1. No category

Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og
pædagogområdet vedr. skolereformen.
-1-
PUC april 2014
Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr.
skolereformen
Redaktion
Elzebeth Wøhlk, Hanne Birkum og Noomi Mortensen
Grafisk tilrettelæggelse
Elzebeth Wøhlk og Maureen McKeever Eriksen
Tryk
Pædagogisk UdviklingsCenter, april 2014
-2-
Indhold
Indhold .................................................................................................................................................3
Indledning ............................................................................................................................................4
Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet .......................................................................................4
Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet .................................................................................5
Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere.............................................................................6
Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger .....................................................................7
Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet............................................8
Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet........................................................................10
Fælles opstart – konkrete forslag/ønsker ...........................................................................................11
Idékatalog...........................................................................................................................................12
Lærervisionsgruppens møder.............................................................................................................13
Pædagogvisionsgruppens møder........................................................................................................15
Bilagsfortegnelse................................................................................................................................17
Bilag 1a ..............................................................................................................................................18
Bilag 1b ..............................................................................................................................................19
Bilag 2 ................................................................................................................................................20
Bilag 3 ................................................................................................................................................28
Bilag 4 ................................................................................................................................................31
Bilag 5 ................................................................................................................................................33
Bilag 6 ................................................................................................................................................37
Bilag 7 ................................................................................................................................................42
Bilag 8 ................................................................................................................................................45
Bilag 9 ................................................................................................................................................46
-3-
Indledning
Ultimo september 2013 blev det i forbindelse med forberedelse af Skolereformen besluttet at
nedsætte en arbejdsgruppe, en såkaldt visionsgruppe bestående to lærere fra alle skolerne i Tårnby
Kommune. Skolechefen udarbejdede kommissorium for visionsgruppens arbejde, og PUC blev
tovholder og leder af gruppen.
Der blev også nedsat en arbejdsgruppe på pædagogområdet med det formål at udvikle ideer og
beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske
personale kan indgå.
Målet med gruppernes arbejde var at tænke ”stort” og ud af de kendte rammer og komme med ideer
og forslag til en ny og anderledes skole for børn og voksne med respekt for intentionerne i
lovforslaget:
•
•
•
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de
faglige resultater
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt
for faglig viden og praksis
I kommissoriet blev opgaven defineret således:
Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i
skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets
præciseringer og begrænsninger.
Se begge gruppers kommissorier: bilag 1a (lærerne) og bilag 1b (pædagogerne)
Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet
Lærer-visionsgruppens arbejde blev ledet af leder Hanne Birkum og konsulenterne Elzebeth Wøhlk
og Noomi Mortensen, PUC - styregruppe.
Lærerdeltagerne, som var udpeget af den enkelte skoles leder, var:
Kastrupgårdskolen: Sussie Norske og Michael Josefsen
Korsvejens skole: Andreas Sass Petersen (ASP) og Sidsel Boysen (SBO)
Løjtegårdsskolen: Julie Flindt og Ulrik Dahl
Nordregårdsskolen: Louise Arndtsen og Marianne Laursen
Pilegårdsskolen: Sidsel Juul Nielsen og Jonas Kloppenborg
Skelgårdsskolen: Tine Elsborg og Kasper Nordborg Kiær
Skottegårdsskolen: Kathrine Madani, Liselotte Vestergaard Hvidberg
Tårnbygårdskolen: Lene Høyer og Stine Rasmussen
US 10: Sidsel Simonsen og Kasper Schleisner-Meyer
Pædagogisk konsulent Flemming Baumann og leder Ken Kuwashima har som repræsentanter fra
visionsgruppen på pædagogområdet deltaget i flere af møderne med lærervisionsgruppen.
-4-
Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet
Pædagog-visionsgruppens arbejde blev ledet af konsulent i Børne- og kulturforvaltningen
Flemming Baumann og leder fra fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken Kuwashima
Stig Frejo Hansen, FR. Allégården
Erik Andersen, FR. Løjtegårdsvej 101
Rune Vang-Rydall, FR. Randkløve Allé 2
Rickard Gullberg, FR. Frøen
Tina Munkebo, FR. Korsvejen
Charles Høybye, FR. Strandgården
Rune Krøner, SFO Skottegården
Trine Skov Laursen, SFO Kastrupgård
Tinne Hansen, SFO Tårnbygårdskole
Emilie Carina Bohn Olsen, FK Løjtegårdsvej 101
Annette Ploug, FK Impulsen
Allan Weinberger, FK Kløveren
Heidi Kuntz, FK. Nabogården
Skolekonsulenterne Noomi Mortensen og Elzebeth Wøhlk fra PUC deltog som observatører i
pædagoggruppens arbejde.
-5-
Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere
Arbejdsgruppen mødtes i alt 6 gange. Det første møde var i november og det sidste møde i
slutningen af februar. Allerede ved det første møde blev der udtrykt et ønske om fælles møder med
visionsgruppen på pædagogområdet.
Styregruppen havde valgt forskellige arbejdsformer, som lagde op til stor deltageraktivitet og med
fokus på at få deltagerne til at tænke i nye baner og komme med konkrete forslag til, hvorledes
skolereformens visioner om og tiltag til en ny og anderledes skoledag kan blive til virkelighed på
skolerne i Tårnby Kommune. Ved alle møder udviste visionsgruppen stort engagement i de
drøftelser, styregruppen havde planlagt.
For styregruppen blev det meget hurtigt tydeligt, at deltagerne har lyst til og interesse i at udfolde
deres faglighed og profession ud fra de intentioner, skolereformen angiver.
Lysten til at samarbejde med pædagoger om børns læring og trivsel gav sig udtryk i ønsket om en
”VI-kultur”. Samtidig fremkom der mange spørgsmål til de praktiske forhold: Hvordan bliver
mulighederne for at arbejde sammen? Bliver lærere og pædagoger organiseret i fælles team? I hvor
mange timer ugentligt bliver det muligt, at vi kan samarbejde i selve læringssituationerne? Fælles
forberedelse? Fælles undervisning? Hvordan udnytter vi bedst hinandens fagligheder?
”VI-kulturen” ønskes også udbredt til hele skolevæsenet. Hvorfor jobswopper vi ikke? Hvorfor
bruger vi ikke hinandens kompetencer og ressourcepersoner – lærer af hinanden og deler vores
viden på tværs af skolerne?
Tankerne om ”VI-kultur” blev drøftet videre i de to fælles møder for lærere og pædagoger, der blev
holdt. Samtalerne her viste store forskelle på erfaringer med lærere og pædagogers samarbejde i
distrikterne. Alle gav udtryk for vigtigheden af, at lærere og pædagoger lærer hinanden at kende, før
det egentlige samarbejde om børns udvikling og læring skal i gang til august. Ligeledes var der
ønske om tid til afklaringer vedrørende hinandens roller og opgaver.
Fælles kompetenceudvikling blev angivet som et vigtigt felt til udvikling af samarbejdet og den
fælles opgave. Et tæt samarbejde kræver også en del fælles viden som afsæt for det, der skal ske i
læringsrummet. Usikkerheden om den understøttende undervisning blev delt på fællesmøderne –
form, omfang, hvem der skal varetage den og hvem har ansvar for hvad?
På sidste mødegang udarbejdede lærer- og pædagoggruppen en række konkrete forslag til,
hvorledes samarbejdet mellem de to faggrupper kan begynde og formulerede en række spørgsmål til
forvaltningen om det fortsatte arbejde med skolereformen. Disse er samlet i afsnittet:
Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger.
Spørgsmålene til forvaltningen går lige fra det konkrete spørgsmål: Hvad er muligheden for
lærerens deltagelse i/på SFO-området? til et ønske/forslag om fremtidige sparrings- og
evalueringsmøder mellem politikere og skoledistrikternes ansatte.
Styregruppen for visionsgruppen for lærere står efter de 6 mødegange tilbage med en oplevelse af,
at der her er en gruppe af engagerede lærere, der ser frem til muligheder og udfordringer i
implementering af Skolereformen og de samarbejdsrelationer omkring børns læring og trivsel, som
reformen lægger op til. Her er en gruppe lærere, der også gerne ser sig som agenter og drivkraft i at
igangsætte og afprøve tiltag til skolereformens implementering på såvel egen som på andre skoler.
-6-
Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger
Arbejdsgruppen mødtes i alt 8 gange. Det første møde var i oktober 2013 og det sidste møde i
februar 2014. Pædagogerne var indstillet på at have fokus på egen faglighed og ligeledes på at møde
lærerne med positiv indstilling for allerede her at sende et signal om det gode samarbejde. Det var
vigtigt for gruppen at bygge videre på resultaterne af tænketanksarbejdet, der var flere forskellige
pædagoggruppers arbejde med skolereformen i løbet af vinteren 2013/14.
Flemming Baumann blev repræsentant fra Børne- og Kulturforvaltningen i gruppen, og leder af
Fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken A. Kuwashima, blev ”tovholder” for gruppen.
Deltagerne var de pædagoger, der var motiverede for at skulle arbejde med skolereformen, og
gruppen bestod både af deltagere fra de to ”tænketanke” og ”nye” deltagere. Noomi Mortensen og
Elzebeth Wøhlk fra PUC blev inviteret med som observatører.
Ken og Flemming planlagde møderne ud fra en tanke om, at det var medarbejderne, der her skulle
byde ind med de visioner, hver især gik rundt med. Allerede efter første møde blev det klart, at
samarbejdet med lærerne samt den understøttende undervisning var omdrejningspunktet for
pædagogerne i visionsgruppen. Børnenes ”sammenhængende dag” blev også et omdrejningspunkt.
