hold nytårsaften på det smukke og historiske

Skt. Nikolai Sogn
marts · april · maj · 2012
Sognepræst Hanne Mejlhede (kbf)
Kirkestræde 2B, 4300 Holbæk
Tlf. 5943 2087 / 4059 9718
e-mail hme@km.dk
Træffes bedst mandag, tirsdag,
torsdag og fredag kl. 10 -11
Sognepræst Nana Schiøtt Hansen
Kirkestræde 2B, 4300 Holbæk
Tlf. 5944 5503 / 2030 3890
e-mail nsw@km.dk
Træffes bedst mandag, tirsdag,
onsdag og fredag kl. 10—11
Organist Jytte Lundbak
lundbak@holbaekkirke.dk - Tlf. 5944 4421
Organistass. Hanne Nebeling
hn@holbaekkirke.dk - tlf. 5918 2855
Sognemedhjælper Pia Esmark Hegaard
ph@holbaekkirke.dk - tlf. 6163 8358
Kirketjener Hanne Norre
hano@holbaekkirke.dk– tlf. 4034 6929
Træffes bedst formiddag - mandag fri
Kirketjener Birgit Hermansen
bihe@holbaekkirke.dk - Tlf. 6163 5359
Træffes bedst formiddag - torsdag fri
Deadline næste kirkeblad
19. april 2012
Sognepræst Michael Rosendal
Kirkestræde 2B, 4300 Holbæk
Tlf. 5944 4034 / 2463 5529
e-mail mro@km.dk
Træffes bedst tirsdag, onsdag,
torsdag og fredag kl. 10—11
Kordegnekontoret
Stephen Larsen - e-mail stla@km.dk
Rikke Thrysøe - e-mail rit@km.dk
Klosterstræde 7, 4300 Holbæk
tlf. 5943 0891
Åbningstider mandag til fredag kl. 10 -13
Torsdag tillige kl. 16 - 18
Holbæk kirkegårdskontor og krematorium
Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk
Kirkegårdinspektør Henning Hansen
tlf. 5945 0594 - fax 5945 0595
e-mail henning@holb-kgd.dk
Åbningstider mandag til fredag kl. 10 -14
Skt. Nikolai sogns menighedsråd
Formand Hanne Korsby
hanne@korsby.dk - tlf. 5151 5877
Redaktionen: Hanne Korsby ansv., Hanne Mejlhede, Stephen Larsen
Besøg: www.holbaekkirke.dk, hvis I vil vide mere
Aftal tid til dåb, vielse og begravelse på kordegnekontoret
Anmeldelse af dødsfald indberettes til begravelsesmyndigheden/kordegnekontoret senest to dage efter
dødsfaldet. Ansøgning om navneændring, også i forbindelse med borgerlig vielse, indleveres til kordegnekontoret digitalt ved anvendelse af blanket på www.personregistrering.dk eller på godkendt blanket
direkte til kordegnekontoret..
Anmodning om dåbs– eller navneattest, dødsattest og vielsesattest foretages til kordegnekontoret.
Layout Stephen Larsen/Werk
Tryk: Werks Grafiske Hus, a/s Aarhus · tlf. 8627 5499 · e-mail werk@werk.dk · ISSN: 0902-994X
2
Når de gamle grækere var i kamp, og fjenden var
ved at være overvundet, sendte man en løber hjem
for at melde sejren. Han løb, alt hvad remme og tøj
kunne holde. I det øjeblik han løb ind ad byporten,
råbte han: Sejren er vundet!
Denne melding kaldte man et ”EVANGELIUM”.
Det betyder GLÆDELIGT BUDSKAB. Da de første kristne skulle finde et græsk ord, der kort skulle
sige, hvad budskabet om Jesus betyder, valgte de
ordet EVANGELIUM: Sejren er vundet! - Livet har
vundet!
Christos woskresse – Woistunu woskresse!
Det glædelige budskab (Evangeliet) er: Kristus er
opstanden
En god ven af mig af mig som arbejder blandt
fattige kristne i Moskva for Den Russisk-ortodokse
kirke, fortalte mig engang en historie, som siger
noget om, hvad det betyder – at livet har vundet.
Hun fortalte om et foredrag der blev holdt af en
kommissær i de første år efter den russiske revolution. Om folkeoplysning og undervisning og om den
forældede gudstro. Kommissæren slog fast, at den
kristne tro på Gud var skabt af den kapitalistiske
samfundsordning. Religion var “Opium for folket!”. Med revolutionen var dette nu afløst af den
sande opfattelse: Troen på Kristus var overvundet
og ganske modbevist!
Efter foredraget var der diskussion, men ingen
måtte tale mere end fem minutter. En ung præst,
uanselig af ydre, ubehjælpsom og genert meldte sig,
og sagde jeg skal gøre det ganske kort:
Han siger fra talerstolen: Brødre og søstre - Christos woskresse! (”Kristus er opstanden”).
