INFORMATION OMKRING HÆMOKROMATOSE Kort version 25.02.2011 Overlæge Nils Milman Denne information henvender sig til dig som har hæmokromatose eller som har en nær slægtning med sygdommen. Vi håber den kan give dig øget kendskab om hæmokromatose og svar på nogle af de hyppigste spørgsmål omkring sygdommen. Hvad er hæmokromatose? Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor man er bærer af hæmokromatose-genet (HFE-genet) fra fødslen. I Danmark er 3-4 ud af hver 1.000 personer bærer af sygdomsgenet. Det er indtil nu den hyppigst forekommende arvelige sygdom vi kender. Hæmokromatose skyldes, at jernoptagelsen i tarmen fra kosten er unormal høj og derved medfører, at kroppen optager for meget jern. Kroppen har ingen mulighed for at skille sig af med overskudsjernet. Jern er blandt andet nødvendig for dannelsen af de røde blodlegemer, men ved hæmokromatose aflejres overskudsjernet i kroppens forskellige organer, som med tiden kan føre til skader på lever, led, hjerte, hypofyse, bugspytkirtel og testikler. Symptomer på hæmokromatose Sygdommen kan give: - Træthed - Gigtsmerter i leddene, oftest i hænderne men også i store led som knæ og hofte - Leversskade med skrumpelever (lervercirrose) og leversvigt - Smerter i maven - Nedsat lyst til sex (mænd) - Rejsningsproblemer (mænd) - Pigmentering af huden (abnorm ”solbrændthed”) - Diabetes (sukkersyge) - Hjertesygdom med hjertesvigt Kvinder udvikler organskader senere i livet end mænd, fordi de har et mangeårigt, naturligt jerntab i forbindelse med menstruationer og fødsler. Diagnose af hæmokromatose Diagnosen stilles i første omgang på en blodprøve som analyseres for transferrin-jernmætning samt ferritin. Er disse prøver forhøjede udføres en DNA-analyse hvor man undersøger for mutationer på HFE-genet. Hos nogle patienter kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve af leveren (leverbiopsi) til undersøgelse af jernindholdet i mikroskop. 1 Behandling af hæmokromatose Sygdommen behandles med blodtapninger hvor man tapper 300-500 milliliter blod ad gangen. I starten af behandlingen tappes patienten én gang om ugen indtil overskudsjernet er fjernet. Herefter går man over til livslang vedligeholdelsestapning 3-4 gange om året. Ved hver blodtapning fjernes omkring 250 milligram jern. Gennem denne behandling kan man forhindre udvikling af leverskade og andre organskader. Patienterne får det bedre og de fleste symptomer forsvinder, selv om ledsmerter hos nogle patienter kan fortsætte uændret. Hvis der inden sygdommen bliver diagnosticeret er udviklet diabetes kan det blive nødvendigt med behandling, enten i form af tabletter eller med insulin. Ved svær skrumpelever med leversvigt kan der foretages levertransplantation. Patienter med hæmokromatose må ikke tage nogen form for jerntilskud, heller ikke jern i vitaminmineral piller. De bør spise normal sund, alsidig kost. Kostændringer har ringe eller ingen indflydelse på selve sygdomsforløbet. Familien bør undersøges for hæmokromatose Det er vigtigt at huske på: Hvis hæmokromatose opdages og behandles i tide med blodtapninger får man ikke symptomer eller organskader af sygdommen. Forebyggelse er derfor vigtig i indsatsen mod sygdommen. Når en person har fået diagnosticeret hæmokromatose bør den nærmeste familie (forældre, søskende, børn) også undersøges med en blodprøve. Risikoen for at søskende til en person med hæmokromatose også er bærerere af sygdoms-genet er 1 ud af 4 søskende og risikoen for at børn er bærere af genet, er cirka 1 ud af hver 50 børn. DNA-analyse af HFE-genet er et godt redskab til familieudredning. Man kan godt vente med at undersøge børnene indtil de er 18-20 år gamle. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved DK-4700 Næstved E-mail: nils.mil@dadlnet.dk 2
© Copyright 2024