Gruppen ville gerne drøfte deres mange bud på de pædagogfaglige vinkler i den understøttende
undervisning og samarbejde med lærerne, så det blev mere og mere klart, at mødet med lærernes
visionsgruppe ville være næste skridt i arbejdet om skolereform. Derfor var det med høj motivation
og spænding, at grupperne mødtes.
Der var fælles fodslag i dialogen mellem lærere og pædagoger og fælles ønsker om vigtigheden af
en god fælles start, kendskabet til hinanden, ansvarsfordeling og teamsamarbejde samt fælles
kompetenceudvikling. Ved det sidste møde blev konkrete forslag til samarbejdet mellem de to
faggrupper udarbejdet, og en række spørgsmål til forvaltningen blev formuleret. Lærernes
styregruppe og pædagogernes styregruppe formåede at samle de to faggrupper i en fælles
udviklende og positiv tilgang til det fremtidige arbejde med skolereformen i Tårnby Kommune. Det
er det budskab, som begge visionsgrupper håber at kunne sprede til alle distrikter i Tårnby
Kommune.
-7-
Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og
pædagogområdet
På det afsluttende møde med lærer- og pædagogvisionsgrupperne udarbejdede deltagerne centrale
budskaber til forvaltningen vedr. det videre arbejde med Skolereformen i Tårnby Kommune.
Fælles for grupperne er budskabet:
Vi-følelsen i skolevæsnet er central. Vi ønsker et fælles skolevæsen.
Der skal være ligeværd mellem fagprofessionerne.
Vi ønsker et forpligtende samarbejde mellem fagprofessionerne til gavn for hele
kommunens skolevæsen.
Nedenfor følger distriktsgruppernes budskaber:
Pilegårdsskolens distrikt
Ligeværdighed mellem faggrupperne.
Samarbejde mellem lærerne og pædagoger sikres gennem teamstruktur.
Opgavefordeling efter kompetencer.
Pædagoger læser deres timer i hele blokke/sammenhængende tid.
Løjtegårdsskolens distrikt/Tårnbygårdsskolen
Tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Fast mødestruktur.
Forventningsafstemning/Ansvarsfordeling.
Nordregårdsskolens distrikt
Klasseteams hvori pædagoger og lærere indgår.
Timerne i klasserne varetages i højere grad af to voksne.
Fælles trivselsforløb, da klassens tid som begreb er fjernet.
Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter
Lærere og pædagoger arbejder aktivt sammen om klassens trivsel.
Tid til at både lærer og pædagoger er til stede i klassen samtidig.
Tid til fælles teammøder.
Lærere og pædagoger er ligeværdige samarbejdspartnere.
Skelgårdsskolens distrikt/US10
Hvordan oparbejder vi en ”vi-følelse”, og hvordan får vi tid til det? Forventningsafklaring.
Hvordan får vi en fælles planlægning? Fælles ansvar.
Fælles koordinering af kontakten til erhvervsliv, fritidsaktiviteter, kommunale tilbud osv.
Visioner for Tårnbys børn og unge. Fælles.
Optimere brugen af de fysiske rammer.
Fokus på den sammenhængende dag. Eleverne skal mærke det fælles projekt.
Fokus på styrket klasseteam.
Kursusforløb på ungdomsskolen (fx skoletræthed).
Korsvejens skoles distrikt
-8-
Tid til samarbejde og fælles forberedelse (stort tidsbehov).
Tid til evaluering og refleksion.
Faste teamfællesskaber mellem lærere og pædagoger.
Nedbryde faggrænser og snakke kompetencer og ressourcer i stedet for pædagoger/lærere.
Fælles ansvar for den samlede skoledag.
Den matrikelløseskole.
-9-
Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet
På det afsluttende møde udarbejdede lærer- og pædagogvisionsgrupperne desuden en række
spørgsmål til forvaltningen, som i det omfang, forvaltningen skønner, kan danne rettesnor for dele
af det videre arbejde med at inddrage lærere og pædagoger i arbejdet med at implementere
Skolereformen.
Nedenfor følger gruppernes spørgsmål:
Pilegårdsskolens distrikt
Hvordan vil man sikre sig, at lærerne bliver klædt på kompetencemæssigt til skolereformen?
Vil man som skole få fuld råderet over samtlige af matriklens lokaler?
Hvordan forholder forvaltningen sig til, at nogle skoler ønsker sig frihed i udmøntningen af
reformen?
Løjtegårdsskolens distrikt/Tårnbygårdsskolen
Fælles forberedelse kan give et problem: rigtig mange pædagoger holder ferie i uge 32 – her skal
lærerne forberede sig. Det giver problemer i forhold til teamsamarbejdet, herunder fælles
forberedelse.
Fysiske rammer? Er de tilstede? (Undervisning og forberedelse til personalet).
Aflønning af eksterne (folk udefra), herunder foreningslivet?
Hvordan skal samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungere, og hvem skal være tovholder?
Nordregårdsskolens distrikt
Hvordan skal den fælles forberedelse ske?
Skal områdelederen være ansvarlig for hele indskolingen/0. klasse?
Skal der arbejdes i blokdage eller faste planlagte timer?
Vil dette være op til de enkelte skoler?
Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området?
Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter
Hvordan kan I nå det inden 1. aug. 2014?
Kommer der nogle kurser, foredrag og fokus på det kommende teamsamarbejde?
Hvordan håndterer vi/I det store inklusionsprojekt ift., at der er ressourcer nok til at løfte opgaven?
Hvordan ser skoleforvaltningen på muligheden for samarbejde mellem skolerne og foreningslivet?
Skelgårdsskolens distrikt/US10
Hvor, hvornår og hvordan vi har behov for svar?
Hvornår får forældre og elever nogle svar?
Hvornår får vi info om vores arbejdstid?
Korsvejens skoles distrikt
Hvad vil I gøre for at sikre optimale samarbejdsmuligheder mellem faggrupperne?
Hvordan når vi at implementere foreningsliv og sportsklubber til 14. aug?
Opmærksomhed på øget formidling fra politisk niveau til faggrupper.
Fastsæt fremtids/sparrings/evalueringsmøder(Marts 2015) mellem politikere og skoledistrikternes
ansatte.
- 10 -
Fælles opstart – konkrete forslag/ønsker
For at opnå den ”vi-følelse”, der er så central for et fælles skolevæsen i Tårnby Kommune, havde
lærere og pædagoger en række bud på, hvordan samarbejdet kunne ”kick-startes” i medarbejdergrupperne:
Pilegårdsskolens distrikt
Fælles opstart for personale (lærere og pædagoger) 4.-5.aug.
Fokus på teamsamarbejde 6. aug. og frem til skolestart.
Fælles planlægning af skoleåret.
Middag og fest for personale en af de første dage.
Løjtegårdsskolens distrikt/Tårnbygårdsskolen
Trivselsarrangement 3. aug.
Alle bruger intranettet ”personaleintra” i stedet for ”lærerintra”.
Klare udmeldinger fra ledelse og forvaltninger.
Fleksibilitet.
Åbenhed.
Kompetenceløft – fælles og individuel uddannelse.
Fysiske rammer til spændende og anderledes undervisning.
Nordregårdsskolens distrikt
Tid til fælles planlægning: faseinddeling, teamsamarbejde og klasseniveau (mest tid til
årsplanlægning hvor det er vigtigt med inddragelse af pædagogerne).
Ikke-fagligt teambuilding + noget socialt samvær væk fra matriklen.
Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter
En teambuildingsdag for SFO, klub og lærerne inden/først i opstarten (4.-5. aug.) med aktiviteter
alle kan være med til - meget vigtigt med spisning og overnatning (dog ej telt, gerne hotel).
Information om 2 dages fravær skal ud til forældrene i god tid af hensyn til alternativ pasning.
Sted: VILCON Hotel og Konferencegård, Slagelse.
Ønske fra nogle om at mødes inden sommerferien.
Tid til at etablere traditioner i foråret og efteråret.
Skelgårdsskolens distrikt/US10
Se hinanden (lærere + pædagoger) i øjnene inden sommerferien.
Distriktsfest + kursus – fælles udgangspunkt for samarbejde.
Fælles kommunalfest + kursus ift. kommunens visioner for Tårnby børn og unge, det skaber ”vifølelse”.
Korsvejens skoles distrikt
Fælles socialt arrangement i maj: lære hinanden at kende personligt og professionelt.
Fælles planlægning i de pt. gældende rammer før sommerferien.
Oplæg til fælles sprog – værktøjskasse.
Oplæg om samarbejde og konflikthåndtering.
- 11 -
Idékatalog
Det var visionsgruppernes formål at udarbejde et idekatalog til forvaltningen i forbindelse med
implementering af Skolereformen. Nedenfor følger idéerne, som de er bearbejdet i grupperne, i
løbet af temamøderne i vinteren 2013-14.
- 12 -
Lærervisionsgruppens møder
Møde 1: Identificering af temaer
Gruppen hilste på hinanden for første gang og drøftede indledningsvist kommissoriet for
visionsgruppens arbejde. Hver deltager præsenterede sig med en vision for skolen i Tårnby.
Derefter identificerede gruppen en række temaer, der skulle fokuseres på i forbindelse med de
kommende møder.
