brug af online medier

Juni 2013 5. årgang 7. udgave
ÅBENT ALLE DAGE
FRA 06:30—20:00
TÆTTERE PÅ
DIG OG
DIN HVERDAG!
FORMANDENS FORORD
I skrivende stund sidder jeg i en
by med ca. 3000 fastboende indbyggere! Solen skinner og jeg kan
høre havets brusen ude fra kysten! Byen emmer af liv, lyde, fugle og glade mennesker i let påklædning! Og så indeholder stedet mere end 117 små hyggelige
tavernaer, 5 benzinstationer, et
ukendt antal tøjbutikker og hyggelige cafeer samt ca. 50 små minimarkeder! Ca. hvert 3. hus er et
lille pensionat med udlejning af
værelser med hyggelige terasser.
Og efter sigende er der også over
70 kirker i området. Alle kan jo
nok gætte, at det ikke drejer sig
om vores Gundsømagle, for den
nysgerrige kan jeg nævne at byen
hedder Parga, og ligger på vestkysten i Grækenland op mod Albanien. Men byens størrelse er
faktisk lig med vores Gundsømagle – om end den nok vokser betydeligt om sommeren, når vi danskere og andre turister besøger
den. Så derfor faldt jeg lige for
sammenligningen.
Men selv om vi af og til kan savne
liv i vores Gundsømagle – er det
næppe en by som ovenstående vi
ønsker os. Men nok en mere anderledes by end førhen, og trods
alt en by med mere liv og flere
aktiviteter end nogensinde før.
Dette er ildsjæle i byen også i fuld
gang med at skabe.
Via de nedsatte ZebraBy-grupper
tænkes der en masse kreative
tanker om byen – og der formes
en rækkes gode forslag, der kan
gøre det mere attraktivt at bo i byen. Der er ideer om flere bænke i
byen, 500 nye træer, flere sammenhængende naturstier, cykelstier mod S-togsnettet, bedre informationsmuligheder og meget
mere. Det måske mest spændende er et lille aktivitetshus ”Byens
træ”, med mulighed for småreparationer af cykler og møbler, med
fællespisning og en lille café – et
hus, hvor ALLE kan komme og få
en sludder med hinanden og få
gavn af hinandens færdigheder.
Hvor et sådant hus kunne ligge,
og mere deltaljeret, hvordan det
nærmere skal udformes og drives,
er der ikke taget stilling til – men
det skal vel ikke skjules, at den nu
lukkede børnehave har været i
tankerne – eller måske i lokaler i
vores Rosencenter.
Der arbejdes intenst videre i de
nedsatte ZebraBy-grupper, og DU
kan sagtens være med endnu.
Meld dig til de udpegede lederzebraer for de enkelte grupper
(Se kontaktoplysninger andet
steds i bladet og på vores hjemmeside). Og vær med til at forbedre og forandre DIN by på en
positiv måde. Vi skal ALLE være
med til at forhindre, at Gundsømagle blot bliver et overnatningssted – eller en soveby, som visse
personer kalder det.
Vi har også noteret os, at Roskilde Kommune har afsat rigtigt gode midler til de projekter, der kommer ud af arbejdsgrupperne i ZebraBy-projektet. Derfor gælder det
om handle nu – og få alle de gode
ideer frem – mens midlerne og
viljen hos Kommunen er til stede.
Til slut blot en opfordring om at
afsætte hele sommerlørdagen
den 15. juni til BYFEST 2013. En
række mennesker arbejder på
højtryk for at gøre dagen så festligt som muligt. Der kommer til at
ske en række sjove ting i løbet af
dagen, og vi gentager sidste års
succes med GUNDSØMAGLE
LØBET. Byrødderne fra Roskilde
vil igen forsøge at fravriste de lokale fra G77 den flotte vandrepokal, som blev kreeret sidste år –
og der vil være levende musik fra
en åben scene – og senere et
MEGA-bal i det kæmpe 450 m2
store telt. Efter sigende er der stadig få pladser tilbage til festmenuen – spørg Landsbyrådet eller i
Brugsen.
Fortsat god sommer og en speciel
tak til de aktive ildsjæle i ZebraBygrupperne.
