad har vi så at måle os op imod – kan vi være mere konkrete?? Svar: Vi har overnatningstal på i dag, kan så løbende sammenligne med fremtidige opgørelse. Mange usikkerheder i dette. Den bedste parameter vi kan måles på, er at fokusere på erhvervets tilbagemeldinger. Kan de bruge det til at skabe omsætning. Med inspiration i Meet the Locals kan vi søge at lade nogle få samle de mange helt små aktører. Vi kan lade os inspirere af lejrskoleportalen. Det ville være fint at få medtaget noget i kommuneplanerne der kan understøtte den igangsatte turismeudvikling – eks. en fysisk planlægning der understøtter. Er sommerhusudlejerne med? Svar: Vi er i dialog med dem på overordnet plan gennem vores deltagelse i Advisory Board for Oplevelsesbaseret Kystturisme. Har fået kontaktpersoner på de 3 væsentligste lokale aktører som nu bliver kontaktet. Vi skal ikke længere ned end de fire kommuner – vi er samlet om det, og skal derfor ikke sætte fokus på den enkelte kommune. Det som markedsføres skal vi være sikre på ”holder”. Fokus på at sikre kvaliteten. Har man nogen politik beskrevet for infrastrukturen i øhavet – det er vores helt store problem. Hvordan kommer man som turist rundt i området. 6 6. Budgetopfølgning Vedlagt en budgetopfølgning pr. 1. august 2013. Udviklingen er som forventet med kun mindre ændringer. Dette dog med undtagelse af, at nedsænkningen af Ærøsund fortsat afventer tilladelse og dermed igangsætning. Desuden er projektet Blå Støttepunkter forsinket pga. afslaget fra Naturstyrelsen ved første ansøgningsrunde. Selve byggefasen igangsættes først sidst på året/primo 2014. Sekretariatet indstiller: Budgetopfølgningen tages til efterretning. RBJ orienterer: Generelt set er det som forventet, med nogle forskydninger blandt andet grundet Ærøsund og Blå Støttepunkter. Bemærkninger fra bestyrelsen: Jf. budgetopfølgningen så har vi indtil nu opnået ¼ af indtægtssiden for året, så det kan være svært at se at vi når at komme i mål. Svar: Vi har flere projekter, som allerede er afrapporteret, men hvor pengene mangler at komme ind på kontoen. Desuden spiller projektforskydningerne ind bl.a. ift. Blå Støttepunkter og MF Ærøsund. Beslutning: Budgetopfølgningen taget til efterretning. 7. Næste møde Næste møde er aftalt til den 27. november. Pga. borgerligt ombud (domsmand) er Rico Boye Jensen forhindret denne dag. Mødet foreslås udsat til 4. dec. kl. 9.15 – 11.15. Beslutning: Næste møde fastlagt til den 4. december kl.9.15 – 11.15 8. Eventuelt 7
© Copyright 2025