PRESSEMEDDELELSE H.K.H. Kronprinsen løber i Aarhus til fordel for Danmarks Indsamling 2013 Pulsen op, sved på panden og en rask løbetur i den fakkeloplyste Marselisborg Slotspark er nogle af de ting, der venter Kronprinsen, når han sammen med flere hundrede danskere deltager i Aarhus 1900 og DGI’s fem kilometer langt motionsløb til fordel for Danmarks Indsamling 2013. Det sker torsdag den 7. februar kl. 16.30 med start og mål ved Marselisborghallen. Selve ruten går gennem Marselisborg Slotspark, Mindeparken og tilbage ad Skovridervej. På hele strækningen vil ruten være markeret med fakler, ligesom Marselisborg Slot vil være oplyst. Gi’ dine ben til Afrika Løbet er en del af DGI og DR P4’s indsamlingsprojekt ”Gi’ dine ben til Afrika”. Over hele Danmark støtter løbeklubber Danmarks Indsamling 2013 ved at arrangere motionsløb i uge 6. Hvis man har lyst til at deltage i løbet i Aarhus kræver det blot, at man tilmelder sig og giver en donation på: http://www.betternow.dk/aarhus1900-danmarksindsamling. Pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2013. Du kan se en oversigt over alle løbene til fordel for Danmarks Indsamling 2013 på www.dgi.dk/gidinebentilafrika. Praktisk information og akkreditering til løbet i Aarhus: Kronprinsen ankommer til løberuten kl. 16.25 og begiver sig ud på den fem kilometer lange rute kl. 16.30. Der vil blive etableret fotopools for pressen ved hhv. start-/og målområdet. DGI udleverer særlige pressekort ved fotopoolen, der skal bæres synligt af de akkrediterede fotografer og journalister. Akkreditering senest torsdag den 7. februar kl. 10.00 til: Majbritt Andersen, pressemedarbejder i DGI, tlf. 21 29 41 15, e-mail: majbritt.andersen@dgi.dk Læs mere om Danmarks Indsamling 2013 på: www.danmarksindsamling.dk eller www.dr.dk/danmarksindsamling 1 PRESSEMEDDELELSE Om Danmarks Indsamling 2013 Danmarks Indsamling 2013 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe Afrika ud af fattigdom og fremme FN’s 2015 mål. I 2013 rykker indsamlingsaktiviteterne for alvor ud i landet. Danmark er nemlig blevet inddelt i fire landsdele – Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Østdanmark – som skal kæmpe med og mod hinanden om at samle mest ind og tilsammen gøre en stor forskel i Afrika. Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007 og har samlet over 500 mio. kr. til udviklingsprojekter i Afrika. I 2012 blev det til 87 mio. kr. til børn på flugt. De 12 deltagende organisationer er: Røde Kors, BØRNEfonden, Red Barnet, UNICEF, Læger uden Grænser, ADRA Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, CARE DANMARK, IBIS, SOS Børnebyerne, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp. Læs mere om Danmarks Indsamling 2013 på: www.danmarksindsamling.dk eller www.dr.dk/danmarksindsamling Indsamlingen kan også følges på www.facebook.com/danmarksindsamling For yderligere oplysninger om Danmarks Indsamling 2013 kontakt: Line Grove Hermansen, kommunikationschef i SOS Børnebyerne E-mail: lgh@sosbornebyerne.dk Mobil: 20 14 44 30 2
© Copyright 2024