1. No category

ISSN 0909-380X
Dansk Iris og Liljeklub
Iris og Liljer
Nr. 2
Sommer 2012
Redaktørens ord!
Sommer eller er det? Ind imellem er det ganske koldt men om ikke
andet tørt. Hvis man kigger på billede på side 12 kan man se at der på
et tidligt tidspunkt har været en mangel på vand. Afstanden mellem de
blade som sidder nederst på planten er mindre end den afstand der er
mellem bladene op imod toppen. Det er et tydeligt tegn på manglende
vand.
Billedet heroverfor viser at på trods af manglende tid til pasning så giver iris fin blomstring (en meget taknemlig plante). Det underste billede
viser, at hvis man ikke viser rettidig omhu med bekæmpelse af ukrudt
så tager ukrudtet hurtig overhånd.
Billedet på side 19 viser at selv blandt trompet liljer kan man finde
opadvendte blomster. Dette er egne krydsninger ikke noget der er lavet
bevist, med det formål at blomsten skulle vender opad, men blot et
kuriosum. Der er frembragt fra kommercielt side gruppe 6 liljer (trompeter) med opadvendte blomster de er benævnt kandelaber liljer.
På side 10 ses Rigmor’s og liljeklubbens stand ved Bangsbo blomsterfestival i år.
Håber i alle får en god sommer og tager en del billeder som også kunne
glæde andre ved at blive bragt her i bladet.
WWW.dils.dk
Indhold:
Avler indkaldelse
Colchicum
L. Holandicum
Skimmelsvamp
Bestyrelsen
side 4-6
side 7-9
side 10-12
side 14-17
side 18
3
Løg- og plantelisten 2012
Som leverandør skal du rekvirere en fil hos mig, til at skrive de planter
som er til salg i, tidligere lister må ikke bruges.
Løglisten bliver igen i år inddelt i 4 grupper:
1) Liljer (Div. Divisioner)
2) Iris (Div. Divisioner)
3) Andre løg/knolde
4) Andre planter f.eks. Dagliljer
For at lette arbejdet med listen, har vi lavet nogle retningslinier, som alle bedes
følge.
Listen skrives på følgende måde:
a) Navn på løg/planter – plus kort beskrivelse. Skriv gerne lidt om
højde, farve, fremkomst år, forældre samt eventuelle præmieringer
osv. Højst 2 linier.
Latinske artsnavne skrives med kursiv. Sortsnavne skrives med fede typer.
NB. Hvis der er tale om en uregistreret frøplante, skrives UR foran navnet.
b) Prisen på løget/planten.
Klubben beregner sig 20 %, som lægges oveni leverandørens pris
c) det antal du vil sælge for prisen,
f.eks. 3 stk. for 20,- kr.
d) Det antal løg/planter, som du forventer at kunne levere af hvert enkelt
katalognummer.
e) Angivelse af den forventede løgstørrelse (evt. ved betegnelserne
stængelløg/små løg eller om løgene er blomsterdygtige i år – næste år osv.)
Når du skriver listen, så husk.
At skrive dit navn, adresse, telefon og E-mail adresse.
At skrive alle oplysningerne a til å for hvert enkelt katalog nummer.
4
Den tilsendte tomme løgliste, udfyldes efter ovenstående fremgangsmåde
og sendes elektronisk til:
loegliste@dils.dk
Eller pr. post til:
Max Hansen
Gl. Svebøllevej 15
4470 Svebølle
Jeg skal have listen senest den 6. august. Elektronisk eller pr. post.
Læs i øvrigt først vores regler for salg fra klubbens løg- og
planteliste nedenfor.
Løg- og plantelisten bliver bragt i medlemsbladet.
Er du i tvivl, så ring til mig 52 74 99 73
Regler for løg- og plantelisten
1: Det er kun ikke momsregistrerede medlemmer, der kan levere løg og
planter til listen.
2: Løg og planter skal stamme fra medlemmernes egne haver, dvs.
overskudsløg og – planter.
