1. No category

9. årgang - December 2010
Dragende Nyheder
udkommer:
Juni - September
December - Marts
Deadline for næste blad:
Den 18. februar
Bladindlæg:
Stof til bladet bedes sendt til
janniej_rgensen@
hotmail.com
Redaktør:
Charlotte B. Knudsen,
Birgitte Schmidt,
Ditte Schmidt og
Jannie Jørgensen
Sats og layout:
Jannie Jørgensen
Tryk:
Nico Reklame
Forsidebillede:
Litla aka. ”Lille tog” i snevejr
Bagsidebillede:
Glade drenge i leg
2
Indhold:
Nyt fra formanden
3
Fra redaktørerne
3
En ferie i de kongeliges tegn
4
Klubinfo
6
Aktivitetskalender
7
Indkaldelse til generalforsamling
8
Stafetten
12
Theilgaardturen
15
Fra medlem til medlem
16
Tema: Bid
18
Drekis julefrokost
24
Klubartikler
26
Bibliotek
27
Nyt fra formanden
Igen i år deltog jeg i DI generalforsamlingen i Fredericia, igen i år der over 200
stemmer der skulle fordeles til de mange afstemninger. Den største overraskelse, tror jeg for mange, var at DI fik en ny formand. Torben Søndergård fra Fyn
afløser Kim Bugge som kun fik lov til at sidde i formandsstolen i 2 år.
Avlskomiteen havde stillet en del ændringsforslag, nogle forslag frafaldt Avlen
( skulle gennemarbejdes noget bedre) andre blev omformuleret, Dreki`s klubstemmer blev afgivet iht. de kommentarer og synspunkter jeg modtog - se hele
ref. på DI hjemmesiden.
DI Naturudvalget har vundet en kæmpe sejr - tre militære øvelsesområder bliver
i en forsøgsperiode på 1 år åbnet for ridefolket - Fredericia, Næstved og Oksbøl - se artikel i næste Tölt.
Kære medlemmer - Året synger på sidste vers - juleforberedelserne er i fuld
gang, hestene er for længst begyndt at få vinterpels - uha hvor er de dejlige at
se på. Vores klubkalender har været fyldt med mange spændende og dejlige
arrangementer.
Den næste store begivenhed er klubbens årlige generalforsamling - den afholdes
på Ribe Vikingecenter søndag den 16.1.2011 kl. 13.00.
Indkaldelsen og dagsordenen kommer snarest på hjemmesiden. Mød talstærkt
op både unge og gamle og gør Jeres indflydelse gældende.
Kære alle - medlemmer og bestyrelse - I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et
godt nytår
Karsten
Fra redaktørerne
Så blev december nummeret endelig klar og man må sige, at julemåneden i
sandhed gør sig flot med snedækkede marker og blå himmel. Hesten har fået
”pigsko” på så nu drøner vi bare af sted. Herligt.
I dette nummer af dragende nyheder vil du finde lidt beretninger om de arrangementer der har været i efteråret samt et tema omkring bid.
God læselyst og glædelig jul fra redaktørerne
3
En ferie i de kongeliges tegn.
For niende år i træk mødtes Dreki Vikingerne i uge 30 på Ribe Vikingecenter for
at holde ferie i hestenes og vikingernes tegn. Som vanligt brugte vi en hel dag
på at få etableret lejren, installeret hestene og som vanligt havde vi fået vokseværk. Nogle bruger ordet ”Sigøjnerlejren” når de skuer udover det hele, men
hyggeligt ser det ud med en kæmpe flok heste ca. 40 og alle vore forskellige
boformer – telte, camplet, trailere, campere, lastbiler og campingvogne i forskellige udgaver. Og ikke at forglemme vores kæmpe fælles telt.
Det der er hovedårsagen til vi holder ferie på Ribe Vikingecenter, er de to opvisninger vi dagligt giver på hestene. Men der er kommet mere til hen ad vejen og i
år var ingen undtagelse. Dronning Margrethe og Prins Henrik skulle i anledningen af Ribe’s 1300 års jubilæum besøge Vikingecentret og her holdt så alt ”vi
plejer” næsten op. Dronningen og Prinsen skulle have en total oplevelse og den
blev vi så en del af.
Vi plejer: at have langhuset som vores domæne i uge 30, men ikke i år – det fik
nogle rigtige vikingekrigere. Så alt vores nyindkøbte bålgrej må vente med at
blive indviet til næste år. Ingen vikingefest til os. Dvs. ingen vikingemad, men
mad fik vi nu masser af alligevel. Og vores legendariske aftentur på hesteryg
ind til Ribes Domkirke, hvor vi hærger den lokale isbutik, kunne heller ikke gennemføres pga. det kongelige besøg.