Palle Gram
Formand for Gundsømagle
Landsbyråd
REDAKTION
Dina Fagerhøj
Lene Barfod
KORREKTUR
Jimmi Rasmussen
FORMAND & REDAKTION
Palle Gram Jørgensen M. 26811621
Mail: palle.gram.jorgensen@gmail.com
TRYKT HOS ID
TRYK
PÅ MILJØVENLIGT GENBRUGSPAPIR
Side 2
KOMMENDE ARRANGEMENTER
GUNDSØMAGLE BIBLIOTEK
Cykeltur til Gibraltar
Da Alex blev folkepensionist, efter et stillesiddende kontorjob, IT, annoncerede han efter en
som ville cykle til Gibraltar på 3 måneder og som
kunne spille skak, hans kone arbejdede stadig.
Et par stykker svarede men Dorte Gringmuth
Aagaard cyklede med Alex om dagen og spillede skak
til stearinlys i et
telt om
aftenen.
Bilens historie
Niels Jonassen er cand.mag. i historie og tidligere gymnasielærer. Han har hele sit liv interesseret sig for teknisk historie og har skrevet flere
bøger om bilhistorie, hvor han har søgt at sætte
bilen ind i den samtidige historie og samfundsudvikling. Han er medarbejder ved månedsbladet Veteran Posten.
Hans bilhistoriske interesse har medført, at han
har været formand for Dansk Veteranbil Klub og
i dag er leder af klubbens store bibliotek. Han
har endvidere restaureret to biler og en motorcykel; og han kører hver sommer gerne langt og
længe med disse køretøjer.
Afholdes 28. november 2013 kl. 19:15
Læsegruppe
Den 11/4-2013 kl. 14.00 startede landsbyrådets læsegruppe på biblioteket. Vi var fire, damer, to havde meldt afbud.
Tre flere har tilmeldt sig siden.
Vi blev enige om at læse Marie Grubbe af J.P. Jacobsen til
næste gang, som ekseptionelt er tirsdag d. 4/6-2013 kl.
10.30, det var den eneste dag vi fire kunne blive enige om
inden august.
Efter sommerferien bliver det enten mandag eller torsdag
kl.19. Det bliver om aftenen da vi ønsker at give deltagere,
som stadig er på arbejdsmarkedet, en chance for at deltage, samtidig skal vi være færdige inden kl. 20, hvor biblioteket lukker.
Landsbyrådet ønsker på ingen måde at konkurrere med
Mødestedets læsegruppe, som er om dagen.
GUNDSØMAGLE DRAGEDAG
Søndag, den 6. oktober bliver vores årlige dragedagsarrangement gentaget. Der bliver som vanligt solgt øl og
sodavand til arrangementet. Det plejer at være super hyggeligt med masser af børn og barnlige sjæle samt superprofessionelle drageentusiaster. Mange flotte drager kan
ses den dag.
FARVEL TIL ANNA JENSENS VIRKE I GUNDSØMAGLE
Den 25. april 2013 blev der sagt pænt farvel til Anna Jensen ved en afskedsreception i Børnehaven Solsikken ved
Margretheskolen.
Anna Jensen har haft sit virke i Gundsømagles børnehaver
i mere end 38 år, og mange forældre, bedsteforældre og
børn var mødt op for at sige pænt farvel.
Anna blev meget rørt over de 3 generationer, der var mødt
og alle de gaver hun fik. Hun fik alt fra store kurve, vin, chokolade til børnenes helt egne personlige gaver, som de
selv havde lavet. Se flere fotos på facebook siden:
Gundsømagle Landsbyråd.
Annas altid gode humør og selvstændige væsen vil blive
meget savnet i vores by.
Side 3
Søndags-cykeltur ad spændende stier
Søndag d. 12. maj førte
Georg Holm Petersen et hold
friske cyklister hele 28 km
rundt på en række spændende og nærmest hemmelige
stier i Roskilde Nord.