Og hele den store forsamling svarer: Woistinu
woskresse! (”Han er sandelig opstanden”). Præsten
tilføjede: Jeg har ikke mere at sige, og forlod talerstolen. Mødet blev straks hævet.
De to sætninger, som præst og forsamling
hilste hinanden med, er de påskeråb, der lyder i den
russiske kirke påskenat.
De rummer i deres korthed hele kirkens påsketro!
Den tro, som ingen forsøg på at føre modbeviser,
kan tilintetgøre!
Salmedigteren Hans Adolf Brorson turde spørge:
Af døbte vrimler stad og land, men hvor er troens
brand? Sådan spørger vi ikke længere. Eller vi vil
ikke være ved vores spørgsmål! Vi spørger måske i
det skjulte! Måske, når vi er alene. Vi er mere forsigtige. Vi går på listesko med vor tro for ikke at
træde nogen over tæerne. Vi taler ikke om det, for
ikke at støde nogen. Det glædelige budskab er ikke
noget, vi gerne deler åbent.
Som en provokation kunne man derfor spørge:
Var det da helt forgæves, at Gud sendte sin søn til
vor jord for at leve iblandt os? Lod ham dø for vore
synders skyld, for at opstå påskemorgen? Og give
os en fremtid og et håb og evigt liv?
Det er det centrale i Kristendommen: Guds søn
døde iblandt os, som menneske - for vores skyld!
Var det hele noget, der foregik i himlen, havde det
sandsynligvis været os inderligt uvedkommende!
Som der står i sidste vers af påskesalmen ”Tag det
sorte kors fra graven”:
Ja, han er her guddomsmanden,
sprængte er nu dødens bånd,
han er visselig opstanden,
og hans ord er liv og ånd;
nu en forårsmorgen skøn
rinder op for os i løn,
og som påskesalmen klinger,
vokser sjælens fuglevinger
(Grundtvig, nr. 207 i Den Danske Salmebog)
Det er Evangeliet. Påskens glædelige BUDSKAB
- også i foråret 2012 - måske mere end vi tør indrømme det, når vi ser os omkring i verden: Han er
opstanden – ja han er sandelig opstanden!
Af Michael Rosendal
3
Mandag den 5. marts kl. 15.00 - 17.00
”Præstefortællinger fra Etiopien, L.A. og Solkysten”
Pastor emeritus Ib Leo Helgestad vil fortælle historier fra sit spændende præsteliv. Ib, som var vikar hos os, inden sognepræst Michael Rosendal blev ansat, har været præst i udlandet i en årrække. Han har været præst i så forskellige steder som Etiopien i Afrika, i Los Angeles i USA, og på den spanske
solkyst. Det er tre meget forskellige steder at være præst og meget forskellige
menigheder at være præst for. Det vil Ib Helgestad causere om, så vi kan forvente en indholdsrig eftermiddag.
Mandag den 2. april kl. 15.00 – 17.00
”Kamma” af forfatteren Maria Helleberg
Maria Helleberg er kendt for sine mange historiske romaner
”Dronningeskolen”, ”Dagmar”, ”Kærlighedsbarn” med flere. Men i romanen
”Kamma” skriver hun om litteraturen gennem ægteskabet mellem Kamma
og Knud Rahbek. De boede lige udenfor København i Bakkehuset, som blev
samlingssted for guldalderens store forfattere. Her kom Oehlenschläger, Heiberg og mange andre. Der blev diskuteret litteratur og her fik Kamma med
sit intellekt en stor betydning som katalysator, iværksætter og skygge for
mange af guldalderens store kunstnere.
Onsdagscaféen
7. marts, 4. april og 2. maj
Onsdagscaféen holder til i Sortebrødreklosteret, som er nabo til Skt. Nikolai kirke. Caféen er åben
nævnte datoer fra kl. 10.00 – 12. 00. Bemærk dog at den 4. april er der påskefrokost, hvorfor vi
denne dag mødes kl. 12.00 – 14.00. Alle er velkomne til fælles samvær.
Fællessang
27. marts kl. 19.00
Fællessang er for alle, der kan lide at synge. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage.
Man bliver i godt humør af at synge.
”Afrikas Horn sulter efter mere end brød”
Velkommen til foredrag ved generalsekretær i Dansk Ethioper Mission, Sune Skarsholm. Mødet
finder sted den 23. april kl. 19.00 i Klosteret ved Skt. Nikolai kirke i Holbæk. Folkekirkens Mission
i Holbæk Provsti inviterer, og der vil være generalforsamling efter kaffen.