Men til gengæld fik vi masser af underholdning, når Bjarne og Karen øvede sig
på den kongelige rundvisning, vores formand Lis var stand-in for dronningen og
alle de forskellige aktører diskuterede deres + de andres roller. Hos Ejnar fik
”en kovending” en helt ny betydning, da han skulle være studetrækker (flot rulle
fald Ejnar!!) Men den der tiltrak sig mest opmærksomhed var uden lige Kim,
som blev udnævnt til kongelig trutter. Han skulle via et stort trut i et kæmpe kohorn, advisere Prinsens guide om at det var tid til at komme videre, da Dronningen jo ikke måtte vente. Kim indfandt sig stolt med det flotte horn og han blev
mere og mere fortvivlet hen igennem ugen, da det eneste han kunne frembringe
var et lille sødt hult elefantunge hyl. Det værste var, at stort set alle andre kunne
frembringe de mest fantastiske rungende BÅÅÅÅÅÅÅT. Vi fremskaffede en dygtig
hornblæser, som underviste Kim, men lige meget hjalp det. Så det endte med
han måtte dele vagten med en anden som leverede båttet. Sjovt nok blandede
køerne sig, så vores folk der skulle agere bønder, der stakkede og kørte hø,
måtte skubbe vognen mm frem og tilbage, da de ikke kunne kende forskel på
det rigtige og forkerte brøl.
De kongelige skulle ikke se vores opvisning, men mange af hestene kom alligevel i aktion. Bombehunde skulle tjekke at hestene ikke skjulte bomber i skoene.
Der var heste bundet op ved kroen, og selvfølgelig var der heste på storgården.
Et par heste læsset til med skind skulle passere først Dronningen, så Bjarne der
guidede kunne slynge sit kodeord ud ”Nå, så kommer der friske forsyninger til
markedspladsen”. Og derefter Prinsen som måtte træde til side for hestene, der
skulle over broen først. Så nu kan Penni tilføje på sit CV, at selv Prinser går til
4
side for ham. J
Heldigvis var vi også leveringsdygtige i små børn, da de også skulle bruge sådan
nogle. Mathilde blev stukket af en bi, men nåede lige at blive trøstet, så hun
kunne se sød ud da Dronningen passerede. Ellers var mange af os ”koner” drysset rundt omkring, hvor vi var aktive med håndarbejdet. Andre deltog i Völvens
ofring og ceremonien omkring dette. Alle var mere eller mindre i sving også med
billet tjek.
Dronningen og Prinsen + hele deres følge, afsluttede i Langhuset. Og et kongeligt
syn var det at skue, da følget anført af politiet, mm kommer gående og i tæt
sluttet trop ved siden af de kongelige går fire stolte gæs, nogle forsøgte forsigtigt
at genne dem væk, men nej-nej de fulgte trop.
Alt i alt en sjov oplevelse, at se hvor meget der skal arrangeres til sådan et besøg. Men vores Dronning er nu bare sød, sendte smil på smil til alle inkl. øjenkontakt, så nogen måtte bare knibe en tåre over den søde lille dame.
Næste år i uge 30 har vi 10 års jubilæum, så der skal vi lave alt det ”vi plejer”
og sikkert noget andet spændende også. Kom endelig og besøg os, se vores opvisning og få en hyggelig hestesnak.
Gå også ind på vores hjemmeside www.drekiviking.dk og se de mange dejlige
billeder.
Mange hilsner
Fam. Caben Iversen
5
Dreki Sydvestjysk Islandshesteklub
Bestyrelsen pr. den 17. januar 2010
Formand:
Karsten Schmidt
Slunden 1, Rindby Strand
6720 Fanø
Tlf.: 75 16 35 52
b_k_schmidt@
hotmail.com
Bestyreslsesmedlem:
Aleksander Iversen
Spangsbjerghaven 33
6700 Esbjerg
Tlf.: 25 33 10 30
dj_invisibil@hotmail.com
Kontingent:
0-24 år:
75,00 kr. pr. person
Næstformand:
Claus Davidsen
Skadehøjvej 8
6800 Varde
Tlf.: 75 28 20 56
claus@konstuktoren.dk
1.Suppleant:
Christina Kyhl
Ringkøbingvej 271
Hindsig
6800 Varde
Tlf. 75 26 09 60/
22 57 42 43
hedegaard271@
hotmail.com
Skjern Bank, Bramming:
7780 konto 1544303
Kassér:
Ulla Harbo
Sønderbyvej 8
St. darum
6740 Bramming
Tlf. 75 17 95 05
thomsenharbo@
mail.tele.dk
Hjemmeside:
www.dreki.dk
Sekretær:
Jannie Jørgensen
Overby Mallevej 20,
Horne
6800 Varde
Tlf. 75 22 26 89/
40 85 10 55
janniej_rgensen@
hotmail.com
Bestyrelsesmedlem:
Joan Møller Hansen
Sviegade 18, St. Darum
6740 Bramming
Tlf.: 75 17 95 45/
24 90 97 54
glennjoan
6
25 år og opefter:
110,00 kr. pr. person
Udvalg:
Se klubbens hjemmeside.
www.dreki.dk
Webmaster:
Jannie Jørgensen
Aktivitetskalender
Husk at medbringe vaccinationskort samt Tro og love erklæring.
