Ridehesten.com

Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Medlemsudvikling:
Vi må konstatere, at vi i 2013 har haft en mindre
medlemstilslutning end i de foregående år og, at vi med
udgangen af 2013 var 527 medlemmer mod 593 året før. En
medlemsnedgang som har været i gang gennem de sidste år.
Det har betydet et pres på vor økonomi, som vi har imødegået
med en generalforsamlingsbeslutning i 2011 om et
ekstraordinært forhøjet kontingent på 100,- til alle over 18 år,
samt en generalforsamlingsbeslutning i 2012 om at seniorer og
pensionister betalte samme kontingent. Det har betydet, at vi
holder skinnet på næsen i 2013.
I 2014 vil en fortsat medlemsnedgang være en mulighed og vi
har lagt et forsigtigt budget med 500 medlemmer samt
indregnet den nye kontingentstruktur og budgetterer med et
mindre overskud.
Medlemsnedgangen er ikke alene et problem i Kolding
Sportsfiskerforening. Det er et problem, som langt de fleste
lystfiskerforeninger oplever.
I juniorafdelingen har vi både sommer og vinter et højt
aktivitetsniveau; men har trods det set et fald i medlemstallet i
2013. Vi var i 2013 - 43 juniorer mod 50 i 2012.
Med baggrund i vedtagelsen af den nye kontingentstruktur i
december 2013, har vi lavet et ungdomskontingent for
aldersgruppen 18 til 25 år. Vi håber på denne måde at kunne
fastholde de juniorer der bliver 18 år samt at kunne tiltrække
nye medlemmer i alderen 18 til 25 år.
Side 1 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Medlemskontingent til søfiskere
I forbindelsen med den omfattende karpedød som vi oplevede
for nogle år siden, har Harte- Donssøerne mistet en stor del af
sin værdi som et attraktivt fiskevand for mange medefiskere.
Det kan være en af årsagerne til, at antallet af medlemmer, som
hovedsagelig eller alene er interesseret i søfiskeri, er sivet ud
af foreningen. Det er vi naturligvis ærgerlige over og har
gennem årene diskuteret evt. løsninger på dette problem. I
første omgang havde vi en forventning om at
biomanipuleringen, som har givet gedderne bedre betingelser,
ville kunne holde på medlemmer med søfiske interesser; men
sådan er det ikke gået.
I forbindelse med generalforsamlingen i december 2013, fik
bestyrelsen en mulighed for at fastsætte kontingenter til
særlige grupper. Vi har derfor på bestyrelsesmødet d. 6.
februar 2014 besluttet at lave et kontingent for søfiskere, som
er en anelse højere – 755,- end det vi har for medlemmer med /
uden fiskeret som er på 710,- De to typer medlemsskaber er
ens mht. stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen.
Vi håber på at dette initiativ vil være attraktivt for lystfiskere
med særlig interesse for søfiskeri.
Vore bestyrelsesmedlemmer med særligt kendskab til
søfiskere mener, at vi i løbet af et par år vil se ca. 100 nye sømedlemmer.
Side 2 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Fiskeriet:
Fangster:
Fiskesæsonen 2013 var kendetegnet ved at være ualmindelig
regnfattig, med konstant lav vandføring til følge, lige med
undtagelse af de sidste dage før lukning af åen, hvor vi fik en
fin flom med mere end 40 fangster på 2 dage.
Fangster af ørredfisk i Kolding å 2013/ 2012/2011
Havørred 944/949/822
Bækørred 8/18/13
Laks 9/13/9
Regnbue 38/37/20
Samlet fangst af ørredfisk 999/1017/864
Fangster i Harte-Donssøerne
Gedder 64/48/50
Sandart fiskeriet har ikke givet nogle fangster i de sidste tre år.
Sneum å 2013/2012/2011
Havørred 0/0/1
Bækørred 1/0/2
Laks 2/0/0
Gelså 2013/2012/2011
Havørred 5/1/2
Bækørred 2/1/0
Laks 0/0/0
Side 3 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Konkurrencer og aktiviteter:
I vinterens løb har vi haft 4 spændende foredrag, hvor vi har
været med på eksotiske fisketure rundt i verden. Vi sluttede
sæsonen af med, at vi i fællesskab lavede et pragtfuldt
fiskemåltid. Endvidere har vi haft en række dygtige instruktører
til fluebinding, som har givet inspiration til en række
anderledes fluer. Så må sommerens fiskeri vise, om de
fungerer som lovet.
