1. No category

Ilinniartitsisoq
IMAK - Grønlands lærerforening
April ´14
Ilinniartitsisoq April ´14
Ilinniartitsisoq
April ´14
OK ´14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik
qaffassapput
OK´14: Knap 5 procent mere i lønningsposen
Isumaqatigiinniarnerit avataaniit akuleruffigineqanngitsut
Forhandlinger uden indblanding
Sammisaq – Kommuneqarfimmi Sermersuumi
ilinniartitsisut
Tema – Lærersituationen i
Kommuneqarfik Sermersooq
Suliffimmi pissutsit sammineqarsinnaapput - ulapaarfimmi
Fagligt arbejde er muligt – i en presset hverdag
Ilulissani atuarfik nutaaq
Ny skole i Ilulissat
Udgivet af IMAK
Ansvarshavende redaktør:
Sivso Dorph
Redaktion:
ilinniartitsisoq@greennet.gl
Justus Kaspersen – Ilulissat
namibia@greennet.gl
Tlf. 542263
Jan Ellesgaard – Qeqertarsuaq
jan@ellesgaard.dk
Tlf. 92 10 10 Mobil: 22 77 14
Layout og foto:
Jan Ellesgaard
Forsidefoto:
Benny Hegner
Oplag:
1.250 stk.
Tryk:
TOPTRYK, Gråsten
Deadline næste nummer:
15. marts 2014
IMAK
Noorlernut 23
Postboks 867
3900 Nuuk
Tlf. 32 25 50
Fax 32 50 61
Email: imak@imak.gl
Siulittarsoq/Formand
Sivso Dorph
Noorlernut 23
Postboks 867
3900 Nuuk
Arb. 32 25 50
Mobil 54 33 39
Pri. tlf. 31 10 29
Email: sdo@imak.gl
Ilinniartitsisoq 2
Akissarsiat tunngaviusut
5 procentingajannik qaffassapput
Isumaqatigiissut ukiuni sisamani atuutissaaq, katillugulu fem procentingajammik
akissarsiat tunngaviusut qaffaassapput
2017’imi aprilip aallaqqaataani qaffaaneq
kingulleq pippat.
Tamatuma saniatigut aningaasaateqarfimmut pisortat
akiliutigisartagaat marloriaatinngorpoq, 85 kroniniit 171
kroninut. Taamaattumillu aningaasaateqarfiup timelærerit
feriarnerannut atugassai amerlipput.
Angusaq ukiuni sisamani naafferartumik aggulunneqassaaq. Siulittaasoq Sivso Dorph oqarpoq, namminersorlutik oqartussani kommuninilu aningaasaqarniarneq
pitsaanngitsoq qissimigaarlugu angusinnaasaq atorsinnaasoq. Akissarsiat kingullermik qaffappata ilinniartitsisup
trinimi kingullermi inissisimasup akissarsiaa ukiumut
16.000 kroninit pallingajallugit ilaqqissaaq.
Pisortat
Isumaqatigiinniarnerni pissarsinerpaat tassaapput atuarfinni pisortat taakkulu tullersortaat, viceskoleinspektørit,
pisortammi isumaqatigiinniartui aningaasanik immikkut
taakkununnga naatsorsuussanik nassarmata, atuarfinni
pisortat pikkorissut soqutiginninnerulerniassammata, atorfimmilu sivisunerusumik atasarniassammata.
- Inuuniutinut akit qaffanneri akissarsiat qaffannissaata
matunavianngilaat. Taamaakkaluartoq, angusarput illersorsinnaavarput, kattuffiit allat angusaat qissimigaarlugit,
oqarpoq.
Skoleinspektørit tullersortaallu atuarfiup angissusaa malillugu akissarsiaqartarput. Pisortat tapisiaat agguaqatigiissillugu 40.000 kroninik qaffappoq, viceskoleinspektørit
tapisiaat 22.000 kroninik qaffattoq.
Erseqqissarpaa, IMAK’ip toqqarsimagaa, akissarsiat
tunngaviusut qaffannissaat overtimisiallu unitsillugit, akissarsiat tunngaviusut akit ineriartornerannut malinnaanissaat ullutsinni pingaarmat.
Sivso Dorph oqarpoq, atuarfimmik aqutsinermik pikkorissarnissamut periarfissaqalissasut.
Sillimmatit
Ilinniartitsisut atugaat allatigut aamma pitsannguuteqarput. Det Forenede Gruppelivimit perululluni napparsimalernermi sillimmasiaq akiliutigineqartartoq marloriaatinngortinneqarpoq. Ullumikkut 100.000 kroniuvoq
maannamullu 200.000 kroninnngussaaq. Aamma ilinniartitsisut qimataat pissaqarnerulissapput. Ilinniartitsisup
peerunnerani akiliutigineqartartoq 375.000 kroninngormat.
Psykologit psykologitut sulisinnaanermut akuersissutillit
ukiumut 40.000 kroninik tapisiaqalissapput.
- Ullumikkut ilinniartitsisut ullormiit ullormut pisortatut
atorfimmi ikkunneqartarput, pikkorissarnissamut periarfissinnagit. Atuarfimmi aqutsinermik, pædagogiskimi
pisortaanermik kiisalu aningaasanik aqutsinermik pikkorissaanermik neqeroorfigineqartalissapput upernaakkut
ukiakkullu, oqarpoq.
Elna Egede, journalist
Akiliunneqarluni feriartarnerit pitsannguuteqalaarput. Ilaqutariit ullumikkut ataatsimut aallartariaqarput angerlarlutilluunniit. Massakkut tamanna piumasaqaat peerneqarpoq.
Atuartitsisut timelærerit utoqqalinersiaat pitsanngorsaaffigineqarput, pisortat soraarnerussutisianut akilertagaat
200 kronit pallingajallugit qaammamut amerlineqarmat.
Ilinniartitsisoq 3
Knap 5 procent mere i
grundløn
Aftalen med det offentlige er fireårig, og
vil alt i alt give en grundlønstigning på
knap fem procent, når den sidste stigning er udløst den 1. April 2017.
Resultatet vil blive fordelt over fire år. Formanden for Sivso Dorph understreger, at det er det bedst mulige resultat
i lyset af den økonomiske situation, der hersker i kommunerne og selvstyret. Når lønforbedringen er fuldt ud
implimenteret, vil den give en lærer på slutløn knap16000
kroner mere om året.
- Lønfremgangen er desværre ikke nok til at dække
forhøjelsen af leveomkostningerne, som vi ser det i dag.
Men det er dog et resultat, der kan forsvares i forhold til
de resultater, som andre organisationer har indgået, siger
han.
Han understreger, at Imak har valgt at lade grundlønnen
stige og fastfryse overtidsbetalingen, fordi det er vigtigt at
lade grundlønnen følge med prisudviklingen.
Forsikring
For de almindelige læreres vedkommende er der andre
generelle forbedringer. Udbetalingen fra Det Forenede
Gruppeliv bliver nu fordoblet. I dag er den 100.000 kroner, men nu bliver udbetalingen på 200.000 kroner, når
en lærer bliver ramt af kritisk sygdom. Det betyder også,
at der bliver flere penge til de efterladte i forbindelse med
dødsfald. Beløbet er øget til 375.000 kroner.
Der er også en lille forbedring på feriefrirejserne. I dag
må en familie tage på ferie og tage hjem samlet. Nu kan
de enkelte familiemedlemmer holde ferie på forskellige
dage.
Hvad angår underviserne, timelærerne vil der blive indbetalt flere penge til pensionen, med godt 200 kroner om
måneden.
Herudover kan flere timelærere rejse på ferie med midler
fra deres feriefond. Det offentlige fordobler sin betaling fra
Ilinniartitsisoq 4
85 kroner til 171 kroner om måneden.
Psykologerne, der er ansat efter IMAK overenskomst/
aftale, får nu også autorisationstillæg på 40.000 kroner
om året.
Ledelse
De største vindere af overenkomstforhandlingerne er skoleinspektører og viceskoleinspektører, fordi aftaleparten
havde en ekstra pose penge med til dem, for at tiltrække
og fastholde dygtige ledere i folkeskolen.
Skoleinspektørerne og deres næstkommanderende bliver
aflønnet efter skolens størrelse. Det betyder, at den gennemsnitlige stigning i tillæg er på godt 40.000 kroner. For
viceskoleinspektører er den på 22.000 kroner.
Sivso Dorph siger også, at der bliver mulighed for, at lederne i folkeskolen dygtiggør sig i ledelse af skoler.
- I dag kan en lærer blive leder fra dag til dag uden at få
tilbudt efteruddannelse i styringen af en skole. Nu får lederne mulighed for at udvikle deres kompetencer i ledelse,
pædagogisk ledelse og økonomisk indsigt. Det er aftalt
at kommunerne vil komme med efteruddannelsestilbud
både forår og efterår, siger han.
Elna Egede, journalist
Forhandlinger
uden indblanding
Det er første gang, at overenskomsten er
indgået inden overenskomstperioden sluttede
for de godt 1150 lærere i den grønlandske
folkeskole.
Det er en helt anden type forhandlinger, der har været kørt mellem
det offentliges forhandlere og IMAK i dette forår. Den sidste forhandling foregik som en udmattelseskrig mellem politikerne og IMAKs
forhandlere i en periode af flere år. Denne her gang er det foregået i
stilhed. Det hænger blandt andet sammen med, at der blev udarbejdet retningslinjer for forhandlingens forløb.
- Der har ikke været politisk indblanding og det foregik stille og
roligt. Sidste gang foregik forhandlingerne hovedsagelig i medierne.
Denne her gang har forhandlerne haft en pose penge med, og vi
har haft mulighed for at henvende os skriftligt til de ansvarlige politikere, og fået skriftlige svar tilbage, siger Sivso Dorph.
Han er dog ikke jublende glad for resultatet, som ellers netmedierne
har hævdet, da de præsenterede forhandlingsresultatet.
- Der er ingen grund til at være jublende glad. Lønningerne stiger,
men ikke så hurtigt som leveomkostningerne stiger, siger formanden.
IMAK har som de andre organisationer forhandlet i bevidsthed om,
at de offentlige kasser er tomme. For at sige det mildt er Grønland
gået helt i stå. Bloktilskuddet fra Danmark bliver udhulet, næsten
med samme takt som indlandsisens afsmeltning.
Tilbagegang
Arbejdsløsheden er steget drastisk og håbet om, at tjene hurtige
penge på råstoffer er slukket.
- Vi ved jo, at de offentlige kasser er tomme. Kommunernes økonomi går dårligt og hele landet fattes penge, siger Sivso Dorph.