Temaerne var:
Klasselærer
Samarbejde
Undervisningsmiljø
Fleksibilitet
Skole og samfund
Faglighed
Inklusion
Ressourcepersoner
Det resulterede i de fire områder, vi arbejdede med på møderne: Samarbejde, kompetenceudvikling,
lærere og pædagoger, skole og samfund.
På det første møde fremkom ønske om at møde visionsgruppen på pædagogområdet.
Se bilag 2
Møde 2: Samarbejde
Deltagerne arbejdede med modeller: ”Hvordan ser den gode skoledag ud, når skolereformen i
Tårnby er implementeret” og ”hvad er det afgørende for, at samarbejdet om elevernes læring
lykkes?”
En central dimension i gruppearbejdet var visionsgruppens ønske om, at barnet skal være i centrum
for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, at der ikke bliver en skarp skelnen mellem lærer og
pædagog, men at der er en gruppe ”voksne” omkring barnet, samt at skoledagen skal være langt
mere fleksibel, end det er tilfældet på de fleste skoler i dag.
Se bilag 3
Møde 3: Kompetenceudvikling
Gruppen diskuterede, hvordan læreres og pædagogers kompetencer til at styrke elevernes læring og
trivsel kan styrkes, og hvad der skal til for at udvikle undervisningen i forhold til skolereformens
mål og indhold.
Grupperne udarbejdede udkast til femårsplaner for kompetenceudvikling og kom med bud på
centrale størrelser i kompetenceudviklingen af resursepersoner.
Gruppen formulerede et fælles ønske om at ”kickstarte” samarbejdet mellem lærere og
pædagogerne på skolerne på en utraditionel og nytænkende måde – og gerne før d. 1. august 2014.
Se bilag 4
Møde 4: Undervisnings- og læringsmiljøer
Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen.
Mødet centrerede sig om modeller for og roller i den understøttende undervisning.
Centralt stod et ønske om muligheder for samarbejde, herunder fælles planlægning mellem lærere
og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at inddrage flere
matrikler i læringsarbejdet.
Se bilag 5
- 13 -
Møde 5: Skole og samfund
Deltagerne i visionsgruppen udarbejdede en række konkrete forslag til, hvordan skolen kan åbne sig
og drage fordel af samarbejder med omkringliggende parter (kommunale samarbejdspartnere,
erhvervsliv, foreninger mv.).
Derefter forholdt gruppen sig til, hvilke faktorer, der spiller ind, når et samarbejde mellem
skoleverdenen og det omgivende samfund skal lykkes.
Forslagene centrede sig omkring samarbejde med
- kommunale samarbejdspartnere (Biblioteket, Musikskolen, politiet, lokale kirker osv.)
- foreninger, fortrinsvist i lokalmiljøet (sportsforeninger, teater, spejdere osv.)
- erhvervsliv (fx banker, cafeer, malerforretninger)
- nationale partnere (DR, Nationalmuseet, Arken osv.)
Se bilag 6
Møde 6: Centrale budskaber og spørgsmål
Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen.
I distriktsgrupper formulerede lærere og pædagoger centrale pointer fra arbejdet med skolereformen
i Tårnby Kommune.
Vigtigst af alt fremstod:
• vi-følelse; et fælles skolevæsen
• ligeværdighed mellem fagprofessionerne
• ønsket om samarbejde på tværs af professioner.
Gruppen formulerede også ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde.
Grupperne formulerede afslutningsvist spørgsmål til forvaltningen om det fortsatte arbejde med
skolereformen.
Se bilag 7
- 14 -
Pædagogvisionsgruppens møder
Møde 1
4. oktober 2013
Det var første møde hvorved hver enkelt kort introducerede sig for hinanden. Der blev ved
indledende dialog informeret om tænketanksarbejdet fra henholdsvis Klubområdet og
Fritidshjem/SFO-området. Inspirationskatalog fra Frederikssund kommunes klubber var blevet
mailet ugen før, hvorved vi her til mødet fik en god dialog om Frederikssund kommunes vinkler på
understøttende undervisning.
Møde 2
25. oktober 2013
Deltagerne arbejdede med bud på understøttende undervisning, og fik samtidig en snak om,hvilke
”faldgruber” der kunne være i samarbejdet med lærerne. Deltagerne blev fordelt i blandede grupper,
vor det fremtidige arbejde med ind-, mellem- og udskoling blev drøftet samt det fremtidige
samarbejde, overlevering og sammenhæng i arbejdet.
Møde 3
18. november 2013
En kort sammenfatning (Bilag 8) fra sidste møde var udarbejdet og blev her diskuteret. For at gå
endnu mere i dybden med den understøttende undervisning og samarbejdet med lærerne, blev
deltagerne delt i grupper, hvor disse 3 hovedpunkter blev diskuteret:
•
•
•
Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i
indskolingstrinnet?
Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse på
mellemtrinnet?
Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i
udskolingstrinnet?
Målet med denne fordybelse var, at vi på et tidspunkt gerne skulle møde lærerne for at gå yderligere
i dialog med dem om netop disse 3 hovedpunkter.
Møde 4
26. november 2013
Deltagerne blev delt op i grupper for fritidshjem/SFO og Klub for at arbejde med ”En pædagogs
hverdag”. Dette var et bud på, hvordan pædagogerne havde forestillede sig en hverdag kunne se ud
for en pædagog. Gruppearbejdet blev lagt ud sådan, at selve modellen kunne sendes ud inden næste
møde, hvor vi ville snakke om modellerne.
(Bilag 9)
.
Møde 5
8. januar 2014
Deltagerne fremlagde deres modeller (Bilag 9) og fik understreget fordele og ulemper i hver model.
Lars Jørgensen (leder af SFO Skelgårdskolen) var blevet inviteret med til mødet og fortalte om sine
erfaringer fra Gladsaxe kommune, som har en struktur, hvorved SFO-lederen har indskolingsansvar
- 15 -
i samarbejde med den øvrige ledelse. Elzebeth Wøhlk var blevet inviteret med til mødet for at få en
føling med, hvad vi havde arbejdet med. Ken Kuwashima var ligeledes inviteret med til et møde
med lærerne.
Møde 6
27. januar 2014
Fællesmøde for lærere og pædagoger.
Mødet centrerede sig om modellerne (bilag 9) for og roller i den understøttende undervisning.
Fælles for alle var et stort ønske om muligheder for samarbejde herunder fælles planlægning
mellem lærere og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at
inddrage flere matrikler i læringsarbejdet (Bilag 5)
Møde 7
21. februar 2014
Deltagerne fik snakket om mødet med lærerne, og der var en god og positiv feedback på mødet fra
d. 27. januar. Der blev derefter snakket i plenum om det videre arbejde i visionsgrupperne med
henblik på det sidste møde med lærerne, der ville være det afsluttende møde i arbejdet omkring
skolereformen ved visionsgrupperne. Budskabet var, at det videre arbejde skulle bredes ud til de
forskellige distrikter, og at man gerne skulle starte samarbejdet så hurtigt som muligt.
Møde 8
26. februar 2014
Fællesmøde for lærere og pædagoger.
Grupperne blev delt op i distrikter.
Distriktsgrupperne formulerede centrale budskaber fra arbejdet med skolereformen i Tårnby
kommune.
Vigtigst af alt fremstod:
• ligeværdigheden og respekten for hinandens faglighed
• ønsket om samarbejde på tværs af professioner og en fælles ”vi”-følelse.
Grupperne formulerede ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde og
formulerede afslutningsvis spørgsmål til forvaltningen til det videre arbejde med skolereformen.
(Bilag 7)
- 16 -
Bilagsfortegnelse
Bilag 1a: Kommissorium for lærervisionsgruppen
Bilag 1b: Kommissorium for pædagogvisionsgruppen
Bilag 2: Møde 1, identifikation af temaer (lærere)
Bilag 3: Møde 2, samarbejde (lærere)
Bilag 4: Møde 3, kompetenceudvikling (lærere)
Bilag 5: Møde 4, undervisnings- og læringsmiljøer (lærere og pædagoger)
Bilag 6: Møde 5, skole og samfund (lærere)
Bilag 7: Møde 6, Centrale budskaber og spørgsmål (lærere og pædagoger)
Bilag 8: Understøttende undervisning og samarbejde med lærerne (pædagoger)
Bilag 9: Modeller for understøttende undervisning
- 17 -
Bilag 1a
Kommissorium for visionsgruppe – skolereform, lærere
Der nedsættes en visionsgruppe bestående af 2 lærere pr. skole (inkl. US10) med det formål at
udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for elevernes skolegang fra og
med næste skoleår iflg. lovforslaget til folkeskolereform. Lærerne udpeges af skolens leder.
Grundlaget for arbejdet er, at skolens kerneopgave er at fremme elevernes læring.
Undervisning og understøttende undervisning er ydelser, der sammen med øvrige ydelser på og til
skolen, skal sigte mod reformens overordnede mål:
•
•
•
folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de
faglige resultater
tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt
for faglig viden og praksis
Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for
ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for
lovforslagets præciseringer og begrænsninger.
Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile,
læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik,…
Gruppen fastlægger selv temaer og arbejdsform og ledes af leder af PUC, Hanne Birkum, som
indkalder gruppen og i samarbejde med gruppen strukturerer arbejdet. Der forventes afholdt 6
møder i gruppen.
Gruppens arbejde skal udmøntes som idekatalog senest med udgangen af februar 2014.