Med venlig hilsen på vegne af komiteen
Sognepræst Asbjørn Hansen og sognepræst Lisbeth Thomsen
4
Margrethe-Kapellets grønne koncertsucces gentages igen i år. Denne gang med sopran Charlotte
Meldgaard og klarinettist Lee Morgan. Ved eftermiddagens koncert skal vi bl.a. høre Schuberts :
”Der hirt auf dem Felsen”. Schuberts næstsidste
værk inden hans tidlige død som 31- årig i 1828. Et
virtuost og elsket stykke, formet som en lied, men
med usædvanlig besætning for klarinet, sopran og
klaver. Stykket blev skrevet på opfordring af en
sangerinde, som ønskede sig et smukt koncertstykke, hvor hun kunne vise sine talenter! Charlotte
Meldgaard debuterede i 1993 fra Det Kongelige
Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Hun er
en alsidig sangerinde med et koncertrepertoire,
der omfatter både opera, lieder og populære sange. Charlotte er fast tilknyttet Det Kongelige Teater,
hvor hun ofte synger større solistiske partier. Lee
Morgan er født i USA, hvor han studerede i Cleveland og Chicago.
I 1982 kom han til Danmark, hvor han konkurrerede sig ind som soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Lee
Morgan er en meget aktiv kammermusiker i ind- og
udland. Han er bl.a. medlem af Den Danske Blæseroktet, som han har indspillet fem cd’er med; herunder Mozarts Gran Partita-serenade. I 2001 var
han gæsteprofessor ved University of Michigan,
USA. Lee Morgan er desuden lærer ved Det Kgl.
Danske Musikkonservatorium.
Hanne Nebeling er oprindeligt uddannet pianist fra
Det Nordjydske Musikkonservatorium, med videre
studier hos Anne Øland i København. Senere uddannelse som PO- organist ved Sjællands Kirkemusikskole, og i øjeblikket studerende på Det Kongelig
Danske Musikkonservatorium i kirkemusik. Hanne
blev ansat ved Skt. Nikolai kirke i 2010. Hanne har
ved siden af organistjobbet, spillet meget kammermusik med såvel sangere som instrumentalister i
kirker og på festivaller i Danmark.
Af Hanne Korsby
Lørdag den 28. april kl. 15.00 er der igen store plantedag på Skt. Nikolai kirkegårde. Menighedsrådets
Grønne udvalg har to overordnede mål: dels at informere og handle ud fra grønne tanker, og dels at
sætte fokus på Guds smukke natur. Det gør vi bl.a.
ved at plante træer på kirkegårdene. Træer og buske er fantastiske væsener, de omdanner luftens
kuldioxid til kulhydrater ved hjælp af sollyset. Træerne er så smukke at betragte året igennem, og allermest lige i forårets begyndelse, når de står med
svulmende knopper parat til at springe med de lyse
grønne blade. De skaber balance i naturen med fugleliv og insekter, de giver os skygge i sommerheden
og frugter i efteråret. Med økonomisk hjælp fra
Tipsmidler indkøber vi rigtig mange træer og buske.
Vi inviterer naboer, foreninger og samarbejdspartnere til at plante og dermed være ”fadder” for træet. Vi begynder kl. 13 på Skt. Nikolai kirkegård, så
fortsætter vi på Østre kirkegård klokken kl. 14, og vi
slutter med at plante på Naturkirkegården fra kl. 15.
Alle er velkomne til at overvære beplantningen.
Af Hanne Korsby
5
Tid: Torsdage kl. 10.00-12.00 fra den 12. april til og med d. 21. juni
Sted: Nikolai Kirke, Kirkestræde 2, 4300 Holbæk.
Torsdag d.12.april 2012 starter vi nyt hold babysalmesang for babyer mellem 0-1 år.
Babysalmesang er en veksling mellem rytmik, salmesang, dans og sangleg.
Efter 45 min. intens aktivitet i kirken, drikker vi kaffe og hygger i Sortebrødreklosteret, hvor der også er
mulighed for at pusle og give mad til de små. Kommer I i bil kan I holde på kirkens parkeringsplads efter
aftale. Pris: 200 kr. Tilmelding: efter først til mølleprincippet til sognemedhjælper Pia Hegaard på mail:
h@holbaekkirke.dk el. tlf. 61 63 83 58.
Lørdag den 17.marts kl. 10.00 – 12.00 og fredag den 17. april kl. 16.00-18.00
Skt. Nikolai kirke og Tveje Merløse kirke er gået sammen om at holde legestue for børn mellem 1-4 år, som
opfølgning på vores babysalmesangshold.
Lørdag den 17.marts holder vi legestue i Sortebrødreklosteret.
Vi begynder kl. 10.00 med ca. 45 minutters instrueret sang, leg og historiefortælling.
Herefter spiser vi frokost sammen. Vi står for maden, og det koster 20 kr. pr. familie at deltage. Fredag den 17.
april kl. 16.00 holder vi legestue i Kirkeladen efter samme koncept.
Tilmelding til sognemedhjælper Pia Hegaard på tlf. 61 63 83 58 mail: ph@holbaekkirke.dk eller sognemedhjælper Marianne Ljungberg-Jensen på tlf. 21 69 81 76 eller mail:mlj.tvm@gmail.com
6
Lørdag den 3. marts og den 14. april. kl. 10.00
Børnekirke er en gudstjeneste i børnehøjde, hvor spirekoret synger og sammen med minikonfirmanderne
opfører en bibelhistorie.