3: Der kan påføres maks. 25 forskellige slags løg/planter inden for hver af
de 4 grupper, 25 forskellige andre løg og 25 forskellige andre planter. I alt
100 forskellige slags løg/planter.
4: Listen kan kun omfatte plantefamilierne Liliaceae og Iriacae, samt nært
beslægtede løg og knoldplanter.
5: Klubben beregner sig 20 % fortjeneste, som lægges oven i leverandørens
fastsatte pris. Det bliver den pris, der vil fremgå af salgslisten.
NYT NYT NYT !!!!!!!!
6: Enhedspriser tilstræbes ikke mere, vi retter ikke priserne til, så der er
reel fri prisansættelse.
5
7: Salgslisten udarbejdes i år af planteformidleren efter annoncering i
IRIS OG LILJER Listen bringes også i bladet eller Sendes direkte til
medlemmerne.
8: Hver leverandør står selv inde for kvaliteten herunder at løgstørrelsesen svarer til det, som på forhånd er meddelt planteformidleren, samt
pakningen af løg og planter.
9: Fremsendelse af løg og planter fra leverandør til planteformidler, sker
for leverandørens egen regning.
10: Hver leverandør skal pakke løg og planter efter følgende forskrifter:
Hvert enkelt løg/plante pakkes særskilt i en pose med egnet
beskyttelsesmateriale. Der skal på hver enkelt pose være påført tydeligt
katalog nummer samt navn på løg/plante. Skrives med en sort tusch Alle
poserne inden for samme katalog nummer (collie) lægges derefter i en stor
pose med tydeligt katalog nummer og navn på. Plastik- eller papirposer
foretrækkes.
11: Planteformidleren forbeholder sig ret til at nægte en leverandør at
få optaget løg og planter på listen, hvis denne erfarer at kvaliteten er for
ringe eller hvis de her foreskrevne regler ikke er overholdt.
12: Reklamation vedrørende fejlleveringer, regnefejl mv. går til
planteformidleren/kasseren.
13: Reklamation vedrørende kvaliteten foregår direkte til den enkelte
leverandør.
14: Fordelingsnøglen vil forsat være ”Først til mølle…” og at vi forsøger at
dele de mest efterspurgte løg/planter ud til så mange som muligt, sådan at
et medlem, der har været hurtig med sin bestilling, altså ikke er selvskrevet
til f.eks. 5 stk.. Af et ønsket katalog nr., hvis dette kun findes i et begrænset
antal.
Ps. det vil som leverandør være en god ide at indsende billeder af de
planter som udbydes til salg. Så send billeder til redaktøren.
6
De to foregående billeder viser høsttidløs om foråret når den rigtige
vækstperiode er i gang. Billederne viser også et forsøg på at udnytte det at
colchicum visner ned tidligt på sommeren og at det derfor er muligt hvis man
planter dem relativt dybt at dyrke andet ovenpå, her er det frøplanter af liljer
fra sidste år, men det kunne meget vel være sommerblomster.
Colchicum autumnale
Når efteråret begynder at tage over, presser de nøgne jomfruer sig op gennem
jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte med et sådant
hastværk, at de i løbet af få dage ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Som
krokus, der har haft lidt for travlt.
Nøgen jomfru eller høsttidløs, som den også kaldes, har en lyslilla (den mest
alm. Type) krokuslignende blomst, og det kan være svært at se forskel på
krokus og tidløs, da der også findes efterårskrokus. Hvis man ønsker at være
sikker, må man til at tælle støvdragere og grifler. Hvor tidløs har 6 støvdragere
og 3 grifler, så har krokus 3 støvdragere og 1 griffel. Det botaniske navn for
høsttidløs er Colchicum autumnale.
Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem som så giftige, at
de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Som om de springer direkte ind i
munden på en. Det er rigtigt at de er giftige, alt på dem er giftigt – blomst,
blade, løg og frø. Og man skal på ingen måde spise dem. Det kan resultere i
en ubehagelig død. Symptomerne kommer først efter 3–6 timer, og kommer
behandlingen først i gang på det tidspunkt, så er det ofte for sent. Så lad være
med at spise den, men hvorfor skulle man også det, man skal nyde synet af
denne fine efterårsplante.