Ivan Jensen, B&K d. 26.9.13
Oktober 2013. Tilføjelse til kommissorium: Der deltager konsulenter fra såvel skole- som
institutionsområdet i visionsgruppen
- 18 -
Bilag 1b
Kommissorium for pædagogernes visionsgruppe vedr.
folkeskolereformen
Der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for,
indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske personale kan indgå.
Grundlaget for arbejdet er, at fritidshjem/SFO og klubber beskriver områder og emner hvor et
samarbejde med skolen, der medvirker til at fremme skolens kerneopgave med at fremme elevernes
læring.
Læring gennem undervisning og understøttende og aktivitetsbaseret undervisning er ydelser, er
ydelser der skal sigte mod reformens overordnede mål:
• Lærere og pædagoger skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
• Lærere og pædagoger skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund.
• Lærere og pædagoger skal udvikle metodefællesskaber der styrker elevernes tillid og
trivsel i den nye folkeskole, med respekt for faglig viden og praksis
Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i
skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets
præciseringer og begrænsninger.
Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile,
læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik,…
Gruppens arbejde skal udmøntes som idékatalog senest med udgangen af februar 2014.
- 19 -
Bilag 2
Fra møde d. 12. november 2013
Klasselærer - samarbejde
- 20 -
Samarbejde
- 21 -
Undervisningsmiljø
- 22 -
Fleksibilitet
- 23 -
Skole OG Samfund
- 24 -
Faglighed
- 25 -
Inklusion
- 26 -
Ressourcepersoner
- 27 -
Bilag 3
Samarbejde – den gode skoleuge
- 28 -
- 29 -
- 30 -
Bilag 4
Kompetenceudvikling
1. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan
lykkes?
Faglig udvikling: kompetenceafklaring - linjefag
specialister i forskellige kompetencer (ressourcepersoner)
fælles uddannelse til team
teamsamarbejde
efteruddannelse
Rammer/struktur i forhold til planlægning
Rolleafklaring
Lærer/pædagog > pædagogisk vejledning
Sociale arrangementer
2. Hvilke kompetencer er vigtige for en lærer, når skolereformen indføres og når den er
indført?
I indføringsfasen:
Inklusion > alle skal uddannes på dette punkt. Begejstring!
Forandringsledelse/processer
Samarbejde lærer/pædagog
Omstillingsparathed ift. forberedelse (hvornår og hvordan)
Evner til at sætte klare mål/evaluering
Konfliktløsning
Innovation/innovativ tænkning
Udnyttelse af ressourcer - skolelederen skal have mulighed for at ansætte de rette ressourcer til en
opgave, fx en IT supporter udefra (private personer)
Kontaktlærer/samtale
Udvikling af digitale læremidler
Efter indføring:
Ressourcepersoner
Faglige kompetencer
Efteruddannelse
Fagligt løft
3. Hvilke kompetencer skal en ressourceperson på en skole have?
Specialviden (diplomniveau)
Vejlederrollen
Ledelseskompetencer
Overskud, vilje > begejstring
Faglig indsigt
Uddelegering
Formidling: bredere formidling ift. teams kontra enkelte personer
Overblik: færre uv. lektioner > bredere overblik
Menneskelige egenskaber (motiverende, imødekommende, empatisk, social kompetent)
- 31 -
4. Formuler jeres vildeste visioner på kompetenceudviklingsområdet
Uddannelsesorlov – fordybelse
Fælles forløb
Alle har indsigt og viden om børn med særlige behov: pædagogisk, didaktisk, relationsmæssigt,
kompetencemæssigt
”Vi” fælles følelsen på tværs af skolerne/alle lærere samlet på oplevelsesdag
Valgfag på tværs af skolerne
Valgfag i samarbejde med lokale foreninger
Kommunalt korps af ressourcepersoner
Kommunalt fælles fodslag med sigte på hvad et Tårnby barn skal have prøvet, når han/hun forlader
skolen
Personlig udvikling: mulighed for supervision af specialister (CROF konsulenter)
5. Hvilke former for kompetenceudvikling anser I for at være mest effektive?
Flere sammen på kursus > samme basisviden og større implementering i praksis
Længerevarende kurser > større intensitet og synlighed om uddannelse ift. forældre/elever
Understøttes af ledelse/skole
Ejerskab
Motivation
Sammenhængende dage og sammenhæng mellem praktik/praksis
Videreformidling og krav herom
Eksperimenterende
Relevans/vedkommende
6. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at teamsamarbejdet på skolen kan lykkes?
Personlige kompetencer: lyttende, kompromissøgende, påtag sig ejerskab, løsningsorienteret
- 32 -
Bilag 5
Undervisnings- og læringsmiljøer
1. Hvordan forestiller du dig, at man kan bruge alle matriklerne i børnenes læring?
Gruppernes bud:
Mulighed for at dele børnene (flere matrikler = flere muligheder); matriklerne skal geares til læring
ved at optimere omgivelserne ift. den læring, der skal finde sted; fokus på inklusionselever ift.
matrikelskift; matrikelfri skole; være der, hvor det giver mening; vær opmærksom på, at nogle børn
har brug for ”frirum”(for at blive set med andre øjne og hørt på en anden måde); bruge alle
matrikler i alle facetter af børnenes læring; alle kan udnytte de lokaler, der er til rådighed hele dage
ad gangen; opmærksomhed på både skoledelen og fritidsdelen i SFO regi; opmærksomhed på
børnenes forskelligheder; læreren kommer ind i fritidsinstitutionerne og omvendt;
matriklerne(s)/personale skal spille sammen – nemmere hvis SFO’ en er på skolen(?); planlægning
– hvor starter eleverne?
Samlet konklusion:
• Bruge hinandens rum
•
Udnytte hinandens ressourcer
•
Være der, hvor det giver mening
•
Tydelig opmærksomhed på skole/fritid (Adskillelse af læringsrum?)
2. Giv et konkret forslag til understøttende undervisning
Gruppernes bud
Trivsel fører til læring, tværfaglighed, læringsmiljø/rum; fokus på den enkelte elevs evne til at trives
i klasselokalet og i fritidsdelen; samarbejde mellem lærer/pædagog som hver især ser eleven med
forskellige øjne; leg gennem iPad med lærerige apps fx. lande, flag osv.; lektiefri skole – ingen
lektier når man har fri – helhedsskole; samfundsfag – valgfag; outdoor overnatning; trivsel;
ligeværdigt forhold mellem aktørerne; 2-voksen system; samtaler med elever; holddeling – sociale
aktiviteter; fælles projekter; vigtigt at kæde tingene sammen, således at fx hele skoledagen er
sammenhængende, specielt i udskolingen; holddeling i niveauer;
Samlet konklusion:
• Holddeling
•
Trivsel
•
Spille spil, som har sammenhæng med fag/faglige undervisning
•
Alternative læringsmidler f.eks. iPads mm.
•
Tid til elevsamtaler
- 33 -
3. Hvordan forestiller du dig i den understøttende undervisning?
Gruppernes bud:
Skal bruges af både lærer og pædagog; kan bruges til overnatninger, særlige projekter og lign.;
giver mulighed for fordybelse, i enkelte fag evt. hvis man gennemfører understøttende undervisning
om til 2-voksne tid i klassen; svært at adskille undervisning og understøttende undervisning;
mulighed for at bevæge sig ifm. fagene; vigtigt at kæde tingene sammen, så hele skoledagen er
sammenhængende, specielt i udskolingen; understøttende undervisning skulle gerne foregå med
holddeling i niveauer; læreren vil kunne give et fagligt ”boost” i fx læsning i indskolingen;
pædagogen vil kunne støtte op om undervisningen.
Samlet konklusion:
•
Tvivl om krav/fordeling
•
Lærere og pædagoger i samarbejde om UU
•
”2-voksnes tid” /2 voksnes system – mulighed for fordybelse
•
Supplerende faglig/faglige undervisning
4. Hvordan forestiller du dig – gerne med eksempel – teamsamarbejdet mellem
lærere/pædagoger?
Gruppernes bud:
Tæt samarbejde i teams; planlægning af undervisning; enighed om håndtering af børnene;
strukturelle udfordringer i udførelse af teams, klasse teams, årgangsteam, fasteteams; barnet i fokus;
fælles trivselsaftaler; mere samarbejde mellem faste teams; plads til at kunne mødes – TID; finde
hinandens kompetencer; vigtigt stadigt at børnene mødes i faggrupper; samarbejde lærer/pædagog
startes med en pædagog pr. team – ro og fred; kompetencer i fokus; undervisning m. udg. pkt. i
børnenes udvikling – emne/tema frem for fag; besøg hinandens praksis/kulturrejser; lærere og
pædagoger skal indgå i faste teams – på lige fod. Dette giver flere vinkler på børnene; teams skal
sammensættes ud fra kompetencer – øger mulighed for udvikling(nul kærlighedsteams); ledelsen
skal være synlig;
Samlet konklusion:
•
Faste teams (lærere/pædagoger)
•
Teamsammensætning ud fra kompetencer frem for personlige præferencer(ingen
kærlighedsteams)
•
Teamsammensætning som fordrer trivsel(krav til ledelse)
•
Trivselssamtaler hele vejen fra 0 klasse(lærere/pædagoger)
•
Hver faggruppe skal også have tid til egne møder
- 34 -
5. Giv forslag til, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan startes
Gruppernes bud:
Meget tid til samarbejde vil føre til teambuilding og reelt arbejde/konkret arbejde;
visionsgrupperne, lærere/pædagoger holder møder på skolerne og fritidsinstitutionerne med udg.
pkt. i hvordan samarbejdet imellem os skal se ud; kommunalt tiltag – ikke pædagog/lærer men
voksne; fokus på rollefordeling; - hvem kan hvad, og hvad kan vi sammen?; pædagoger indgår i
teammøder, årgangsmøder, fasemøder, skole/hjem samtaler; ”kickstart” - fællesarrangement hvor vi
lærer hinanden at kende; Kursus – hvad samarbejder vi om og hvordan?; planlægningsmøder (i
team) – inden sommerferien….her må ledelserne gerne træde i karakter; skal planlægningsmøder
inden skolestart – det skal der afsættes tid til. Her skal der afstemmes forventninger
Samlet konklusion:
•
Fest
•
En fælles uge/dag, hvor lærere og pædagoger er sammen uden børn
•
Forårsplanlægning skal til for at få ’tænkt’ pædagogerne med i god tid
•
Visionsgruppen deles op og forplantes ud i de forskellige skoler
•
Pædagoger er med i få relevante teams (fx fasteteams, årgangsteams osv.)