Efter gudstjenesten fortsætter vi i klosteret, hvor der er kreative aktiviteter for hele familien, samt lidt at
spise og drikke.
Skt. Nikolai kirke har nu fået sin egen side på FaceBook. Her er det
muligt at følge med i hvilke aktiviteter der foregår i kirken, samt se
billeder fra arrangementer.
7
Lørdag den 2. juni kl. 9.00 går årets kunst-tur endnu engang til Fåborg til billedhugger Keld Moseholm. På den gamle skole har han indrettet en større
udstilling af de mindre skulpturer. I den store nyanlagte have følger vi ham turen rundt og ser de store
skulpturer. Vi kører i bus fra Skt. Nikolai kirkeplads kl. 9.00. Så er vi i Fåborg ca. kl. 11.00. I
Svendborg skal vi se en af Keld Moseholms større
skulpturer opstillet på torvet. Frokosten er på Hotel
Svendborgs restaurant ”Krinsen”, hvor der bydes på
en meget lækker buffet og kaffe med et udvalg af
dejlige kager. Drikkevarer må man selv købe.
Vi er hjemme ca. kl. 18.00. - Pris for turen er 300
kr. Man kan tilmelde sig hos Jette Graves på tlf.
5945 0580 fra den 10. marts 2012.
På Kunstudvalgets vegne Hanne Korsby
Efter frokosten skal vi besøge Vor Frue Kirke,
som er en senromansk langkirke fra 1253. Kirken
ligger på byens højeste punkt inden for de gamle
volde på bakken ved torvet. I 2002 blev kirken nyrenoveret.
Sognepræst Anne-Grete Thestrup vil viser rundt
og bl.a. fortælle om kirkens smukke gamle altertavle af Eckersberg.
8
Onsdag d. 21. marts kl. 18.00 er der freestyle gudstjeneste i Skt. Nikolai Kirke.
Det er en gudstjeneste, hvor man skal bevæge sig rundt i kirkerummet, deltage aktivt og forholde sig til
livets store spørgsmål. Pas på!
Det er en gudstjeneste, hvor man forlader kirken lidt anderledes end da man gik derind.
Gudstjenesten er i samarbejde med flere kirker i Holbæk Provsti og der vil være unge fra hele provstiet.
Af Nana Schiøtt Hansen
Fredag d. 30. marts kl. 10.00 i Skt. Nikolai kirke
Der er påskegudstjeneste for de mindste. Alle sognets børn i førskolealderen, er inviteret til at komme og
høre om påskens glædelige budskab.
De fleste børn ved, hvorfor vi fejrer jul, men de færreste ved, hvorfor vi fejrer påske.
Børnegudstjenesten vil derfor handle om Jesu indtog i Jerusalem, hans tilfangetagen, død og opstandelse,
men fortalt på en måde, så selv de mindste kan være med.
Af Nana Schiøtt Hansen
Søndag d. 22. april kl. 14.00 er der cykelgudstjeneste.
Vi cykler ud i naturen for at opleve en gudstjeneste i det smukke forår.
Vi mødes på kirkepladsen foran Skt. Nikolai Kirke og kører ud i naturen, hvor vi gør holdt for at høre et
skriftsted, bede en bøn, synge en salme og modtage velsignelsen.
Holbæk fjord vil være vores alterbillede, hvor vi kører til Morsø.
Med vinden i ansigtet vil vi opleve dele af gudstjenestens på en anden måde, hvor Gud, naturen og skaberværket er i centrum. Vi slutter af med kirkekaffe i det grønne.
Det kræver blot at man har en cykel og kan cykle! Vi kører fra Skt. Nikolai Kirke kl. 14.00.
Af Nana Schiøtt Hansen
Mandag d. 28. maj kl. 11.00 er der friluftsgudstjeneste sammen med hele Holbæk Provsti.
I år holder vi fælles 2. pinsedagsgudstjeneste foran ”Sølyst” ved Skarresø, som ligger lige i udkanten af
Jyderup Stationsby. Der er gode parkerings forhold og kort gå afstand. Man skal selv medbringe noget at
sidde på. I år vil fire trompetister bærer salmesangen rundt i trækroneren, mens Skarresø vil være vores
alterbillede. Det er en gudstjeneste, hvor flere forskellige kirkeretninger deltager og sammen fejrer Helligåndens komme til jorden. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi gudstjenesten til Holmstrup Kirke. Man
kan kontakte sognepræst Nana Schiøtt Hansen på mobil: 2030 3890 for information på dagen. Der vil
være fælleskørsel fra Skt. Nikolai Kirkeplads, hvor vi kører præcis kl. 10.00.
Af Nana Schiøtt Hansen
9
År efter år samles mange mennesker i Skt. Nikolai Kirke den 4. maj. Grunde og
motiver er nok meget forskellige, men fællesnævneren er , at vi med vore tanker
og følelser vil være med til at markere årsdagen for Danmarks befrielse.