Dato
Arrangement
Yderligere info.
16. jan.
Generalforsamling
Findes andet steds i bladet
29. april
FEIF kåring*
DI’s hjemmeside
8. maj
Træningsstævne
Mere info følger
13.-14 maj
Dyrskue i Varde
Mere info følger
20.-22. maj
St. Bededagsstævne
www.bededag.dk
27. maj
FEIF kåring*
DI’s hjemmeside
20.-21 aug.
Sydjysk mesterskab - Gandur
Mere info følger
*Ifl. DI’s kalender. Se www.islandshest.dk
Kalenderen er altid åben for flere arrangementer, så har du lyst til at stå for
en tur eller andet, kontakt da bladet for at få det med i kalenderen.
HUSK!
Hver anden søndag i hver måned er der fællestur i Gelså.
Yderligere information kontakt Anne Mette, tlf.: 75 42 42 77
eller 23 39 78 87.
7
Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 16.1.2011 kl. 13.00
på Ribe Vikingecenter med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent og referent
Hovedbestyrelsen forslår Thomas Helle som dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4. Fastlæggelse af kontingent for 2011
Hovedbestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2011
0 - 24 år
Kr.
75,00
25 - og op efter
Kr. 110,00
5. Behandling af indkomne forslag
Hovedbestyrelsen stiller forslag til vedtægtsændringer iht Bilag 1.
6. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år og suppleanter for 1 år
På valg er:
Karsten Schmidt - modtager genvalg
Joan Møller Hansen - modtager ikke genvalg
Christina Kyhl - modtager genvalg
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Jan Caben Iversen og Åge Jacobsen modtager genvalg
8. Valg til diverse udvalg
9. Eventuelt
Alle stemmeberettigede medlemmer over 13 år, har stemmeret, alle stemmeberettigede medlemmer over 18 år kan vælges til
hovedbestyrelsen, så mød op og gør Jeres indflydelse gældende.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt skriftligt til formanden
senest 3 uger (26.12.2010) før generalforsamlingen afholdes
Bilag 1.
§ 1 Navn og hjemsted
Hele § 1 med følgende tilføjelse:
Klubben er medlem af Dansk Islandshesteforening (DI). Da DI er associeret medlem til Dansk Rideforbund
under Dansk Idræts - Forbund, er klubben derfor underlagt disses love og bestemmelser.
Begrundelse: Præcisering af tilknytningen til DIF.
8
§ 3 Medlemskab
6. linje ....er gyldig fra den dato kontingentet er betalt
Ændres til
Medlemskab er gyldig fra den dato kontingentet er betalt
Begrundelse: Sproglig tilføjelse
§ 4 Kontingent
4. linje Ved indmeldelse efter den 1. oktober.....
Ændres til
Ved indmeldelse efter den 1. oktober betales 50% af......
Tilføjelse:
Indmeldelse efter 1. oktober giver ikke automatisk stemmeret ved den førstkommende ordinære generalforsamling i januar året efter.
Begrundelse: Sproglig tilføjelse / Skal modvirke "hurtig indflydelse tilmelding" !!!
§ 6 Ordinær generalforsamling
I 3. afsnits 3. linje tilføjes ... med angivelse af dagsorden og evt. indkomne
forslag
Er der indkomne forslag....
Ændres til
Er der indkomne forslag vil det fremgå af foreningens hjemmeside senest 1 uge
før generalforsamlingen
Begrundelse: Sproglig tilføjelse / En lettere arbejdsgang ifm indkomne forslag
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling
.... såfremt mindst 3 hovedbestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/4 af foreningens ....
.... Anmodningen skal indeholde oplysninger....
Ændres til
.... såfremt mindst 3 hovedbestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede
medlemmer kræver det
.... Anmodningen skal være skriftlig og indeholde oplysninger ....
Begrundelse: DIF kræver kun 1/5 / Sproglig tilføjelse
9
§ 8 Hovedbestyrelsen
Sidste sætning i § 8 slettes
Tilføjelse:
Foreningens hovedbestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser og har ikke ret til eller krav på nogen del af foreningens
overskud, formue eller udbytte.