Selvfølgelig kunne IMAK sætte sig på bagbenene, men det ville
være som at skyde sig selv i foden.
- Jeg mener, at det er det bedst mulige resultat i denne her omgang,
når vi også skæver til andre organisationers forhandlingsresultat.
Det er på det grundlag, at vi har indgået en fire årig aftale, siger
han.
De økonomiske prognoser er mørke for landet i de næste år.
- Selvfølgelig kunne vi have indgået en aftale for en kortere periode
og håbe på bedre tider, når der igen skal forhandles om to eller tre
år. Vi tror dog ikke på, at der vil være plads til lønfremgange i de
næste par år, siger Sivso Dorph.
Han kan dog glæde sig over den historisk hurtige aftale, der blev inden aftaleperioden slutter den 31.marts.
-Jeg tror aldrig, vi er kommet ud med et resultat så tidligt i forløbet,
siger han.
Tekst og foto: Elna Egede
Nu mangler godkendelsen af resultatet fra medlemmerne. Det sker
gennem en urafstemning.
Ilinniartitsisoq 5
Ilinniartitsisoq 6
Isumaqatigiinniarnerit
avataaniit
akuleruffigineqanngitsut
Atuarfeqarfimmi ilinniartitsisut atuartitsisullu 1150’it atugaat pillugit isumaqatigiinniarnerit aatsaat taama siusitsigisumik naammassineqarput, isumaqatigiissut suli
atorunaanngitsoq.
Pisortat isumaqatigiinniartartuisa upernaaq manna isumaqatigiinniarnerat allatorluinnaq ingerlanneqarpoq. Kingullermik isumaqatigiinniarnerit ukiut arlallit ingerlanneqarput, politikerit IMAK’illu akornanni akersuunnertut. Maannakkut
nipaatsumik ingerlanneqarput, ilaatigut isumaqatigiinniarnissap ingerlanissaa pillugu atsioqatigiittoqarsimammat.
- Politikkikkut akuleruttoqanngilaq, isumaqatigiinniarnerit eqqissisimasumik ingerlapput. Kingullermi tusagassiorfiit
aqqutigalugit isumaqatigiinniarpugut. Massakkulli isumaqatigiinniartut piginnaatinneqarsimapput, aningaasanillu aalajangersimasunik nassarlutik. Tamatuma saniatigut politikerinut akisussaasunut allagaqarluta saaffiginnittarsimavugut,
allakkatigullu akineqartarluta, Sivso Dorph oqarpoq.
Angusaq saqqummiunneqarmat aviisit ilaat allapput siulittaasoq tipaatsuttoq, taamaanngilarli.
- Tipaatsunnissamut tunngavissaqanngilaq. Akissarsiat qaffassapput, inuuniarnermulli akit sukkanerusumik qaffakkiartorput, siulittaasoq oqarpoq.
IMAK isumaqatigiinniarpoq, kattuffiit allat ilisimasaat aamma pigalugu, pisortat karsii imaqanngitsut. Tassami nunatsinni aningaasatigut ineriartorneq ikkarleqqavoq. Danmarkimiit tapiissutit naleerukkiartorput, sermersuup milliartorneranit
sukkanerusumik.
Kinguariarneq
Suliffissaaleqisut amerliartuinnavipput, aatsitassanillu aningaasarsiornissamik neriulluarneq qamereerpoq.
- Pisortat karsii imaqanngillat. Kommunit aningaasaqarniarnerat ingerlanerliorpoq qitiusumillu aqutsisut aamma aningaasassaaleqipput, Sivso Dorph oqarpoq.
Soorunami IMAK akiuussinnaagaluarpoq, kisianni imminut pisarinertut inissinnissaq ernumanarluni.
- Uanga isumaqarpunga, tassa isumaqatigiinniarnerni uani angusinnaasat, kattuffiit allat angusaat qissimigaassagutsigit taamaappoq. Taamaattumillu ukiuni sisamani atuuttussamik isumaqatigiissuteqarpugut, oqarpoq.
Ukiuni tulliuttuni aningaasaqarniarneq ilorraap tungaanut ineriartornissaa ilimagineqanngilaq.
- Soorunami isumaqatigiissutip atuuffissaa sivikinnerutinneqarsinnaavoq, aningaasarsiornerup pitsanngornissaa neriuutigalugu. Kisianni uagut isumaqarpugut akissarsiat qaffannissaanut ukiuni tulliuttuni akissaqartoqanngitsoq, Sivso
Dorph oqarpoq.
Taamaakkaluartoq nuannaarutigisinnaavaa isumaqatigiinniarnerit naammassiaarnerat, suli isumaqatigiissut kingulleq
atuuttoq.
- Taama pisoqarsimanngisaannarpoq, oqarpoq.
Isumaqatigiissut ilaasortat akuerineqaqqaassaaq, taasisitsinikkut.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 7
Tema – Lærersituationen i Kommuneqarfik Sermersooq
Samarbejdet mellem folkeskolelærerne og Grønlands største arbejdsgiver, Kommuneqarfik Sermersooq er gået i hårdknude. Kommunen beskæftiger normeringer
for 400 undervisere ifølge statistik fra skoleåret 2011/2012.
Kommunen har vedtaget besparelser på 10,5 millioner kroner. Kommunen har meddelt, at en lærer er ansat i en kommune og kan dermed beordres til at tage arbejde
i en anden skole i kommunen, som sagtens kan medføre en flytning fra Nuuk til
Ittoqqortoormiit.
Der er sat efteruddannelsesstop og det kan komme til at ramme rigtig mange
lærere.
Besparelserne på 10,5 millioner kroner er tilsyneladende kun toppen af isbjerget.
Kommunen ligger op til massive besparelser, der kommer i flere runder indtil sommerferien.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 8
Sammisaq – Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut
Atuarfimmi ilinniartitisut nunatsinnilu sulisitsisut annersaata akornanni suleqatigiinneq ilattooqqavoq. Kommunip sulisorai ilinniartitsisut atorfii 2011/2012’imi naatsorsuinerit malillugit
400’it missaanniittut
Sipaarniarnernullu atatillugu nalunaarutigineqarluni ilinniartitsisoq atuarfimmi atorfeqanngimmat, kommunimili. Taamaattumik kommunimi soorlu Nuummiit Ittoqqortoormiinut nuutsitaasinnaasoq, akuersinngikkunilu soraarsitaasinnaasoq.
Ilinniaqqinnerit tamarmik unitsinneqarsimapput, tamannalu ilinniartitsisorpassuarnut sunniinerluppoq.
Sipaarutissat 10,5 millioner kronit nalunaarutigineqartut amerlerlinissaat ilimanarluinnarpoq.
Kommunimi sipaartariaqarpoq, feria tikitsinnagu naafferartumik sipaarutissat nassaarineqassapput, kommunimi qulaajaaneq malillugu.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 9
Tekst og foto: Elna Egede
Kommuneqarfimmi Sermersuumi atuarfeqarfimmut ileqqaarutit pillugit akerliussutsimik takutitsinermi ilinniartut angajoqqaallu 150’it peqataapput.
Atuarfik Ukaliusaq ulluinnarni USK’mik taagugarput,
Nuup illoqarfiani narsarsuarmi inissiat aserfallassimaqisut
akornanniippoq. Illorsuaq tungujortoq, blok 7-ip 8-illu
akornata isuaniippoq. Taakku blokkinnguakkuluit immaqa
nunatsinni kusanaannerpaapput. Ilami qalipanneqaratillu
aserfallatsaalineqasimanngillat immaqa ukiuni 20’ini,
ersipporlu kommunimit namminersorlutillu oqartussanit
sumiginnarneqartut.
Illorsuarmi tassani tungujortumi atuartuupput meeqqat
ilaatigut sumiginnakkat. Atuarfimmik aserorterineq annertuumik atugarineqartarsimavoq, ilami atuarfiup ilaa
aamma ikuallatsinneqarpoq. Taamaaliortuartullu tassaapput, meeqqat iluamik isumagineqanngitsut amerlaqalutik
illoqarfimmi unnuami aneertartut.
Atuarfik nuanninngitsunik nalaanneqartaraluarluni nanertugaanngilaq, tamannami trintestini misilitsitsinernilu
angusat pitsanngoriartuinnartut takutippaat. Tamatumalu
saniatigut angajoqqaat inuiaqatigiillu attaveqarfigineqartarput, atuarfik oqallititsinissamut aallarniisuusarmat.
Angajoqqaat ukiuni makkunani piitsunngoriartoraluartut,
killormut meeqqat angusaat pitsanngoriartorput.
Pissaaneqartut piareersimasut
Blokkersuit akornanni aqqut paaralugu – altaninit qiserfigitissinnaaneq imaluunniit arlaannit milortissinnaaneq
sianigalugu - atuarfiup anitsiartarfianut appakaappunga.
Angut utoqqasaaq illoqarfiup qeqqaniit ingerlasoq iseqatigalugu. Taama inoqaraluanngilaq, tamatta uissuuummilluta unippugut, immitsinnullu qiviarpugut aperaluta, naak
akerliussutsimik takutitsiniartut. Nerisarfiup tungaanut
ingerlaartilluta, angut oqaluttuarpoq, panini marluk ilinniartitsisuusut, taamaattumillu peqataaniarluni aalajangersimalluni.
Ilinniartitsisoq 10
Nerisarfik iserfigisarput, aalaaluppoq inunnik pissangarpaluttunik. Allagartarsuit tigummiassat piareersarneqarput, megafonilu misilittarneqarluni.
Ingerlaarneq illoqarfiup qeqqanut uiartiterinertalik akerliusunik allanik nassaarfiuvoq. Taamaattumillu rådhusimut
appakaattut 150-uppput. Rådhusip isaariaanut majuartarfissuani tikilluaqqusisuupput – inuiaqatigiinni pissaanilippassuit. Kommunalbestyrelsimi ilaasortarpassuit, kommunillu atorfilittai qullersat – tamarmik ilisarnarpianngillat
oqorsarsimangaaramik – ilami sila nilleqimmat.
Qungujulaarneq ilivitsuinnaq
Ilinniartitsisut sinniisuat Bodil Kleist Schierbeck oqalugiarmat, illersuisunit sakkortuumik taperserneqartarpoq.
Borgmesteri oqalugiartussanngorami megafonit atorfilittanit tiguaa, oqaasiili ersinngimmata, ilinniartitsisut mikrofoni forstærkerilik nassatartik neqeroorutigaat.