•
Vigtigt at forvaltningen sætter klare rammer/retningslinjer for
lærer/pædagogsamarbejdet
•
Hvad betyder skolereformen for pædagogerne/lærerne arbejdstid i det hele taget?
6. Hvordan forestiller du dig samarbejdet lærer/pædagog om den understøttende
undervisning?
Gruppernes bud:
Værste forestilling for begge grupper er, at læreren forbereder og videregiver;
forberedelsestid i fællesskab, så det ikke er læreren, der står for hele forberedelsen og videregiver
den til pædagogen; lektielæring i skoletiden; tid til samarbejde – forberedelse; mulighed for fx at
komme med på kolonier eller andet socialt; lærer og pædagog + evt. 3. voksen (fx foreningsmand)
står for den understøttende undervisning sammen (kræver selvfølgelig forberedelsestid + mødetid);
mål for øjet, planlægning af forløbet på et teammøde; ser på hinandens ressourcer - byde ind –
fordel ansvar + fælles ansvar
Samlet konklusion:
• Forberedelse i fællesskab
•
Teammøder, socialt samvær – fælles ansvar
- 35 -
•
Lektielæring i skoletiden
7. Hvad er fordelen ved at pædagoger kommer ind i skolen, og lærere kommer ind i
fritids/institutionsområdet?
Gruppernes bud:
Trivsel, faglighed og sociale relationer; forældresamarbejde; flere øjne på hvert barn, samme
gennemgående kontaktpædagog, og ikke en ny hver uge styrker samarbejdet lærer-pædagog
imellem; social arv – nemmere at rykke ved den, når man har mere tid; man kommer til at følge
barnets ”hele dag” og har fx mere styr på eventuelle konflikter - man får et helt syn på barnet;
matrikelløse skole; helhedssyn på barnet; flere muligheder/ressourcer tilstede; en samlet
værkstøjskasse i stedet for 2 adskilte med få/begrænset værktøj; det hele barnesyn; mulighed for at
få berøring med nogle af de børn der ikke nødvendigvis er synlig i fritids/klub og skole;
kvalificering ift. at sætte ord på handlinger; udnyt ressourcer; sammenhængende børnedag;
erfarings og vidensudveksling; bedre koordination mellem voksne og børnene; mulighed for at alle
børn oplever aktiviteter de finder spændende/kan honorere – DAGLIGE SUCCESER
Samlet konklusion:
•
Bedre kontakt fordrer større samarbejde
•
Det hele barnesyn - mere tid med og om det enkelte barn giver et helhedssyn på barnet
•
Bedre udnyttelse af personaleressourcer
•
Større mulighed for succesoplevelser hos det enkelte barn
- 36 -
Bilag 6
Skole og samfund
Forslag til forløb, der inddrager kommunale samarbejdspartnere, erhvervsliv og/eller foreningsliv.
Titel
Mål
Indhold
Samarbejdspartnere
Det grå guld indIntegrere
i
”det grå guld” i folkeskolen De ældre kan fortælle om deres liv.
skolen
De kan organisere ”gå-busser” til
og fra skolen og aktiviteter.
Musikskolen At få unge og børn med diagnoser
Hver elev skal lære at beherske et
indenfor autismespektrum musikinstrument og indgå i samforstyrrelser til at gå til fritidsmenspil med andre.
interesse i skoletiden, for at de indgår Munde ud i koncerter eller lignede
i sociale relationer med andre.
eller spille ved morgensamlinger på andre
skoler.
Forebyggelse afAt nedbringe kriminalitet
Sundhedsfag, dansk.
Advokater, Sundhedskriminalitet sunde forbilleder/fremtidsdrømme
huset/Fysiq, politiet,
Længere varigt ophold hos politi/
Styrke deres selvværd > kompetencer brandvæsen.
UU-vejledning, SSP,
Alternative interesser – spore dem Brandvæsen, Familiehuset, ROF, arrest/
ind på den gode vej.
fængsel.
Filmproduk- Danskfaglige mål ifl. genre
Kortfilm, dokumentarfilm,
Kastrup Bio,
tion
Styrkelse af sprog evt. fremmeddrejebøger.
Biblioteket
sproget.
Kendskab til filmning/klipning/
Redigering.
Hovedbiblio- Bibliotekarer ”vidensdeler” f.eks. ifm. ”Bogbokskonceptet” udvides til
teket
kildekritik, søgeteknikker, emner.
f.eks. indskoling og projektuger.
Biblioteket bliver inspirationskilde
Undervisning i forhold til f.eks.
og faglige formidlere.
søgeteknikker.
Masterclass - at udfordre de allerbedste elever
Samarbejde m. lokalt gymnasium.
- at skabe et inkluderende fællesskab Samarbejde mellem skolerne i
på tværs af skolerne i Tårnby for de Tårnby.
fagligt dygtigste elever.
Fokus på akademiske arbejdsmetoder.
Musik, musik, Eleverne skal kunne ”mestre” et inMusikskolen skal tilbyde gratis
musik
strument.
undervisning til alle interesserede
Skolebands til fester og afslutninger. elever. Både soloundervisning og i
Mere glæde gennem musik/
gr. Hver dag spiller et band et sted
musikudfoldelse.
på skolen. Musikken og den kreatiStørre indsigt i forskellige musikve udfoldelse får lov til at fylde
genrer.
mere på skolen.
Musikskolens lærere kan undervise
i den normale uv. i perioder.
(Historie)- At opnå kendskab til historiske
Aften, hvor eleverne (udklædte)
Kastrup Bio,
battle
personer.
dyster mod hinanden på viden.
Teaterskolen.
- 37 -
- Argumentere og diskutere.
- Stå på en scene og formidle viden.
Formidling/ - at lære at formidle og kommunikere
kommunika- iht. målgruppe.
- at kunne præsentere for en
tion
professionel gruppe.
- styrke argumentationsevnerne.
”SkolebusAt skoleelever kan komme nemt og
sen.dk”
hurtigt og billigt rundt til de forskellige læringsaktiviteter.
Fysisk aktivi- - udvikle teknik
- styrke fysikken
tet
gennem sport - eleverne udvikler selvindsigt
- skabe motiverende, sjove og
anderledes oplevelser for eleverne
- skrive artikler for de lokale aviser.
- lave analyser for virksomheder.
- hjemmesider.
- græsrodsorganisationer.
Der oprettes et statsligt transportsystem til gratis transport af
skoleelever.
- Gennem samarbejde med lokale
sportsklubber stifter eleverne
bekendtskab med forskellige sportsgrene og får indsigt i egne
interesser, styrker og udviklingspotentialer.
- Eleverne går til talentudvikling i
samarbejde med sportsklubben fx
badminton. Dette kan f.eks. ske i
aktivitetstimerne med især valgfag.
Demokratisk - at eleverne udvikler kritisk sans,
- Deltage i kommunale møder
dannelse
diskussionsevne og demokratisk
- paneldebatter
sindelag.
- deltagelse i ungeråd
aktiv stillingstagen til deres
- nytænkning af elevråd
omverden – hvad er rigtigt/forkert?
(elevrådsafstemning a la
folkeafstemning)
Fra ”jord i
- at bevidstgøre især udskolings- lokale erhvervsdrivende kommer
hovedet” til elever om fremtoning,
på skolen og fortæller hvad, de
lægger vægt på ifm. ansøgninger og
”jord
forberedelse mm. i forbindelse med
præsentationer.
under
job- eller praktiksøgning.
neglene”.
- at bygge bro mellem skole og det
- lokale erhvervsdrivende tilbyder
lokale erhvervsliv.
sig som sparingspartnere.
- at bruge erhvervslivet smidig som
- elever tilbydes kortere ”job” i
”ventil” for eks. skoletrætte elever.
erhvervslivet hvor de præsenteres
for jobfunktioner.
Efter endt praktik tildeles et
UNI-bevis *
God mad til - det brede sundhedsbegreb
- handle ind
alle
- sundhed i praksis
- tilberedning
- kostens betydning
- salg
- hverdagsmatematik
- madlavning
- modvirke den sociale arv
- planlægning
Medborger- - ansvarlighed i fht. samfundet
Elever udvælger en social/lokal
skab
- aktiv deltagelse
problematik som de arbejder på at
- social
- udvikle og omsætte ideer til praksis løse.
innovation
- kendskab til demokratiske
Laver et virkeligt projekt. (Ex.
deltagelsesmuligheder
lave suppe til hjemløse, skrive
læserbreve m.m.)