Begrundelse: Præcisering af hæftelsen i foreningen
§ 9 Valg
Hvert hovedbestyrelsesmedlem vælges....
Revisor og revisorsuppleant
Ændres til
Hvert hovedbestyrelsesmedlem vælges for en 2 årig periode. Formanden og 1
hovedbestyrelsesmedlem i ulige år og 3 hovedbestyrelsesmedlemmer i lige år.
Revisor og suppleant
Begrundelse: Præcisering af valgproceduren
§ 11 Forretningsorden
Ændres til
§ 11 Forretningsorden og tegningsret
Begrundelse: § 11 skal omhandle tegningsretten
Klubben tegnes af formanden.....
Ændres til
Klubben tegnes af formanden og i dennes......
Begrundelse: Sproglig omformulering
§ 12 Vedtægtsændringer
I 1. linje slettes .... og bestemmelse om klubbens omløsning
I 4. linje slettes .... eller opløsning af klubben
Begrundelse: Opløsning af klubben er et særskilt punkt og samles under § 13
10
§ 13 Klubbens opløsning
§ 13 omformuleres til følgende ordlyd
Foreningens opløsning kan foretages når beslutningen herom træffes på en i
dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til at varetage
klubbens opløsning kræves at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede og at 3/4 af dem stemmer for forslaget. Opnås et sådant
flertal på en generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til endnu
en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget med 3/4 majoritet, uanset
antal af stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
Ved opløsning overdrages klubbens eventuelle midler til Esbjerg Idrætsråd. Den
ophævende generalforsamling vælger ved simpelt flertal 2 likvidatorer der overdrager klubbens midler til førnævnte valgte instans.
11
Stafetten
Jeg hedder Louise Friis og bor på et
lille landsted mellem Ribe og Roager.
Her har vi et blandet hestehold, foruden to hunde (og pt. 5 hundehvalpe –
fire til salg, hvis det har interesse J),
to katte, to marsvin, en hamster, fisk
og
formentlig snart et par kaniner.
Min mand og jeg flyttede fra København til Ribe juni 2009, og næsten før
vi havde vores møbler i hus, havde jeg
fået installeret fire heste. To islændere
til min mand og jeg, og en welsh pony
til min datter. Den havde føl ved siden,
så det måtte vi jo da også så lige købe
med. For nylig har vi endvidere erhvervet en Fjordhest på 19 år til min datter.
Vi har en stald med 4 bokse, men lavede ret hurtigt en løsdrift af metallåger, samt det trægulv vi havde brugt,
da vi holdt vores bryllup hjemme!
Vores islandske heste er Maistjarna: en
rødblak hoppe på 7 år med god fremadaddrift og et virkelig dejligt temperament. Frisk på at lave noget, selvstændig og stort set ikke bange for noget.
Kort sagt en ukompliceret dame.
Sådan har det ikke været med Vinur: en sommerbrun (eller hvad det nu hedder)
vallak på ligeledes 7 år. Han har en dejlig tølt og en rigtig dejlig rund galop;
men han er en følsom og til tider lidt uopdragen hest. Han har ikke været glad
for at ride ud hjemmefra uden de andre heste, og når vi er ude har han kigget
nervøst på det meste og gået meget langsomt fremad. Det er heldigvis blevet
bedre og bedre, efterhånden som vi har tilbragt mere tid sammen, og hans
selvtillid er øget.
Jeg selv havde redet stor hest on/off en del år og kun prøvet islændere nogle få
gange, og min mand havde aldrig redet før. Det var derfor udfordring for os at
begynde at ride islandske hest. Det var ikke altid ligetil at finde gearene, og min
mand skulle igennem de obligatoriske fald, med deraf følgende pauser, mens
hånd og ribben kom sig. Eftersom han desuden arbejder i København, og jeg
har ikke har kunnet finde tid til at ride to heste i ugens løb, er det gået langsomt
med træningen. Sidste vinter red vi ikke så meget, da vi ikke var trygge ved sne
og is, så hestene blev rundere og rundere. Det blev nok heller ikke bedre af, at
12
de fik lidt godt hver dag, ligesom den araber vi havde opstaldet. Det skulle de jo
absolut ikke have haft!
I løbet af foråret begyndte vi dog at ride mere og mere og har haft nogle virkelig
dejlige ture i skoven. Vi rider meget i Stensbæk og Gelså plantage og kan heldigvis også ride ud hjemmefra over naboens marker, så vi slipper for at ride langs
den befærdede Roagervej.
I sommer var vi to uger i Thy med hestene og fik et tættere forhold til dem. Da
besluttede vi også at bytte hest, så min mand fik Maistjarna, som hans ellers i
starten havde været betænkelig ved på grund af hendes fremaddrift, og jeg
Vinur. Det har været en stor succes og det er tydeligt at Vinur har godt af den
mere erfarne rytter på ryggen. Nu kan jeg ride begge heste ud alene uden
konflikter.