Isikkavut iluamik misigiunnaarpagut qinngagullu aappillerlutik - taamaalimmat eqqarsaatit sarsualerput, immaqaana oqalugiaatit tallisarlugit ilinniartsisisut angajoqqaallu
qasusaraat. Oqalugiaatit talliartorlutillu amerliartornerat
malillugu peqataasut ikiliartulerput. Naggataavullu
IMAK’ip siulittaasua oqalugiartussanngormat uteriitsut
kiserngorupput. Oqalugiartorpassuit nalaani filmiliortoqarlunilu assiliisoqarmat ila politikerit qungujulaniarsareqaat,
talitillu silammut siaartarlugit, soorlu kikkut tamaasa
pakkukkusullugit.
Qungujulanerit inussiarnisaarnerillu tammarsimapput,
kommunalbestyrelsi qullersallu ilinniartitsisunik angajoqqaanillu ullualunnguit qaangiuttut paasissutissiilermata.
Tamanna quppernermi allami atuarsinnaavat.
USK siuttuliullugu
akerliussutsimik
takutitsineq
Ilinniartitsisoq 11
Demonstration med
USK i spidsen
150 lærere og forældre deltog i en demonstration mod besparelser i folkeskolen i
Kommuneqarfik Sermersooq
Ukaliusaqskolen i daglig tale, USK ligger i det, der kan
kaldes slumkvateret i bydelen, Narsarsuaq. Den blå bygning
ligger for enden af blok 7 og 8. Det er nok to af de grimmeste blokke i hele Grønland. De har ikke set en hammer
eller en malerpensel i de sidste 20 år og dermed opgivet af
både de kommunale og centrale myndigheder.
Det er også de små rødder fra byens mange slumkvarterer,
der går i skole i den blå bygning. Hærværk har været hverdagskost, ligesom dele af skolen også på et tidspunkt blev
brændt ned af de mange børnebander, der præger bybilledet
i hovedstaden.
Men USK holder fanen højt, både på det faglige plan,
hvad angår undervisningen og ikke mindst i forholdet til
forældrene, der for de manges vedkommende lever en kummerlig tilværelse i byens mange nedslidte kvarterer. USK har
nemlig været i stand til at løfte elevernes karakterer i prøver
og resultater af trintest år efter år.
Ilinniartitsisoq 12
Magtapparat klar
Efter en trøstesløs spadseretur mellem blokkene - med
god afstand til altanerne - for ikke at få en spytklat eller et
kasseret fjernsynsapparat i hovedet – og på vej ind i skolegården kommer en godt 60 årig mand ind i skolegården.
Vi stopper begge to op, fordi der ikke er et menneske at
se. Vi siger samstemmende, hvor mon demonstranterne
er henne? På vej mod kantinen fortæller den midaldrende
herre uopfordret, at begge hans døtre er lærere på skolen
og det er derfor, han vil med i demonstrationen. Det gælder
deres fremtid.
I skolens kantine er der larm og spændt stemning blandt
de godt nu 100 deltagere. Der er en masse skilte, der skal
organiseres inden demonstrationen – en megafon bliver
prøvet af.
På turen, der er blevet forlænget med en tur i gågaden
kommer der godt 50 til. I Rådhuset står hele magtapparatet.
Det meste af kommunalbestyrelsen er der sammen med
de højeste embedsmænd, klædt varmt på som demonstranterne - på sådan en kold dag i februar.
Store smil
Lærernes repræsentant Bodil Kleist Shierbeck holder
en tale, der bliver mødt med tilkendegivelser fra demonstranterne.
Borgmesteren fumler med megafonenen sammen med
mikrofonholderne i kommunen, da lærerne generøst giver
adgang til den medbragte mikrofon med forstærker.
Da benene og fødderne er ved at fryse til is, er tanken
nærliggende at kommunalpolitikerne efter tur forsøger, at
få forsamlingen til at give op. Det var der også en del, der
gjorde, da Imaks formand endelig overtog mikrofonen. Inden
da fik forsamlingen læst og påskrevet om, at kommunens
økonomi skranter. Og selvfølgelig var der udstrakte arme og
tandpastasmil fra kommunalpolitikerne.
De brede smil stivnede og de udstrakte arme blev foldet
foran på brystet, da kommunalbestyrelsen mødte lærerne og
forældrene på et møde om de planlagte besparelser. Herom
senere.
Tekst og foto: Elna
Egede 13
Ilinniartitsisoq
Paasissutissiine
tigussaasunik im
Kommuneqarfik Sermersuumi kommunalbestyrelsinik pisortanillu paasissutissiisunik naapitsineq paasisaqarnerulernermik
kinguneqanngilaq.
Kommunalbestyrelsit sanileriiaarlutik issiasut sumi partiimi
inissisimanerat timaanni ersipput, borgmester Asii Chemnitz
Narup oqalugiarluni aallartimmat. Inuit Ataqatigiinni ilaasortat
borgmesterimik tunulequtaasut ipummersimapput saamaniarsaralutillu. Siumukkut ilaasortaat qaalersutut isikkoqarput,
annullutik tujormerpasillutillu.
Kommuneqarfimmi missingersuutit ukiarmi akuerineqartut, kommunalbestyrelsinit tamarmiusunit akuerineqarput,
taamaattumillu sipaarutinut tassanngaannaq eqqartulerneqartunut partiit tamarmik tunuliaqutaapput. Taama uissuumminnartumik saqqummernerannut tunngaviuvoq kommunip
aningaasaqarniarnera qulaajarneqalermat.
Ilinniartitsisoq 14
Ataatsimiinneq ammarmat, ilinniartitisisut angajoqqaallu ataasiakkaat ilisimatinneqarput, ataatsimiinneq oqallinnertaqassanngitsoq, kommunalbestyrelsi kommunimi pisortat paasissutissiissasut.
Nukillaanganeq
Kommunaldirektørip ilisimatitsissutigaa kommunimi sipaarutit
80 millioner kroniussasut, kaaviaartitat katillugit 1,5 milliarder
kroniusut akornanni. Tamatuma saniatigut oqaatigaa, naatsorsuutigalugu aasartinnagu sipaarutissat allat pisariaqassasut.
Nassuerutigaa, kommunip aningaasaqarnera qulaajartariaqartoq.
Aningaasaqarnermut direktøri oqalugiallatsiarami kisitsiserpassuit malaannarluni oqaatigillattaarpai, ilinniartitisut angajoqqaallu niaqui soorlu qulaatiinnarlugit.
Tekst og foto: Elna Egede
eq
maqanngitsoq
Kommunalbestyrelsimi ilaasortat imaluunniit qullersat
paasissutissiinerminni tigussaanerusunik tunniussaqanngillat
powerpointinnguamilluunniit takutitassaqaratik.
Oqalugiarluni naammassimmat ilinniartitsisup oqarfigaa
kisitsisit taama amerlatigisut imaasiinnarlugit sekundit qulikkaarlugit kommalersukkanik millionilikkaat aninneqartartut
paasiuminaatsillugit. Taamaasimmat flipoveri pisortap ornippaa, tuschimillu aappalaartumik panilersumik allalerluni,
kisitsiserpassuarnik allappoq. Naammassimmat peqataasut
ilaat oqarpoq:
- Atuarsinnaanngilagut.
Appisaluunneq
Taama oqartoqarmat aningaasaqarnermut pisortap isersimasut saappai aperaluni, arlarsi tuschimik tungujortumik qernertumilluunniit nassataqarpa? Tunineqarami ataatsimiinnerup
sinnera atorlugu allakkani tuschimik qernertumik qallerlugit
allappoq.
Tassani ersippoq, atuarfeqarnermut sunngiffimmilu ilinniartitsinermut ileqqaagassat 18 millioner kronit missaanniittoq.
Ilinniartitsisullu tusagassiortua ugguaqaaq, kisitsisit allassimasorpassuit assilisimannginnamigit. Tassami sunaaffa
paasissutissanik allassimasunik kommuni peqanngitsoq.
Kommunimmi nammineq aningaasaqarniarneq qulaajarlugu
suli naammassinngilaa.
Apeqquterpaaluit aninneqarput, aperisulli akineqarnertik
naammagerpasinngilaat. Apersuineq naammassimmat
aqutsisullu nalunaarutigimmagu ataatsimiinneq naammassisoq nipituuliorluni isumaqatigiinnginneq aperisup aqutsisullu
akornanni pivoq.
Ataatsimiinnermut nalunaaquttap akunneri marluk killigititaapput. Sivisuumik oqalugiareernerup kingorna apeqquteqarsinnaaneq nalunaaquttap akunnerata ataatsip ingerlanerani
pivoq.
Ilinniartitsisoq 15
Informationsm
uden konkret i
De mange lærere og de få forældre blev
ikke klogere under mødet med politikere og
embedsmænd i Kommuneqarfik Sermersooq
De fremmødte kommunalbestyrelsesmedlemmer var et
studie i sig selv, da mødet blev åbnet af borgmester Asii
Chemnitz Narup. Kropssproget talte højere end de ord,
der kom ud af munden på de toneangivende politikere og
embedsmændene. De mange IA’ere var tydeligvis kommet
for at bakke borgmesteren op med mutte ansigtsudtryk.
Siumutterne sad med korslagte arme og et skeptisk udtryk i
ansigtet.
Det er nemlig hele kommunalbestyrelsen, der står bag
budgettet i Kommuneqarfik Sermersooq og hermed besparelserne, der kom som et lyn fra en klar himmel.
Ilinniartitsisoq 16
Men inden mødet gik i gang, fik de fremødte lærere og de
få forældre læst og påskrevet, at der ikke var plads til debat,
men at både kommunalbestyrelsen og forvaltningen ville
komme med informationer.
Afmagt
Kommunaldirektøren oplyste om, at der skal spares 80 millioner kroner i hele kommunen, der har en ramme på godt
1,5 milliarder kroner. Han bebudede også, at det var mere
end sandsynligt, at der vil komme flere sparerunder inden
sommerferien. Han indrømmede blankt, at der ikke var skabt
noget overblik over kommunens økonomi.
Da turen nåede ned til økonomidirektøren slyngede hun
en række tal ud til den måbende forsamling af lærere og
forældre.
møde
indhold
Ingen hverken kommunalpolitikerne eller embedsmændene
havde produceret skriftligt materiale eller for den sags skyld
tænkt på en powerpoint.
Da en lærer gjorde opmærksom på, at det var meget svært
at forholde sig til alle økonomidirektørens tal med en masse
kommaer, der blev slynget ud med ti sekunders mellemrum,
gik hun resolut mod en flip over. Hun tog en tør rødlig tusch
op og begyndte at skrive alle de tal ned, som hun mundtligt
havde afleveret. Da hun var færdig udbrød en.