- 38 -
Politi, lokale kirker,
Natteravnene,
pensionister, kommunen etc.
Gadeuniversitetet*
Diætist, kok, andet
sundhespersonale
Plejehjem, spejerforeninger, asylcentre,
hjælpeorganisationer.
- skrive sange
- lave tale/prædiken
- udtænke ritualer
- formulere bønner
- fortolkning af begreber som
kærlighed, gud
- fortolke teksttyper
- i praksis forberede og gennemføre
”gudstjeneste
Musik i
Eleverne bliver undervist af musiker. - Højne det musiske niveau.
skolen
Enkelt instrument.
- Øve at spille instrument
Kulturmøde Udvikle tolerance of forståelse.
Samarbejde med restauranter –
Kendskab til forskellige kulturer.
etnisk/danske restauranter.
Besøge Unisef, Danida, Børnefonden
Cirkus i
- inddrage musik, drama, dansk og
Lave et produkt
Cirkusskolen, underskolen
idræt
Arbejde med personlige kompeten- viser, Kreative
- lære ”at gi’ slip”
cer
personer
- rykke grænse
- performe, proces
Lektiefjer
- lektielæsning kan ske i idrætsForeningslivet åbner op for deres
foreninger
lokaler, herunder cafeen el. lign.,
Eleverne medbringer deres skolearhvor eleverne vil få mulighed for at
færdiggøre deres skolearbejde.
bejde til div. idrætsforeninger,
der åbner deres døre tidligere,
Selve skoledagen slutter måske kl.
så eleverne/grupperne er samlet om
14.00 – så er det understøttende
lektierne – og senere
undervisning, der kan foregå i
til træningen. Så er det hele klaret før idrætsforeningerne efterfulgt af
aftensmaden.
træning.
En lærer el. pædagog følger med eleverne, hvis ingen er til rådighed i
foreningen.
Minisamfund - at skabe tråd mellem skole og
En f.eks. tværfaglig uge hvor alle
En erhvervsgruppe
samfund
får et job (fra 0.-10. kl.)
- at få indsigt i erhvervslivet
Der skabes jobs til alle indenfor så
- at skabe samhørighed
forskellige erhvervsgrupper som
muligt.
Idræt på
- indskolingselever får mulighed for - eleverne prøver forskellige idrætstværs
at træffe et kvalificeret valg.
grene
- undervisning af folk der brænder
- alsidig motion
for det de gør, og har højt niveau.
- at ramme flere
- sjov
- kropslighed
- samarbejde
Musical/
- kropsbevidsthed – at skabe udtryk
3-6-9-årige skal lave
Musikskolen, Kulturteater
- dramaturogi
forestilling/teater/musical.
zoonen, Danseforenin- intonation
Samarbejde om opsætning af
ger, dramaskole,
- styrke den alsidige udvikling
”hovedværk”.
Teaterskole, Tårnby
Samarbejde
med
Kirken/
menigheder
- at eleverne laver deres egen
gudstjeneste
- samarbejde
- indsigt i religioner
- 39 -
- at kunne stå frem
Dansk, musik, billedkunst,
Teater, børne- og
dans/idræt.
ungdomsteatre.
Lave og opsætte kulisser (design og håndværk
samarbejde).
Skolen låner selve Tårnby teater i
formiddagstimer og
får ekspertise fra teatrets ansatte.
Brobygning Elever m. interesse og kompetencer Det skal ikke bare være i korte
Naturskolen, Den blå
får mulighed for en slags praktikforløb men længere forløb f.eks.:
base, Den blå planet,
forløb, hvor deres evner kommer i
Naturfagsundervisningen kan fore- hovedbiblioteket,
spil og selv formidler denne viden
gå for enkelte elever på Den blå
Politi osv.
videre til andre.
planet, hvor de har dels lidt
undervisning og praktisk arbejde.
Men dette tilbud skal ikke bare være for de
utilpassede unge, men også for dem der
kræver udvidet undervisning.
- 2 timer om ugen på den lokale
avis – Dansk i dybden
- 1 time i kirke om ugen
- 2 timer om ugen på Naturskolen
(Dette skal erhvervslivet selvfølgelig også være åbne overfor).
Vi graver i
Gøre fortiden mere tilgængelig for
- museumsformidlere skal ud på
Tårnby/
eleverne, så de kan relatere sig til den og
skolerne og fortælle og vise arteKastrup
perspektivere….
fakter frem.
- eleverne skal på udgravningskursus på arkæologiske sites.
- eleverne skal lave deres egne udstillinger på museerne, biblioteket
osv., så flere kan få glæde og læring
af dette.
- skydeundervisning
”Skydeklub” Børn m. diagnoser f.eks. ADHD
på
bliver bedre til at koncentrere sig og - matematiske beregninger
Fælleden
få en social fritidsinteresse.
- fællesskabsoplevelser i andre
Alle typer børn tilbydes forløbet
omgivelser
p.g.a.:
naturoplevelser
arealberegninger af skydeskive,
sandsynlighed
afstandsbedømmelse
fordybelse og ”ro”
nye omgivelser
Olympiade: - fælles kommunalt skoleprojekt
Tværfagligt forløb med matematik, dansk,
Skøjtehal, svømmehal, curl
Sommer og - bevægelse og fællesskab
idræt,
Amagerhal, badminvinterHistorie, samfundsfag.
ton, rideskole, sejlklub,
lege
atletik
Jeg flytter
- får indblik i økonomi i hjemmet
Fag: sløjd, Hjemkundskab, dansk, Malerbutik,
hjemmefra
- erhvervslivet – løn/fagforening
matematik, håndarbejde
ejendomsmægler,
- 40 -
- ansøgninger
- budget
- indkøb
(sy gardiner, lappe cykel)
Ridning/
Børnene lærer en sportsgren, socialt
rideskole
samvær og at omgå dyr.
Udstilling/
At styrke elevens evner til at formidOptræden/
le.
Præsentation At eleven forholder sig til rum og
mulighederne i et rum.
At eleven udfordres i sin egen rolle
som formidler.
Fordybelse
Faglig/praktisk fordybelse
bank, forsikringsselskab, supermarked.
Ridelærer underviser og arbejder
med børnene.
Bruge bibliotekernes rum til
udstilling, teater, foredrag.
Rideskole
Folkebibliotekerne
At elever ud fra interesse/behov får Den blå planet, Arken, DR
mulighed for at fordybe sig et
område, uden for skole, i 1 uge.
Hjælp til alle Er at eleverne i mindre grupper
Eks.:
(give en
hjælper alle – alle hjælper alle.
- bærer varer hjem
hånd)
- pakke i poser ved indkøb
Kunst og
- gennem samarbejde m. kunstnere i - teater, performance
kommune
kommunen at sætte sit præg på lokal- - billedkunst
miljøet (f.eks. gavlmaleri, skulptur,
- madlavning
happening).
- innovation
- at få viden om at man kan være
- sløjd.
med til at præge sit lokalsamfund.
Brobygning - ta’ vare på de svage, som har behov for
- skole/erhvervsliv
at se
- 3/2 – (også delvirkeligheden. Se, at der er behov for tage på dagen)
til
intro til erhvervslivet
erhvervslivet dem.
- elever i 8.-9. kl., der har behov for - evt, retningsbaseret
- evt. valgfag jf. erhvervslivet
indspark/ny start.
- anvendelig erhvervspraktik
- sammenhæng skole/det virkelige liv.
- 41 -
Bilag 7
Centrale budskaber og spørgsmål
Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet
På det afsluttende møde med lærer- og pædagogvisionsgrupperne udarbejdede deltagerne centrale
budskaber til forvaltningen vedr. det videre arbejde med Skolereformen i Tårnby Kommune.
Nedenfor følger distriktsgruppernes budskaber:
Pilegårdsskolen
Ligeværdighed mellem faggrupperne.
Samarbejde mellem lærerne og pædagoger sikres gennem teamstruktur.
Opgavefordeling efter kompetencer.
Pædagoger læser deres timer i hele blokke/sammenhængende tid.
Løjtegårdsskolen/Tårnbygårdsskolen
Tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Fast mødestruktur.
Forventningsafstemning/Ansvarsfordeling.
Nordregårdsskolen
Klasseteams hvori pædagoger og lærere indgår.
Timerne i klasserne varetages i højere grad af to voksne.
Fælles trivselsforløb, da klassens tid som begreb er fjernet.
Skottegårdsskolen/Kastrupgårdsskolen
Samarbejde pædagog/lærer om den hele skoledag.
Tid til fællestimer.
Tid til teammøderne sammen.
Pædagogerne er ligeværdige samarbejdspartnere, der ikke bruges som støttepædagoger, eller som
udførere af lærernes planlægning af den understøttende undervisning.
Pædagogen har tid til at være med til dette.
Skelgårdsskolen + US10
Hvordan oparbejder vi en ”vi-følelse”, og hvordan får vi tid til det? Forventningsafklaring.
Hvordan får vi en fælles planlægning? Fælles ansvar.
Fælles koordinering af kontakten til erhvervsliv, fritidsaktiviteter, kommunale tilbud osv.
Visioner for Tårnbys børn og unge. Fælles.
Optimere brugen af de fysiske rammer.
Fokus på den sammenhængende dag. Eleverne skal mærke det fælles projekt.
Fokus på styrket klasseteam.