Lørdag den 11. maj blev årets Kredsmesterskab i havfiskeri for
Jylland og Fyn afviklet på Lillebælt. Kolding
Sportsfiskerforening deltog med 2 hold.
Kolding hold 1 fik en delt 4. plads og hold 2 en 8. plads. Bedste
resultat individuel for KS blev en 13 plads til Bent Jensen.
Begge hold er videre til DM.
Lørdag den 14. september blev der afhold DM i havfiskeri
fra Middelfart Havn
Sølvet gik til Kolding Sportsfiskerforenings hold 2, som bestod
af Petur Albertsson, John Sørensen, Tommy K. Jensen og hold
kaptajn Bent Jensen.
.
Individuelt blev Kolding Sportsfiskerforenings nye mand på
hold 2, Petur Albertsson, ny Danmarksmester i havfiskeri.
Petur fangede i alt 6 forskellige arter og 3,7 kg renset fisk - og
fik i alt 157 point. Godt gået af en debutant.
Storhytten dannede 27-28. september rammen om
geddedysten mod vor venskabsklub i Beren Bostel. KS skulle
forsvare pokalen, og det blev gjort ganske overbevisende ved
at lande de 5 største gedder, med den største på 80 cm og 3,88
kg til Rene Jørgensen. I år går turen så til Tyskland i
september måned.
Side 4 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
I weekenden den 4-6. okt., blev den Internationale
Fiskekonkurrence afviklet for 43. gang.
Konkurrencens største Havørred/Laks, en flot laks
på 84 cm og 6,36 kg Laksen blev allerede fanget
fredag aften af Søren Nygaard Dam.
Største gedde i vægt blev fanget af Jan Paulsen: den
målte 101 cm og vejede 7.15 kg. Gedderne var også i år i god
stand, og med 2 gedder over en meter, bliver det spændende
hvilke monster gedder, vi får at se i fremtiden fra søerne.
I årets løb er der afholdt en lang række arrangementer, hvor
der skal nævnes:
Lystfiskeriets dag som afholdes i storhytten. Her har
foreningens nye medlemmer lejlighed til at se vore faciliteter,
høre om vore fiskevande og naturligvis deltage i Grejmarkedet.
Barsøweekenden i slutningen af april hvor de der deltaget har
nogle gode stunder både ved bordet og ved vandet. I år er der
chance for hornfisk, svinekæber, havørreder og for at vinde
rødvins cuppen.
Æbeløturen er også en spændende tur, som har givet både
mange og få ørreder; men altid masser af motion og frisk luft.
Side 5 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Vandpleje- natur og miljø.
Har det nyttet noget?
16. november var Preben Kaas ude for at se efter,og svaret er:
Ja meget. I dag vandrer havørrederne helt op i den yderste
ende af Vester Nebel å og lægger deres æg i bunden af de
mange småvandløb, som er en del af å systemet.
1. Første stop var ved Brændsmade bro. Her var der allerede
store gydegravninger, samt fisk der var i gang med at grave.
2. Bag skolen ved Vester Nebel var billedet det samme –
mange gydegravninger. Her har Kolding kommune udlagt
gydegrus.
3. I Bølling bæk var der kun få gravninger. En nærmere
undersøgelse af årsagen søndag viste en stor spærring i form
af et træ, der er groet ud i vandløbet. Det forventes fjernet
indenfor kort
tid.
4. I den yderste del af Vester Nebel å ved Borlev bæk – cirka 40
km fra Kolding fjord var hænderne helt oppe over hovedet. Her
lå gydegravningerne som perler på en snor. Her mangler der
dog lidt større skjulesten. Vandplejeudvalget vil se, om vi kan
få lodsejernes tilladelse til at udlægge håndsten i det
kommende år.
5. Sidste stop inden turen tilbage til Kolding var bag Ågård kro.
Her var der både store gydegravninger og gydende fisk. Her
håber vandplejeudvalget at få tilladelse til et større
vandplejeprojekt med udlægning af adskillige nye gydebanker
og skjulesten.
Alt i alt en positiv vandretur, som viser, at vi i fremtiden vil
kunne forvente flere havørreder i Kolding å, fjorden og
Lillebælt.