Tidløs i naturen
Tidløs, er vildtvoksende i Syd – og Mellemeuropa, hvor man kan træffe den på
overdrev og ikke for fugtige enge. I blomstringen bliver den ca. 10 cm høj og
noget højere, når den står med grønne blade.
Tidløs i haven
Den klarer sig bedst i en let ikke for næringsrig jord, og en af grundene til,
at den bliver for høj og vælter, er for næringsrig jord. Den skal derfor ikke
placeres i den bedste jord, og kommer den op gennem et bunddække holder
den sig også nogenlunde opret.
8
Man lægger løgene fra juli til begyndelsen af september. Læg dem i en dybde
på omkring 15 cm og gerne med afstand da løgene hvis de trives vil dele
sig og blive til mange. De store grønne blade er hos høsttidløs kun fremme i
foråret, hvorefter planten visner ned og først gør opmærksom på sig selv igen,
når de nøgne jomfruer dukker frem i september.
Ønsker man at frø formere sine colchicum så er det muligt. Det vil dog være
lidt dumt at lave frø på de enkelte sorter, da de deler sig villigt over tid. Men
man kan som med andre planter krydse de enkelte sorter/arter så der opstår
nye hybrider. For at kunne muliggøre dette er det nødvendigt at indsamle
pollen fra de planter man ønsker, skal optræde som pollen doner og gemme
pollenet i fryseren. Jeg gør som følger: Man indsamler de enkelte pollen
knapper. Lægger dem til tørre i en vindueskarm på et stykke køkkenrulle. De
skal tørre cirka 4 til 6 timer. Herefter lægges de i små papirs kuverter med
navn eller nummer på den på gældende plante samt en dato (pollen kan holde
sig mange år i fryseren mindst 5 år og som regel mere). Når den sort man
ønsker at bestøve kommer med sin blomst, tages pollen frem til optøning,
dog ikke flere støvknapper (ikke alt pollen)end der skal anvendes. Lad
pollenknapperne ligge ved stuetemperatur et par timer inden de anvendes til
bestøvning . Billedet efter denne tekst viser at man først det følgende år efter
vækst kan finde resultatet af sine anstrengelser. Her ses en frøkapsel som er
ved at være moden.
Arter og sorter af Colchicum
Der findes flere sorter af høsttidløs, bl.a. den hvide Colchicum autumnale
‘Album’. Der findes også andre arter af slægten Colchicum, bl.a. Colchicum
vernus som blomster om foråret, Colchicum variegatum som har plettede
blomster, og Colchicum byzantinum med forholdsvis store violette blomster.
Lilium*hollandicum.
Er en gruppe liljer som er skabt ved krydsninger med L. dauricum og L.
maculatum og L. bulbiferum. Det er en gammel gruppe med stor variation
i højde og farve. De er alle ovre i den orange farve men kommer både med
eller uden prikker i blomsterne. De enkelte kronblade kan variere i måden de
danner blomsten mere eller mindre åben (skåleformet). For at forstå den store
variation i fremtoning er her en beskrivelse af L. dauricum.
L. dauricum
syn: L. pennsylavnicum måske bedre kendt som den tidligere så populære
lysekronelilje. Den findes udbredt over en stor del af Mongoliet, Manchuriet
samt Korea og Japan.
Løget er hvidt og opbygget af løse tegllagte skæl. Bladene talrige 5-10
cm lange, linje til lancet formede og mørkegrønne. En robust, næsten
meterhøj stængel, der er kantet og grøn med rødbrune striber, bærende svagt
dunede knopper, som i midt juni udfolder sig i en opadvendt, skærmformet
blomsterstand bestående af 8-10 rigt plettede orange til skarlagenrøde
blomster. Støvknapperne er røde. Svagt duftende.
Allerede i 1737 blev L. davricum indsamlet og hjembragt til den botaniske
have i petrograd (Sankt Petersborg). I 1805 dukkede arten op i Amerika,
hvor planten fejlagtig blev forvekslet med den nordamerikanske lilje L.
pennsylvanicum.