Det er dejligt at dele denne interesse med sin mand (og datter, når hun har lyst);
men det har bestemt også været en udfordring at prøve at lære at ride
islandsk hest. Til tider har jeg drømt om at ride gennem skoven på en 3-gænger,
som er nem at få i trav og galop, og hvor man i øvrigt ikke er i tvivl om, hvilken
gangart der rides. Der har ligget meget arbejde (og det gør det stadig) i at prøve
at få taktrene gangarter frem; men når det så lykkes, er det til gengæld også
fantastisk, og så ville jeg bestemt ikke bytte vores trivelige pelsdyr ud med en 3gænger. Det, jeg desuden sætter så stor pris på ved den islandske hest, er, at de
opfører sig næsten ens, uanset om det er 2 dage eller 2 uger siden, de sidst er
blevet redet. De er hårdføre og nøjsomme, og deres størrelse og sikre ben gør,
at jeg føler mig utroligt tryg på ryggen af dem trods ujævnt og glat terræn.
13
Hvis jeg havde tid, ville jeg gerne ride hver dag, og jeg så da gerne, at vores
heste var slankere og i bedre form samt bedre gangartstrænede; men det er
dejligt, at jeg ikke SKAL ride hver dag, og jeg alligevel får en god ridetur på dem
og ikke skal starte forfra hver gang.
Min mand spurgte forleden: hvornår må jeg egentlig kalde mig rytter? Tja, hvornår må man det – når man er faldet af x antal gange, har redet så og så længe
eller rider så og så tit, har deltaget i konkurrencer….? Jeg tænker, at det er vel,
når man kan sidde på hesten og har en fornuftig idé om, hvad det er man skal
få ud af det, og hvordan man kan få det på hestens præmisser.
Nu til vinter har jeg mod på med lidt fornuftigt fodtøj på hestene at vove mig
mere ud i sneen og glæder mig til nogle smukke ture i skoven. Vi får nu og da
lidt undervisning af min kusine, som har redet islandsk hest det meste af sit liv,
så vi fortsætter træningen og håber at kunne have nogle lidt slankere heste med
lidt mere finpudsede gangarter, når vi går et nyt forår i møde.
Jeg sender stafetten videre til Heidar Hafdal
14
Theilgaard turen d. 17. oktober
Det er altid spændende hvordan vejret arter sig når der er arrangeret tur.
I år var vi heldige. Rimfrosten hang i manen og solen skinnede fra en skyfri
himmel og ikke meget vind. Det var perfekt.
Der skulle tages vigtige beslutninger om hvor meget tøj man skulle have på.
Heldigvis besluttede jeg at lade vinterjakken blive hjemme.
Kl. 10 var vi klar til afgang. 12 rytter + der ville støde endnu 2 til i marbæk
Vi red i middel tempo til Marbæk gennem skoven og ned til vandet. Det er altid
spændende hvordan stranden er. Om det er høj eller lav vandet? Er underlaget til
en god galop?
Det er rart at ride når der bliver holdet nogenlunde orden i geledderne. Hesten
bliver ikke så ophidset og det er mig der bestemmer farten ikke min hest.
Efter 2½ time var det godt at spise varm suppe og få en masse heste snak.
Tak for en dejlig tur.
15
Fra medlem til medlem
Dit navn?
Rudi Theilgaard Hansen—71 år and
still going strong!
Hvor bor du?
Nordre Tøbølvej 2, Esbjerg V
Hvor længe har du redet islandsk
hest?
7-8 år
Har du selv hest og hvor mange?
Jeg har 4 stykker. To på 1½ og 2
som bliver redet
Hvilken sadle bruger du?
Det kan jeg ikke svare dig på. Men
jeg fortælle, at jeg købte den brugt af
Helle Martin og jeg er glad for den!
Hvilken dyrlæge bruger du?
Tarp dyrlægerne—en ny én der hedder Gitte
Hvorfor har du valgt at ride islændere?
Det var faktisk tilfældigt. Det startede
med at jeg havde shetlandsponyer,
så nordbaggere og nu er det islændere. Men jeg kunne ikke finde på at
skifte igen.
Hvilken form for ridning er du til?
Tur ridning… Helst forrest!
Hvad bruger du Dreki til?
Til at møde gode venner
Gode råd til andre?
Overhovedet ikke….
Jeg har det sådan med ridning, at vi vil alle sammen gøre det bedste og så skal
vi bare være tilfredse med det vi har
16
17
Tema: Bid
Temaet BID til hesten spænder vidt og der er mange aspekter at belyse, man
kan komme ind på; biddets betydning, funktion, hvorfor og hvordan vi bruger
det, typer af bid, hvad må vi ride med til konkurrencer, hestens mund og biddet, konsekvenser for hesten og hvordan vælger man det rigtige bid til sin hest.