Side 6 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Fiskeriopsyn
Garnvogterbåden har også i den forløbne sæson været på vandet
for at registrere piratfiskeri i fredningsbælterne ved havnen. Vi har i
2013 måtte melde om ulovlige garn til fiskerikontrollen flere gange.
Fiskerikontrollen har været det på pletten og har fanget
personerne, der fiskede ulovligt. De foregående to år er der ikke
observeret grove ulovligheder med garn. Vi kan således glæde os
over den store indsats som garnvogterne lægger i at opsynet
fungerer.
I bestyrelsen tror vi på, at vore omkostninger til havneplads,
forsikring og daglig drift af garnvogterbåden er givet godt ud.
I 2013 har vi været på 84 kontrol ture ved vores fiskevande
og der er kontrolleret 161 personer. Der er udstedt 3 styk girokort
og der er sendt pænt mange udlændinge hjem fra vores søer.
Selve året har været ret roligt med få indberetninger fra folk, som
havde observeret noget ulovligt. Der har ikke været så mange
ekstra ture som de foregående år, hvor vi havde mange meldinger
om ulovligt fiskeri, ruser og garn. Det er jo kun godt.
I 2013 har vi haft fokus på de områder, hvor vi tidligere havde
problemer med ulovligheder. Det viste sig at gå rigtig godt og
sådan vil opsynet også foregå i 2014. Vi står over for store
udfordringer med udlændinge der fisker i Donssøerne uden kort.
De har ingenting på sig, og de ved godt, at de fisker ulovligt, da de
tit pakker sammen når vi kommer. Hvis vi udsteder et girokort,
bliver de muligvis ikke betalt.
For at vi kan fiske efter laks i Sneum å, skal vi være medlem af en
å-sammenslutning. Vi har sammen med SVJ lavet Sneum å
Sammenslutningen. Endvidere skal der være et fiskeriopsyn.
For at vor kontrol ikke skal køre over til Sneum å, har vi lavet en
aftale med SVJ om, at deres opsynsmænd kontrollerer på vort
stykke med en opsynsmand ad gangen, og at denne i forbindelse
med kontrollen må fiske på vort stykke. Laks genudsættes.
Side 7 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Fiskevandsaftaler
Vi har i år fornyet vort lejemål af fiskevand i Kolding å med
vore lodsejere, så aftalen løber frem til 2024 og i Sneum å, så
den løber frem til 2023.
For 14 dage siden havde vi et super godt møde med KK. På
mødet havde vi bl.a. en række emner oppe som omhandler
vore fiskevande, fiskeribestemmelser og de lejeaftaler, som vi
har med KK. Samtlige aftaler vil vi gennemgå og forlænge frem
til slutningen af 2018.
Endvidere vil vi kunne få fiskeretten og kunne sælge dagkort
på de strækninger af Ødis sø og Bønstrup sø, som KK er
brinkejer til. Vi skal som modydelse lave et fiskeriopsyn for at
sikre, at gældende fiskeri bestemmelser overholdes.
Vi vil endvidere, når aftalerne er på plads kunne ændre
fiskeribestemmelserne ved sejlads på Stallerup sø, så der kan
anvendes el-påhængsmotor på båden. Bestemmelsen om en
sejladsafstand på 25 meter til sivkant ændres til at der må
sejles op til sivkant for både flydering og båd.
Ud over dette har KK tidligere haft et ønske om at de 850 meter
af Vester Nebel å, som ligger opstrøms Ferup sø, skulle deles
med Vester Nebel Sportsfiskerforening. Det har vi i bestyrelsen
ikke været begejstret for, da det er bestyrelsens fornemste
opgave at sikre mest og bedst mulig fiskevand til vore
medlemmer. For at løse den fastlåste situation der var opstået,
lavede vi en aftale med VNS om at de dagligt kan fiske med 2
mand på stykket, mod at KS beholder lejeaftalen med KK.
Denne aftale er accepteret af KK og KS har fortsat lejeaftalen
med KK.
Det er aftalt med KK, at vi efter sommerferien får alle lejeaftaler
gennemgået og tilrettet, så de vil gælde fra 1. jan. 2015 og frem
til 31. december 2018.