Til befrielsen og de 5 onde år er knyttet så mange minder for dem, som kan huske krigen og vi, der er født senere har grund til at sige tak til dem, der satte livet
ind i krigen og til alle, som har sikret os fred og frihed siden.
Mindegudstjenesten har fundet sted i Skt. Nikolai Kirke uafbrudt siden 1987 og
dens form og salmer er stort set uændret år efter år. En mindeværdig tradition og
markering er skabt og vil vedblive at finde sted, så længe der er søgning til gudstjenesten. Efter den kirkelige markering vil de, der har lyst kunne nyde en kop
kaffe i Klostersalen i Sortebrødre Kloster.
Af sognepræst Michael Rosendal
10
Lørdag 3. kl. 10.00
Søndag 4. kl. 10.00
Søndag 11. kl. 10.00
Torsdag 15. kl. 19.00
Søndag 18. kl. 10.00
Onsdag 21. kl. 19.00
Torsdag 22. kl. 19.00
Søndag 25. kl. 10.00
Onsdag 28. kl. 19.00
Torsdag 29. kl. 19.00
Fredag 30. kl. 10.00
Hanne Mejlhede
Michael Rosendal
Nana Schiøtt Hansen
Hanne Mejlhede
Hanne Mejlhede
Provstiets præster
Nana Schiøtt Hansen
Michael Rosendal
Hanne Mejlhede
Hanne Mejlhede
Nana Schiøtt Hansen
Børnekirke
2. søndag i fasten
3. søndag i fasten
Stillegudstjeneste
Midfaste
Freestyle gudstjeneste
Korshærsgudstjeneste
Mariæ Bebudelsesdag/Kirkekaffe
Konfirmandgudstjeneste
Konfirmandgudstjeneste
Førskolegudstjeneste
Søndag 1.
Torsdag 5.
Fredag 6.
Søndag 8.
Mandag 9.
Lørdag 14.
Lørdag 14.
Søndag 15.
Søndag 22.
Søndag 22.
Søndag 29.
kl. 10.00
kl. 19.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 14.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 14.00
kl. 10.00
Hanne Mejlhede
Nana Schiøtt Hansen
Nana Schiøtt Hansen
Michael Rosendal
Hanne Mejlhede
Michael Rosendal
Kristian Kleist
Michael Rosendal
Nana Schiøtt Hansen
Nana Schiøtt Hansen
Hanne Mejlhede
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2. Påskedag
Børnekirke
Grønlandskgudstjeneste
1. s. e. påske
2. s. e. påske/Kirkekaffe
Cykelgudstjeneste
3. s. e. påske
Fredag 4. kl. 9.30
Fredag 4. kl. 11.15
Fredag 4. kl. 19.00
Søndag 6. kl. 9.30
Søndag 6. kl. 11.15
Torsdag 10. kl. 19.00
Søndag 13. kl. 9.30
Søndag 13. kl. 11.15
Torsdag 17. kl. 10.00
Søndag 20. kl. 10.00
Søndag 27. kl. 10.00
Mandag 28. kl. 11.00
Michael Rosendal
Michael Rosendal
Michael Rosendal
Hanne Mejlhede
Hanne Mejlhede
Kim Sørensen
Nana Schiøtt Hansen
Nana Schiøtt Hansen
Michael Rosendal
Hanne Mejlhede
Nana Schiøtt Hansen
Provstiets præster
Konfirmation
Konfirmation
Mindegudstjeneste 4. maj
Konfirmation
Konfirmation
Korshærsgudstjeneste
Konfirmation
Konfirmation
Kristi Himmelfartsdag
6. s. e. påske/Kirkekaffe
Pinsedag
2. Pinsedag
Kirkebil: Ønsker man at benytte kirkebilen (taxa), skal man senest en time før gudstjenesten ringe til
Holbæk Taxa, tlf 5943 4343. For kørestolsbrugere skal Taxa kontaktes dagen før.
11
Efter en travl juletid med mange vellykkede optrædener og koncerter, tager vi fat på foråret.
25 sangglade børn fra 0. til 2 klasse synger hver fredag i klosteret kl. 15.
Vi har sunget flere steder: På Holbæk bibliotek d. 9. Vi medvirker ved børnekirke- gudstjenesterne.
februar kl. 14, på Elisabeth-centeret d. 27. februar
Desuden skal vi til spirekorsstævne d. 25. februar.
kl. 14, og til Isefjordsstævne d. 3. marts. Dejligt at så
Oveni købet hjemme hos os selv!
mange gerne vil høre os synge!
Vi har været så heldige at FUK (Folkekirkens UngForuden vores medvirken ved gudstjenester til kyndomskor) vil afholde spirekorsstævne i klosteret
delmisse, fastelavn og kirkens forårskoncert d.
med instruktør Pia Boysen. Det bliver spændende
22.april.
for børnene at møde andre børn som synger i kor.