Af Palle Gram
Klokken er 11 søndag den 12. maj
2013. Vejret er ganske tilforladeligt og
DMI truer kun med 1
mm regn i løbet af
dagen! Ved Brugsen
står 10 glade cyklister og venter på, at
byens aktive og trænede garvede cyklist,
Georg Holm Petersen, skal føre dem
ud på Landsbyrådets
årlige cykeltur. Georg har forberedt deltagerne på, at de
skal ud på grusstier og markveje, og derfor ikke bør cykle med
alt for smalle dæk.
Side 4
Starten går
frisk ud af Holmevej og mod
nord op ad stien bag ved
grusgaven mod
Stenløse. Det
er netop den
sti, som Landsbyrådet før har
anbefalet gøres
bedre og bliver
gjort til en brugbar sti mod Stogene. Vi konstaterer alle at
stien ER i elendig forfatning –
men vi når Stenløse – og cykler
så ad banestien mod Veksø.
Fra Veksø fører Georg os sydpå af en sti ind over markerne
mod Smørum. Tværs gennem
Værebro Ådal, hvor vi halvvejs
passerer åen – og kommer vi-
dere ad en sti mod Smørumovre. Herfra går vejen ad en lille
meget smal dobbeltrettet cykelsti mod Hove. Vi passerer det
utroligt smukke gadekær nede i
midten af Hove – og finder en
markvej mod Herringløse med
den 318 m høje TV-mast til
venstre for os. Vi skal over Hove å ad en lettere skrøbelig bro
– kun én ad gangen, siger
Georg, og uden at få ret våde
fødder er vi snart i Herringløse.
I Herringløse, hvor jeg tidligere
har boet i 14 år er der faktisk
hele to gadekære. Vi finder det
største og smukkeste helt ned
bag i byen gennem de mange
krogede smalle veje. Og her
nydes velfortjent vores medbragte madpakker og øl/vand.
Stedet er årligt centrum for
kræmmermarkedet i byen, som
også kaldes ”Danmarks smukkeste kræmmermarked”. Nu
skal cyklerne pumpes, for snart
skal vi ud ad endnu en sti,
grusbelagt og anlagt for få år
siden. Det er skolecykelstien
fra Herringløse mod Gundsøsølille – og den fungerer fint. I
Gundsølille kan vi se til storkereden og, jo, der er liv i reden –
kan vi konstatere, når vi zoomer godt ind i de medbragte
kikkerter og kameraer.
Nu er det slut med grusvejene, vi drøner ud af
asfaltvejen mod Kirkerup
og via Hesteholm, hvor
der i ”gamle dage” lå en
stor losseplads. Uden
affaldssortering som i
dag. Og videre omkring
Lilleskolen og op ad den
smukke og bakkede
Hejnstrupvej. Kl. 14 er vi
igen i Gundsømagle,
med god samvittighed,
lidt trætte (nogle af os) –
og cykler lige omkring
Rosentorvet for at slutte
turen og blive fotograferet.
En kæmpe TAK til Georg for at
tilrettelægge og føre os igennem denne spændende 28
km’s tur ud igennem vores
smukke landskab. Og regnen?
Den kom vist aldrig …
PS: Efterfølgende har jeg fået
at vide at Georg (73 år) og konen, Ragna, lige tog en ekstra
cykeltur senere på eftermiddagen på knap 100 km. Kun eet
ord kan beskrive det: Sejt!
GUNDSØMAGLES EGEN SUNDHEDSSTI
Tirsdag, den 30. april 2013 kl.
11:30 blev Gundsømagles
egen nye sundhedssti åbnet.
Selvom det var en hverdag,
var der mødt rigtig mange
mennesker op herunder også
flere skolebørn, der havde
trukket i træningstøjet.
Morten Gjerskov åbnede
Sundhedsstien med en lille
tale, og samtidigt blev der givet en introduktion til tavlen,
som er opstillet permanent til
gavn for både motionister og
nybegyndere.
Sundhedsstien er 1,7 km lang
og tabellerne på tavlen kan
give en indikation af din kondition. Dermed
kan alle også benytte ruten til at følge udviklingen, såfremt man gerne vil måle sin
udvikling.
Sundhedsstien ligger på Gundsømagle
Parkvej ved Ejlesøen.
CASINO PUBBEN fyldte 2 år den
27. april 2013.