- Det kan vi da ikke læse.
Skænderi
Hvorefter økonomidirektøren vendte sig mod forsamlingen
og spurgte: er der nogen, der har en sort eller blå tusch? Da
hun fik udleveret en, brugte hun resten af informationsmødet
på at dække den røde tusch over med sort farve.
Ilinniartitsisoqs journalist og fotograf ærgrer sig stadig over,
at hun ikke har brugt tiden på at afskrive materialet. Det
skulle nemlig vise sig, at der ikke eksisterer tilgængeligt talmateriale over besparelserne. Kommunens oplysninger om
regnskabet kan være på en side. Resten er en stor fil med
farverige cirkler skåret op og ikke et ord om de besparelser,
som kommunalbestyrelsen vedtog i november.
Der blev stillet en række spørgsmål, men spørgerne følte
ikke, at de blev besparet. Efter en lille runde sluttede mødet
med en højlydt diskussion mellem en spørger og ordstyreren, der lukkede informationsmødet.
Der var afsat to timer til mødet og ikke et sekund mere.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 17
Økonomistyring i
blinde
Lærerne i Kommuneqarfik Sermersooq
må droppe deres efteruddannelse og nogle endda kan blive tvangsflyttet til mindre byer eller bygder, fordi kommunens
økonomi ligger i ruiner.
Der er indført et skærpet tilsyn af Kommuneqarfik Sermersooq og dermed er der igangsat en udredning af
økonomien. Det viser sig, at kommunen i en periode
af fire år har øget sine driftsudgifter med 26 procent,
mens indtægterne kun er vokset med 13 procent. Besparelserne vil højst sandsynligt ramme folkeskolen og
dermed lærerne negativt.
Det viser sig også, at forbruget af penge er sket med
bind for øjnene. Kommunen har ikke et overblik over den
økonomiske situation. En kommune med et budget på 1,5
milliarder kroner om året.
Det er nemlig lykkedes kommunen at skifte direktører ud
næsten hvert år efter kommunesammenlægningerne. I
løbet af en periode på fire år lykkedes det kommunen, at
udskifte den øverste direktør tre gange.
Derudover har kommunen kasseret forvaltningsdirektører
i et væk. Der er sagt farvel til rigtig mange fagchefer, der
oprindelig har haft kendskab til kommunalforvaltning. Nogle blev skiftet ud med nypolerede akademikere, der kom
fra helt andre områder af erhvervslivet i Danmark.
Men nu er festen efter kommunesammenlægninger også
slut. Grønlands rigeste kommune er nok på papiret rig,
men så skal der strammes gevaldigt op. Arbejdsløsheden
er eksploderet til det dobbelte bare i løbet af et par år.
Og dermed kan kommunen også forvente et fald i skatteindtægterne.
Forsvundne penge
Foreløbig ser det ikke ud til, at der ikke er skabt overblik over økonomien. Læsning af mødereferater viser, at
der også kan forsvinde 20 millioner kroner ud i den blå
luft, som kommunen ikke kan finde en forklaring på eller
dokumentation for, som det hedder i deres sprog. Hele
optrævlingen viser, at man har glemt dele af kommunen
i budgetlægningen: ”Blandt andet er der ikke placeret
noget budget til at dække den løn, som medarbejderne
på kysten løbende får”, står der i et mødereferat efter at
selvstyret skærpede tilsynet.
Med det manglende overblik er der grundlag for, at lærerne er utrygge. Informationen af lærerne foregår nemlig
mundtligt. De kan ikke gå ind på hjemmesiden og søge
oplysninger om kommunens økonomi.
Ilinniartitsisoq 18
Kommuneqarfik Sermersooq er ikke kendt for at give
oplysninger - frivilligt. Borgerne har ikke engang adgang
til regnskabet, ligesom budgettet kun bliver præsenteret
på et stykke papir. Da budgettet blev præsenteret holdt
kommunen besparelserne udenfor.
Men her i redaktionens slutning er har kommunen oplyst,
at de samlede besparelser er på godt 80 millioner kroner.
Det er godt 6 procent af driftsbudgettet. Kommunen har
bebudet en tredje sparerunde inden sommerferien.
Sattalluni aningaasanik
ingerlatsineq
Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut ilinniarnertik
unitsiinnartariaqarsinnaavaat ilaallu illoqarfinnut nunaqarfinnulluunniit allanut nuutsitaasinnaapput, aningaasanik atuineq
paatsiveqanngitsumik ingerlanneqarsimammat.
Kommuneqarfimmi Sermersuumi qulaajaaneq annertooq pivoq, namminersorlutik
oqartussanit nakkutilliineq sukanneqarmat.
Tamatuma kinguneranik paasineqarpoq ukiut
sisamat ingerlanerinnaani ingerlatsinermut
aningaasartuutit 26 procentimik ilasimasut,
isertitat 13 procentiinnarnik qaffassimasut.
Taama ilisimaqqissaarnagu ingerlatsisimaneq
atuarfeqarfimmik annertussagunartumik
eqquissaaq, taamaattumillu aamma ilinniartitsisut eqqugaassapput.
Aningaasaanik atuineq sattalluni ingerlanneqarsimasoq ulluni makkunani erseriartorpoq. Kommunimi suli aningaasatigut inissisimaneq erseqqissumik ilisimaneqanngilaq.
Tamannalu kingunerloratarsinnaavoq aningaasat kaaviaartitat ukiumut 1,5 milliarder
kroniummata.
Atuineq ilisimaneqanngitsumik alliartupiloorsimavoq, kommunit kattunnerannit ukiut
tamaasa pisortamik ikkussisarnermik ilaatigut
aallaaveqartumik . Ilami ukiut sisamat siulliit
ingerlaneranni kommunip pisortaani qullersaq
pingasoriarluni taarserneqarpoq. Atorfiup
inuttaqannginnera inuttaqarneranit sivisunerusimalluni.
Tamatuma saniatigut kommunit immikkoortortaanit pisortat imaaginnavik taarserarneqarput. Taakkulu ataanni fagchefit kommunimik
aqutsinermi ilisimasallit amerlaqisut inuulluaqquneqarput. Ilaat akademikerinik tikisitanik
taarserneqarput, kommunini ingerlatsinermi
nutaqqanik, Nunatsinni pissutsinik kommuninilu aqutsinermik ilisimasaqanngitsunik.
Kommunit kattunnerannut atatillugu aningaasameerneq sakkortooq massakkut
unitsinneqarpoq. Kalaallit Nunaanni kommunit pisuunersaat suli pisuunerpaajuvoq,
taamatulli ingerlaannassappat, sukatiterineq
annernartoq pissaaq. Tamakku malitsigalugit
suliffissaaleqisut marloriaammik amerlipput.
Kommunip isertitai appaannaratik, aningaasartuutai amerlillutik.
Aningaasat periarfeerussat
Maannamut suli qulaajaasoqarpoq.
Ataatsimiinnernit imaqarnialiat atuarlugit
takuneqarsinnaavoq, 20 milllioner kronit
periarfeerunneqarsimasut. Tassami sumik
nassuiaateqartumik atorneqarsimanersut
uppernarsaatissaqanngillat. Qulaajaanermi
erserpoq, allaffissornikkut kommunip sullissinerani sulisut akissarsiaat tamarmik
missingersuusiornermi ilanngunneqartarsimanngitsut: Sinerissami sulisut aningaasarsiaat ilanngullugit ilaatigut missingersuusiani
ersinngillat, ataatsimiinnermi imaqarniliat
ilaanni allassimavoq.
Kommunip aningaasatigut atuinermik
paatsiveerunnera ilinniartitsisut eqqissiviilliornerannut tunngaviunngilaq. Paasissutissiinerulli ilusaa annertuumik aalassatitsivoq,
oqaasiinakkut ingerlanneqarmat. Kommunip
aningaasaqarniarnera ilungersunartoq pillugu tigussaasunik paasissutissaqanngilaq,
tassami kommunalbestyrelseni ilaasortanut
allaat pisut pillugit paatsuungapput.
Kommuneqarfik Sermersooq akileraartartut
akilersugaanik ingerlatsisoq paasissutissanik
sukumiisunik saqqummiussisanngilaq. Paasissutissat amigaqaat, ilaatigullu imminnut
akiuullutik. Tamatuma saniatigut ileqqaarutit
assigiinngitsunik qulequtsersorneqarput,
taamaattumillu paatsuunganarnerulertik.
Ilinniartitsisup aaqqissuunnera naammassisoq erserpoq, ukioq manna ileqqaagassat
80 millioner kroniusut, ukiarmi missingersuusiornermi akuerineqartut. Tamatuma saniatigut sipaarutissat allat aamma siulittuutigineqarput. Taamatut kommuni iliortariaqarpoq,
ingerlatsinermut aningaasartuutit 26 procentinik amerleriapiloorsimammata. Isertitat 13
procentiinnarmik qaffattut.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 19
Stop for efteruddannelser
Mange lærere må nu afbryde
efteruddannelsesforløb i
Kommuneqarfik Sermersooq.
Bodil Kleist Schierbeck og Ida Mathiassen er i gang med en kandidatuddannelse i pædagogik og psykologi og ved
ikke om de er købt eller solgt
- Vi fik at vide, hvis vi vil fortsætte efteruddannelsen skulle vi selv betale. Jeg
har ikke råd til, at rejse mellem Ilulissat
og Nuuk på et nedsat timetal, siger Ida
Mathiassen.
Kommuneqarfik Sermersooq har meldt
ud, at kommunen bruger mange penge
på kursus- og videreuddannelse. Det er
sket i en pressemeddelelse i februar.
- Derfor har skoleforvaltningen indført
en time out periode indenfor kursus- og
videreuddannelse og lærerressourcer.
Forvaltningen vil se på, hvordan udbyttet
af videreuddannelse hidtidigt har været
i forhold til de anvendte ressourcer. Fremover skal kursus- og videreuddannelse
afstemmes og målrettes efter elevernes
og skolernes behov, således at der opnås
en større harmonisering ved at sprede
tildelingen af kurser geografisk, skriver
kommunen i en pressemeddelelse.
Bodil Kleist Schierbeck og Ida Mathiassen har fuldført bachelorgraden i pædagogik og psykologi og er nu i gang med
kandidatdelen.
- Vi fik at vide, at hvis vi vil fortsætte
skulle vi betale selv, siger Ida Mathiassen.