Følgende er kun en kort beskrivelse af de nævnte punkter i forhold til hvad der
findes af undersøgelser og forskning på området.
Funktion:
Biddet er en af de vigtigste hjælpere vi har udover rytterens sædeindvirkning,
schenklerne og stemmen.
Biddet fungerer ved at lave et tryk i hestens mund, på laderne og tungen. Nogle
bid indvirker også på hestens nakke, næseryg og kæbe.
Biddet er en vigtig del i vores udstyr, ligeså vigtig som sadlen og det er også
ligeså vigtigt at biddet passer hesten. Hvis biddet ikke passer ordentligt, kan det
give sår i hestens mund eller betyde at hesten gør modstand under ridningen og
dermed få spændinger ned gennem nakken og ryggen.
18
Følgende viste steder trykker biddet i hestens mund, når du trækker i tøjlen:
1.
2.
3.
4.
Laderne, er det område af gummerne i underkæben, hvor der ikke er
tænder. Laderne er meget følsomme, især forrest. Ved konstant hårdhændet tøjleføring kan der opstå hård hud og sår og i værste fald kan den
bagvedliggende knogle splintres.
Tungen, en stærk og smidig muskel, som er meget mere følsom langs
kanten end midtpå. Tungen varierer meget i størrelse fra hest til hest,
hvilket der skal tages hensyn til, når man vælger bid. Tungen skal have
plads til at ligge afslappet i munden på hesten.
Mundens loft, et meget blødt og følsomt område. Hvis der bliver lagt for
meget pres på her, vil hesten gøre sit bedste for at undgå kontakt med
biddet. Formen på loftet varierer også fra hest til hest og det skal man
også tænke over ved valg af bid.
Læberne og mundvigen, tryg herpå kan gøre at hesten åbner sin mund og
vedvarende hårdhændet tryk giver ømhed og rifter i huden.
Biddets vigtige funktion og konsekvenserne af forkert brug eller størrelse, gør
det vigtigt at finde det rigtige bid til sin hest.
Det rigtige bid:
Der findes rigtig mange forskellige typer bid og det kan være lidt en jungle at
finde rundt i. Som det vigtigste kommer biddets størrelse, det skal passe til hesten. Er biddet for smalt, risikerer det at nive hesten i mundvigen, og er det for
bredt vil det køre frem og tilbage uden at have tilstrækkelig effekt.
19
Størrelsen på bid til islændere er oftest mellem 10,5 og 12,5 cm. Udover bredden er der tykkelsen, til hestens mund;

Det skal sidde godt i hestens mundvige, der skal være en halv cm af biddet synligt på hver side af hestens mund.

Det skal have den rigtige tykkelse til mund hulens størrelse.

Det skal ligge godt omkring munden, når der ikke er tøjlekontakt. Her
spiller altså og justering af nakkeremmen ind. Fingerregel, der skal være
en let ”smile” rynke i hestens mundvig. Ved ungheste kan det være en
fordel at biddet ikke hænger for langt nede i munden, indtil de har vænnet
sig til det.
Passer dit bid?
Tegn på at biddet ikke passer din hest kan eksempelvis være, hvis den; går over
eller under biddet, eller går med åben mund. Hvis den ikke reagerer på tøjlen,
eller river tøjlen ud af din hånd. Munden skummer ikke, eller skummer for meget, måske kun i den ene side. Eller hvis den får tungeproblemmer, rækker tunge, trækker tungen tilbage eller tager tungen over biddet.
Hesten er godt tilpas med sit bid, hvis den reagerer let på biddet og mundvandet
bliver til hvidt skum, der sætter sig om læberne.
Forskellige typer bid:
Som før beskrevet findes der rigtig mange typer bid. De mest brugte er i dag de
tredelte trensebid.
Det tredelte trensebid har en blid indvirkning med et glat led midtpå. Biddet lægger sig omkring hestens tunge når der holdes i tøjlen og giver derfor mere plads
i hestens mund end et todelt trensebid. Det letter trykket på laderne og risikerer
ikke at genere hesten i overmunden, dog skal man passe på, at biddet ikke bliver for bredt til hesten og at midterleddet ikke må være for stort, da det derved
kan trykke sig ned i hestens indvendige læber og give dybe sår. Især det sidste
har vist sig (efter mundundersøgelser ved stævner for islændere, Tølt nr 102009) ofte at være et problem og det skyldes at mange tredelte bid ikke er designet til den lidt mindre islændermund.