Til juni 2012 skal vi til Landsstævne for korsangere i Der er venteliste til koret, men interesserede er
Aalborg. 5 dage med masser af sang og hyggeligt
velkomne til at henvende sig til Hanne Nebeling.
samvær. Menighedsrådet har været meget venlige
Af Hanne Nebeling
og bevilget en pose penge som tilskud til dette projekt.
Vi er pt. 25 piger og drenge fra 3. - 6. klasse, men
har plads til flere!
Så hvis du har lyst til at prøve at synge med os,
kontakt Hanne Nebeling, tlf. 22 90 72 02
e-mail hn@holbaekkirke.dk
12
FORÅRSKONCERT med kirkens storekor, ungdomskor,
voksenkor
og
organister.
Ungdomskoret opfører Faurés Requiem.
Requiem betyder dødsmesse, og Fauré skrev requiet
kort efter sin fars død. Han udtalte dengang følgende: "Mit requiem udtrykker ikke så meget frygten
for døden som en fredfyldt, evig hvile, for det er
sådan jeg ser døden, - som en udfrielse og en åbning
til en højere glæde - ikke en glædesløs overgang til
det ukendte. Musikken er li'så venlig som jeg selv."
Fauré lagde afstand til Verdi og Berlioz, hvis requier genlød af pauker og skingrende trompeter så
dødsangst og dommedag ikke var til at overhøre.
Fauré komponerer meget smukke og iøredefaldende
melodier og harmonier. Han opererer med det forfinede udtryk i stedet for de store effekter.
Voksenkoret opfører helt nye, danske salmer. Bl.a.
af Simon Grotrian og Carina Wøhlk.
Simon Grotrian indtager med sin ekspressive brug
af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi.
Hans digte har så meget deres egen stil, at de deler
vandene hos kritikere, læsere og litteraturforskere,
som enten har fundet hans poesi utilgængelig og
uforståelig eller helt fantastisk og nyskabende. I
forfatterskabet ser man en stærk fascination af sproget som materiale, og han arbejder
med former som kollage, montage, allegori og sampling samt parafrase af andre forfatteres digte.
Mange modsætninger mødes i Grotrians digte: Det
vilde og det ordnede, leg og alvor, det konkrete og
det guddommelige. Derudover spiller referencer til
den kristne mytologi og den religiøse erfaring en
væsentlig rolle i forfatterskabet.
Carina Wøhlk er aktuel med ”Salmeskat” – en
samling på 30 salmer, som netop er udgivet i oktober 2011. Carina Wøhlk er præst ved Helligåndskirken i København, og organist sammesteds Hans Ole
Thers har skrevet melodier til salmerne.
Teksterne er umiddelbare og enkle, - som f.eks.
denne dåbssalme:
Vers 1: Solen fylder kirken –
lys fra hjertets hjem.
Barn, sin stemmes knirken
bringer smilet frem.
Du bæres til dåben.
Og himlen står åben.
Gud lukker dig ind.
Vers 4: Se, nu falder dråben
på din fine hud.
Ja, vi tror, at dåben er et tegn fra Gud –
et kærtegn. Han aer
dit hjerte og tager
dit liv i sin hånd.
Der er fri adgang til koncerten.
Af Jytte Lundbak
13
På kirkens hjemmeside finder du omtale af alle de arrangementer, der ikke kom med i dette blad.
Du finder svar på spørgsmål om anmeldelse af fødsler, om tilmelding til konfirmationsforberedelse, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil skifte navn eller have jeres barn døbt eller navngivet.
Telefonnummer og mailadresse på kirkens præster, og hvornår de bedst træffes, finder du ligeledes på
hjemmesiden.
Vil I synge i kor? Organister står til rådighed med al deres viden på det område.
Menighedsrådet er sognets daglige ledelse . En slags bestyrelse.
Har du spørgsmål til menighedsrådsarbejdet kan du kontakte et menighedsrådsmedlem gennem hjemmesiden.
stla
14
Søndag d. 4. marts 2012 er dagen for Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling.
Her i Skt. Nikolai Kirke samler vi traditionen tro ind for at være med til at bryde sultens onde cirkel ude i
verden.
Vi kan altid bruge indsamler, der hjælper os med at nå ud til så mange mennesker i Holbæk, som det er
muligt. Tag vel imod vores indsamlere, når de kommer forbi jeres dør og vær med et bidrag med til at bryde sultens onde cirkel.
Vi tager også imod jeres gamle mobiltelefoner uanset om de virker eller ej. Alle de personlige informationer, som jeres mobiltelefoner må indeholde, bliver slettet. Jeres indsamlede mobiltelefoner gør gavn på tre
måder:
1. Folkekirkens Nødhjælp modtager et beløb pr. indsamlet telefon, som går direkte til deres arbejde ude i
verden.
2. Folkekirkens Nødhjælp sikrer genbrug af de indsamlede telefoner.
Folkekirkens Nødhjælp bidrager til, at folk i udviklingslandene også kan få adgang til at en mobil, som kan
forbedre deres liv drastisk.