Både Ida og Bodil siger, at de har været
på efteruddannelse i fire år. De kommer
kun til at mangle to år af kandidatgraden,
som de startede sidste år. Skolechefen
har meddelt, at de må stoppe nu. De
mener selv, at skolen har stor nytte af
deres efteruddannelse, allerede nu.
- Vi bruger de redskaber, vi har lært
på nuværende tidspunkt både overfor
børnene og ikke mindst deres forældre.
Det er ikke fordi at det udelukkende er
os, der får nytte af den viden, vi får gennem vores uddannelse, siger Ida Mathiassen.
Ilinniartitsisoq 20
Dobbeltmoralsk
Bodil Schierbeck understreger, at det er
uacceptabelt, at deres hold fortsætter
deres uddannelse, mens lærerne i Kommuneqarfik Sermersooq må stoppe.
- Vi har forsøgt at undersøge muligheden
for at fortsætte. Men vi fik at vide, at vi
ikke vil få tilbuddet om at fortsætte fordi
universitetet respekterer Kommuneqarfik
Sermersooqs beslutning. Vi har brugt fire
år ud af et forløb på seks år. Jeg overvejer faktisk at sige op og søge om at læse
videre i København. Jeg vil afslutte efteruddannelsen, siger Bodil Schierbeck.
Hun understreger, at efteruddannelsen
har gjort hende til en bedre leder.
- Vi mener ikke, at vores efteruddannelse er en investering og ikke spild, som
kommunen fremstiller det. Jeg er blevet
meget bedre rustet til at undervise det
enkelte barn, end da jeg blev færdig med
læreruddannelsen, siger Bodil Schierbeck.
Begge lærere mener, at politikerne opfører sig dobbeltmoralsk i denne her sag.
- Vi bliver alle bombarderet med at vi skal
uddanne os. Nu kommer de og siger, at
vi skal stoppe uddannelsen eller betale
den selv. Er efteruddannelse og uddannelse kun forbeholdt borgere med penge,
spørger Bodil Schierbeck.
Ida Mathiassen siger at det er en underlig
adfærd, først at godkende et efteruddannelsesforløb og midt i det tage godkendelsen tilbage.
- I mine øjne er det en overtrædelse af en
aftale, siger hun.
Ilinniaqqinnissat unitsillugit
Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisut ilinniaqqinnitik unitsiinnarsinnaavaat.
Bodil Kleist Schierbeck aamma Ida Amathiasen pædagogikkimi psykologimillu
kandidatinngorniarnertik ikerinnakkut
qimassavaat.
- Ilisimatinneqarpugut ilinniarnerput nangissagutsigu nammineq akilertariaqassagipput. Uanga akissaqanngilanga, Ida
Mathiassen oqarpoq.
Kommuneqarfik Sermersooq nalunaarpoq, pikkorissarnernut ilinniaqqinninnernullu kommuni atuisorujussuusoq. Tamanna tusagassiorfinnut nalunaarummi
februarip aallartinnerani nassiunneqartumi unitsinniarneqartoq erserpoq.
- Pikkorissartitsisarnerit, ilinniaqqittarnerit
aamma ilinniartitsisunik atorfinitsitsisarnerit atuarfeqarnermut ingerlatsivimmi
unitsinneqarallarput. Ilinniartitsisut ilinniaqqittarnerannut aningaasanik atuisarnernut sanilliullugu manna tikillugu
pissarsiarineqartartut ingerlatsivimmi
misissorneqassapput.
Siunissami pikkorissartarnerit ilinniaqqittarnerillu atuartut atuarfinnilu pisariaqartitat naapertorlugit assigiissarneqassapput
naleqqussarneqarlutillu, taamaalilluni
pikkorissartitsisarnerit sumiiffinnut siammarterneqarnerisigut assigiittoqarnerulissammat, februarimi tusagassiorfinnut
nalunaarutigineqarpoq.
Bodil Kleist Schierbeck aamma Ida
Mathiassen pædagogimi psykologimilu
bacheloriupput kandidatimut ilinniaqqillutik.
- Oqarfigineqarpugut ingerlaqqinniarutta
nammineq atuarnerput akilissagipput, Ida
Mathiassen oqarpoq.
Ida Bodililu siorna bachelorinngorput,
kandidatimullu ingerlaqqinnissamut
akuerineqarlutik. Ukiut pingasunik sivisusseqarpoq.
Ilinniaqqinnertik ulluinnarni sulinerminnut
iluaqutigeqaat.
- Ilikkakkavut ulluinnarni atorpagut, atuartitsinermi soorunami aamma angajoqqaanut attaveqarnitsinni. Imaanngilaq uagut
kisitta pikkorissarnerput iluaqutigigipput
aamma atuarfeqarfiup atuarnerput atorluarpaat, Ida Mathiassen oqarpoq.
Killormut
Bodil Schierbeckip ersersarpaa, akueriuminaatsoq ilinniarneq unitsiinnassallugu,
tassami atuaqatigisat kommuninit allaneersut ingerlaannartut.
- Ingerlaqqinnissarput paasiniarsimavarput. Allaat Ilimmarfimmut ingerlaqqilluta,
tassanili ilisimatinneqarpugut Kommuneqarfiup Sermersuup isummernera ataqqineqartoq. Ila erloqinaqaaq ilinniarneq
ukiunik arfinilinnik sivisussuseqartoq
ukiut sisamat ingerlatereerlugu taamaatiinnarneqassasoq nalunaarfigineqarluni.
Uanga eqqarsarpunga soraarniuteqarniarlunga Københavnimilu ilinniaqqinnera
naammassiumallugu, Bodil Schierbeck
oqarpoq.
Erseqqissarpaa, ilinniaqqinneq ulluinnarni
atuarfimmit tamatigut iluaqutigineqartoq,
naak killormut kommunip oqaatigisaraaa.
- Isumaqanngilagut aningaasanik asuli
atuinipilunnertut taaneqassasoq, tassami ulluinnarni sulinitsinni atoratsigu.
Meeqqat ataasiakkaat pisariaqartitaat
tunngavigalugit ilinniartitsinissamut
sakkussaqalerpunga, ilami ilinniartitsisutut naammasseqqaarnernit pitsaanerusumik atuartitsisinnaanngorlunga, Bodil
Schierbeck oqarpoq.
Ilinniartitsisut taakku marluk oqarput, politikerit marloqiusamik pissusilersortut.
- Tamatta ilinniaqqissasugut oqaluffigineqarpugut. Massakkulli takkupput oqarput ilinniarnersi ikerinnaq unitsinniarsiuk
ingerlaqqinniarussi nammineq akilissavarsi. Ilinniarneq tassaasariaqarpoq, innuttaasunit tamanit ingerlanneqartussaq
akissaqarneq apeqqutaatinnagu, Bodil
Schierbeck oqarpoq.
Ida Mathiassen oqarpoq, ilinniaqqinnissamik akuersineq ikerinnaq utertillugu
pissusissamisuunngitsoq.
- Akuersereerput imaasiinnarlutik utertissinnaanngilaat, tamanna isumaqatigiissutaareersunik unioqqutitsinertut uanga
nalilerpara, oqarpoq.
Ilinniartitsisoq 21
Lærere truet med
tvangsflytning
Mange lærere er utrygge i Kommuneqarfik Sermersooq – de er bange for at
miste jobbet i byen.
gået i stå i Ilulissat. Det ville blive helt umuligt at finde et
arbejde til min mand, derfor søgte vi hertil. Det var godt
nok dejligt, da jeg fik min ansættelsesbrev. Her fandt vi
tryghed og min mand fik et godt arbejde, siger hun.
- Da vi fik at vide, at vi kan blive nødt til at flytte til en
anden by, tænkte jeg, det bliver mig fordi jeg kun har
ancienitet på et år, siger Elisabeth Mathæussen fra Ukaliusaqskolen, USK i Nuuk.
Elisabeth kan ikke uden videre skifte arbejde. De to unge
er afhængige af Elisabeths personalebolig. Håndværkere
har ikke den samme adgang til at få tildelt en personalebolig. Der er desuden en ventetid på op mod 28 år på
en almennyttig bolig i Nuuk.
Vi sidder efter arbejdstid i et undervisningslokale i en
meget stille skoler, der rummer 60 lærere i Nuuk. Elisabeth Mathæussen er blot 28 år og det er hendes første år
som lærer. Den anden lærer er Ida Mathiassen er også
bange for at blive sendt hjem til Tasiilaq, hvor hun kommer fra.
Begge lærerne var med, da alle lærerne den 27.januar
blev informeret om, at der kan blive tale om, at blive flyttet, fordi de på papiret er ansat i kommunen og ikke på
den pågældende skole.
- Vi spurgte skolechefen om, at vi skulle opfatte mødet
som en varsel til, at der kan blive tale om, at flytte til en
anden kommune. Og skolechefen sagde ja, fortæller Ida
Mathiassen.
Endvidere sagde skolechefen, at hvis en lærer nægter at
flytte til en anden skole i kommunen, vil det bane vejen
for en fyring med øjeblikkelig fratrædelse.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skolechefen efter gentagne telefoniske henvendelser i en uge.
Ledighed
Der er en årsag til, at Elisabeth Mathæussen har søgt
om ansættelse på en skole i Nuuk. Det hænger sammen
med, at Nuuk er den eneste by, hvor hendes mand kan
bruge sin håndværkeruddannelse.
- Min mand er tømrer og han kan ikke få arbejde i andre
byer end i Nuuk. Vi kommer begge fra Ilulissat, derfor
var tanken først at søge arbejde i Ilulissat. Men alting er
Ilinniartitsisoq 22
- I denne her tid spekulerer vi på, hvad der skal ske. Hvis
jeg skulle blive tvunget til at flytte til en anden by her i
Kommuneqarfik Sermersooq må min mand gå arbejdsløs. Efter skolechefens information i januar besluttede vi
os, at rejse med det samme. Vi har jo ikke vores egen bolig her i Nuuk. Men efter beslutningen kom vi til at tænke
på, at der ikke vil være et job til min mand i Ilulissat. Men
stadigvæk er det usikkert, hvor der kommer gang i byggeriet, siger hun.
Byggemarked
Ida Mathiassen er også gift med en tømrer og har fire
børn. Ida Mathiassens mand har gjort karriere her i Nuuk
og har nu en ønskestilling som leder af et byggemarked.