Vi ønsker dem et stort tillykke på dagen,
og ser frem til mange hyggelige stunder på
vores lokale pub.
Husk at bakke op omkring vores lokale steder i byen, så vi altid har indkøbsmuligheder og muligheder for at ses og mødes. :-)
Side 5
Forårsudstilling på Gulddysse Kulturgård
Gulddysse Kulturgård er vores
kulturelle hovedsæde. Ofte har
de udstillinger af forskellig art
og mange kunstnere har deres
daglige gang på gården.
Malerier, kunstværker, smykker
- de har det hele. Omgivelserne
er fantastiske i sig selv.
På kortet ses de naturskønne
områder, der omkranser Kulturgården, og deres nænsomme
restaurering har givet et så flot
resultat, at alle burde kigge forbi og nyde de smukke, lyse lokaler.
Et passivt medlemskab koster
årligt kr. 100,00 og et aktivt koster kr. 408,00 halvårligt.
Se mere på hjemmesiden:
www.gulddyssegaard.dk
Side 6
SPECIALCENTER ROSKILDE (SCR) BESØG
Torsdag, den 16. maj blev der
afholdt et arrangement på SCR
Gundsø på Sognevej, hvor alle
var velkomne til at deltage.
Eskild Petersen fra SCR bød
alle velkommen og fremviste
SCRs faciliteter.
Han fortalte blandt andet om, at
det havde været en rigtig hård
og bekymrende flytning, men at
de alle i dag er særdeles glade
for flytningen. Samtidigt har det
vist sig, at den noget landlige
flytning har bidraget til mere social aktivitet og udfoldelsesmuligheder end de havde troet.
De har fået et godt samarbejde
med byen og dens faciliteter, og
samtidigt blev biblioteket også
nævnt som en vigtig bestanddel. De naturskønne områder er
ej heller af vejen.
Én af de deltagende bemærkede samtidigt, at Gundsømagle
borgerne ligeledes havde fået
god gavn af SCR, da bus 217
er blevet en permanent ordning
og nu bliver omtalt som
”skolebussen” i daglig tale.
Side 7
Herlig pinsejazz på Gulddyssegården
Pinselørdag emmede af gedigen jazz leveret af Finneys
Jazzmen under åben himmel
på den smukke Gulddysse
Kulturgård
Af Palle Gram
Omkring 100 glade mennesker kunne på en smuk pinselørdag d. 19. maj nyde
glad jazzmusik leveret af
veloplagte Finney’s Jazzmen
med Arne Mathiesen i front.
Og på trommer så vi sørme
selveste Gabor Ferenczi –
kendt fra bl.a. ”Hot Spot Banana Band”.
Ind i mellem de glade jazznumre kunne man kigge på
den spændende udstilling i
Kulturgårdens smukke loka-
ler.
Det er nu 7. gang at der bliver afholdt jazz på stedet,
og kun en enkelt gang har
det været nødvendigt at
flytte koncerten indendørs
pga. regnvejr. Koncerterne
er som regel meget velbesøgte – denne gang var der
måske lidt færre end vanligt, nok på grund af flere
andre store arrangementer i
området, bl.a. Roskilde
Kræmmermarked.
Det er holdet bag
”Hanebjælken”, der står for
arrangementerne, og næste
koncert afholdes i sensommeren lørdag d. 24. august
med selveste engelske Poul
Harrison. Han er dansk gift,
og er kendt for sin fantastiske formåen med sin klarinet og sin sax. Som vanligt
er der gratis entre´ - og finansieringen fremkommer
ved at gæsterne køber en
fadøl eller to – samt en
varm pølse.
Fra 2014 har Landsbyrådet
sagt JA til at overtage arrangementerne. Vi har dog ikke
i sinde at ændre væsentligt
på konceptet, da vi blot kan
konstatere, er her er skabt
en rigtig god tradition via et
formidabelt samarbejde
mellem 3 lokale foreninger,
Hanebjælken, Gulddysse
Kulturgård og Landsbyrådet.