Side 8 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Vi har endvidere lavet en aftale med VNS om at de er
repræsenteret i KS å vandplejeudvalg med en mand. På denne
måde vil vi fortsat kunne sikre et godt samarbejde med vor
naboforening.
Til behandling senere i aften har bestyrelsen to forslag
vedrørende vore fiskeribestemmelser, som vil give nogle
begrænsninger i fiskerets udøvelse; men vil være en fordel for
det fremtidige fiskeri.
I bestyrelsen arbejder vi med andre forhold i vore
fiskeribestemmelser som vil kunne udvide medlemmernes
fiskemuligheder, herunder vil der blive åbnet for fiskeri efter
fredfisk, aborre og sandart i april måned. Et andet eksempel er
at vi måtte lave en Sneum Å Sammenslutning sammen med
SVJ for at få del i laksekvoten på de 3 laks. Der dukker løbende
forhold op, som vi i bestyrelsen skal tage stilling til og i vore
love og vedtægter er der belæg for, at vi kan gøre det uden en
generalforsamlingsbeslutning, og det vil vi benytte os af. Det
er en delvis ændring af praksis, idet vi tidligere har haft emner
oppe på generalforsamlingen omkring vore
fiskeribestemmelser, men der er andre, som vi alene har
besluttet i bestyrelsen. Eksempelvis,
Sejlads i båd og med flydering i Stallerup sø.
Samarbejde med Vester Nebel Sportsfiskerforening, hvor
deres juniorer kan fiske i Harte-Dons søerne.
VNS kan fiske i KS vand opstrøms Ferup sø med 2 mand daglig
samt, at vi kan fiske i VNS fiskevand med 2 mand daglig.
Side 9 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
DSF
KS er som bekendt medlem af DSF og en kort orientering af
hvad vi som danske lystfiskere har opnået ved vor støtte til
DSF
1) Fisk er kommet med i vandplanerne, og det betyder at der
i vurderingen af hvad de kommunale
vandløbsmyndigheder skal gøres i et vandløb, skal tages
hensyn til de naturligt værende fisk levevilkår. Der bliver
nedsat vandløbsråd, som skal formulerer hvad der skal
gøres i det enkelte vandløb for at leve op til dette nye krav.
Preben Kaas er vor repræsentant for KS og Jørn Chemnitz
er vandløbskoordinator for de østvendte vandløb fra og
med Vejle og ned til grænsen.
2) Der vil højst sandsynlig komme et nyt mindstemål på laks
på 40 cm. i ferskvand, da det ingen betydning har for
reproduktionen.
3) Samtidig vil mindstemålet for gedder højst sandsynlig
blive hævet fra 40 til 50 cm. Det har ingen betydning i KS
vande hvor mindstemålet er 70 cm i dag. DSF arbejder for
et mindstemål på 60 cm, lige som vi gør.
4) Endvidere vil Stallingen højst sandsynlig blive fredet i
yderligere 3 år, hvilket DSF også har arbejdet for.
5) Det som vi må se som den største sejr som DSF har
opnået er at der er kommet en helt ny bekendtgørelse,
som sikre et stærkt reduceret garnfiskeri i Odense Fjord.
Med denne bekendtgørelse vil DSF og KS arbejde for at
der laves lignende bekendtgørelser for andre snævre
fjorde. KS vil arbejde for at få Kolding fjord med her.
6) Til sidst arbejder DSF på at få bedre forhold for fisk i søer.
Dette kommer til udtryk bl.a. ved DSF udgivelse af et
populært videnskabeligt magasin om søer og deres fisk.
Side 10 af 11
Kolding Sportsfiskerforening
Formandens beretning - Generalforsamling 27 marts 2014
Til sidst skal jeg nævne, at vi har en forsinkelse på vor
webshop, hvor der kan købes medlemsskaber, dagkort,
bookes sejltilladelser og Storhytte. De formelle forhold, som
skal opfyldes i forhold til NETS er nu på plads og vi håber på at
få systemet op at køre i løbet af kort til. Med det nye system vil
det være lettere lystfiskere der ikke er medlemmer at købe
dagkort, for nye medlemmer at melde sig ind og for
eksisterende medlemmer at booke Storhytte, sejltilladelser, og
købe gæstedagkort mv. på nettet.
27 03 2014 / TKL
Side 11 af 11