- Da skolechefen og fortalte i januar, at vi kan blive nødt
til at flytte for at beholde lærerjobbet her i Kommuneqarfik
Sermersooq, tænkte jeg, nu peger han på mig og siger:
Du kommer fra østgrønland og derfor bliver du nødt til at
tage hjem til Tasiilaq,
- Vi har drøftet det i vores familie. Og vi er kommet til at,
vi ikke kan flytte til de andre byer i kommunen. Der vil
ikke være et job til min mand i de andre byer. Hvis det
kommer dertil må jeg finde et andet arbejde her i byen.
Jeg er allerede i gang med at lede efter alternative beskæftigelsesmuligheder, siger Ida Mathiassen.
Men hun understreger, at hun gør det med blødende
hjerte. Lærerjobbet i USK er et ønskejob.
Ilinniartitsisut
nuutsitaanissamik
qunusaarneqartut
Kommuneqarfimmi Sermersuumi ilinniartitsisorpassuit toqqissimajunnaarput
– illoqarfigisaminni atorfitsik annaajumanagu
-
Kalerrinneqaratta illoqarfimmut allamut nuutitaasinnaasugut eqqarsarpunga, pinngitsoorani uangaassaaq, ukioq ataasiinnaq ilinniartitsisuusimagama, Nuummi Ukaliusami ilinniartitsisoq Elisabeth Mathæussen
oqarpoq.
Suliffik naareersoq atuartitsiffimmi mikisunnguami isersimavugt, atuarfik 60’inik ilinniartitsisulik nipaaqisoq
najorlugu. Elisabeth Mathæussen 28’inik ukioqartoq,
aasaq ilinniartitsisunngorpoq. Sanileraa sivisunerusumik
ilinniartitsisuusimasoq Ida Mathiasen aamma Nuummit
nuutitaarusunngitsoq. Taakku ilinniartitsisut marluk januari
naalersoq ataatsimeeqataapput, kommunimit paasissutissiissutigineqarmat, ilinniatitsisoq sukkulluunniit nuutitaasinnaasoq, kommunimi illoqarfiunngitsumi atorfeqarnera pillugu.
- Atuarfinnut pisortaq aperaarput, illoqarfimmut nunaqarfimmulluunniit allamut nuutsitaanissamut sioorasaarinertut ataatsimiisitsineq isigissanerupput akivoq aap, Ida
Mathiassen oqarpoq.
Aamma pisortaq oqarpoq, ilinniartitsisoq kommunimi
atuarfimmut nuunnissamik naaggaarpat ullormiit ullormut
soraarsitaasinnaasoq.
Atuarfiup pisortaa oqaaseqartinniarlugu sapaatip akunnera naallugu telefonikkut saaffigisaraluaratsigu iluatsinngitsoorpoq.
Suliffissaaleqisut
Elisabeth Mathæussen Nuummi atuarfimmut qinnuteqarpoq uini suliffissarsisinnaammat.
Kisianni Ilulissani sanaartorneq uninngavoq. Nuussagutta
tassani suliffissaqanngilaq, taamaattumik maanga uanga
qinnuteqarpunga. Atorfinittunga tusaratsigu nuannaaqaagut. Maani toqqissisimasumik inuusinnaagatta,
uigalu suliffeqareerluni, oqarpoq.
Elisabethip allamik suliffissarsiornissani nalornissutigaa.
Aappariit inuusuttut Elisabethip inaa kisiat isumalluutigaat. Sanasummi suliffimmut atatillugu ineqartitaasarnerat atugaanngilaq. Nuummi inissiamik nalinginnaasumik
initaarniaraanni ukiut 28’it tikillugit utaqqisariaqarput.
- Ulluni makkunani sunissarput nalornissutigivarput. Illoqarfimmut allamut nuutsitaassaguma uiga suliffissaqarnavianngilaq. Taamani paasissutissinneqaratta ingerlaannaq angerlarnialeraluarpugut. Soraassagumami maani
Nuummi inissaqarnavianngilagut. Aalajangereerluta
Ilulissani sanaartorneq uninngasoq eqqaagatsigu uniinnarpugut, Elisabeth Mathæussen oqarpoq.
Sanaartugassanik tuniniaavik
Ida Mathiassen aamma sanasumik ueqarpoq sisamanillu qitornaqarluni. Ida Mathiassenip uia maani Nuummi
suliffigissaarpoq, sanaartugassanik tuniniaavimmi pisortaagami.
- Taamani pisortaq paasissutissiimmat, nuuttariaqarsinnaasugut, eqqarsarpunga: Tunumiuugama Tasiilamut
angerlaqqullunga tikkualeqaanga.
- Ilaqutariinni eqqartorparput. Aalajangerpugullu kommunimi illoqarfimmut allamut nuussanngitsugut. Maani
illoqarfimmi suliffiusinnaasunik alaatsinaappunga, Ida
Mathiassen oqarpoq.
Taamatulli iliorpoq, qamuuna anniaateqarluni. USK’imimi
ilinniartitisuuneq nuannarilluinnaramiuk.
-Uiga sanasuuvoq, Nuullu kisingajammi sanaartorfiuvoq.
Iluliarmiuuvugut, taamaattumik angerlarniaraluarpugut.
Ilinniartitsisoq 23
Kommuneqarfik Sermersooq
har overtrådt aftale
IMAK vil nu sætte turbo ind
på lærernes største arbejdsgiver, efter at forhandlingerne
er ryddet af bordet.
Nu er der gået mere end en måned og
IMAK har endnu ikke modtaget dokumentation for besparelserne i Kommuneqarfik
Sermersooq.
Formanden for IMAK, Sivos Dorph siger,
at kommunens information er foregået
mundtligt gennem nogle møder.
- Vi har holdt møde med kommunens
administrative ledelse i begyndelsen af
februar. Her lovede de at komme med
dokumentation for besparelsernes konsekvenser i midten af marts. Vi har fået at
vide, at der ikke vil blive tale om fyringer
eller tvangsflytninger af lærere. Det er
fordi de vil nedbringe overtimer for lærerne og dermed undgå tvangsflytninger
eller fyringer, siger Sivso Dorph.
Men han understreger, at kommunen
gennem mundtlige møder har gjort
opmærksom på, at lærerne er ansat i
Kommuneqarfik Sermersooq og dermed
kan flyttes rundt, hvor der nu er behov for
det. Og hvis de nægter en flytning til en
anden skole i kommunen, kan det udløse
fyreseddel.
- Under møder med kommunen har
ledelsen lovet at komme mere klare informationer om situationen i kommunens
skoler i midten af martsmåned, når de har
afdækket den økonomiske situation. Men
vi er ikke blevet kontaktet endnu, siger
Sivso Dorph.
Fyringer
Sivso Dorph siger, at forvaltningen har
afdækket økonomien i skolen i Tasiilaq.
I første omgang har kommunen meddelt
overfor lærerne, at 6-7 lærere vil blive
fyret.
- De har dog senere meddelt, at det ikke
vil ske. I stedet vil overtimerne blive reduceret. Og de har meddelt, at der ikke vil
Ilinniartitsisoq 24
blive fyringer. Herefter ville de gennemgå
budgetterne og de lovmæssige krav, der
stilles til folkeskolen for hver enkelt skole
på samme måde som skolen i Tasiilaq.
De har lovet at udarbejde budgetter og
vende tilbage i midten af marts. Her den
21.marts har vi ikke set nogen mødeindkaldelse endnu, siger han.
Sivso Dorph understreger, at hele forløbet
med Kommuneqarfik Sermersooq har
gjort at flere hundrede lærere er blevet utrygge. De får nogle informationer,
som ledelsen i kommunen efterfølgende
benægter at have sagt.
- Det har været rigtigt utrygt for lærerne.
Det var derfor, vi satte lid til informationsmødet med kommunen. Det blev blot til
en række ukonkrete mundtlige informationer, siger han.
Klodset håndtering
Sivso Dorph er desuden blevet indkaldt
til møde med borgmester Asii Chemnitz
Narup, der ikke ville have siddende på
sig, at kommunen har overtrådt aftaler i
forbindelse med lærersituationen i kommunen.
- Vi mener nemlig at kommunen har overtrådt aftalerne omkring lærernes ansættelsesforhold. Det er for eksempel kravet
om at orientere medarbejderne om budgetter i de lokale samarbejdsudvalg. Det
er ikke sket. De lokale samarbejdsudvalg
blev først orienteret, da IMAK påpegede,
at de ikke var blevet inddraget. Beslutningen om udmøntningen af besparelserne
var da allerede taget, siger han.
Han mener, at utrygheden blandt lærere,
elever og forældre kunne have været undgået, hvis forvaltningen havde overholdt
gældende regler og havde grebet situationen mere professionelt an.
Kommuneqarfik Sermersooq
isumaqatigiissutinik
unioqqutitsivoq
Ilinniartitsisut sulisitsisuat anneq IMAK’ip saanniarpaa,
isumaqatigiinniarnerit naammassereermata.
Kommuneqarfik Sermersuumi sipaarutissat
pillugit paasissutissat tigussaasut neriorsuutigineqartut suli tunniunneqanngillat.
IMAK’ip siulittaasua Sivso Dorph oqarpoq,
kommuni paasissutissiisoq ataatsimiinnerni
arlaqartuni.
- Kommunip qullersai februarip aallartisimanerani ataatsimeeqatigivagut. Tassanilu
neriorsuutigineqarpoq, sipaarutissat kingunissai pillugit marsip qiteqqunnerani saaffiginnissuteqartoqarumaartoq. Naapinnitsinni
ilisimatinneqarpugut ilinniartitsisunik soraarsitsisoqaranilu nuutsitsisoqarnavianngitsoq.
Sipaarut overtiminik ikilisaanikkut matuniarneqarmat, Sivso Dorph oqarpoq.
Oqaatigaali, kommunip oqaasiinnakkut
erseqqissaraa, ilinniartitsisoq Kommuneqarfimmi Sermersuumi atorfeqartoq,
taamaattumillu illoqarfimmiit illoqarfimmut
nuutsinneqarsinnaasoq, pisariaqartitsineq
tunngavigalugu. Ilinniartititsisoq nuukkumanngippat soraarsitaasinnaavoq.
- Kommunip qullersaasa neriorsuutigaat
sipaarutissanut nassuiaatit erseqqarinnerusut nassiunneqarumaartut, kommunini
aningaasaqarneq qulaajarneqareerpat.
Soraarsitsineq
Sivso Dorph oqarpoq, Tasiilami atuarfiup
aningaasaqarniarnera atuarfimmi immikkoortortap qulaajarsimagaa. Kommuni
siullermik nalunaarpoq, ilinniartitsisut 6-7
soraarsinneqassasut.