Side 8
Indbrudsbølge i Gundsømagle
Ikke kun nye beboere til Holmehøjen, og politikere i Roskilde samt glade zebraer har fået blik for
Gundsømagle. Også skumle indbrudstyve har nu fået øje på byen – i et omfang, der er større end nogensinde før.
Af Palle Gram
Det er ganske ubehageligt, at
man kommer hjem efter en biograftur eller et vennebesøg, og
så opdager, at et vindue er åbnet, en terrassedør står på
klem og hele huset er gennemrodet. Skuffer, skabe, kommoder, hylder – alt har været gennemsøgt af ubudne gæster.
Det er desværre ikke desto
mindre, hvad rigtigt mange
Gundsømaglere har oplevet
her i foråret.
Ved en henvendelse til Politiet i
Roskilde fik vi bekræftet, at byen åbenbart er populær blandt
frække tyveknægte. Indbruddene foregår typisk midt på dagen, hvor husene står tomme.
Tyvene går typisk efter smykker, guld, kontanter, ting som
ikke fylder meget. Alene i søndags (12/5) var der 4 indbrud
og 1 indbrudsforsøg i vores
kære zebra-by. To på Runddyssevej, et på Langdyssevej,
et på Bernersvej, et på
Ørebjergvej og et forsøg på Nyvej, hvor tyven nåede at undslippe, efter at have sluppet ud
et vindue.
Metoden er ofte den samme:
indgang gennem et værelsesvindue – og flugtvej ud gennem
en terrassedør. Politiet arbejder
på sagerne, og der har hen ad
vejen også være anholdelser,
men stoppet er ”bølgen” jo ikke! Nedenfor er opridset en
række forebyggende ting, som
man foretage sig – uden de
store udgifter. Og lad os så håbe på at tyvene snart finder andre græsgange – til deres meriter – eller endnu bedre, at de
bliver fanget og dømt for deres
gerninger.
NABOHJÆLP
Snak med din naboer om holde
øje med huset, når I ikke er
hjemme. Og tilbyd samme
hjælp til dine naboer. Få skilte
til at klæbe på døre og vinduer
- med NABO-hjælp.
Se meget mere på siden
nabohjælp.dk
Sæt et par træsko foran døren.
Lad et par haveredskaber og
trillebøren stå fremme i haven.
Lad der i det hele taget se ud,
som om der er nogle hjemme.
Hvis naboen har 2 biler, og I
selv er borte i jeres eneste bil,
så bed naboen om at parkere i
jeres garage. Der er sikkert
mange flere idéer til dette emne ....
FÅ SIKRET DINE VINDUER
OG DØRE
Ekstra beslag til indersiden af
vinduer og døre er en RIGTIG
GOD investering. Og ganske
billige. De koster fra kr. 140,og opefter, men er ret effektive.
Et centrum-vindue fra halvfjerserne er meget nemt et åbne,
hvis det ikke er sikret ekstra.
Det Kriminal Præventive Råd
har udgivet en folder "Beskyt
dig mod indbrud .." som giver
mange gode råd.
LAD HUSET SE BEBOET UD
Lad lyset være tændt, eller bed
din nabo om at tænde lyset om
aftenen, hvis I ikke er hjemme.
Der er mange flere gode forslag på vores hjemmeside.
Husk at www.gundsoemaglelandsbyraad.dk og facebooksiden bliver opdateret løbende.