20
Det todelte trensebid er det tidligere mest brugte bid, men da man fandt ud af, at
hestens mund ikke var helt så stor og man risikerede at biddet knækkede op i en
spids i gangen når der bliver taget i tøjlen. Det kan være godt for nogle heste,
som føler ubehag ved for stort tryk på tungen og med det todelt trensebid risikerer man heller ikke at det laver sår på den indvendige side af læberne, har skal
man så bare passe på det ikke bliver for bredt til hesten så der opstår nøddeknækkereffekt.
Muffebiddet er godt set i forhold til, at det forhindrer at biddet og bidringen kan
nippe hesten i mundvigen. Muffebiddet bevæger sig ikke helt så meget som bid
med ringe og hvis ens hest er meget aktiv kan den glidende bevægelse et bid
med ringe giver, være en fordel, da det giver den noget at tænke over. Det kan
dog også opmuntre hesten til at lege for meget med biddet og i de tilfælde kan
muffebiddet være et godt alternativ.
D-rings bid, er lidt lig muffebiddet og kan fås i flere varianter. Som muffebidet
giver D-ringsbid en hurtigere og mere præcis bevægelse end bid med ringe. Biddet er godt, hvis hesten har fyldige læber, da der så er mindre risiko for at det
trykker der. Nogle D- ringsbid fås med ringe, hvori nakkeremmen sættets i øverste hul og tøjlen i nederste (fås i mylerbid) og her giver biddet en lille stangeffekt
med et lille træk op til hestens nakke.
Tungebid. Enkelte heste og nogen ungheste kan have problemer med at holde
tungen under bidet og som en start kan det afhjælpes ved brug af et tungefriheds
bid eller bid med "sut".
Bid med dobbelt sut er til seriøse tunge problemer. Her kan man starte med den
største plade vendt mod ganen og når det går fint, trappes ned ved at vende den
lille plade mod ganen. Senere kan man normalt gå over til et tungefrihedsbid evt.
først stor frihed og senere mindre. De fleste heste kan efter nogen tid gå på et
almindeligt bid, hvilket der også bør stræbes efter.
21
Islandsk stangbid og Hackamore
To vidt forskellige bid, men de har det tilfælles, at de begge har en stor stangeffekt, som giver hesten et træk i nakken. Det islandske stangbid ses ofte brugt til
konkurrencer, hvor det kan hjælpe til den sidste nakkebøjning i tølten. Kæden
kan strammes i alle niveauer, men må aldrig spændes så meget, at der ikke
længere er en lige linje fra hestens mund til rytterens hånd (og underarm). Dvs.
stangen må ikke pege mod jorden, når tøjlen strammes. Begge bid er kun tilladt i
de høje klasser til konkurrencer.
Hackamore er en bidløs anordning og kan bruges til heste med meget følsom
mund. Virker meget kraftigt på næseryggen og der er observeret brud på næseryggen ved heste dom er blevet redet forkert med dette bid. Det skal derfor bruges meget varsomt.
Gummibid, et udelt gummibid med lige mundstykke er et meget mildt bid. Det er
meget nyttigt, hvis hesten skal lære at have tillid til at gå til biddet, da det opmuntrer den til at fremad og skubbe tungen mod biddet. Jo blødere materiale, jo
bedre virker det. Ulempen er, at man ikke kan bruge hver side adskilt, hvilket
kan give problemer, hvis man har svært ved at styre hesten. Her kan det let delte gummibid der er sat sammen med en gennemgående stålwire, være en
løsning.
Bidløst, og endeligt kan man ride uden bid. Her findes efterhånden et stort udvalg af bidløse trenser som f.eks. indvirker vha. et par ringe ved næsebåndet.
Der findes selvfølgelig rigtig mange typer bid udover de viste og materialet de er
lavet af varierer også meget. Argantan bid er populære fordi de fremmer hestens
spyt produktion, det samme kælder kobber. Her skal man dog holde øje med om
hesten udviser allergiske reaktioner, som pels tab og hudlidelser omkring munden. Sweetiron bid arbejder på samme princip og ellers er hovedparten af bid
lavet i rustfrit stål.
22
Tilladt til stævner?
DI ridereglement siger følgende: ”Ethvert bid kan bruges som en del af ethvert
hovedtøj så længe det er lavet til ridebrug (ikke til kørsel eller enhver anden
brug), er accepteret til ridning af islandske heste, passer hesten og bruges
korrekt, ikke er på FEIF’s liste over forbudte bid og hovedtøj
(link: www.feif.org/Sport/SportRulesFIPOt.aspx).
Alle bid der er forbundet med tøjlerne med stænger. ringe eller lignende, der
bruges som vægtstang er kun tilladt i T.1, T.2, T.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2. FS1, alle
pasdiscipliner og AL 1.