Sivso Dorphip erseqqissarpaa, Kommuneqarfik Sermersuumi suleriaaseq tunngavigalugu, ilinniartitsisut unteritilikkaartut
toqqissimajunnaartinneqartut. Aalajangersimasumik paasissutissinneqarput, kingornalu kommunit pisortaasa oqaatsitik allamut
sangutippaat.
- Ilinniartitsisunut pissutsit toqqissisimanarsimanngillat. Taamaattumik kommunip
paasissutissiinera neriulluarfigisimagaluarparput. Kisiannili aamma tigussaasunik
tunniussisoqanngilaq, oqarpoq.
Pissusilersuutit
Sivso Dorph borgmester Asii Chemnitz
Narupimit ataatsimiigiaqquneqarpoq.
Borgmesterip iluarinngilaa, isumaqatigiissutinik unioqqutitsisoqarsimanerannik
oqalunneq.
- Ilinniartitsisut atorfeqarneranut atatillugu
isumaqatigiissutit unioqqutinneqarput. Tassani allassimavoq, missingersuutinik suli
aalajangersaasoqartinnagu suleqatigiinnermut piffinni ataatsimiititaliani siunnersuutit
oqaluuserineqassasut. Taamatulli pisoqanngilaq. Piffimmi ataatsimiititaliani paasissutissiisoqarpoq, aalajangiineq pereersoq.
Taamanikkut sipaarniutit saqqummiunneqarmata naqissuserneqareerput, tamannalu isumaqatigiissutinik uniuineruvoq,
Sivso Dorph oqarpoq.
Aamma isumaqarpoq, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu toqqissisimajunnaarnerat
pinngitsoortinneqarsinnaagaluartoq, malittarisassat maleqqissaarlugit pisimasoq suliaq
suliarineqarsimasuuppat.
- Kingornali nalunaarput, taamatut pisoqarnavianngitsoq. Overtiminik ikilisaanikkut
sipaarniarnerit matuniarneqarmata. Aamma
oqarput, atuarfiit ataasiakkaarlugit Tasiilami
atuarfittut qulaajarneqassasut, missingersuutit inatsisitigullu piumasaqaatit tunngavigalugit. Missingersuutit nutaat pillugit
paasissutissiiumapput, marsilli 21’anni suli
tusagaqanngilagut, oqarpoq.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 25
Suliffimmi pissutsit sammineq
Ukaliusami iliniartitsisut 60’it ukiuni kingullerni tusarsaapput
– oqallissaarillutik, soorlu atuarfinni atukkanik pisariaqartillugu saqqummiisaramik.
Ukaliusaq ikuallatsinneqarpoq. Aserorterinernik annertuunik aqqusaarneqarpoq. Atuarfiup illutannguakkalua kusanartutut taaneqarsinnaanngilaq. Ilami
blok P’imut Narsarsuarmilu blokkersuarnut tulluartussatut sanaajuvoq.
Ateqarfinngui ukaliusaat Narsarsuarmi nungupput, illoqarfiullu immikkoortortaa taanna 60-ikkunni 70-ikkunnilu betonimik illuliarsuarnut kusanaatsunut
eqqaassutissatut isikkoqalerpoq.
Ila kisianni seqinnarissumi atuarfik soorlu kusatsittartoq, qalippaat tungutsorik sinaanilu graffittit iluaqutsiullugit. Atuarfitoqannguaq iserfigalugu
tupinnaannartumik torerpoq, nuannerpasilluni iseruminarlunilu. Iserfigalugu atuarfiup anersaava pitsaasoq ersippoq – atuarfik – masseqqillaqqissoq, eqqarsaatit takkupput, ikuallassunnik tammalersoq, najoraatigalugu.
Ilinniartitsisut pingasut Ilinniartitsisup naapitai aalassatitaasimapput,
taamani ilisimatinneqaramik ilinniaqqinnerit unitsinneqartut aammalu nuutitaasoqarsinnaasoq.
Nipangersitaasimanngillalli. Tassami akerliussutsimik takutitsinissamik aaqqissuussipput, kommunip paasisitsiniaalluni ataatsimiisitsineranik kinguneqartumik.
Aamma oqaaseqaateqarput, taamaattumillu inuiaqatigiinni
oqallinnermut peqataalluarlutik.
Suleqatigiinneq
Sumiuna nukissanik tuniorarneqartut, soorlu suliffimmut
atatillugu oqallinnernut peqataanissamut. Bodil Schierbeck – Atuarfik Qorsussuaq matuneqarmat – USK’imut
nuunneqarpoq. Taanna isumaqarpoq, ilinniartitsisut ammalluinnartuunertik nukittoqqutigigaat.
- Suleqatigiinnerput pitsaasuuvoq. Ilinniartitsisutut
nuanninngitsunik nalaataqaraangatta pikkoriffigaarput
ammasumik oqaloqatigiissinnaagatta qiallutalu, soorlu
Ilinniartitsisoq 26
qarsinnaapput - ulapaarfimmi
qiserfigitissimagaangatta imaluunniit meeqqamit annersinneqaraangatta. Tapersersoqatigiinneq pikkoriffigaarput. Aamma isumassarsigaangatta piviusunngortinissaa
aamma pikkoriffigaarput. Soorlu akerliussutsimik takutitsinissaq piviusunngortipparput, Bodil Schierbeck oqarpoq.
Ukiarmi aamma ilinniartitsisut oqaaseqaateqarput atuarfimmi pissutsit ullutsinni
atuuttut pillugit. Aamma kommunimi atorfillit nuutsitaasinnaanermik ilinniaqqinnernillu unitsitsineq pillugu oqaloriarlutik kingorna oqarsimannginnerarlutik
allagaqartarnerat aamma akiorpaat, tunniutiinnarnatik.
Imaqanngitsut
Politikerit atuarfiullu qullersaqarfiata ilinniartitsisut ammut naqillugit
oqaaseqartarput, oqaatigisimasatik ilumuunnginnerarlugit. Ilinniartitsisut
inuunerannut kingunerlutitsisussat inaariivillugit saqqummiuttarpaat.
- Kommunip naqittarpaatigut, ilinniartseqqiinerit unitsinneqassasut
nuutsitaasinnaanerlu pillugit oqaasiinnakkut paasissutissiillutik, tigussaasunik tunniussinatik. Taamaattumik tusagassiorfinnut nalunaaruteqarluta akisarpagut. Aamma isumaqarpugut politikerit ilaat
pissuserlutttartut nikassaarpaluttumik oqalullutik, ilinniartitsisut
marluk oqalupput.
Ilinniartitsisut tupigusuutigaat, kommunip ilinniartitsisunut
attaveqartarneq atugaat. Sunarpiaq pineqarnersoq oqaluinnarnikkut paasissutissiissutiginiarsaraat, kingornalu naqqiisarlutik.
- Paasissutissiilluni ataatsimiisitsineq pakatsinarpoq, tassami tassani naatsorsuutigisimavarput, tigussaasunik paasissutissanik tuniorarneqassasugut. Kingumut oqaluinnarlutik saqqummiussipput. Powerpointinnguamilluunniit
atugaqanngillat. Ila pikkorluppaseqaat. Tamatumalu
saniatigut oqaaserisimasatik inunnit 60-init tusarnaarneqartut ilumuunnginnerartuarpaat, ilinniartitsisut
marluk isumaqarput.
Kommunip ilinniartitsisunut pissusilersuutaat sakkortuumik pakatsinermik kinguneqartoq ersippoq.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 27
Fagligt arbejde er muligt
– i en presset hverdag
De 60 lærere i Ukaliusaqskolen - USK - er
blevet kendt for at sætte dagsordenen både på
det faglige plan og i debatten om folkeskolen
Ukaliusaqskolen er forsøgt brændt ned. Der er begået ufatteligt meget hærværk gennem tiden. Skolen er heller ikke
videre pæn, heller ikke dengang, den var ny. Den er nemlig
bygget til Blok P og de trøstesløse blokke i Narsarsuaq. Det
poetiske navn, ukaliusaq (kæruld) er for længst trampet ned
på denne slette, der har udviklet sig til en sand skamstøtte
for 1960-ernes og 70-ernes betonbyggeri.
Men på en solskinsdag knejser den kantede grimme bygning med sin karakteristiske blå farve og graffitti på væggene.
Indenfor er der overraskende ryddeligt, nydeligt og indbydende. Den gode energi er mærkbar – skolen - der ikke
kan kues, er tankerne nærliggende, efter at have snuset den
anelse af røg, der river lidt i næsen.
De tre lærere som Ilinniartitsisoq møder, er noget rystede
efter at de mundtligt har fået at vide, at de må stoppe med
deres uddannelse eller risikere at blive tvangsflyttet.
Ilinniartitsisoq 28
Der er dog ikke handlingslammelse, hvad vi både kan høre
og læse i medierne. De formåede at stable en demonstration på benene, der efterfølgende fik kommunen til at holde
et informationsmøde i skolens kantine.
De er også med til at starte debatter ved at komme med
udtalelser, for at involvere det omgivende samfund.
Samarbejde
Hvad er det, der gør, at de også har overskud til at gå ind i
fagligt arbejde og blande sig i debatten i samfundet. Bodil
Schierbeck, hvis skole – Qorsussuaq – blev lukket er flyttet
til USK. Hun mener, at der er en stor åbenhed blandt de
veluddannede lærere.
- Vi har et godt samarbejde. Og vi er også gode til at holde
sammen specielt i de situationer, hvor det ikke er særlig rart
at være lærer i en skole, som USK. Vi lytter, når en af os
er blevet spyttet på eller slået af en elev. I det hele taget er
vi gode til at bakke hinanden op. Vi er også gode til at føre
idéer ud i livet, siger Bodil Schierbeck.
Lærerne startede en debat om elevernes og lærernes
forhold på skolen, som på den lange bane helt sikker vil
bryde nogle tabuer om forældrenes åbenlyse ansvar over
deres egne børn.
I forbindelse med spareplanerne har lærerne taget kampen
op mod embedsværket, der kommer med selvmodsigende
information og attituden: ”Det har vi aldrig sagt”
Ingen substans
Lærerne har følt, at politikerne og forvaltningen har behandlet dem nedladende, ved ikke at stå ved deres påstande.
- Vi føler at kommunen har forsøgt og tryne os, fordi de
mundtligt har informeret os om, at der vil blive tvangsflytnin-
ger og uddannelsesstop. Det er på det grundlag, at vi har
svaret dem i pressemeddelelsesform. Vi mener også, at
politikerne ikke kan være bekendt at være så nedladende
overfor de kommunalt ansatte lærere, siger de to lærere.