Kursusforløb på ungdomsskolen (fx skoletræthed)
Korsvejens skole
Tid til samarbejde og fælles forberedelse (stort tidsbehov)
Tid til evaluering og refleksion
Faste teamfællesskaber mellem lærere og pædagoger
Nedbryde faggrænser og snakke kompetencer og ressourcer i stedet for pædagoger/lærere
- 42 -
Fælles ansvar for den samlede skoledag
Den matrikelløseskole
Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet
På det afsluttende møde udarbejdede lærer- og pædagogvisionsgrupperne desuden en række
spørgsmål til forvaltningen, som i det omfang, forvaltningen skønner, kan danne rettesnor for dele
af det videre arbejde med at inddrage lærere og pædagoger i arbejdet med at implementere
Skolereformen.
Nedenfor følger distriktsgruppernes spørgsmål:
Pilegårdsskolen
Hvordan vil man sikre sig, at lærerne bliver klædt på kompetencemæssigt til
skolereformen?
Vil man som skole få fuld råderet over samtlige af matriklens lokaler?
Hvordan forholder forvaltningen sig til, at nogle skoler ønsker sig frihed i udmøntningen
af reformen?
Løjtegårdsskolen/Tårnbygårdsskolen
Fælles forberedelse kan give et problem: rigtig mange pædagoger holder ferie i uge 32 – her skal
lærerne forberede sig. Det giver problemer i forhold til teamsamarbejdet, herunder fælles
forberedelse.
Fysiske rammer? Er de tilstede? (Undervisning og forberedelse til personalet).
Aflønning af eksterne (folk udefra), herunder foreningslivet?
Hvordan skal samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungere, og hvem skal være tovholder?
Nordregårdsskolen
Hvordan skal den fælles forberedelse ske?
Skal områdelederen være ansvarlig for hele indskolingen/0. klasse?
Skal der arbejdes i blokdage eller faste planlagte timer?
Vil dette være op til de enkelte skoler?
Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området?
Skottegårdsskolen/Kastrupgårdsskolen
Hvordan kan I nå det inden 1. aug. 2014?
Kommer der nogle kurser, foredrag og fokus på det kommende teamsamarbejde?
Hvordan håndterer vi/I det store inklusionsprojekt ift. at der er ressourcer nok til at løfte opgaven?
Hvordan ser skoleforvaltningen på muligheden for samarbejde mellem skolerne og foreningslivet?
Skelgårdsskolen + US10
Hvor, hvornår og hvordan vi har behov for svar?
Hvornår forældre og elever nogle svar?
Hvornår går vi info om vores arbejdstid?
Korsvejens skole
Hvad vil I gøre for at sikre optimale samarbejdsmuligheder mellem faggrupperne?
Hvordan når vi at implementere foreningsliv og sportsklubber til 14. aug?
Opmærksomhed på øget formidling fra politisk niveau til faggrupper.
- 43 -
Fastsæt fremtids/sparrings/evalueringsmøder(Marts 2015) mellem politikere og skoledistrikternes
ansatte.
Fælles opstart – konkrete forslag/ønsker
For at opnå den ”vi-følelse”, der er så central for et fælles skolevæsen i Tårnby Kommune, havde
lærere og pædagoger en række bud på, hvordan samarbejdet kunne ”kick-startes” i
medarbejdergrupperne:
Pilegårdsskolen
Fælles opstart for personale (lærere og pædagoger) 4.-5.aug.
Fokus på teamsamarbejde 6. aug. og frem til skolestart.
Fælles planlægning af skoleåret.
Middag og fest for personale en af de første dage.
Løjtegårdsskolen/Tårnbygårdsskolen
Trivselsarrangement 3. aug.
Alle bruger intranettet ”personaleintra” i stedet for ”lærerintra”.
Klare udmeldinger fra ledelse og forvaltninger.
Fleksibilitet.
Åbenhed.
Kompetenceløft – fælles og individuel uddannelse.
Fysiske rammer til spændende og anderledes undervisning.
Nordregårdsskolen
Tid til fælles planlægning: faseinddeling, teamsamarbejde og klasseniveau (mest tid til
årsplanlægning hvor det er vigtigt med inddragelse af pædagogerne).
Ikke-fagligt teambuilding + noget socialt samvær væk fra matriklen.
Skottegårdsskolen/Kastrupgårdsskolen
En teambuildingsdag for SFO, klub og lærerne inden/først i opstarten(4.-5. aug.) med aktiviteter
alle kan være med til - meget vigtigt med spisning og overnatning (dog ej telt, gerne hotel).
Information om 2 dages fravær skal ud til forældrene i god tid af hensyn til alternativ pasning.
Sted: VILCON Hotel og Konferencegård, Slagelse.
Ønske fra nogen om at mødes inden sommerferien.
Tid til at etablere traditioner i foråret og efteråret.
Skelgårdsskolen + US10
Se hinanden (lærere + pædagoger) i øjnene inden sommerferien.
Distriktsfest + kursus – fælles udgangspunkt for samarbejde.
Fælles kommunalfest + kursus ift. kommunens visioner for Tårnby børn og unge > skaber ”vifølelse”.
Korsvejens skole
Fælles socialt arrangement i maj: lære hinanden at kende personligt og professionelt.
Fælles planlægning i de pt. gældende rammer før sommerferien.
Oplæg til fælles sprog – værktøjskasse.
Oplæg om samarbejde og konflikthåndtering.
- 44 -
Bilag 8
Understøttende undervisning og samarbejde med lærerne
Ideer:
Ideer til understøttende undervisning blev via gruppearbejde diskuteret.
Her er emner hvori pædagoger kan byde ind med deres faglighed i samarbejde med lærerne:
• Trivsel og inklusion
• Hjælp til lektiecafe
• Natur og udeliv
• Krop og bevægelse
• Værksteder: håndarbejde, træ, IT, billedkunst, madlavning mm.
• Skolestart: tryg skolestart. Pæd. Kender børnene fra heldagsbørn hvilket skaber tryghed i skolen
med pædagogerne med. Bedre dialog med BH. Kl. Leder.
• Udebasen (alternativ undervisning for børn med vanskeligheder i traditionel skole)
• Forebyggelsesteam (bedre dialog, også i lærerteam)
• Klassens tid: dialog, konflikt håndtering, trivsel mm.
• Sideløbende projekter på SFO der matcher skoletemaer
• Støtte op ved differentieret undervisning/hold dannelse
• Seksuel undervisning
• Motionstimer/pauser/legepatruljer
• Fleksible mødetidsordninger/skemaer
• Klassedynamik/konfliktløsning
• Observationer/dialog, f.eks. børnegruppemøder
• Flere vinkler på barnet (lærer/pæd. samarbejdet)
Visionerne om det fremtidige samarbejde med lærerne:
Teamsamarbejde lærer/pædagog samarbejdet
Tid til planlægning (engagement/kvalitet/samlet indsats/ligeværdighed)
Brug af matrikler i skolesammenhæng.
Barnet i centrum (den sammenhængende børnedag)
Anderledes skole (udebase, fra teori til praksis i forhold til FF)
Ligeværdige
Afklaring af kompetencer
Konkretisere mål og rammer for ansvaret (i samarbejdet)
Supplere hinanden uden hierarki
Italesætte hvad vi hver især kan byde ind med
Undgå titler: inklusions pædagog, trivsels pædagog o. lign. (Ikke helt enighed derom)
Ugentlige møder m. Lærer/pæd. (Planlægning, dialog, evalueringer, refleksion, dokumentation)
Projektuger
Sparring
Med i skole hjem samtaler (dialog med forældre)
Koordineret samarbejde: f.eks. Ved dokumentation, forløb, alternativ undervisning.
Enighed om skoleparathed (fra bh, SFO og skole)
Klasseteams (lærer og pædagoger) 0-3 kl.
Teambuilding. Udvikling af kompetencer, udvikling af samarbejdet.
Bedre overlevering skole/SFO/Klub
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
- 45 -
Bilag 9
Modeller for understøttende undervisning
Indskoling
Model 1 tager udgangspunkt i børnenes start på dagen samt et tæt samarbejde med lærerne i forhold
til undervisning. Det pædagogiske personale vil både have solo understøttende undervisning samt
indgå i undervisningen sammen med lærerne. I denne model bygger den understøttende
undervisning på at anvende den viden som børnene har fået gennem undervisningen med lærerne.
Har en klasse fx haft geometri, kan den understøttende undervisning handle om, at børnene bliver
udstyret med en vinkelmåler og et kamera og skal på jagt efter de figurer, som de er blevet
introduceret til gennem lærerens undervisning. Efter jagten skal billederne behandles og fremlægges
for resten af klassen. Den understøttende undervisning kommer således til at handle om at anvende
den viden, børnene har tilegnet sig gennem undervisningen, samt brug af it-redskaber og øvelse i at
præsenterer et produkt.
Fordelen ved denne model er, at lærere og pædagoger arbejder sammen i et team om klassen.
Gennem det tætte samarbejde får både lærer og pædagog mulighed for at få et mere
helhedsorienteret billede af barnet. Gennem klasseteamet bliver det nemmer at sikre mere ensartet
og gennemgående tiltag omkring dysfunktionelle klasser, inklusion, mobning, lektiehjælp eller børn
med særlige behov. Pædagogerne får i denne model en rolle, hvor de er meget involveret i arbejdet
om den klasse, som de er tilknyttet.