Vi kan altid bruge en hjælpende hånd med indsamlingen, så vil du være med til at bryde sultens onde cirkel for verdens fattigste så meld dig som indsamler hos sognepræst Nana Schiøtt Hansen på mobil:
2030 3890 eller e-mail: nsw@km.dk
Af Nana Schiøtt Hansen
15
Nyt køkken i Sortebrødreklostret
Klostrets køkkenrenovering er flere gange blevet udskudt, fordi man i menighedsrådet troede, at der ville
komme et nyt kirkehus i løbet af relativ kort tid.
Kirkehuset har været menighedsrådets største ønske,
og der har virkelig været arbejdet hårdt for at opnå
tilladelse til at bygge et kirkehus på kirkens grund.
Lige nu ligger sagen i Holbæk Kommune, der skal
forsøge at få området foran Skt. Nikolai kirke omfredet, så man kan bygge et kirkehus langs Allégårdens skel.
Det tager omkring et år at få en sådan omfredning
igennem, og derefter skal man have en lokalplan for
området, og det tager mindst 9 måneder. Derfor må
man konstatere, at der mindst går 2-3 år, før man får
et nyt kirkehus.
Det er baggrunden for, at menighedsrådet tog beslutningen om at renovere klostrets køkken, sådan at
dagligdagen kan fungere på en ordentlig måde. Det
er voldsomt dyrt at renovere et gammelt hus med
sære konstruktioner. Huset er trods alt et af de ældste i Holbæk fra 1400-tallet, derfor må man være
meget nænsom og velovervejet, når man bryder ned
og bygger nyt op. Det gælder både med hensyn til
vægge, materialer og de
moderne køkkenmaskiner.
Kirkeværge Hans Michael Larsen har fulgt ombygningen på nært hold og sørget for at overholde alle
regler.
Nu er der bedre pladsforhold, bedre arbejdsmuligheder og flere moderne hjælpemidler.
Menighedsrådet har for nylig solgt to boliger. Det drejer sig dels om præsteboligen i Blomsterhaven og
funktionærboligen i Klosterporten.
Det skal dog understreges, at vi stadig har en præstebolig i Klosterporten til den kirkebogsførende præst.
Af Hanne Korsby
16
Fyldt kirke
Eftermiddagshøjskolen
Juleaften
Børnegudstjeneste
Babysalmesang
Eftermiddagshøjskolen
17
I 1846 kom en und mand til Holbæk.
Han skulle i købmandslære hos grosserer Seidelin på Ahlgade. Den unge mand var William
Richard Tidemand, han kom fra København og
var bare 14 år gammel. Det skulle snart vise
sig, at han havde et godt talent for handel.
Efter et par uddannelsesår mere i Tyskland,
kom han tilbage til Holbæk, og i 1855 overtog
han sin lærermesters forretning. Sideløbende
drev han en yderst indbringende grossistvirksomhed. Man kan stadig se navnet Tidemand
på forretningen Ahlgade 41, der i dag huser
”Fona”. Tidemand var samfundsbevidst og
deltog levende i byens udvikling. Han var således medlem af Holbæk byråd i næsten 20 år. I
1894 solgte Tidemand sin forretning, og det
barnløse ægtepar flyttede til København på
Frederiksberg. Her havde han med sin hustru
Caroline Marie meget glæde af Frederiksberg
Have. Det var den have, der senere inspirerede
ham til Strandparken i Holbæk. I 1898 skænkede parret arealet på de 11 tønderland, der i dag
er Strandparken. I gavebrevet sikres havens
unikke beplantning, og byens borgere var med
i indsamling af penge til anlæggelsen af parken. Sct. Hansdag den 24. juni 1898 blev haven indviet. Familien flyttede tilbage til Holbæk i 1904, og de bosatte sig i villakvarteret
ved Kalundborgvej lige overfor Strandparken.
Her i Holbæk havde hans livsgerning blomstret
og båret frugt og her ville han også blive gammel. I Strandparkens rosenhave er der opsat en
obelisk med et billede af Tidemand.
I et andet gavebrev sikrer Tidemand sit eftermæle. Han gav Skt. Nikolai kirke et lille hus på
Jernbanevej på den betingelse, at hans gravsted
dagligt skulle tilses. Det blev i mange år anvendt som embedsbolig for kirkegårdsinspektøren. Med tiden blev huset dog erstattet af et
nyere og mere tidsvarende, men det gjaldt stadig, at Tidemands gravsted skulle sikres fin
vedligeholdelse. Som kirkegårdsinspektør har
jeg boet i embedsboligen på Jenbanevej i mere
end 25 år. Næsten hver morgen har jeg på min
tur rundt på kirkegården tilset Tidemands gravsted, og jeg har sørget for, at det altid ser pænt
ud. Nu er den æra slut, menighedsrådet har
solgt huset med den baggrund at få penge til et
kirkehus til hele menigheden. Jeg har dog sikret mig sammen med menighedsrådet og Holbæk Museum, at Tidemands familiegravsted er
blevet fredet, og så længe Skt. Nikolai kirkegård eksisterer, er der også et gravsted for Tidemand. Også Holbæk kommune har æret
grosserer og etatsråd Tidemand ved at opkalde
en vej efter ham – ”Tidemandsvej”.