Begge lærere er forundrede over kommunikationen mellem
kommunen og lærerne. Hele informationen er foregået mundtligt, og hele tiden kommer der rettelser på nogle mundtlige
informationer.
- Nu troede vi, at der vil komme noget, vi kunne forholde
os til under informationsmødet. Men igen stod de bare og
talte. Der var ikke engang produceret en powerpoint. Det
virker altså noget amatøragtigt. Hele tiden kommer de og
benægter, hvad de rent faktisk har sagt under 60 menneskers påhør, siger lærerne samstemmende.
Tekst og foto: Elna Egede
Ilinniartitsisoq 29
Ny skole i Ilulissat
Af Justus Kaspersen
Endelig
Fra kun at være en tanke de sidste mange år, så ser det
ud til, at Atuarfik Mathias Storch’s nedrivning er ved at
blive en realitet.
Skolen er bygget i 1956.
Den 7.februar blev vi lærerstaben i AMS præsenteret for
den kommende nye skole.
Da skoleinspektøren kom med sin præsentation, gik
hun ud fra tegninger, som arkitekterne i TNT i Nuuk
har tegnet. Samtidig sagde hun, at nedrivningen af den
gamle skole, der i de sidste måneder er kommet til at se
forfærdelig ud, skulle starte i midten af juli måned 2014.
Nedrivningen skal så være færdig i uge 42, altså i midten
af oktober. Derefter skal opbygningen af den nye skole
starte i foråret 2015. Man regner med, at vi skal flytte
festklædte ind i den nye skole i august 2017. Vi må dog
være klare til eventuelle forsinkelser.
I den sidste tid har Departementet for Uddannelse, Nick
Nielsen, lovet at sikre, at nedrivningen af den gamle skole
skal ske i år. Og det må vi så tro på!
Den kommende nye skole
Man har regnet med at 143 mill. kr. skulle bruges til
bygningen, derudover har man regnet med, at der skulle
bruges ca. 20 mill. kr. ekstra til bygning af et bibliotek og
til en tandlægepraksis. Der regnes altså med et beløb på
ialt 163.000.000 kr. til projektet.
Hele byggeprojektet skal blive ialt på 5750 kvadratmeter,
derved skal den blive ca. 100 kvadrat meter større end
den gamle skole.
Der skal være plads til 5 forskellige afdelinger:
Specialcenter, som skal være tilpasset til handicappede,
4 undervisningslokaler, Heldagsskolen med 2 særskilte
rum, 6 undervisningslokaler med 1 specialundervisningslokale til Nukaaraq, 6 undervisningslokaler med 2
specialundervisningslokaler til Nuka, 4 undervisningslokaler og desuden lokaler til undervisning i fysik/kemi, naturteknik og musik til Angaju. Man regner iøvrigt med, at der
skal blive en kiosk i Angaju.
Der skal være depoter til hver af alle afdelingerne.
Lokalerne til almindelig undervisning skal være 58
kvadrat meter og fysiklokalet skal være 117 kvadratmeter.
Under nedrivningen af den gamle skole skal bygningen til
tandlægeafdelingen foreløbig bestå. Først når hele
byggeprojektet er færdigt, og man er flyttet ind i den nye
tandlægeafdeling, skal den gamle tandlægeafdeling, som
ikke skal bruges mere, rives ned. På denne måde ønskede man ikke at ramme befolkningen så hårdt.
Vi glæder os
Vi glæder os allerede til slutningen af året 2017, for som
alle nok ved, så er Atuarfik Mathias Storch fordelt ud til 5
forskellige steder i byen nu.
I vort daglige arbejde er der begrænset med nærkontakt
med vores kollegaer, og vi kan ikke bare med et knips
komme ind til skolens kontor i frikvarterene, da kontoret
er placeret en anden adresse i byen.
Eleverne bliver undervist og fordelt i vakantboliger hist og
Ilinniartitsisoq 30
her uden hjemklasser, og de kan ikke bare være sammen
med deres kammerater i deres frikvarterer.
Det er det samme som en familie med 5 børn, hvor
børnene bor hver for sig, uden at man har taget hensyn til
deres aldre.
Det bliver meget spændende at se i de kommende år,
hvordan dette har påvirket børnene socialt, og hvordan
deres resultater bliver.
Når eleverne skal gå på bliblioteket, så skal de først gå
fra 200 m. til 1 km., det kommer an på, hvor i byen deres
undervisning forgår.
Og der er ingen tvivl om, brugen af biblioteket er blevet
meget begrænset.
I vort daglige arbejde kommer vi hovedsageligt i kontakt
med hinanden gennem skoleintra. Og der er gensynsglæde, når vi ses til vores pædagogisk rådsmøder.
Derfor glæder vi os allesammen til, at vi som en “familie”
skal til at leve sammen igen i år 2017.
Til slut vil jeg lige bede jer om at tænke over følgende.
Når Atuarfik Mathias Storch nu bliver nedrevet og når den
nye skole er færdig og er klar til brug, skal den så også
hedde Atuarfik Mathias Storch?
Eventuelt Atuarfik Mathias Storch 2?
Eller…….?
Ilulissani atuarfik nutaaq
All. Justus Kaspersen
Kiisami
Ukiuni kingullerni arlalinni isumaannarsuutaareerluni kiisami Atuarfik Mathias Storchip 1956-mi sanaqqaarneqarsimasup isaterneqarnissaa qulakkeeriartuleqaarput.
Ulloq 7. Februaari AMS-mi ilinniartitsisoqatigiit atuarfissaq
nutaaq pillugu saqqummiivigineqarpugut.
Atuarfiup pisortaata saqqummiinermini illussanik titartaasartut TNT Nuuk-miit titartakkat aallaavigai. Oqaatigaalu atuarfimmik pisoqqamik qaamatini kingullerni
takussunarseqisumik ingutserineq juulip qeqqani 2014
aallartissasoq. Ingutserinerlu sapaatip akunnera 42-mi,
tassa oktobarip qeqqani nammassineqareersimassasoq.
Tamatumalu kingorna upernaakkut 2015-mi atuarfimmik
nutaamik sanaartorneq aallatissasoq. Naatsorsuutigineqarporlu aggusti 2017-mi assuuserluta atuarfimmut
nutaarsuarmut isertersinnaajumaartugut. Kinguaattoortoqarsinnaanerali sillimaffigissavarput.
Piffissamilu kingullermi Ilinniartitaanermi Naalakkersuisup
Nick Nielsenip qularnaarlugu ukioq manna atuarfiup pisoqqap isaterneqarnissaa neriorsuutiginikuuvaa. Tamannalumi upperiniartigu!
Atuarfik nutaassaq
Sanaartornissamut aningaasat 143 mill. kr-nit missigersuutigineqarsimapput, taakku saniatigut 20 mill. kr. missai
atuakkanik atorniartarfilionermut, kigutileriffiliornissamullu tapiliunneqarsimallutik. Katillugit 163.000.000 kr.nit
sanaartornissamut aningaasaliissutigineqarsimapput.
Sanaartugassaq tamakkerluni 5750 kvadrat meterinik annertussuseqassaaq, taamaalilluni pisoqqamit 100 kvadrat
missaanik annertunerulaassalluni.
Immikkoortortaqarfiit assigiinngitsut tallimat inissaqartinneqassapput, ukuusut:
Innarluutilinnut tulluarsagaq Specialcenter init atuartitsivissat sisamat,
Heldagsskolen init marluk immikkoortut, Nukaaqqami
init atuartitsivissat arfinillit tassaniisallunilu ini immikkut
atuartitsivissaq ataaaseq, Nukami init atuartitsivissat
arfinillit, immikkut atuartinneqartut inissat marluk Nukap
immikkoortortaqarfianiissapput, Angajumi init atuartitsivissat sisamat taakkulu saniatigut fysik/kemi, natur teknik,
nipilersorfillu. Naatsorsuutigineqarporlu Angajumi kioskeqarsinnaajumaartoq.
Immikkoortortaqarfiit tamarmik immikkut peqqumaasiveqassapput.
Init naliginnaasumik atuartitsivissat minnerpaamik 58
kvadrat meteriussapput, fysik 117 kvadrat meteriussalluni.
Atuarfitoqqamik isaterinermi kigutileriup illutaa isaterneqassanngikkallarpoq. Aatsaat sanaartugaq naammassippat kigutileriffittaassaq iserterfigineqareerpat, pisoqaq
atorunnaartoq isaterneqarumaarpoq. Taamaalilluni innuttaasut annikinnerpaamik eqqorneqassammata.
Qilanaarnaqaaq
2017 naajartulernissaa qilanaarnarsereerpoq, naluneqanngitsutummi Atuarfik Mathias Storch immikkoortunut
tallimanut siammarterneqarnikuuvoq.
Ulluinnarni sulinitsinni suleqatit qanimut oqaloqatigisinnaaneri killeqarnerulernikuuvoq, imaaliallaannarlutalu
atuarfiup allaffianut anitsiarfinni ornigussinnaasanngilagut
aamma taanna immikkut illumi inissisimammat.
Atuartut sumi tamaani “vakanterput” iluamik angerlarsimaffeqaratik, anitsiarfinni kammalaatitik imaaliallaannaq
takusinnaanagit.
Assigiinnarpaa illoqutigiit tallimanik meerartallit tamaasa
immikkut illoqartinneqalersut ukiui apeqqutaatinnagit.
Ukiuni aggersuni assut pissanganarpoq tamanna atuartunut inooqatigiinnikkut angusatigullu qanoq sunniuteqarumaarnersoq.
Atuakkanik atorniartarfiliarniaraanni 200 meterimiit 1 km
missaani ungasitsigisinnaasarpoq apeqqutaalluni sumi
immikkoortortaqarfimmiinnerluni.
Qularnanngitsumillu atuakkanik atorniartarfiup
atorneqarnera killeqarnerulerpoq.
Ulluinnarni sulinitsinni annerusumik skoleintra aqqutingalugu attaveqatigiittarpugut. Aatsaat Perorsaanermi
siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerini immitsinnut “takorniuuttarpugut.”
Taamaattumik ukioq 2017-mi “ilaqutariittut” inooqqilernissatsinnut tamatta qilanaarpugut.
Naggataatigut eqqarsaatissiilaarusuppunga.
Atuarfik Mathias Storch suussuseerulluni peerpat, nutaarlu sananeqareerluni piareerpat taava aamma Atuarfik
Mathias Storchiussanerluni?
Immaqa Atuarfik Mathias Storch 2?
Imaluunniit…….?
Ilinniartitsisoq 31
Ilinniartitsisoq 32