Foto: www.business.dk
Side 9
Årets byfestlogo
PS2DUO
MIG OG BONDEN
Side 10
GUNDSØMAGLE BYFEST 2013
Lørdag d. 15. juni 2012 (Festpladsen bag Den Gamle Skole)
10.00 – 11.00
Fælles morgenbord for 200 første morgenfriske i teltet
10.15 – 11.30
Ballonkongen underholder på pladsen rundt omkring
11.00 – 12.30
Gundsømagleløbet 2013 – 5 km Start på pladsen
12.00 – 12.10
Nybolig skattejagt starter i INFO-teltet
12.10 – 13.00
Engbækgaard Sangere optræder i teltet
13.15 – 13.45
Busy Boots Line Dance – Opvisning i teltet
14.00 – 14.15
Professionel danseopvisning – HIP HOP i teltet
14.15 – 14.30
Præmieoverrækkelse – Skattejagt Udendørs scene
14.30 – 15.00
Gymnastik/Zumba/Rytmik - opvisning Udendørs
15.00 – 15.05
Tale af borgmester Joy Mogensen Udendørs scene
15.05 – 15.30
Præmieoverrækkelse løberne v/borgmesteren Udendørs scene
15.30 – 16.00
Fodboldsdyst – G77 mod Roskilde Byrødder Fodboldbanen
16:00 – 17.15
Mig og Bonden / De næstbedste Shubi-der-dur Udendørs scene
18.00 – 20.00
Festmenu i teltet (kræver armbånd) i teltet
20.00 – 21.00
Kåring af årets æresborger i teltet
21.00 – 24.00
PS2DUO forygende musik og dans i teltet
24.00 – 02.00
SUNE DJ disco musik og dans i teltet
11.00 – 02.00
Zebra-Baren er åben: ØL, VAND, VIN, IS og PØLSER
11.00 – 18.00
Loppeboder, Kræmmermarked, Spejderne laver bål, Hoppeborg for
børnene, Jagtstanden laver grill-mad, Søm-blok, Kasteboder
Ølsmagning v/CASINO-pubben og meget mere.
TRÆLAST OG
BYGGECENTER
LYSHØJVEJ 14
VÆREBRO
3650 ØLSTYKKE
WWW.JOHANNESFOG.DK
ALT TIL BOLIGEN OG HAVEN!
Mandag til fredag fra kl. 08:00 til 20:00
Lørdag og søndag fra kl. 08:00 til 18:00
BAGEREN ER ÅBEN FRA KL. 06:30
Side 11
DAGLI’BRUGSEN FEJRER FØDSELSDAG IGEN!!!
Vores brugsuddeler, Paul Jensen, har besluttet at gentage
succes'en fra sidste år, og fejrer i år Brugsens 123 års fødselsdag den 3. august 2013
med spisning, hygge og kon-
kurrencer i lighed med sidste
år.
Dagli’Brugsen Gundsømagle
havde sidste år et lille overskud, og dermed har vi en god,
sund forretning i Gundsømagle.
Mange kunder har også henvendt sig til Dagli’Brugsen for
at få flere special-varer, som de
gerne vil have er i deres nærbutik og mange af ønskerne er
blevet imødekommet. Alle henvendelser er meget velkom-
ÅBENT ALLE DAGE
FRA 06:30—20:00
TÆTTERE PÅ
DIG OG
DIN HVERDAG!
Paul Jensen har i samarbejde med Cirkus
Mascot arrangeret, at de kommer til Gundsømagle.
Cirkus Mascot er et lille, men alsidigt cirkus
med klovne, hundeshow, akrobatik og meget mere, alt super underholdende. Det er
sjældent, at cirkus kommer til Gundsømagle, så støt endelig op om dette fantastiske
tiltag.
Arrangementet afholdes den 6. juni 2013,
og billetter til kr. 50,00 kan købes i Dagli’Brugsens kiosk.
Side 12
VINSMAGNING V/DAGLI’BRUGSEN
I lighed med sidste år, afholder Dagli’Brugsen igen
Vinsmagning den 19. eller 26. september 2013.
Billetter kan købes ved fødselsdags-festen d. 3. august, og arrangementet er med en
mindre anretning, som bliver nærmere oplyst ved køb af billet..
Den 4. august 2013 kommer Post Danmark rundt gennem Gundsømagle, og
det vil Dagli’Brugsen og vores Rosentorvets Pizzaria gerne fejre ved et hyggeligt lille arrangement, mens cyklerne stryger forbi.
Det starter kl. 11:40 på Stændertorvet i Roskilde og kommer direkte forbi gennem vores by på Gulddyssevej. Det bliver vi naturligvis nødt til at markere
med flag og glade dage her i byen. :-)
Side 13
KILDEDAL EVENTPARK
Ulrich Schliemann er manden
bag Kildedal Eventpark, og det
mildest talt naturskønne område
ved Kildedal station.