Intet må påhæftes biddet andet end bidbeskyttere eller kædebeskyttere, og intet
andet er tilladt i hestens mund.
De sidste par år har der til stævner været stor fokus på for hård ridning specielt
i forhold til hård hånd, og dommerne kan på den baggrund udstede gule kort.
Efter en disciplin er der oftest tjek af hestenes mund og hvis dommerne finder
sår i munden udløser det også gult kort.
Hestens mund - tænder:
- er et helt kapitel for sig. Men hovedregel, få hesten tjekket årligt for tandspidser, så du undgår ubehagelige oplevelser med bid for din hest.
Mht. til hestens mund varierer udformning og størrelse fra hest til hest, som før
beskrevet. Du har mulighed for at tjekke str. på din hests mund og derved få en
idé om, hvor tykt et bid der egner sig til hesten (altså bidets diameter der hvor
det sidder sammen med bidringene). Mellemrummet mellem laderne i over- og
undermund når hestens mund er lukket, giver et fingerpeg om den maximale
bidtykkelse hesten kan bruge. Man måler størrelsen ved at skille læberne ad,
når munden er lukket og mærke med fingeren mellem gummerne i det område,
hvor biddet plejer at ligge. Samtidig tjekkes størrelsen på tungen da det har stor
betydning for, hvor tykt et bid der er plads til. Især hvis hestens gane er flad og
ikke opadbuet.
Husk – og Pas på
Lyt til hesten - hvis den går afslappet med biddet, tygger forsigtigt og har tungespidsen placeret forrest i mundhulen (det er denne adfærd der forårsager små
luftbobler i spyttet og gør det skummende) så er man på rette vej.
Tjek dine bid – Tjek hestens bid for skabe kanter og ru overflade, et bid kan
blive slidt og få skaber kanter især ved overgangen til midterleddet (ved tredelte
bid) og en ru overflader der hvor biddet ligger på hestens lader, opstår især hvis
hesten ”tygger” meget på biddet.
Løsen dit næsebånd – Pas på ikke at ride med for stramt næsebånd, da det kan
få hesten til at bide sig selv på den indvendige side af kinderne!
Og husk – der er ikke noget bid som er blødere end den hånd der fører det.
23
Drekis julefrokost 2010
Lørdag den 27. november var der atter lagt op til en herlig fest i Dreki-regi.
Den årlige julefrokost er ved at have opbygget sig en del traditioner med
fantastisk mad, god musik, nok af de våde varer, danseglade mennesker og den
vildeste pakkeleg man kan forestille sig.
Alt sammen ingredienser til en super god aften.
I år var det dog lidt klumper i strømmen, men hvad gør det når vi sagtens kan
synge selv.
Endnu engang tak til festudvalget for at få dette arrangement på benene.
24
25
Klub artikler
Husk at der er mulighed for at købe det nye klubtøj inden foråret og sommerens
mange aktiviteter går i gang.
T-shirts: i farverne rød og koksgrå i str. S.- XXL, både i herre- og damemodeller. Der er påtrykt Dreki´s logi i hvidt på højre bryst.
Soft shell jakker: i sort. Jakkerne fås i str. 9-11 år samt str. S.- XXL, også i
både herre- og damemodeller.
På jakkerne er der broderet Dreki´s logo, i hvid, på høje bryst, på børnestørrelserne på højre ærme.
Tøjet har til huse hos Ulla Harbo og kan herigennem bestilles.
Hvis der skulle være udsolgt i de forskellige størrelser, vil der blive mulighed for
at forudbestille, men det bliver først sendt til tryk, når vi kommer op på et min.
antal på 25 stk. for T-shirts og 50 for jakkerne.
Priser på T-shirt kr. 85,Priser på Jakker kr. 430,Materialeforvalter:
Ulla Harbo
Sønderbyvej 8
St. darum
6740 Bramming
Tlf. 75 17 95 05
26
Bibliotek
Bøger til udlån blandt klubbens medlemmer.
Foreløbig har vi:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Over grus og græs af Marit Jonsson.
Karins Ryttertips. Ridning af islandske heste af Karin Hassing.
Ridning på islandske heste af Ellen Tamdrup.
Forstå din islandske hest af Rikke Schultz.
Fra rytter til hest – kropssprog som kommunikation af Gitte Naldal.
Trailerlæsning - gennem tillid og gensidig respekt af Gitte Naldal. VIDEO.
VM video fra 2003
Stambøgerne fra 1996 frem til 2003
RID reglementet.
Alle disse herligheder har til huse hos vor
bibliotekar:
Christina Kyhl
Ringkøbingvej 271
6800 Varde
Tlf.: 75 26 09 60 / 22 57 42 43
Eventuelle portoudgifter m.m.
afholdes for låners regning.
God læselyst!
27