Af Henning Hansen
18
I mange år har det gamle Østre kapel ikke været anvendt. Nu har menighedsrådet besluttet at
sætte kapellet i stand og bruge det til udstilling
af religiøs kunst i sommerhalvåret. Udgiften
til restaureringen finansieres gennem salg af
præstbolig.
Det er et værdigt formål, og salen er særdeles
velegnet med et helt fantastisk lys fra de store
vinduer.
Det er ikke menighedsrådets opgave at udstille kunst, derfor er der dannet en
kunstforening, som skal arrangere alt omkring
udstillingerne. Renoveringen af kapellet har
menighedsrådet stået for. Bænkene er fjernet,
der er kommet nyt toilet, der opfylder tidens
krav. Væggene er malet og paneler sat i stand.
Det har været en yderst nænsom restaurering,
man har taget hensyn til, at det er den navnkundige arkitekt for bedre byggeskik Marius
Pedersen, der har tegnet kapellet i 1926. Det
må betragtes som bevaringsværdigt og en arkitektonisk perle med en utal af fine detaljer og
typisk nyklassicistisk. Bygningen er således
særdeles velegnet til udstilling af kunst og her
især religiøs kunst.
”Kunstforeningen Giotto” har fået egne vedtægter og en valgt bestyrelse. Der er ansat en
projektleder, der skal hjælpe med opstarten af
projektet. Det er midler fra Region Sjælland,
der lønner projektlederen.
Kunstforeningen, som lejer sig ind i kapellet,
drives helt selvstændigt. Det er målet, at kunstforeningen kan vise noget af den bedste kunst i
landet, så publikum kan se kunst, der har holdning og budskab.
Drømmen er at skabe et sted for billedkunst
og skulpturel kunst med formidling som hovedmål. Vi håber, at elever fra skoler og gymnasier, børnehaveklasser, konfirmander og menigheder vil komme til udstillingshuset og få
fortalt historierne om billederne. Der er skabt
et nyt kunstnerisk miljø med den traditionelle
kirkegård, en Naturkirkegård med mange
skulpturer og et udstillingshus. Det er i særdeleshed en fornyelse af dansk kirkegårdskultur.
Museet åbnes den 4. maj med en stor kunstudstilling. Alle er velkomne til at komme og se
det
nye
kunstmuseum.
Man kan også blive medlem ved at indbetale
100 kr. på reg.1551 konto 0010870623 og derigennem støtte kunsten og projektet. Endelig er
der altid brug for frivillige medhjælpere.
Man kan henvende sig til Hanne Korsby på tlf.
5151 5877.
Af Hanne Korsby
19
Kunstneren Maja Lisa Engelhardts fortæller selv om forsiden:
Motivet i altertavlen kræver enkelhed.
Størstedelen af mine nytestamentlige billeder kredser om handlinger, hvor den opstandne Kristus er til stede. Først ikke genkendt, som f.eks. i Johannesevangeliets tre
væsentlige øjeblikke, i begyndelsen af det
20. kapitel, hvor Han står frem for Maria
Magdalene, senere i kapitlet, hvor Kristus
står frem for disciplene og især Thomas,
og i begyndelsen af Joh. 21,4 står der:
”Tidligt om morgenen stod Jesus på
strandbredden; disciplene vidste dog ikke,
at det var Jesus”
Det er denne begivenhed, der er begyndelsen til den mangfoldige fangst af fisk
fra Tiberiassøen, som jeg har brugt i mit
altermotiv: den opstandne Kristus alene
ved søbredden, endnu ikke genkendt af disciplene, på vej til at give dem og os sin
kærlighedsgave, en handling, der giver næring til tro og håb.
Som det fremgår af billedet, har jeg lagt
vægt på den horisontale kystlinje, en korsform, som kun i formen henviser til det
skete, men som i mit alterbillede har lagt
korset bag sig. Kristus spejler sig i søen.
Farvesætningen kredser omkring grønne
nuancer. Søbreddens frodighed, vinbladets
farve, olivenbladene og grenenes farver og
den danske naturs grønhed.
Maleriet, som findes i Turup kirke, er indsat i en nyforgyldt alterramme. Det er akryl
på lærred. Indskriften over alterbilledet
”Han er opstanden, Han lever” er bevaret
ligesom de to andre skriftfelter over dem.
Udsmykningen blev indviet i 2007. Maja
Lisa Engelhardt bestemte i samarbejde
med arkitekter farvesætningen af hele kirkens interiør.
Det skal nævnes at teksten er taget fra bogen ”Mod lyset” om Maja Lisa Engelhardts kirkeudsmykninger.
Af Hanne Korsby
20