Det var ikke en nem fødsel, for
idéen startede allerede tilbage i
2005, hvor Ulrich sammen med
sine loge-drenge tog til Sverige
for at spille fodbold og golf. De
blev behandlet særdeles godt,
og trods regn og rusk, kom Ulrich tilbage med en rigtig god
fornemmelse og en stor oplevelse rigere.
I 2006 fik han gennem sin entreprenørvirksomhed et projekt
gennem Københavns Vandforsyning ved Kildedal Station.
Han skulle plombere drikkevandsboringerne, da de ikke
længere skulle benyttes. Han
faldt øjeblikkeligt for det store
naturskønne område, og idéen
Side 14
til Kildedal Eventpark blev
skabt.
Da han først henvendte sig til
Københavns Vandforsyning
med ønsket om køb eller leje af
området og fortalte om sin idé,
blev han mødt af lettere skepsis. Derfor gik der rigtig mange
år før han endelig fik dem overbevist om, at han rent faktisk
ville etablere en fodboldgolf bane der.
Københavns Vandforsyning
kontaktede ham den 6. januar
2011—altså næsten 5 år efter
at han først henvendte sig til
dem. Men denne gang fik han
allerede samme dag adgang til
området, så nu fik han pludseligt meget travlt.
Han havde håbet på godkendelsen i efteråret for at have god
tid til projektet, men nu var der
ikke lang tid til åbningen.
I juli 2011 fik han de endelige
tilladelser på plads, og Kildedal
Eventpark åbnede officielt den
1. august 2011.
Ulrich Schliemann fik en uvurderlig hjælp af Varde fodboldgolf, som hjalp ham med både
budgetter, redskaber, etablering
og meget mere. Det er han i
den grad glad for i dag.
Kildedal Eventpark er en sjov
og sportslig udfordring i de
mest fantastiske omgivelser,
og de forskellige events på
stedet udenfor er bygget op i
naturens ånd.
Gæsterne i parken spænder fra
børn, familier, sportsklubber,
det er sjovt for alle generationer.
Parken har en enkel opbygget
hjemmeside, så alle nemt kan
booke baner, bestille forskellige
typer mad og endda få adgang
til grillen med medbragt mad. Til
forskel fra mange andre steder,
må man nemlig godt tage sin
egen madpakke med. Og hvis
man gerne vil have noget at
drikke, koster øl og sodavand
såmænd kun kr.10,00 stykket.
Dette indebærer også, at Kildedal Eventpark kan holde åbent
om vinteren indendørs med både BIGTIME fodbold og skydning.
På ovenstående, lidt grå foto
ses den spæde start på Kildedal
Event. Afmærkning af fodboldgolfruten, så banen kunne planlægges og anlægges.
Se mere på:
www.kildedalevent.dk
Foto: Ulrich Schliemann ved
porten foran Kildedal Event.
Hvilke events tilbyder
Kildedal Eventpark så?
Fodboldgolf
Frisbeegolf
BIGTIME fodbold
Men her stopper Ulrichs idéer
ikke. Han har langt flere idéer
senest en skydebane, hvor
man med de seneste krav for
jægertilladelser skal kunne
skyde en stor procentdel korrekt for at opnå jagttegnet. Indendørs og mere koncentreret
træning mener Ulrich også selv
som jæger, er meget mere effektivt.
Side 15
UNGE GRUPPEN
Ungegruppen i Landsbyrådet blev skabt i
marts måned, og startede med en undersøgelse på Margretheskolen, efterfølgende blev
der afholdt et møde, desværre ikke med større succes.
DERFOR har vi en appel til de unge derude.
Engagér Jer, meld Jer til Landsbyrådet, så I
kan gøre en forskel for og sørge for, at der
kommer flere muligheder for Jer i Gundsømagle.
Se mere på Faccebook ”GM Unge”.
Til venstre er resultatet af de ønsker, som
7.,8. og 9. klasse havde til nye ting i Gundsømagle.
Side 16
ZEBRA PROJEKTET
Musik-gruppen til udvikling af
musik-kulturen.
Unge-gruppen, som også arbejder på tværs af GM Ungegruppen.
Roskilde kommune udnævnte
Gundsømagle til Zebra-by i
2013.