Planten har haft mange navne. Betegnelser som L. davricum eller
L. dahuricum refererer til det historiske kongedømme Dahuria eller
Davurica måske Dauria, der lå på grænsen mellem Sibirien og Mongoliet.
Sprogforbistringer spiller ligeledes ind, men netop her hvor nu den
transsibiriske jernbane krydser Amur, er planten fundet i 2 meter høje
kæmpeeksemplarer, hver bærende mere end 15 blomster.
L. dauricum er en utrolig hårdfør lilje, hvis fremragende egenskaber går igen
i nogle af slut 50’ernes hybrider f.eks. Midcentury-hybrider fra Oregon Bulb
Farm. Nogle af navne sorterne fra denne Collection er Cinnabar, Tabasco,
Enchantment og Valencia.
L. dauricum er meget variabel fra 15 cm. Høj L. dauricum var. Alpinum, over
den gule variant L. dauricum var. Luteum, til L. dauricum var. Venustum med
abrikosfarvet blomster. En art med varieteter fra den mindste på blot 15 cm.
Til en kæmpe på op til 2 meter med et farve spektre fra abrikos over gul til
11
orangerød med flere eller færre prikker på kronbladene.
Vil man lave hårdføre og modstandsdygtige liljer til haven så er dette
materiale enten L. dauricum selv eller allerede navngivende hybrider med L.
dauricum blod gode udgangspunkter. Besøg hjemmesiden http://www.pacificb
ulbsociety.org/pbswiki/index.php/LiliumDauricumSection for at se billeder af
L.dauricums mangfoldighed i form og farver.
Skimmelsvamp
Naturen og dermed haven er fuld af skimmelsvampe, de viser sig som en
spindelvævs til vat lignende belægning på de svampeangrebne overflader.
De kan beskrives som, mikroskopiske planter (tråd formet), som mangler
grønkorn og klorfylde. De kan derfor ikke udnytte sollyset, men skaffer sig
energi ved at nedbryde organisk stof, som de grønne planter har dannet ved
sollysets hjælp.
Skimmelsvampen kan ikke undværes i naturens kredsløb, idet de nedbryder
organiske materiale til de oprindelige bestanddele i form af kuldioxid, vand og
salte, således at disse stoffer på ny kan indgå i kredsløbet.
Skimmelsvampe formere sig ved hjælp af sporer. Sporerne dannes ved
afslutninger af skimmelsvampens vækstfase. De kan overleve en kortere eller
længere tid. Ved passende temperatur og fugtighedsforhold spirer sporen med
en tråd formet hyfe, der ved gentagende deling til sidst danner et tæt netværk
af tråde, myceliet. Efter nogen tid dannes sporebærende med ukønnet eller
kønnet sporer, der kan fortsætte slægten.
Alle skimmelsvampe beskrives, og der findes adskillige tusinde, efter det
kønnede sporestadium og der er opstillet arter, slægter, familier og ordner
baseret herpå under skimmelsvampenes vækst udskilles der enzymer fra
svampehyfyerne. Disse enzymer nedbryder ved en forrådnelsesproces de
omkringliggende organiske materialer til vandopløselige kemiske forbindelser,
der derefter opsuges af svampehyferne i svampecellerne anvendes de
opsugede stoffer til opbygning af svampevæv og tilde energi frembringende
åndingsprocesser.
Skimmelsvampene kan deles op i to hovedgrupper saprofytter og parasitter.
Saprofytter er en gruppe skimmelsvampe som kun er i besiddelse af enzymer,
der kan angribe og nedbryde døde plantedele. Navnet Saprofytter stammer
fra græsk og betyder Sapros = rådden og Phyton = plante, altså planter der
lever af døde og rådne plantedele. Saprofytterne udgør langt den største del af
skimmelsvampene.