En udfordring ved denne model kunne blive at bevare fokus på det fritidspædagogiske arbejde og
ikke kun på arbejdet i skolerne. Her tænker vi på den mængde af timer, der rykkes rundt i forhold til
ydertimer samt det, at pædagogerne skal have fokus på to meget forskellige arbejdsformer, der
begge kræver forberedelse. En anden udfordring kan blive at finde tid til møder, fx
koordinationsmøder, netværksmøder m.m.
Model 2 tager udgangspunkt i en fleksibel struktur, hvor der i perioder kan fokuseres på særlige
opgaver som fx skolestart, temauger, fagløft til enkelte børn eller klasse samt særlige udfordringer i
en klasse. Et fagligt løft skal naturligvis planlægges i samarbejde med læreteamet. Et særligt fokus i
perioder vil naturligvis reducere de timer, der ellers kan lægges ugentligt. Vi vil foreslå, at timerne
placeres mellem 8-12, således at personalet kan komme tilbage til SFO´en og forberede de
pædagogiske aktiviteter, der er planlagt om eftermiddagen.
Fleksibiliteten i denne model gør det nemmere at finde tid til samarbejdsmøder, netværksmøder ol.
Det pædagogiske personales rolle tænkes at være som del af klasseteamet, men primært varetage
den understøttende undervisning alene, dog koordineret med klasseteamet således, at der er
sammenhæng mellem den ordinære undervisning og den understøttende undervisning.
At den understøttende undervisning primært varetages af en pædagog vil kræve, at der til start tages
nogle tiltag for at sikre, at pædagogerne er ordentligt informeret samt har de fornødne kompetencer.
Her er der en markant forskel på model 1 og 2, idet model 1 i højere grad bygger på et samarbejde
- 46 -
mellem pædagoger og lærere, hvor pædagogerne arbejder med deres styrker som fx inklusion,
sociale kompetencer, klassedynamik m.m.
Model 1
7:45
–
9:00
9:009:30
9:3010:00
Mandag
Modtagelse af børn.
Morgen gymnastik
følger børnene ind i
klassen og har læsebånd
med dem
Intro til Matematik
emne med læren evt.
forberedelse til
understøttende
undervisning
Anvendt matematik:
konkrete fysiske
opgaver og lege hvor
børnene skal benytte
den ”teori” de er blevet
introduceret til af læren.
Tirsdag
Modtagelse af
børn.
Morgen
gymnastik følger
børnene ind i
klassen og har
læsebånd med
dem
Almen støtte til
klassen.
Inklusion, støtte
børn,
klasse dynamik
ol.
10:00
–
10:30
Intro til dansk
emne med
læren evt.
forberedelse
til
understøttende
undervisning
Anvendt
matematik:
konkrete
fysiske
opgaver og
lege hvor
børnene skal
benytte den
”teori” de er
blevet
introduceret
til af læren.
10:30
–
11:00
11:00
–
12:00
12:00
->
Onsdag
Gymnastik
Klassens tid +
spisning på sfo
Tidsrummet hvor den understøttende
undervisning kan planlægges i, og der
kan suppleres med Almen støtte til en
klasse hvis der er behov for det.
Pædagogisk arbejde på SFO
- 47 -
Torsdag
Modtagelse af børn.
Morgen gymnastik
følger børnene ind i
klassen og har
læsebånd med dem
Fredag
Modtagelse af børn.
Morgen gymnastik
følger børnene ind i
klassen og har læsebånd
med dem
Understøttende
undervisning i klassen
( 2 lærer/pædagoger)
1 har den primære
aktivitet, den anden
støtter op om de børn
der har brug for ekstra
opmærksomhed.
Forberedelse til næste
uge / p-møde på sfo
Model 2
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Skema 37 t
8-16
7:30-15:30
10:30-15:30
6:30-13
8-16
8-12:40
Understøttende
undervisning
Understøttende
undervisning
Personale
Understøttende
møde på
undervisning
SFO samt
tid til
praktiske
opgaver og
planlægning
af
pædagogiske
aktiviteter
på SFO
SFO
Understøttende
undervisning
Arbejdsgruppe mellemtrin og udskoling: en pædagogs hverdag
Nedenstående er tre forskellige modeller for hvordan hverdagen kan se ud, for mellem og
udskolingen, når der er 7-8 timer om ugen med understøttende undervisning.
Model 1.a
Den understøttende undervisning er fordelt henover de sidste timer på dagen hver dag.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00-
F/K
Dansk
ENG
Mat
Bio
F/K
Dansk
MAT
Mat
Dansk
Tysk
His
MAT
ENG
Dansk
Tysk
Dansk
BIO
GEO
ENG
UU
UU
UU
UU
-12.30
12.30-14 UU
Eksempler på understøttende undervisning
•
Idræt: både lærere og pædagog er tilstede. Der er samarbejde omkring hvordan timerne skal
forløbe og omkring hvilke børn der laver hvad. Lærerne har ansvaret, pædagogen supplerer
– enten med konkrete ideer til aktiviteter, eller følger de børn der har brug for ekstra støtte.
- 48 -
•
•
•
Dansk: med en lærer og en pædagog. Timen forløber eventuelt med, at læreren kører nogle
grammatikøvelser. Pædagogen afholder 1:1 samtaler imens. I perioder er der fælles social
træning, hvor lærer og pædagog i fællesskab gennemgår diverse temaer (eksempelvis
ungdom, identitet, mobning osv.) med børnene.
Samfundsfag: foregår med en lærer og en pædagog. Eksempelvis spilles brætspillet følelser
og fornemmelser. Alle deltager og samtaler på kryds og tværs. Pædagog og læreren følger
op på samtalerne ud fra hver deres måde at forstå børnene på, hvilket gør at vi ofte kommer
godt rundt om de emner der dukker op. Andre eksempler kunne være træning i livsduelighed
eller samtaler om praktikker eller kommende uddannelser.
Matematik: Kan foregå opdelt i to eller flere grupper. Læreren gennemgår og styrer
undervisningen. Pædagogen støtter op og hjælper dem, der hurtigt taber koncentrationen.
Alternativt kan pædagogen tage nogle af børnene med væk og anvende andre læringsstile
end den traditionelle tavleundervisning til at fange børnene.
Model 2.a
Den understøttende undervisning er fordelt over to dage fra 10.30-14.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00- Fagfag
Dansk
ENG
Mat
Bio
Dansk
MAT
Mat
Dansk
10.30 Tysk
UU
MAT
UU
Dansk
Tysk
UU
BIO
UU
ENG
F/K
Spise
-14
UU
His
UU
UU
Eng
UU
Dansk
Model 3.a
Den understøttende undervisning er fordelt over en hel dag 8-15.
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00- F/K
UU
ENG
Mat
Bio
F/K
UU
MAT
Mat
Dansk
Tysk
UU
Dansk
Dansk
Dansk
Tysk
UU
BIO
Dansk
ENG
Eng
Geo
spise
UU
His
-15
UU
UU
- 49 -
Fordelene ved at koncentrere den understøttende undervisning på så få dage vil gøre det nemmere
for pædagog og lærere at starte et samarbejde op. Dagene kan planlægges i forvejen hvor både
lærere og pædagog får mulighed for at komme med input. Børnene tilbydes dage med vekslende
temaer og muligheder, og dermed er der mulighed for, at tilgodese flere børn i forhold til
undervisningsdifferentiering.
Fritidsklubberne kan tilbyde, at klub og skole sammen kan bruge klubbens mange spændende
aktiviteter, faciliteter og udeområder, til holddannelse og undervisning af små og store grupper.
Det kan være kortere eller længerevarende projekter og moduler, for at støtte ønsket om en
anderledes og mere varieret skoledag, hvor enkelte børn og gruppers behov og læring kan rummes
bedst muligt.
At gøre brug af klubbernes rammer i skole-øjemed kan også imødekomme en mere naturlig
overgang fra skole/undervisningstid til klub/fritid.
Projekter:
Gennemføre forskellige aktivitetsprojekter, hvor der i samarbejde med skolen arbejdes
gennem alternative læringsmiljøer, såsom eksempelvis teater, medie-leg, specialsport, udeliv, mv.
Rullende værksteder:
Pædagoger, der kan tilbyde specialviden i en periode, eksempelvis i et valgfagsforløb.
Det kan blandt andet være til at arbejde med drama, rollespil, musik, kunst, medier, mv.
Eksempler på understøttende undervisning:
Musikforløb:
Hjemkundskab/mad og sundhedsforløb:
Musicals:
Medieforløb:
Pædagogiske tiltag for at understøtte inklusion – også i fritiden:
Mentor-ordning:
Fokus på enkelte elever med særlige behov, lige fra støtte til at komme af sted i skole,
som understøtning i undervisning og fritidstilbud/ -aktiviteter.
Pædagoger med fokus på trivsel:
Skal gå ind i de sociale sammenhænge i klassen, se på de enkeltes behov for understøttende indsats
i samarbejde med og supplement til AKT-lærerne. Fungerer som samarbejdspartner med de
frivillige og forældre i forhold til at inkludere barnet/ den unge i fritidslivet, eksempelvis ved at
ledsage barnet/ den unge til aktiviteter og støtte.
- 50 -
- 51 -
PUC
Tårnby Kommune
Pædagogisk UdviklingsCenter
Gl. Kirkevej 98 2770 Kastrup
Tlf.: 32 51 44 44 E-mail: post@uvtaarnby.dk
www.pc.uvtaarnby.dk
Åbningstider:
Mandag – torsdag kl. 8.00 – 16.00 og fredag kl. 8.00 – 13.00
- 52 -