Flere grupper er dannet, og
disse grupper arbejder på højtryk for at udvikle vores dejlige
by og skabe forbedringer og
nye initiativer.
Eksempler på grupperne er:
MIG—made in Gundsø—et
fællesrum for alle—udvikling af
et åbent forum, som kan skabe
udvikling, produkter og netværk
på tværs af grupper, erhvervsliv og privatpersoner.
Biblioteksgruppen—fremmelse
af bibliotekets virke.
Z:Lene Barfod,
mail lenebarfod@mail.dk.
Børn og Barnlige - fastelavn,
naturoplevelser og gårdture.
Infrastruktur og Byfornyelse
Forskønnelse af Rosentorvet.
Bæredygtig by og Information.
Alle grupperne bliver ledet af
en gruppeformand - en Z’er.
Denne person indkalder til møder, sørger for referater og er
tovholder. Z’erne for grupperne
mødes derefter for at samle op
på de forskellige grupper og
udveksle erfaringer, fremskridt
og udvikling.
Alle er meget velkomne til at
deltage i dette fantastiske projekt.
Man kan enten kontakte Landsbyrådet eller se yderligere information på Facebook siden
”Gundsømagle - Zebraby”
Sidste nyt er, at Jacob Ferdinand har fået bevilget kr.
5.000,00 fra Sjællands Nyheder www.sn.dk.
Hans anmodning om midler
var:
Etablering af ”Byens Træ” i
Gundsømagle: Det kunstneriske vartegn, der informerer og
inspirerer til fællesskab og
medborgerskab.
Side 17
Tom Djebbara
Håndværkervænget 1 - Gundsømagle
4000 Roskilde
Mobil: 2125 4409 og tlf.: 4364 3287
E-Mail: dapi@firma.tele.dk
www.dapi-kleinsmedie.dk
NB: Vi udfører opgaver for virksomheder og private. Også
udlejning af Fadølsbar, Pølsebar, og Grill i mange størrelser.
Gundsømagle Dilettantforening er en gammel forening ,
som har eksisteret siden 1957.
Støt op om vores forening ved at tegne et medlemskab
for kun 50.kr om året pr husstand.
www.dilettant.dk
Alle virksomheder i byen eller andet er meget velkomne til at kontakte redaktionen med hensyn til annoncer, reklame på hjemmesiden
eller andet. Husk - du støtter os og
vores virke i byen.
STØT
DIN
BY :-)
Side 18
Side 19
AKTIVITETSKALENDER
3. juni 2013
Foredrag på INSP! af den norske krusedullemand og fantasiminster på INSP! fra 18:00-22:00
4. juni 2013
Frivilligmøde (BYFESTEN) på Den Gamle Skole (AOF) kl. 19:00-20:30
4. juni 2013
Læsegruppe på Gundsømagle Bibliotek (OBS! eneste formiddagstid) kl. 10:30-12:00
6. juni 2013
Cirkus Mascot i byen
6. juni 2013
Bestyrelsesmøde i Gundsømagle Landsbyråd - Den Gamle Skole - kl. 19:00-21:00
15. juni 2013
BYFEST 2013 fra kl. 10:00 til 02:00
3. august 2013
Dagli'Brugsen fødselsdagsfest
4. august 2013
POST DANMARK cykelløb - fest fra kl. 11:00 på Rosentorvet
6. oktober 2013
Dragedag
24. oktober 2013
Foredrag på Gundsømagle Bibliotek kl. 19:15
28. november 2013
Foredrag på Gundsømagle Bibliotek kl. 19:00
Se mere på www.gundsoemagle-landsbyraad.dk under KALENDER
Bliv medlem af
Landsbyrådet!
Støt op om vores landsbyråd, så vi står stærkere overfor lokale myndigheder og
politikere med hensyn til trafik, natur og stiområder samt
byplanlægning. Vær med til
at skabe en landsby fuld af
liv og arrangementer for alle
borgere i Gundsømagle.
Meld dig ind ved at betale
10,00 per måned for resten
af året til Danske Bank konto
1551-10430577. Husk at angive dit navn & adresse samt
evt. mail/telefonnummer.