Parasitter er den gruppe skimmelsvampe som volder planteavlere og havefolk
store problemer. Parasitter bruger særlige enzymer, plantegiftstoffer (toxiner)
og fysiske styrke til at trænge ind i de grønne planter. Den ægte parasit eller
snylter slår ikke sin værtsplante ihjel, den sender kun sænkerne ind i de
14
levende planteceller og tapper dem for næring. Det ses f.eks. hos forskellige
bladskimler og meldugsvampe. Andre skimmelsvampe hvor af mange danner
overgange til de saprofytiske svampe, dræber hele planten og vokser videre på
de døde plantedele. Det kendes f.eks. fra gråskimmel.
Gråskimmel er den svampesygdom som plager liljedyrkere mest den optræder
i fugtige perioder hvor temperaturen er over 12-14 grader C. Symptomerne
er indfaldne pletter senere vil det enkelte blad kollapser. Angrebet kommer
gennem poreåbningerne på undersiden af bladet.
Det er også her man vil kunne se det hvide/grå mycelium og evt. spore. Hvis
ikke man prøver at begrænse angrebet vil hele planten blive angrebet, væksten
dette år vil være afsluttet, hvorved løget er tappet for energi. Et eller to år
mere med angreb vil være dette løgs endeligt død. Bemærk venligst at det ikke
er løget fysisk der bære gråskimmel med sig, men at det er løgets genetiske
sammensætning (arveanlæg) der er sårbar overfor gråskimmel.
Sunde planter har hver dag en række forsvarsmekanismer, idet de er beskyttet
af bark, voks eller hår, der forhindrer svampesporerne i at komme i kontakt
med planten. Planterne har også en række kemiske forsvarsmidler, hvormed
de kan forgifte de indtrængende svampe eller danne fysiske barrierer.
Disse egenskaber søges i planteavlen fremmet ved en særlig form for
krydsbestøvning
(Genteknologi). Hos amatører er det selektiv avl med hybrider eller arter der
udviser stor tolerance overfor gråskimmel.
For at undgå de snyltede skimmelsvampe, er det vigtigt at mindske
smittefaren, ved at fjerne angrebne plantedele og ved at dyrke sunde planter
der til stadighed har været velforsynet med vand, lys og næringsstoffer. Med
liljer er luftbevægelse mellem de enkelte planter vigtigt. Undgå at plante
for tæt. Den største indsats gøres om efteråret. Alle plantedele fjernes og
bortskaffes fra haven. Ved kraftige angreb kan overfladejord være nødvendig
af behandle. En systematisk brænding med gasbrænder skulle kunne gøre det
af med de overvintrende svampespore.
De to næste billeder viser typiske eksempler på hvordan skimmelsvamp
viser sig til at begynde med, for så gradvis at blive værre og værre og til sidst
henfalder planten helt.
15
Formand
Koordinator af løg/plantelisten
Jytte Hansen
Max Hansen
Engvangen 27
Gl. Svebøllevej 15
8520 Lystrup
4470 Svebølle
Tlf. +45 86 22 38 82
E-mail formand@dils.dk
tlf. +45 52 74 99 73
E-mail loegliste@dils.dk
Kasserer og bibliotekar redaktør
Webmaster
Bjørn Jacobsen
Esben Elmer
Næstvedvej 23
Planetvej 27
4180 Sorø
8400 Ebeltoft
Tlf. +45 57 83 43 78
tlf. +45 25 39 12 44
E-mail kasser@dils.dk
E-mail webmaster@dils.dk
Udstillings- og konkurrence koordinator
Frøformidler og sekretær
International frøformidler
Karin Middelboe Carlson
International seed exchange
Pilegårdsvej 6 Værum
Jytte Hansen
8940 Randers SV
Engvangen 27
tlf. +45 86 44 55 58
8520 Lystrup
E-mail froeliste@dils.dk
Tlf. +45 86 22 38 82
E-mail udstilling@dils.dk
E-mail seedexchange@dils.dk
Kontingent for et regnskabsår er 125,- kr.
Adresseændringer sendes skriftligt til kassereren
Indmeldelse sker ved at indbetale beløbet på Giro 313-8127 eller
Danske Bank
Nørre Voldgade 68
1390 København K
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK38 3000 0003 1381 27
Regnr: 1551 konto 3138127
18
Afsender:
Bjørn Jacobsen
Næstvedvej 23
4180 Sorø
Denmark